Konflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle



Relaterede dokumenter
Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

1) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

Beregning af rørs modstandskoefficient

Gasbranchens installationsanvisninger. Gasbranchens installationsanvisninger

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Varme- og køleanlæg i bygninger

O. Kondenserende gaskedel. EuroPur ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Bygningsreglement 10 Energi

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere

Gasfyrede Varmecentraler

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VIESMANN VITOCROSSAL 300 Kondenserende gaskedel 787 til 1400 kw

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Bekendtgørelse om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts Tekniske bestemmelser Side 1

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Gasreglementets afsnit C-1. November 2004

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Aftræksproblemer og løsninger. Jytte S. Nielsen, DGC og Michael Strøm, Kierulff. Gastekniske Dage den 14. maj 2013 kl

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Nu kommer der biogas i naturgasnettet

Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage maj Kent Eriksen

Instruktion. til Alcon 3A-50. Centralvarmekedel. for fyring med træ. og andet fast brændsel

MYNDIGHEDSKRAV VED GAS, VARMEPUMPER OG KØLEMIDDEL AF BRIAN NIELSEN BOSCH TERMOTEKNIK

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Regler vedr. brug af varmtvandskedler

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Standardværdikatalog for energibesparelser

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Vejledning for påfyldningspladser

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Energimærke. Adresse: Perlevej 61 Postnr./by:

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Nyt Gasreglement B-5. Installationsforskrifter for F-gas. v./bjarne Holm

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Bekendtgørelse om ændring af gasreglementet afsnit B-4 installationsforskrifter for større gasfyrede anlæg

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Resultaterne fra skorstensprojektet

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Byggeriets art og omfang Indretning af 6 lejligheder 2 på hver af de 3 etager i hovedbygningen til Slettenhus.

Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Indretning trykbærende udstyr

Tekniske bestemmelser - TB for Føns Nærvarme a.m.b.a.

Om- og tilbygning af enfamiliehus, Gasse Høje 9, Skærbæk

Initiativer vedrørende varmepumper

Vejledninger. Centralvarmekedler , 1.5 og 1.6 stk. Installationer. Biobrændselsfyrede anlæg. Olie- eller gasfyrede anlæg.

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: Statisk dokumentation, Materialedata,

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Tekniske Bestemmelser. for. Fjernvarmelevering. REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S

Fjernbetjening VRC calormatic FBG d Betjenings- og installationsvejledning

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse

Tørretumblerens tilslutningsmuligheder. Indhold. Anvisninger om installation

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune

Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper 10. udgave 12. juni 2009

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral. Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug

Ordensregler. for F - gas. Maj Århus Brandvæsen

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s.

Få exclusiv varmekomfort - også ved store behov

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Kondenserende gaskedler innovativ opvarmning. Kondenserende gaskedler fra 142 kw til kw

Bygningen henføres til anvendelseskategori 4, jf. BR10, kap (sammenbyggede enfamiliehuse)

Transkript:

v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF

» Terminologi» Effektgrænser» Opstillingsrum» Aftræk» Kondensat» Særlige gasforbrugende apparater» A-mærkede pumper 2

Terminologi og definitioner» Samordning af tekniske definitioner - GR aftræk, skorsten, kanaler, systemer, røgrør, aftræksrør - BR10 har afskaffet betegnelsen skorsten og taler om aftrækssystemer i henhold til byggevaredirektivet» Effektafgrænsninger og nyttevirkning - GR A op til 135 kw, GR B4 over 135 kw - BR 10 400 kw for nyttevirkning, 120 kw for kraftvarmeanlæg 3

» BR 10 8.5.1 Fyringsanlæg» 8.5.1.1 Generelt» 8.5.1.2 Små kraftvarmeanlæg» 8.5.1.3 Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse» 8.5.1.4 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v.» 8.5.1.5 Store centralvarmekedler» 8.5.1.6 Fyringsanlæg til erhvervsmæssig brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg 4

» 8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer Bestemmelse Vejledning Stk. 1 Centralvarmekedler, små kraftvarmeanlæg, generatoranlæg, biobrændselsfyrede anlæg, brændeovne, pejse og andre fyringsanlæg skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener. (8.5, stk. 1) Centralvarmeanlæg med kedler indrettes efter Arbejdstilsynets vejledning Indretning og anvendelse af fyrede varmeanlæg. For fyringsanlæg med motoriserede bevægelige dele henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Desuden henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr udstyr samt Miljøstyrelsens Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. For gasfyrede anlæg henvises til Gasreglementet. 5

» GR - 4.1.2. Ved godkendelsen af kondenserende gaskedler og gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer omfatter godkendelsen hele forbrændings- og aftrækssystemet. Rørene for forbrændingsluft og aftræk skal udføres i henhold til de specifikationer, der angives i den godkendte installationsanvisning for det pågældende apparat. - 6.1.2. Aftræks- og indsugningssystemet fra de gasforbrugende apparater er en del af apparatgodkendelsen og skal installeres som anført i installationsvejledningen. Men hvad med den brandtekniske sikkerhed ved gennemføringer i etager - Konstruktive ændringer på CE mærkede konstruktioner accepteres ikke - DBI har udarbejdet vejledning til brandtekniske foranstaltninger i bygninger, men!!!! 6

» 8.5.1.1 Generelt Bestemmelse Stk. 1 Fyringsanlæg skal indrettes og opstilles, så de uden hindringer kan renses.» 8.5.1.2 Små kraftvarmeanlæg Bestemmelse Stk. 1 Bestemmelserne omfatter små kraftvarmeanlæg med en varmeydelse på højst 120 kw. Vejledning (8.5.1.1, stk. 1) Der henvises til Energistyrelsens bekendtgørelse om eftersyn af kedelog varmeanlæg i bygninger. Vejledning (8.5.1.2, stk. 1) For små gasfyrede kraftvarmeanlæg henvises til gasreglementet. 7

» BR10 8.5.1.2 Små kraftvarmeanlæg Stk. 3 Aftrækssystemer fra små kraftvarmeanlæg må ikke tilsluttes aftræk fra andre fyringsanlæg. Aftrækket skal kunne renses. Stk. 4 Anlæg med en varmeydelse på mere end 30 kw skal placeres i sin egen brandmæssige enhed.» GR har p.t. ingen regler på dette område 8

» BR10 8.5.1.4 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v. Bestemmelse Stk. 1 Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Stk. 3 Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast. Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder for kedler med en nominel effekt på op til 400 kw. Vejledning (8.5.1.4, stk. 1) Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til gasreglementet. (8.5.1.4, stk. 3) Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C ved dellast. GR?????? 9

» BR10 8.5.1.5 Store centralvarmekedler Bestemmelse Stk. 1 Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende ikke overstiger 35 C ved en rumtemperatur på 20 C. Stk. 2 Store olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 400 kw, må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette. Vejledning (8.5.1.5, stk. 1) Store centralvarmekedler er kedler, hvis nominelle ydelse overstiger 120 kw. Den maksimale nytteeffekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten. En række europæiske standarder har andre afgrænsninger mht. kedelstørrelser. Temperaturforholdene er vejledende egnet til røggaskølere, hvis følgende gælder: Returtemperatur ved 12 C ude: Ved gasfyring højst 45 C Ved oliefyring højst 40 C 10

» BR10 8.5.1.6 Fyringsanlæg til erhvervsmæssig brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg Bestemmelse Vejledning Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fyringsanlæg m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt til halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler. (8.5.1.6, stk. 1) For tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg, varmolieanlæg, halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler kan henvises til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledninger nr. 8, 14, 20, 22 og 32. Stk. 2 For olie- og gasfyrede varmluftaggregater med en nominel ydelse på højst 400 kw, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og for fyringsanlæg, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, kan kap. 8.5.1.5, stk. 4 fraviges. 8.5.1.5. Stk. 4 Store centralvarmekedler skal opstilles i rum, der udgør en selvstændig brandmæssig enhed. Enheden må ikke have dør direkte til fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål, der kan medføre brandfare. Ved anlæg over 400 kw skal der være let og uhindret adgang direkte til det fri. 11

Bestemmelse Vejledning.8.6.4. Stk. 6. Luft/vand varmepumper skal mindst have en normeffektfaktor jf. Energistyrelsens energimærkningsordning på 3,2 ved tilslutning til gulvvarme. Luft/vandvarmepumper skal tilsvarende mindst have en normeffektfaktor ved tilslutning til radiatorer på 2,7. (8.6.4, stk. 4-6) Beregningsmetoden til angivelse af væske/vand og luft/vand varmepumpers normeffektivitet kan findes på www.ens.dk. Hvad med gasvarmepumper??????? 12

» 8.6.4 Varmepumper og køleanlæg Bestemmelse Stk. 1. Hvis der i anlægget anvendes farlige væsker eller gasser, og rummet derfor klassificeres som eksplosionsfarligt, skal anlægget placeres hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vejledning (8.6.3, stk. 1) Der henvises til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om klassifikation af ekplosionsfarlige områder og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Desuden henvises til At vejledning, tekniske hjælpemidler B.4.4 Køleanlæg og varmepumper og DS/EN 378-1 og 2, Kølesystemer og varmepumper Sikkerheds- og miljøkrav. Der henvises yderligere til Gasreglementets krav til rumventilation i afsnit B-4. Stk. 2. Varmepumper og køleanlæg skal dimensioneres til det aktuelle behov. Det skal sikres, at anlæggene er korrekt dimensioneret til bygningen og det aktuelle forbrug, bl.a. under hensyntagen til fordelingen mellem rumvarme og brugsvand. (8.6.4, stk. 2) Vandbårne fordelingssystemer til varme og kulde skal udformes med lavest mulige tryktab. Krav vedrørende elforbrug til pumpedrift skal opfylde DS 469 Norm for varmeanlæg tillæg 1. Stk. 3. Anlægget skal indreguleres inden ibrugtagning. Ved vandbårne anlæg finder DS 469 Norm for varmeanlæg anvendelse. (8.6.4, stk. 3) Anlægget indreguleres for at sikre bedst mulig virkningsgrad 13

» Indeklima - BR10 angiver særlige krav til tæthed af huse (1,5 l/s pr. m²) - men også krav til ventilation (0,3 l/s pr. m 2)» Hvordan stemmer det overens med GR s regler som, - 4.7.1. Gennemstrømningsvandvarmere må kun installeres uden aftræk, såfremt de installeres i rum med en samlet tilslutningsværdi 0,025 kw pr. m3 rum. - Installation af gasforbrugende apparater aftrækskode A komfurer - Transportable varmeovne, gaskøleskabe, gaslamper 14

» 4.4.2. Beregning af frisklufttilførselen» a) For rum, hvor de gasforbrugende apparater har en samlet tilslutningsværd 0,25 kw pr. m3 rum, stilles ingen krav til frisklufttilførsel.» b) For rum, hvor de gasforbrugende apparater har en samlet tilslutningsværdi 0,25 kw pr. m3 og derover kræves frisklufttilførsel på en eller flere af følgende måder: - åbning fra det fri - fremføring af luftkanal fra det fri - åbning fra naborum.» c) Størrelsen af friskluftåbningen afhænger af den samlede tilslutningsværdi i kw for alle de i pågældende rum installerede apparater med åbent forbrændingskammer.» d) For køkken og bryggers med et rumfang af mindst 15 m3 hørende til beboelser gælder, uanset bestemmelsen i b), at såfremt der kun installeres gaskomfur, løse gasapparater eller kogebord samt gaskøleskab og gaslygter, stilles ingen krav til frisklufttilførselen.» e) Gasleverandøren kan i konkrete tilfælde, eksempelvis ved gasinstallationer i børnehaver, skoler eller lignende, stille skærpede krav til frisklufttilførselen. 15

Skorsten og aftræk» - 4.1.2. Ved godkendelsen af kondenserende gaskedler og gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer omfatter godkendelsen hele forbrændings- og aftrækssystemet. Rørene for forbrændingsluft og aftræk skal udføres i henhold til de specifikationer, der angives i den godkendte installationsanvisning for det pågældende apparat. 16

Skorsten og aftræk» Men hvad gør vi med rumluftafhængige apparater?» Eller apparater godkendt uden aftræk? Viessmann siger:» Alle aftrækssystemer til rumluftafhængig og rumluftuafhængig drift er byggeretligt godkendte og funktionsprøvede sammen med kedlerne (byggeteknisk enhed) 17

Skorsten og aftræk» Vaillant: Myndighedskrav - Vaillants væghængte gaskedler ecotec er certificeret som kedelsystem med tilhørende røggassystem i henhold til EFgasapparatdirektivet 90/396/EØF. Denne montagevejledning er en del af certificeringen og citeres i typeafprøvningsattesten. - I forbindelsen med udførelsen af røggassystemet skal de lokale forskrifter og direktiver overholdes. - Luft-/røggasaftrækssystemet må kun installeres af et vvs-firma. Dette er også ansvarlig for overholdelse af gældende regler og normer. - Desuden skal de forskrifter, regler og direktiver, der er opført i installationsvejledningen til kedlen, overholdes 18

Skorsten og aftræk» Hvad siger Weishaupt? Weishaupt kondenserende gaskedler WTC 15-A WTC 25-A WTC 32-A Kategori (DE): II2ELL3B/P (CH),(AT): II2H3B/P Installationsart B23/B33/C13x/C33x/C43x/C53x/C63x/C83x CE -nr. 0063 BM 3092 19

Skorsten og aftræk» Det gælder for langt de fleste leverandører at de forlanger at de sammen med apparatet godkendte aftræk anvendes uanset aftrækstype» Det er langt lettere at administrerer» Men er alle muligheder belyst? 20

» Hvilke krav stilles? Kondens afløb» GR - 4.1.14. Ved kondenserende anlæg skal det dannede kondensat neutraliseres i det omfang, der kræves for at forebygge ødelæggelser i afløbssystemet. Der henvises til DS 432.» DS 432 Afløbsnormen - der står ikke noget om kondensafløb fra gasforbrugende apparater» BR10 8.5.3.» Aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg, med kondenserende drift eller anlæg, hvor røggassen kondenserer i aftrækket, skal have modstandsevne over for kondens og diffusion af vanddamp. Aftrækssystemet skal udformes, så kondens opsamles og bortledes.» BR10 8.5.3.4, stk. 1 Det skal af CE-mærket fremgå, at aftrækssystemet er egnet til den påtænkte anvendelse. Et aftrækssystem, der er CEmærket til brug i forbindelse med en gaskedel er således ikke egnet til andre formål. 21

Kondens afløb» Afløbs ståbien - der står ikke noget om kondensafløb fra gasforbrugende apparater» Historik, SKR nr 4005 af 25/06/1984 Økonomi- og Erhvervsministeriet - Vedr. kondenserende kedler. - Afledningen af dette kondensat vil almindeligvis skulle ske ved tilledning til ejendommens eksisterende afløbssystem. - Ved små kondenserende kedlers udledning af kondensat til et offentligt ledningssystem vil tilledningen af kondensatet næppe have betydning hverken kvantitativt eller kvalitativt. Kondensattilførslen vil være ubetydelig i forhold til en ejendoms samlede spildevandsmængde, og i hovedledningerne vil der ske en opblanding med det øvrige spildevand, således at risikoen for nedbrydning af ledningssystemet herved elimineres. 22

Kondens afløb» Derimod vil udledning af kondensat i en ejendoms interne afløbssystem i almindelighed ikke være acceptabelt.» Kondensatet skal neutraliseres forinden udledningen, og der skal i forbindelse med neutralisationen være etableret et kontrolsikkerhedssystem, der overvåger kondensatet, og som træder i funktion, hvis den driftsmæssige kontrol svigter.» Disse betingelser lægges til grund ved udstedelse af boligministeriets VA-godkendelser af kondenserende kedler.» Kravet er ophævet af Byggestyrelsen pr. Januar 2006 - Det anbefales dog at afløbssystemet i forbindelse med kondensat udledning fra større gasfyrede anlæg vurderes nærmere.» De fleste kedelleverandører af større anlæg levere neutraliseringsanlæg 23

» Vejledninger - DGC vejledning nr. 49 Kondens afløb - Forebyggelse af tæring i afløbssystemer - Denne vejledning er målrettet forbrugerne og de udførende, som er i gang med at installere en kondenserende naturgaskedel. - Løsningsmodeller 1. Transport af kondensat til blandingspunkt 2. Anvendelse af kondensatpumpe 3. Anvendelse af neutraliseringsanordning 24

Kondens afløb» 1. Transport af kondensat til blandingspunkt 25

Kondens afløb» 2. Anvendelse af kondensatpumpe - Afløb under terræn 26

Kondens afløb» 3. Anvendelse af neutraliseringsanordning - Hvis afløbsinstallationen ikke kan tåle kondensatet 27

Kondens afløb» Brugbare materialer for afledning Rustfrit syrefast stål Stentøjsrør (glaseret ler) PVC PEHD (eller PEH) PP ASA/ABS ASA/ABC-PVC blanding GUP (glasfiberarmeret umættet polyester)» Kondensatets sammensætning 28

Kondens afløb» Der således ikke krav om at kondensafløb skal tilsluttes til gulvafløb» En spand under kondensudløbet vil måske kunne anvendes??» Men i praksis vil det være normalt at gøre det!» Hvad siger leverandørerne - Vaillant: Det kondensvand, der opstår ved forbrændingen, ledes fra kondensvandsafløbsrøret til spildevandstilslutningen via en afløbstragt. - Bosch: Hvis bygningsmyndighederne kræver en neutraliseringsenhed: Brug neutraliseringsboks NB 100. Tragtvandlås tilbehør nr. 432 Med tilbehør nr. 432 sikres det, at vandet og kondensatet ledes korrekt ud af sikkerhedsventilen. Montér afløbet direkte på en DN 40-tilslutning. 29

» Hvad med alle de øvrige gasapparater - Gaspejse - Gastørretumblere - Gasstråleovne - Gasradiatorer - Microkraftvarme» Hvor hører de hjemme i BR10? 30

» Gasreglementets regler bør snarest revideres og samordnes med BR10» Hvad er køreplanen????» Men Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret. 31

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 32