SSOG Scandinavian School of Gemology

Relaterede dokumenter
SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

SSOG Scandinavian School of Gemology

Fluorescens & fosforescens

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Lys og belysning Buffeten

Begge bølgetyper er transport af energi.

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

3M/Sikkerhed. Beskyttelsesbriller. Komfort & Beskyttelsesbriller Design

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Spektroskopi af exoplaneter

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Fuldstændig rapport for GAUGUIN TRADING ApS

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Optisk gitter og emissionsspektret

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Astronomernes værktøj

en lysmåler! Science Cup Denmark projekt af: Anders Lumbye Frederik Rønne Pachler Mads Reiter Jespersen Vu Nguyen Petersen fra Rungsted Gymnasium

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

Teknik. Billederne Alle billeder er taget med Olympus E-520:

Værd at vide om TRAFIKSYN. - vælg de rigtige briller til din kørsel

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Dugens transparente og specielle belægning yder god beskyttelse til lette og korte regnbyger.

Vejledning til Photofiltre nr. 115 Side 1

Undersøgelse af lyskilder

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/ Sidetal:

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010

Fuldstændig rapport for GAUGUIN TRADING ApS

Teorien bag solfilmens virkemåde

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE?

Lys, der er skånsomt for øjnene

Undervisningsbeskrivelse

Farver og farveblindhed

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Lærervejledning. Indhold

Fotoringens guide til undervandsfoto

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

BOFA, Tegninger for ombygning af kedelanlæg

Elektromagnetisk spektrum

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Interferens og gitterformlen

HORTUS Terrassevarmer Golden Tube gulvmodel 900/1200/2100 Watt HORTUS Terrassevarmer Golden Tube gulvmodel 1000/2000 Watt

Basalt om LED. ISR og Energy piano Feb. 2018

July 23, FysikA Kvantefysik.notebook

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

Rumfart. Introduktion. Scratch. Nu skal du lære hvordan du programmerer din egen animation! Arbejdsliste. Test dit Projekt.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1

PRISKATALOG 2018/19. Vi tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer.

MOBILMASTER OG -ANTENNER

LAVET AF HANS-CHRISTIAN KELLER 1

MÅNEDSOPGAVE INDSKOLING. A. Rigtigt eller forkert? Sæt X ved ja eller nej. B. Sæt X over ord, der slutter med r. Er solen altid gul og blå?

Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum Græsted

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve.

FTO-3D Nyt FTO HM bor med indvendig køling

Alternativ behandling af AMD:

Fotobiologi Solens effekt på huden

LUX FLYF DET FLYVENDE TRØSTE-MONSTER

Oversættelse af LibreOffice. Adressen er

SEITRON TRÅDLØS RUMTERMOSTAT

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Transkript:

SSOG Scandinavian School of Gemology 14: Fluorescens Gemmologer støder ofte på problemet med at afgøre, om en ædelsten er naturlig eller syntetisk, en efterligning eller en kopi. Et check af de fluorescerende egenskaber giver nogle gange den sidste bid af bevis til at få svaret. Fluorescens undersøges ved hjælp af små ultraviolette lyskilder monteret på en lyskasse, som fokuserer UV-strålerne på stenene. En lyskasse eller en form for beskyttelse er nødvendig, da ultraviolet lys kan skade øjnene. Når man arbejder med ultraviolette lyskilder, skal man altid være forsigtig og altid bære beskyttelsesbriller. Det synlige lys, som mennesker kan se med, er en del af et større spektrum af elektromagnetisk energi. Denne energi genererer sig selv i form af bølger.

Radio- og infrarøde lysbølger er meget lange. Afstanden mellem starten på en bølge og den næste er stor. De lysbølger, der normalt kan ses af øjet, synligt lys, har en mellemstor længde og udgør en meget lille del af hele spektret. Ultraviolette bølger er meget kortere end synlige lysstråler. De korteste bølger af alle er røntgen- og gammastråler. Indenfor UV-bølgegruppen har vi igen lange og korte bølger, også kaldet langbølge ultraviolet (LWUV) og kortbølge ultraviolet (SWUV). Når det genereres af specielle lyskilder, opfattes ultraviolet lys af det blotte øje som meget kraftige og ekstremt intense farver. Nogle ædelsten vil reagere på de kortere bølger (SWUV), nogle vil reagere på de længere bølger (LWUV). Nogle sten vil reagere på både langbølge og kortbølge, og nogle vil slet ikke reagere. Nedenfor ses en matrixsten, der indeholder rød beryl, kaldet bixbite eller nogle gange rød smaragd. Bemærk, hvordan den reagerer på de to bølgelængder af ultraviolet ly. Den røde beryl er ikke fluorescerende. Men andre mineraler i værts-matrixstenen er fluorescerende. Bemærk, at de ikke reagerer på langbølge UV-lys, men vises klart på kortbølge UV-lyset. Bixbite i naturligt lys Under langbølge UV Under kortbølge UV UV-stråler og ædelstensreaktioner

Mange ædelsten har præcise sporingselementer, som bremser ultraviolette lys nok til at gøre det synligt for det blotte øje. Afhængigt af sporingselementet og type af UVlysbølge kan de farver, der fremkommer, give information, der kan hjælpe med en vanskelig identifikation af ædelsten. Trods det, så er fluorescens aldrig i sig selv en diagnostisk egenskab, men alene yderligere information som man skal overveje. Til højre anvender jeg et eksempel på fluorescens i mineralsk kalcit, som bremser UV-bølger, indtil de ligger inden for det synlige spektrum. Med kalcit viser UV-strålerne rødt. Eksempler på sten med fluorescens-egenskaber Farvestofferne i ædelsten og de elementer, der genererer en fluorescens-reaktion, har normalt to helt identiske elementer. For eksempel: da krom er farvestoffet i rubiner, så gør det ingen forskel i variationen af tone eller nuance i de rubiner, der testes. Det er tilstedeværelsen af jern, der kontrollerer størrelsen af fluorescens-reaktionen i rubinen. Reaktionerne kan variere ved langbølge- og kortbølge ultraviolet lys. For eksempel, vil naturlig rubin under LWUV være en dybere farve, end stenen har i dagslys, men under SWUV vil den være næsten sort. Sten og mineraler har måske kun et element, der reagerer på UV-lys, eller de kan have to eller flere elementer, der reagerer på samme tid. På grund af dette vil LWUV-reaktionen nogle gange have en anden farve end SWUV-reaktionen. Naturlig og syntetisk rubin Naturlig og syntetisk rubin viser forskellige reaktioner under ultraviolet lys. Elementet jern i de fleste naturlige rubiner styrer reaktionsniveauet på LWUV lys som en let rødlig farve og på SWUV næsten inert. De fleste syntetiske rubiner indeholder ingen jern, så syntetiske rubiners reaktion vil forventes at være forskellige. Syntetiske

rubiner viser generelt en mere klar og genkendelig rød farve under begge bølgelængder. Men der er stadig undtagelser. Naturlig rubin fra Cambodia kan være rød under UV, da de indeholder så lidt jern. Dette er et godt eksempel på, hvorfor fluorescens aldrig kan overvejes som en diagnostisk test, men skal anvendes i forbindelse med andre tests. Da jern ikke er et farvestof i rubiner, gør det ingen forskel i farvetone eller nuance i stenen, når man tester fluorescens-reaktionen mellem naturlig og syntetisk rubin i eksemplet nedenfor. I all tre fotos er den naturlige rubin til venstre og den syntetiske til højre. Naturligt lys Landbølge UV Kortbølge UV Forskellen mellem de to rubiner er dramatisk Naturlig tanzanit og en efterligning Nedenfor kan man se en efterligning af tanzanit, der er lavet af polysilicat, hvilket er en smart ord for glas. Den er lavet med en tolags struktur, som giver stenen en ret overbevisende efterligning af de blå/lilla farver i naturlig tanzanit. Det giver også den samme reaktion (måske en smule mere dramatisk) under et Chelseafilter som en tanzanit. På grund af farvekombinationerne og lighedspunkterne i polysilicat-stoffet med tanzanit under et Chelsea-filter, kan en uopmærksom gemmolog blive snydt. Heldigvis kan en UV-test

hjælpe med at vise forskellen. Under LWUV giver polysilicat en let reaktion, men i SWUV bliver den til en kalkagtig hvid stråle. I billederne nedenfor, ser vi tanzanit-stenen til venstre og polysilicat-stenen til højre. Tanzanit og polysilicat i dagslys Langbølge UV. Tanzanit er inert, polysilicat viser en let reaktion. Kortbølge UV. Polysilicat har en mælkeagtig blå farve Diamanter Diamanter reagerer ofte på UV-lys, hvor nogle reagerer mere end andre. I UV-billederne nedenfor bemærker vi, hvordan diamanterne ser tågede ud. Dette er en reaktion, der ligner diamanter i sollys, fordi almindeligt sollys indeholder ultraviolette stråler. Det er derfor, at diamanter nogle gange ser uventet matte ud i direkte sollys. Naturligt lys Langbølge UV Kortbølge UV

Diamanter i dagslys LWUV stærkt blå Inert i SWUV Benitoit Benitoit, der nogle gange forveksles med blå safir, kan med lethed identificeres og adskilles fra næsten alle andre blå ædelsten, da ingen anden blå ædelsten vil være inert i LWUV og klar blå i SWUV. Naturligt lys Benitoit i dagslys Langbølge UV Inert under LW Kortbølge UV Klar blå under SW

Syntetisk spindel Syntetisk spindel er inert under LWUV. Den reagerer kraftigt på SWUV, men ikke så klart som benitoit. Naturligt lys Syntetisk blå spindel sten i dagslys Langbølge UV Ingen reaktion i LW (inert) Kortbølge UV Klar, mælkeagtig blå i SW

Opsummering Fluorescens er sjældent diagnostisk og bør ikke være den første egenskab, som man tester for, når man identificerer en sten. Men nogle gange kan fluorescens-reaktioner være nyttige, som når man skal skelne mellem naturlig og syntetisk rubin. Fluorescens er en underholdende egenskab. Det kan være sjovt at eksperimentere med enhver sten eller ædelsten, som man har ved hånden, for at se om den reagerer på UV-lampen. Husk når man arbejder med fluorescens-lyskilder, skal man altid have beskyttelsesbriller på for at beskytte øjnene 2015 SSOG Scandinavian School of Gemology (Gauguin Trading ApS) This information is intended for the sole use of registered students of the Scandinavian School of Gemology. It cannot be duplicated or distributed to anyone or anywhere without written permission from Scandinavian School of Gemology