SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ



Relaterede dokumenter
KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Produktionskoncept Friland Limousine

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Oplysninger om licenstageren (herefter benævnt "Virksomheden"):

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have.

Nærbutikkernes Landsforening

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Rengøringsaftale. Side 1 af 8. Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik Nuuk. I det følgende kaldet Kunde. XXXX

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

ANSÆTTELSESKONTRAKT MELLEM. [Virksomhedens navn og adresse] (herefter kaldet "Virksomheden")

Udbud - kørsel med affaldscontainere. Kontrakt

3 Formandens løn bestemmes af generalforsamlingen. Repræsentanternes kørselsgodtgørelse bestemmes af generalforsamlingen.

Opstaldningssted:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR eller CVR-nr.) Opstalder:... (Navn, adresse, telefonnumre)

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Bekendtgørelse om uddannelse af personer der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter på slagteri 1)

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Falck Køreklar Privat

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

KONTRAKT. mellem. Guldborgsund Vand A/S CVR. nr Gaabensevej Nykøbing F. [Indsættes ved kontraktindgåelsen]

K O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. 1)

Teknik og Miljøforvaltningen Regulativ. for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune

Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

MobileStatus Software licens aftale

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Vedtægter for Ejendomsforeningen Danmark

Vedtægter for BÅDELAUGET KIGNÆS MOLE

Gasleverandøraftale. mellem. Distributionsselskabet. Gasleverandøren

Vejledning om. import af økologiske fødevarer m.v. fra tredjelande

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER

Bilag 1 Standard ansøgningsskema

Salgs- og leveringsbetingelser for Bekidan Maskinfabrik A/S

Kontrakthaver forpligter sig ved nærværende kontrakt til at levere de i kontrakten nævnte ydelser på de beskrevne vilkår og til de anførte priser.

Gigant havetrampolin. Trampolincenter.dk. Brugsvejledning. - En del af PE-Redskaber A/S

STIGA ST

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.:

Producent-info [ ]

VELKOMMEN TIL PEARL. Pearl er en ny måde at fjerne uønsket hår på. Det er en anderledes metode end de traditionelle, du allerede kender.

Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til elektricitet produceret i industrielle kraftvarme-værker

Transkript:

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1

KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 6 PRIMÆRPRODUCENTEN... 6 I. SPECIFIKATIONEN... 6 II. RACE... 6 III. STALDE... 6 IV. UDEAREAL... 7 V. MANAGEMENT... 8 VI. FODER OG VAND... 8 VII. SYGDOMS- OG SUNDHEDSKONTROL... 9 VIII. DRIFT... 9 IX. INDFAGNING, TRANSPORT OG SLAGTNING... 9 X. KONTROLGEBYR... 10 RAMME FOR EGENKONTROLPROGRAM I SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 11 BILAG 1 - BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FÆLLESMÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE... 13 BILAG 2. TRANSPORTERKLÆRING... 16 BILAG 3. ERKLÆRING TIL SLAGTERI - FJERKRÆ... 17 2

Krav til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" Kravene til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er koncentreret omkring dyrenes velfærd i produktion, transport og ophold på slagteriet og kan skitseres i 5 punkter: 1. Dyrene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd 2. Dyrene må ikke lide overlast fysisk eller psykisk 3. Dyrene må ikke sulte, men skal have fri adgang til naturlige fodermidler og vand, således at de kan opretholde god sundhed og vigør 4. Dyrene må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast 5. Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller unødigt stresses Udvikling Specifikation, og dermed de regler og krav der er til primærproducenterne, er i løbende udvikling. Denne udvikling skal sikre, at specifikationen til enhver tid er i overensstemmelse med den højeste dyrevelfærd. Når der vedtages nye regler, skal der sikres passende overgangstider for allerede godkendte producenter, så producenterne får mulighed for at udvikle produktionen i overensstemmelse med de nye krav, og at nye regler ikke indføres med det resultat, at der bliver en konkurrenceforvridning mellem producenter. Dyrenes Beskyttelse har nedsat Regeludvalg, hvor primærproducenter og distributionsvirksomheder under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er repræsenteret. Regeludvalgene udarbejder forslag til ændringer i specifikationen. Dyrenes Beskyttelse vedtager ændringer i specifikationen. 3

DB Kontrol Som følge af myndighedskrav har Dyrenes Beskyttelse oprettet en selvstændig kontrolenhed, DB Kontrol. Til at følge DB Kontrols arbejde er der nedsat en kontrolkomité. Kontrolkomitéen skal sikre DB Kontrols uvildighed og interessenternes tilfredshed med DB Kontrol. Kontrolkomitéen består af et repræsentativt antal medlemmer udpeget af DB Kontrol efter indstilling, heraf som minimum fra: Dyrenes Beskyttelse: 1 person DB Kontrol: 2 personer producenter omfattet af DB Kontrol: 2 personer slagterier/distributører: 1 person Økologisk Landsforening: 1 person Forbrugerrådet: 1 person Detailhandel: 1 person Kontrolbesøg DB Kontrol foretager kontrolbesøg hos de primærproducenter, der har et ønske om at blive - eller allerede er - certificerede til brug af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Kontrolbesøget foretages af kontrollører tilknyttet DB Kontrol. Kontrollørerne foretager kontrolbesøg hos hver primærproducent mindst én gang pr. kalenderår. Kontrolbesøget kan foregå som et anmeldt eller uanmeldt besøg. Primærproducenten vil normalt blive adviseret med kort varsel af kontrolløren for at sikre, at den besætningsansvarlige er til stede. Ved kontrolbesøget gennemgår kontrolløren produktionen samt kontrollerer egenkontrolprogrammet. 4

Mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" Forekomsten af logoet på ferske kødprodukter giver forbrugeren en garanti for, at kødet stammer fra dyr produceret under kravene i denne specifikation. Fællesmærket skal anvendes på alle færdigvarer, der ønskes forhandlet under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Fællesmærket må kun anvendes på produkter, der har oprindelse fra dyr produceret under specifikationen. Producenter og distributionsvirksomheder, der ikke er omfattet af en godkendt specifikation, må ikke anvende fællesmærket. Se desuden bilag 1. Baggrund Udgangspunktet er at producere sunde kvalitetsprodukter under kontrollerede former, hvor der i produktionsprocesserne er udvist ansvarlighed m.h.t. såvel dyrevelfærd som miljø. Der stilles store krav til: Dyrenes velfærd Dyrenes sundhed og fodring Miljømæssige hensyn Produkternes sundhed, sikkerhed og kvalitet Det er dokumenteret: At tilvækst og foderudnyttelse forbedres, når dyrene får mere plads At sundheden forbedres, når dyrene får mere frisk luft At dyrenes tilvækst og foderudnyttelse forbedres, når dyrene er mindre syge 5

Krav for slagtefjerkræproduktion omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" Primærproducenten I. Specifikationen Dyrenes Beskyttelse er ansvarlig for specifikationen. Producenten er ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende specifikation, samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionen. Specifikationen dækker produktion af slagtekyllinger, ænder, kalkuner og gæs under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". II. Race Slagtefjerkræ skal generelt være af en langsomt voksende race, hvilket for slagtekyllinger betyder, at den gennemsnitlige daglige tilvækst ikke overstiger 35 g om dagen. For kalkuner må den gennemsnitlige daglige tilvækst højst være 90 g om dagen. Berberi-anden er ikke tilladt under mærket, da racen er vanskelig at holde på grund af et højt aggressionsniveau. III. Stalde Flokstørrelse og belægningsgrad Slagtekyllinger må maximalt gå 4.800 kyllinger i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 30 kg/m 2. Kalkuner må maximalt gå 2.500 kalkuner i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 30 kg/m 2. Ænder må maximalt gå 4.000 hundyr eller 3.200 handyr i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 30 kg/m 2. Gæs må maximalt gå 2.500 gæs i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 21 kg/m 2. Temperatur og ventilation Temperaturforholdene skal svare til fuglenes behov for varme ved en given alder (35 C for daggamle slagtekyllinger). Isolering, opvarmning og ventilation af bygninger skal sikre, at luftcirkulationen, temperaturen, den relative luftfugtighed og ammoniak-koncentrationen holdes på et niveau, der ikke er skadeligt for fuglene. Ventilationsforholdene skal sikre, at strøelsen holdes tør. Lys Der skal være dagslys i stalden, og fuglene skal have et lysprogram, der sikrer dem en normal døgnrytme, hvilket betyder, at fuglene skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 8 timer uden kunstigt lys. 6

Det er for gæs tilladt at have vågebelysning om natten i stalden (max. 5 lux), da de har behov for at kunne orientere sig for ikke at blive urolige. Siddepinde For slagtekyllinger skal der være stabile siddepinde til alle kyllinger. Der skal være mindst 10 cm siddepind pr. kylling. Siddepindene skal have en diameter på minimum 5 cm, og det anbefales, at de er uden skarpe kanter. Siddepindene skal placeres, så kyllingerne ikke afsætter gødning på hinanden. Der er ikke krav om siddepinde til kalkuner og ænder. Strøelse Der skal være strøelse i hele stalden, og der skal strøs efter behov, således at strøelsen i hele produktionsperioden er tør og løs i overfladen. Ammoniak-koncentrationen i hele stalden må ikke overstige 25 ppm. Udgangshuller For at sikre alle fugle nem adgang til udearealet skal der være ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m 2 staldareal, dog må udgangshullerne være under 4 meter pr. 100 m 2 stald for gæs. Udgangshullerne skal være jævnt fordelt over hele stalden og have låger, som kan lukkes. For at undgå træk i stalden anbefales det, at hullerne sidder forskudt i forhold til hinanden. Området uden for udgangshullerne skal være veldrænet, og de øverste 10 cm udskiftes årligt, hvis der ikke gennemføres foldskifte. Adgang til vand Ænder og gæs skal i stalden have fri adgang til et vandtrug, som de kan drikke fra, og hvor de kan rense deres næb. Drikkenipler er ikke tilladt til ænder og gæs. IV. Udeareal Krav til udeareal Fra fuglene er fuldt befjerede, dog senest fra 6-7 ugers alderen i sommerperioden og senest 9 ugers alderen om vinterperioden (1. oktober 15. april), skal de have adgang til udearealer med græs og anden vegetation, der giver dem beskyttelse og læ-muligheder. Hvis der ikke er træer og buske i udearealet, skal der etableres anden form for læ og skygge, f.eks. ved hjælp af halmballer og vindfang. Slagtefjerkræ - og produkter fra fjerkræ - mister ikke godkendelsen til brug af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", når dyrene holdes under særlige forhold, som er påkrævet for at mindske risikoen for smitte med aviær influenza (fugle-influenza). Dette gælder, uanset hvor lang tid restriktionerne skal efterleves. Hvis fjerkræet holdes inde, er det et krav, at dyrene hele tiden skal have adgang til tilstrækkelige mængder grovfoder og har mulighed for at skrabe og støvbade. Belægningsgrad og foldskifte 7

Slagtekyllinger skal have mindst 2,5 m 2 udeareal pr. kylling, kalkuner og ænder skal have mindst 5 m 2 udeareal pr. fugl, og gæs skal have mindst 15 m 2 udeareal pr. fugl. I vinterperioden (1. oktober til 15. april) kan fuglene kortvarigt holdes inde i dårligt vejr. Der skal være mindst 60 dages tomgangsperiode i hønsegården/udearealet om året i vækstsæsonen eller 120 dage hvert andet år i vækstsæsonen. Vækstsæsonen regnes for den 1. marts til 1. november. For slagtekyllinger skal tomgangsperioden være mindst 21 dage mellem to flokke, og perioden behøver ikke ligge i vækstsæsonen. Der kan ses bort fra tomgangsperiode, hvis der laves glidende foldskifte. Kravet om tomgangsperiode gælder heller ikke, hvis det samlede udeareal er mindst 6 m 2 per høne, og udearealet er tilplantet, så det har skov- eller plantagelignende karakter. Hvis det ikke er muligt at etablere foldskifte umiddelbart udenfor udgangshullerne, skal de øverste 10 cm jord/belægning udskiftes hvert år. Hegning Hele udearealet skal tilstrækkeligt indhegnes for at beskytte fuglene mod rovdyr, og hegnet skal være så højt, at hønerne ikke flyver over. Adgang til vand Ænder skal i udearealet have fri adgang til badefaciliteter, hvor de kan få hovedet under vand og rense deres næb. Det anbefales endvidere at give ænder adgang til badekar, som ænderne giver mulighed for at svømme og få hele kroppen under vand. V. Management Inventar og fodringsanlæg skal være i god stand, og ejendommen skal fremstå ryddeligt. Fuglene skal gå normalt og må ikke have trædepudesvidninger. Der må ikke anvendes delslagtning. Bekæmpelse af rotter skal foretages efter gældende lovgivning. VI. Foder og vand Krav til foder og vand Fuglene skal have fri adgang til foder af god kvalitet samt frisk og rent drikkevand. Der skal fodres efter normer svarende til fuglenes daglige behov. Udfodring og opbevaring af fodermidler skal ske under hygiejniske forhold. Foder- og vandautomater skal være jævnt fordelt over hele stalden, og der skal være tilstrækkelig trugplads til, at alle fugle har fri adgang til foder. Det er ikke tilladt at bruge vækstfremmere, farvestoffer samt kød- og benmel i foderet. Desuden må foderet ikke indeholde antibiotika eller andre lægemidler. Grovfoder 8

Fuglene skal, fra de er 3 dage gamle, dagligt tildeles grovfoder. Grovfoder kan være frisk afklippet græs, ensilage eller andet grønt. Halm defineres ikke som grovfoder. VII. Sygdoms- og sundhedskontrol Den praktiserende dyrlæge skal være orienteret om kravene i specifikationen. Der skal foretages dyrlægebesøg i besætningen mindst én gang om året. Der skal tages salmonellaprøver af hvert hold kyllinger. Efter behov kan der i samråd med dyrlægen anvendes et vaccineprogram, og ved sygdomsudbrud (som f.eks. coccidiose) skal fuglene straks behandles. Krav til indgivelse af lægemidler: Hvis producenten eller den person, der foretager eventuel efterbehandling af syge dyr, ikke er fuldtidsbeskæftiget inden for husdyrproduktion eller har mindst 6 mdrs. praktisk erfaring med husdyrhold (herunder indgivelse af lægemidler), skal vedkommende have deltaget i et af Fødevarestyrelsen godkendt medicinhåndteringskursus. Ved brug af såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin skal behandlede fugle tilbageholdes to gange så længe som lovbefalet. Der skal føres journal over al anvendelse af medicin. Journalen skal opfylde kravene til medicinregistrering, jf. bekendtgørelsen om lægemidler til dyr. VIII. Drift Alle dyr skal tilses dagligt, og samtlige medarbejdere skal være velinstruerede. Krav til parallelproduktion Al produktion af henholdsvis slagtekyllinger, ænder, kalkuner og gæs på ejendommen skal opdrættes i overensstemmelse med specifikationen. Egenkontrol Producenten er ansvarlig for, at specifikationen efterleves i primærproduktionen, og at egenkontrollen udføres i overensstemmelse med specifikationen og det til enhver tid gældende egenkontrolprogram. Registrering Besætningen skal være registreret i CHR. Klager Producenten er forpligtet til at notere eventuelle klager over produktion omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". IX. Indfagning, Transport og Slagtning Indfangning Indfangningen af fuglene skal ske under hensyntagen til deres velfærd. Det er ikke tilladt at bære fuglene i ét ben eller at tage fat i hovedet. Opholdet i transportkasserne skal være så kort som muligt, og fuglene skal have plads til at bevæge sig i kasserne. 9

Transport Transport skal ske direkte til slagtning, og den samlede transporttid må ikke overstige 8 timer (inklusiv på- og aflæsning). Under transporten skal det sikres, at fuglene ikke får det for varmt. Der skal opbevares en gyldig transporterklæring på ejendommen. Slagtning Fuglene skal slagtes samme dag, de er leveret. Fuglene skal slagtes i Danmark. X. Kontrolgebyr Kontrolgebyr Til dækning af udgifter i forbindelse med godkendelses- og kontrolbesøg opkræves der et kontrolgebyr. Kontrolgebyret opkræves også, selv om godkendelsesbesøget skulle resultere i, at besætningen ikke godkendes. Der henvises til Dyrenes Beskyttelses hjemmeside (www.dyrenesbeskyttelse.dk) for størrelsen på det til enhver tid gældende kontrolgebyr. 10

Ramme for egenkontrolprogram i slagtefjerkræproduktion omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" Rammeegenkontrolprogrammet er en overordnet beskrivelse af egenkontrollen hos primærproducenten. Erklæringerne, bilag 2 og 3, eller tilsvarende dokumentation, der sikrer kravene i erklæringerne opfyldes, kan anvendes i egenkontrollen. Den driftsansvarlige er ansvarlig for egenkontrollen. Følgende dokumenter sikrer, at kravene i specifikationen "Mærkekrav - Slagtefjerkræ" er overholdt: CHR-besætningslister Logbog med registrering af besætningshændelser Markplaner (ved udegående dyr) Indlægs- og følgesedler for foderindkøb Staldoversigt med mål og arealer (indvendige mål) Dyrlægerapporter og -journaler Tilbageholdelsessedler Fakturaer fra foderindkøb og dyrlæge Erklæringer (bilag 2 og 3) eller tilsvarende dokumentation Dokumentationen opbevares for de sidste 2 år. II. Race Krav til race Kontrolparameter: Der skal anvendes en langsomt voksende fjerkrærace i produktionen af slagtekyllinger. Dokumentation: Der skal foreligge dokumentation for hvilken race, der benyttes i produktionen, samt racens daglige tilvækst. III. Stalde Krav til flokstørrelse og belægningsgrad Kontrolparameter. Der skal være tilstrækkelige indendørs-arealer til rådighed. Dokumentation Oversigt over alle stalde med angivelse af mål og arealer. Ligeledes skal antallet af indsatte fugle noteres på staldblok. For kyllinger og kalkuner skal antal indsatte fugle og fuglenes gennemsnitlige vægt ved udsætning noteres. Dokumentationen opbevares for de sidste 2 år. IV. Udeareal Krav til adgang til udearealer Kontrolparameter: 11

Der foretages løbende registrering af besætningshændelser, herunder ved hvilken alder fuglene fik adgang til udearealet, og de perioder der ikke har været adgang til udearealet på grund af dårligt vejr. Dokumentation: Staldblok med registrering af besætningshændelser. Dokumentationen opbevares for de sidste 2 år. V. Management Krav til fravær af trædepudesvidninger Kontrolparameter: Lovgivningen vedrørende trædepudesvidninger skal overholdes. Dokumentation: Slagteriets opgørelse af trædepudesvidninger ved slagtning. Dokumentationen opbevares for de sidste 2 år. VI. Foder og vand Krav til foderkvalitet Kontrolparameter: Foder kontrolleres ved daglig håndtering. Indlægs- og følgesedler kontrolleres ved modtagelse af foderleverancer. Dokumentation: Følge- og indlægssedler samt fakturaer. Dokumentationen opbevares for de sidste 2 år. VII. Sygdoms og sundhedskontrol Krav til sygdoms- og sundhedskontrol Der skal føres journal over al anvendelse af veterinærmedicin og dødelighed samt enhver anden anvendelse af sygdomsbekæmpende midler. Kontrolparameter: Brug af veterinærmedicin og tilbageholdelsestider registreres løbende, og dødeligheden opgøres ugevis. Dokumentation: Tilbageholdelsessedler, dyrlægeregninger og registreringer af dødeligheden. Dokumentationen opbevares for de sidste 2 år. IX. Indfangning, Transport og Slagtning Krav til transport til slagteri Kontrolparameter: Fuglene transporteres kun af transportører, der har underskrevet en transporterklæring. Dokumentation: Gyldig transporterklæring. Dokumentationen opbevares i hele gyldighedsperioden. 12

Bilag 1 - Betingelser for anvendelse af fællesmærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er en frivillig mærkningsordning for svine-, kalve-, okse, - lamme- og fjerkrækød samt æg. Betingelserne for at kunne deltage i den frivillige mærkningsordning Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er fastsat af Dyrenes Beskyttelse i specifikationerne for henholdsvis svin, kalve, kødkvæg, får og lam, slagtefjerkræ samt æg (i det følgende kaldt Specifikationerne ). Specifikationerne indehaves af Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse er indehaver af rettighederne til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" såvel i ordmærke- som i figurmærkeudformningen, som vist i afsnittet Mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Dyrenes Beskyttelse har rettighederne til mærket, dels i kraft af brug, dels i kraft af ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Mærkningstilladelse/-berettigede Berettigede til at benytte mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er de til enhver tid værende certificerede producenter samt distributører og senere afsætningsled (herefter kaldet "bruger af mærket"). Så snart en certificering er udstedt af Dyrenes Beskyttelse til en ny producent, er producenten berettiget til at benytte mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", ligeledes er distributører og senere afsætningsled berettiget til at benytte mærket, hvis kravene til mærket og andre offentlige regler er overholdt. Benyttelse af mærket skal altid ske i overensstemmelse med de i nærværende Betingelser til enhver tid fastsatte vilkår. Mærket skal altid benyttes i den udformning, herunder for så vidt angår farvevalg, størrelse og placering på emballagen, der er fastsat af Dyrenes Beskyttelse (tekniske forskrifter kan rekvireres hos Dyrenes Beskyttelse). Mærket skal altid placeres på forsiden af emballager for produkter fremstillet under Specifikationerne. Benyttes mærket på emballager, skal det have en størrelse, så teksten i mærket er læselig. Mærket må endvidere bruges til markedsføringen af produkter fremstillet i henhold til Specifikationerne. Ændringer Nærværende Betingelser kan af Dyrenes Beskyttelse ændres til enhver tid med 3 måneders varsel til den første i en måned. Ændringer skal af Dyrenes Beskyttelse meddeles skriftligt til distributører. Produktansvar, erstatning og garanti Dyrenes Beskyttelse fraskriver sig ethvert erstatningsansvar, herunder produktansvar eller lignende overfor certificerede producenter, distributører eller senere omsætningsled for varer påført mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Såfremt erstatningsansvar måtte 13

blive pålagt Dyrenes Beskyttelse af tredjemand, er Dyrenes Beskyttelse berettiget til umiddelbart at kræve pålagt erstatningsbeløb, sagsomkostninger m.v. godtgjort af de pågældende brugere af mærket. Dyrenes Beskyttelse hæfter i intet tilfælde for brugernes indirekte tab, herunder driftstab. Såfremt der i markedsføringen, herunder i en med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" mærket deklaration, afgives garantierklæringer overfor brugere af mærket, må der i denne forbindelse ikke gives indtryk af, at Dyrenes Beskyttelse hæfter for garantiforpligtelsen. Dyrenes Beskyttelse kan med øjeblikkelig virkning tilbagekalde producenters, distributørers og senere omsætningsleds rettigheder til at benytte mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", såfremt disse bruger mærket på eller i forbindelse med varer, som ikke er fremstillet i overensstemmelse med Specifikationen, eller som i øvrigt ikke er omfattet af tilladelsen, såfremt disse benytter mærket i markedsføringsøjemed på en måde, der kan være vildledende, eller såfremt disse i øvrigt overtræder nærværende Betingelser for brug af mærket, eller andre, nuværende eller senere regler fastsat af Dyrenes Beskyttelse, som ligger til grund for mærkningstilladelsen. Anden tilbagekaldelse af mærkningstilladelse Producenters eller distributørers konkurs, likvidation, forretningsoverdragelse eller lignende skal meddeles Dyrenes Beskyttelse, som i så fald er berettiget til med øjeblikkelig virkning at tilbagekalde en mærkningstilladelse. Ved forretningsoverdragelse skal også forstås overdragelse af den bestemmende indflydelse i et aktie- eller anpartsselskab eller juridisk person. Appel Enhver uoverensstemmelse mellem Dyrenes Beskyttelse og en bruger af mærket vedrørende nærværende Betingelser, forståelsen heraf eller forhold, der vedrører Betingelserne, som ikke kan bilægges ved forhandling, skal forelægges Sø- og Handelsretten i København til afgørelse. Ophør af brug af mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse ved mærkningstilladelsens bortfald Hvis en mærkningstilladelse bortfalder eller tilbagekaldes, skal brugere af mærket omgående standse brugen af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" i enhver reklametryksag eller markedsføringsaktivitet, der indeholder mærket eller refererer til det. Efter bortfald af en tilladelse til brug af mærket, skal mærket fjernes fra emballage m.v. Sanktioner 14

Såfremt brugere af mærket overtræder nærværende betingelser i væsentlig grad på trods af advarsler, kan brugere pålægges at skulle betale en konventionalbod stor DKK 50.000 for hver gang overtrædelse sker. I særligt grove tilfælde kan overtrædelse medføre eksklusion, således at brugeren ikke længere må benytte mærket. Hvis overtrædelsen medfører tab for Dyrenes Beskyttelse, skal brugere af mærket, udover den anførte konventionalbod, ligeledes erstatte Dyrenes Beskyttelses tab, som overstiger konventionalboden. Betaling af konventionalbod berettiger ikke til at fortsætte den retsstridige adfærd. Britta Riis Direktør 15

Bilag 2. Transporterklæring Transport af slagtefjerkræ omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Erklæringen omfatter dyr, der transporteres fra: Navn (producent): Adresse: CHR-nummer: Leverandørnummer: Undertegnede transportansvarlige erklærer hermed, at dyr fra ovennævnte producent vil blive transporteret under overholdelse af følgende krav: 1. Transportvej og transporttid a. Dyr transporteres direkte fra producent til slagteri. b. Transporttiden overstiger ikke otte timer (inklusiv på- og aflæsning). c. Fuglene har plads til at bevæge sig i kasserne. Navn (transportansvarlig): Adresse: Undertegnede transportansvarlige indestår for, at ovenstående krav overholdes ved transport af slagtefjerkræ til slagtning omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" fra ovenstående producent. Dato Underskrift, Transportansvarlig Denne erklæring er gyldig i 5 år, opbevares i gyldighedsperioden af producenten og vises på forlangende til DB Kontrol. Den transportansvarlige opbevarer en kopi af erklæringen. 16

Bilag 3. Erklæring til slagteri - fjerkræ vedrørende levering af fjerkræet til slagtning under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Denne erklæring skal ledsage fjerkræet under transport til slagteri og afleveres til modtagekontrollen på slagteriet. Leverandør: Navn: Adresse: CHR-nummer: Leverandør nummer: Er besætningen under offentligt tilsyn for salmonella (sæt kryds): Nej Ja Undertegnede leverandør erklærer hermed, at fjerkræet er produceret i overensstemmelse med specifikationen for mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" og er leveret fra min besætning. Dato Underskrift, Sælger Udfyldes af transportør: Er leveret fra dennes besætning kl.: den (dato) (Underskrift) Vognens reg. nr. Anhænger reg. nr. Forbeholdt slagteriets modtagekontrol: Afleveringstidspunkt kl. Transporttid Ovenstående dyr er modtaget og gældende vilkår for transport af fjerkræ omfattet af mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er fulgt: Undertegnede erklærer hermed for kontrol af ovenstående. Dato: Underskrift 17