Forældre Loungen Maj 2015
FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne bag. Budskaber så som: Du er ikke god nok, Jeg er skuffet over dig og Jeg kan ikke lide dig. Når vores børn får skæld ud, gør de måske det du beder dem om, men det gør de af angst for vreden eller i angst for at føle sig som et dårligt menneske. Skæld ud er et udtryk for skuffelse, vredes udbrud og/eller kontrol, hvilket handler om mistillid og utålmodighed med vores børn, hvilket bunder I manglende tillid til dem, til at det løser sig. Prisen er at vores børn skruer ned for sig selv og holder op med at være autentiske for at opnå følelsen af at være et godt og elsket menneske. Derved lærer vi vores børn at lytte mere til andre end til sig selv. De vil med tiden holde op med at lytte til sig selv, og overskride deres egne grænser, for at opnå ros og anerkendelse. Vi ønsker alle at have respektfulde glade børn med et højt selvværd. Men det kan være svært at køre en kærlig og ligeværdig samtale, når først vi er triggede. Det gør ondt, jeg ved det og derfor er det så hårdt, når vi falder I og skælder ud. Imorgen fortæller jeg hvorfor vi skælder ud, der er nemlig en hel naturlig forklaring. Prøv at huske din egen barndom Du kan skrive om det eller tale med din partner om din barndom over et glas vin, når børnene sover. Det er en dejlig måde at lære hinanden at kende på. Læg mærke til, hvornår du skælder ud og bliver trigget, og skriv det ned.
Dag 2 Hvorfor skælder vi ud? Hvordan kan det være, at uanset hvor positive vores hensigter er, og hvor uendelig meget vi elsker vores børn, kan vi eksplodere og skælde dem ud? Hvorfor har vi ind imellem svært ved at reagere på en rolig, sikker, klar og kærlig måde, når vi ved, at det er, hvad vores børn har brug for? Jeg troede, det var mine sønners opførsel, der fik mig til at eksplodere, men det handler ikke om deres opførsel. Vi eksploderer, fordi vores børns opførsel prikker til de sår, vi ikke har fået healet fra barndommen. Den rygsæk vi tager med os ind i forældreskabet. Jeg blev engang så vred og skuffet over, at Victor havde løjet overfor mig. Jeg troede det var hans opførsel, der gjorde mig vred. Men i virkeligheden var det min krop, der huskede ubehaget, fordi jeg havde stået i samme situation som barn og fået skældud for at lyve. Du kan høre historien i videoen. Det var ubehaget i min krop, jeg forsøgte at beskytte mig imod, ved at skælde Victor ud, får jeg stoppe det og lagt låg på den oplevelse. Alt det var selvfølgelig ubevidst, og en smart overlevelses mekanisme, når vi ikke er klar til at se på vores baggage. Selvom vi som børn har lagt låg på de ubehagelige følelser og oplevelser og glemt dem, så husker kroppen. Det føles derfor som et angreb, når der bliver ribbet op i de gamle sår og følelser. Når kroppen føler sig angrebet, går stresshormonet i gang og vores lammelse, kamp og flugt instinkt sætter ind, hvilket er grunden til at vi skælder ud vi kæmper med de farer, kroppen mærker. Da jeg blev bevidst om, at disse følelsesmæssige triggere i virkeligheden er nøglen til at se på min egen baggage, fik jeg et bedre og tættere forhold til mine sønner. Jeg falder stadig i ind imellem, men det er heldigvis sjældent. Jeg bliver bevidst om, hvor filmen knækkede, så jeg hurtigt kan komme ind på det rette spor igen. Når vi har svært ved at mærke os selv, har vi også svært ved at mærke vores børn. De to ting følges ad, men med bevidsthed kan vi opnå en smuk balance i familien. Læg mærke til, hvornår du skælder ud Hvornår bliver du vred på dit barn? Er det når dit barn gør noget bestemt? Hvad tænker du om dit barn, når du bliver vred?
Del rigtig gerne inde I gruppen, jo mere du får talt om det, jo nemmere har det ved at slippe sit tag. Dag 3 Sådan holder vi op med at skælde ud? I går talte vi om hvordan krybdyrhjernen sætter ind, når vi bliver triggede, og det er derfor vi skælder vi ud. Når du kan mærke at du er på vej til at skælde ud, eller har skældt ud, så tag nogle dybe vejrtrækninger. Læg en hånd på din mave, Tag en dyb og rolig indånding igennem næsen helt ned i maven Pust langsomt og roligt ud igennem munden. Gør det minimum 3 gange. Tal aldrig ud fra en lav energi. Der findes ingen konstruktive løsninger, når vi føler os pressede, så start med at lave plads fra scenariet. Det er kun, når børn slår, vi er nød til at være der til at stoppe dem, ellers kan det du og dit barn har gang i godt vente til I er faldet til ro. Andet skridt er at mærke hvad det gør ved dig. Vi skal ned i kroppen, og mærke os selv, og blive bevidste om, hvordan vores krop reagerer, for det er vores vigtigste redskab og det er den der husker. Så sæt dig en rolig stund og tænk tilbage på, da du skældte ud, hvordan reagerede din krop. Mærk efter - hvordan reagerer din krop Øv dig i at tage dybe vejrtrækninger, hver gang du mærker, at det er lige før krybdyrhjernen er på vej til at tage over. Når du har fået en episode på afstand, så skriv ned, hvad du mærkede i kroppen. Mærkede du en varme, rislen ned ad ryggen, rystede du, blev du rød i hovedet, spændte du i hele kroppen. Hvordan reagerer din krop, når du bliver vred? Hvad tænkte du om dit barn, da du blev vred?
Dag 4 Sådan holder vi op med at skælde ud? I videoen får du et eksempel på en egenskab, der triggede mig, da Oscar var mindre Jeg synes, han var så grænseoverskridende, at jeg troede han havde aspergers syndrom, men det viste sig i stedet, at vi er særligt sensitive. Dette handler ikke om aspergers syndrom eller særligt sensitive. Det skal blot ses som et eksempel på, hvor langt jeg måtte ud, før jeg kunne høre signalerne, og hvordan det var startskuddet til at ændre vores familieliv. Hvilke egenskaber eller personligheder trigger dig? Bliver du f.eks. trigget af: Vrede, egoistiske, sarte, pivede, respektløse, vilde, følelsesladede, duksen, konfliktsky...osv.? Den egenskab eller personlighed, vi trigges af, er oftest den egenskab/personlighed vi lukkede ned for i barndommen. Hvordan spejler dit barn dig? Vi kan ikke hælde af en tom kop, derfor lyt til dine behov. Hvordan kan du støtte dig selv? Dag 5 Hvad kan vi gøre i stedet for at skælde ud? Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre i stedet for at skælde ud, men vælg kun det som føles rigtigt for dig. Vores børn kan mærke, når vi ikke rigtig mener det vi siger og ikke er ægte. Hele energien skifter når vi bruger de magiske ord: "Vi" og "lad os". Kom, nu går vi i bad i stedet for sætninger som: "Kan du så skruppe i bad" Har du kaldt på dit barn flere gange, så kan det være en god idé, at gå hen til dit barn, lægge en hånd på skulderen og sige: "Hørte du mig skat" Tal aldrig med dit barn, hvis du og/eller dit barn er triggede. Det vil kun føles som at hælde mere brænde på bålet. Vent til I begge er faldet til ro. Led ikke efter den skyldige. Når vi anerkender, at der ikke findes en vinder eller en taber, kan vi arbejde på at løse problemet. Børn gør, hvad vi gør. Måden vi kommunikerer og løser konflikter på, kopierer vores børn.
Vær tydelig. F.eks.: "Jeg har ikke lyst til at lege" i stedet for at sige "Nej ikke lige nu" (det giver oftest flere plagerier, når vi ikke er tydelige) "Der ligger en masse legetøj på stuegulvet, og det irritere mig, når jeg falder over det, jeg vil derfor gerne have, at du rydder det op" Fortæl ikke, dit barn hvad du IKKE vil have. Sig hvad du gerne vil have. Vær på forkant og fortæl dit barn, hvad der skal ske. De næste tre ting der skal ske. F.eks.: "Når vi har spist, skal vi i bad, så børster vi tænder og så putter jeg dig, hvilken bog skal vi læse i aften?" Det er ok at vise sine følelser. Børn har brug for at tømme deres smertekop. Du kan læse en artikel jeg skrev til online Magasinet Moola om, hvordan vi hjælper vores børn med at takle de store følelser. Du kan læse artiklen ved at klikke på billedet herunder. Når du falder i og skælder ud, så find et stille øjeblik, og giv dig tid til at se på hvilken egenskab, der triggede dig. Hvordan spejler det dig, og hvor har du oplevet det før? Ændring af vaner og mønstre, kræver bittesmå modige skridt. Uanset om vi øver højdespring eller rollen som forældre, vil vi fejle. Det kræver øvelse.
Dag 6 Hvad vi kan gøre i stedet for at skælde ud, og når vi har skældt ud Her er flere forslag til, hvad du kan gøre i stedet for at skælde ud og når du har skældt ud. Igen vælg kun det som føles rigtigt for dig. Vores børn kan mærke, når vi ikke rigtig mener det vi siger og ikke er ægte. Båndoptageren Når vi som børn blev skældt ud, lukkede vi af, for at beskytte os selv. Reptilhjernen kom på banen og derved kunne vi ikke hører efter, men vi mærkede til gengæld frygten,flovheden og skyldfølelsen, vi følte os måske forkerte, derfor kunne vi bare trykke på optage-knappen på båndoptageren. I de situationer, hvor vi havde lukket ned som børn, ved vi ikke, hvordan vi skal reagerer som voksne, når vores børn laver samme stund, så vi trykker helt automatisk på play-knappen, og genspiller det bånd vi optog, da vi selv var børn. Hvis vi fik skæld ud som børn, så skælder vi ud på vores børn. Det vi kan gøre, når vi tager os selv i at skælde ud, er at trykke på rewind - repair - replay Rewind = tilbagespoling, er når vi tager os selv i at blive trigget. Repair = reparerer, er når vi siger undskyld. Replay = genspil, når vi genspiller scenen igen, men kan nu tale med vores barn istedet for at tale til vores barn. Vær gennemsigtig Vær mere gennemsigtig, når du bliver trigget, så dine ord passer til dit kropssprog. Som barn kunne jeg fornemme, at der foregik noget eller at mine forældre følte noget andet, end det de sagde, og det gjorde mig forvirret. Fordi min fornemmelse for, hvad der skete ikke hang sammen med det de sagde, troede jeg, at jeg ikke kunne stole på min egen intuition. Dette var en af årsagerne til, at jeg holdt op med at lytte til min egen intuition og blev ydrestyrret. Når jeg bliver hylet ud af den, pga. noget drengene har sagt, siger jeg derfor: "Der blev jeg lige hylet ud af den, jeg tager lige en pause, før jeg svarer dig" eller "Arh, jeg kan godt mærke det trigger mig ". Spørg i stedet for at antage, der er altid en god grund til at vores børn gør som de gør.
5 GYLDNE SKRIDT LIGE TIL AT KLIPPE UD OG HÆNGE OP PÅ KØLESKABET HOLOS METODEN 1. Hændelse Der sker et eller andet, der trigger dig eller børnene 2. Observer Læg mærke til, hvad der sker i dig. Hvad gør det ved dig? Hvad tænker du om ham/hende? Føler du vrede, sorg, angst, udmattelse, stress?. 3. Lav plads Accepter at du/i har gang i en nedsmeltning lige nu, hvilket ikke er den bedste forudsætning for en konstruktiv løsning. Find et roligt øjeblik (dybe vejrtrækninger kan også foretages i det offentlige rum) Tag nogle dybe vejrtrækninger. Læg hånden på din mave, Tag en dyb og rolig indånding igennem næsen helt ned i maven Pust langsomt og roligt ud igennem munden. Gør det minimum 3 gange. 4. Overbevisning. 5. Selvstøtte Støt dig selv/ dit barn ved at give slip og gør noget for dig/dit barn, der hæver energien Når vi ser disse spejle som gaven til at lære, kan vi begynde at bevæge os igennem disse følelsesmæssige triggere og i stedet finde løsningen, hvor er min andel i det her? Coach dig selv/lær dig selv at kende: Hvad føler du? Hvornår har du følt det før? Hvad er det i mig, der bliver såret/ vred/ stresset/ presset /angst /oprevet? Gør du det samme? Hvordan holder du op med at gøre det samme? www.helhjertetfamilieliv.dk