Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Transkript

1 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl Vitaliserende læringsmiljøer Pause Spejling som pædagogisk redskab i skolen Frokost Elev- og forældresamtaler Pause Spejlingsdialog i praksis Afslutning

2 Spejling Ud fra bogen: Sunde børns problemer af Cand. Psyk. Lars Rasborg At spejle er at tune sig ind på barnet og sætte ord på dets indre tilstande. At spejle et barns følelser og anerkende, at barnets adfærd er meningsfuld i forhold til barnets erfaringer skaber kontakt. Jo mere meningsløs adfærd, jo vigtigere er det at finde meningen. At spejle er at slippe ønsket om forandring og erstatte det med ønsket om at ville forstå. Det er ikke målet, der adskiller spejling fra pædagogik, men vejen derhen Lars Rasborg

3 Hvad er spejling? Et udsagn om barnets indre tilstand og ikke et spørgsmål. Et forslag til en forståelse, som barnet kan gøre med, hvad det vil. Formålet er at skabe mening og tydeliggøre sammenhænge. Det er en proces over tid. Spejlingerne er formodninger og forslag og ikke endegyldige sandheder. f.eks. det er som om... måske tænker du... Stadige justeringer efter barnets reaktioner og egne refleksioner. Fejl erkendes over for barnet i nye spejlinger. Brug et enkelt sprog. Vær opmærksom på små reaktioner fra barnet som tegn på, om man har ramt rigtigt.

4 Hvorfor spejling? hjælper barnet med at bære/rumme stærke følelser og over tid at regulere sine følelser selv. barnet føler sig i højere grad accepteret og anerkendt. barnet får mere tillid til den voksne. barnet oplever at have en voksen, som det kan søge hjælp og støtte hos uden at skulle føle sig forkert. ny selvforståelse, mere kontakt indadtil (selvfølelse). forbindelse mellem følelser, tanker og adfærd, som er forudsætningen for forandring. Nye strategier. fra skam til medfølelse. fra fokus på skyld til dybere forståelse og at kunne se sin egen andel i en konflikt.

5 Spejlingsdialog Fra bogen: Bliv hørt, set og mødt -en håndbog i spejlingsdialog af John Madsen Spejlingsdialogen handler om at være mere interesseret i, hvad den anden fortæller end hvad, man selv vil sige. Spejlingsdialog får mennesker til ikke at bruge deres forsvarsstrategier, fordi de ikke føler sig truet, men der imod hørt og anerkendt.

6 Spejlingsdialogen består af 3 dele: 1. Spejling med resüme 2. Anerkendelse 3. Empati

7 Modtageren skal ikke: -analysere -fortolke -kommentere -give gode råd KUN LYTTE og gengive det som den anden siger.

8 Modtageren skal være: opmærksom nærværende nysgerrig tolerant kunne rumme egne reaktioner og lade den anden være i centrum afstemme sig i forhold til den anden og spejle i samme følelsesmæssige stemning. Man kan gøre brug af følgende sætninger: det du siger, er..., fik jeg det hele med?, er der mere? og fortæl mig mere.

9 Afsenderen skal: tale i jeg-form og ikke du-form. blive på egen banehalvdel.

10 Anerkendelsen i spejlingsdialogen. Anerkendelsen i Spejlingsdialog er vigtig, fordi man fortæller den anden, at et synspunkt giver mening. At anerkende er ikke nødvendigvis det samme som, at man er enig. Man viser, at barnet/den unge har ret til at have et problem eller en frustration. Man kan godt anerkende den andens ønsker uden nødvendigvis at skulle opfylde ønskerne.

11 Træning i at spejle. grupper på 3 deltagere: 1. afsender. 2.modtager. 3. observatør 1. Afsender fortæller om en vanskelig aktuel konflikt eller svær relation, som vedkommende står i. 2. Modtager spejler/gengiver det, den anden siger uden at give gode råd, kommentere, vurdere eller selv fortælle. - afstemmer sig i forhold til den anden, tuner sig ind på den anden. Giver til sidst et meget kort resüme, spørger om det er rigtigt forstået og om, der er mere at fortælle. Modtageren anerkender den anden, giver udtryk for, hvordan man forstår den andens situation. Tydeliggør forståelsen af sammenhængen mellem afsenders oplevelse, tanker, følelser og handlinger. 3. Observatør stopper modtageren, hvis han/hun ikke holder sig til reglerne. Er opmærksom på, hvad der åbner og hvad der lukker i kontakten mellem afsender og modtager. Er opmærksom på, små tegn i mimik, kropssprog, farve i ansigt, blik i øjnene osv. gennem dialogen. Skriv gerne stikord.

12 Skema som skærper selvindsigt og forståelse af sammenhænge. Hvad skete der? Hvad tænkte jeg? Hvad følte jeg? Hvad mærkede jeg i kroppen? Hvad gjorde jeg? Hvilke konsekvenser har det på kort sigt? Hvilke konsekvenser har det på langt sigt? Nye strategier. Hvad kan jeg forsøge at gøre næste gang?

13 Når der er skæv balance mellem: egne oplevede forventninger Stress angst egne oplevede ressourcer skaber angst brug af forsvars- strategier