Modtagestation for farligt affald - I/S REVAS

VIBORG AMT Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg Tlf. 8727 1700 Fax 8662 3933 ViborgAmt@vibamt.dk WM-redegørelse Modtagestation for farligt affald - I/S REVAS Indholdsfortegnelse Indledning Områdebeskrivelse Beskrivelse og miljøvurdering side 2 side 3 side 6 MILJØ OG TEKNIK

Indledning Denne VVM-redegørelse beskriver de miljøpåvirkninger, der kan forventes ved en placering af ny modtagestation øst for I/S REVAS' affaldscenter på Kirkebækvej i Viborg Kommune. Afsnittet vedrørende beskrivelse af området, og modtagestationens landskabelige påvirkning samt forholdet til gældende planlægning er skrevet af Viborg Amt. Grundlaget for det efterfølgende kapitel er skrevet af COWI A/S på vegne af I/S REV AS. Ansøger har således i vidt omfang selv leveret de nødvendige oplysninger efter anvisning fra Viborg Amt, der har sammenskrevet kapitlet til den nuværende form. Amtsrådet har på baggrund af miljøvurderingen konkluderet, at modtagestationen med den ansøgte placering kun vil have en meget begrænset miljømæssig påvirkning af omgivelserne. Amtsrådet har desuden fundet, at de driftsmæssige fordele ved en samlet placering af REV AS' affaldshåndtering, bør tilgodeses ved en placering uden for områder, der er allerede er planlagt til sådanne formål. Side 2

Områdebeskrivelse Landskabet, hvor affaldscenteret placeres, er primært domineret af de store plantager vest for Viborg og af engområdet langs Jegstrup Bæk. Landskabet øst for affaldscentret fremtræder lukket pga. plantagerne, mens det vest herfor åbner sig ud over engene mod Kirkebæk vest for Jegstrup Bæk. Plantagerne benyttes flittigt som nærrekreativt område af Viborgs borgere. Der er gennem plantagerne udlagt et net af afmærkede stier. En af de afmærkede ruter løber i en afstand af ca. 200 meter fra arealet, hvor modtagestationen etableres. Inden for l km's afstand fra arealet til modtagestationen er der 10 beboelser. Nærmeste beboelse ligger ca. 200 meter fra arealet, mens alle øvrige boliger ligger i mere end 500 meters afstand. Der er til nærmeste tættere bebyggelse - Kirkebæk - ca. 1.100 meter. Selve arealet er pålagt fredskovspligt. Bevoksningen består af forskellige fyrrearter med indblanding af diverse løvtræsarter bl.a. birk og bøg. Bevoksningens højde er 8-10 meter. Der er ikke knyttet særlige forst- eller naturmæssige interesser til arealet. Idet arealet er pålagt fredskovspligt, forudsættes en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til ophævelse af fredskovspligten. Styrelsen har ved Fussingø Statsskovdistrikt meddelt denne tilladelse på vilkår, at der efter nærmere aftale om placering udlægges erstatningsskov på mindst 1,5 ha. Pga. af placeringen, der er omkranset af skov, vurderes modtagestationen ikke at have nogen nævneværdig landskabelig påvirkning. Der er i vurderingen lagt vægt, at anlæggets største bygningshøjde på 7 meter ikke overstiger højden af den omgivende skov og på afstanden til afmærkede stier. Forholdet til regionplan Anlægget er ikke omfattet af en arealreservation i regionplan 2000-2012 for Viborg Amt. Området ligger i landzone. Ifølge regionplanens retningslinie nr. 29 skal landområderne søges friholdt for byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervene. Ved afgørelsen af om et byggeri skal tillades, vil der ifølge retningslinien blive lagt vægt på, om projektet med rimelighed kan henvises til en placering, der er planlagt til formålet, og på den samfundsmæssige nødvendighed af byggeriet sam- SideS

menholdt med regionplanens retningslinier om beskyttelse af bl.a. natur og miljø. Amtsrådet finder, at der her er tale om et anlæg med stor samfundsmæssig betydning, og at de driftsmæssige fordele ved en samlet placering af REV AS' anlæg er så store, at en placering uden for allerede udlagte erhvervsområder bør tillades. Arealet ligger i et område, hvor der ifølge regionplanens retningslinie nr. 25 er drikkevandsinteresser. Ca. 300 meter nord for arealet ligger et område, der i regionplanen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Ifølge retningslinien må grundvandet ikke forurenes, og der skal overalt tages forholdsregler, som forebygger forurening afgrundvandet. I områderne med særlige drikkevandsinteresser, må arealanvendelsen ikke ændres til en mere grundvandstruende. Det pågældende område med særlige drikkevandsinteresser er udlagt for at beskytte indvindingsoplandet for Viborg Vands drikkevandsboringer i Skrikes og Neckelmanns plantager. Området er udlagt på en sådan måde, at grundvandsstrømmene fører bort fra drikkevandsboringerne, således at en eventuel grundvandsforurening uden for området ikke vil påvirke boringerne. Ved udformningen af anlægget er der taget forholdsregler, der i meget vid omfang sikrer mod forurening af grundvandet. Umiddelbart øst for arealet findes et område, der j f. regionplanens retningslinie nr. 20 er udlagt som særligt beskyttelsesområde. Området løber som et bånd mellem lavbundsområderne langs Jegstrup Bæk gennem plantagerne til lavbundsområdet nord for Nørresø og videre mod Loldrup Sø. Formålet med udpegningen er at sikre en korridor i landskabet hvor igennem dyre- og plantelivet kan spredes. Efter retningslinien må der ikke placeres byggeri og anlægsarbejder i disse områder, hvis det påvirker de forhold, der ligger til grund for områdernes udpegning. Ifølge retningslinie nr. 19 gælder dette også uden for områderne, hvis de natur-, og kulturhistoriske eller landskabelige værdier væsentligt forringes. Placeringen af modtagestationen forringer ikke spredningskorridorens værdi. Forholdet til kommuneplan Arealet, hvor modtagestationen placeres ligger i landzone, og er ikke omfattet af den kommunale planlægning. Side 4

Affaldscenteret er omfattet af Viborg Kommunens lokalplan nr. 103 for udvidelse af lossepladsen ved Kirkebækvej. Lokalplanen er vedtaget i 1993, og muliggør deponering af affald i op til højdekote 48,5 meter og behandling af genbrugsmaterialer m.v. Arealet mod syd er omfattet af Viborg Kommunes forslag til lokalplan nr. 192 for en entreprenørvirksomhed på Kirkebækvej 134. Planforslaget er vedtaget i marts 2001, og muliggør entreprenørvirksomhed herunder nedknusning af bygningsaffald på ejendommen. Forholdet til affaldsplanlægningen For interessentkommunerne i I/S REV AS er der udarbejdet fælles affaldsplan. Planen forudsætter den nuværende modtagestation på Middagshøjvej udskiftet med en ny modtagestation i tilknytning til affaldscenteret. SideS

modtagestation for farligt affald I/S REVAS Modtagestation for farligt affald Beskrivelse og miljøvurdering Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse af anlægget 7 1.1 Modtagestationens formål 7 1.2 Kapacitet 7 1.3 Affaldstyper 7 1.4 Procesbeskrivelse 8 1.5 Projektbeskrivelse 11 2 Alternativer 13 2.1 Lokaliseringsovervejelser 13 3 Miljøpåvirkninger i driftefasen 15 3.1 Oplysninger om forbrug 15 3.2 Emissioner 16 3.3 Vurdering af risiko for uheld 19 4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 21 4.1 Emissioner 21 5 Eventuelle mangler ved undersøgelsen 23 Bilag 1:Affaldsflow 1996 Bilag 2: Affaldsstatistik 2000 COWE

modtagestation for farligt affald 1 Beskrivelse af anlægget 1.1 Modtagestationens formål I henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 619 af 27. jan. 2000 om affald skal kommunerne etablere indsamlings- og afhentningsordninger for farligt affald fra virksomheder, offentlige institutioner og private. Modtagestationen i Viborg drives af det fælleskommunale affaldsselskab I/S REVAS, der er en sammenslutning af fem kommuner: Viborg, Tjele, Fjends, Bjerringbro og Møldrup kommuner. I/S REVAS indsamler farligt affald i disse kommuner samt i Kjellerup Kommune til viderebehandling på modtagestationen. 1.2 Kapacitet Modtagestationen for farligt affald forventes at skulle modtage 4.500 tons affald pr. år fra de 6 REVAS-kommuner samt Kjellerup Kommune, som der i dag er samarbejde med. Heraf videresendes ca. 1.600 tons pr. år til bortskaffelse hos Kommunekemi og andre affaldsbehandlere. Differencen udgøres af vand, der fraskilles affaldet og ledes til det kommunale rensningsanlæg. Affaldsflowet for 1996 var som vist på bilag 1. Affaldsmængder forventes fortsat at være som for 1996. Det skønnes, at der kan være et potentiale på yderligere op til l.300 tons affald pr. år, hvis flere oplandskommuner indgår i et driftssamarbejde. De samlede årlige mængder anslås til alternativt at kunne udgøre 5.800 tons pr. år, hvoraf ca. 2.200 tons pr. år ekspederes videre til Kommunekemi og andre behandlere. 1.3 Affaldstyper Affaldet, der modtages på modtagestationen kan opdeles i følgende grupper: COWI

modtagestation for farligt affald Gruppe A B C H K O T X Z lait Benævnelse Mineralolieaffald (f.eks. spildolie, oliefiltre, olieforurenet jord) Organisk-kemisk affald med indhold af halogen eller svovl (f.eks. freon, renseriaffald, transformatorer) Flydende energiholdigt organisk-kemisk affald uden halogen (f.eks. benzin, fortynder, terpentin) Organisk-kemisk affald uden halogen eller svovl (f.eks. fremkalder, maling, tectyl) Kviksølvholdigt affald (f.eks. lysstofrør, batterier, termometre) Reaktivt affald (f.eks. bromater, acetone-peroxid, carbider) Bekæmpelsesmidler (f.eks. bejdset såsæd, rottegift, ukrudtsmidler) Uorganisk-kemisk affald (f.eks. galvaniske bade, saltsyre, svovlsyre) Andet affald (f.eks. asbest, medicinaffald, spraydåser) Mængde i 2000 (kg) 870.163 24.937 42.427 556.075 10.990 400 8.724 41.374 42.160 1.599.250 I tabellen er ikke medtaget det vand, der fraskilles på modtagestationen. For yderligere oplysninger om fordelingen på de forskellige affaldstyper i 2000 henvises til bilag 2. 1.4 Procesbeskrivelse Affaldsbehandlingen på modtagestationen består udelukkende i en sortering af affaldet før transport til den egentlige affaldsbehandling, der foretages af Kommunekemi eller andre affaldsbehandlere. Overordnet modtages to former for farligt affald på modtagestationen. Det affald, der behandles i bygningen for flydende affald og transporteres væk fra modtagestationen med tankvogn, og det affald, der sorteres og lagres i lagerbygningen for emballeret affald eller i containerne ved containerpladsen. 1.4.1 Flydende affald Størstedelen af det flydende affald består af olieaffald som f.eks. brugt motorog gearolie og olie fra olie- og benzinudskillere. Af flydende affald kan desuden nævnes opløsningsmidler og fremkaldervæske. CGWI

modtagestation for farligt affald Det flydende affald modtages, behandles og videresendes overordnet efter følgende diagram. Tilkørt flydende affald fra udskillere m.v. Sandfang/ tømningsgruber Bundfældningstank Udskillertanke Oliefase Miljøbil (direkte) Malingrester o.a. Lagertanke Olierest til emballeret affald Bortkørsel (Kommunekemi) Diagram l Flydende affald Flydende affald leveres med slamsuger eller pumpes på anden vis enten til sandfang/tømmegruber eller direkte til en af lagertankene. Olieholdigt vand fra f.eks. olieudskillere føres via sandfanget til en bundfældningstank og derfra videre til udskillertanke. Bundfald fra bundfældningstank føres retur til sandfang, hvorfra det sammen med øvrigt bundfald pumpes til en container. Oliefase fra udskillertanke pumpes til lagertanke, hvorfra det bortkøres til videre behandling/forbrænding (hos Kommunekemi). Vandfasen pumpes til en buffertank før indpumpning på vandrensningsanlægget. cowt

modtagestation for farligt affald 10 I vandrensningsanlægget udskilles olierester over en filterdug, der emballeres og placeres i lagerbygningen for emballeret affald og bortkøres sammen med øvrigt emballeret affald til Kommunekemi. Det rensede vand ledes via en olieudskiller til det offentlige kloaksystem og det kommunale rensningsanlæg. 1.4.2 Fast affald Øvrigt affald leveres til modtagestationen enten med Miljøbilen eller direkte fra de erhvervsdrivende i de kommuner, der er med i affaldssamarbejdet. Som eksempler på fast affald kan nævnes: Oliefiltre, lysstofrør, batterier, asbest og medicinaffald. Affaldet modtages, behandles og videresendes efter følgende diagram. Virksomheder Genbrugsstation Direkte fra erhvervsdrivende (og private) Flydende affald (se diagram 1) Lagerbygning for emballeret affald Containerplads Bortkørsel (Kommunekemi) Diagram 2 Øvrigt affald Affaldet sorteres manuelt enten direkte ved leveringen eller i sorteringsrummet i lagerbygningen for emballeret affald. Ved modtagelse af mindre containere omlastes indholdet af disse til større containere inden bortkørsel til videre behandling. Omlastning foretages med specialudstyr monteret på modtagestationens truck. COWI

modtagestation for farligt affald 11 Bortkørsel af farligt affald foretages enten fra lagret for emballeret affald, hvor spændelågsfade, tromler mv. løftes ind på den lastvogn, der skal fjerne affaldet eller ved afhentning af fyldte containere fra containerpladsen. Enkelte affaldstyper transporteres med Miljøbilen til viderebehandling på samarbejdende modtagestationer. 1.5 Projektbeskrivelse 1.5.1 Arealdisponering Modtagestationen placeres i skovområdet øst for Affaldscentret med skel med henholdsvis entreprenør Karl Anker Middelhede mod syd, I/S REVAS mod vest og Viborg Kommune mod nord og øst. For at opnå den mest hensigtsmæssige placering af oplagspladsen for olieforurenet jord placeres denne ved serviceområdet for affaldscentret. Modtagestationen vil dække et areal på ca. l ha. Området øst for Affaldscentret er udlagt som fredskov. I forbindelse med opførelsen af modtagestationen ophæves fredskovpligten, og der skal plantes erstatningsskov/fredskov andetsted. Langs skel mod nord, øst og syd etableres der inden for hegn et ca. 5 m bredt beplantningsbælte. Der forventes kun mindre terrænreguleringer på området. Terrænreguleringer forventes udført jordneutralt på området. Tilpasninger til det eksisterende terræn i skovområdet udføres med skråningsanlæg med en hældning på 1,5. Tilkørslen til modtagestationen foretages via tilkørselsvejen til Affaldscenter I/S REVAS og bro vægten ved Affaldscentrets driftsbygning. Den indbyrdes placering af bygninger er fastlagt ud fra, at der skal være optimal afstand mellem de bygninger og områder, der benyttes hyppigst samt de krav, der stilles fra brandmyndighederne til indbyrdes afstand mellem bygninger. Der kan køres til alle bygninger uden at køretøjer hindrer øvrig trafik på området. Området ved modtagestationen befæstiges med asfalt, således at bygninger uden hindringer kan tilkøres med lastvogne, truck og andet løftemateriel. Samlet forventes det samlede befæstigede areal at udgøre ca. 3.500 m 2. Eksisterende parkeringspladser til private biler ved I/S REVAS administrationsbygning forventes at skulle benyttes af personalet på modtagestationen og gæster hertil. Modtagestationens område indhegnes med et ca. 2 m højt flethegn. Der placeres en manuelt betjent port ved indkørslen til modtagestationen og en låge mod COWE

modtagestation for farligt affald 12 parkeringsarealet vest for modtagestationen. Porten bliver eneste åbning i hegnet omkring modtagestationen. 1.5.2 Generelt for bygningsdele mv. Modtagestationen består overordnet af følgende hoveddele: Kontorbygning med nødvendige mandskabsfaciliteter med et areal på ca. 110 m 2 og en udvendig bygningshøjde på ca. 3 m. Lagerbygning for emballeret affald inkl. sorteringsrum, giftrum og nærlager med et areal på ca. 315 m 2 og en udvendig bygningshøjde på ca. 6 m.. Lagerbygning for tom emballage med et areal på ca. 275 m 2 og en udvendig bygningshøjde på ca. 6 m. Nedkørsel/aflæsserampe for miljøbil/lastvogne. Containerplads med et areal på ca. 180 m 2. Tømmegruber for slamsugere, 2 x 20 m 3. Bygning for behandling og oplagring af flydende affald med et areal på ca. 200 m 2 og en udvendig bygningshøjde ca. 7 m. Vaskeplads for slamsugere, med et areal på ca. 100 m 2. Oplagsplads for olieforurenet jord (placeres ved serviceområde for det igangværende deponi) med et areal på ca. 200 m 2. Bygninger udføres med facader og skillevæge i elementbeton. Herved sikres der gode forhold til sikring mod brand og fysiske påvirkninger af vægge og hjørner på bygninger mv. Tage opbygges med elementer, der isoleres og afsluttes med tagpap. I tagkonstruktionerne etableres der ovenlysvinduer, der skal sikre dagslys i de lokaler, hvor dette er ønskeligt. Gulve i bygninger udføres med asfaltbelægning som på udvendige befæstigede arealer. Kontorbygning og bygning til flydende affald udføres med betongulve. Opvarmning af bygninger foretages med et oliefyr som varmekilde. Oliefyret placeres i bygningen for flydende affald. Vand- og elforsyning forudsættes tilkoblet ved eksisterende installationer i området ved driftsbygningen for affaldscentret. Alle bygninger sikres med nødvendigt brandslukningsmateriel og nødbrusere mv. til overholdelse af brandmyndighedernes krav. cow

modtagestation for farligt affald 13 2 Alternativer 2.1 Lokaliseringsovervejelser Før beslutning om at modtagestationen skulle etableret på Kirkebækvej er der undersøgt forskellige alternativer. Der har været søgt etableret et samarbejde mellem de øvrige affaldsselskaber i amtet om en fælles modtagestation, ligesom alternative placeringer og udformninger har været overvejet. 2.1.1 Etablering af modtagestation i Viborg Kommunes erhvervsområde ved Jegstrupvej. Det har været overvejet at etablere en ny modtagestation for farligt affald i Viborg Kommunes erhvervsområde ved Jegstrupvej. Ved en placering her vil man ikke kunne opnå de fordele, der ligger i en samling af I/S REVAS aktiviteter på Kirkebækvej. I forhold til naboer, landskab og grundvand vurderes en placering her at være lige så god som en placering ved Kirkebækvej. 2.1.2 Placering nordvest for affaldscenteret Som primær placering var i debatoplægget peget på arealet nordvest for affaldscenteret. Ved en placering her vil man kunne opnå de samme placeringsmæssige fordele som ved den nu valgte placering. På baggrund af de bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen fra omkringboende og andre, og fordi placeringen ville indebære afgravning af et tidlige affaldsdeponi er placeringen opgivet. Placeringen er bl.a. opgivet pga. frygt fra lugtgener fra udsivende luftarter fra udgravning i det gamle deponi. Placeringen her var desuden valgt pga. muligheden for banebetjening af modtagestationen. Benyttelse af banetransport af affaldet til viderebehandling har imidlertid vist sig at være urentabel på længere sigt. COWT

modtagestation for farligt affald 14 2.1.3 Fælles modtagestation for REVAS, 4S og I/S MOK. Det har på baggrund af rationaliseringsovervej eiser været forsøgt at etablere en fælles modtagestation for hele amtet. Det blev i et udredningsarbejde i 1995 fastslået, at der nok ikke ville være umiddelbare besparelser ved etablering af én stor modtagestation, men at de stigende krav til behandling og oplagring af affaldet på længere sigt ville gøre, at dette valg økonomisk set ville være det mest fordelagtige. Der har imidlertid ikke hidtil kunnet skabes enighed mellem de tre affaldsselskaber om denne løsning. 2.1.4 Etablering af modtagestation med mindre forbehandling af affaldet. Det har ligeledes været overvejet, om modtagestationen burde etableres med en lavere grad af forbehandling. Det er en ulempe ved dette alternativ, at den lavere grad af forbehandling medfører en større mængde affald, der skal transporteres til Kommunekemi og de øvrige affaldsbehandlere. Den større transportmængde medfører i sig selv en større miljøbelastning. 2.1.5 Uændret drift med den nuværende modtagestation på Middagshøjvej i Viborg (0-alternativet) Som sidste mulighed har det været overvejet, at fortsætte med uændret drift på modtagestationen på Middagshøj. Dette alternativ må karakteriseres som uønsket. Det regnes som problematisk, at en virksomhed til behandling af risikoaffald er placeret i et tætbebygget område midt i Viborg. Placeringen er i strid med den kommunale planlægning for området, ligesom placeringen umuliggør bestræbelser på at forbedre, rationalisere og billiggøre affaldsbehandlingen. COWE

modtagestation for farligt affald 15 3 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 3.1 Oplysning om forbrug 3.1.1 Emballage Til emballering af farligt affald anvendes der spunstromler (jern og plast), palletanke i plast, plastdunke, spændelågsfade (jern og plast), papkasser (250 og 500 1), apotekerbokse i pap, sække (til tom emballage) og papkasser til lysstofrør o.a. På baggrund af tidligere års opgørelser forventes forbruget af engangsemballage at være ca. 1.500 stk. pr. år. Det emballerede affald sendes til forbrænding ved Kommunekemi. Foruden den anførte engangsemballage anvendes der containere til indsamling og samling af farligt affald på modtagestationen. 3.1.2 Kemikalieforbrug I forbindelse med oliesepareringen i vandrensningsanlægget anvendes der ca. 200-300 kg flokkuleringsmiddel (polymer) pr. år. Mængden forventes at være af samme størrelsesorden på det nye vandrensningsanlæg. 3.1.3 Vandforbrug Vandforbruget til den nye modtagestation forventes at blive lidt større end det nuværende vandforbrug på modtagestation ved Middagshøjvej, som er ca. 50 m 3 pr. år. For den nye modtagestation for farligt affald forventes et vandforbrug på ca. 50-100 m 3 pr. år. Drikkevand leveres fra Energi Viborgs kildepladser. 3.1.4 Energiforbrug For modtagestationen for farligt affald vil der være et forbrug af elektricitet til henholdsvis bygningsinstallationer og procesinstallationer. Elforbruget for den nye modtagestation kan ikke fastlægges før detailprojektet for anlægget er udarbejdet. På den eksisterende modtagestation ved Middagshøjvej er det årlige elforbrug på ca. 20.000 kwh pr. år inklusivt elforbrug til opvarmning. På baggrund af dette, skønnes elforbruget på den nye modtagestation at være ca. 100.000 kwh pr. år til bygningsinstallationer og procesinstallationer. COWI

modtagestation for farligt affald 16 Til opvarmning af bygninger anvendes der et oliefyr, der placeres i teknikrummet i bygningen for flydende affald. Bygninger opvarmes til en temperatur på ca. 18 C af hensyn til arbejdet i bygningerne. Kontorbygningen opvarmes til 21 C. På baggrund af nøgletal for bygninger, der kan sidestilles med bygninger på modtagestationen, estimeres olieforbruget til opvarmning af bygninger og vand mv. til at være ca. 15-171 olie pr. år 3.2 Emissioner 3.2.1 Luftforurening På modtagestationen er der følgende kilder til luft og luftforurening: Oliefyr Udluftning af tanke til flydende affald Udsugning fra vandrensningsanlæg Udstødning fra truckkørsel og andet hjælpemateriel på modtagestationen Afkast fra ventilationsanlæg og punktudsugninger Oliefyret udvælges efter de nyeste miljøkrav, der stilles til sådanne installationer, hvorfor dette ikke vil give anledning til større emissioner end ved naboejendomme i området. Udluftninger på tanke til flydende affald og afkastet fra vandrensnmgsanlægget udstyres med filtre til opsamling af aerosoler fra de olieholdige medier, der behandles i tankene og vandrensningsanlægget. Udluftninger på olietanke vil kun være i brug ved påfyldninger af tanke og luftmængden vil svare til det fortrængte volumen ved påfyldningen. Udsugningsanlægget ved vandrensningsanlægget vil kun være i drift i modtagestationens åbningstid. Hvilke filtre, der skal benyttes fastlægges endeligt i forbindelse med udarbejdelsen detailprojektet for modtagestationen Kørsel på modtagestationens område samt drift med punktudsugninger fra sorteringsanlæg mv., vil kun være i drift få timer pr. arbejdsdag, og vil ikke medføre påvirkninger på nærmiljøet. Overordnet vil modtagestationen for farligt affald ikke give anledning til luftforurening og lugtgener på omgivelserne ved den aktuelle udformning og placering ved siden af den igangværende del af lossepladsen. Der vil ikke være afvigende emissioner ved opstart og nedlukning af modtagestationen. cowt

modtagestation for farligt affald 17 Afkasthøjder for de enkelte afkast beregnes efter gældende regler i forbindelse med udarbejdelsen af detailprojektet for modtagestationen. 3.2.2 Spildevand Spildevand fra modtagestationen kommer fra følgende kilder: Overfladevand samt sanitært spildevand og spildevand fra vandrensningsanlægget. Overfladevand I forbindelse med opsamling af overfladevand opdeles modtagestationen i 2 zoner afhængigt af de forureningskilder, der kan påvirke kvaliteten af overfladevandet. Zone 1: Overfladevand fra tagflader på bygninger og grønne områder, der ikke forventes at kunne blive forurenet med rester fra spild og lignende ledes til nedsivning. Arealet af tagflader omfatter ca. 800 m 2. Zone 2: Overfladevand fra øvrige områder på modtagestationen for farligt affald ledes via en olieudskiller til det offentlige kloaksystem. Ved alarm for fyldt udskiller lukkes en ventil på afløbsledningen og overfladevandet opmagasineres i et regnvandsbassin med et volumen, der dimensioneres til de afløbskriterier, opstilles af Viborg Kommune for kloaksystemet og pumpestationen. Spildevand Sanitært spildevand fra bygninger og procesvand ledes til det offentlige kloaksystem ved Kirkebækvej, hvorfra spildevandet pumpes til det kommunale renseanlæg. Det spildevand, der afledes til det offentlige kloaksystem, vil kunne overholde de krav, der stilles til afledning af industrispildevand som er anført i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1994 om "Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg" med hensyn til olie og fedt: Olie/fedt Mineralsk olie = 50 mg/1 =10 mg/1 3.2.3 Støj Støj fra modtagestationen kan opstå fra følgende kilder: COWI

modtagestation for farligt affald 18 Kørsler til og fra Modtagestationen Intern kørsel på modtagestationens område Håndtering af modtaget affald/emballeret affald udenfor bygninger Omlastning af mindre containere til større containere på containerpladsen Spuling af slamsugere mv. med højtryksvand ved vaskepladsen Ventilationsanlæg Kørsel til og fra Modtagestationen foretages fra Kirkebækvej via brovægten ved Affaldscentret. Kørsel til og fra modtagestationen forekommer med slamsugere, I/S REVAS egen miljøbil, privat- og firmabiler, der medbringer eget farligt affald samt lastvognstog og tankvogne, der afhenter farligt affald fra Modtagestationen til videre behandling og destruktion hos andre behandlere (primært Kommunekemi). Der forventes følgende kørsler til og fra Modtagestationen: Køretøj Slamsugere Miljøbilen PrivaWfirmabiler (egen aflevering) Afhentning med lastvognstog Frekvens 1-2 til-/ frakørsler pr. dag 3-4 til-/ frakørsler pr. dag 2-3 til-/ frakørsler pr. dag 1-2 til-/ frakørsler pr. uge Der vil endvidere forekomme intern kørsel med slamsugere mellem vaskepladsen ved bygningen for flydende affald og oplagspladsen for olieforurenet jord ved serviceområdet på Affaldscentret. Dette forekommer når slamsugere medbringer større mængder bundfald, end der kan tillades aftømt på selve vaskepladsen. Efter aftømning af bundfald på oplagspladsen for olieforurenet jord returnerer slamsugeren til vaskepladsen, hvor tanken på slamsugeren kan rengøres. Det påregnes at ca. 20% af de slamsugere som medbringer flydende affald til Modtagestationen skal foretage en intern kørsel til oplagspladsen for olieforurenet jord. Samlet forventes der ca. 30-50 kørsler pr. uge til og fra Modtagestationen samt ca. 1-2 interne kørsler pr. uge mellem Modtagestationen og oplagspladsen for olieforurenet jord ved serviceområdet på Affaldscentret. COWI

modtagestation for farligt affald 19 Til sammenligning vil der dagligt, inklusive weekends, være ca. 90-100 kørsler til og fra lossepladsen og Affaldscentrets øvrige behandlingsanlæg. I alt ca. 600-700 til- og frakørsler pr. uge. Kørsel til og fra Modtagestationen vil under normale omstændigheder kun være aktuelt i åbningstiden på hverdage. Støj fra kørsler til og fra Modtagestationen vil primæt være fra opstart med tunge køretøjer og kørsel til og fra modtagestationens område. Støjen vil være en kortvarig støj. Intern kørsel på området vil være kørsel med truck ved omlastning og håndtering af modtaget affald. Den interne kørsel vil være afkort varighed i åbningstiden. Spuling af slamsugere vil forekomme 1-2 gange pr. dag i åbningstiden, jfr. afsnit 7.4. Varigheden af en rengøring af tanken på slamsugeren forventes at være 5-10 min. Der er en afstand på ca. 200 m til nærmeste bolig. De nævnte støjkilder vil ikke give anledning til støjgener set i relation til de støjkilder, der i øvrigt findes på affaldscenteret og den nabovirksomhed, der ligger tættere på nærmeste beboelsesejendom. 3.3 Vurdering af risiko for uheld Modtagestationen har en kapacitet til, at både flydende affald og øvrigt farligt affald kan opmagasineres i længere tid ved eventuelle driftsforstyrrelser, som eksempelvis driftsstop på vandrensningsanlægget eller manglende mulighed for bortkørsel af farligt affald til videre behandling ved eksempelvis Kommunekemi. Ved utætheder eller læk på tankanlæg er bygningen for flydende affald udført som en tankgård med et opsamlingsvolumen svarende til, at lagertankenes indhold kan tilbageholdes. Der etableres automatisk overvågning for utætte tanke. Ved utilsigtet spild i bygninger føres dette via en udskiller til det kommunale renseanlæg. Afløbsledningen fra modtagestationen forsynes med en hurtiglukkende ventil, der kan aktiveres manuelt. Utilsigtet spild, der ledes til det offentlige kloaksystem og det kommunale renseanlæg, vil formentligt ikke kunne påvirke driften af dette, da mængderne vil være meget små i forhold til den samlede mængde spildevand, der tilledes renseanlægget. Til imødegåelse af eventuelle brandrisici udstyres modtagestationen efter de brandtekniske forskrifter, der er opstillet af Statens brandinspektion. Der oplagres på stationen brandfarlige væsker i mængder på under 10.000 oplagsenheder. Der vil regelmæssigt blive gennemført brandsyn på modtagestationen. COWI

modtagestation for farligt affald 20 Forhold som ikke er beskrevet ovenfor er fejl, som kan opstå ved forkert håndtering af det farlige affald som eksempelvis sammenblanding af affaldstyper, der i værste fald kan medføre en brandrisiko eller eksplosionsrisiko. Den ukorrekte håndtering kan ske såvel i de enkelte virksomheder, der leverer farligt affald til modtagestationen eller ved modtagestationens driftspersonale. Ved håndtering af det farlige affald efter forskrifterne vil der ikke forekomme brand- eller eksplosionsrisiko. Modtagestationen for farligt affald er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet de anførte stoffer, der tilføres modtagestationen, ligger under de opstillede grænseværdier. Brandmyndighederne vil udføre årligt brandsyn på modtagestationen og opstille risikovurderinger ved denne gennemgang. Bygninger og tekniske installationer udføres i henhold til de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker (Statens Brandinspektion, 15. juni 1985). Inden driften på modtagestationen opstartes udarbejdes der brand-, eksplosions- og evakueringsinstrukser for modtagestationens personale samt retningslinier for opfølgning på ulykker og brand. Af instrukser og retningsliner vil det fremgå, hvem der er ansvarlig for at relevante myndigheder orienteres, og hvem der skal varsles og eventuelt evakueres. I forbindelse med opførelsen af den nye modtagestation for farligt affald er det planlagt, at modtagestationen skal certificeres i henhold til ISO 14001.1 forbindelse med certificeringen skal der udarbejdes arbejdsbeskrivelser for de enkelte arbejdsrutiner på modtagestationen for farligt affald, hvorved risikoen for uheld yderligere forbedres. CGWT

modtagestation for farligt affald 21 4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 4.1 Emissioner 4.1.1 Luftforurening og støj Under anlægsfasen vil kilder til luftforurening og støj være kørsel og brug af entreprenørmateriel som gravemaskiner, dumpere/lastvogne, kompressorer samt øvrigt materiel for gennemførelse af det pågældende byggeri. I anlægsfasen forventes entreprenørmateriellet at være tilstedeværende som anført i følgende tabel. Materiel Gravemaskine Dozer Dumpere Rendegravere Div. kørende entreprenørmateriel Kompressor Div. lastbiler med leverancer til byggeplads Materiel til belægningsarbejder Varvogne/håndværkere mv. Antal 1-2 1 1-2 1 1-2 1 9 2-3 5-8 Skønnet samlet opholdstid på byggepladsen i måneder 2-3 1 2-3 2 2 1 Hele byggeperioden 1 Hele byggeperioden Den samlede anlægsperiode forventes at være ca. 8 måneder. COWI

modtagestation for farligt affald 22 4,1.2 Spildevand Det spildevand, der produceres under byggeperioden vil stamme fra den/de toiletvogne, der skal være tilstede på en byggeplads. Spildevandet fra toiletvogne og eventuelle campingvogne til overnattende håndværkere tilsluttes en opsamlingstank (kugletank), der tømmes med slamsuger og køres til det kommunale renseanlæg. Der forventes ikke at skulle sænkes grundvand i området under byggeperioden. Hvis dette alligevel skulle blive tilfældet, vil der i forbindelse med opstart på byggeperioden blive ansøgt om tilladelse til dette. COWE

modtagestation for farligt affald 23 5 Eventuelle mangler ved undersøgelsen Det enkelte vurderinger af emissioner er udført på kvalitative vurderinger og ikke kvantitative størrelser. COWE

Affaldsstatistik Bilag 2 Periode: 01-01-2000-31-12-2000 Udskrevet den 09-08-2001 Side 1 PETER KAAS Statistik: Total as ro Affaldsmængder fordelt på prisgrupper (kg): A A2 A3 A5 B1 B2 B3 C 01 H H1 H2 H3 K K1 K3 K4 K5 K6 O1 T T2 T3 X X1 X2 X3 X5 Z Z1 Z10 Z11 Z144 Z145 22 24 Z41 Z5 Z6 27 Z91 Pumpbart olieaffald, A2 Oliefiltre til genanvendelse, A3 Ikke pumpbart olieaffald, A5 Org.-kemisk, pumpbart, halogen/svovl, B1 Org.-kemisk, fast, halogen/svovl, B2 Kondensatorer, < 90 cm høje, B3 Org.-kemisk energiholdigt, pumpbart, C1 Org.-kemisk, pumpbart, H1 Org.-kemisk, fast, H2 Spildevand, H3 COD-væske, Hg, K1 Pumpbart affald, Hg, surt, K3 Blandede batterityper, K4 Fast affald, Hg, K5 Lyskilder til genanvendelse, Hg, K6 Reaktivt, oxiderende stof, O1 Bekæmpelsesmidler i plastemballager, T2 Bekæmpelsesmidler, tømte emballager,t3 Uorg.-kemisk, pumpbart, X1 Uorg.-kemisk, pumpbart,cyanidholdigt, X2 Uorg-kemisk, fast, til deponi, X3 Uorg.-kemisk.fast affald, X5 Affald udenfor øvrige kategorier, Z1 Stålflasker og trykbeholdere, Z10 Asbestholdigt kemikalieaffald, Z1 1 Blyaffald til genanvendelse, Z14.4 Li-batterier, Z14.5 Isocyanat-holdigt affald, 22 Medicinaffald i apotekerboks, Z4 Medicinaffald, Z4.1 Småemballager fra laboratorier, Z5 Blandet affald fra husholdninger, Z6 Spraydåser, Z7 Tømte tromler til genanvendelse, Z9.1 253.772 555.040 18.309 43.041 13.476 10.808 653 60 42.367 17.249 246.490 259.200 33.136 308 866 899 4.151 37 4.729 400 95 3.865 4.764 400 24.528 252 1.031 15.163 9.072 1.222 277 529 185 32 2.489 9.706 2.629 2.732 4.792 4.753 6

Affaldsstatistik Udskrevet den 09-08-2001 Side 2 Periode: 01-01-2000-31-12-2000 PETER KAAS Statistik: Total S CO =3 -a Z92 Tømte plastemb. til genanvendelse, Z9.2 Z94 Tømte emb. blandet til destruktion, Z9.4 Total Affaldsmængde fordelt på ordninger (kg): Afhentningsordning, emballeret Afhentningsordning, uemballeret Total Affaldsmængde fordelt på transportør (kg): 1 Midtjydsk Kloakservice 2 I/S Revas 136 Total Affaldsmængde fordelt på behandler (kg): 1 Kommunekemi a/s 2 I/S Revas Modtagestation Total Affaldsmængde fordelt på behandlingsform (kg): 01 04 07 08 Total Oparbejdning Særlig behandling Afgiftsfritaget forbrænding Afgiftsfritaget deponering Affaldsmængde transporteret som farligt gods (kg): ÅDR klasse 2,1(a) ÅDR klasse 2,10 ÅDR klasse 2,10t(b) ÅDR klasse 2,1f ÅDR klasse 2, 5 F ÅDR klasse 2, 5F ÅDR klasse 2, 5f ÅDR klasse 3 ÅDR klasse 3, 2(a) ÅDR klasse 3, 3(b) ÅDR klasse 3, 31 (c) ÅDR klasse 3, 32(c) ÅDR klasse 3, 5(b) ÅDR klasse 4.1,4(c) ÅDR klasse 5.1,15(b) ÅDR klasse 6.1,19(b) ÅDR klasse 6.1,25<a) 279 3.457 1.597.249 517.803 1.079.446 1.597.249 1.000 1.596.249 1.597.249 1.340.957 256.292 1.597.249 21.973 27.339 1.234.899 4.229 1.288.440 67 54 333 70 43 3.805 194 1.993 871 3.092 73.287 79 813 37.798 400 2.325 430

Affaldsstatistik Udskrevet den 09-08-2001 Side 3 Periode: 01-01-2000-31-12-2000 PETER KAAS Statistik: Total ÅDR klasse 6.1,25(b) ÅDR klasse 6.1,25(c) ÅDR klasse 6.1,27(a) ÅDR klasse 6.1,27(b) ÅDR klasse 6.1,41 (c) ÅDR klasse 6.1,73(a) ÅDR klasse 6.1,73(b) ÅDR klasse 6.1,73(c) ÅDR klasse 6.1,73A ÅDR klasse 6.1, 91 ÅDR klasse 8,1 (b) ÅDR klasse 8,17(a) ÅDR klasse 8,17(b) ÅDR klasse 8,17(c) ÅDR klasse 8, 2(b) ÅDR klasse 8, 3(b) ÅDR klasse 8, 32(b) ÅDR klasse 8, 43(c) ÅDR klasse 8,47(a) ÅDR klasse 8,47(b) ÅDR klasse 8, 47(c) ÅDR klasse 8, 5(c) ÅDR klasse 8, 56(b) ÅDR klasse 8, 61 (b) ÅDR klasse 8, 76(b) ÅDR klasse 9, 3 Total 842 629 635 225 252 3.584 121 30 22 4.506 304 6.144 2.449 7.832 1.299 35 216 24 240 1.166 280 6.136 4.018 463 2.308 600 170.014 Vib.AR S 13 AU6.2001