Bioanalytiker uddannelsen
Velkommen til Bioanalytikeruddannelsen, VIA University College Bioanalytikeruddannelsen er en del af Professionshøjskolen VIA University College, og uddannelsen hører hjemme i Århus. Siden 2008 har VIA samlet de mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland i én uddannelsesinstitution med uddannelsessteder over hele regionen. Med mere end 16.000 studerende er det Danmarks tredjestørste uddannelsesinstitution, og det giver dig som studerende en række fordele; internationale muligheder, et dynamisk samspil med andre faggrupper og godt fælles miljø. På de følgende sider får du et indtryk af Bioanalytikeruddannelsen, og du kan finde meget mere information på www.viauc.dk/bioanalytiker. Derudover er du meget velkommen til at kontakte studievejlederne for en uddybende snak. Aase Lydiksen, Direktør Sundhedsfaglig Højskole, VIA University College 2
Biologisk detektiv Vil du: have en intensiv hverdag? arbejde analytisk og selvstændigt? beskæftige dig med den nyeste teknologi? være med til at finde de afgørende spor, der i sidste ende kan redde liv? Så bliv bioanalytiker! En bioanalytiker analyserer prøver fra patienter, så lægerne kan få prøveresultater til at kunne forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme. Bioteknologi, cancerforebyggelse, DNA, retsmedicin og fertilitet er bare nogle af de spændende områder, du kan arbejde med som bioanalytiker. Du får et stort ansvar som bioanalytiker, idet du kan være med til at redde menneskeliv. Uden bioanalytikere kan lægerne ikke stille den rigtige diagnose og igangsætte de rigtige behandlinger. For at blive bioanalytiker kræver det, at du har et analytisk gen, et godt håndelag, mod på at samarbejde med en række forskellige faggrupper, og at du har en interesse i at gøre en forskel for andre mennesker. Gode jobmuligheder Mange bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, hvor de analyserer for eksempel blod- og vævsprøver fra patienter. Der er også en del, der arbejder i medicinalindustrien eller i laboratorier, hvor de udvikler ny viden, som kan munde ud i en ny behandling eller et nyt medicinsk præparat. Bioanalytikeruddannelsen tager 3½ år. Undervisningen veksler mellem teori og praktik. Bioanalytikere er efterspurgte, og de bliver brugt mere og mere inden for sundhedsområdet og forskningen både i det offentlige og i det private. 3
Jeg skal have med mennesker at gøre Maria Louise Flink Nielsen skal både håndtere bekymrede patienter, radioaktive stoffer og en højteknologisk skanner Nede i kælderen på Århus Sygehus leder en lavloftet tunnel med summende maskinlyde hen til PET-centret. Her kommer patienter hver dag for at blive skannet. For mange er det sandhedens time. De fleste er kræftpatienter, og lægerne kan ved hjælp af skanningen se, hvor kræften sidder i kroppen, og om den har spredt sig. Her arbejder Maria Louise Flink Nielsen som bioanalytiker. Det kræver en vis robusthed at kunne møde patienterne og hjælpe dem igennem en undersøgelse, der giver afgørende resultat for den videre behandling i yderste konsekvens patientens mulighed for at overleve kræften. Folk reagerer meget forskelligt, når de kommer herind. Når jeg møder patienten, prøver jeg at mærke efter, hvordan de er. Det er en fornemmelsessag, fortæller 26-årige Maria Louise Flink Nielsen. Hun har oplevet det hele, både de nervøse og de som bryder grædende sammen. Andre er overfriske, men Maria Louise Flink Nielsen ved godt, at det ofte dækker over en usikkerhed, hun skal hjælpe dem med. Heldigvis ligger det i mig. Jeg er en god menneskekender. Som bioanalytiker kan man også vælge at arbejde i laboratorium. Men jeg skal have med mennesker at gøre. Jeg elsker det. Radioaktivitet og stråling Maria Louise Flink Nielsen fremstiller også det sporstof, som patienterne får injiceret før skanningen. Stoffet hedder 18F-FDG (Flour Deoxy Glucose) og er et radioaktivt stof. Det kræver særlig beskyttelse, og derfor har alle ansatte i PET-centret hele tre måleapparater på sig, når de er på arbejde. En alarm giver signal, hvis man pludselig bliver udsat for meget stråling. Et armbånd, som Maria bærer, mens hun er på arbejde, måler desuden strålingen i løbet af en måned og bliver tjekket af henholdsvis hospitalet selv og Statens Institut for Strålehygiejne. Så mens andre kunne være lidt betænkelige ved et arbejde med radioaktive stoffer, så føler bioanalytikeren sig godt beskyttet, og hun er fuld af begejstring for sit arbejde: Det er et super spændende sted at være. Hele området er i rivende udvikling. Der bliver hele tiden forsket i nye metoder og nye skannere, og vi har mange muligheder for at deltage i kongresser, kurser og konferencer. Alene med skanneren Tredje del af jobbet foregår ved selve skanneren. Maria Louise Flink Nielsen hjælper patienterne med at blive placeret rigtigt og finde sig til rette. Resultatet af scanningen forholder Maria Louise Flink Nielsen sig ikke til. Selvom hun efterhånden godt kan tyde skanningsbillederne, siger hun ingenting, når patienterne spørger. Det er lægernes område, og det er dem, som skal tale med deres patienter om den videre behandling. Maria Louise Flink Nielsen dimitterede fra VIA University College, Bioanalytikeruddannelsen i 2008. 4
5
Uddannelsens opbygning Bioanalytikeruddannelsen varer 3½ år og er en såkaldt professionsbacheloruddannelse. Det betyder, at vi hele tiden kombinerer undervisningsforløb på uddannelsesinstitutionen med kliniske undervisningsforløb på hospitalernes uddannelseslaboratorier. Uddannelsen er opbygget af 14 moduler. Hvert modul varer omkring 10 uger, og mange af modulerne indeholder en praktisk del. Det betyder, at du allerede under uddannelsen vil få en praktisk erfaring fra virkeligheden naturligvis under kyndig vejledning. På studiet vil du også møde fagpersonale fra andre uddannelser, hvilket betyder rigtig meget for samarbejdet og forståelsen for hinandens arbejde. Det er afgørende, når du på hospitalerne skal arbejde i teams. Netuddannelse Du kan også vælge at uddanne dig til bioanalytiker via delvis fjernundervisning også kaldet Netuddannelsen. Uddannelsen foregår hovedsageligt via internettet, hvor du har adgang til meget forskelligartet undervisningsmateriale, og hvor du kan kommunikere med dine undervisere og andre netstuderende i virtuelle konferencerum. I løbet af uddannelsen vil du skulle deltage i nogle fællesdage på uddannelsesinstitutionen i Århus samt på praktikophold på et hospital i din region. Dvs. hvis du f.eks. bor i Nordjylland, har du mulighed for at komme i praktik der. Du kan når som helst i løbet af uddannelsen vælge at skifte mellem netuddannelsen og den ordinære uddannelse, som foregår i Århus. Det skal dog ske før begyndelsen af et modul. Netuddannelseshold oprettes kun, hvis der er ansøgere nok. Læs mere om netuddannelsesmulighederne på vores hjemmeside www.viauc.dk/bioanalytiker Læs i udlandet Du kan vælge at bruge et eller begge dine valgmoduler i udlandet. Her har du mulighed for at deltage i arbejdet på et hospitalslaboratorium og/eller for eksempel følge teoretisk undervisning på en lokal bioanalytikeruddannelse. Det indebærer noget opsøgende arbejde at komme til udlandet, men du kan altid få hjælp af vores internationale koordinator. Orienteret direkte mod jobbet Fra starten af uddannelsen er vi orienteret direkte mod jobbet. Uddannelsen har bestemt levet op til mine forventninger og mere til. Når jeg bliver færdig, vil jeg gerne ud at arbejde for Læger uden Grænser. Mette Harboe, studerende 6
Praktik - kalder vi for klinisk undervisning Der er klinisk undervisning i mange af de 14 moduler, hvilket betyder at du får flere praktikophold på et hospital af forskellig varighed under uddannelsen. HJØRRING FREDERIKSHAVN Du skal ikke selv finde praktikpladsen. Den finder vi til dig i et uddannelseslaboratorium i enten Region Nord- eller Midtjylland. THISTED AALBORG På kortet kan du se i hvilke byer, der er hospitaler med uddannelseslaboratorier. SKIVE VIBORG HOLSTEBRO RANDERS SILKEBORG ÅRHUS HORSENS Kanon tilbud med praktik tæt på hjemmet Jeg bor i Aalborg med min familie, og det kan godt være hårdt i perioder at pendle til Århus. Men uddannelsen har heldigvis et kanon tilbud. Man kan nemlig ønske at få et praktiksted i nærheden af ens hjem, når man kommer så langt fra, som jeg gør. Det betyder, at jeg kun skal pendle i de perioder, der er undervisning på skolen. Annette Larsen, studerende 7
Modulopbygningen Modulbeskrivelser hele uddannelsen varer 3½ år og hvert modul strækker sig over ca. 10 uger Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Humanbiologi og bioanalyse Biokemi og bioanalyse Bioanalytisk kvalitetssikring Bioanalytikerpraksis Tværprofessionelt modul Udvidet humanbiologi og bioanalyse Udvidet biokemi og bioanalyse Profession, kvalitetsbegreber og studieteknik Analyser på celle-, vævs- og organniveau Biokemiske analyser til diagnose, prognose og behandling af patienter Kontrolmetoder, kvalitetssikring, etik, patientkontakt og faglig identitet Fokus på samarbejdet med andre sundhedsprofessioner som sygeplejerske, fysioterapeut og radiograf Biomedicinsk analyse af sygdomme og brug af radiofysiske principper Fokus på fortolkningen af biokemiske analyser på patienter 8
Den første blodprøve Det var en stor udfordring at lære at tage blodprøver. Jeg prøvede først på underviseren og siden hen på en patient. Hele den første uge tænkte jeg på det hver aften, inden jeg faldt i søvn med et åhh nej. Men det lykkedes. Hele ideen med at hjælpe andre mennesker igennem min profession, synes jeg, er enormt tiltalende. Karen Piil Kristensen, studerende Modul 8 Modul 9 Modul 10 Modul 11 Modul 12 Modul 13 Modul 14 Molekylærbiologiske og genetiske analyser Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Immunkemiske analyser Klinisk Modul Bioanalytisk udvikling og kvalitetssikring Valgmodul Bachelorprojekt Molekylærbiologiske teknikker samt etiske og samfundsmæssige problemstillinger Kliniske og forskningsmæssige analyser på tværs af medicinske specialer Menneskets immunforsvar og immunologiske teknikker i det bioanalytiske arbejde Seks valgmuligheder for undervisning på kliniske afdelinger: Klinisk mikrobiologi Klinisk biokemi Klinisk immunologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk neurofysiologi Patologisk anatomi Kvalitetssikring i den naturvidenskabelige arbejdsmetode og brug af statistik i planlægningen af forsøg Bioanalytisk viden i praksis og forskning. Udvalgte fag og temaer fra uddannelsen udbygges og udfordres Selvstændig, videnskabeligt udviklingsarbejde inden for det bioanalytiske arbejdsområde Efter uddannelsen Som bioanalytiker kan du bygge videre på din uddannelse hele livet. Jobmuligheder Du har meget gode jobmuligheder efter endt uddannelse; både som bioanalytiker på hospitalslaboratorier, i lægehuse, på fertilitetsklinikker og som forskningsbioanalytiker på universiteterne. Videreuddannelse Som professionsbachelor har du mulighed for at videreuddanne dig til bachelor og/eller kandidat i for eksempel biomedicin eller molekylærbiologi ved universiteterne. Desuden kan du efter to års ansættelse som bioanalytiker tage en diplomuddannelse og blive ledende bioanalytiker eller bioanalytikerunderviser. Du kan også blive ansat i det private erhvervsliv inden for medicinalindustri og bioteknologi eller som salgskonsulent. Din nye titel Når du er uddannet bioanalytiker bliver din titel Professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse (Degree in Bachelor of Science in Biomedical Laboratory Science). 9
Adgangskrav til Bioanalytikeruddannelsen Du skal have én af følgende kvalifikationer for at blive optaget: Studentereksamen, hf, hhx eller htx. Alle med matematik og kemi på C-niveau. I kemi og matematik skal du mindst have karakteren 02. Enkeltfag på en gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik, kemi og biologi på C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen med matematik, kemi, dansk, naturfag på C-niveau og engelsk på D-niveau. For fremmedsprogede Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF), med matematik og kemi på C-niveau. Begge fag skal være bestået med karakteren 02. Andre Udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en af de ovenstående. Desuden skal udenlandske ansøgere have bestået Studieprøven i dansk som andet sprog for voksne udlændinge. Optagelse Optagelsen sker gennem den Koordinerede Tilmelding. På ansøgningsskemaet skal du anføre, om du søger netuddannelse. Læs mere på www.kot.dk og www.optagelse.dk Ansøgningsfrist 15. marts og 5. juli. Studiestart 1. september og 1. februar. Læs mere om optagelseskrav på vores hjemmeside eller kontakt uddannelsens studiesekretærer. Direkte fra studie til job Jeg har som mange andre bioanalytikere fået mit første job, længe før min uddannelse er færdig. Jeg skal begynde på en biokemisk afdeling, så snart jeg har afleveret mit bachelorprojekt. En gang i fremtiden kunne jeg måske godt tænke mig at prøve at arbejde som bioanalytiker i Forsvaret. Thomas Ditlev Christiansen, bioanalytiker 10
Undervisning og studiemiljø Undervisningen på VIA University College, Bioanalytikeruddannelsen veksler mellem teori, praktiske øvelser og projektarbejde. På skolen har vi meget fine faciliteter til rådigheder blandt andet egne laboratorier med professionelt udstyr og moderne teknologi. Skolen er kulturelt meget rummelig uanset køn, hudfarve eller religion vil du helt sikkert føle dig hjemme. Størstedelen af de studerende er unge kvinder, men antallet af mænd blandt ansøgerne er stigende. Uddannelsen er præget af et godt og hyggeligt studiemiljø. Uddannelsen er både stor nok til at rumme de gode fester og hygge i fredagscaféen og lille nok til, at du som studerende ikke bliver overset. På bioanalytikeruddannelsen prioriterer vi et godt studie - og arbejdsmiljø højt. Uddannelsen er arbejdsmiljøcertificeret efter Dansk Standard, hvilket betyder at vi arbejder systematisk og vedvarende med arbejdsmiljømæssige forhold. Derfor vil du allerede i studietiden blive tilskyndet til at få gode arbejdsvaner og blive bevidst om arbejdsmiljøet omkring dig, hvilket er vigtigt, når du senere kommer til at arbejde som bioanalytiker. Fra sommeren 2011 flytter uddannelsen i helt nyt campus tæt på Skejby Sygehus med andre sundhedsfaglige uddannelser i VIA University College. Med venlig hilsen Uddannelseschef Susanne Markussen 11
6 de kliniske specialer Klinisk biokemi Patientkontakt og præcis analysering På en klinisk biokemisk afdeling analyseres prøver af kropsvæsker som for eksempel blod, urin, rygmarvs- og ledvæske. Hver morgen går du en runde på hospitalets sengeafdelinger for at tage blodprøver. Andre prøver sender de praktiserende læger og afdelingerne selv. Prøverne kommer blandt andet fra patienter med diabetes, hormon- og stofskiftesygdomme. Tilbage på laboratoriet bruger du din viden om biologi og analysemetoder til at undersøge og vurdere resultatet af prøverne. I nogle tilfælde betyder dit svar til lægen liv eller død for patienten, så du skal være meget præcis og omhyggelig også i pressede situationer. Dine analyser kan for eksempel være måling af salte, glukose, enzymer og proteiner i blodet, som du sammenligner med værdier for raske mennesker. Patologisk anatomi Bliv en del af holdet, der forebygger kræft På en patologisk anatomisk afdeling analyseres prøver af væv og celler. Du får prøverne fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger, så du har ikke selv kontakt med patienterne. Vævsprøverne støber du først ind i paraffin. Derefter skærer du dem i tynde skiver, som du lægger på glasplader og farver. Celleprøverne stryges ud i et tyndt lag og farves. Når du derefter undersøger celleprøverne i mikroskopet, vurderer du sammensætningen af celler, deres udseende og normalitet. Din opgave er at finde eventuelle abnorme celler så tidligt, at patienterne får den rigtige diagnose. De fleste celleundersøgelser er forebyggende undersøgelser for forstadier til kræft som for eksempel livmoderhalskræft. Ser resultater hver dag Uddannelsen er en god blanding af praktisk arbejde, naturvidenskabelige fag og kontakt til patienter. Det er en god fornemmelse at arbejde med noget konkret og se resultatet af sit arbejde hver dag. Anne Mette Hoff Andersen, bioanalytiker 12
Klinisk immunologi Blodets gang fra donor til patient På klinisk immunologisk afdeling arbejder du med materiale fra bloddonorer og patienter. Måske har du selv været med til at tappe blodet i blodbanken. Du er herefter med til at forberede donorblodet, så det kan bruges i forbindelse med operationer og i behandling af sygdomme, blandt andet blodmangel, blodkræft og bløder-sygdomme, men du kan også være med til at undersøge donorblodet for smitsomme sygdomme, f.eks. leverbetændelse og HIV. På afdelingen finder du også blodtypelaboratoriet, hvor du udfører blodtypebestemmelse på både patienter og donorer. I specialelaboratoriet udføres blandt andet undersøgelser på blodprøver fra gravide og nyfødte. Endelig findes der på nogle hospitaler et vævstypelaboratorium, hvor du er med til at udføre analyser med henblik på knogle- eller organtransplantation. Klinisk mikrobiologi Bekæmp vira, svampe, bakterier og parasitter På en mikrobiologisk afdeling er du med til at påvise og bekæmpe sygdomme som malaria, meningitis, legionærsyge og klamydiainfektion. Prøvematerialet er for eksempel urin og blod, som sendes fra hospitalet eller de praktiserende læger. Du kan udføre mikrobiologiske undersøgelser på mange forskellige måder det afhænger helt af hvilke mikroorganismer, der er årsag til patientens sygdom. En metode er at dyrke prøvematerialet på udvalgte substrater. Hvis der er levende svampe eller bakterier i materialet, formerer de sig og vokser frem som kolonier. Ud fra koloniernes udseende og biokemiske analyser kan du identificere mikroorganismerne. Herefter kan du teste hvilke antibiotika, der hæmmer eller dræber mikroorganismerne, så lægen kan sætte patienten i behandling. Både naturvidenskab og mennesker Jeg kan godt lide naturvidenskabelige fag, så jeg er helt vild med at læse til bioanalytiker. Vi har både mikrobiologi, anatomi og fysiologi og mulighed for at arbejde med patienterne. Og så er der jo også gode jobmuligheder. Esra Öztoprak, studerende 13
Alle prøver skal behandles med respekt Der er en patient i den anden ende, og det tænker jeg da over, selv om jeg ikke ser dem. Det betyder, at man er omhyggelig med sit arbejde. Alle prøver skal behandles med respekt. Anders Holm Jørgensen, studerende Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Fokus på kroppens organer På nuklearmedicinsk afdeling foretager du undersøgelser af næsten alle kroppens organer ved hjælp af radioaktive lægemidler. En nuklearmedicinsk undersøgelse begynder med, at du injicerer et radioaktivt sporstof i patientens blodårer. Derefter tager du billeder af sporstoffets fordeling inde i kroppen. På billedet vil du f.eks. kunne se metastaser fra visse kræftformer. Du er også med til at undersøge patienter for indre blødninger og for betændelsestilstande. Endelig er det også din opgave at fremstille radioaktivt mærkede sporstoffer rigtigt, alt efter hvilket organ patienten skal have undersøgt. På klinisk fysiologisk afdeling foretager du bl.a. lungefunktionsundersøgelser og belastningstest på hjertepatienter, og du måler blodtryk og blodgennemstrømning hos patienter med kredsløbssygdomme. Undersøgelserne kan være i forbindelse med en eventuel amputation eller en blodkaroperation hos patienten. Klinisk neurofysiologi Tæt på patienterne På klinisk neurofysiologiske afdelinger udfører bioanalytikere undersøgelser af patienter med sygdomme i hjerne, nerver og muskler. Det kan være sygdomme som epilepsi, dissemineret sklerose, søvnforstyrrelser, nervebetændelse, nerveskader, muskelsvind og rygmarvslidelser. Disse undersøgelser foretages ved måling af de elektriske signaler, som dannes fra nervesystemet og muskulaturen. Som bioanalytiker stiller det krav til, at du kan arbejde selvstændigt og er god til patientkontakt. Idet resultaterne af undersøgelserne er digitaliserede, stilles der desuden krav til dine it-kompetencer. 14
En intens proces Wella Rashid får ofte et adrenalinkick under arbejdet på Patologisk Institut i Århus. Hvad er det særlige ved at være bioanalytiker for dig? Jeg synes, det er virkeligt dejligt, at jeg via mit arbejde betyder noget for andre mennesker. Det er vigtigt for mig, at jeg er med til at udrede, hvad de fejler, og er med til at redde liv." Hvad arbejder du med? Jeg deltager sammen med lægen i udskæringen af de vævsprøver, der skal undersøges nærmere. Det kan f.eks. være væv fra mave og tarm eller fra skjoldbruskkirtler. Afhængig af hvilken del af vævets struktur, der skal fremhæves i analysen, bruger jeg en bestemt farvemetode. Herefter undersøger en læge prøven i et mikroskop og vurderer cellerne. Man kan f.eks. se om cellerne er anderledes og derfor skyldes kræft, eller om det måske blot skyldes betændelse. Hele processen tager par dage. Hvad betyder dit arbejde for patienten? At vi opdager eventuelt syge celler så tidligt, at patienterne får den rigtige diagnose. Nogle gange skal det gå hurtigt, fordi patienten ligger på operationsbordet endnu. Så kommer prøven direkte fra operationslokalet og lægerne afventer svaret, inden de går videre med operationen. Vi fryser hurtigt prøven ned, skærer den ud, farver og analyserer den. Det er en utroligt intens proces, og man kan ikke lade være med at tænke på, at der ligger en patient et andet sted i huset, som er meget afhængig af mit arbejde, og som har brug for svaret lige med det samme. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? At sidde sammen med lægen og vurdere hvilke dele af prøven, der skal udskæres, og hvorfor lægen vælger netop de områder. Det lærer jeg meget af. Wella Rashid dimitterede fra Bioanalytikeruddannelsen i 2007. 15
Her finder du os VIA University College Bioanalytikeruddannelsen Kongsvang Allé 39 8000 Århus C Tlf. 87 55 25 00 Mail bioanalytiker@viauc.dk www.viauc.dk/bioanalytiker Ordrenr.: 01623 12.2009 bksl tryk: Chronografisk