Nr. 4 uge 51 2009 René har netop fundet et rugbrød i Libanon Ansvarshavende redaktør: Detachement Commander OL. Morten Kranker Redaktør: Presse- og Informationsofficer(PIO) Rune Dyrholm Kontakt: runedyrholm@mil.dk Tekst og foto af PIO, hvis ikke andet er nævnt. Indhold DETCOs Corner 2 Operativ status 3 Jul med ambassaden 4 Dagbog fra DANLOG 5-6 Stort og småt 7 Mekanikere er blevet godt modtaget 8-9 Julebrunch hos børneinstitution Stort og småt Bagsiden - Fotokonkurrencen 10 11-13 13
DETCOs Corner Morten Kranker Detachement Commander DANCON UNIFIL Julen nærmer sig med hastige skridt også for os i Libanon. Derfor var glæden meget stor og mundvigene opadvendte, da containeren med julepost nåede frem først på ugen. Det var ikke småting, der blev slæbt tilbage på kvartererne, og flere var helt opstemte over igen at have saltlakrids i munden. Med sendingen med juleposten var lykkeligvis også vores julemad. Det bliver skønt selv under sydlige himmelstrøg at kunne mæske sig i juleand, kartofler, brun sovs og rødkål og hvem ved, måske tillader chefen denne særlige dag, at der nydes et glas rødvin til maden. Vi er blevet tildelt et velfærdsområde den tidligere polske officersmesse. Da soldaterne både er kreative og energifyldte, er velfærdsområdet hurtigt blevet væsentligt mere hyggeligt end, da vi overtog det. Julepynt, sofagrupper, dartspil og TV er blot nogle af de ting, der har fundet vej ned til velfærdsområdet. I øvrigt omfatter velfærdsområdet også en overdækket terrasse med udsigt over Middelhavet. Denne terrasse forventer jeg vil blive flittigt brugt ikke mindst i forbindelse med vore grillarrangementer. Operationerne forløber glimrende på alle områder. Vi danskere er allerede meget vellidte blandt de øvrige kontingenter, UNIFIL s stab og de lokale libanesere. Ugens store udfor-dring for transportdelingen har været rotationen af det spanske bidrag. Det har været lange arbejdsdage med mange timer på landevejen for vore soldater. Vi er også løbet ind i enkelte trafikuheld, som heldigvis kun har medført mindre materielle skader. Det er gået utroligt hurtigt for vore kørere med at blive næsten fuldt fortrolige med de udfordrende forhold på landevejen i Libanon. Cirka 2/3 af det danske kontingent er nu indkvarteret i permanente kvarterer, hvilket er glædeligt, om end en del af kvartererne fortsat mangler at blive helt færdiggjort. Vi forsø-ger at holde så stort pres på UNIFIL som muligt for at få udbedret de manglende forhold omkring kvarterer, kontorfaciliteter og toilet- og badefaciliteter. Trods udfordringerne er humøret højt, og alle yder deres for, at vi kan få en hyggelig jul. Vores præst er netop ankommet mon ikke han har noget helt specielt i ærmet til os i forbindelse med julen? Side 2 Foto: OMA
Side 3 STATUS OVER OPERATIONERNE - Fakta om den forløbne uges arbejde. Koerselsopgaver i perioden 08-15 DEC 2009: Beordrede kørselsopgaver i perioden: 30 Beordrede kørselsopgaver totalt: 50 Opgavetyper: Personel-, fuel-, eskorte- og materieltransport. Gennemførte kørselsopgaver i perioden: 30 (100 %) Gennemførte kørselsopgaver totalt: 50 (100 %) Kørselsopgaver spænder vidt fra store rotationer til daglige shuttles internt såvel som eksternt. Foruden egentlige kørselsopgaver har DANCON fortsat varetaget brandberedskabet for UNIFIL HQ, dels bidraget til opgaveløsning inden for FUEL, FOOD, SUPPLY, MAINTENANCE og RECOVERY. Antal køretøjer involveret i kørselsopgaver: I perioden: 123 køretøjer. Totalt: 240 køretøjer. Antal kilometer: Kørte kilometer i perioden: 27.010 KM Kørte kilometer totalt: 49.796 KM Antal personer/godsmængde: I perioden: 1.167 personer/81.178 kg Totalt: 3.333 personer/204.278 kg Ordforklaring DANCON: LOGCOY: MOVCON: DANLOG: DANISH CONTINGENT. Betegnelsen for det samlede danske bidrag. LOGISTIC COMPANY. Den danske betegnelse for det logistikkompagni, som udgør 136 ud af de 144 danske soldater i DANCON. MOVEMENT CONTROL. Den gruppe i FN, der koordinerer LOGCOYs aktiviteter. DANISH LOGISTIC er den betegnelse, som LOGCOY går under i FN-systemet. Mens LOG COY er en generel betegnelse for et logistikkompagni, er DANLOG specifik for det danske. Der er for tiden ikke andre komplette logistikkompagnier underlagt UNIFIL.
Fredag aften havde den danske ambassade inviteret os til at deltage i en julekomsammen for danskere og libanesere med tilknytning til Danmark. Før det 23 mand store hold fra DANCON kom frem til destinationen, lærte vi dog en vigtig lektion ud i planlægning af transporter igennem Beirut tag af sted i god tid. De godt 100 km fra Naqoura til lufthavnen i Beirut tog lige så lang tid som de sidste 25 fra lufthavnen og til det rådhus i den nordlige del af Beirut, hvor ambassadens julearrangement blev holdt. Af samme årsag ankom UNIFIL delegationen efter, hvad man måske kan kalde fashionabel late. Det ændrede dog ikke på et vellykket arrangement i hyggelige omgivelser og selskab, hvor det nok for første gang gik op for os, at det faktisk er jul. Side 4
Side 5 Dagbog fra DANLOG Brandsyn i den belgiske camp Af Peter DYF, Brand og Redning Som et afbræk i det daglige arbejde som brandmænd i FNs hovedkvarter i Naqoura, har vi fået mulighed for at tage med vores Fire Marshall fra Malaysia ud og inspicere brandberedskabet i de andre lejre. Den tur, jeg vil fortælle om, gik til den belgiske lejr, som ligger en times kørsel fra Naqoura. Da vi havde afhentet vores våben, både kort (pistol) og langt (karabin) samt pakket vores hjelm, fragmentationsvest og kampvest ned i vores tasker, var vi klar til at tage ud i krigshelvede. Jeg vil allerede nu berolige eventuelt nervøse læsere om, at vi hverken fik brug for vores beskyttelsesudrustning eller våben under turen. Turen derop var spændende, for det var første gang at vores vagthold 1, som består af Kim, Ole og undertegnede, var uden for lejrens område. Fire Marchall Sharul fortalte om de områder, vi Dyf, Ole og Kim ved belgiernes reserve brandbil kørte igennem, hvilke byer der er styret af hvem, og hvor man bestemt ikke skulle gøre holdt. Han viste også de forskellige seværdigheder, der var på ruten til lejren. Da vi ankom til den belgiske lejr blev vi modtaget af deres Commander for lejren. Han fortalte, at ham der normalt stod for alt deres brandberedskab og brandplaner, var kommet ud for en ulykke, og lå på hospitalet i Naqoura. Derfor kunne vi enten gennemgå planerne så godt, som chefen kunne dem, eller komme igen en anden dag. Sharul mente, at chefen nok kunne give os de informationer, vi var ude efter. De nedskrevne planer og den organisatoriske plan for hvem, der gør hvad i hvilken situation, blev vist over en kop kaffe i deres messe, og derefter startede turen rundt i lejren. Vi efterså om skum- og pulverslukkere overholdt deres eftersyn, og om
Side 6 der var tilstrækkelig tryk på dem, at røgalarmerne virkede, skiltningen af flugtveje var rigtig sat op. Vi kontrollerede også, om der var vejledninger i, hvordan de forskellige slukningsmidler virker, og hvem der skal kontaktes i tilfælde af brand. Vi fik også lejrens brandkøretøjer og brandmændenes udrustning at se. Det var der nu ikke noget at juble over sammenlignet med det, vi selv er vant til. Det skulle da lige være deres reserve brandbil, som vi fandt meget spændende. Alt blev forevist og nøje efterset. Det så ud til, at de havde rigtig godt styr på sagerne trods alt, og det varmer jo en brandmands hjerte, at brandforebyggelsen er i orden. Vi har det jo bedst med ikke at komme i arbejde ;-) Sharul takkede den belgiske Commander for en god briefing og rundturen i lejren, og bortset fra et par småting, som skulle bringes i orden, var alt okay. Der blev sagt pænt farvel, og så gik turen ellers til den malaysiske lejr, hvor Sharul havde arrangeret, at vi kunne spise middag i deres officersmesse. Vi ankom en times tid, før middagen blev serveret, så vi blev behørigt præsenteret for de malaysiske officerer, der var tilstede i messen. Middagen bestod mærkeligt nok af ris, men der var ingen kylling. Til gengæld var der noget oksekød i en spændende sovs, tørret kold fisk, stegte grøntsager og rejer i en sur sød sovs. Alt sammen et dejligt supplement til vores normale menukort. Især Ole fik malajernes gæstfrihed at mærke. Han har døjet noget med en kraftig hoste, og midt under middagen havde Sharul fået lavet en aftale med deres læge om at tilse Ole. Han blev godt og grundigt undersøgt, og vente tilbage med noget medicin, som skulle opbevares køligt. Efter deres opfattelse betød køligt under 30 grader. Ole er nu i kraftig bedring. Vi takkede høfligt malajerne for mad og drikke, og begav os hjemover igen. Det var først på eftermiddagen, da vi var tilbage i Naqoura, og vi havde haft en rigtig god og hyggelig tur med Fire Marshall Sharul. Vores næste brandsyn er pudsigt nok i den malaysiske lejr, så det ser vi frem til. Holdet udfører eftersyn af brandslukkere
Side 7 Så blev det alligevel jul i år... Juletræerne ankom sammen med en container fuld af julemad. Menuen er naturligvis sammensat sådan, at alle de gængse traditioner, der knytter sig til julen, bliver tilgodeset. Vi har fået tildelt et messeområde af FN, som ellers stod til nedrivning. Bygningen fejler nu ikke alverden, og efter en grundig rengøring og oppyntning til jul, er vi klar til at fejre jul der.
Side 8 Mekanikere er blevet godt modtaget En del af det danske UNIFIL- bidrag består af et hold på 10 mekanikere og to ledere, der står for vedligeholdelse og reparation af FNs tunge køretøjer. De danske mekanikere er integreret i det daglige arbejde på værkstedet, og arbejder derfor tæt sammen med lokalt ansatte libanesere. Det har i vid udstrækning været en positiv oplevelse; - Vi er faktisk nærmest rørt over den gode modtagelse, vi har fået af vores nye kollegaer, og der er vist ikke en eneste af os, der endnu ikke er blevet personligt inviteret hjem at spise, til gudstjeneste eller andre arrangementer, fortæller Svend, der er leder af Heavy Maintanianceholdet. Som noget af det første havde de nye kollegaer arrangeret barbecue for at byde velkommen, og for nylig inviterede de hele holdet med til et lokalt julearrangement. - På den måde er vi meget positivt overraskede over, hvordan det er gået med at blive integreret blandt helt nye kollegaer i en udenlandsk arbejdsplads, som det her jo er, siger Svend. De er meget høflige, og kommer nærmest springende om morgenen for at sige godmorgen. Som udgangspunkt arbejder danskerne sammen i par med en lokal makker, og langt hen ad vejen er det gået godt; - De er meget interesserede i, hvordan vi gør tingene i Danmark, og hvilke standarder vi arbejder efter. Det er nok der, hvor vi syntes, at der er noget at komme efter, for vi har andre standarder for, hvordan tingene skal fungere. F.eks. kan man hernede sagtens leve med et nedslidt batteri, der måske kun kan holde til en 5-6 starter, hvis man
Side 9 lader på det hele natten, hvor vi i stedet ville skifte det med det samme. Men det kan være, vi får ændret lidt på den slags hen ad vejen. Til gengæld er de lokale mekanikere meget vidende om de specielle køretøjer, som FN råder over i området, og de er gode til at lære fra sig. Forskellige kulturer skal fungere sammen Ligesom resten af den libanesiske befolkning har de lokale mekanikere flere forskellige trosretninger. Og selvom de umiddelbart kommer fint ud af det med hinanden, kan danskerne godt fornemme, at de lokale hver især holder sig til deres egne grupperinger. - Arbejdsholdene er også delt op efter, hvilken religiøs gruppering de tilhører, og de arbejder i hver sin ende af bygningen. Der er nu ikke nogen decideret konflikt imellem de lokale mekanikere, og som vi oplever det, er de er også meget høflige overfor hinanden. Men når det kommer til at arbejde tæt sammen, så er det åbenbart bedst sådan, som det fungerer nu, siger Svend. Skal ikke kun være på værkstedet Selvom en stor del af mekanikernes arbejde naturligt nok foregår på værkstedet, så indebærer arbejdet i Libanon også andre opgaver. - Vi har for eksempel mulighed for at komme med ud at lave inspektioner ved de øvrige FN-installationer i området eller tage med til Beirut for at hente nogle køretøjer. Så på den måde bliver der faktisk også taget hensyn til, at vi ikke skal få lejrkuller ved at gå herinde bag hegnet i hele perioden, og samtidig får vi mulighed for at løse nogle spændende opgaver, som vi ikke lige er vant til hjemmefra, slutter Svend.
Side 10 Besøg hos børneinstitutionen med eget rugbrøgsbageri Søndag var de tjenestefrie aftrådt til en fridag. Det benyttede 17 mand til at tage til julebrunch på en lokal institution for mentalt handicappede børn. Institutionen er delvist finansieret igennem det bageri, der ligger i samme bygning, og som drives af dem selv. Hvert år til jul holder de brunch, hvor børnenes forældre og andre interesserede kan møde op, for at få en god oplevelse og støtte institutionen samtidig. I år var vi så heldige at få fingrene i en invitation, selv om vi først er ankommet til Libanon for nylig. Bestyreren af bageriet havde boet i tyskland i mange år, og derfor havde hun gjort en ihærdig indsat for at få os danskere med til arrangementet. Temaet i bageriet var nemlig tysk bagværk, og derfor vidste hun, at hun kunne tilbyde noget, vi manglede. Den antagelse havde hun fuldstændigt ret i, for sortimentet inkluderede nemlig nybagte rugbrød. Naturligvis blev rub og stub købt med tilbage til lejren, foruden en god portion assorterede kager og sågar rundstykker. Højdepunktet på velgørenhedsarrangementet var, da en kagemand skulle bortauktioneres, og den danske delegation røg i infight med de italienske FN-kollegaer, som også havde fundet vej til brunchen. Forinden havde italienerne vundet et decideret unaturligt højt antal præmier i et amerikanske lotteri, og derfor var der en underforstået stemning af, at de ikke skulle løbe af med kagemanden også. I hvert fald ikke uden kamp. Inden vi fik set os om, var beløbet oppe på 300$, og fra det danske bord føg det rundt med dollarsedler, som blev kastet ind i kampen. Vores kontantbeholdning var dog ret beskeden efter bersærkergang i børnenes lille gavebutik og bageriet, så da italienerne bød 400$ for kagemanden, trak vi os ydmygt, og ønskede dem god appetit. Institutionen var selvfølgelig den helt store vinder, og de bliver ganske sikkert heller ikke snydt for vores 300$, når der skal genforsynes med rugbrød.
Side 11 Kokke-Steens billeder fra dagen på børneinstitutionen, hvor det lokale børnekor optrådte.
Side 12 God mod dyr... De hunde som vi arvede efter polakkerne, har åbenlyst fundet sig godt til rette i det nye selskab. Antallet er godt nok reduceret lidt efter den morgen, hvor vi fandt et par hunde, som af ikke helt opklarede årsager var bedøvede, og tæt på at kradse af. Polakkerne har ikke begrænset sig til at holde husdyr på jorden, for har også vænnet en stor flok fisk til, at der blev serveret tørt brød hver dag. Den tjans har vi endnu ikke videreført.
Fotokonkurrencen Bagsiden Ugens vinder er OMA fra General Supply, som har brugt en hel aften på at fotografere lyn. De kommer i rigelige mængder for tiden, og har det i øvrigt med at forstyrre telefonforbindelsen hjem til Danmark. OMA vinder et gavekort på to rammer cola fra et lokalt supermarked for sit foto. I tæt opløb var især.. Riber fra FOOD med sit foto af en dansk kolonne med firehjulstrækkere.