Teknisk Forvaltning Myrdalstræde 268 9220 Aalborg Øst KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer September 2011 Side 1
GENERELLE FORHOLD Uden at det skal være fyldestgørende henledes opmærksomheden på nedenstående krav, regler og vejledninger for byggeri i Staten. Statens energicirkulære vedr. energieffektivisering. Udlejer indestår for og skal sikre, at det lejede på ikrafttrædelsesdatoen, eller dog senest to år herefter, lever op til et optimalt energiniveau set i forhold til bygningens alder, jf. cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner. Er ejendommen opført før 1961, skal udlejer sørge for, at ejendommen klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse E eller bedre. Er ejendommen opført senere end 1961, men før 2006, skal udlejer sørge for at ejendommen klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse C eller bedre. Er ejendommen opført efter 2006 skal udlejer sørge for, at ejendommen klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse B eller bedre. SBI-anvisning 218: Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v., BEK 1469 af 16.12.2009. https://www.retsinformation.dk Det digitale byggeri Bekendtgørelse nr. 1381 af 13.12.10 omhandlende krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. https://www.retsinformation.dk IKT-specifikationer, alle dateret 01.03.11 - Aalborg Universitets IKT- ydelsesspecifikation - Aalborg Universitets IKT- teknisk afleveringsspecifikation - Aalborg Universitets IKT- teknisk kommunikationsspecifikation - Aalborg Universitets IKT- teknisk CAD-specifikation For CAD- og kommunikationsspecifikation er gældende, at de færdiggøres efter kontraktindgåelse. Følgende gældende standarder fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) - Energikrav til byggeri, juni 2011 - Miljøkrav til byggeri, juni 2011 - Indeklimakrav til byggeri, juni 2011 - Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri, februar 2011 - Funktionelle basiskrav - Laboratoriebyggeri, Renovering, vers. 2, 01. juli 2010 - Funktionelle basiskrav - Laboratoriebyggeri, Nybyggeri, vers. 7, 11. februar 2010 UBST vejledninger og standarder kan hentes på: http://www.ubst.dk/publikationer Eksempelsamling på standardrum på Aalborg Universitet Omfang af driftsrum samt teknik- og serviceareal defineres i det enkelte projekt. Arbejdsmiljøloven Det sikres, at bygningens anvendelsesformål, undervisning og forskning herunder arbejde i værksteder/laboratorier, kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved ibrugtagelsen. Side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle forhold Side 2 Indholdsfortegnelse Side 3 Bygningsbasis, terræn Side 5 Fundamenter, generelt Side 5 Terrændæk Side 5 Primære bygningsdele i terræn Side 5 Klimaskærm Side 5 Indervægge, primære bygningsdele Side 7 Dæk, primære bygningsdele Side 7 Trapper og ramper, primære bygningsdele Side 7 Stålkonstruktioner Side 8 Indervægge komplettering Side 8 Dæk, komplettering Side 8 Trapper og ramper, komplettering Side 8 Lofter, komplettering Side 9 Tage, komplettering Side 9 Tagterrasse, balkon og altangange Side 9 Terræn, belægninger Side 9 Indvendige overflader Side 9 Dæk og gulve, overflader Side 10 Lofter, overflader Side 10 Tage, overflader Side 10 VVS-anlæg, terræn Side 10 Affaldshåndtering Side 11 Afløb og sanitet Side 11 Vand (Koldt/varmt, behandlet vand) Side 11 Køl Side 13 Varme (vand, damp, kondens) Side 13 Side 3
Ventilationsanlæg Side 15 Energi, generelt (El, vand, varme, ventilation) Side 17 Terræn, El- og mekaniske anlæg Side 18 Kommunikationsanlæg Side 25 Sikringsanlæg Side 25 Intelligente bygningsinstallationer (CTS og IBI-anlæg) Side 27 Transportanlæg Side 30 Tavler, skilte og digitale informationstavler Side 31 Boligtekstiler og afskærmning Side 31 Øvrigt inventar Side 31 Side 4
BYGNINGSBASIS, TERRÆN Grund Grunden ryddes i nødvendigt omfang (belægning, beplantning m.v.) Grunden oprenses til formålet, herunder forurening Indhentning af ledningsoplysninger og kloakering i terræn ved pågældende myndighed Affaldshåndtering i.h.t. pågældende kommunes renovationsvæsen Ved sokkelgrund sikres adgangsforhold for lift ved vedligehold af facader, vinduespolering m.v. Byggegrube inkl. afstivning Der udføres nødvendige arbejder til etablering af byggegrube herunder, dræning og tørholdelse i forbindelse med etablering af fundering. Der udgraves/afrømmes for bygninger til underside gulvkonstruktion. Udgravningsjord indbygges, hvis det er egnet, eventuel overskudsjord bortkøres. Tilfyldninger omkring fundamenter og kælderydervægge udføres med indbygningsegnede materialer. FUNDAMENTER, BYGNING GENERELT Fundamenter Udføres iht. gældende funderings- og konstruktionsnorm. TERRÆNDÆK, BYGNING Terrændæk Konstruktioner mod jord udføres luft- og diffusionstætte iht. gældende BR. Konstruktioner mod jord udføres tæt mod radon PRIMÆRE BYGNINGSDELE, TERRÆN Trapper og ramper i terræn Trapper og ramper udføres med hældninger og trinstørrelser, som giver en komfortabel og sikker transport, og som overholder kravene i gældende BR. Der henvises endvidere til UBST s tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri. KLIMASKÆRM Facader Facader skal være modstandsdygtige for mekanisk og fysisk påvirkning. Udføres i vedligeholdsneutrale konstruktioner og materialer. Bygningens modulering skal tilsikre at foranderlighed og fleksibilitet kan etableres indenfor et helt multiplum af moduler respekteret i facader og bygningskonstruktionen. Der tages hensyn til føringsvejes passage gennem konstruktioner. Side 5
Det skal være muligt at nedtage eller opsætte lette tværskillevægge såvel som langsgående lette skillevægge på en sådan måde, at der ikke skal foretages indgreb i de bærende konstruktioner og de primære installationer (føringsveje). Afhængig af bygningsfacaders udformning udføres vinduer og døre som system i aluminium eller aluminium udvendigt og træ indvendigt, færdigmalet fra fabrik i RAL/NCS farve. Glas udføres som min. 2 lags termoglas (U-værdi < 1,1 W/m²K) efter specifikation i overensstemmelse med krav til indeklima og ventilation. Solreflekterende coating udføres så oplevelsen af dagslys i arbejdsområderne ikke forringes, Alle vinduer og vinduespartier leveres godkendt i henhold til DVK eller KVY. Vinduer, døre og porte Vinduer i en højde af op til 4 meter fra det omgivende terræn forberedes for AIAinstallationer, inkl. sikring af lukkemekanismen. Døre og vinduer leveres med KIP/DREJE-funktion med kontakter for intelligente bygningsinstallationer som placeret som følgende: En vindueskontakt i den øverste karm modsat hængsling i vindue, så der både registreres om vinduet er åbent ved kip-funktion eller ved drejefunktion. Denne skal bruges til varmestyring. En vindueskontakt i den nederste karm og modsat hængsling i vindue, så der kun registreres om vindue er åbent ved dreje-funktion. Denne skal bruges til alarmsystem. Ved døre til det fri placeres kun en kontakt, da der kun skal registreres om døren er åben eller lukket. Dog placeres 2 kontakter som ved vinduer hvis dør til det fri er med kip-funktion. Udvendige døre udføres som standard døre i forhold til funktionskrav, vindbelastning og de omgivende bygningsdele. Sikres mod deformering (slå/vrid). Hvor døre hører til vareindlevering eller andre funktioner, hvor der kan forventes hård påvirkning og slitage udføres disse som malede ståldøre. Port til affaldsrum udføres som automatisk betjent ledhejseport Alle udvendige døre og porte leveres i RAL/NCS farve efter aftale. Solafskærmning Anvendelsen af solafskærmning vurderes idet det undersøges om der kan opnås tilfredsstillende indeklimaforhold for kritiske lokaler med facader mod øst, syd og vest uden brug af solafskærmning. Kritiske lokaler dækker over arbejds-, møde-, undervisnings- og opholdsrum samt lokaler med større glaspartier. Solafskærmningen kan udføres med solafskærmende glas eller udvendige screens. Ved udvendige screens sikres løsning af vinduespolering. Projekt for og valg af glastyper eller solafskærmning forelægges til godkendelse samtidig med indeklimaberegninger. Bevægelig solafskærmning skal kobles på CTS-anlæg/vejrstation. Der udføres det nødvendige antal B-sim beregninger herfor. Der henvises til UBST-vejledning om indeklima i universitetsbyggeri. Sålbænke, inddækninger m.m. Sålbænke, inddækninger m.v. udformes således, at udgifter til vedligehold minimeres - her tænkes bl.a. på detaljer ved stern og vinduer - hvor vand skal ledes bort fra facaden (drypkanter, sålbænk m.m.). Side 6
Tagværker Tagværker udføres med tilstrækkelig stivhed, så sikker tagafvanding opretholdes. Sikre driftsmæssig brug af bygning. Sikkerhedsmæssige og forsvarlige adgangsforhold til og fra tag for servicering af tagflader og tekniske installationer. Glastage/ovenlys Ovenlys udføres så direkte sollys bidrager mindst muligt til rumopvarmningen. Evt. v.h.a. coatning. Sikkerhedsmæssig og forsvarlig serviceadgang sikres for oplukkelige elementer. VINDFANG Hovedindgang og indgange udformes så træk- og kuldenedfalds gener i bygningen undgås. Der henvises til UBST-Tilgængelighedsvejledning INDERVÆGGE, PRIMÆRE BYGNINGSDELE Indervægge Indvendige vægge udføres i overensstemmelse med SBI-anvisning nr. 200, Vådrum. SBI-anvisning nr. 178, Bygningers fugtisolering. SBI-anvisning nr. 172, Bygningers lydisolering, nyere bygninger AT krav til faste arbejdssteders indretning. Samt aktuelle leverandørers anvisninger. Lydforhold som min. i.h.t. SBI anvisning nr. 218. DÆK, PRIMÆRE BYGNINGSDELE Etagedæk Belastninger og sikkerheder fastlægges i henhold til gældende Eurocodes. Belastninger iht. EN 1991. Sikkerheder iht. EN 1990. Belastninger fastlægges iht. DS 410 Sikkerhedsklassen fastlægges iht. DS 409 Generel minimums loftshøjde er 2,5 meter. For seminarrum og auditorier min. 3,3 meter. Laboratorier min. 2,7 meter. Nyttelast på gulve er generelt 3 kn/m 2. Gulv i værksteder/laboratorier er dog min. 6 kn/m². TRAPPER OG RAMPER, PRIMÆRE BYGNINGSDELE Trapper, indvendige I.h.t. gældende lovgivning. Side 7
Udføres uden skarpe kanter og grater. Der henvises til UBST tilgængelighedsvejledning. STÅLKONSTRUKTIONER Stålkonstruktioner, udvendige Udføres i korrosionsklasse C4. Stålkonstruktioner, indvendige Udføres med grat-fri finish, malet. INDERVÆGGE, KOMPLETTERING Døre, indervægge Døre udføres som 10M standard i forhold til brandkrav. Alle standarddøre mærkes i henhold til gældende standarder. Alle branddøre som El 2 30C eller El 2 60C udføres med dørlukker tilpasset dørens vægt og funktion. Hvor døre med evt. brandkrav af funktionelle eller indretningsmæssig grunde ønskes holdt åbne, udføres disse med ABDL. Fasthold af døre med ABDL, udføres via dørlukker med indbygget holdemagnet som Dorma TS92 eller TS93. Dørgreb, cylinderring og vridere samt øvrig beslåning leveres i god funktionel kvalitet i maskinslebet rustfrit stål. Der monteres dørstopper til samtlige døre. Indvendige døre udføres som glatte massive døre i forhold til myndighedskrav og lydkrav. Døre leveres af anerkendt fabrikat og kvalitetsmærkede. Fysisk belastede døre leveres med sparkeplader. Omfang defineret på standard rumblade. Døre leveres i NCS farve efter aftale. Alle døre udføres med karme i træ, malet i farve efter aftale. Låse på indvendige døre udføres som RUKO, oval cylinder, min. 7 stifter. Foldevægge i undervisning Foldevægge udføres i.h.t. SBI-anvisning nr. 218. DÆK, KOMPLETTERING Svømmende gulve Udføres iht. gældende SBI-anvisninger. TRAPPER OG RAMPER, KOMPLETTERING Gelændere og rækværker, ind- og udvendige I.h.t. gældende lovgivning. Udføres uden skarpe kanter og grater. Side 8
Der henvises til UBST vejledning omkring tilgængelighed. Riste, måtterammer m.m. Riste ved indgangsdøre sikres handicapvenlighed. Skal endvidere kunne betrædes med al slags fodtøj. Der henvises til UBST vejledning omkring tilgængelighed. Måtteramme/nedfældet måtte ved indgangsdøre udføres min. 2.5-3 meter ind i rummet. Skal kunne modstå tryk fra palleløfter og sækkevogn. LOFTER, KOMPLETTERING Nedhængte lofter Ved installationer over nedhængt modulloft sikres, at loftsplader kan nedtages af 1 person sikkerhedsmæssigt forsvarligt. TAGE, KOMPLETTERING Inspektionslemme, døre m.m. Udføres i fornødent omfang, så let inspektion og tilgængelighed er opfyldt. Inddækninger Tagbeklædning og inddækninger udføres absolut tætte. Der anvendes konstruktionsprincipper og udformningsdetaljer, der udover at sikre dette, også medfører lang levetid samt nem og minimal vedligeholdelse. TAGTERRASSE, BALKON OG ALTANGANGE Demonterbar terrassebelægning for kontrol og vedligehold af underliggende tagdækning. Evt. ved mindre kassetter / elementer som let kan demonteres af to mand. TERRÆN, BELÆGNINGER Stier og belægninger Belægninger udføres som robuste og frostsikre. Modstå tryk fra kørsel med lift for facadevedligehold og vinduespolering samt varetilkørsel og affaldshåndtering. INDVENDIGE VÆGOVERFLADER Indvendige vægoverflader Alle vægoverflader udføres således, at de generelt fremtræder glatte og robuste og der sikres nem rengøring og vedligeholdelse. Der henvises til MBK-klasser og AAU-standard rumblad (Bilag) Malerbehandling klasse 1 (birum, mm.) Forventet udfald: Dækket flade. Betonlofter grundes og sprøjtemales Betonvægge grundes og sprøjtemales Gipsvægge spartles, grundes og males Side 9
Malerbehandling klasse 2 (kontorområder, reception, møderum, undervisning, trapper, gange mm.) Forventet udfald: Dækket, lukket og struktureret flade. Loftsystemer: Leveres præmalede. Betonvægge: Spartling, grunding og maling til fuld færdig behandling. Gipsvægge: Spartling, beklædes med glasfilt og maling til fuld færdig behandling. DÆK OG GULVE, OVERFLADER Generelt: Gulvoverflader overholder generelle funktionskrav til lyddæmpning og trinlyde. Vedligehold- og rengøringsvenlige efter rummets funktion. Møde, undervisning, kontor: Linoleum, 2,6 mm i marmoreret standardfarve med svejste samlinger. Gangarealer: Linoleum, 2,6 mm + 2 mm trinlydsdæmpende materiale i marmoreret standardfarve med svejste samlinger. Seminarrum og auditorium: Valg af gulvbelægning skal indgå i den samlede akustiske vurdering af rummet. Bade- og toiletrum, foyer, indgangspartier og fælles ophold i ankomstniveau: Som natursten eller keramiske klinker. Udføres med godkendte giftfrie elastiske fuger langs vægge. Gulve i teknikrum udføres med vandtæt pudslag påført vandbaseret epoxy behandling med fald mod gulvafløb. Endeligt valg af gulvbelægning i de enkelte rum skal godkendes af driftsorganisationen. LOFTER, OVERFLADER Lofter udføres med rengøringsvenlige vedligeholdes fri overflader. TAGE, OVERFLADER Tagdækninger udføres med robuste og langtidsholdbare overflader. Tagafløbsskåle udføres i rigeligt antal for effektiv bortledning af regnvand og placeres på tagets laveste punkter under hensyntagen til konstruktionens langttidsnedbøjninger, Tagafløbsskåle forsynes med bladfang. Der udføres sikre adgangs- og arbejdsforhold til/på alle tagflader i.h.t. Arbejdstilsynets gældende regler. VVS-ANLÆG, TERRÆN Side 10
Afløb, stikledninger og overfladeafvanding Kloak, spildevand, regnvand og drænvand føres til det offentlige system. Alle komponenter og materialer, der indgår i afløbsinstallationer - eller som tilsluttes disse, skal være CE-godkendt. Alle tagnedløb skal være let tilgængelige. Vand, stikledninger, brandhaner, vandposte Der tilsluttes stikledning for brugsvand fra det offentlige ledningsnet. Hvor der skal sprinkles udføres der sprinkler reservoir i tilfælde hvor det offentlige forsyningsstik ikke har tilstrækkelig kapacitet. Fjernvarme, stikledninger Ved byggeri opført som lavenergihus klasse 1 og 2 kan dispenseres fra eventuel tilslutningspligt under henvisning til Planloven 19 stk. 4. AFFALDSHÅNDTERING Planlægges i.h.t. Kommunens regler for affaldshåndtering. Kildesorteres under hensyntagen til studiernes aktiviteter (træ, papir, plast, skum, metal m.v. Se bilag Designprincipper og overordnede krav ) Det sikres, at affaldssortering/-afhentning kan foregå arbejdsmiljømæssigt korrekt. AFLØB OG SANITET Alle komponenter og materialer der indgår i afløbsinstallationer - eller som tilsluttes disse leveres CE-godkendt. Alle afløbsinstallationer sikres mod rotter. Afløbsinstallationer isoleres i fornødent omfang af hensyn til kondens og støj efter DS 452 Regnvandsinstallationen omfatter afløb fra tagflader og omliggende terræn. Indvendige regnvandsinstallationer isoleres såvel af hensyn til kondens som støj. Afløb under bygning, huskloak (ud til nærmeste brønd eller ledning) Udstrækningen af kloak- og afløbsledninger under bygningen søges minimeret mest muligt. Ledningerne placeres således, at der opnås den bedst mulige tilgængelighed og hensyntagen til rensemulighed. Dræn under bygning (omfangsdræn) Der skal udføres omfangsdræn og tilhørende drænpumpeinstallation, såfremt grundvandsforholdene betinger det. Evt. dræn-/spildevandspumper kobles på CTS-anlæg/alarm. Faldstammer, afløbsskåle Udluftning udføres over tag og ikke med vacuumventiler. Udluftningerne placeres, så de ikke giver anledning til lugtgener. Gulvafløbsskåle udføres med rustfrie skåle. I rengøringsrum etableres gulvudslag som 50x50 cm køkkenbrønd. I alle teknikrum etableres gulvafløb. Side 11
Tagrender og nedløb Tagnedløb må ikke ledes til anden tagflade. Synlige tagnedløb placeres med regelmæssig afstand og føres retlinet. Ved synlige nedløb sikres de nederste 2 meter udført i ekstra holdbart materiale. Alle tagnedløb udføres let tilgængelige. Forbrugsanlæg (vaske, opvaskemaskiner, toiletter m.m. inkl. tilhørende armaturer for vand) Kombinationsklosetter udføres væghængt med sæde. Toiletrum bestykkes i..h.t. AAU-standard rumblad. Mulighed for aftap af koldt drikkevand samt vand for kaffe og te-brygning. Blandingsbatterier i.h.t AAU-standard. Skal være af en sådan kvalitet, at efterfølgende servicering samt fremskaffelse af reservedele er muligt. I rengøringsrum etableres udslagsvask, med varm og kold aftapningshane for gulvvask. VAND (KOLDT/VARMT VAND, BEHANDLET VAND) Forsyningsanlæg (målere, beholdere m.m.) Arbejdet omfatter komplet koldt- og varmtvandsanlæg med nødvendig cirkulation efter gældende lovgivning. Der monteres brud- og lækagesikring med fuld betjening fra CTS-anlæg, for indstilling af alarmgrænser og værdier. Vandinstallationer rørmærkes efter Dansk Standards forskrifter. Koldtvandsinstallation skal udføres således koldt brugsvand sikres max. 12 o C. Alle komponenter og materialer, der indgår i brugsvandsinstallationer - eller som tilsluttes disse, skal være CE-godkendt. Vandkvaliteten dokumenteres ved afleveringen. Slangevindere monteres i henhold til myndighedskrav og skal forsynes fra egen installation. Varmt brugsvandsproduktion Varmtvandsproduktion styres fra CTS-anlæg og sikres mod legionella. Bygningsreglementets krav til temperaturer skal opfyldes. Distributionsanlæg (rør, diverse, ventiler m.m.) Rør i teknikrum og installationsskakte udføres med gode adgangsforhold for vedligehold, reparation og evt. udskiftning. Side 12
Der udføres overalt udskiftelige installationer. Alle dele af distributionssystemet skal kunne aftappes og være forsynet med afspærringsventiler på strategiske steder. Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige med glatte overflader som Isogenopak. Forbrugsanlæg (diverse aftapningsventiler o.l. uden tilknytning til fast afløbsgenstand) Toiletrum bestykkes med berøringsfrie armaturer. Armaturer skal være af en sådan kvalitet, at efterfølgende service og let fremskaffelse af reservedele er muligt. Der skal etableres fast forsyning til berøringsfrie armaturer samt fælles serviceafbryder i kerneområde. Der anvendes generelt vandbesparende armaturer med keramiske skiver. Foran samtlige tapsteder monteres lettilgængelig afspærringsmulighed. Der monteres frostsikre udvendige spulehaner med nøgle i nødvendigt omfang for servicering af bygning. Der regnes med vandforsyning til en række særlige formål bl.a. vandbehandling i opvaskerum o.lign. For installation af doseringsanlæg til rengøringskemi etableres 1 stk. koldtvandstilslutning i rengøringsrum. Endvidere udføres installation for industrivaskemaskine og tørretumbler. Se AAU-eksempelsamling på standardrum for rengøringsrum. (Bilag) KØL Forsyningsanlæg Kølebehovet skal analyseres ved hjælp af termiske simuleringer (B-sim) i nødvendigt omfang under alle omstændigheder. Der udføres kun køl til proceskøling. Hvis der eftervises kølebehov i rum/skab for krydsfelt, installeres køleanlæg i nødvendigt omfang. Kølecentral Kølecentral for proces-køl udføres energimæssigt korrekt med fri køl. Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) Myndighedskrav til registrering af energiforbrug til nedkøling skal opfyldes. Der udføres rørmærkning efter DS134. Der monteres energimålere med bus kommunikation til CTS. Rumtemperaturen reguleres via CTS-anlæg. VARME (VAND, DAMP, KONDENS) Forsyningsanlæg (varmevekslere, målere m.m.) Side 13
Varmeanlægget dimensioneres til at dække bygningens varmetab, inklusiv forsyning af varmtvandsvekslere og ventilationsanlæg. Varmeanlægget planlægges og udføres efter DS 469 - norm for varmeanlæg. Varmeanlæg isoleres efter DS 452 og rørmærkes efter DS 134. Varmecentral / varmerum På fjernvarmeforsyningen monteres lækage/brudsikring som tilkobles CTS-anlæg med alarmgrænser og setpunkter Alle blandesløjfer monteres med målere som kobles på CTS-anlæg. Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) Hovedledninger for varmeanlægget udføres i sorte svejste rør. Varmeanlæggene opdeles i et hensigtsmæssigt antal blandesløjfer med omdrejnings-regulerbare pumper. Disse blandesløjfer udføres facadeorienteret således, at fremløbstemperaturen kan styres i afhængighed af udetemperatur, solindfald og vindpåvirkning. CTS-anlægget skal foretage overordnet styring af alle anlæg (blandesløjfer) med understationer, busledning, adressestruktur, brugerflade, energistyreprogrammer, årsurfunktion, alarmfunktioner, modem for ekstern alarm mv. Der henvises i øvrigt til beskrivelse af CTS- og IBI anlæg. Blandesløjfer for ventilationsanlæggenes varmeflader placeres i teknikrum ved ventilationsanlæggene. Brugsvandsvekslere placeres/forsynes fra installation i samme teknikrum. Varmeanlæg opbygges som to-strengsanlæg med dynamiske indreguleringsventiler med måleudtag således, at alle varmegivere sikres passende vandstrømme under normale driftsforhold. Varmerør placeres primært i etagerne langs lofter og i installationsskakte med gode adgangsforhold for vedligehold, reparation og evt. udskiftning. Rørene udføres primært som synlige installationer. Alle dele af varmeanlæggene kan aftappes og udluftes og er forsynet med afspærringsventiler på strategiske steder f.eks. på afgreninger til lodrette stigstrenge. Der monteres energimålere med bus kommunikation til CTS-anlæg. Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige med glatte overflader som Isogenopak. Forbrugsanlæg (varmeflader, varmeventilatorer, lokal automatik og regulering m.m.) Ved valg og placering af varmegiveren tages hensyn til arkitekturen og rummenes anvendelse. Lokalerne opvarmes via radiatorer/konvektorer, primært placeret ved facader. Varmegivere placeres på en sådan måde, at der opnås fleksibilitet mht. en eventuel fremtidig ændret indretning. Alle varmegivere bestykkes med reguleringsventil med forindstilling, afspærringsventiler og udluftningsanordning. Rumtemperaturen reguleres via CTS-anlægget. Alle værdier - aktuelle og beregnede, samt setværdier skal være tilgængelige via CTS-anlæg. Side 14
Alle radiatorer, konvektorer, blandesløjfer, køleflader m.v. leveres med indreguleret vandmængde. (indeholdt i kvalitetsmateriale) VENTILATIONSANLÆG Der skal sikres, at et godt termisk og atmosfærisk indeklima kan tilvejebringes hele året. Et godt termisk og atmosfærisk indeklima kan alt efter bygningens udformning tilvejebringes ved valg af forskellige tekniske løsninger. Til dokumentation af et tilfredsstillende indeklima udføres det nødvendige antal termisk simuleringer. Rådets Direktiv nr. 89/392/EØF, som er ændret ved direktiv 91/368/EØF (Maskindirektivet) og EMC-direktivet (89/336/EØF) opfyldes, således at samtlige maskiner bliver forsynet med en CE-mærkning, og der vil foreligge en overensstemmelses erklæring. Entreprenørens forpligtelser omkring maskindirektivet omfatter også en samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret, så de fungerer som en integreret helhed. Endvidere skal maskinanlæggene overholde de krav og specifikationer, der er angivet i Stærkstrøms-bekendtgørelsens afsnit 204-1: Elektrisk materiel på maskiner. I det omfang der anvendes mekaniske ventilationsanlæg skal disse opfylde de i det følgende oplistede krav. De mekaniske ventilationssystemer udføres som CAV- og VAV-systemer med roterende varmegenvinding til sikring af energioptimal drift. Kanaler må ikke indeholde indvendige foringer, som ikke kan renses. Lydsluser må ikke give anledning til frigørelse af mineraluldsfibre, og kanaler udføres med rensemulighed. Forsyningsanlæg (ventilationscentraler m.m.) Anlæggene støj- og vibrationsdæmpes. Alle ventilationssystemer etableres som mekanisk drevne og udføres med behovsstyring og varmegenvinding til sikring af energioptimal drift. Samtlige aggregater forsynes med varmeflade. Elforbrug ved drift af ventilationsanlæg overholder som minimum krav i gældende BR. Motorer skal overholde forordning nr. 640/2009 (EuP-direktivet) Luftindtag og afkast Ved luftindtag og -afkast placeret på tag, udformes disse således, at nedbør ikke trænger ind i ventilationsanlægget. Desuden sikres det, at indtrængen af f.eks. madlugt, kloaklugt, støv, blade m.m. undgås. Lufthastigheden i afkastet vælges under hensyntagen til lydniveau og ønsket kastelængde. Det sikres, at der ikke forekommer kortslutning af luft mellem afkast og indtag. Luftfiltrering Generelt vil lufthastigheder gennem filtrets frontareal ikke overstige 2,3 m/s. Side 15
Betjeningsområde Mekanisk ventilerede områder Toiletter og øvrige områder med mekanisk udsugning Indblæsning Filterklasse Udsugning Filterklasse Start/sluttryktab EU7 EU5 90 Pa/200 Pa - EU5 50 Pa/140 Pa Varmegenvinding Varmegenvinding udføres primært med roterende varmevekslere. Som udgangspunkt vil temperaturvirkningsgraden minimum være hhv. 75. Roterende varmevekslere udføres med renblæsningssektor. Servicearealer Adgangsforhold til teknikrummet udføres således, at de største delkomponenter i ventilationsaggregater, eksempelvis varmeveksler eller køleflader, kan udskiftes uhindret uden større bygningsmæssige indgreb. Af hensyn til optimale serviceforhold, udføres der foran samtlige aggregater en gangzone, svarende til aggregatets bredde. Frihøjden under installationerne i teknikrummet tilstræbes udført til som minimum at være 2,1 meter. Med undtagelse af modulerende spjæld skal alle øvrige hovedkomponenter som kræver service/inspektionsmulighed, være placeret i teknikrummet. Distributionsanlæg (rør, regulering m.m.) Ventilationskanalerne udføres med dimensioner, som kan betjene bygningsanlægget med fuld luftmængde. Tryktabet ved fuld luftmængde i kanalsystemet må intet sted overstige 1,0 Pa/m for alle kanaler. Alle kanaler mærkes efter DS134. Skjulte kanaler mærkes ved inspektionslemme. Kanalsystemet udformes under hensyntagen til følgende forhold: Brand- og røgspredning Pladsforhold Driftsøkonomi Drift- og styringsstrategi Sikring mod røgspredning udføres med automatiske røgspjæld ved etageafgreninger og lignende, eller i henhold til brandstrategirapporten. Valg af kanalmateriale vælges under hensyntagen til: Lækage (min. tæthedsklasse B) Temperatur Fugt Driftstryk Brand Afkastkanal fra evt. stinkskabe udføres i plast. (syre-kemilaliefast) Kanaler isoleres i henhold til gældende normer og beklædes som følger: Synlige kanaler - pap og lærred, der males Skjulte kanaler alu-belagt Side 16
VAV ventilation Der etableres trinløs VAV-ventilation i seminar-lokaler, møderum mv. I studio-områder og storrums-kontorer etableres VAV-ventilation med 0-1/2-1/1 luftmængde. I enkelt- og tomandskontorer etableres VAV med on/off styring. Trykstyrede anlæg koblet på CTS-anlæg. Luftmængder bestemmes i henhold til DS/CEN/CR 1752 Projekteringskriterier for indeklimaet. Procesventilation Der udføres procesventilation i værksteder med spånbearbejdning, evt. som cyklon, under hensyntagen til værkstedindretning. Styres via CTS. Forbrugsanlæg Ventileringen sker via rotationsarmaturer. Kerneområder med toiletter, rengøringsrum m.v., hvor der er mekanisk udsugning, tilføres erstatningsluft via overtryk fra naboarealer. Styringsstrategi Anlæg med VAV (variabel luftmængde) udføres med trykregulering af afgreningskanaler og motoriserede VAV-armaturer, der reguleres via CTS/IBI-anlæg. Luftmængden reguleres efter temperatur og CO2-niveau, i enkelt- og tomandskontorer, dog efter Pir-føler. Auditorier, seminarrum og mødelokaler integreres med AAU s bookingsystem. Der etableres frekvensomformer på aggregaternes indblæsnings- og udsugningsventilatorer. På etageafgreninger monteres røgspjæld. Ved afstillet anlæg eller i tilfælde af brandalarm overstyres samtlige signaler og spjældene lukker. Spjældene udføres som klasse 3 spjæld. Eftervisning Dimensionering af de termiske anlæg udføres på grundlag af B-Sim beregning eller lignende. Udsugningsanlæg Der etableres mekanisk udsugning fra toiletter samt laboratorier med særlige behov beskrevet i brugernes oplæg Designprincipper og overordnet krav i henhold til gældende BR. Naturlig- / ventilation Eventuel naturlig ventilation styres via CTS. ENERGI, GENERELT (EL, VAND, VARME, VENTILATION) Som minimum skal installationen leve op til Energistyrelsens krav til måleraflæsning. Gældende for forsyningsmålere: Måleren skal kunne fjernaflæses af netvirksomheden. Måleren skal både kunne måle og vise forbrug og eventuel egenproduktion. Det skal være muligt at tilkoble eksterne enheder (display) til måleren og udtage forbrugsrelevante værdier. Side 17
Tilkobling og videreformidling til eksterne enheder skal kunne ske efter åbne standarder. Der skal være mulighed for at netvirksomheden giver forbrugeren mulighed for via internettet at kunne indhente oplysninger om akkumuleret forbrug og produktion fordelt på minimum timeværdier. Målerværdier skal lagres med den registreringsfrekvens, som måtte blive besluttet af myndighederne. Måleren skal kunne registrere forsyningsafbrud hos slutbrugeren. Måleren skal have udgang, hvormed netvirksomheden kan fjernudkoble afbrydere af hensyn til systemsikkerheden. Nye tekniske anlæg, der udgør et væsentligt energiforbrug, forsynes med målere til separat aflæsning af energiforbruget. For alle bimålere (el, vand, varme, ventilation og køl) skal data kunne overføres til CTS-anlæg, opdelt således energi kan opgøres i komfort- og procesenergi. Der henvises til UBST-notat af 07.01.2010 omhandlende beregning af bygningsog procesenergi. (Bilag) TERRÆN, EL- OG MEKANISKE ANLÆG Generelt: Installationer og anlæg udføres i henhold til gældende lovgivning, myndighedskrav, standarder m.m.. Herunder bl.a. nedenstående: 1. Elektricitetsrådet: Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, Elektriske installationer, nyeste udgave. 2. Elektricitetsrådet: Stærkstrømsbekendtgørelsen, Lavspændingstavler afsnit 439, nyeste udgave. 3. De efter Dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser og regulativer til enhver tid gældende bestemmelser, Bygningsreglement og byggevedtægter. 4. Tekniske forskrifter fra Dansk Brandværns Institut. 5. Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande med tillægsbestemmelser fra den pågældende el-leverandør. 6. Arbejdstilsynets (AT) anvisninger, bekendtgørelser m.v.. 7. Statens Teleråds cirkulærer 8. Post- og telegrafvæsenets regler om radiostøj 9. Dansk Ingeniørforenings norm for svagstrømsinstallationer med tillæg. 10. Dansk standard DS 460. 11. Brandteknisk vejledning nr. 27, Brandventilation 12. DS 700 for belysning. 13. EMC- regulativet EN 50081 og 50082 14. DS 5009 Symboler på el-tegninger. 15. AAU-standard for EDB-installationer (Bilag) Side 18
Maskindirektivet og EMC-direktivet (89/336/EØF) følges således, at samtlige af leverandøren / entreprenøren leverede maskiner bliver forsynet med CE-mærkning, og overensstemmelses erklæring. Maskinanlæggene overholder de krav og specifikationer, der er angivet i Stærkstrøms-bekendtgørelsens afsnit 204-1: Elektrisk materiel på maskiner. Generelt udføres el-installationer som skjult installationer i alle primære rum. Undtaget herfra er teknikrum, arkiv og depot rum i kælderen, krydsfeltrum, tavlerum og teknikskakte på etagerne, hvor der udføres synlige el-installationer. Generel placering af kontaktstationer indgår i det samlede arkitektoniske design. Vej- og pladsbelysningsanlæg Der forudsættes at udendørs belysning styres via CTS, med mulighed for energirigtig belysning med separat styring i vindfang, terræn og på bygning. Belysningsarmaturer og standere leveres korrosionsbeskyttede. Der etableres udvendige stikkontakter for servicearbejder og vinduespudsning. Forsyning Bygningens hovedtavle tilsluttes el-forsyningens transformerstation i henhold til nærmere aftale med elforsyningen. Elforsyningen til byggeriet dimensioneres for en gennemsnitseffekt på 35 VA/m2 i kontorområder og laboratorie- og undervisningsområder. Desuden 25 VA/m2 i øvrige områder. For område vedrørende evt. serverrum dimensioneres med en effekt på 1000 VA/m2. For teknikrum og køkken dimensioneres for den effekt de leverede køkkenmaskiner, VVS-anlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg og øvrige anlæg incl. belysning mm optager. Den samlede endelige effektstørrelse eftervises i forbindelse med den endelige projektering. Beskyttelse mod indirekte berøring på fordelingsniveau (gruppeniveau) udføres med fejlstrømsafbrydere. Der etableres fundamentsjordingsanlæg i bygningen. Anlæg etableres overordnet via armeringsjernet i bygningens fundamentsplade/kældergulv. Nødvendige hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser og lokale udligningsforbindelser udføres i ht. gældende regler. Hovedfordeling og tavler Tavler Generelt for alle tavler: Målere udstyres med LON. Separat måler for bygningsenergi og procesenergi. Hovedfordelingsanlægget opbygges med hoved- og gruppetavler på en for drift og vedligehold hensigtsmæssig måde. Målertavler udføres i henhold til el-leverandørens krav til målertavler. Tavle udføres som Form 2. Tavler skal udføres i den kapslingsklasse som omgivelserne kræver. Fordelingstavler etableres i stålpladekapslet udførelse. Tavler fremstilles af anerkendte firmaer. Tavler opstilles på gulv, mod væg, inkl. bundrammer eller ophænges på væg. Side 19
Afstandskrav, friplads, serviceareal i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen skal overholdes. Tavlemiljø: Indendørs i opvarmet rum. Tavler leveres fra tavleproducent som har et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Tavleudformning Tavler udformes så adgang til betjenbare komponenter kan udføres af lægmænd Tavler opdeles i felter med hængslede låger. Tavler opbygges således, at alt montagearbejde kan ske fra forsiden. Der tages hensyn til EMC ved opbygningen, således at CTS/IBI-materiel og kabler ikke placeres tæt på kraftinstallationernes materiel og kabler. Dette gælder også for tavlers interne fortrådning. Alle af- og tilgående kabler føres i kabelfelter. Tavler etableres med montageplads for 25% udvidelse. Hovedfordelingstavler Hovedtavler placeres i egnet rum. Hovedtavlen forsynes med energimåler. Måler udføres med LON udgang til CTS/IBI-anlægget hvor energiforbruget registreres. For energimåling henvises til afsnit omhandlende ENERGI, GENERELT. Hovedtavlen forsynes med transientbeskyttelse i indgangen. Gruppefordelingstavler Der etableres gruppefordelingstavler på de enkelte etager/bygningsafsnit til forsyning af lys- og kraftinstallationer samt brugerorienteret edb-udstyr m.m. Edbstikkontakter fordeles på separate grupper. Tavlerne placeres i særlige rum eller nicher i kernearealerne på de enkelte etager/bygningsafsnit og i tilslutning til de lodrette installationsskakte. Gruppefordelingstavler udføres for afbrydermateriel og udføres i min. IP2x. I gruppetavler etableres målere for registrering af bygningsafsnittes elforbrug. Målere udstyres med bus kommunikation og registreres via CTS/IBI-anlægget. Måler skal være med LON-udgang. Gruppetavler forsynes med transientbeskyttelse ved indgang til tavle, hvor de tilsluttes elektronisk udstyr. Kraft- og automatiktavler til ventilation, køleanlæg og varmeanlæg Kraft- og automatiktavler placeres i de pågældende teknikrum sammen med teknikanlæggene og etableres med målere for registrering af de enkelte anlægstypers (ventilation, køle- og varmeanlæg) elforbrug. Målere udstyres med LON og registreres via CTS/IBI-anlægget. Skinnesystem Den nominelle spænding er 3x400 V. Tavlernes skinnesystem dimensioneres for en maks. prospektiv kortslutningsstrøm, der mindst er lig med den muligt kortslutningsstrøm på den enkelte tavle. Side 20
Materiel Generelt: Tavler <63 AMP forsynes med en indgangsafbryder. Fejlstrømsafbrydere skal være konstrureret til det formål de skal anvendes til. Dokumentation Generelt: Der udarbejdes tavledokumentation for hver tavle: Forsidetegning med mål: Kredsskema for effektkredse. Fysisk placeringstegning for alle føle- og handleorganer. Følgende tegninger: 1. Funktionsdiagrammer 2. Kredsskemaer for styre- og signalkredse med ledningsnummerering. Betjeningsvejledning og manualer på dansk. Godkendelse Inden produktionsstart fremsendes tavleproducentens samlede dokumentation til kommentering ved AAU, teknisk afdeling. Føringsveje Bygningen indeholder alle nødvendige føringsveje for samtlige elinstallationer og udføres således, at senere ændringer og udvidelser i størst muligt omfang er tilgodeset. Føringsvejene skal være dimensioneret til installationsudvidelser på ca. 20%. Alle føringsveje udføres med delspor. Hovedføringsveje vandret i bygningen udføres som kabelstige, plade- eller gitterkabelbakker. Lodrette føringsveje i skakte som kabelstiger. Føringsvejene opdeles i 3 adskilte spor for: 1. Stærkstrømskabler. 2. Svagstrømskabler. 3. EDB Hvor der er installationer under maskindirektivet fremføres de i separat spor. Adskilte spor i føringsveje udlægges således at gældende respektafstande mellem 230V/400V, PDS-kabling, antennekabler m.v. overholdes. Alle brandtætninger ved brandskel udføres iht. DBI vejledning nr. 31 Installationskanaler etableres PVC-fri, hvor installationskanaler gennembryder skillevægge, etableres akustisk regulering. El-tekniske anlæg El-installation - Generelt Alle elinstallationer udføres i overensstemmelse med Basisbeskrivelse for elarbejder udarbejdet af ELFO og FRI. Kabler - Generelt Kabler i bygningen udføres med halogenfri lette kabler. Opmærkning: Al monteringsmateriel til arbejdsstationer og udtag mærkes med tilhørsforhold. Side 21
Alle kraft- og maskininstallationer med tilhørende monteringsmaterialer mærkes med tilhørsforhold. Alle kabler mærkes i begge ender med holdbar mærkningstype. Kabler trukket i bakker oplægges således de ikke indbyrdes krydses. Kraftinstallation Kraftinstallationer omfatter installationer til tilslutninger af udstyr og inventar. Der medtages herudover nødvendige 230 V/400 V stikkontakttilslutninger til andet udstyr og inventar, fordelt på selvstændige grupper. Der afsættes til rengøringsbrug, i alle gangafsnit 1 stk. 230V stikkontakt pr. 15 m. Hvor udstyr påkræver 400V udtag etableres disse som CEE-udtag. Der udføres kraftinstallationer for ventilations- og køleanlæg, VVS-anlæg, elevator, køkkenudstyr, porte, hvidevarer, trykkerimaskiner, postservice maskiner, mørklægningsgardiner, kaffeø/automater, maskiner i værksteder m.v. Arbejdsstationer I kontorer mv. monteres i installationskanal en arbejdsstation type C. En arbejdsstationen type C bestykkes med: 2 stk. Edb-stikkontakter mrk. "EDB"-stik udført som alm. stik med runde ben uden afbryder. 2 stk. almindelige stikkontakter m. jord uden afbryder. 3xRJ45/8 PDS-stik Som dimensioneringsgrundlag for edb-gruppernes vedkommende regnes med 5 arbejdspladser pr. 2-pol 230 V/10 A gruppe. I teknikrum afsættes en arbejdsstation type B. En arbejdsstationen type B bestykkes med: 2 stk. Edb-stikkontakter mrk. "EDB"-stik udført som alm. stik med runde ben uden afbryder. 2 stk. almindelige stikkontakter m. jord uden afbryder. 2xRJ45/8 PDS-stik Installationer for maskiner og maskinanlæg Installationer for maskiner og maskinanlæg udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, samt Maskindirektivet. Der udføres samlet CE-mærkning af anlæg, som kræves CE-mærket. Der tages hensyn til EMC iht. gældende regler. Belysningsanlæg Til grund for udformningen og dimensioneringen af den kunstige belysning forudsættes følgende lovgivning efterlevet: Gældende bygningsreglement. Dansk Standard 700 "Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler". Der skelnes, inden for de enkelte rumkategorier, mellem: Almen belysning. Arbejdspladsbelysning. Særbelysning. Fælles adgangsveje Side 22
For at opnå god komfort og reducering af energiforbrug anvendes automatisk lysregulering i forhold til dagslyset i rum med væsentlige dagslysbidrag, således at den almene belysning nedreguleres, når dagslysindfaldet stiger. Dette betyder, at lysrørsarmaturer /downlights o.l. i disse rum forsynes med dæmpning. Lysrørs- og kompaktlysrørsarmaturer i øvrigt forsynes med HF-spoler. Sekundære rum som depoter, m.v. samt omklædningsrum, toiletter m.v. styres on/off via bevægelsesfølere for at minimere driftsudgifterne. Ovenstående funktionalitet mht. lysdæmpning og aut. tilstedeværelsesstyring etableres ved hjælp af et IBI-anlæg (Intelligente Bygnings Installationer). IBIanlægget sammenkobles med bygningens CTS-anlæg. Al belysning slukkes en forudindstillet periode efter, at det enkelte rum er forladt. Perioden skal driftspersonalet selv kunne variere. Alle værdier aktuelle og beregnede, samt setværdier skal være tilgængelige fra CTS-anlæg. Generelt fremlægges styrings- og tænd/sluk principper for lys til bygherrens godkendelse. Der anvendes armaturer med høje virkningsgrader. Der anvendes lyskilder med højt lysudbytte, således at energiforbruget reduceres. Der etableres prøveophængning af armaturer inden endeligt valg af armaturer finder sted. Almenbelysningen dimensioneres for et niveau på 200 lux, og forudsættes ved de enkelte arbejdspladser suppleret med bordlamper, arbejdspladsbelysning, (bygherreleverance). I øvrige rum forudsættes følgende som supplement til DS700: Rumkategorier som åbne kontorarealer m.v. efter gældende regler, med regulering efter dagslysindfald. Udlægges for 200 lux Rumkategorier som gange mv. udlægges for min. 100 lux. Hvor møderum m.v. kan slås sammen til større eller mindre rum, følger lysreguleringen/styringen opdelingen. I møderum hvor der etableres videokonference skal belysningsanlægget projekteres til min. 500 lux og være manuelt regulerbar. Af hensyn til energiforbruget skal lyset kunne styres således, at der ved normal brug af lokalet reguleres ned til 200 lux. Åbne studie/kontorarealer Ved åbne studie/kontorarealer aktiveres belysningsanlægget via bevægelsesmeldere opsat i loftet. Bevægelsesmelderne tilsluttes styreenheder således at der er lys i området, så længe der opholder sig personer i kontoret. Styreenheden regulerer på baggrund af en lysdetektor og bevægelse i rummet automatisk lysniveauet således at der er en given foruddefineret lysmængde på arbejdsplanet. Ved åbne kontorarealer etableres individuel lysniveaustyring i forhold til dagslyset af de armaturrækker der er tættest på vinduesfacader. Alle installationer for belysningsanlæg opbygges modulært og med zoneopdeling på langs af facader. I store rum opdeles ligeledes på tværs indenfor byggemodulerne. Side 23
I de åbne kontorareler opsættes styrepaneler for manuel betjening af belysningen. Der opsættes et styrepanel for hver normal adgangsvej til den pågældende zone i det åbne kontorareal. Møderum I møderum aktiveres belysningsanlægget via en eller flere bevægelsesmeldere, opsat i loftet. Bevægelsesmeldere tilsluttes en styreenhed. Styreenheden regulerer på baggrund af en lysdetektor og bevægelse defineret lysmængde på arbejdsplanet. I møderum er der lysniveaustyring på alle armaturrækker. Der etableres særskilt belysning af tavlevæg, som styres via PIR, manuel on/auto off. I alle møderum opsættes et styrepanel for manuelbetjening af belysning. Toiletter m.v. På toiletter, omklædningsrum, m.v. aktiveres belysningsanlægget via persondetektorer. Ganglinier m.v. I gangarealer aktiveres belysningsanlæggene via persondetektorer/pir-meldere. Såfremt der er aktivitet på et kontor er der sålænge denne er til stede lys på ganglinien samt på de tilgrænsende kernearealer. Teknikrum I teknikrum hvor der forefindes el-tavler, ventilationsanlæg eller anden installation/udstyr som kræver løbende vedligehold, skal lyset styres manuelt via afbryder på indvendig side af dør. Trapper På trappearealer aktiveres belysningsanlæggene via PIR-meldere med lysdetektor kombineret med manuelle tryk, som fungerer som trappeautomater. For trapper sættes time-out værdien for PIR-meldere til 15 min. Kernearealer I kernearealer aktiveres belysningsanlæggene via PIR-meldere. Depoter I depotrum og ligende sekundære rum aktiveres belysningsanlægget via PIRmeldere. Anlægget styres over CTS/IBI-anlæg via omskifter, skumringsrelæ og ur. Nød- og panikbelysningsanlæg Eventuelle nød- og panikbelysningsanlæg udføres i henhold til myndighedernes krav. Anlæg udføres som 230V anlæg Anlægget udføres som centralanlæg med et samlet batteri og central overvågning af alle armaturers funktioner og korrekte drift. Armaturer skal mærkes entydigt og være forsynet med adresserbare forkoblinger. Ved fejl på armatur skal alarm sendes via CTS til PC ved bygningsbetjent. Side 24
KOMMUNIKATIONSANLÆG AV-udstyr Der udføres tomrørsinstallation for AV-installationer jævnfør rumskemaer. Primært i møde, seminar og auditorium. Omfang defineres i fremtidige rumskemaer. Aktivt udstyr leveres af AAU. Dataanlæg EDB-installationen udføres generelt efter AAU s principbeskrivelse for netkabling og krydsfelter, dateret 16.11.2010, rev. 09.12.2010. (Bilag) For EDB-installationer udføres der et struktureret PDS-kablings-system, STP kategori 6A. Alt aktivt udstyr leveres af AAU. Krydsfelter generelt I.h.t. AAU-standard (Bilag) Der udføres potientialudligning af alle krydsfelter. Såfremt maks. kabellængde på 90 m. fra underkrydsfelt til stik ved arbejdsplads ikke kan overholdes suppleres med underkrydsfelter. Krydsfelter placeres så vidt muligt etagevis lodret over hinanden umiddelbart ved de lodrette føringsveje. SIKRINGSANLÆG ADK-anlæg (Automatisk AdgangsKontrolanlæg) Alle adgangsdøre i stueplan med adgang til det fri/udvendig forsynes med ADK. På alle døre til elevatorer og til trapper og undervisningslokaler og teknikrum etableres ADK. ADK udføres med berøringsfrie Maifare kortlæsere. Med hensyn til ADK og AIA skal disse systemer være kompatible med AAU s nuværende system samt at vore ID/adgangskort skal kunne anvendes. AAU ADK-system er fabr. G4S type S8600 og AIA er fabr. G4S type S25. Der bestykkes med Maifare kortlæsere der kan styres individuelt. Al styring af ADK/AIA skal kobles op på ekstst. system som transporterer via netværk. Styring foregår via en betjenings PC som kan styre hele universitets adgangskort og alarmsystem. ADK/AIS systemet kan udvides ubegrænset. AAU-systemet kan behandle op til 30.000 kort. Systemet kan køre off-line med samtlige kort, hvorfor det er vigtigt, at det nye ADK/AIA er kompatibelt. Hovedcentralen Systemet kobles op på AAU hovedcentral placeret på campus. Betjeningsudstyret Betjeningsudstyret skal kunne betjene det samlede anlæg med de faciliteter, som kan forventes af et adgangskontrolanlæg. PC og tilhørende software skal have en kapacitet svarende til minimum det antal kortlæsere, der installeres i bygningen, derudover skal der være mulighed for udvidelse af kapaciteten med minimum 25% flere kortlæsere. Side 25
Dørlåse Udvendige ADK-betjente døre udføres generelt med følgende besætning: Elektromagnetisk lås (spændingsløs lukket), 24 V DC. Døre udføre med udtag i bagkant dør/karmoverføring. Magnetkontakter er være Skafor-godkendt. På udgangsside af døre monteres vrider med nødudgangsbesætning. Dørpumpe. Indvendig ADK-betjente døre udføres generelt med følgende besætning: El-slutblik Kobling til CTS-/IBI-anlæg Følgende signaler overføres: Alarm, intern teknisk alarm Vindue- og dørkontakter ABA-anlæg Eventuelt ABA-anlæg etableres i henhold til DBI s og brandmyndighedernes altid gældende regler. Anlægget udføres med åben protokol, og uden binding af nogen art til eet enkelt firma. Detektorer installeres som adresserbare. Centralen placeres centralt efter nærmere aftale med brandmyndigheden og bygningstilsynet. Orienteringsplaner placeres i skab i centralens umiddelbare nærhed. Al ledningsføring udføres som skjult installation. Alarm forbindes til beredskabscentrets alarmcentral. Alarm udløser talevarsel på dansk og engelsk. Evt. ABDL-anlæg styres af ABA-anlægget. AIA-anlæg (Automatisk IndbrudsAlarmeringsanlæg) Anlægget er materiale- og funktionsmæssigt som anført i Forsikring & Pension forskrift 212 for Automatiske Indbrudsalarmanlæg, og overholder gældende regler for CE-mærkning. Der udføres skalsikring af døre og vinduer i indtil 4 meters højde i den ydre afgrænsning. Endvidere suppleres med glasbrudsdetektorer som støder til det fri indtil 4 meter over terræn. AIA-anlægget sammenkobles med ADK-anlægget, således det er muligt at forbikoble AIA-anlægget i en forudbestemt zone. Love, bekendtgørelser, normer, standarder m.m. Arbejdet udføres i nøje overensstemmelse med samtlige de til udbuddet hørende dokumenter samt følgende love, regler og forskrifter relateret til anlægget: 1. De efter dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser, cirkulære og regulativer til enhver tid gældende bestemmelser, bygningreglement og byggevedtægter, gældende normer og standarder. 2. Elektricitetsrådets "Stærkstrømsbekendtgørelsen" vedr. Elektriske Installationer. 3. Tekniske forskrifter fra Statens Brandinspektion. Side 26