Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data... 6 1.3. Læsevejledning... 6 2. Mål og indikatorer for Hillerød Kommunes skolevæsen... 7 2.1. Mål... 7 2.2. Indikatorer for målene... 7 3. Sammenfattende helhedsvurdering af Hillerød Kommunes skolevæsen... 8 3.1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 8 3.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 9 3.3. Tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 10 3.4. Kompetencedækning... 11 3.5. Overgange til ungdomsuddannelser... 12 4. Data: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 13 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 13 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 15 4.3 Hillerød Kommune ligger i top 10 ved 9. klasseprøven... 16 4.4. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år... 27 5. Data: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 28 5.1. Ingen elever må få under karakteren 2... 28 5.2. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i 2015 96 %... 31 6. Data: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 34 6.1. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange... 34 6.2. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange... 35 6.3. Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012... 40 7. Data: Kompetencedækning... 41 7.1. Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i 2020... 41 8. Data: Overgange til ungdomsuddannelser... 46 8.1. Andel elever, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse... 46 8.2. Andel elever, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse... 51 Side 2 af 61

8.3. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse... 56 8.4. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr.... 58 Bilag 1: Forandringsteori for læringsreformen i Hillerød Kommune... 61 Side 3 af 61

1. Indledning Læringsreformen i Hillerød Kommune har elevernes læring og trivsel i fokus. Kvalitetsrapporten understøtter reformens intentioner ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. 1 Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af målene for Hillerød Kommunes skolevæsen med tilhørende ni indikatorer, som de fremgår af skolepolitikken Vi vil videre. Hillerød Kommunes skolepolitik sætter retningen for udviklingen på skolerne, og skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes Børne- og ungepolitik Fælles Børn Fælles Ansvar. Fælles Børn Fælles Ansvar skaber sammenhæng mellem de politiske mål, som Børne- og Familieudvalget sætter, og de konkrete pædagogiske handlinger. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, og den formidler de fire indsatsområder for børne- og ungeområdet i Hillerød Kommune: Sunde børn Inklusion Forældrerollen og forældresamarbejde Læring og faglighed Tilsammen danner indsatsområderne retningen mod det langsigtede mål: at 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i Hillerød Kommune. 1 Datagrundlaget for trivselsindikatorerne når ikke at blive tilgængelige for denne kvalitetsrapport, så i dette års kvalitetsrapport fokuseres der hovedsageligt på det faglige niveau og den faglige udvikling. Side 4 af 61

Kvalitetsrapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af kvaliteten i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten en sammenfattende helhedsvurdering for hele skolevæsenet, som består af vurderinger af den faglige udvikling over tid og en redegørelse for opfølgende initiativer. 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune For at sikre indfasning af elementerne i læringsreformen har Byrådet besluttet, at implementeringen foregår over en toårig udviklingsperiode. For at kvalitetssikre og styre implementering efter konkrete mål er der udviklet en forandringsteori, som udgør det overordnede styringsredskab for planlægning samt løbende og systematisk opfølgning på den toårige udviklingsperiode (findes i større version i bilag 1): Forandringsteorien har til formål at styrke arbejdet med at udvikle og evaluere indsatser, hvor elevernes læring og trivsel er i fokus. Forandringsteorien fremstiller de vigtigste og mest grundlæggende antagelser om årsag-virkningsforhold i den forandringsproces, som læringsreformen skal føre med sig. Den giver et overblik over, hvordan indsatserne skal virke, gennemføres og evalueres med udgangspunkt i mål og konkrete resultatmål benævnt som indikatorer. Kvalitetsrapportens vil fokusere på oplysninger om og vurdering af resultater med udgangspunkt i de ni indikatorer, og den er derfor i højere grad et mål- og resultatstyringsværktøj end tidligere kvalitetsrapporter. Formålet er, at resultaterne skal danne grundlag for en dialog om kvaliteten og niveauet for Hillerød Kommunes samlede skolevæsen mellem Børne- og Familieudvalget/Byrådet, den kommunale forvaltning, skoleledelsen og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger. Vi vil videre - og vi vil bygge videre på de byggesten og kompetencer, vi allerede har i Hillerød Kommunes skolevæsen med det mål at skabe et stærkere skolevæsen og dermed få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Side 5 af 61

1.2. Om data Data i kvalitetsrapporten er trukket fra et nyt ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet, som Undervisningsministeriet har udarbejdet. 2 De første data for måltal vedrørende elevernes trivsel vil først blive tilgængelige medio 2015, da data indsamles første gang i 1. kvartal i 2015. Data for indikatoren vedr. elevtrivsel vil derfor først fremgå af de kommende kvalitetsrapporter. Den anden forældretilfredshedsundersøgelse i Hillerød Kommune gennemføres i foråret 2015, og der vil komme en særskilt afrapportering af resultaterne i maj 2015. Data for indikatoren vedr. forældretilfredshed vil derfor også først fremgå af de kommende kvalitetsrapporter. Da datagrundlaget for alle indikatorer endnu ikke er tilgængelige for dette års kvalitetsrapport, er der ikke udarbejdet enkeltvise vurderinger af hver skole. Skoleafdelingen vurderer, at datagrundlaget skal suppleres med data for forældretilfredshed og elevtrivsel til dette formål. Den sammenfattende helhedsvurdering forholder sig derfor udelukkende til det samlede skolevæsen. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 1.3. Læsevejledning I afsnit 2 bliver målene med Hillerød Kommunes skolepolitik og indikatorerne for målopfyldelse nærmere beskrevet, som de også fremgår af forandringsteorien for den toårige udviklingsperiode. I afsnit 3 fremstilles den samlede helhedsvurdering af Hillerød Kommunes skolevæsen. Afsnit 4-8 beskriver datagrundlaget, der danner grundlag for den samlede helhedsvurdering. 2 Se https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/ Side 6 af 61

2. Mål og indikatorer for Hillerød Kommunes skolevæsen 2.1. Mål Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i Hillerød Kommunes tre mål med læringsreformen, som de også fremgår af forandringsteorien: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De tre mål skal samlet set medvirke til at indfri det overordnede mål: 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse 2.2. Indikatorer for målene I Hillerød Kommunes skolepolitik fremgår det, at disse tre overordnede mål tilsammen har følgende ni indikatorer som resultatmål direkte gældende for skoleområdet: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9.klasseprøven. 4. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater: 5. Ingen elever må få under karakteren 2 6. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i 2015 96 % Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis: 7. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange 8. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange 9. Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012 Følgende nationale resultatmål gælder desuden for lærernes formelle undervisningskompetence i folkeskolens fag: Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i 2020 I det næste afsnit følger der sammenfattende helhedsvurdering for hele skolevæsenet, som består af Skoleafdelingens vurdering af den faglige udvikling over tid og en redegørelse for opfølgende initiativer. Helhedsvurderingen har taget højde for de indkommende høringssvar. Side 7 af 61

3. Sammenfattende helhedsvurdering af Hillerød Kommunes skolevæsen 3.1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan For målet om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, gælder følgende fire indikatorer for resultaterne i Hillerød Kommunes skolevæsen: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9.klasseprøven. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik i de nationale test er meget tilfredsstillende. Det er kun 6. klassetrin i læsning, der har oplevet en lille samlet tilbagegang (1 procentpoint) i perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2013/2014. I samme periode ligger resultaterne i læsning på 2. klassetrin på samme niveau, mens skolerne samlet set har formået at øge andelen af elever med gode resultater i dansk og matematik på alle andre klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik i de nationale test er samlet set yderst tilfredsstillende. I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2013/2014 ligger 2. klasse i læsning samlet set på samme niveau, mens skolerne samlet set har formået at øge andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik på alle andre klassetrin. Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9. klasseprøven Bundne prøver Hillerød Kommunes folkeskoler er gennemsnitligt faldet 0,2 karakterpoint til 7,1 i de bundne prøver i skoleåret 2013/2014. Det gennemsnitlige fald skal ses i forhold til, at Hillerød Kommune sidste år havde det højeste karaktergennemsnit i 5 år. Til sammenligning ligger det nationale gennemsnit i skoleåret 2013/2014 på 6,7, og det nationale gennemsnit har været let stigende over de sidste tre år. Samlet set placerer det Hillerød Kommune som nummer 15 blandt 98 kommuner. De socioøkonomiske referencer viser dog, at skolevæsenet samlet set bør præstere bedre, når man tager elevernes sociale baggrund i betragtning. Dansk Kommunens folkeskoler er gennemsnitligt faldet 0,2 karakterpoint til 7,0 i dansk i skoleåret 2013/2014. Til sammenligning ligger det nationale gennemsnit i dansk i skoleåret 2013/2014 på 6,7, og det nationale gennemsnit har også her været let stigende over de sidste tre år. Side 8 af 61

Matematik Kommunens folkeskoler er gennemsnitligt faldet 0,8 karakterpoint til 6,7 i dansk i skoleåret 2013/2014. Til sammenligning ligger det nationale gennemsnit i matematik i skoleåret 2013/2014 på 6,5, og det nationale gennemsnit har været let faldende over de sidste tre år. Engelsk og fysik/kemi Kommunens folkeskoler har fået et gennemnit på 8,5 i engelsk i skoleåret 2013/2014. Det ligger et pænt stykke over landsgennemnittet og er et meget tilfredsstillende resultat. Kommunens folkeskoler har fået et gennemnit på 6,7 i fysisk/kemi i skoleåret 2013/2014. Det svarer til landsgennemnittet. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i de nationale test er meget tilfredsstillende. Det er kun 6. klassetrin i læsning, der har oplevet en lille samlet forøgelse (1 procentpoint) i andelen af dårlige læsere i perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2013/2014. I samme periode har skolerne samlet set formået at reducere andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik på alle andre klassetrin. Samlet set Det er et prioriteret indsatsområde at styrke de faglige resultater i 9. klasseprøverne i matematik og fysik/kemi, og Skoleafdelingen har en forventning om, at tiltagene i læringsreformen vil understøtte dette. Som en del af indsatsområder i læringsreformen fokuseres der på elevsamtaler, læringsmål og faglig fordybelse. Med udgangspunkt heri vil der blive skabt fokus på anvendelse af konkret evalueringsdata om elevernes resultater og faglige udvikling. Denne løbende evaluering skriftliggøres i elevplaner med henblik på at give konkret feedback og iværksætte særlige tiltag i undervisningen for at styrke elevernes faglige resultater, herunder i matematik og i naturfagene. Skoleledelserne bliver desuden videreuddannet i læringscentreret ledelse med henblik på at skabe lokal udvikling og dialog om undervisernes fokus på elevernes læring. I foråret 2015 udarbejder Skoleafdelingen en strategisk kompetenceudviklingsplan, hvoraf det også vil fremgå, at medarbejdernes kompetenceudvikling indenfor matematik og naturfag vil blive prioriteret. 3.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For målet om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund gælder følgende to indikatorer for resultaterne i Hillerød Kommunes skolevæsen: Ingen elever må få under karakteren 2 Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i 2015 96 % Ingen elever må få under karakteren 2 Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i Hillerød Kommuners folkeskoler steg gennemsnitligt med 1,7 procentpoint fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. Andelen er gennemsnitligt faldet med 2,3 procentpoint fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014, hvor andelen Side 9 af 61

nu ligger på 90,3 %. Der er stor spredning i andelen på skolerne, som spænder fra 81,0 % til 96,3 %. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 90,4 % som har ligget nogenlunde stabilt de sidste tre skoleår. Hillerød Kommune ligger altså tæt på det nationale gennemsnit. Skolerne og Skoleafdelingen vil fortsat have et stort fokus på løbende at arbejde systematisk med data, der evaluerer elevernes læringsprogression med henblik på at identificere fagligt udfordrede elever tidligt. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i 2015 96 % Inkluderingsgraden i Hillerød Kommune er steget med 0,7 procentpoint fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014, således at andelen af elever, der i skoleåret 2013/2014 bliver inkluderet i den almene undervisning udgør 95,5 %. Det er 0,5 procentpoint fra målet om en inkluderingsgrad på 96 % i 2015. Det er en tilfredsstilende udvikling. Til sammenligning viser den nationale tendens en stigende inkluderingsgrad på 0,6 procentpoint fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2013/2014, således at landsgennemsnittet i skoleåret 2013/2014 ligger på 95,2 %. Inklusionsgraden siger alene noget om andelen af elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Der er samtidig fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer på alle skoler. Kompetence- og organisationsudviklingsforløbet HILA, som er gennemført de seneste to år, har haft fokus på at styrke skolernes kompetencer og samlede organisation i arbejdet med at understøtte inkluderende læringsmiljøer. I skoleåret 2014/2015 bliver der gennemført læringsmakkerforløb på alle skoler. I forløbet observerer lærere og/eller pædagoger hinandens praksis og modtager og giver feedback med henblik på at udvikle undervisningspraksis, der er med til at skabe et inkluderende læringsmiljø for alle elever. Derudover er der på hver skole iværksat uddannelse af inklusionsvejledere, der skal sikre særlige faglige kompetencer på skolerne til at kunne rådgive og vejlede kolleger i konkrete og generelle problemstillinger. For at sikre videndeling og løbende udvikling mødes inklusionsvejlederne i et kommunalt sparringsnetværk. Arbejdet med at skabe kvalitet i de inkluderende læringsmiljøer vil fortsat være et vigtigt fokusområde i skolevæsenet. 3.3. Tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For målet om, at tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis, gælder følgende tre indikatorer for resultaterne i Hillerød Kommunes skolevæsen: Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012 Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange De første data for måltal vedrørende elevernes trivsel vil først blive tilgængelige medio 2015, da data indsamles første gang i 1. kvartal i 2015. Data for indikatoren vedr. elevtrivsel vil derfor først fremgå af de kommende kvalitetsrapporter. Side 10 af 61

Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange Det er vigtigt at hæfte sig ved, at det ikke er muligt at trække årgangsopdelt data. Elevernes fravær i folkeskolerne ligger i skoleåret 2013/14 på 5,3 %. Det er Skoleafdelingens vurdering, at det lovlige fravær hovedsageligt skyldes, at nogle forældre holder ferie. Til sammenligning lå elevfraværet i skoleåret 2012/2013 på 6,2 %, så det er lykkedes med at reducere elevfraværet med 0,9 procentpoint. Sygefraværet ligger dog stadig over landsgennemsnittet. Der er og vil fortsat være løbende fokus på enkeltelever, der viser bekymrende fravær pga. sygdom eller ulovligt fravær, og Skoleafdelingen vil hente erfaringer fra andre kommuner, der er lykkes med at sænke fraværet mhp. at inspirere til konkrete tiltag på skolerne. Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012 Den anden forældretilfredshedsundersøgelse i Hillerød Kommune gennemføres i foråret 2015, og der vil komme en særskilt afrapportering af resultaterne i maj 2015. Data for indikatoren vedr. forældretilfredshed vil derfor først indgå i den næste kvalitetsrapport. 3.4. Kompetencedækning For det nationale mål om fuld kompetencedækning gælder følgende indikator: Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i 2020 Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i 2020 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen eller kompetencer svarende dertil. Det skal bemærkes, at Frederiksborg Byskole og Kornmarkskolen ikke indgår i datamaterialet. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Hillerød Kommuners resterende folkeskoler faldt gennemsnitligt med 5,5 procentpoint fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014, hvor kompetencedækningen nu ligger på 77,2 %. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 80,4 % i skoleåret 2013/2014. Det skal bemærkes, at skoleledelserne befinder sig i en overgangsfase i forhold til indberetninger omkring kompetencedækning, og at dette kan have haft konsekvenser for datagrundlaget. Det er en ny ledelsesmæssig opgave at foretage denne kompetenceafklaring, som nu også indbefatter, at ledelsen skal vurdere, om undervisere med anden uddannelsesmæssig baggrund end læreruddannelsen, har kompetencer svarende til linjefag. For at sikre en højere grad af kompetencedækning vil Skoleafdelingen sammen med skolens interessenter gå i dialog om, hvordan kompetenceafklaringssamtaler med tydelige kriterier, fagfordelinger, nye organisationsformer og nyansættelser i højere grad kan understøtte målet om fuld kompetencedækning i 2020. Dette arbejde er allerede påbegyndt i et nedsat partsudvalg for den strategiske kompetenceudvikling i Hillerød Kommunes skolevæsen. Side 11 af 61

Lærere der ikke har undervisningskompetence i fagene matematik og engelsk er blevet tilbudt kompetenceafklaringssamtaler og videreuddannelse. Når fagene matematik og engelsk er valgt, er det fordi, fagene er store fordelt på undervisningstimer. I foråret 2015 udarbejder Skoleafdelingen en strategisk kompetenceudviklingsplan, som bl.a. har til formål at sikre fuld dækning i forhold til undervisningskompetence. 3.5. Overgange til ungdomsuddannelser Hillerød Kommunes overordnede mål er: 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse Andelen af elever som tre måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse ligger 2013- årgangen på 48,9 %, hvor landsgennemsnittet ligger på 42,8 %. Hillerød Kommune ligger dermed 6,1 procentpoint højere end gennemsnittet, hvilket er meget tilfredsstillende. Andelen af elever som 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse ligger 2012- årgangen på 83,8 %, hvor landsgennemsnittet ligger på 88,4 %. Hillerød Kommune ligger altså 4,6 procentpoint under landsgennemsnittet. Hillerød Kommunes andel er faldet gradvist i perioden 2010-2012, mens den nationale tendens viser en gradvis stigning. Undervisningsministeriets profilmodel viser, at 83,5 % forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse i Hillerød Kommune, hvor landsgennemsnittet ligger på 77,3 %. Andelen I Hillerød Kommune er gradvist steget i perioden 2010-2012. Det er en meget positiv prognose, men det skal nævnes, at profilmodellen er behæftet med usikkerhed. Skolerne har et stort fokus på overgange til ungdomsuddannelse, og nogle skoler har valgt at tilkøbe UUvejledning for at sikre kvalitet i uddannelsesvejledningen. Side 12 af 61

4. Data: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test I det følgende beskrives data for udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik i de nationale test. Om data Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Andel elever med gode resultater i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Vedrørende fortrolighed Resultater fra de nationale test må ikke offentliggøres direkte på kommune- og skoleniveau, jf. folkeskolelovens 55 b. Det er dog muligt at præsentere data som den procentvise udvikling i andel af elever med gode resultater i læsning og matematik fra år til år i perioden 2011/2012 2013/2014. På denne måde siger data ikke noget om rangorden eller placering i forhold til landsgennemsnittet men udelukkende noget om den faglige udvikling i Hillerød Kommunes skolevæsen. Eksempel: Hvis der i tabellen fx står 2 procentpoint i kolonnen 2011/2012 2012/2013, betyder det, at Hillerød Kommune samlet set ligger 2 procentpoint højere i skoleåret 2012/2013 end i skoleåret 2011/2012. Hvis der i tabellen fx står -3 procentpoint i kolonnen 2012/2013 2013/2014, betyder det, at Hillerød Kommune samlet set ligger 3 procentpoint lavere i skoleåret 2013/14 end i skoleåret 2012/2013. Side 13 af 61

Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Hillerød 2011/2012-2012/2013 2012/2013-2013/2014 2. klasse +1 procentpoint -1 procentpoint 4. klasse +3 procentpoint +1 procentpoint 6. klasse +1 procentpoint -2 procentpoint 8. klasse Uændret +4 procentpoint Datakilde: Styrelsen for It og Læring Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Hillerød 2011/2012-2012/2013 2012/2013-2013/2014 3. klasse +6 procentpoint +1 procentpoint 6. klasse -2 procentpoint +4 procentpoint Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 14 af 61

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år I det følgende beskrives data for udviklingen i andelen af de allerdygtigste i læsning og matematik i de nationale test. Om data Andel af de allerdygtigste elever i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Se desuden afsnit 4.1. Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Hillerød 2011/2012-2012/2013 2012/2013-2013/2014 2. klasse +1 procentpoint -1 procentpoint 4. klasse +3 procentpoint Uændret 6. klasse +1 procentpoint +4 procentpoint 8. klasse -4 procentpoint +7 procentpoint Datakilde: Styrelsen for It og Læring Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Hillerød 2011/2012-2012/2013 2012/2013-2013/2014 3. klasse Uændret +3 procentpoint 6. klasse Uændret +3 procentpoint Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 15 af 61

4.3 Hillerød Kommune ligger i top 10 ved 9. klasseprøven I det følgende bliver data for karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver beskrevet. Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver beskrives også. Om data for karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Om data for den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Side 16 af 61

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 17 af 61

Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 18 af 61

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 19 af 61

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 20 af 61

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 21 af 61

Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 22 af 61

Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 23 af 61

Hillerød Kommunes placering blandt 98 kommuner, 9. klasseprøverne Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Færdigheder Problemløsning 2009 5 5 26 6 6 25 12 10 12 2010 10 15 11 9 6 9 13 17 11 2011 13 25 34 9 14 22 15 31 20 2012 10 15 5 12 12 16 12 22 13 2013 10 27 15 12 12 10 11 25 15 2014 13 38 27 13 24 32 7 30 15 Mundtlig Mundtlig/praktisk Samlet placering Afgrænsninger i tabellen Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Placering blandt landets kommuner afgøres af, hvor mange kommuner som gennemsnitligt har højere karakterer i de enkelte fag. Dvs. ved lighed (opgøres kun med ét decimal) placeres Hillerød Kommune på den højest mulige plads. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 24 af 61

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hillerød Skoleår Skoleår Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Skole Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Frederiksborg Byskole 8,2 7,8 0,4 7,7 7,7 0,0 7,8 7,7 0,1 Grønnevang skole 6,9 7,2-0,3 7,1 7,2-0,1 7,1 7,0 0,1 Hanebjerg Skole 6,9 7,3-0,4 7,8 7,7 0,1 7,2 7,4-0,2 Hillerød Vest Skolen 7,4 7,4 0,0 7,3 7,5-0,2 7,2 7,1 0,1 Hillerødsholmskolen 6,7 6,9-0,2 7,1 7,4-0,3 6,9 6,9 0,0 Kornmarkskolen 5,7 6,1-0,4 6,4 6,6-0,2 6,2 6,3-0,1 Sophienborgskolen 7,1 7,2-0,1 7,6 7,7-0,1 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Frederiksborg Byskole, Grønnevang skole, Hanebjerg Skole, Hillerød Vest Skolen, Hillerødsholmskolen, Kornmarkskolen, Sophienborgskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 25 af 61

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Hillerød Skoleår 2011/2012-2013/2014 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Frederiksborg Byskole 7,9 7,7 0,2 Grønnevang skole 7,1 7,3-0,2 Hanebjerg Skole 7,4 7,6-0,2 Hillerød Vest Skolen 7,3 7,3 0,0 Hillerødsholmskolen 6,9 7,0-0,1 Kornmarkskolen 6,0 6,2-0,2 Sophienborgskolen 7,4 7,5-0,1 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2011/2012-2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Frederiksborg Byskole, Grønnevang skole, Hanebjerg Skole, Hillerød Vest Skolen, Hillerødsholmskolen, Kornmarkskolen, Sophienborgskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 26 af 61

4.4. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år I det følgende beskrives data for udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik. Der beskrives ikke data for udviklingen i andelen elever med dårlige resultater opdelt efter forældres uddannelsesniveau, idet det endnu ikke er muligt at trække data udelukkende for folkeskolerne. Om data Andel elever med dårlige resultater i læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Se desuden afsnit 4.1. Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Hillerød 2011/2012-2012/2013 2012/2013-2013/2014 2. klasse -3 procentpoint +1 procentpoint 4. klasse Uændret -2 procentpoint 6. klasse +3 procentpoint -2 procentpoint 8. klasse -4 procentpoint Uændret Note 1: Det skal bemærkes, at en negativ udvikling i procentpoint er hensigtsmæssig i forhold til målopfyldelse, idet målet er, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Hillerød 2011/2012-2012/2013 2012/2013-2013/2014 3. klasse -1 procentpoint -2 procentpoint 6. klasse Uændret Uændret Note 1: Det skal bemærkes, at en negativ udvikling i procentpoint er hensigtsmæssig i forhold til målopfyldelse, idet målet er, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 27 af 61

5. Data: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Ingen elever må få under karakteren 2 I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Eleverne indgår alene med de prøvekarakterer, som de rent faktisk har opnået. Elevernes karaktergennemsnit beregnes som summen af de afgivne karakterer divideret med antallet af prøver. Hvis en elev fx kun har aflagt prøve i mundtlig dansk, betyder det, at elevens karaktergennemsnit i dansk er lig med den karakter, han har opnået i dansk. Elever, der ikke har aflagt alle prøver, medregnes således ikke med 0 eller andet i de manglende prøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 28 af 61

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte 9. klasse Alle Note 1: Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, får beregnet et karaktergennensnit. Note 2: Andelen er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 29 af 61

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte 9. klasse Alle Note 1: Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, får beregnet et karaktergennensnit. Note 2: Andelen er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 30 af 61

5.2. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i 2015 96 % I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Side 31 af 61

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Alle Alle Side 32 af 61

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Hillerød (bopælskommune) Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Alle Kommune (bopæl): Hillerød Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 33 af 61

6. Data: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange De første data for måltal vedrørende elevernes trivsel vil først blive tilgængelige medio 2015, da data indsamles første gang i 1. kvartal i 2015. Data vil derfor først indgå i kvalitetsrapporten 2015/2016. Side 34 af 61

6.2. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange I det følgende beskrives data for det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Om data Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Det er kun skoler med et administrativt system, som kan overføre oplysninger om elevfravær. Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Side 35 af 61

Gennemsnitligt elevfravær, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Institution: Hillerød Folkeskoler Alle Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 36 af 61

Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Institution: Hillerød Folkeskoler Alle Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 37 af 61

Gennemsnitligt elevfravær, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Institution: Hillerød Folkeskoler Alle Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 38 af 61

Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Institution: Hillerød Folkeskoler Alle Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 39 af 61

6.3. Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012 Den anden forældretilfredshedsundersøgelse i Hillerød Kommune gennemføres i foråret 2015, og der vil komme en særskilt afrapportering af resultaterne i maj 2015. Data for indikatoren vedr. forældretilfredshed vil derfor først indgå i kvalitetsrapporten fra 2015/2016. Side 40 af 61

7. Data: Kompetencedækning 7.1. Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i 2020 I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 41 af 61

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Hillerød Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 42 af 61

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Hillerød Side 43 af 61

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 44 af 61

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Hillerød Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 45 af 61

8. Data: Overgange til ungdomsuddannelser 8.1. Andel elever, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Side 46 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 47 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Alle Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 48 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 49 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 50 af 61

8.2. Andel elever, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Side 51 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 52 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Alle Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 53 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 54 af 61

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 55 af 61

8.3. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse I det følgende beskrives data for andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. Side 56 af 61

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Årgang: 2010, 2011, 2012 Kommune: Hillerød Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 57 af 61

8.4. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. I det følgende præsenteres data for andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/2011 30/9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Side 58 af 61

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Hillerød Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 59 af 61

Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Hillerød Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 60 af 61

Bilag 1: Forandringsteori for læringsreformen i Hillerød Kommune Side 61 af 61