Velfærdsteknologi. Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet

Relaterede dokumenter
Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet

Velfærdsteknologi. Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet

TENDENSER I TEKNOLOGIUDVIKLINGEN

-fremtidens ældrepleje. Sundhedskonference Sundhedsindustriens dag mere samarbejde. KL s sekretariat. mere sundhed for pengene

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus)

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY

De nye ældre og de svageste ældre

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Velfærdsteknologi i hjemmet

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Strategi for Hjemmesygeplejen

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

6. Social- og sundhedsassistent

Odense Universitetshospital - Det Innovative Hospital innovationschef Tessa Lind Gjødesen, MPM, ph.d.

Hvad er Pervasive Healthcare?

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Horsens på Forkant med Sundhed

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Hvad mener brugerne om velfærdsteknologi? v/ Maj Vingum Jensen Ældrepolitisk konsulent

Brugerinddragelse og teknologi

Program for dagen : Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

KMD Viva. En samlet digital løsning ud mod borgeren. Koordiner en samlet indsats. Effektive digitale løsninger

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

BCA: Dysfagi. OPI-Platform

Social- og Sundhedsudvalgets indsatser i valgperioden

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Thor Schliemann, it-arkitekt, Sundhedsdatastyrelsen

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Kirsten 47 år:: Støt demente og pårørende Nis Peter Nissen

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Den svære samtale ved døden (Aarhus)

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Årsberetning 2015 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

. Sundhedsprofil for region og kommuner Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Transkript:

Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet

Udfordringen Flere ældre Den offentligt sektor skal udvikles for at håndtere den demografiske udvikling hvis velfærdsniveauet skal opretholdes Andelen af ældre fordobles over de næste 40 år 350.000 forsvinder fra arbejdsstyrken i DK Svært at rekruttere til plejesektoren Den gennemsnitlige levetid stiger i hele verden Fra 48 år i 1955 til 73 år i 2025 Kilde: Ældresagen (tal for Danmark) 2

Pleje i eget hjem Share of older people receiving long-term care services at home (most recent date) Forskellig tilgang til pleje Kilde: Huber et al. (2009). Facts and Figures on Long-Term Care. Calculations based on OECD, NOSOSCO, WHO, Eurostat and national sources. 3

Pleje i institutioner - kun en lille andel Share of older people receiving care in institutions (most recent date) Kilde: Huber et al. (2009). Facts and Figures on Long-Term Care. Calculations based on OECD, NOSOSCO, WHO, Eurostat and national sources. 4

Offentlig omsorg vs. familiær Percentage of the population aged 15+ providing informal care to a co-resident relative aged 60+ (1999) Labour of love Intimacy at a distance Kilde: Huber et al. (2009). Facts and Figures on Long-Term Care. Calculations based on Walker (1999). 5

Økonomien Public expenditure on long-term care and its distribution between home and institutional care (most recent date) Kilde: Huber et al. (2009). Facts and Figures on Long-Term Care. Calculations based on OECD, NOSOSCO, WHO, Eurostat and national sources. 6

Offentlige udgifter i forhold til pleje Ageing and public expenditure on long-term care, 2007 Kilde: Huber et al. (2009). Facts and Figures on Long-Term Care. Calculations based on OECD, NOSOSCO, WHO, Eurostat and national sources. 7

Forsørgerforholdet 2010: 4 i arbejdsstyrken for hver der er på forsørgelse 2050: Forholdet tæt på 2 til 1 Kilde: Eurostat (AEGON Global Pensions). 8

Stigende sundhedsudgifter Stærkt aldersrelateret Mange ældre (70-80%) har en eller flere kroniske lidelser Kronikertal for Danmark Mere end 1 million danskere har en kronisk lidelse 80% af alle sundhedsudgifter 80% af alle sengedage 85% af alle ordinerede lægemidler 70% af alle henvisninger 60.000 kontakter til praktiserende læger hver dag Sundhedsudgifter pr. borger i forhold til alder Kilde: Fremtidens Almen Praksis, Danske Regioner. (Samlede sundhedsudgifter var på 168 mia. kr i 2007) 9

- definitioner brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. er teknologisk understøtning og forstærkning af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for deres bolig. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader Wikipedia, 2008 Assistive Technology Assistive technology is any device that is used to increase, maintain, or improve functional capabilities of individuals with cognitive, physical or communicative disabilities Marshall, 2000 10

Mål og afgørende faktorer Individualisering Teknologien skal møde de ældre på deres præmisser og præferencer Systemerne skal lære og tilpasse sig individuelle behov Samarbejdende teknologier Produkter skal kunne udveksle information Selv kunne koordinere opgaver Indgå i dynamiske relationer med andre teknologier Intelligente løsninger Teknologier skal være autonome og lærende Styrke selvhjulpenhed 11

Ex. 1: KOL patienter (rygerlunger/copd) KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) Permanent nedsat lungefunktion Åndenød, hoste, slim i luftveje Indsatsmuligheder Rygestop!!! Kost Fed og proteinrig mad Træning 70% af max intensitet Giver markant fremgang Angstprovokerende og åndenød Medicin KOL i tal - Danmark 430.000 har KOL, 40.000 svær KOL 5.000 dør hver år 40% af alle rygere får KOL 23.000 indlæggelser pr. år (3-10 dage) Koster 3 milliarder + medicin KOL i tal - Verden 2,74 mio. døde af KOL i 2007 1990: 12. plads på WHO sygdomsbyrdeliste 2020: Forventes at være på 5. pladsen Eneste kroniske sygdom med stigende dødelighed KOL i tal - USA 4. hyppigste dødsårsag (nr. 3 i 2020) 30 estimeres at have KOL (16 mio. med diagnose) 726.000 indlæggelser Samlede udgifter til KOL på $32,1 milliarder (2002) Forskning/død: HIV ($179.158), Kræft ($9.896) Hjerte/kar ($2.982), KOL ($448) 12

Ex. 2: Demensområdet Demens Sygdomme, som giver svigtende hjernefunktion Alzheimers Hyppigste demenssygdom Nervecellerne i hjernen dør langsomt Lever typisk 5-9 år med sygdommen Indsatsområder Medicin Kan udsætte døden med ca. 1 år Kognitiv træning/støtte Monitorering / overvågning Stærkt plejekrævende Demens i tal - Danmark 80.000 har demens, 40.000 Alzheimers Forventes at vokse til 178.000 i 2040 Koster 8-15 milliarder totalt om året 5. hyppigste dødsårsag Demens i tal - Verden 35,6 mio. (2010), 65,7 mio. (2030), 115,4 mio. (2050) 2010: Demens kostede $604 milliarder Nordamerika + Vesteuropa = 70% af udgifterne I USA koster det gns. $174.000 fra diagnose til død Hvis demens var et land, ville det være den 18. største økonomi = Tyrkiet 13

Fordomme Ældre er patienter (80% er ikke). Ældre er teknologiforskrækkende (technofobi) Ældre er ikke en økonomisk faktor Ældre er for gamle til at fungere selv, for gamle til at arbejde og måske for gamle til at have det sjov 14

Indsatsområde 1: (Hjemme-)træning Kronikere For diabetes 2 og KOL patienter er fysisk træning et af de vigtigste elementer for at holde sygdommen nede Rehabilitering Træningsudstyr og sensor kan evaluerer og forbedre hjemmeøvelser mellem besøg hos fysioterapeuter Forebyggelse frem for helbredelse Varsling inden det udvikler sig Teknologier til selv-monitorering Synliggørelse skaber motivation 15

Indsatsområde 2: Telemedicin Ca. 8000 telemedicinske projekter i Europa til dato Men hvor blev de af?? Er mere end videokonferencer med lægen Dataopsamling i eget hjem Automatiske indberetninger Behov Avanceret dataanalyse Datamængden fra sensorer kan blive enorm Læger ønsker ikke være dataanalytikere 16

Indsatsområde 3: System integration Der kan opnås stor synergi ved integration af systemer Undgå multiple datavedligehold Optimere arbejdsprocesser Vidensdeling på tværs af sektorer Bedre diagnosticering og rehabilitering Det sammenhængende patientforløb Åbne standarder I DK findes Medcom standarder til EPJ og EOJ systemer Globalt mere omfattende standarder: f.eks. HL7 og ICF Trend i USA Personal Health Record baseret på innovative platforme koblet til hospitaler og eget udstyr www.patientslikeme.com Google Health Microsoft Health Vault Dossia www.google.com/health Brug af sociale netværk 17

Indsatsområde 4: Kognitiv støtte Kognitiv træning kan forsinke udviklingen af demens Hukommelsestræning F.eks. videogenopfriskning af minder Microsoft SenseCam klinisk evidens Lille fiskeøje kamera tager billeder af begivenheder man gerne vil huske Kognitiv støtte kan hjælpe i hverdagen og give tryghed Hjælper både demente, pårørende og plejepersonale GPS trackere finder demente, som er blevet væk BarRefresh Spin-off af SDU (IntelliCare projektet) Demente husker anvisninger og vejledninger via smartphone og 2D stregkoder Tekst eller læses op 18

Teknologier Intelligente teknologier Øget grad af selvhjulpenhed, individuelt tilpasset og på brugernes præmisser Typer af teknologier Robotter Robotdragter Smart-home teknologi Telemedicin Digitalisering af arbejdsprocesser Mobile enheder 19

Rengøringsrobotter 20

Terapeutiske & sociale robotter 21

Mobilitetsrobotter / Robotdragter / Exoskeleton 22

Humanoids 23

Sociale medier Deling og sparing af viden med venner på nettet Motivation gennem synliggørelse Behov og trends: Udvikling af sensorer, som opdaterer vores virtuelle person www.patientslikeme.com www.google.com/health 24

Er det velfærdsteknologi? Er opvaskemaskinen velfærdsteknologi? Forventer vi kommunen kommer med det som et hjælpemiddel? Er den nået et stadiet af at være forbrugsgode? Er robotstøvsugeren den næste? 25

Opsummering Den demografiske udvikling er en bombe under velfærdssamfundet Norden mere udfordret end Sydeuropa pga. vores velfærdsmodeller Sundhedsudgifter stiger voldsomt Specielt til kronikere Indsatsområder for forskning og udvikling Understøttelse af bedre træning og rehabilitering Telemedicin kan spare op til 50% af genindlæggelser System integration vidensudveksling og bæredygtighed Kognitiv støtte og tryghed Kan skabe små som store erhvervspotentialer 26