2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Transkript

1 Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes at stige i de kommende år. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde andelen af ældre på 60 år eller derover omkring 23 % af hele befolkningen i I 2050 forventes andelen at være steget til omkring 29 % (1). I absolutte tal drejer det sig om en stigning fra 1,28 mio. i 2010 til 1,75 mio. i Udviklingen kan tilskrives en kombination af små fødselsårgange og en øget middellevetid. Med denne udvikling i befolkningssammensætningen forventes der en tilsvarende stigning i den såkaldte ældreforsørgerbyrde, som bl.a. inkluderer stigende udgifter til pleje og serviceydelser til ældre samt øgede udgifter til de ældres brug af sundhedsvæsnet. Dertil kommer indsatsen i en række andre forvaltningsområder (det sociale område, det kulturelle område, den fysiske planlægning mv.), der skal medvirke til at skabe gode levevilkår for de ældre (2,3). Med stigende alder følger der ofte en nedsat kognitiv og fysisk funktion. Generelt klarer mennesker fysiske og kognitive test bedst i års alderen, og selv om der er stor forskel på mængde og kvalitet af data inden for de forskellige områder, så er det generelle billede, at der i gennemsnit er et lineært fald i de fleste funktioner fra 30-års alderen. Endvidere stiger forekomsten af de store behandlingskrævende sygdomme, såsom hjerte-karsygdomme, kræft og slidgigt, med stigende alder, hvilket også påvirker funktionsniveauet (2). At blive ældre medfører derfor ofte at komme til at leve med et tab af fysisk funktionsevne og dermed leve med et vist tab af livskvalitet. En positiv udviklingstendens er, at samtidig med at andelen af ældre borgere vokser, får de ældre flere år som raske og færre år med langvarig og belastende sygdom. Det viser en undersøgelse af udviklingen i ældres helbred fra 1994 til 2005 (4). Det fremgår af figur 2.4.1, at i 2005 kunne 65-årige mænd forvente at leve endnu 16,0 år, hvilket var næsten to år længere end i 1994, hvor restlevetiden for 65-årige mænd var 14,1 år. i samme alder kunne i 2005 forvente at leve yderligere 19,0 år, hvilket var 1,5 år længere end i 1994, hvor restlevetiden var 17,6 år. Ser man så på, hvor mange år de ældre får med og uden langvarig belastende sygdom efter at have rundet 65 år, så er der også fremgang. Siden 1994 er den forventede levetid uden sygdom steget markant. Mens mændene i 1994 havde 7,9 år uden langvarig, belastende sygdom, havde de 10,5 år i Modsat gik årene med langvarig, belastende sygdom tilbage fra 6,2 til 5,5 år. Det samme gælder for de 65-årige kvinder, som i 1994 kunne forvente at leve 8,2 år uden langvarig sygdom, mens de i 2005 kunne forvente 11,1 år. Omvendt var årene med sygdom faldet fra 9,4 år i 1994 til 7,9 i Undersøgelsen er baseret på tidligere SUSY-undersøgelser, hvor svarpersonerne blev spurgt om langvarig sygdom, og om sygdommen var hæmmende i arbejdet eller dagligdagen. Disse oplysninger sammenholdt med dødelighedsdata fra Danmarks Statistik har muliggjort beregningerne af forventet levetid uden og med langvarig, belastende sygdom. I SUSY-2010 undersøgelsen måles fysisk funktionsniveau ved forskellige spørgsmål, der efterfølgende opgøres som to indeks ét for mobilitet og ét for kommunikationsfærdigheder. En person har god mobilitet, hvis han eller hun uden besvær kan: gå 400 meter uden at hvile. gå op eller ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile. bære 5 kg. (fx indkøbsposer). En person har gode kommunikationsfærdigheder, hvis han eller hun uden besvær kan: læse en avistekst (evt. med briller, hvis det normalt bruges). høre, hvad der bliver sagt under en normal samtale mellem 3 eller flere personer (evt. med høreapparat, hvis det normalt bruges). På hvert af spørgsmålene blev svarpersonerne bedt om at vurdere deres funktionsniveau på en skala fra Ja, uden besvær over Ja, med lidt besvær, Ja, med noget besvær og til Nej, slet ikke. Det fremgår af tabel 2.4.1, at andelen, der oplyser, at de uden besvær kan udføre de pågældende aktiviteter, falder med stigende alder for både mænd og kvinder. Det fremgår endvidere, at i alle aldersgrupper kan en mindre andel af kvinder end af mænd uden besvær gå 400 meter, gå op og ned ad en trappe og bære 5 kg. Omvendt kan en større andel af kvinder end af mænd uden besvær høre en normal samtale. Der er stort set ikke forskel på andelen af mænd og kvinder, der uden besvær kan læse en avistekst. I de følgende opslagstabeller gives en mere detaljeret beskrivelse af andelen, der har god fysisk mobilitet, og andelen, der har gode kommunikationsfærdigheder.

2 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Figur Udvikling i forventet restlevetid uden og med langvarig, belastende sygdom for 65-årige mænd og kvinder. Forventede leveår Uden langvarig belastende sygdom Med langvarig belastende sygdom Forventede leveår Kilde: Jeune et al årige mænd 65-årige kvinder Tabel Andel mænd og kvinder på 60 år eller derover, der uden besvær kan udføre en række dagligdagsfunktioner. Procent år år 80 år Alle Mobilitet Kan uden besvær gå 400 meter 85,0 76,7 44,0 75,2 Kan uden besvær gå op og ned ad en trappe 84,4 75,9 42,3 74,4 Kan uden besvær bære 5 kg. 87,0 81,2 49,2 79,0 Kommunikationsfærdigheder Kan uden besvær læse en avistekst 90,2 86,6 69,2 85,5 Kan uden besvær høre en normal samtale 65,6 60,2 40,8 59,5 Mobilitet Kan uden besvær gå 400 meter 83,6 74,1 40,7 70,6 Kan uden besvær gå op og ned ad en trappe 80,7 68,7 39,4 66,7 Kan uden besvær bære 5 kg. 69,8 57,2 25,0 54,8 Kommunikationsfærdigheder Kan uden besvær læse en avistekst 91,6 85,6 71,7 84,7 Kan uden besvær høre en normal samtale 82,5 75,9 49,5 72,8 1. Danmarks Statistik. Danmark Statistikbank Christensen K. Ældre. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Kjøller M, Davidsen M, Juel K. Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre. København: Sundhedsstyrelsen, Jeune B, Brønnum-Hansen H. Trends in health expectancy at age 65 for various health indicators, , Denmark. Eur J Ageing. 2008; 5:

3 Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Andel med god mobilitet blandt 60-årige eller derover Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,4 0,87 (0,76-1,00) ,1 0,98 (0,85-1,13) ,2 1,54 (1,40-1,70) ,3 1,68 (1,53-1,86) ,9 1, år 78,5 1, år 72,7 0,73 (0,57-0,93) år 38,8 0,17 (0,13-0,23) 529 Alle mænd 66, år 66,8 1, år 55,3 0,61 (0,50-0,75) år 24,9 0,16 (0,13-0,21) 697 Alle kvinder 49, Uddannelse Grundskole 43,9 0,45 (0,36-0,57) Kort uddannelse 61,6 0,70 (0,57-0,86) Kort videregående uddannelse 60,7 0,75 (0,57-0,99) 423 Mellemlang videregående uddannelse 69,9 1, Lang videregående uddannelse 76,6 1,27 (0,91-1,79) 380 Anden uddannelse 52,1 0,60 (0,45-0,80) 414 Samlivsstatus Gift 65,8 1, Samlevende 65,3 0,90 (0,63-1,27) 173 Enlig (separeret, skilt) 55,7 0,62 (0,49-0,78) 387 Enlig (enkestand) 37,1 0,60 (0,50-0,73) 735 Enlig (ugift) 53,7 0,57 (0,41-0,81) 170 Etnisk baggrund Dansk 57,4 1, Anden vestlig 55,7 0,90 (0,59-1,39) 136 Ikke-vestlig 37,0 0,33 (0,19-0,57) 56 Region Hovedstaden 56,3 0,99 (0,88-1,11) Sjælland 55,9 0,91 (0,79-1,04) 820 Syddanmark 57,1 1,06 (0,93-1,20) Midtjylland 58,0 1,03 (0,91-1,17) Nordjylland 58,1 1,02 (0,87-1,20) 531

4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 God mobilitet Køn og alder: I alt har 56,9 % af befolkningen i alderen 60 år eller derover god mobilitet. Andelen er større blandt mænd (66,3 %) end blandt kvinder (49,0 %) og falder markant med stigende alder. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer med god mobilitet. Jo højere uddannelsesniveau, desto højere forekomst. Samlivsstatus: De højeste forekomster af god mobilitet ses blandt personer, der er gifte og samlevende. Etnisk baggrund: Andelen med god mobilitet er mindre blandt personer med ikke-vestlig baggrund (37,0 %) end blandt personer, der har dansk baggrund (57,4 %). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 55,7 %. Region: Forekomsten af personer med god mobilitet i de fem regioner afviger ikke nævneværdigt fra landsgennemsnittet. Udvikling: Andelen med god mobilitet stiger i perioden 1987 til Stigningen ses i alle køns- og aldersgrupper. I perioden 2005 til 2010 ses et fald. Det vurderes dog, at dette fald ikke er reelt, og at forekomsten i 2010 således ikke er sammenlignelig med forekomsterne i de tidligere år. Andel med god mobilitet blandt 60-årige eller derover Procent %

5 Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Andel med gode kommunikationsfærdigheder blandt 60-årige eller derover Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,7 1,26 (1,10-1,45) ,8 1,43 (1,23-1,65) ,6 1,59 (1,44-1,75) ,9 1,28 (1,16-1,41) ,8 1, år 61,5 1, år 59,7 0,93 (0,76-1,13) år 34,0 0,32 (0,25-0,41) 531 Alle mænd 54, år 78,9 1, år 72,2 0,69 (0,55-0,87) år 48,3 0,25 (0,20-0,32) 689 Alle kvinder 66, Uddannelse Grundskole 53,4 0,52 (0,42-0,66) Kort uddannelse 60,2 0,73 (0,59-0,90) Kort videregående uddannelse 68,8 0,80 (0,60-1,07) 425 Mellemlang videregående uddannelse 71,7 1, Lang videregående uddannelse 73,0 1,49 (1,08-2,06) 380 Anden uddannelse 62,8 0,85 (0,64-1,15) 416 Samlivsstatus Gift 64,0 1, Samlevende 56,1 0,67 (0,47-0,93) 172 Enlig (separeret, skilt) 65,1 0,92 (0,72-1,17) 382 Enlig (enkestand) 55,7 0,83 (0,68-1,00) 733 Enlig (ugift) 58,3 0,79 (0,56-1,11) 170 Etnisk baggrund Dansk 61,1 1, Anden vestlig 62,2 1,04 (0,69-1,55) 135 Ikke-vestlig 46,3 0,44 (0,23-0,84) 55 Region Hovedstaden 62,8 1,09 (0,97-1,22) Sjælland 62,9 1,07 (0,93-1,22) 820 Syddanmark 56,3 0,88 (0,78-0,99) Midtjylland 63,0 1,11 (0,98-1,26) Nordjylland 57,3 0,88 (0,75-1,03) 529

6 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Gode kommunikationsfærdigheder Køn og alder: I alt angiver 60,8 % af befolkningen i alderen 60 år eller derover, at de har gode kommunikationsfærdigheder. Det gælder for 54,0 % blandt mænd og 66,6 % blandt kvinder. Andelen med gode kommunikationsfærdigheder falder med stigende alder. Uddannelse: Forekomsten af personer med gode kommunikationsfærdigheder stiger med stigende uddannelsesniveau. Således stiger forekomsten fra 53,4 % i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau til 73,0 % i gruppen med en lang videregående uddannelse. I gruppen med en kort uddannelse er forekomsten 60,2 %. Samlivsstatus: Forekomsten af personer med gode kommunikationsfærdigheder er lavere blandt samlevende end blandt gifte. Etnisk baggrund: En mindre andel blandt personer med ikke-vestlig baggrund (46,3 %) har gode kommunikationsfærdigheder end blandt personer med dansk (61,1 %) eller anden vestlig (62,2 %) baggrund. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der en lavere forekomst af personer med gode kommunikationsfærdigheder i Region Syddanmark. Udvikling: I perioden 1987 til 2000 stiger forekomsten af personer med gode kommunikationsfærdigheder, mens den falder fra 2000 til Forekomsten af denne indikator vurderes at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og derfor er 2010 ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Andel med gode kommunikationsfærdigheder blandt 60-årige eller derover Procent %