Ideelle organisationer Ideelle organisationer er foreninger eller fonde, der arbejder for formål, der er almennyttige eller alment velgørende. Som eksempler kan nævnes: AIDS-Fondet Alzheimerforeningen Amnesty International Blå Kors Danmark BØRNEfonden CARE Danmark Danmarks Naturfredningsforening Dansk Blindesamfund Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors Den danske Diakonissestiftelse Dyrenes Beskyttelse Dyreværnet - Værn for Værgeløse Dyr Familier med kræftramte børn Folkekirkens Nødhjælp Frelsens Hær Gigtforeningen Hjerteforeningen Høreforeningen Kattens Værn Kofoeds Skole Kræftens Bekæmpelse Læger uden Grænser Mission Afrika Muskelsvindfonden Mødrehjælpen Operation Dagsværk PsykiatriFonden Red Barnet 264 (www-adresse på vej)
Rådet for Større Færdselssikkerhed Scleroseforeningen SOS-Børnebyerne Spedalskhedsmissionen UNICEF WWF Verdensnaturfonden Ældre Sagen De nævnte eksempler udgør et pænt antal, men repræsenterer alligevel kun et lille udvalg fra SKAT s liste over organisationer, der er godkendt til at modtage gaver, som giveren kan trække fra i skat. Det er der i alt 898 store landsdækkende organisationer, der kan, og hertil kommer et ukendt men stort antal lokale organisationer. Antallet af ideelle organisationer er enormt, og det rejser et naturligt spørgsmål: Hvem skal man støtte? Hvem skal man støtte? Der er muligvis enkelte organisationer, der er så uerfarne med hjælpearbejde, at de gør mere skade end gavn, og disse organisationer skal man naturligvis helst undgå at støtte. Men ellers kan det være vanskeligt at vælge. Hvordan vælger man for eksempel mellem Scleroseforeningen og Hjerteforeningen? Eller mellem hjerteforeningen og Dansk Røde Kors? Hvilket formål er vigtigst? Og hvem arbejder mest effektivt? Valget er så at sige umuligt, og det ideelle ville være, hvis man kunne støtte alle organisationerne på én gang, men det er vel også umuligt? Nej, ikke nødvendigvis. Man kan gavne alle bladene på et træ, hvis man gøder den jord, træet står i, og på samme måde burde man kunne gavne alle almennyttige organisationer på én gang ved at skabe et tillidsbaseret samfund. Samtlige løsninger, der er nævnt i denne bog, vil utvivlsomt forøge danskernes overskud og lyst til at bidrage, og i denne sammenhæng bør den sociale valuta fremhæves. (www-adresse på vej) 265
Den sociale valuta er nok det mest konkrete eksempel på en løsning, der kan gavne alle eller næsten alle almennyttige organisationer, der er afhængige af frivilligt arbejde. Organisationerne kunne bruge timekroner til at anerkende frivillige for deres indsats. Mange ville muligvis afvise betalingen eller forære den til de trængende, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste ligger i anerkendelsen, der ville styrke lysten til at bidrage. Den sociale valuta kunne blive en saltvandsindsprøjtning til frivilligt arbejde, og der ligger også en anden støtte til mange af organisationerne gemt i den sociale valuta. Prøv for eksempel at se tilbage på beskrivelserne af Time Dollar- og PEN-systemerne, som fik naboer til at komme hinanden mere ved, hvilket angiveligt forøgede sundheden. Erfaringerne fra disse projekter bekræftede erfaringerne fra byen Roseta, hvor hjerte-kar-problemerne var halveret. Der er næppe tvivl om, at for eksempel Hjerteforeningen kunne blive en af de store vindere i et tillidsbaseret samfund, og det samme kunne gælde også for andre sygdoms- og fattigdomsbekæmpende organisationer, der ikke alene kunne få større økonomisk støtte og flere frivillige men også en direkte virkning på selve deres formål. En fælles sag Alt i alt er den almennyttige sektor en oplagt allieret til et tillidsbaseret samfund. Organisationerne kunne for eksempel sende særtryk af udvalgte kapitler fra denne bog til deres bidragydere. Det ville vise bidragyderne, at de organisationer, der gjorde det, i særlig grad var værd at støtte, fordi man derved ville støtte både sagen og samfundet. Almennyttige organisationer kunne også opbygge større social kapital internt i deres organisationer som beskrevet i kapitlet om tillidsskabende ledelse. Derved kunne organisationerne givetvis i endnu højere grad fungere mere effektivt med 266 (www-adresse på vej)
lavere administrationsomkostninger og derved tiltrække yderligere sympati og støtte. Som en tredje mulighed kunne organisationerne opmuntre deres frivillige ved at udstede taknemmelighedsbreve og på den måde gøre det sandsynligt, at en social valuta bliver en del af fremtiden. Almennyttige organisationer Støtte Et varmt og venligt samfund USamarbejde om at skabe et varmere og venligere samfund dsende særtryk Opbygge social kapital Taknemmelighedsbreve * Af hensyn til risikoen for inflation udstedes taknemmelighedsbreve kun i aftalte antal og kun til at belønne direkte hjælpsomhed overfor et andet menneske og altså ikke til at belønne for eksempel indsamling af rigtige kroner og ører med raslebøsser. Det sidste ville (www-adresse på vej) 267
Illustrationen på foregående side viser, hvordan almennyttige organisationer kunne hjælpe et tillidsbaseret samfund på vej på flere måder og samtidig gavne både deres bidragydere, deres frivillige og den almennyttige sektor som helhed. Hvis du allerede støtter en eller flere almennyttige organisationer, kunne du supplere din støtte med at give lederne et eksemplar af denne bog. Det kunne givetvis forøge værdien af din øvrige støtte, hvis et eller flere af de nævnte forslag blev gennemført. 268 (www-adresse på vej)