Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer"

Jesper Jeppesen
8 år siden
Visninger:

1 Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation

2 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret 2014 igangsat et innovationsprojekt for at skabe mere lighed i sundheden. Mange danskere lever rigtig sundt og har et godt og langt liv, men en voksende gruppe i Danmark oplever mere sygdom, mindre trivsel og kortere levetid. Vi er derfor nødt til at tænke nyt og gøre noget andet end vi plejer. Derfor har Høje-Taastrup Kommune kastet sig ud i et innovationsprojekt, hvor vi tænker ud af boksen og tænker sundhed på nye måder. Ønsket med innovationsprojektet er at komme med nye løsninger ved at inddrage borgere, medarbejdere, politikere, organisationer, foreninger, virksomheder, fonde, andre offentlige institutioner og andre interesserede. Som kommune bærer vi en del af ansvaret for at ændre på uligheden i sundhed, men vi kan ikke gøre det alene. Det kræver nye måder at samarbejde på, nye partnere og nye måder at sætte viden om problemstillingen i spil på. Forandring sker indefra Som første skridt i innovationsprojektet har vi lavet research af den nyeste forskning og interviews med borgere, medarbejdere, sundhedsprofessionelle og politikere. Og unge i kommunen har udfyldt logbøger. Det har igangsat tanker og refleksioner i organisationen og blandt de sundhedsprofessionelle og politikere, som har været med til at kickstarte forandringsprocessen. Innovationsprojektet arbejder ud fra WHO s definition af sundhed: Sundhed er en ressource og en robusthed til at magte livets udfordringer. Sundhed involverer hele personens livsverden fysiske, psykiske og sociale forhold. Helbred knytter sig til den biologiske krop og fravær af sygdomme er man syg eller rask. (WHO) Dette blev også understøttet i interviews med f.eks. borgere: Sundhed er at føle velvære. Sundhed handler om at være ude i luften og opleve noget. Sundhed er også det der sker oppe i hovedet. Sundhed er at være fysisk aktiv og spise sundt. (Borgere i Høje-Taastrup Kommune)

3 De tre temaer Videnindsamlingen har udmøntet sig i tre temaer, som innovationsprojektet arbejder ud fra. Relationer og fællesskab Tidlig indsats Sund adfærd og motivation

4 Relationer og fællesskab Sundhedsprofilen fra 2013 peger på, at ca. hver femte borger i Høje-Taastrup har svage sociale relationer det svarer til ca borgere. Der er en sammenhæng mellem svage sociale relationer og et dårligt helbred og sygelighed. Der er uklarhed om årsagsvirkningsforholdet, da man ikke ved, om et dårligt helbred medfører et mindre overskud til at knytte relationer til andre mennesker, eller om svage relationer medfører en øget risiko for et dårligt helbred. Samtidig viser forskning og erfaringer fra Sundhedsprojektet i Gadehavegård, at tillidsfulde og meningsfulde relationer kan være afgørende for motivationen for at leve et sundt liv at have det godt både fysisk og psykisk. Så hvordan kan vi arbejde på at få skabe flere og mere tillidsfulde relationer kommune og borger imellem og blandt borgere? Derfor er Relationer og fællesskaber et af de tre temaer, som innovationsprojektet arbejder med. Det som fungerer, er at skabe sociale relationer og kontakt omkring aktiviteterne når de først er startet et sted, så kan vi høre og se, at de begynder også at blive mere aktive i andre aktiviteter. En af aktiviteterne er f.eks. Natteravnene altså en aktivitet, hvor de også gør noget for andre, de får overskud. Vi oplever, at når de først har opnået én livsstilsændring giver det mod til at arbejde med noget andet. De får opbygget social kapital og ser verden på en ny måde. Mennesker vil gerne gøre noget for andre, hvis de har overskuddet (Gadehavegård) En borger fortæller, hvilken betydning relationer har ift. et projekt i Gadehavegård. Vi snakker sammen og hjælper hinanden, hvis vi har lært noget nyt, som alle ikke havde forstået helt. Vi går hjem og fortæller det, vi har lært til vores mand og børn. (Borger i evaluering af diabetes café, Gadehavegård).

5 Tidlig indsats Hvis vi imødekommer borgernes udfordringer, før de vokser sig store, kan vi give borgerne bedre mulighed for at mestre deres eget liv. Samtidig kan en tidlig indsats mindske borgernes behov for sundhedssystemet. Tidlig indsats skal altså også forstås som en rettidig indsats. Det involverer både forebyggende og sundhedsfremmede arbejde, som forsøger at imødekomme fremtidige udfordringer. Det er nødvendigt med en tidlig indsats, hvis man skal skabe mere lighed i sundhed. Det andet tema for innovationsprojektet handler derfor om at skabe en tidlig, rettidig og helhedsorienteret indsats. Hvor forebyggelsesarbejdet har til formål at forhindre en bestemt situation, har sundhedsfremmearbejdet for øje at give borgerne viden om og kompetencer til at mestre deres eget liv. Det er for sent at gøre noget ved uligheden i sundhed, når man er nået til sygehuset. Ulighed i sundhed skabes alle mulige andre steder end i sundhedsvæsenet det er bare der problemet ender. (WHO) De unge bliver voldsomt motiveret, når der kommer et barn. Børn er jo for dem vigtige. Vi finder dem ikke på et andet tidspunkt i livet, hvor de er mere motiverede for at gøre et eller andet. Det er nu eller aldrig. Det er der, vendepunktet skal ske for dem. (Familiens Hus)

6 Sund adfærd og motivation Kampagner, oplysninger og gode råd om sund adfærd har de sidste mange år præget sundhedsindsatsen, Der har også været igangsat konkrete indsatser som fx madlavningskurser, rygestop kurser og motionstilbud. Men faktum er, at det ikke har ændret på uligheden, da det ofte er de mest ressourcestærke, der profiterer af kampagner og de traditionelle indsatser. Derfor er det nødvendigt at komme op med nye og alternative ideer og tiltag, der kan gøre borgerne mere fysisk aktive og gøre den sunde kost til det naturlige valg. Det tredje tema for innovationsprojektets arbejde handler derfor om borgernes motivation og adfærd. Dem vi kalder sårbare har ressourcer, de kan noget, men det er noget andet, end det vi normalt ser som ressource [ ] Det handler om en nuanceret tilgang. (sundhedsplejerske) Ofte tager vi udgangspunkt i os selv, og så sætter vi barren for højt. Vi skal ramme dem, der hvor de er. (Byrådsmedlem i Kommunen) Jeg har ikke mødt en eneste ung, der ikke vil have en uddannelse. Jeg har mødt rigtig mange unge, for hvem det er krop umuligt, og de fejler og bumler rundt, men de vil gerne. De vil forsørge deres børn, og de har en ide om, at det skal de. Men der er mange forhindringer. Mange har f.eks. heller ikke et sted at bo. Hvordan skal de så kunne overskue sundhed? De lever i hvert fald nogle stressede liv. (Medarbejder i Familiens hus).

7 Ikke alle er lige for sundheden Ulighed i sundhed handler om, at menneskers sociale baggrund og deres indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau mv. har afgørende betydning for deres helbred og deres sundhed. I en kommune som Høje-Taastrup betyder det, at borgerne ikke har lige betingelser for at leve et godt og sundt liv. Forskning viser, at de sociale faktorer er så stærke, at uanset om gymnasielæreren og den ufaglærte lever nøjagtigt lige sundt, vil der stadig være en ulighed i deres sundhedstilstand. Undersøgelser viser, at den ufaglærte oftest vil have et dårligere helbred, og at hvis de begge bliver syge, er det den ufaglærte, der bliver mest syg. Endvidere er det gymnasielæreren, som vil leve længst. Professor Finn Diderichsen har undersøgt, hvad der har betydning for udvikling af ulighed i sundhed, og det er et komplekst felt med mange faktorer. Det er forhold som: Børns tidlige kognitive, sproglige, motoriske og sociale udvikling Uddannelsesniveau Tilknytning til arbejdsmarkedet Indtægt Miljøpåvirkninger (forurening) og bolig Arbejdsmiljø Sociale netværk kontakt til venner og familie osv. Evnen til at navigere i sundhedssystemet og mange flere. Uanset hvad den dårlige helbredstilstand skyldes, så er det sikkert og vidst, at denne ulighed i sundhed går i arv. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i denne viden, der er på området om, at borgere med færre ressourcer har andre vilkår for at tage imod sundhedsbudskaber. De har langt vanskeligere ved at ændre adfærd. De traditionelle indsatser virker nemlig kun på dem, der i forvejen har overskuddet til at leve sundt.

8 Vi skal vende tingene på hovedet - sammen Ved at bruge innovation som et redskab til at vende tingene på hovedet og komme op med nytænkende og nyskabende ideer ud fra de tre ovenstående temaer, kan vi sammen skabe mere lighed i sundhed for alle borgere i Høje-Taastrup Kommune. Det er et arbejde, som involverer borgere, kommunen, foreninger, organisationer og virksomheder. Du kan læse hele vidensrapporten og mere om innovationsprojektet på

Relaterede dokumenter

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.