Retten til frit at færdes og opholde sig i EU's medlemslande for unionsborgere og deres familie



Relaterede dokumenter
Retten til at færdes. og opholde sig frit i Europa. En vejledning om dine rettigheder som unionsborger. Europa-Kommissionen

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 12, 18, 40, 44 og 52,

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-bekendtgørelsen) 1

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1)

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.

Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Kapitel 1 Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis til hovedpersoner

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

EØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB

Europaudvalget EU-note - E 27 Offentligt

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Ønsker du at arbejde i et andet EU-land? Hvad er dine rettigheder! Ajourført version 2007

EØS-rEglErnE og medlemskab

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Behandling af ansøgninger om familiesammenføring til danske statsborgere, der anvender retten til fri bevægelighed efter EF-traktaten

Ansættelse af udlændinge

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Vejledning om et særligt sundhedskort

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

RÅDETS DIREKTIV 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring

*** UDKAST TIL HENSTILLING

I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, fastsættes: Avocat/Advocaat/Rechtsanwalt

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/08

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

EØS-rEglErnE og dagpenge

Efterløn med til udlandet

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Vejledning om legitimation

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Europaudvalget 2001 KOM (2001) 0257 Offentligt

Notat om tilvalg af Rom III-forordningen

ophold 7107/15 KHO/gj DGD 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE)

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

Europaudvalget EUU alm. del E 23 Offentligt

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Generelle oplysninger om respondenten

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

12097/15 KHO/ks DGD 1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) 12097/15. Interinstitutionel sag: 2015/0197 (NLE)

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

(Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER RÅDET

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

EØS-REGLERNE OG EFTERLØN

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Folketingets Udvalg for Udlændingeog Integrationspolitik Folketinget Christiansborg 1240 København K.

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0645 Offentligt

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med hensyn til gensidighedsmekanismen

I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

3. Krav ved overgang til

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Bruxelles, den COM(2015) 482 final ANNEX 1 BILAG

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

under henvisning til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, særlig artikel 12,

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

RÅDETS DIREKTIV 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

UDKAST TIL UDTALELSE

Transkript:

Retten til frit at færdes og opholde sig i EU's medlemslande for unionsborgere og deres familie Vejledning om rettighederne i direktiv 2004/38/EF Kapitel 1 Unionsborgerskab Unionsborgerskab Borgerne i EU er kernen i det europæiske projekt, og et unionsborgerskab giver en række betydningsfulde rettigheder, herunder retten til at stemme og opstille som kandidat til kommunevalg og Europa-Parlamentsvalg i den medlemsstat, hvor man bor. Unionsborgerskabet erstatter ikke statsborgerskabet, men giver yderligere rettigheder. Unionsborgerskabet giver også unionsborgeren en personlig ret til frit at færdes og bosætte sig i EU. For den enkelte borger er denne ret en af de mest synlige fordele ved et forenet Europa. Der er allerede 7 millioner unionsborgere, som har benyttet sig af den, og som i dag bor i en anden medlemsstat end deres hjemland. Mange rejser regelmæssigt til andre medlemsstater i forretningsøjemed eller som turist og nyder godt af en hurtig grænsekontrol eller slet ingen kontrol. Unionsborgerskabet giver derfor alle unionsborgere konkrete fordele!

Gældende EU-ret Retsgrundlaget er direktiv 2004/38/EF 1 (i det følgende blot omtalt som direktivet). Det trådte i kraft den 30. april 2006 og erstattede en broget blanding af ni direktiver og en forordning, som var vedtaget i perioden fra 1964 til 1993. I direktivet kodificeres og revideres de eksisterende EU-retsakter for at forenkle og styrke retten til fri bevægelighed og ophold for alle unionsborgere og deres familiemedlemmer. Unionsborgernes ret til familiesammenføring udvides til også at omfatte registrerede partnere under visse betingelser, og familiemedlemmer får selvstændige rettigheder i tilfælde af, at unionsborgeren dør eller forlader værtslandet, eller at ægteskabet eller det registrerede partnerskab opløses. Med direktivet får man som unionsborger også en ny rettighed, nemlig retten til tidsubegrænset ophold. Endelig begrænser direktivet medlemsstaternes muligheder for at nægte en person at udøve sin opholdsret af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Direktivet skal som alle andre direktiver omsættes til national lovgivning. Medlemsstaterne har derfor deres egne nationale retsakter, som stemmer overens med direktivets bestemmelser. Praktisk vejledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvad man har ret til, når man færdes i EU, og at give praktiske oplysninger. Kapitel 2 Hvem kan færdes frit? Unionsborgere og deres familiemedlemmer Hvem nyder godt af retten til frit at færdes og opholde sig i EU? Hvem nyder godt af retten til frit at færdes og opholde sig i EU? Har man kun denne ret som unionsborger eller gælder den også ens russiske ægtefælle? Og hvad hvis man skal passe sin alvorligt syge bedstefader fra Brasilien? Den personkreds, der er omfattet af direktivet, er temmelig bred og omfatter ikke bare unionsborgere, men også deres familiemedlemmer. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.

Familiemedlemmer kan således uanset deres nationalitet ledsage eller slutte sig til en unionsborger, som færdes eller opholder sig i en anden medlemsstat, end der hvor han er statsborger. Denne ret gælder, uanset om de tidligere har opholdt sig i en anden medlemsstat. Hvad forstås ved en unionsborger? Hvad forstås ved et familiemedlem? En unionsborger er en person, som er statsborger i en medlemsstat. Hvis man har dobbelt statsborgerskab, er man unionsborger, når blot man har statsborgerskab i én af EU's medlemsstater. Ved familiemedlem forstås ifølge direktivet: ægtefælle ægtefællen registreret partner den registrerede partner, som der er indgået registreret partnerskab med i henhold til loven i en medlemsstat. Den registrerede partner har dog kun ret til at ledsage eller slutte sig til sin partner i de medlemsstater, som sidestiller registreret partnerskab med ægteskab efterkommere direkte efterkommere (dvs. børn, børnebørn...) af unionsborgeren, ægtefællen eller den registrerede partner, og som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af unionsborgeren slægtninge i opstigende linje slægtninge i direkte opstigende linje (dvs. forældre, bedsteforældre...) til unionsborgeren, ægtefællen eller den registrerede partner. Disse familiemedlemmer nyder godt af rettighederne i direktivet, såfremt de ledsager eller slutter sig til unionsborgeren, og medlemsstaterne kan ikke indskrænke deres rettigheder efter forgodtbefindende. Hvad med øvrige familiemedlemmer? Værtslandet skal lette indrejse og ophold for øvrige familiemedlemmer såsom søskende, fætre, kusiner, tanter, onkler og andre slægtninge, hvis disse forsørges af unionsborgeren eller er medlemmer af dennes husstand, eller hvis de på grund af alvorlige helbredsmæssige årsager er afhængige af dennes personlige pleje. Det samme gælder for unionsborgerens forældre eller for dennes børn, som er fyldt 21 år, hvis de er en del af husstanden.

og partnere? Øvrige familiemedlemmers opholdsret I de medlemsstater, hvor det registrerede partnerskab ikke sidestilles med ægteskab, har den registrerede partner samme rettigheder som øvrige familiemedlemmer. Det samme gælder unionsborgerens partner, såfremt det kan dokumenteres, at der er tale om et fast forhold. Ved partnerskab forstås parforhold mellem personer af samme eller modsat køn og forhold mellem personer, der reelt lever sammen (de facto parforhold), såsom papirløst ægteskab. Gruppen af øvrige familiemedlemmer og partnere har ikke automatisk ret til at ledsage eller slutte sig til unionsborgeren i henhold til EU-retten, idet deres rettigheder afhænger af den enkelte medlemsstat. De har ret til lettere at få indrejse og ophold, og værtslandet bør anerkende deres status som unionsborgerens reelle familiemedlem og behandle dem på samme måde som de andre familiemedlemmer. Medlemsstaten har derfor pligt til at foretage en nøje undersøgelse af deres personlige omstændigheder, og hvis personer i denne gruppe får afslag på en anmodning om indrejse eller ophold, skal dette begrundes skriftligt, og afgørelsen kan appelleres. Kapitel 3 Retten kan udøves i EU... i Island, Liechtenstein og Norge... og i Schweiz! Hvor kan retten til frit at færdes og opholde sig udøves? Retten til frit at færdes og opholde sig kan udøves i alle EU's medlemsstater. Det gælder også Azorerne, Madeira (Portugal), Ålandsøerne (Finland), De Kanariske Øer, Ceuta og Melilia (Spanien) og Frankrigs oversøiske departementer. Det gælder også Gibraltar. Det gælder ikke Kanaløerne, Isle of Man, Færøerne eller oversøiske lande og territorier. Så snart direktivet er blevet indarbejdet i EØS-aftalen får statsborgere i Island, Liechtenstein og Norge en tilsvarende ret til frit at færdes og opholde sig i kraft af deres deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Allerede i dag er det muligt frit at færdes og opholde sig i disse tre lande, men de nye rettigheder i direktivet, såsom retten til permanent ophold, gælder endnu ikke i disse lande. Direktivet gælder ikke i forhold til Schweiz. Som unionsborger kan man dog frit færdes og opholde sig i Schweiz i henhold til aftalen mellem EF og Schweiz om fri bevægelighed for personer og protokollen fra 2004. Rettighederne er dog mere begrænsede end de rettigheder, man har i henhold til direktivet.

Kapitel 4 Grænsepassage Nationalt identitetskort eller pas Hvis man har mistet eller glemt sit pas eller identitetskort? Hvilke regler gælder familiemedlemmerne? Indrejsevisum Grænsepassage Hvilke papirer skal man have for at kunne passere grænsen til en anden medlemsstat? Det eneste, der kræves for at passere en grænse, er et gyldigt identitetskort eller et pas. Direktivet foreskriver, at medlemsstaterne skal udstede og forny identitetskort eller pas til deres statsborgere, der udtrykkeligt angiver indehaverens statsborgerskab, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. Der er ingen krav om, at identitetskortet skal have et maskinlæsbart felt, eller at passet skal være gyldigt i mindst 3 måneder. Det er tilstrækkeligt at rejsedokumentet er gyldigt. Medlemsstaten kan heller ikke stille krav om, at det skal være et pas, eller at det skal være et identitetskort. Som unionsborger har man ret til selv at vælge, hvilken form for rejsedokument, man ønsker at benytte, og denne ret kan ikke indskrænkes. Der er ingen visumpligt. Skulle man have glemt at medbringe sit identitetskort eller sit pas, kan man ikke blive afvist af grænsevagten uden først at have fået mulighed for at skaffe dokumenterne eller få dem bragt. Hvis man på anden måde kan bevise, hvem man er, og hvor man er statsborger, og derved at man er omfattet af retten til frit at færdes og opholde sig i det pågældende land, er det også tilstrækkeligt. Hvis unionsborgerens familiemedlemmer også er unionsborgere, gælder de samme regler. Familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat (familiemedlemmer fra lande uden for EU), har ret til indrejse i værtslandet, hvis de har et gyldigt pas. Hvis de kommer fra bestemte lande, som er omfattet af visumpligt, kan der dog være krav om visum. De lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum, er opført på en liste forordning (EF) nr. 539/2001 eller for Det Forenede Kongeriges og Irlands vedkommende i den nationale lovgivning. Medlemsstaterne skal give unionsborgerens familiemedlemmer mulighed for at erhverve de påkrævede visa. Visum skal udstedes gratis hurtigst muligt og efter en hasteprocedure. Medlemsstaterne kan ikke fremsætte krav om familievisum eller opholdsvisum, men kun om indrejsevisum.

Dokumentationskrav ved ansøgning om visum Pas og visum Opholdskort = ingen visum Familiemedlemmer fra lande uden for EU har ret til indrejse, hvis de har familiemæssig tilknytning til en unionsborger. I alle medlemsstater kan konsulatet bede om deres pas og om dokumentation for deres familiemæssige tilknytning til en unionsborger, såsom vielsesattest, fødselsattest og bevis for forsørgelse. En unionsborgers familiemedlemmer kan ikke afkræves dokumentation i form af rejsedokumentation, ansættelseskontrakt, lønsedler, bankkontoudtog, bevis for logi og underhold eller helbredsattest. En unionsborgers familiemedlemmer kan ikke automatisk afvises ved grænsen med den begrundelse, at de ikke har et gyldigt pas eller eventuelt et indrejsevisum, så længe de på anden måde kan dokumentere, hvem de er, og hvilken tilknytning de har til unionsborgeren, og derved at de er omfattet af retten til frit at færdes og opholde sig i det pågældende land. Hvis man har et gyldigt opholdskort, der er udstedt af én af medlemsstaterne, er man som familiemedlem fritaget fra visumkravet i samtlige medlemsstater. Schengen-regler En mere fordelagtig behandling for unionsborgerne De ovenfor nævnte regler om grænsepassage tilsidesætter ikke Schengen-reglerne, som giver en mere fordelagtige behandling, idet grænsekontrollen helt er afskaffet ved EU's indre grænser. Afskaffelsen af grænsekontrollen betyder, at man ikke længere skal vise pas eller identitetskort for at krydse grænsen mellem Schengenlandene. Man skal dog altid have et pas eller identitetskort på sig, da retten til indrejse og ophold er betinget af, at man kan forevise et af dokumenterne.... og for deres familiemedlemmer Schengen-området Hvis unionsborgerens familiemedlemmer også er unionsborgere, gælder de samme regler. Hvis unionsborgeren har familiemedlemmer fra lande uden for EU, kan de rejse ind i Schengen-området med et indrejsevisum, hvis der er visumpligt, jf. ovenfor, og derefter frit rejse i området, da grænsekontrollen ved de indre grænser er afskaffet. Schengen-området omfatter i dag 13 EU-medlemsstater (Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Grækenland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Sverige) samt Norge og Island.

De 12 nye EU-medlemsstater (Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien) er endnu ikke fuldgyldige medlemmer af Schengenområdet, eftersom grænsekontrollen mellem dem og Schengenområdet opretholdes, indtil Det Europæiske Råd beslutter, at betingelserne for at ophæve den er opfyldt. Det Forenede Kongerige og Irland er ikke med i Schengen-området, da man i disse lande har valgt at opretholde grænsekontrollen over for de andre medlemsstater. Kapitel 5 Retten til ophold i op til tre måneder Hvad er ens rettigheder, når man først har passeret grænsen? Opholdsret i op til 3 måneder Som unionsborger har man ret til at opholde sig i værtslandet i en periode på op til tre måneder uden at skulle opfylde andre betingelser eller formaliteter end kravet om at have et gyldigt identitetskort eller pas. Det er underordnet, om man er der for at arbejde, studere eller blot som turist. Et gyldigt identitetskort eller pas er alt, hvad man har brug for. Familiemedlemmer fra lande uden for EU, som ledsager eller slutter sig til en unionsborger, har ret til at opholde sig hos denne, når blot de har et pas. Jobsøgere får særbehandling EF-Domstolen har bekræftet, at unionsborgere uden videre har ret til at opholde sig i en periode på seks måneder og endda længere, hvis de fortsat søger arbejde i værtslandet og har en reel chance for ansættelse. Anmeldelse af tilstedeværelse Anmeldelse af tilstedeværelse Man kan som unionsborger eller dennes familie blive bedt om at anmelde sin tilstedeværelse inden for en rimelig frist efter ankomsten. Herved får de offentlige myndigheder i værtslandet oplysning om, hvordan befolkningen flytter inden for landets grænser. Pligten til at anmelde sin tilstedeværelse har dog ingen betydning for retten til ophold. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, om der skal være pligt til at anmelde sin tilstedeværelse.

Hvad sker der, hvis man ikke anmelder sin tilstedeværelse? Hvis man som unionsborger eller som familiemedlem ikke overholder kravet om at anmelde sin tilstedeværelse, kan man idømmes sanktioner, der skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som ikke må indebære forskelsbehandling. Man kan under ingen omstændigheder blive udvist, fordi man ikke har overholdt reglen. Kapitel 6 Kategorier af unionsborgere Arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og tjenesteudbydere En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende kan bevare sin status Studerende...... og andre personer, der ikke er erhvervsaktive Retten til at opholde sig i over tre måneder og op til fem år Ifølge direktivet er retten til ophold i mere end tre måneder underlagt visse betingelser. Som anført i kapitel 7 har man som unionsborger ret til tidsubegrænset ophold, når man har opholdt sig lovligt i landet i fem år i træk. I direktivet skelnes mellem forskellige kategorier af unionsborgere, afhængigt af i hvilken egenskab vedkommende opholder sig i værtslandet. Ifølge direktivet har arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende ret til opholde sig i et værtsland alene på betingelse af, at de er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Det samme gælder tjenesteudbydere. Nærmere oplysninger om overgangsordninger for arbejdstageres fri bevægelighed findes i kapitel 10. Som unionsborger bevarer man sin status som arbejdstager eller selvstændig, hvis man er blevet uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke, hvis det er behørigt konstateret, at man uforskyldt er blevet arbejdsløs, eller hvis man har påbegyndt en erhvervsuddannelse. Studerende skal være tilmeldt en institution, der er godkendt eller som finansieres af værtslandet, med det hovedformål at følge en uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, de skal være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, og de skal ved en erklæring eller på tilsvarende måde efter eget valg godtgøre over for den relevante nationale myndighed, at de råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og deres familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtslandets sociale system. Andre ikke-erhvervsaktive personer skal også råde over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og deres familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtslandets sociale system (men i deres tilfælde er en erklæring ikke tilstrækkelig), og de skal være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.

Familiemedlemmers rettigheder Unionsborgerens familiemedlemmer, som er defineret i kapitel 2, har uanset nationalitet ret til at opholde sig hos unionsborgeren, hvis vedkommende opfylder ovennævnte betingelser. Undtagelser for studerende Der gælder dog en undtagelse for studerendes familiemedlemmer, idet kun den studerendes ægtefælle, registrerede partner og de efterkommere, som forsørges af den studerende, automatisk har opholdsret. Den studerendes øvrige familie, såsom forældre, har kun ret til lettere at få indrejse. Administrative formaliteter Pligten til at lade sig registrere Ophold på over tre måneder Bevis for registrering og ansøgningsfrist Opholdstilladelsen er afskaffet Dokumentationskrav Som unionsborger kan man blive bedt om at lade sig registrere hos myndighederne, hvis man skal opholde sig i værtslandet i mere end tre måneder. Som tidligere nævnt vælger medlemsstaterne selv, om de vil forlange, at unionsborgeren lader sig registrere. Hvori består en registrering? Kun ved ophold på mere end tre måneder kan man blive bedt om at lade sig registrere, hovedsageligt for at myndighederne i værtslandet kan sikre sig, at betingelserne for opholdsretten er opfyldt. Det er den enkelte medlemsstat, der fastsætter registreringsfristen, som dog skal være på mindst tre måneder regnet fra ankomstdatoen. Når man forelægger de fornødne dokumenter for den pågældende nationale myndighed, udsteder den straks et bevis for registrering, som indeholder oplysninger om navn, adresse og udstedelsesdato. Med direktivet er opholdstilladelsen for unionsborgere blevet afskaffet. Beviset for registrering, som afløser opholdstilladelsen, skal udstedes efter en langt hurtigere procedure og afspejler i højere grad, at unionsborgernes opholdsret er nedfældet i traktaten og ikke i medlemsstaternes nationale lovgivning. De dokumenter, man kan blive bedt om fremvise, afspejler ovenstående betingelser. Identitetskort eller pas Man kan blive anmodet om at fremvise et gyldigt identitetskort eller pas.

Afhængigt af i hvilken egenskab man udøver sin ret til frit at færdes og opholde sig, skal man fremlægge bevis for, at man opfylder de betingelser, der er knyttet til opholdsretten for den pågældende kategori. for arbejdstagere for selvstændige erhvervsdrivende for studerende for andre Hvad er tilstrækkelige midler? Hvad gælder for familiemedlemmer? Hvis de selv er unionsborgere Arbejdstagere skal fremlægge en bekræftelse på ansættelse fra arbejdsgiveren eller et ansættelsesbrev. Selvstændige erhvervsdrivende skal fremlægge bevis for, at de udøver selvstændig erhvervsvirksomhed. Studerende skal fremlægge bevis for, at de er tilmeldt en anerkendt institution og omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, samt en erklæring eller tilsvarende dokumentation efter eget valg, som viser, at de har tilstrækkelige midler til ikke at være en byrde for det sociale system i værtslandet. Andre ikke-erhvervsaktive personer skal fremlægge bevis for, at de er omfattet af en forsikring, der dækker samtlige risici, og at de har tilstrækkelige midler til ikke at være en byrde for det sociale system i værtslandet. Der er ikke et bestemt beløb, som medlemsstaterne kan kræve som værende "tilstrækkelige midler". Beløbet må under ingen omstændigheder være højere end det niveau, der giver værtslandets egne statsborgere mulighed for at modtage sociale ydelser, eller højere end den laveste sociale pension, der udbetales i værtslandet. De retlige vilkår for unionsborgerens familiemedlemmer afhænger af, om de selv er unionsborgere. Hvis de selv er unionsborgere, vil de få et bevis for registrering på forevisning af et gyldigt identitetskort eller pas, unionsborgerens bevis for registrering eller i mangel heraf enhver anden form for bevis for, at vedkommende opholder sig i værtslandet, et dokument, der dokumenterer slægtsforholdet eller det registrerede partnerskab, samt dokumentation for, at den pågældende unionsborger i givet fald forsørger dem. Hvis der er tale om familiemedlemmer, der blot har ret til lettere indrejse og ophold, skal de forevise et dokument udstedt af myndigheden i deres oprindelsesland, hvoraf det fremgår, at de forsørges af unionsborgeren eller er medlem af dennes husstand, eller bevis for, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde til deres indrejse og ophold, eller at de og unionsborgeren har et fast forhold.

Hvis de ikke er unionsborgere Hvis de ikke selv er unionsborgere, vil de få et opholdskort, hvoraf det tydeligt fremgår, at de er familiemedlemmer til en unionsborger, på forevisning af et gyldigt pas, unionsborgerens bevis for registrering eller i mangel heraf enhver anden form for bevis for, at vedkommende opholder sig i værtslandet, et dokument, der dokumenterer slægtsforholdet eller det registrerede partnerskab, samt dokumentation for, at den pågældende unionsborger i givet fald forsørger dem. Hvis der er tale om familiemedlemmer, der har ret til lettere indrejse og ophold, skal de forevise et dokument udstedt af myndigheden i deres hjemland, hvoraf det fremgår, at de forsørges af unionsborgeren eller er medlem af dennes husstand, eller bevis for, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde til deres indrejse og ophold, eller at de og unionsborgeren har et fast forhold. Pligt til at ansøge om et opholdskort Opholdskort for disse familiemedlemmer Gebyrer må ikke føre til forskelsbehandling Der er tale om en personlig ret, og ikke en ret, der afhænger af medlemsstaten! Unionsborgerens familiemedlemmer, som ikke selv er unionsborgere, har pligt til at ansøge om et opholdskort, hvis de planlægger at opholde sig i landet i mere end tre måneder. Ansøgningsfristen må ikke være mindre end tre måneder regnet fra ankomstdatoen. Opholdskortet udstedes inden for seks måneder fra ansøgningsdatoen og er gyldigt i fem år regnet fra udstedelsesdatoen eller i den planlagte opholdsperiode, hvis denne er mindre end fem år. Der udstedes straks et bevis for ansøgningen. Alle dokumenter såsom bevis for registrering eller opholdskort skal udstedes gratis eller højst til den pris, som statsborgere i landet skal betale for tilsvarende dokumenter som f.eks. det nationale identitetskort. Som unionsborger har man en grundlæggende og personlig ret til at opholde sig i en anden medlemsstat i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Retten afhænger derfor ikke af, om man har overholdt de administrative procedurer. Det betyder, at man har opholdsret fra det øjeblik, man opfylder betingelserne, og at denne ret ikke afhænger af værtslandets beslutning. De dokumenter, man som unionsborger eller som dennes familiemedlemmer får af værtslandet, er således bare en anerkendelse af rettigheden. Hvis man undlader at lade sig registrere, eller ens familiemedlemmers opholdskort udløber, har man derfor stadig opholdsret, forudsat at man opfylder

betingelserne, og ens ophold kan ikke bringes til ophør på grund af dette administrative problem. Man kan dog pålægges sanktioner, som skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og ikke må indebære forskelsbehandling. Sanktioner Hvad sker der, hvis man ikke har ansøgt om et dokument? Har man pligt til at bære dokumentet på sig? Hvis man som unionsborger eller som familiemedlem ikke overholder kravet om at lade sig registrere eller ansøge om et opholdskort, kan man idømmes sanktioner, der skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som ikke må indebære forskelsbehandling. Man kan under ingen omstændigheder blive udvist, fordi man ikke har overholdt reglen. Medlemsstater kan kræve, at personer, der ikke er statsborgere, altid skal have deres bevis for registrering eller opholdskort på sig, og de kan kontrollere dette, forudsat at de også stiller krav til statsborgerne om at bære identitetskortet på sig. Sanktioner Hvis man ikke overholder kravet, kan værtslandet pålægge samme administrative sanktioner, som den pålægger sine egne statsborgere for ikke at bære identitetskortet på sig. Bevarelse af opholdsretten Hvordan bevarer man opholdsretten? Man må ikke ligge til det sociale system til last Som unionsborger og dennes familiemedlemmer har man opholdsret, så længe man opfylder betingelserne. Man kan miste sin ret, hvis man ikke længere arbejder eller mister sin status som arbejdstager, hvis man afslutter sine studier, eller hvis man ikke har tilstrækkelige midler til at dække opholdet. Opholdsretten er betinget af, at man har tilstrækkelige midler til ikke at ligge det sociale system i værtslandet til last under opholdet (hvis man f.eks. studerer eller ikke er erhvervsaktiv). Retten kan ophøre, hvis man bliver en byrde for det sociale system. Det betyder dog ikke, at man ikke kan anmode om sociale ydelser i værtslandet, hvis man har brug for det. Men det betyder, at værtslandet har lov til at undersøge, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, og at det, efter at have taget hensyn til opholdets varighed, de personlige forhold og til bistandsbeløbet, kan nå til den konklusion, at man er en urimelig byrde for det sociale system og derfor skal udvises. Man kan således ikke bare automatisk blive udvist, fordi man har gjort brug af det sociale system.

Konsekvenser af en udvisning Økonomisk aktive personer er undtaget Hvis man bliver udvist af overstående grunde, kan værtslandet ikke indføre indrejseforbud, og man kan således vende tilbage og udøve sin opholdsret, så snart man opfylder de tidligere nævnte betingelser. Som nævnt ovenfor gælder denne begrænsning ikke de kategorier af unionsborgere, hvor retten til ophold ikke er betinget af tilstrækkelige midler, såsom arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Bevarelse af familiemedlemmers opholdsret Familiemedlemmerne kan bevare deres opholdsret Deres ret er afledt af unionsborgerens ret De kan opnå en selvstændig opholdsret Hvis de selv er unionsborgere Hvis de ikke er unionsborgere Af hensyn til familielivet og i lyset af den betydning, EU-retten tillægger de grundlæggende rettigheder, giver direktivet under visse forudsætninger mulighed for, at unionsborgerens familiemedlemmer bevarer opholdsretten i tilfælde af unionsborgerens død, udrejse eller opløsning af den familiemæssige tilknytning (skilsmisse, omstødelse af ægteskabet eller opløsning af det registrerede partnerskab). Eftersom familiemedlemmernes ret til at ledsage eller slutte sig til unionsborgeren i værtslandet er afledt og afhængig af dennes ret til frit at færdes og opholde sig, vil unionsborgerens død, udrejse eller opløsning af den familiemæssige tilknytning have betydning for deres retsstilling i værtslandet. Ifølge direktivet kan man som familiemedlem fortsætte med at udøve sin opholdsret på visse betingelser. Man bevarer udelukkende opholdsretten på et personligt grundlag. Igen afhænger det af, om unionsborgerens familiemedlemmer selv er unionsborgere eller ej. Hvis de selv er unionsborgere, ændres deres opholdsret ikke, så længe de enten selv opfylder betingelserne for opholdsret (dvs. at de er enten tilhører kategorien af arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller kategorien af studerende og ikkeerhvervsaktive personer, der er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, og har tilstrækkelige midler), eller de er familiemedlem til en unionsborger, som opfylder disse betingelser (dvs. familiemedlemmer, der forsørges). Hvis de ikke selv er unionsborgere, ændres deres opholdsret ikke, hvis de enten selv opfylder betingelserne for opholdsretten eller, hvis de er familiemedlem til en person, der opfylder betingelserne. Derudover skal de opfylde nedenstående kriterier.

I tilfælde af unionsborgerens død eller udrejse Unionsborgerens død betyder ikke, at familiemedlemmer mister deres opholdsret, forudsat at de har opholdt sig i værtslandet som unionsborgerens familiemedlem i mindst et år inden vedkommendes død. Hvis unionsborgeren beslutter at forlade værtslandet, mister familiemedlemmerne opholdsretten. Skolesøgende børn og deres forældre Skilsmisse eller opløsning af registreret partnerskab Forældremyndighed over unionsborgerens børn eller ret til samvær Unionsborgerens død eller udrejse bør ikke få betydning for de rettigheder, som gælder for vedkommendes børn eller for den, der har forældremyndigheden over børnene, uanset deres nationalitet, så længe børnene er tilmeldt en uddannelsesinstitution og ikke har afsluttet deres studier. Unionsborgerens familiemedlemmer fra et land uden for EU kan opnå personlig opholdsret, hvis ægteskabet eller det registrerede partnerskab har varet i mindst tre år, herunder et år i værtslandet, inden skilsmisseproceduren indledes, eller det registrerede partnerskab opløses. Unionsborgerens familiemedlemmer fra et land uden for EU kan opnå en selvstændig opholdsret, hvis de som følge af en aftale mellem ægtefællerne eller en domstolsafgørelse har fået forældremyndigheden over unionsborgerens børn eller har ret til samvær, forudsat at domstolen har fastslået, at retten til samvær skal udøves i værtslandet. I tilfælde af en ret til samvær bevares opholdsretten så længe, samværet med et mindreårigt barn skønnes nødvendigt. Ofre for vold i hjemmet Familiemedlemmer opnår også en selvstændig opholdsret, hvis der er tale om særlige omstændigheder, f.eks. at det pågældende familiemedlem har været offer for vold i hjemmet, mens ægteskabet eller det registrerede partnerskab stadig bestod. Kapitel 7 Ret til tidsubegrænset ophold Ret til tidsubegrænset ophold Direktivet giver for første gang unionsborgeren og dennes familiemedlemmer ret til tidsubegrænset ophold. Hvordan erhverver man retten som unionsborger? Den eneste forudsætning for at få tidsubegrænset opholdsret som unionsborger er, at man har opholdt sig lovligt i værtslandet i fem år i træk. Der er også her tale om en ret, som man har i kraft af EU-retten.

Tilladt fravær Hvordan erhverver man retten som familiemedlem? En ubetinget ret Erhvervelse af retten inden 5 år Pensionsalder eller tidlig pensionering Vedvarende uarbejdsdygtighed Grænsearbejdstagere Et ophold betragtes ikke som afbrudt, hvis der er tale om midlertidigt fravær, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året, fravær af længere varighed på grund af værnepligt, eller ét fravær på højst tolv på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering på en anden medlemsstats område eller i et land uden for EU. Unionsborgerens familiemedlemmer, som lovligt har opholdt sig hos unionsborgeren i værtslandet i fem år, kan også få tidsubegrænset opholdsret. Familiemedlemmer, som har opnået en selvstændig ret til at opholde sig i værtslandet i tilfælde af unionsborgerens død, udrejse eller opløste familiebånd, kan også få ret til tidsubegrænset ophold på samme vilkår. Når man først har fået tidsubegrænset opholdsret, er den ikke betinget af, at man opfylder betingelserne i kapitel 6. Direktivet giver visse kategorier af unionsborgere og deres familie særligt fordelagtige vilkår. Som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende kan man i følgende tilfælde opnå tidsubegrænset opholdsret, inden der er gået fem år, på visse betingelser: Hvis man holder op med at arbejde, fordi man har nået pensionsalderen eller går på tidlig pension, og man har arbejdet i værtslandet i mindst de 12 foregående måneder, og man har opholdt sig i landet i over tre år i træk. Hvis loven i værtslandet ikke giver visse kategorier af selvstændige erhvervsdrivende ret til at gå på pension på grund af alder, skal vedkommende være fyldt 60 år. Hvis man ikke længere arbejder i værtslandet, fordi man vedvarende er erklæret uarbejdsdygtig, forudsat at man har opholdt sig uafbrudt i værtslandet i over to år. Hvis man er blevet uarbejdsdygtig som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, bortfalder betingelsen om, at man skal have opholdt sig i landet i en vis periode. Hvis man efter tre års uafbrudt erhvervsaktivitet og fast ophold i værtslandet får arbejde i en anden medlemsstat, men bliver ved med at bo i værtslandet, som man vender tilbage til hver dag eller mindst en gang om ugen. I så fald betragtes disse perioder med arbejde i en anden medlemsstat som tilbragt på værtslandets område ved beregningen af, om man er berettiget til tidsubegrænset ophold som følge af alderspension, tidlig pensionering eller af, at man er blevet vedvarende uarbejdsdygtig.

Familiemedlemmer Unionsborgerens familiemedlemmer, som opholder sig hos denne, får i ovenstående tilfælde tidsubegrænset opholdsret samtidig med unionsborgeren. Hvis unionsborgeren afgår ved døden, før vedkommende har opnået tidsubegrænset opholdsret, opnår de familiemedlemmer, som opholdt sig hos vedkommende ved dødsfaldet, denne ret, hvis unionsborgeren på det tidspunkt, da døden indtraf, havde opholdt sig i værtslandet uafbrudt i to år, eller hvis dødsfaldet skyldtes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, eller hvis den efterlevende ægtefælle mistede sit statsborgerskab i værtslandet som følge af ægteskab med unionsborgeren. Kan retten til tidsubegrænset ophold mistes? Man kan kun miste retten, hvis man i to år i træk har været fraværende fra værtslandet. Administrative krav Hvilket bevis får man? Som unionsborger får man et bevis for, at man har ret til tidsubegrænset ophold, som skal udstedes hurtigst muligt, efter at man har ansøgt om det. Man har ikke nødvendigvis pligt til at søge om det, men det kan være nyttigt at kunne bevise, at man har ret til tidsubegrænset ophold. Hvilket bevis får familiemedlemmer? Unionsborgerens familiemedlemmer, som selv er unionsborgere, får samme bevis. Tidsubegræn-sede opholds-kort for familie-medlemmer, der ikke er fra EU Sanktioner Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i EU, skal ansøge om et tidsubegrænset opholdskort, inden deres almindelige bevis for ophold udløber. De får et tidsubegrænset opholdskort inden for seks måneder efter ansøgningen. Det tidsubegrænsede opholdskort fornys automatisk hvert tiende år. Hvis unionsborgerens familiemedlemmer ikke overholder kravet om at ansøge om et opholdskort, kan de idømmes sanktioner, der skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som ikke må indebære forskelsbehandling. De kan under ingen omstændigheder blive udvist, fordi de ikke har overholdt reglen.

Kapitel 8 Rettigheder affødt af opholdsretten Ligebehandling Integration i værtslandet tilskyndes Ligebehandling og andre rettigheder Udover de ovenfor nævnte rettigheder, som man har i kraft af at udøve sin ret til frit at færdes og opholde sig, har man en række andre rettigheder, som giver den frie bevægelighed mening og indhold. Den vigtigste af disse rettigheder er retten til ligebehandling, som er en naturlig følge af retten til frit at færdes og opholde sig. Ifølge traktaten om oprettelse af Det Europæisk Fællesskab er diskrimination på grund af nationalitet forbudt inden for traktatens anvendelsesområde og med forbehold af specifikke traktatbestemmelser. Direktivet gør opmærksom på denne ret og fastsætter, at unionsborgere, som opholder sig i værtslandet, skal behandles på samme måde som statsborgere i den pågældende medlemsstat inden for rammerne af traktaten, og at denne ret også gælder deres familiemedlemmer. Takket være princippet om ligebehandling har man ret til de fleste af de fordele og goder (herunder alle sociale fordele og skattefordele), som værtslandet giver sine egne statsborgere. Eksempler Hvilke rettigheder kunne der f.eks. være tale om? Tilskud til transportudgifter Tilmeldings- og undervisningsgebyrer Sociale ydelser til familier med lav indkomst Hvis værtslandet giver støtte til pensionister eller børnerige familier i form af tilskud til transportudgifter, har man også ret til tilskuddet, hvis man opfylder betingelserne, uanset at man ikke er statsborger i landet. Uddannelse er også omfattet af traktaten, og man har derfor ret til adgang til uddannelse på samme vilkår som statsborgerne (man kan således ikke blive pålagt tilmeldings- eller undervisningsgebyrer, som statsborgere ikke skal betale, og en medlemsstat kan heller ikke indføre kvoter for unionsborgere for at give sine statsborgere fortrinsret). Sociale ydelser er omfattet af traktatens bestemmelser på det sociale område. Man kan derfor kræve ligebehandling i værtslandet. Hvis værtslandet f.eks. yder boligstøtte til lavindkomstfamilier, har man ret til at ansøge om en sådan støtte og til at blive behandlet på lige fod med værtslandets statsborgere.

En urimelig byrde for det sociale system Hvis man opholder sig i værtslandet som studerende eller uden at være erhvervsaktiv, er ens opholdsret betinget af, at man har tilstrækkelige midler til ikke at ligge det offentlige til last. Omvendt har man ret til ligebehandling og har derfor lov til at anmode om sociale ydelser, hvis man har brug for det. Men bliver man afhængig af det sociale system i en vis periode og en urimelig byrde for det offentlige, kan værtslandet beslutte, at man ikke længere opfylder betingelsen for opholdsretten, og at man derfor bør udvises (se kapitel 6 om bevarelse af opholdsretten).når man først har opnået tidsubegrænset opholdsret, er denne ikke længere betinget af, at man har tilstrækkelige midler. Undtagelse vedrørende sociale ydelser i de første 3 måneder Som undtagelse fra reglen om ligebehandling er værtslandet ikke forpligtet til at yde sociale ydelser i de første tre måneder af opholdet (og i en længere periode for jobsøgende) til unionsborgeren og dennes familiemedlemmer, hvis man ikke er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller har status heraf. Undtagelse vedrørende studiestøtte Værtslandet er heller ikke forpligtet til at yde studiestøtte i form af stipendier eller lån til andre end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, personer med en sådan status eller medlemmer af deres familie. Denne undtagelse gælder dog ikke, når man først har opnået tidsubegrænset opholdsret. Adgang til arbejdsmarkedet Unionsborgerens øvrige rettigheder Ifølge direktivet har unionsborgerens familiemedlemmer ret til at arbejde eller blive selvstændige erhvervsdrivende i værtslandet uanset deres nationalitet. Uanset om unionsborgeren arbejder, studerer eller blot opholder sig i værtslandet, kan vedkommendes familiemedlemmer indlede deres økonomiske aktiviteter uden at blive pålagt mere papirarbejde end værtslandet statsborgere. Unionsborgerskabet giver også andre rettigheder; nogle har tilknytning til den frie bevægelighed andre ikke. Retten til at stemme og opstille som kandidat Unionsborgere har også ret til at stemme og opstille som kandidat ved Europa-Parlamentsvalg og kommunevalg i den medlemsstat, hvor de opholder sig, selv om de ikke er statsborgere.

Diplomatisk og konsulær beskyttelse Klager til Europa- Parlamentet og ombudsmanden Unionsborgere har ret til at søge beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndighed i et land uden for EU, hvor vedkommendes egen medlemsstat ikke er repræsenteret. Unionsborgere har også ret til at klage til Europa-Parlamentet og ombudsmanden, og de kan rette skriftlige forespørgsler til alle EU's institutioner eller organer på ét af de officielle sprog i EU og få et svar på samme sprog. Kapitel 9 Den offentlige orden, sikkerhed og sundhed Begrænsninger i retten til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver medlemsstaterne lov til at begrænse unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Enhver form for begrænsning, som f.eks. indrejseforbud eller udvisning, skal ske i overensstemmelse med betingelserne i direktivet. Garantier Rimelige foranstaltninger Yderligere garanti Direktivet stiller tilstrækkelig garanti for, at medlemsstaterne anvender muligheden for at begrænse rettighederne korrekt. De begrænsninger, der indføres for at beskytte den offentlige orden og sikkerhed, skal være rimelige (udvisning har meget store konsekvenser for en persons liv og skal stå i rimeligt forhold til vedkommendes brud på den offentlige orden eller sikkerhed) og udelukkende være begrundet i vedkommendes personlige adfærd. Endvidere skal den personlige adfærd udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold. Der må ikke anvendes restriktive foranstaltninger af en generel præventiv karakter. Medlemsstaterne har lov til at konsultere ens straffeattest, men kan ikke fremsætte krav om, at man skal forelægge et sådant dokument eller et bevis for god opførsel.

Graden af integration Tidsubegrænset ophold og mindreårige Før et værtsland træffer beslutning om at udsende en person af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal den se på, hvor længe den pågældende har opholdt sig i værtslandet, vedkommendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, sociale og kulturelle integration i værtslandet og tilknytning til hjemlandet. Unionsborgere og deres familiemedlemmer, som har ret til tidsubegrænset ophold er yderligere beskyttet mod udvisning, fordi de kun kan udsendes af alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Der må ikke træffes en afgørelse om udvisning i forhold til en unionsborger, som har opholdt sig i værtslandet i de seneste ti år eller som er mindreårig, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed (udvisning af mindreårige kan også være berettiget, hvis den er nødvendig af hensyn til barnets tarv). Den offentlige sundhed Med hensyn til den offentlige sundhed kan kun de mest alvorlige smitsomme sygdomme berettige en begrænsning af den frie bevægelighed. Hvis der alvorlige tegn på, at en lægeundersøgelse er nødvendig, kan man blive bedt om at få foretaget en sådan undersøgelse vederlagsfrit inden for de første tre måneder fra ankomstdatoen. Sygdomme, der opstår tre måneder efter ankomsten, berettiger ikke til udvisning. Proceduremæssige garantier Unionsborgere og deres familiemedlemmer nyder også beskyttelse i form af proceduremæssige garantier. Afgørelser skal meddeles skriftligt Domstolsprøvelse Afgørelser om, at man skal udsendes eller nægtes indrejse, skal meddeles skriftligt og på en sådan måde, at man har mulighed for at forstå afgørelsens indhold og virkning. Afgørelsen skal indeholde præcise og fuldstændige oplysninger om, hvilket hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, der ligger til grund for den, hvilken rets- eller forvaltningsmyndighed man kan klage til, og hvilken frist man har til at klage. Hvis der træffes en afgørelse begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, skal man have adgang til domstolsprøvelse og eventuelt en administrativ prøvelse med henblik på at appellere afgørelsen eller få den taget op til fornyet overvejelse. Procedurerne skal gøre det muligt at undersøge, om afgørelsen er lovligt truffet, og at tage stilling til de faktiske forhold og