Søren-Henrik Thomsen, der ikke modtager genvalg, er optaget af en anden generalforsamling og derfor ikke til stede i aften.



Relaterede dokumenter
Velkommen til Søllerød Golfklub

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016

S T R A T E G I P L A N

Hvordan er året så gået i udvalgene, her er et sammendrag i tilfældig SPORTUDVALGET (ELITEUDVALG OG JUNIORUDVALG)

Få kontakt til hele Djursland.

S T R A T E G I P L A N

- tage kærlig hånd om nye golfspillere og introducere dem for golfspillets facetter.

Referat af bestyrelsesmøde den 28. april 2008.

ad punkt 2: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 24. februar Referatet fra sidste møde blev tilrettet og godkendt

Allerførst vil bestyrelsen gerne ønske alle et godt nytår med håbet om en super sæson for alle.

Bestyrelsesmøde. Møde den Kl. 18:00 23:00 Sted: Klubhuset. Referat nr Angående: Bestyrelsesmøde. Jesper Helmer (JH)

Bestyrelsens beretning 2014

Formandsberetning i HBH 2015.

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Formandsberetning i HBH 2014.

Virksomhedsplan for Golfklubben Lillebælt (GKL)

Vi er i år 31 juniorer. 4 nye har meldt sig ind. Det er jo bare herligt. Et stort velkommen til de nye Juniorer. Ta godt i mod dem.

Velkommen til Søllerød Golfklub

Generalforsamling Velkommen til generalforsamling Baneomlægning:

Særlig meddelelse fra bestyrelsen:

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2014

Nyhedsbrev Uge

MOLLERUP GOLF CLUB. Bestyrelsesmøde 16. juni 2008

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Husk generalforsamling den 27. februar 2011, kl på Folkets Hus i Snogebæk. Se i øvrigt dagsorden sidst i dette Nyhedsbrev.

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Norddjurs Golfklub Formandsmøde Dato: Tidspunkt: Kl Dagsorden:

Udgivet september Sponsorkatalog

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Nyt fra LightChannel.dk

Gyttegård Nyt marts VELKOMMEN TIL SÆSON 2016 ved formand Hans Bennetzen

Formands/bestyrelsesberetning ved Tif golfs afdelingsgeneralforsamling

Referat generalforsamling 8. april 2011.

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

Grundejerforeningen i Lodshaven

Også i år har vi måttet sige farvel til medlemmer, der er døde siden sidste gf.: Vi mindes:

Inden vi går i gang vil vi traditionen tro mindes dem der ikke er blandt os mere. Følgende medlemmer er afgået ved døden:

Orientering af sekretariatet:

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

Referat af Bestyrelsesmøde tirsdag den 9. februar 2016


Referat fra bestyrelsesmødet den 3. november Sted: Kanehøjgaard Tid: kl. 19:00. Indkaldt:

Generalforsamling i VBK

Fraværende: Jesper Ulriksen (JU) Næste møde: Mandag den 11. marts 2019 kl Dagsorden:

Bestyrelsens Beretning 2010

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Aars IK ordinær generalforsamling

Referat af bestyrelsesmøde i Viborg Golfklub

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Grundejerforeningen Klintsø

Møde: Referat bestyrelsesmøde 23/ Dato: 23. januar 2013 Sted:

Nyhedsbrev fra bestyrelsen 02. nov

Referat Bestyrelsesmøde d. 16. oktober Dagsorden. Sted: Kanehøjgaard, Ishøj Golfklub Tid: kl

Nyt fra Roskilde Golf Klub

Stensballegaard Golfklub. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Tirsdag den 29. marts 2016 kl hos

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Tønder Golfklub. Newsmail Nr april 2016

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Bestyrelsesmøde Dato: 07. januar 2009 kl. 17:30 22:00

Referat af bestyrelsesmøde den 17. januar 2008.

Agility udvalget i kreds 6

Frederikssund Golfklub Generalforsamling 2013 Torsdag d. 7. marts

Formand Jørgen Mathiesen bød velkommen til ca. 130 medlemmer, heraf 8 fra bestyrelsen, som blev præsenteret.

ALLERØD FODBOLD KLUB MEDLEM AF LILLERØD IDRÆTSFORENING

B E S L U T N I N G S R E F E R A T

Bestyrelsens beretning om årets gang i KGC sæson 2014/2015

Dagsorden: 1. Sidste referat. 10. IT udvalg. 2. Eventuelt. 11. Sportsudvalg Kvalifikation til Nordic League Eliten Regionsgolf

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Jesper Lorentzen (JLO) Hans Martin Skou (HMS) Jan Lauridsen (JL Golfmanager) Gæst: Poul Lindberg, intern revisor deltog under pkt.

Ku du tænke dig at spille golf? så er

Referat fra bestyrelsesmøde

Brøndby Cykel Motion

Afdelingsmøde afd. 7 Ryttervænget, den 18. april 2016

Ansøgning om midler fra den kommunale sponsorpulje

GENERALFORSAMLING 2013

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Referat bestyrelsesmøde i Søllerød Golfklub (SG) Dato:

Referat Bestyrelsesmøde d. 18. januar 2018

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Forord: Vi glæder os til mange gode og hyggelige golfstunder i sæson Hilsen Bestyrelsen.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Til stede: William Grahn, Michael Tvede, Peter Jacobsen, Gerd Stafanger, Per Knudsen, Peter Fredgaard, Stig Borg og Arne K Larsen (klubchef).

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

1. Godkendelse af dagsorden CJE. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde CJE

Baneguide. - til Odsherreds smukkeste golfbane

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

Bestyrelsens mundtlige beretning 2006.

Vi er ved at være ved vejs ende efter en fantastisk sæson i Simons Piger.

Beretning for 2015 i Lyngbygård Golf Klub

Udstykning af arealet startes op allerede nu, så salget kan blive godkendt på generalforsamlingen.

den 27. februar 2012, kl Referat af generalforsamling 16 medlemmer er fremmødt

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Årsberetning. Trehøje Golfklub - en naturlig del af Vestjylland Røddingvej 21 A Vildbjerg. Bestyrelsen

Transkript:

GENERALFORSAMLINGEN 2012, tirsdag, d. 20.03. på Dragør Skole Godaften og velkommen til dette års generalforsamling i Dragør Golfklub. Søren-Henrik Thomsen, der ikke modtager genvalg, er optaget af en anden generalforsamling og derfor ikke til stede i aften. Iht dagsordenen skal vi vælge en dirigent, og bestyrelsen foreslår advokat Rune Aagaard. Hvis nogen anden ønsker at være dirigent, eller hvis nogen anden ønsker at foreslå en anden kandidat, skal jeg venligst bede om tilkendegivelse nu! Rune Aagaard er valgt til dirigent, og jeg skal hermed overlade ordet til dirigenten: Vær s go Også i år har vi måttet sige farvel til medlemmer, der er døde siden sidste gf.: Vi mindes: Peter Sadolin - Gitte Beenfeldt - Kurt Staadsen Bestyrelsen vil gerne bede forsamlingen rejse sig, så vi alle i respekt kan iagttage 1 min. s stilhed med mange venlige tanker om vore afdøde klubmedlemmer og deres pårørende - tak! JUBILÆUMSÅRET 2011 Bestyrelsen kan med stor tilfredshed se tilbage på et jubilæumsår med mange gode og positive oplevelser. Der var mange flere medlemmer, der deltog i turneringerne, end der har været i foregående år; og dermed var der også mange flere mennesker i klubhuset til den fælles spisning og præmieoverrækkelsen efter turneringerne. Et faktum, der vil glæde vore mange og særdeles large sponsorer. Lige fra Åbningsturneringen bredte der sig en dejlig, positiv klubånd. Det var overvældende at se, hvor mange medlemmer, der mødte op på selve Jubilæumsdagen, den 15. august sidste år, og det var fantastisk godt tilrettelagt arbejde forud for dagen af green keeper staben, at dagen kunne bruges til indvielse af den nye green på hul 17. På trods af en lukket bane pga megen regn, talte vi over 200 personer, og derefter kunne vi alle glæde os over, at den nye green var i spil fra det øjeblik, banen igen blev åbnet. Siden er hul 17 blevet ekstra forskønnet med træer fra Kgs. Nytorv for at give spillerne en bedre fornemmelse for hullets nye dog leg højre spilleretning i sandhed, som journalisten ved GolfAvisen Jörgen Mizander skrev Danmarks måske smukkeste par-4 hul. Jubilæumsdagen kastede en del medieomtale af sig, og nu er det så vort lønlige håb, at den megen positive omtale også vil føre til større interesse for Dragør Golfklub, både hvad angår green fee gæster og nye medlemmer. ØKONOMI Det er ingen hemmelighed, at Dragør Golfklub desværre er blevet indhentet af finanskrisen, og at flere medlemmer end i foregående år har meldt sig ud, og flere aktive medlemmer end i foregående år har meldt sig passive. Mangel på nye medlemmer har stor betydning for det budget, vi har skullet lægge for 2012, og muligheden for at afdrage indskud reducerer det faktiske beløb, der er til rådighed til at drive hele klubben. Uden penge kan vi ikke forbedre og vedligeholde banen på det niveau, den er kommet op på nu, og hvis først banens kvaliteter ikke lever op til forventningerne, er vi ude i en farlig spiral. Vi kan spare os ud af en del, som vi gjorde, da det stod os klart, hvad omkostningerne til nye dræn, beløb sig til; men vi kan ikke vedblive at spare os ud af situationen. Når der ikke foreslås kontingentforhøjelse, så skyldes det grundlæggende, at vi gerne vil fastholde de medlemmer, vi har, så de ikke udmelder sig pga for høje kontingenter. Vi vil også gerne kunne tilbyde nye medlemmer et kontingent på et konkurrencedygtigt niveau. 1

Bestyrelsen har nedsat et ad hoc Rekrutteringsudvalg, der har drøftet forskellige initiativer til at øge medlemstallet. Resultatet fremsætter bestyrelsen som sine forslag, der dels vedrører spørgsmålet om indskud, dels vedtægtsændringer. Spørgsmålet om indskud skal afgøres på denne generalforsamling og kræver ikke et kvalificeret flertal, for at beslutningen er gyldig. Dét gør derimod de forslag, der vedrører vedtægtsændringer, og det kommer vi tilbage til under pkt. 4. Men jeg skal allerede hér nævne, at det beløb, der i budgettet for 2012 er opført med kr. 311.468 ikke svarer til 50 x 9.600 kr., da denne bestyrelse forventer, at mange nye medlemmer vil gøre brug af en afdragsordning for indskud, og at det reelt indbetalte beløb derfor må antages at være mindre. Det har naturligvis betydning for likviditetsregnskabet. Den økonomiske situation for Dragør Golfklub er alvorlig, især hvis vi ikke får vendt udviklingen og får flere nye medlemmer. Men situationen er ikke så kritisk, at den for alvor er truende. Siden år 2000 er egenkapitalen frem til år 2010 forøget med ca. 2 mio. kr. Heraf bruger vi de 824.296 kr. til at dække sidste års underskud. Det vil sige, at egenkapitalen stadig er forøget de seneste 10 år, dog nu kun med godt 1 mio. kr. Det var en enig bestyrelse, der vurderede, at det var nødvendigt at bruge de mange penge, ca. 900.000 kr. på at renovere drænsystemet. Det er et faktum, at hele golfanlægget blev anlagt for begrænsede midler, og det viser sig nu efter 20 år, at essentielle dele ikke kan holde længere og skal udskiftes, hvis vi vil bevare banens kvaliteter. Det er mange penge at bruge, og de var ikke med i budgettet for 2011, men Dragør Golfklub har, som bestyrelsen har vurderet det, råd til det. De mange medlemmer, der har været med i alle eller rigtig mange år, har også krav på at få noget for deres kontingentpenge, og en sportsforening er nu engang ikke nogen sparekasse. Forbedringerne er regnskabsmæssigt bogført som driftsudgifter, selv om det kunne med en vis ret kaldes en formuebevægelse. Men der er tradition for i Dragør Golfklub at betale forbedringer over driften, hvilket også gør det nemmere at se, hvad pengene bruges til. Det tab på Amagerbanken, der blev medtaget i regnskabet for 2010, blev heldigvis reduceret, da der blev udloddet ekstra penge. Dragør Golfklub modtog kr. 126.915. Og, så lige en gammel traver: konvertering af aktier til indskudsbeviser. Husk det venligst! - og husk også, at et medlem af Dragør Golfklub, der konverterer en aktie i Dragør Golfbane A/S til et indskudsbevis i Dragør Golfklub, beholder de samme rettigheder i klubben, - ja endog flere, hvis generalforsamlingen i aften stemmer for bestyrelsens forslag om, at indskudsbeviser kan overdrages. SPONSORUDVALG Har i 2011 positivt bidraget til klubben med brutto godt 1 mio. kr. Der er mange kontrakter at holde styr på. De fleste kontrakter indgås for en 3årig periode; således er Nordea fortsat klubbens hovedsponsor i år og til næste år. Erik Bjørn der er en ihærdig ildsjæl, bruger en meget stor del af sin tid på at være i kontakt spare med sponsorerne. Det netværk, der blev initieret i 2009, eksisterer fortsat og så sent som i fredags var netværksgruppen på besøg hos en virksomhed, der endnu ikke er sponsor i klubben. Blandt sponsorerne udveksles der flittigt informationer, og det er Sponsorudvalgets indtryk, at netværksarbejdet også har ført til flere og nye forretningsforbindelser hvilket er det egentlige formål med at netværke; så på den måde udfylder Sponsorudvalget også en plads i en større samlet arbejdsindsats. Erhvervscup-turneringerne sponsoreres fortsat af Nykredit. Bestyrelsen er taknemmelig for det gode samarbejde med alle sponsorerne og det meget positive resultat, som hver enkelt medlem også kan glæde sig over. Det er nemlig penge, der rækker ud over kontingentet, altså et direkte tilskud til hver især. Dragør Golfklub har meget flotte sponsorindtægter og meget flotte sponsorpræmier. Det kan vi først og fremmest takke sponsorerne for, fordi de har valgt Dragør Golfklub som deres samarbejdspartner tak. 2

Der er tegnet og gentegnet sponsorkontrakter på alle 18 huller og andre, interessante kontrakter er på vej. Det er en økonomisk meget favorabel vinding for klubben. En af de seneste nyheder vil jeg vende tilbage til om et øjeblik, men først vil til (buggies) BANEUDVALGET Sidste år var det drænrørene, der gav anledning til bekymring. Det viste sig at være en noget større proces end antaget, og det er vel nærmest en naturregel hér, at når noget viser sig at være problematisk, så bliver det ofte også dyrt. Men ingen slinger i valsen når det gælder forhold på banen af en karakter, der er uopsættelig, og klubben samtidig har råd til at afhjælpe ulemperne. Det betyder naturligvis, at andre opsættelige arbejder udskydes. Pengene kan jo desværre kun bruges én gang. Baneudvalget yder stadig en fantastisk stor indsats, og det er næsten dagligt, man kan se Finn Hansen og Flemming Borch på inspektionsrunder på banen. Udvalget forfølger stadig den Visionsplan, der blev udarbejdet for et par år siden, og som vil blive introduceret nærmere nu: visionsplanen og dens stade HEDEDANMARK Dragør Golfklub har stadigvæk et godt samarbejde med HedeDanmark. Green keeper staben arbejder fortrinligt sammen indbyrdes - Baneudvalget arbejder godt sammen med chef green keeperen (Michael R. Rosengaard) og hele hans team, og det er derfor stadig bestyrelsens vurdering, at vi får value for money ved at kontrahere med HedeDanmark. Her kommer jeg tilbage til nyheden: Som noget helt nyt i klubbens historie lanceres i dette forår et projekt Buggies til udlejning til medlemmer og gæster. HedeDanmark står for indkøb af 4 buggies, og Dragør Golfklub leaser de 4 buggies i 4 år. Hver buggy har allerede fået sin egen sponsor, og samlet set skulle projektet gerne være et gode for klubbens medlemmer og gæster. Vi håber, muligheden for at kunne leje en buggy dels vil få nogle medlemmer til at blive længere i klubben dels være et attraktivt gode for gæster, der måske ville have valgt Dragør Golfklub fra, hvis de ikke havde kunnet leje en buggy. Vi lægger heller ikke skjul på, at projektet gerne skulle kaste et nettoprovenu af til klubben. På de seneste års generalforsamlinger har vi nævnt nogle udfordringer, som bestyrelsen, men i praksis Baneudvalget arbejder med. Det ene har været et højvandsdigeprojekt. Det ser ud til, at klubben slipper for problemer i den anledning. Borgmesteren har ved et sponsornetværksmøde på rådhuset sidste år mundtligt givet tilsagn om, at diget ikke vil blive ført ind over golfanlæggets arealer, men der foreligger intet på tryk, og det eneste man kan vide, er det, der står at læse i de lokale medier. Vi har fået en grøn smiley af Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Øst; den står at læse på deres hjemmeside og borger for, at vi har orden på vores arbejdsmiljø. Banen er blevet ratet om, og nye scorekort og baneguide er allerede forberedte. Baneservice takkes for som bestyrelsens forlængede arm at være med til at opretholde ro og orden under spillet på anlægget, og Kontorets personale, Anni og Irene, takkes for servicering af både bestyrelsen, medlemmerne, gæster samt Gary og Farid. KLUBHUSUDVALG har ladet sig inspirere af Baneudvalgets visionsplan, og har selv udfærdiget lange lister over mangler og ønsker om udbedringer og forbedringer. Sommeren nærmer sig, og vi kan glæde os til at tage den nye markise på den nordvendte terrasse i brug. I Restauranten er alle vægge nu blevet malet hvide, og det pynter jo altid med frisk maling! 3

Hér er det så også, at Sponsorudvalget kommer på banen igen, idet det er lykkes at forhandle en kontrakt på plads, så vi får nye stole i Pejsestuen og nye skillevægge, de såkaldte spanske vægge. Det er også Sponsorudvalgets fortjeneste, at en sponsor har ønsket at benytte mødelokalet på 1. salen regelmæssigt til interne møder, og så bestiller de deres frokost hos Farid. Det set up rummer plads til flere. SPILLER- OG TURNERINGSUDVALG Turneringsprogrammet er færdigt og offentliggjort i den netop udsendte, elektroniske udgave af Driveren. Der skulle i år være taget højde for, at Klubturneringerne gennemføres for alle klubbens medlemmer. JUNIORER Vi har Danmarks 3. største Juniorafdeling, og dem skal vi passe godt på. René Neumann er i den sammenhæng en vigtig person, der forstår at tage hånd om både børn og de unge mennesker. Der er mange talenter, og fra Future Team deltager et par stykker i Elitetruppen. Det er jo dét, der er hele meningen med vores juniorafd., at vi kan skabe og udvikle spillere til vores respektive elitehold. Når vi har så stor en juniorafdeling, er det også vigtigt, at vi vedvarende kan være en attraktion for dem i deres valg af sportsgren. Dét kan vi gøre på det sportslige område med gode træningsfaciliteter med indbyggede turneringer og udfordringer på både par-3-banen og den store bane. Men økonomisk skal vi også kunne matche deres muligheder for at forblive medlemmer af Dragør Golfklub. Bestyrelsen forsøger med sit spæde forslag om at udvide perioden for en ungsenior til 25 års aldersgrænsen at imødekomme ønsker og behov. Og, det kan være, vi skal strække os yderligere for at give de unge mennesker en økonomisk håndsrækning. Dét vil vi følge op på i det kommende år. UNDGOMS- OG ELITEUDVALG Eliten går en spændende sæson i møde; damerne har ligget i toppen af 1 division i 2 år, og vi håber, det er i år, hvor de får demonstreret det store potentiale og rykker op i elitedivisionen. Der er flere af vore unge juniorpiger, som snart banker på døren til dameholdet. Herrerne går benhårdt efter oprykning for begge hold; med 2 magre år er alle sendt i benhård træning, forud for sæsonen. Og, så vil vi gerne opfordre til, at flere støtter spillerne, især når de spiller på hjemmebane. Et stærkt og solidarisk hjemmepublikum er med til at give spillerne tillid og opbakning. REGEL- OG ETIKETTEUDVALG Vi har de seneste år modtaget en del klager fra medlemmer over medlemmer. Klagerne går på de klassiske dyder om at vise hensyn til hinanden og lukke igennem, så vi får et hurtigt flow på banen. (Husk altid at lukke en hurtigere bagfrakommende bold igennem.) INFOUDVALG Vi skal blive meget, meget bedre til at kommunikere; og for én gangs skyld tænker jeg på énvejskommunikationen. Det betyder naturligvis ikke, at bestyrelsen ikke vil lytte; men bestyrelsen skal blive bedre til at kommunikere informationer til medlemmerne, både via Golfbox og på hjemmesiden Og, vort smertensbarn hjemmesiden er desværre et godt eksempel på et dårligt håndteret forløb. For nogle år siden tog en daværende sponsor têten for at optimere og modernisere hjemmesiden. Alt forarbejdet gik også fint, men da den pågældende sponsor udmeldte sig af Dragør Golfklub, led den nye hjemmeside en krank skæbne. Vi forsøgte at rede stumperne, og Peter Kirch påtog sig som frivillig at tage handsken op og brugte meget tid på først at sætte sig ind i brugen af den påtænkte nye hjemmeside, og at undervise lokalredaktører, dvs. Klubber i Klubben m fl. Desværre måtte Peter på et tidspunkt kaste håndklædet i ringen, da alt det videre arbejde krævede både tid og mange penge i investeringer i ny formatering. Bestyrelsen valgte derfor af sparehensyn at sætte projekt ny hjemmeside på stand by indtil videre. Vi må leve med den hjemmeside, vi har, men den kunne måske udnyttes bedre. 4

Vor chef green keeper Michael, er positiv over for at lære at informere også via Golfbox i akutte tilfælde, når banen f.eks. skal lukkes i kortere eller længere tid. Af sparehensyn er Driveren de seneste 2 gange kun udkommet i en i-paper udgave med nogle fotokopier til afhentning på Kontoret for medlemmer, der ikke selv råder over PC-kapacitet med evt. printer. Bestyrelsen har til dato modtaget 2 reaktioner på den elektroniske udgave af Driveren. 1 positiv og 1 negativ. Det betyder ikke, at alt går lige op, og personligt synes jeg da selv, at det er hyggeligt med et rigtigt blad men det er altså også rigtig dyrt at trykke og ikke mindst at sende med posten. KLUBBER i KLUBBEN Flying Ladies har 162 medlemmer og melder om en god sommersæson, pæn tilslutning til både turneringerne og månedens middag, hvor der hver gang var udvalgt et tema og en gæstetaler. Herredagen er den største KiK med 201 medlemmer, der flittigt deltager i diverse arrangementer, udflugter og forskellige spilleformer. Old Timers har 100 medlemmer, der i princippet har fast dag på fredage og flytter til onsdage, afhængig af fredagenes program på den store bane. De møder trofast op til deres Vi ses arrangementer og plejer socialt samvær med både sang og spisning. Bridgeklubben Har i indeværende sæson haft 48 medlemmer, hvilket nøjagtigt passer med klubbens mål inden for de i klubhuset definerede rammer. Bridgespillerne har selv investeret i et nyt BridgeMate system, og klubben har engagerede medlemmer, der ud over golf (nu eller tidligere) tydeligvis nyder at have en tilknytning til Dragør Golfklub. REST. MULLIGAN Vi kan glæde os over at have samme forpagter for 4. år i træk. Bestyrelsen glæder sig over den gode stemning, der tydeligt høres i og omkring restauranten. Farid og Mahnaz har faktisk forkælet os så meget ved at have mange timer åbent i vintermånederne, at det ville være et slemt tilbageslag at skulle nøjes med noget mindre. Vi håber, klubbens medlemmer bliver ved med at støtte dem, så vi fortsat kan have en restaurant hér i klubben, og Bestyrelsen er tilfreds med samarbejdet med Forpagteren. Kontrakten med vor Forpagter, Farid Eftekhar, bliver ændret pr. 01.04.2012, således at rengøringen af den ikke-forpagtede del af klubhuset overgår til et eksternt, men ikke ukendt firma, nemlig vor sponsor på hul 17, LauRen, der er Danmarks eneste svanemærkede rengøringsselskab. PROSHOPPEN Sidste år forlængede Dragør Golfklub sin kontrakt med Gary for 1 år, dvs. at den nuværende kontrakt udløber pr. 31.12. 2012. Vi har opfordret Gary til at være mere synlig for klubbens medlemmer og forestå flere træningsmuligheder, det være sig single lektioner eller fællestræning, herunder også at introducere nye metoder inden for golfverdenen mhp udvikling og forbedring. AKTIVITETSUDVALG er aktivt hele året rundt. Det særlige Rejseaktivitetsudvalg har for længst årets 2 ture på plads, dog ved vi endnu ikke alle, hvor efterårsturen går hen, men det skal nok blive både spændende og dét tilløbsstykke, turene plejer at være. Aktivitetsudvalget har den vigtige opgave i Dragør Golfklub at medvirke til at styrke klublivet og de sociale aspekter ved andre arrangementer end klubturneringer. Sociale arrangementer er vigtige, for at klubbens medlemmer trives, at nye medlemmer kan lære klubben og dens medlemmer at kende, så alle har det godt og føler sig vel tilpas, når de kommer til og i klubben. 5

Men ud over de aktiviteter, udvalget inviterer til, kan man sagtens forestille sig, at nogle medlemmer, på linje med Bridgeklubben, kunne have interesse i at benytte klubhuset til andre eller egne arrangementer, ikke mindst i vinterhalvåret. Et eksempel er grundejerforeninger, der holder deres generalforsamlinger i klubhuset. Så falder der også lidt af til Farid og hans forretning. Men der er vel intet til hinder for, at nogle medlemmer stifter nye klubber, f.eks. en litterær klub eller en skakklub, en musikklub eller en anden form for klub. Mulighederne er legio/mange! Af nyheder, der allerede er i gænge, kan nævnes: Københavns Firma Sport. Fra dette firma deltager ca. 30 kursister i golf. De træner i SimGolf, der er én af vore sponsorer, og de bliver undervist i Regel- og Etikette af Kjeld Esbensen hér fra klubben og i slagfærdighed af Nicolai, som vi også kender, nu som ansat i HedeDanmark. Mod betaling har de mulighed for at træne på øvelsesfaciliteterne, og de kan genkendes på deres gule bagmærker. Deres kursusperiode varer marts og april måned, og derefter er det meningen, at de skal til par-3-bane prøve og storbaneprøve. Det er alt sammen noget, de betaler for; og det er naturligvis Bestyrelsens håb, at nogle, gerne mange, bliver så glade for Dragør Golfklub, at de melder sig ind i klubben, så de kan fortsætte som Kaniner hos os. Når talen således falder på Kaniner, vil bestyrelsen hermed gerne sende en varm tak til Begynderudvalget for deres store og meget engagerede arbejde med klubbens Kaniner. Det er vigtigt, at Kaninerne bliver godt modtaget i klubben og føler sig hjemme og godt tilpas. På det punkt yder Begynderudvalget en meget værdifuld indsats for klubben. For første gang har vi set en fordel i at være med i DGU s Golfens Dag, søndag d. 15. april 2012. Nærmere følger inden længe. Golfhäftet kender vi, og som noget nyt er Dragør Golfklub også tilmeldt: Tee Time Kortet. Foruden rabatteret spil til køberne af Tee Time Kortet, tilbyder folkene bag kortet at promovere de deltagende klubber via Tee Time s egen hjemmeside. Enten kan vi selv producere vore egne indslag, eller vi kan købe os til professionel hjælp via Tee Time. Der er store muligheder for klubben, og Sponsorudvalget er allerede i gang med at sondere terrænet. Betaling via netbank / Dibs / vil blive muligt fra i år. Kontoret er travlt beskæftiget med at få det hele sat rigtigt op, så det virker driftssikkert fra første færd. Der kommer mere information på hjemmesiden allerede i denne uge. I Bestyrelsen er vi naturligvis altid interesserede i at høre, hvad medlemmerne ønsker, og hvilke forventninger medlemmerne har til klubben, banen, bestyrelsen, fremtiden, etc. I 2011 var vi lidt uheldige med datoen for vort midtvejs-medlemsmøde, da det faldt på en af de få gode sommeraftner (velegnet til grill), og så var der en vigtig fodboldkamp i TV. De fremmødte hørte primært om de aktuelle arbejder på banen og klubbens økonomiske forhold. Mødet var ikke overrendt, men de fremmødte var engagerede medlemmer, og vi fik en positiv dialog om klubbens forhold. Tak til Jer, fordi I valgte at møde op. Og, vi er ikke blevet afskrækket af det lille fremmøde og planlægger derfor et midtvejsmøde igen til sommer. Det er fortsat Bestyrelsens mål at optimere forholdene for klubbens medlemmer, både på banen og i klubhuset. Bestyrelsen vil arbejde på et stadig godt samarbejde med de forskellige udvalg og styrke klublivet og sørge for, at Dragør Golfklub er et godt sted at være, hvor alle trives med en god sportsånd og gode venskaber, gamle som nye. Foreløbig vil jeg sige tak for opmærksomheden og give ordet tilbage til dirigenten tak! 6