STRATEGISK OMRÅDESTUDIE AF IRAK

FORSVARSAKADEMIET VUT II/l-STK 2002/2003 OKTOBER 2002 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE AF IRAK På baggrund af en redegørelse for Iraks strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Iraks fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Al-Jumhouriya al-iraqiya Kommandørkaptajn Bjørge Aase Kaptajn Søren S. Jensen Kaptajn Tommy S. Nielsen

INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 3 1. INDLEDNING 1.1. Problemformulering 4 1.2. Opgavedisponering og metode 4 1.3. Forudsætninger 5 1.4. Vægtning 5 1.5. Afgrænsning 5 2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor 5 2.2. Den fysisk-geografiske faktor 6 2.2.1. Beliggenhed og størrelse 6 2.2.2. Klima og vejr 6 2.2.3. Terræn, nøgleområder og geografiske regioner 7 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor 7 2.3.1. Transport- og vital infrastruktur 7 2.3.2. Telekommunikationssystemer 7 2.4. Den sociologiske faktor 8 2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling 8 2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger 8 2.4.3. Sundhed og levestandard 8 2.4.4. Oplysning og uddannelse 8 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor 8 2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer 8 2.5.2. Råmaterialer og produktion 9 2.5.3. Handel 9 2.5.4. Økonomisk struktur og politik 9 2.6. Den militære faktor 10 2.6.1. Generelle militære forhold 10 2.6.2. Regulære hærstyrker 10 2.6.3. Republikanergarden 10 2.6.4. Flyvevåbnet 11 2.6.5. Søværnet 11 2.6.6. Masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler 11 2.6.7. Oppositionsstyrker 11 2.7. Den indenrigspolitiske faktor 11 2.7.1. Den nationale selvopfattelse 11 2.7.2. Politisk system 12 2.7.3. Oppositions- og oprørsbevægelser 12 2.8. Den udenrigspolitiske faktor 13 2.8.1. Relationer mellem Irak og FN 13 2.8.2. Relationer mellem Irak og nabostater i regionen 14 2.8.3. Relationer mellem Irak og USA 14 2.8.4. Relationer mellem Irak og øvrige lande 15 1

3. ANALYSE 3.1. Indenrigspolitik 16 3.1.1. Indenrigspolitisk situation 16 3.1.2. Indenrigspolitisk stabilitet 17 3.2. Forsvarspolitik 18 3.2.1. Forsvarspolitisk situation 18 3.2.2. Forsvarspolitisk stabilitet 19 3.3. Udenrigspolitik 19 3.3.1. Udenrigspolitisk situation 19 3.3.2. Svækket position 19 3.3.3. Styrket position 20 3.3.4. Udenrigspolitisk stabilitet 21 3.4. Sammenfatning 21 4. VURDERING 4.1. Grundlag for scenarier 22 4.1.1. Scenario 1 23 4.1.2. Scenario 2 23 4.1.3. Scenario 3 23 4.2. Vurdering af scenarier 24 4.3. Konklusion 25 Tillæg A: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bibliografi. FN resolutioner. Kort over Irak. Oil-for-food programmet. Iraks primære handelspartnere, totale import/eksport og økonomiske nøgletal. Den militære organisation. 2

Resume Dette strategiske områdestudie vedrørende Irak indeholder en redegørelse for Iraks strategiske kapacitet, en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation og til en slut en vurdering af landets sikkerhedspolitiske muligheder. Områdestudiet vægter følgende faktorer til at have størst betydning for den sikkerhedspolitiske situation; den sociologiske faktor, den økonomiske faktor, den militære faktor, den indenrigspolitiske faktor og den udenrigspolitiske faktor. Sociologiske forhold er centrale som følge af Iraks forskellige etniske og religiøse grupperinger, primært sunni-muslimer, shia-muslimer og kurdere. Økonomiske forhold er specielt knyttet til FN sanktionspolitik, Iraks oliebeholdninger samt landets handelsrelationer legal og illegal - med andre lande. Den militære faktor ser, foruden på den militære kapacitet, på faren for at Irak kan indehave masseødelæggelses våben. Iraks indenrigspolitiske og militære system er opbygget for, at varetage Saddam Hussein og hans magtbase i forhold til interne oppositionsgrupper og for at holde landet samlet. Den udenrigspolitiske faktor understreger FN resolutioner og forholdet til omverden, herunder faren for et mulig militært angreb mod Irak i regi af USA eller FN. Analysen tager udgangspunkt i de delelementer der indgår i begrebet sikkerhedspolitik, henholdsvis indenrigs-, forsvars- og udenrigspolitik. Analysen af disse elementer konkluderer med at den indenrigspolitiske situation vurderes at være relativt stabil med udgangspunkt i Saddam Husseins jerngreb. Den forsvarspolitiske situation vurderes også at være relativ stabil i relation til Saddam Husseins magtbase. Til slut vurderes den udenrigspolitiske situation til at være meget ustabil som følge af truslen om en militær indgriben over for Irak, det være sig gennem en ensidig amerikansk aktion eller en international koalition i regi af FN. Fra analysen udledes også fire gennemgående faktorer, der anses som værende de væsentligste i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, henholdsvis: FN sanktionspolitik og de pålagte resolutioner, Iraks økonomiske forhold, opretholdelse af nuværende regimes magtbase og Iraks forhold til omverden. De fire faktorer anses således for at være de væsentligste elementer i en stabilisering og/eller destabilisering af Iraks nuværende og fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Videre så fremkommer det af analysen, at Saddam Hussein er den faktor der har betydning for alle de fire ovenstående faktorer. I vurderingen af Iraks fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder, repræsenteret gennem scenarier, vil Saddam Hussein således udgøre omdrejningspunktet. Udviklingsmulighederne vil, uafhængigt af om Saddam Hussein bliver ved magten eller ej, beskrives af de fire ovenstående faktorer. Fra analysen udledes tre forskellige scenarier med Saddam Hussein som omdrejningspunktet. Scenario 1 forudsætter, at det nuværende regime kan fastholde sin magtposition. I scenario 2 beskrives en situation hvor der gennemføres et magtskifte som fremtvinges internt i Irak. Endeligt, scenario 3 som forudsætter at der gennemføres et magtskifte som fremtvinges eksternt. Det konkluderes, at scenario 2 er det mest gunstige scenario for Irak. Det mest sandsynlige scenario vurderes, på kort sigt, at være scenario 3, men en kombination af elementer fra scenario 1 og 3 kan ikke afvises. 3

INDLEDNING 1.1. Problemformulering. Områdestudiet udarbejdes efter problemformulering, som angivet under Vejledningssamling, Fakultet for Højere Militær Uddannelse; På baggrund af en redegørelse for Iraks strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Iraks fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2. Opgavedisponering og metode. Opgaven disponeres i tre overordnede faser. En redegørelse, en analyse og en vurdering. Opgavens redegørelse skal klarlægge Iraks strategiske potentiale, med udgangspunkt i følgende otte faktorer; Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Redegørelsen for de ovenstående faktorer skal skabe det nødvendige faktuelle grundlag for den efterfølgende analyse. Redegørelsen baseres på åbne kilder, og hovedkilderne har i denne sammenhæng været baseret på Jane s Sentinel Security Assessment og European Intelligence Unit. Under udarbejdelsen af opgaven er studien løbende blevet mere aktuel, hvilket har medført et stigende behov for at benytte aktuelle dagblade. De benyttede kilder anses alle for at være troværdige. Analysen skal give et billede af Iraks strategiske potentiale ved at identificere sikkerhedspolitiske destabiliserende og stabiliserende elementer samt pege på sikkerhedspolitiske muligheder og problemområder med udgangspunkt i redegørelsens otte faktorer. De anførte faktorer for redegørelsen vil være indbyrdes afhængige, og en analyse af de enkelte områder vil derfor ikke skabe den nødvendige sammenhæng. De otte faktorer skal dog samlet skabe det nødvendige grundlag for at analysere den sikkerhedspolitiske situation. Sammenhængen skal således relateres til Iraks sikkerhedspolitiske situation. Sikkerhedspolitik kan defineres på forskellige måder. Opgaven arbejder med nedenstående definition: Sikkerhedspolitik er den del af udenrigs-, forsvars- og indenrigspolitik, som i bred forstand har at gøre med trusler mod den politiske enhed 1. 2 Dermed kan analysen naturligt inddeles i et udenrigs-, forsvars- og indenrigspolitisk afsnit som analyserer de under redegørelsen angivne faktorer i relation hertil. Denne opdeling af analysen vil gøre det muligt at sammenkæde redegørelsens faktuelle forhold fra de respektive faktorer i den rette sammenhæng. Analysen skal sammenfatte de muligheder og 1 Repræsenteret ved staten Irak. 2 På sporet af europæisk sikkerhed, Atlantsammenslutningen, artikel af Professor Bertel Heurlin, p. 14. 4

problemområder som påvirker den nuværende sikkerhedspolitiske situation ved, at pege mod eventuelle fælles faktorer som er så væsentlige for landet, at de påvirker både udenrigs-, forsvars- og indenrigspolitiske forhold. Analysens sammenfatning bør således pege på væsentlige gennemgående faktorer, ligesom den kan pege i flere retninger. Der hvor analysen peger i flere forskellige retninger skabes grundlaget for at opbygge scenarier. Der hvor analysen finder væsentlige faktorer som påvirker alle områder, skabes et grundlag for de fælles parametre som kan anvendes som en gennemgående struktur under scenarierne. Sammenfatningen fra analysen skaber dermed grundlag for at opstille scenarier under vurderingen, med udgangspunkt i stabiliserende såvel som destabiliserende forhold. Vurderingen skal opstille mulige scenarier som sammenfatter de konkluderede muligheder og problemområder fra analysen. Under vurderingen konkluderes samlet på de opstillede scenarier i relation til de væsentligste faktorer. 1.3. Forudsætninger. Kildeindhentning for opgaven er afsluttet 1. oktober 2002. I relation til opgavens aktualitet, kan dette syntes tidligt. Det vurderes imidlertid, at der ikke vil komme afgørende politiske gennembrud, som vil give faktuelle ændringer med indflydelse på analysen og vurderingen. 1.4. Vægtning. Med udgangspunkt i den under punkt 1.2 beskrevne opgavedisponering og metode, vil det være naturligt at vægte de for sikkerhedspolitikken afgørende faktorer. Således vægtes den militære -, den indenrigspolitiske - og den udenrigspolitiske faktor højt. I relation til Irak vil der imidlertid også være vægt på den sociologiske - og den økonomiske faktor, i relation til landets etniske grupperinger og de pålagte handelssanktioner. Den specifikke vægtning af andre områder, samt eventuelle ændringer i relation til ovenstående, vil kunne forekomme under forløbet af redegørelse og den efterfølgende analyse. 1.5. Afgrænsning. Det vil ikke være muligt at lave en tidsmæssig afgrænset periode for de opstillede scenarier, idet områdestudien har meget høj aktualitet. Områdestudien vil således kun være aktuel på kort sigt. 2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor. Irak 3 er et relativt nyt fænomen, som blev oprettet under britisk folkeforbundsmandat i 1920. Dette mandat blev bragt til ophør i 1932, hvor kongeriget Irak blev selvstændigt medlem af folkeforbundet. Efter 1945 blev Irak medlem af FN og den arabiske liga 4. En militærrevolte i 1958, under ledelse af general Kassem, udråbte Irak til republik efter kong Faisal. I 1961 gjorde Irak krav på olie-sheikdømmet Kuwait. Dette krav frafaldtes i 1963, 3 Lademanns multimedie leksikon 2000 samt Jane s Sentinel Security Assessment, Internal Affairs og External Affairs er anvendt som grundlag. 4 EIU, Country Profile 2002, p. 37. Den arabiske liga, "League of Arab States", etableret i 1945 for at styrke forholdet mellem de arabiske stater og sikre politisk koordinering i den arabiske verden. Består nu af 22 medlemslande, hvoraf Palæstina behandles som et fuldgyldigt medlem. 5

samme år hvor Kassem blev styrtet og henrettet. Abdul al-salaam Arif blev udnævnt til præsident. Arif indførte i 1964 en forfatning som i løbet af tre år skulle gøre Irak til en socialistisk demokratisk republik, men Arif omkom før dette blev en realitet. Efterfølgeren, hans bror, blev styrtet i 1968 af general Ahmed Hassan al-bakr, som blev formand for revolutionsrådet (Revolutionary Command Council (RCC)). I 1979 blev al-bakr afløst af Saddam Hussein. Saddam Husseins modstand mod Khomeinis islamiske revolution i Iran og territoriale uoverensstemmelser omkring den Persiske Bugt, førte til krig med Iran i 1980. Irak påbegyndte en offensiv ind i Iran, men i 1982 var krigen ført ind på irakisk territorium og påførte irakisk olieproduktion og olieeksport stor skade. FN mægling tilvejebragte en våbenstilstand efter otte års krig. Krigen anslås at have kostet en halv million irakere livet. Våbenhvilen gav mulighed for, at frigøre styrker som Saddam Hussein derefter anvendte mod irakisk Kurdistan 5. Til trods for flere forsøg fra kurderne på at opnå autonomitet er der til dato ikke opnået endelig afklaring på det kurdiske spørgsmål. 2. august 1990 trængte irakiske styrker ind i Kuwait og erklærede landet for en del af Irak. Saddam Hussein var af den overbevisning, at han med et slag kunne slette gælden til Kuwait som var oparbejdet under krigen mod Iran - og samtidigt få adgang til Kuwaits olieressourcer og sikre adgang til den Persiske Bugt 6. Som følge af besættelsen af Kuwait vedtog FN resolutioner 7, der påførte Irak handelssanktioner. Ligeledes vedtog FN en resolution om befrielse af Kuwait med brug af alle tilrådighed værende midler. Den 16. januar 1991 påbegyndte USA og de allierede styrker et luftangreb på Irak. Landkrigen blev indledt den 24. februar 1991 og 28. februar 1991 måtte Irak acceptere en våbenhvile på de allieredes betingelser. I april 1991 oprettedes en demilitariseret zone mellem Kuwait og Irak under opsyn af FN, ligesom en FN kontrolkommission fik til opgave at overvåge destruktionen og fjernelsen af masseødelæggelsesvåben. 2.2. Den fysisk-geografiske faktor. 2.2.1. Beliggenhed og størrelse. Irak 8 er beliggende i Mellemøsten og har en størrelse på 441.839 kvadratkilometer inklusiv 3.522 kvadratkilometer territorialfarvand, og 3.522 kvadratkilometer som Iraks andel af en neutral zone til Saudi Arabien. Irak har landegrænser til Iran, Kuwait, Saudi Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet og er således næsten udelukkende omgivet af land, bortset fra 58 kilometer kystlinie til den Persiske Bugt 9 mellem Kuwait og Iran. 2.2.2. Klima og vejr. Irak er en del af den subtropiske zone, med to dominerende årstider. Sommeren fra maj til oktober er tør og varm med temperaturer på 35 grader og under tiden op til 50 grader. Vinteren fra december til marts har en gennemsnitstemperatur som varierer fra 8 grader nord til 12 grader i syd. Nedbør er næsten udelukkende et vinterfænomen 10 og det årlige gennemsnit er under 200 millimeter 11. 5 Den nordlige del af Irak, hvor befolkningssammensætningen er overvejende kurdisk. 6 Gælden til Kuwait blev opbygget under krigen mod Iran. Irak lånte ligeledes penge af Saudi Arabien. 7 Bilag 1: Oversigt FN resolutioner vedr. Irak. 8 Bilag 2: Kort over Irak. 9 EIU, Country Profile 2002, p. 3 10 Lademanns multimedie leksikon 2000, artikel Irak, klima. 11 Jane s Sentinental Security Assessment, Geography, p 2. 6

2.2.3. Terræn, nøgleområder og geografiske regioner. Irak kan inddeles i tre naturlige regioner. Det vestlige plateau udgør næsten halvdelen af landets areal og er primært ørken- og steppeland 12. Det centrale Irak som udgør landet mellem - og omkring - floderne Eufrat og Tigris, har velegnet landbrugsjord og god vandforsyning 13. Den tredje region er det nordøstlige område, som er domineret af bjerge. Irak har generelt gode vandressourcer på grund af floderne Eufrat og Tigris samt søer i tilknytning til disse. Der har imidlertid været projekter som skulle inddæmme floderne i Tyrkiet og Syrien, hvilket har påvirket vandtilførslen til Irak. Landene har ikke kunne enes om en ressourcefordelingsaftale 14. Tyrkiets opdæmning vil kunne reducere Eufrats vandmængde gennem Irak med op til 50 % 15. Iraks nøgleområder udgøres af de vigtigste olieområder, som er placeret om Kirkuk og Mosul i nord, men også om Bagdad og ved den Persiske Bugt 16. Lavlandet mellem floderne udgør ligeledes et vitalt område med de gode vandressourcer og landbrugsjord. Endeligt er selve adgangen til den Persiske Bugt et nøgleområde. 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor. 2.3.1. Transport- og vital infrastruktur. Vejsystemet er på 39.000 kilometer, hvor specielt den østlige del af landet blev prioriteret højt og udviklet meget som konsekvens af krigen mod Iran 17. Genopbygningen af vejnettet efter Golfkrigen er næsten fuldstændig 18. Jernbanenettet løber fra havnebyerne i sydøst over Bagdad og via Mosul til henholdsvis Tyrkiet og Syrien. Nettet er nedslidt, utilstrækkeligt og virker kun periodisk 19. Der er to internationale lufthavne i henholdsvis Bagdad og Basra, samt flere mindre lufthavne. International flytrafik er imidlertid underlagt FN restriktioner, hvilket har været medvirkende til at forøge betydningen af havne 20. Iraks vigtigste havnebyer er Umm Qasr og Basra, som begge har kanaler som tilgangsveje 21. Irak har olieledninger som er ført gennem Syrien, Saudi Arabien og Tyrkiet 22. 2.3.2. Telekommunikationssystemer. Der har generelt været store problemer med kommunikationssystemer efter Golfkrigen, som forårsagede omfattende ødelæggelser, specielt i Bagdad-området 23. Kommunikation gennemføres via satellitstationer og kabelforbindelser 24. Opbygningen af telekommunikationssystemer har været problematisk på grund af deres militære værdi. 12 Lademanns multimedie leksikon 2000, artikel Irak, terræn. 13 EIU, Country Profile 2002, p 18. 14 EIU, Country Profile 2002, p 19. 15 Diplomacy in the Middle East, p 186. 16 Lademanns multimedie leksikon 2000, artikel Irak, befolkning og erhverv. 17 EIU, Country Profile 2002, p 19. 18 EIU, Country Profile 2002, p 19. 19 EIU, Country Profile 2002, p 19. 20 EIU, Country Profile 2002, p 19. 21 Diplomacy in the Middle East, p 186. 22 Diplomacy in the Middle East, p 186 23 EIU, Country Profile 2002, p 21. 24 CIA The World Factbook. 7

2.4. Den sociologiske faktor. 2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Den irakiske befolkning udgør godt 23,3 millioner mennesker 25. Den årlige befolkningstilvækst er på ca. 2,8 % pr. år 26. I Irak er der gennem de seneste årtier sket en kraftig urbanisering. Således er ca. 75 % af befolkningen koncentreret i og omkring de større byer 27. Ca. 31 % af befolkningen er koncentreret omkring hovedstaden Bagdad. 2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger. Der findes to store etniske grupperinger i Irak: Arabere og kurdere. Den arabiske del af befolkningen udgør 75 80 % og den kurdiske del udgør 15 20 %. Den resterende del af befolkningen udgøres af turkmenere, assyrer og andre folkeslag 28. Den kurdiske del af befolkningen er bosat i den nord og nordøstlige del af landet. Langt størstedelen af befolkningen er muslimer (ca. 97 %), mens den resterende del primært er kristne. Den muslimske del af befolkningen er yderligere opdelt i Islams to hovedtrosretninger: Shia-muslimer (60 65 %) og sunni-muslimer (32 37 %). Saddam Hussein og resten af magtapparatet i Irak er alle sunni-muslimer. Sunni-muslimerne er koncentreret i den centrale del af Irak, mens shia-muslimerne primært er koncentreret i den sydlige del af landet. 2.4.3. Sundhed og levestandard. De seneste irakiske krige har sat sine tydelige spor på sundhedstilstanden og levestandarden i Irak, bl.a. som følge af forringet vandforsyning og ødelagt kloakering i flere af landes byer. Endvidere har oprettelsen af FN handelssanktioner medført et kraftigt fald i sundhedstilstanden. Til trods for Oil-for-Food programmet 29 er der store problemer med kanalisering af medicinske forsyninger 30. I 1980 erne var der i Irak en børnedødelighed på 47 pr. 1000 fødte børn. Dette tal var i slutningen af 1990 erne steget. Således var tallet i 1999 på 108 pr. 1000 fødte børn 31. Undersøgelser viser dog, at der er sket forbedringer de seneste år 32. 2.4.4. Oplysning og uddannelse. Uddannelsesniveauet har op gennem 1990 erne været kraftigt faldende. Dette skyldes i høj grad landets økonomiske situation. Oil-for-Food programmet har de seneste par år givet irakerne en mulighed for, at afsætte flere penge til uddannelse. Til trods herfor er over 80 % af de irakiske skoler i så ringe stand, at de børn der modtager undervisning, gør det i overfyldte klasseværelser med deraf følgende ringe indlæring 33. 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor. 2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Op til 1988 havde det irakiske landbrug i tre årtier været statsejet i form af co-operative statslandbrug. Systemet viste sig at være ineffektivt og i 1988 besluttede magthaverne at decentralisere og udlægge landbruget på private hænder. Urbanisering, udskrivning af 25 CIA The World Factbook (Juli 2002 estimat) 26 CIA The World Factbook og EIU/IMF 2002 27 EIU, Country Profile 2002, p. 17.(FN baserede oplysninger) 28 CIA The World Factbook 29 Bilag 3: Beskrivelse af Oil-for-Food programmet. 30 EIU, Country Profile 2002, p. 17-18. 31 Jane s Sentinel Security Assesment, Demography, p. 2 32 EIU, Country Profile 2002, p. 18. 33 EIU, Country Profile 2002, p. 17. (FN baserede oplysninger). 8

personel til de væbnede styrker og forældet produktionsmateriel har store negative konsekvenser for fødevareproduktionen. Så til trods for, at der i områder mellem Eufrat og Tigris er gode betingelse for landbrug er Irak fortsat stærkt afhængig af import af fødevarer 34. 2.5.2. Råmaterialer og produktion. Olie og gas er Iraks primære råmaterialer. British Petrolium (BP) vurderer, at Irak i 2000 havde en oliereserve på 112,5 milliarder tønder olie. Dette udgør ca. 11 % af hele verdens oliereserver, og Irak bliver på dette punkt kun overgået af Saudi Arabien 35. Endvidere råder Irak over enorme gasreserver. Olie- og gasreserverne er koncentreret i de nordlige og sydlige dele af landet, men der er også olie og gas forekomster i den centrale del af landet. Iraks produktionsapparat, udover olieproduktionen, udnyttes ikke fuldt ud i øjeblikket 36. 2.5.3. Handel. Siden 1990 har FN sanktioner bevirket, at Irak kun må eksportere råolie. Dette har imidlertid ikke haft den store betydning for økonomien idet olie og gas eksporten også før 1990 udgjorde 95 % af Iraks samlede eksport 37. Med undtagelse af Kuwait, har alle nabostaterne handelsrelationer med Irak 38. En del af denne handel foregår som smugling og illegal handel 39. Irak begyndte eksempelvis i november 2002, at sende olie til Syrien via rørsystemer. Disse leveringer er ikke kontrolleret af FN 40. Russiske, kinesiske, franske og i mindre omfang andre olie- og gasselskaber har allerede indgået forhåndsaftaler med Irak om produktion og forarbejdning af olie og gas, så snart sanktionerne mod landet ophæves. Også amerikanske og britiske firmaer har vist interesse, men er af politiske årsager afskåret fra forhandlinger 41. Frankrig og Rusland vil desuden kunne tjene på en opblødning af sanktionerne, da Irak i så fald vil have mulighed for at tilbagebetale sin gæld 42. Indtil maj 2002 skulle al import godkendes af FN Sikkerhedsråds Sanktionskomité. Ifølge denne resolution kunne Irak kun indgå handelsaftaler ifølge Oil-for-Food programmet 43. Med godkendelsen af FN Resolution 1409 af maj 2002, skal Irak kunne importere alle varer der ikke optræder på forbudslisten 44. 2.5.4. Økonomisk struktur og politik. Irak har en stærkt centraliseret økonomi idet al import og alle finansielle transaktioner styres af regeringen 45. Regeringen kanaliserer en stor del af de økonomiske midler videre til forsvaret 46. Bruttonationalproduktet 47 (BNP) pr. indbygger var i 2001 på 1.184 US$ 48. 34 Janes Sentinel Security Assesment, Natural Resources, p. 4 35 EIU, Country Profile 2002, p. 19 (Oplysningerne er fra BP) 36 Jane s Sentinel Security Assessment, Natural Resources, p. 3. 37 EIU, Country Profile 2002, p. 34 38 EIU, Country Profile 2002, p. 15 39 EIU, Country Profile 2002, p. 15 40 EIU, Country Profile 2002, p. 8 41 Jane s Sentinel, Natural Resources, p. 2, EIU, Country Profile 2002, p. 31 og artikel i Politiken: Iraks oliekilder som belønning, 28. September 2002 42 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 11 43 Bilag 4: Iraks primære samhandelspartnere og totale import og eksport samt økonomiske nøgletal. 44 Militære og potenitelle Dual use produkter, jf. bilag 1. 45 EIU, Country Profile 2002, p. 22.. 46 CIA The World Fact Book: Economy overview. 9

Sanktionerne har haft katastrofale følger for den økonomiske udvikling i Irak. Til trods for at der de seneste mange år ikke er udgivet officielle tal, anslås det, at der var et fald i BNP på næsten to tredjedele fra 1989 til 1991 49. Op gennem 1990 erne har den økonomiske udvikling været ustabil 50. Iraks samlede udlandsgæld er på ca. 110 milliarder US$ og dertil kommer diverse krigsskadeerstatningskrav fra en række lande der til sammen løber op i ca. 250 milliarder US$. 2.6. Den militære faktor. 2.6.1. Generelle militære forhold. Der er ca. 424.000 aktive i de irakiske væbnede styrker og en reserve på ca. 650.000 mand. Værnepligtstiden i Irak er på 18 24 måneder 51. De væbnede styrker led store tab under Golfkrigen 52. Således blev næsten halvdelen af flyvevåbnets kampfly ødelagt, flåden blev næsten udslettet og i samme forbindelse blev hæren beskåret med næsten 500.000 mand. Iraks væbnede styrker råder primært over russisk produceret materiel af ældre dato, men der findes også vestligt produceret materiel i Irak. Der findes ingen nøjagtig opgørelse over forsvarsbudgettets størrelse. Der er indikationer på at store dele af landets illegale indtægter kanaliseres videre til forsvaret. 2.6.2. Regulære hærstyrker. Hæren udgør ca. 375.000 mand. Heraf er ca. 100.000 mand genindkaldt personel. Hæren er organisatorisk opdelt i 17 divisioner, heraf 3 pansrede divisioner 53. Hærens enheder mangler op til 50 % af deres personel 54 og er således ikke umiddelbart kampklare. Hæren råder over ca. 2.000 kampvogne og ca. 2.000 pansrede mandskabsvogne. Desuden råder hæren over forskellige rekognosceringskøretøjer, artilleri, raketkastere samt et antal jordtil-jord missilsystemer (her i blandt SCUD). Endvidere er hæren organisatorisk tildelt 3 400 helikoptere, heraf ca. 100 kamphelikoptere. 2.6.3. Republikanergarden. Republikanergarden råder over 3 pansrede divisioner, 1 let pansret division og 2 infanteridivisioner, samt et antal Specialstyrke brigader 55. Republikanergarden råder over samme typer materiel som de regulære hærstyrker (indeholdt i tal under pkt. 2.6.2.), men er langt højere prioriteret. Således er enheder i Republikanergarden generelt veludrustede, vel trænede og kampklare. Det er Republikanergarden, der er ansvarlige for den militære sikkerhed i landet og opstiller ligeledes en række specialstyrker der har til formål at beskytte Saddam Hussein. 47 Bilag 4: Iraks primære samhandelspartnere og totale import og eksport samt økonomiske nøgletal.. 48 Mangel på pålidelige data som følge af Iraks isolation medfører variation i nøgletal imellem forskellige kilder f. eks. Jane s Sentinel Security Assessment og EIU. Dette betyder, at dataene kun kan give en indikation om udvikling og ikke en nøjagtig beskrivelse af den økonomiske situation. 49 EIU, Country Profile 2002, p. 25. 50 Se bilag 5. 51 Tallene stammer fra The Military Balance 2001-2002 52 Jane s Sentinel Security Assessment 53 Tallene stammer fra The Military Balance 2001-2002 54 The Military Balance og Jane s Sentinel Security Assessment. 55 Tallene stammer fra The Military Balance 2001-2002 10

2.6.4. Flyvevåbnet. Det irakiske flyvevåben er opdelt i to kommandoer: luftvåbnet og det jordbaserede luftforsvar. Det irakiske flyvevåben tæller ca. 47.000 mand, heraf ca. 17.000 mand ved det jordbaserede luftforsvar. Det irakiske luftvåben råder over godt 300 fly og helikoptere. Det jordbaserede luftforsvar råder over forskellige kortrækkende luftforsvarskanoner og mellem- og kortrækkende missilsystemer. Som en følge af etableringen af flyveforbudszonerne 56 er det jordbaserede luftforsvar blevet prioriteret efter Golfkrigen. Luftvåbnet har talrige gange overtrådt disse zoner. Mange fly og helikoptere blev ødelagt af koalitionsstyrken og derudover deployerede irakerne en del fly i sikkerhed i Iran. Iranerne har dog aldrig leveret disse fly tilbage. Det irakiske luftvåben har talrige gange overtrådt flyveforbudszonerne. 2.6.5. Søværnet. Irak har en mindre flåde med ca. 2000 mand. Søværnet materiel omfatter et enkelt missilfartøj, nogle mindre patrulje både samt 3-6 mine- og støtteskibe. 2.6.6. Masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler. FN destruerede i 1990 erne de fleste irakiske masseødelæggelsesvåben og produktionsfaciliteterne for disse. Efter FN i 1998 blev smidt ud af landet, vurderer flere kilder, at Irak igen har opbygget en kapacitet indenfor området. De seneste vurderinger 57 går på, at Irak i dag råder over op til 120.000 liter biologiske og kemiske kampstoffer. Til sammenligning oplyste Irak i 1995 overfor FN, at de lå inde med ca. 30.000 liter biologiske og kemiske kampstoffer. Det korrekte tal er ukendt. Saddam Hussein har tidligere brugt kemiske kampstoffer mod det kurdiske mindretal. 2.6.7. Oppositionsstyrker. I både det nordlige og sydlige Irak er der nogle bevæbnede oprørsgrupper 58. I den nordlige del af landet har Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP) ca. 15.000 mand under våben samt ca. 25.000 stammekrigere. Våbnene består primært af mindre håndvåben, en smule artilleri og et antal missilsystemer. Ligeledes i det nordlige Irak opererer Den Kurdiske Patriotiske Union (PUK), der har ca. 10.000 mand under våben samt ca. 22.000 stammekrigere. Denne organisation råder, ud over håndvåben, over et antal morterer, nogle luftforsvarskanoner og et antal missilsystemer. Endeligt opererer Supreme Council for Islamic Resistance in Iraq (SCIRI) i det sydlige Irak. Denne gruppe har 4.000 8.000 mand under våben. Der foreligger ingen informationer om våbentyper. 2.7. Den indenrigspolitiske faktor. 2.7.1. Den nationale selvopfattelse. Saddam Husseins oprindelige mål om at etablere Irak som en regional stormagt kulminerede efter invasionen af Kuwait i 1990 59. Efter Golf-krigen har Hussein i større grad fokuseret på at holde landet samlet, samt at modstå eksternt pres, specielt fra FN og USA. Hussein har bevidst benyttet FN sanktioner som propaganda mod netop FN og USA 60. 56 FN har oprettet to flyveforbudszoner over Irak: En nord for 36. breddegrad og en syd for 33. breddegrad. 57 Artikel i Jyllandsposten offentliggjort 03 SEP 02 (baseret på FN og amerikanske kilder) 58 Alle tal i dette afsnit stammer fra The Military Balance 2001-2002 59 EIU, Country Profile 2002, p. 5 60 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 8 11

2.7.2. Politisk system. Saddam Hussein fremstår som en autokratisk leder i den irakiske republik. Han besidder selv præsident embedet, er generalsekretær i det politiske parti Baath 61, formand i Revolutionsrådet 62 og chef for landets militære styrker 63. Hans magtbase beskyttes gennem placering af en indre cirkel af familiemedlemmer og lokale medarbejdere i centrale politiske og militære stillinger. Husseins to sønner, henholdsvis Uday og Qusay, har gennem sidste del af 1990 erne fået en større magt og overtaget centrale positioner 64. Øvrige medarbejdere kommer fra den sunni-muslimske minoritet, herunder fra Tikriti-klanen, hvor Hussein selv kommer fra 65. Medlemmer af den indre magtcirkel nyder godt af privilegier fra olieindustrien samt mad og medicin, tiltænkt befolkningen. Dette anvendes til at opbygge loyalitet om regimet. 66 Husseins regime slår hårdt ned på enhver form for modstand. Præsidenten har over tid etableret et system af overlappende og indbyrdes kontrollerende sikkerhedssystemer som har til hensigt at identificere og fjerne uønskede elementer 67. Konsekvensen ved oprør er dødsstraf for både den aktuelle person og hele vedkommendes familie. Samtlige lovlige politiske strømninger er samlet i National Progressive Front (NPF), hvor Baath partiet er det dominerende 68. Alt anden politisk aktivitet er forbudt 69 og der er ingen pressefrihed. 70 Uday Hussein er landets primære mediekonge. 71 2.7.3. Oppositions- og oprørsbevægelser. Der findes et stort antal oppositions- og oprørsbevægelser. Disse er enten placeret uden for landets grænser - ledet af irakere i eksil, i den mere frigjorte kurdiske del af Irak eller hos shia-muslimene syd i Irak. De største grupperinger er knyttet til religion, etnisk baggrund og ideologi. Kurderne i de nordlige dele af Irak har traditionelt haft en ambition om selvstændighed 72. De rivaliserende kurdiske partier, henholdsvis KDP og PUK, har i større grad brugt kræfter og ressourcer på at bekæmpe hinanden end mod det irakiske regime. FN bekymring for den irakiske undertrykkelse af kurderne, medførte oprettelsen af en flyveforbudszone nord for 36. breddegrad. Kurderne har dermed kunne etablere en form for uofficiel autonom 61 Baath partiet blev etableret i Syrien i 1947 som fælles-arabisk nationalistisk bevægelse. Grundet uklar ideologi fik partiet en ny nationalist platform forankret i det sunni-musilimske miljø i byen Tikriti. Saddam Hussein selv er fra Tikriti, ref. Jane's Sentinel Security Assessment, Internal Affairs s 8 og EIU, Country Profile 2002, p. 7 62 Revolutionsrådet kontrollerer Baath og er den stærkeste politiske institution i Irak, ref. CIA The World Factbook, p. 4 63 Jane's Sentinel Security Assessment, Internal Affairs, p. 3 64 EIU, Country Profile 2002, p. 5 65 EIU, Country Profile 2002, p. 7 66 EIU, Country Profile 2002, p. 8 67 EIU, Country Profile 2002, p. 9 68 Jane's Sentinel Security Assessment, Internal Affairs, p. 8 69 Jane's Sentinel Security Assessment, Executive Summary, p. 4 70 Jane's Sentinel Security Assessment, Internal Affairs, p. 9 71 EIU, Country Profile 2002, p. 21. 72 EIU, Country Profile 2002, p. 9-10 12

stat 73, og Irak har tilsyneladende måtte acceptere situationen. I juli 2002 blev der rapporteret om, at USA har været engageret i opdatering af tre flybaser kontrolleret af KDP i nordlige Irak 74. Shia-muslimene 75 er undertrykte og ekskluderet fra at deltage på højeste politiske niveau. Den internationale bekymring for shia-muslimene resulterede i etablering af yderligere en flyveforbudszone, i dette tilfælde syd for 33. breddegrad 76. Den primære shia-muslimske oppositionsgruppe er SCIRI. SCIRI har jævnligt været i kontakt med amerikanske embedsmænd gennem deres eksilrepræsentanter i London, men gruppens kontakter med Iran har begrænset graden af samarbejde 77. Der findes dog andre oppositionsgrupper i eksil. Her skal nævnes "Iraqi National Congress" (INC) oprettet i 1992 som en paraplyorganisation for andre oppositionsgrupper, og "Group of Four" 78 oprettet i 2001, bestående af SCIRI, KDP, PUK og "Iraqi National Accord" (INA). En nyere gruppering fra indeværende år er "Iraqi Military Movement" 79 bestående af tidligere irakiske officerer og talsmænd. Amerikanere har haft kontakter med disse forskellige grupperinger, men lækager fra amerikanske regeringsmagter tyder på at USA ikke betragter disse som tilstrækkelige solide alliancepartnere i kampen mod det irakiske regime 80. 2.8. Den udenrigspolitiske faktor. 2.8.1. Relationer mellem Irak og FN. Saddam Husseins regime har i hele perioden efter Golfkrigen modarbejdet FN resolutionerne. I 1998 blev FN våbeninspektører udvist fra Irak og der har ikke været inspektioner siden 81. Irak forsøger nu at vinde tid gennem diplomatiske fremstød mod FN, hvor landet udtrykker ønske om at samarbejde, samtidigt med at landet stiller betingelser for på ny at lukke FN våbeninspektører ind i landet 82. FN har nu startet forhandlinger med Irak om praktiske forhold for en eventuel genoptagelse af våbeninspektionerne 83. Der hersker stor uenighed indenfor FN om hvorledes Iraks modarbejdelse af vedtagne resolutioner skal håndteres. FN generalsekretær har understreget, at hvis der er stater der vælger at bruge militær magt overfor Irak, så findes der ikke noget alternativ til den legitimering som kan gives af FN 84. 73 Jane's Sentinel Security Assessment, Executive Summary, p. 4 74 Jane's Sentinel Security Assessment, Executive Summary, p. 2 75 EIU, Country Profile 2002, p. 10-11 76 Denne sydlige flyveforbudszone var oprindeligt gældende fra 32. breddegrad, men er senere udvidet til at gælde fra 33. breddegrad. 77 EIU, Country Profile 2002, p. 12 78 EIU, Country Profile 2002, p. 12 79 Jane's Sentinel Security Assessment, Internal Affairs p. 5 og EIU, Country Profile 2002, p. 12 80 Jane's Sentinel Security Assessment, Executive Summary, p. 4 81 EIU, Country Profile 2002, p. 13 82 Ole Bang Nielsen, "Irak går i diplomatisk offensiv", Berlingske Tidende 4. september 2002, 1. sektion, s. 7 83 Jesper Larsen og Ole Bang Nielsen, "EU: Målet er ikke regimeskifte i Irak", Berlingske Tidende 1. oktober 2002. 84 Brian Knowlton, "Enforce rules on Iraq, Bush insists at the UN", Herald Tribune 13. september 2002, p. 1 og 4. 13

2.8.2. Relationer mellem Irak og nabostater i regionen. Iraks forhold til nabostaterne er fortsat præget af invasionen i Kuwait i 1990 85. Landet har gennem 1990 erne arbejdet aktivt på at reetablere relationerne til Kuwait og Saudi Arabien. Den Arabiske Liga har spillet en vigtig diplomatisk rolle i forbindelse med at forbedre disse relationer. Ligaen har som følge deraf deklareret en samlet modstand mod et amerikansk angreb på Irak 86. Et amerikansk angreb på Irak vil i følge generalsekretæren for Den Arabiske Liga have en dominoeffekt og vil medføre konsekvenser i form af "at åbne helvedes porte i Mellemøsten" 87. 88 Flere øvrige arabiske lande synes også at have ændret holdning efter præsident Bush s tale i FN generalforsamling og giver nu udtryk for støtte til et samarbejde såfremt dette er i FN regi 89. Irak og Tyrkiet har fælles interesser for så vidt angår håndteringen af kurderne 90. Tyrkiet frygter at en militær aktion mod Irak vil udløse et kurdisk krav om at etablere en suveræn stat 91. Det historisk anstrengte forhold til Iran synes at være noget forbedret efter Irans udenrigsministers besøg i Irak i oktober 2000, hvor han gav udtryk for at de to lande havde opnået positive resultater i forbindelse med uløste sager 92. Saddam Hussein har i den senere tid fremstået som en aktiv medspiller for palæstinenserne og deres frihedskamp. I denne sammenhæng har han spillet på anti-israelske og anti-amerikanske følelser ved, at give et billede af situationen som en konflikt mellem USA og den arabiske verden 93. 2.8.3. Relationer mellem Irak og USA. Irak betragter USA som landets største fjende 94. Forholdet mellem landene er præget af Iraks manglende indfrielse af FN resolutioner og terrorangrebet den 11. september 2002. USA vurderer Irak som en af verdens farligste "slyngelstater" som vil kunne forsyne terroristgrupperinger med masseødelæggelsesvåben 95. Selv om der pt. ikke er blevet fremlagt beviser for koblinger mellem Irak og Al-Qaida, så bruger præsident George W. Bush dette i sin retorik ved at påstå at Irak støtter terrorisme 96. I januar 2002 udtalte Bush, at USA nu udvider krigen mod terrorisme til at indbefatte landene som indgår i "ondskabens 85 EIU, Country Profile 2002, p. 14 86 EIU, Country Profile 2002, p. 14 87 Lene Frøslev, "Frygt for uorden i den arabiske verden", Berlingske Tidende 14. september 2002, 1. sektion, p. 11 88 Selv Saudi Arabien har ikke ville tillade USA at benytte militære baser i et eventuelt militært angreb på Irak, men accepterer nu alligevel et samarbejd såfremt det foreligger en FN resolution jf. Nis Olsen, Briter forbereder krig mod Irak, Politikken 16. september 2002. 89 Richard Beeston og Roland Watson, "Arab states do a U-turn to support US against Iraq", The Times 17. september 200, p. 14, samt Lene Frøslev, "Frygt for uorden i den arabiske verden", Berlingske Tidende 14. september 2002, 1. sektion, p. 11 90 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 9 91 Karl Vick, "Turks warn Kurds on a "federal Iraq"", Herald Tribune 27 sep 2002, p. 5 92 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 13 93 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 6 94 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 15 95 EIU, Country Report s 1 og Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs p. 8 96 EIU, Country Profile 2002, p. 13 14

akse" 97. Den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, annoncerede i februar 2002 at en afslutning på regimet i Irak er en nødvendighed 98. USA præsident har klart tilkendegivet, at Irak ikke befinder sig i en forhandlingssituation hvad angår FN resolutioner om våbeninspektion 99. I sin tale til FN generalforsamling 12. september 2002, udtalte præsident Bush, at han vil arbejde sammen med FN sikkerhedsråd for at opstille de nødvendige resolutioner mod Irak men, at ingen må tvivle på USA hensigt 100. Samtidig gjorde han det klart, at USA ikke blot passivt vil være vidne til at truslerne hober sig op. I talen sagde han desuden, at USA har truffet sit valg og adresserede til FN delegater, at de har muligheden for at træffe det samme valg 101. Præsident Bush har nu fremsat et forslag om en national resolution til den amerikanske Kongres. Resolutionen forventes vedtaget og vil give præsidenten de nødvendige fuldmagter til, om nødvendig, at bruge magt overfor Irak 102. 2.8.4. Relationer mellem Irak og øvrige lande. Storbritanniens premierminister Tony Blair er den mest markante støtte til den amerikanske politik overfor Irak 103. Undersøgelser viser imidlertid, at op mod ca. 70 % af den britiske befolkning er modstandere af et amerikansk ledet angreb - gennemført uden et FN mandat - mens 71 % vil støtte et angreb godkendt af FN 104. Øvrige europæiske lande har i mindre grad støttet en amerikansk aktion og tillægger en genoptagelse af våbeninspektionerne større vægt end et regimeskifte 105. Tyskland har, som et af de større lande, taget stærk afstand til en eventuel militær aktion mod Irak, selv med hjemmel i et FN mandat 106. Frankrig er på sin side modstander af en ensidig amerikansk aktion og understreger FN rolle 107, samtidig med at landet ønsker en to-trins strategi i FN, som giver våbeninspektion en mulighed før en eventuell aktion 108. Irak har fået en vis støtte fra tre af FN sikkerhedsråds faste medlemmer og dermed vetonationer, henholdsvis Rusland, Kina og Frankrig. Rusland og Kina er - i lighed med Frankrig - skeptiske over for en resolution med klare tidsfrister og som automatisk åbner 97 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 5 og 8. Begrebet "axis of evil" ("ondskabens akse") bliver brugt om Irak, Iran og Nordkorea. 98 Jane's Sentinel Security Assessment, External Affairs, p. 8 99 Brian Knowlton, "Bush calls on Congress to approve force in Iraq", Herald Tribune 20 SEP 2002, p. 1 100 Brian Knowlton, "Enforce rules on Iraq, Bush insists at the UN", Herald Tribune 13 SEP 2002, p. 1 og 4. 101 Poul Høi, "USA forventer verdens støtte", Berlingske Tidende 13. september 2002, 1. sektion, p. 12 102 Poul Høi, "Bush appellerer til Kongressen", Berlingske Tidende 20. september 2002, 1. sektion, p. 9, samt Brian Knowlton, "Bush conciliatory to Democrats", Herald Tribune 27. september 2002, p. 5 103 Lone Theils, "Blair holder fast i Bush", Berlingske Tidende 5. september 2002, 1. sektion, p. 11 104 Lone Theils, "Voksende britisk modstand mod Blairs krigslyst", Berlingske Tidende 13. september 2002, 1. sektion, p. 12, samt Philip Webster, James Bone og Roland Watson, "Blair fights to temper Bush's demands at UN", The Times 26. september 2002, p. 15. 105 Jesper Larsen og Ole Bang Nielsen, "EU: Målet er ikke regimeskifte i Irak", Berlingske Tidende 1. oktober 2002, p.? 106 John Schmid, "Paris and Berlin remain split on key Iraq issue", Herald Tribune 9. september 2002, p. 5 107 Roland Watson, "Chirac initiative suggests use of military force", The Times 10. september 2002, p. 13 108 Ole Bang Nielsen, "Europa satser på våbeninspektion", Berlingske Tidende 26. september 2002, 1. sektion, p. 11 15

op for en legalisering af et militært angreb mod Irak. Landene vægter i større grad en genoptagelse af våbeninspektionerne 109. 3. ANALYSE Den efterfølgende analyse, af Iraks nuværende sikkerhedspolitiske situation, gennemføres med udgangspunkt i ovenstående redegørelse, idet analysen vil sammenkæde de relevante faktorer under henholdsvis indenrigspolitiske forhold, forsvarspolitiske forhold og udenrigspolitiske forhold. Der sammenfattes afsluttende på de nuværende sikkerhedspolitiske forhold som helhed. 3.1. Indenrigspolitik 3.1.1. Indenrigspolitisk situation Saddam Hussein kan identificeres som den person, der besidder den formelle såvel som den reelle magt i Irak. Historisk set har Saddam vist, at han er indstillet på at anvende alle midler til at fastholde magten. Magten er løbende opbygget - og sikret - gennem en variation af sikkerhedssystemer og magtmidler. Saddam fremstår historisk som en kynisk magtbalance politiker som principielt er en trussel mod de befolkningsgrupper som ikke støtter hans politik, idet den som ikke er en støtte, principielt er en modstander. Saddam Hussein understøtter sin interne magtposition gennem den totale dominans over Iraks medier. Det er således muligt for Saddam at føre ensidig information til befolkningen og levere sit subjektive synspunkt som den objektive sandhed. Mediemonopolet har været anvendt til at skabe opbakning blandt befolkningen og dermed opnå en samlet modstand mod verdenssamfundet. Et verdenssamfund som syntes at være ensidigt imod Irak. Medierne har blandt andet været bevist anvendt mod specielt FN sanktioner og USA. Således kan Saddam fremstå som den modige karismatiske leder der kæmper alene mod omverdenen. Saddam Hussein har set i et historisk perspektiv, udvist en afgørende evne til at fastholde magten under selv de vanskeligste forhold. Det er således næppe sandsynligt at Saddam frivilligt overdrager magten til en anden person. Etnisk opdeling af landet, som stammer tilbage fra Iraks oprettelse, peger mod et konfliktområde, som Saddams regime undertrykker på nuværende tidspunkt. Sunni-muslimerne er således det magthavende mindretal i relation til såvel shia-muslimer i den sydlige del af landet som kurdere i den nordlige del af landet. De respektive befolkningsgrupper har bindinger til nabolande som forstærker dette konfliktpotentiale. Specielt shia-muslimernes SCIRI har nære bindinger til Iran. Shia-muslimerne udgør den største befolkningsgruppe i Irak, men det er samtidig den befolkningsgruppe som syntes at være længst væk fra magten. De militært bedst udrustede af disse grupperinger er kurderne, som internt er opdelt i KDP og PUK. Med denne ideologiske opdeling er der således ikke noget som tyder på, at disse etniske grupperinger kan samles om et fælles mål. En effektiv modstand mod det nuværende styre vurderes, at skulle tilføres meget store økonomiske midler over en længere tidshorisont for at fremstå som en reel trussel mod det irakiske regime. De to flyveforbudszoner i henholdsvis nord og syd, har gjort det vanskeligere for Saddam Hussein at projicere sin magt over disse områder, og specielt mod den kurdiske befolkningsgruppe i nord. Det har dog fortsat været muligt for Irak, at opretholde den nødvendige kontrol med væsentligste nøgleområder, herunder adgang til Persiske Bugt og olieindu- 109 Brian Knowlton, "Blair warns Iraq; Moscow is cool to inspections plan", Herald Tribune 30 Sept 2002, p. 1 og 6. 16

strien. En trussel mod regimets adgang til disse nøgleområder ville kunne udgøre en væsentlig destabilisering, idet disse er forudsætnings skabende for opretholdelse af de økonomiske forhold. Det kunne således umiddelbart pege mod, at det nuværende styre - og dermed Saddam Hussein - er en stabiliserende faktor for den nuværende situation, idet et manglende regime rummer flere destabiliserende faktorer. Umiddelbart er der nære slægtninge omkring Saddam, som gradvist har overtaget mere magt. Det er således sandsynligt, at en fremtidig magtovertagelse vil komme fra Saddams egne rækker. Efter en længere årrække med sanktionspolitikken er Irak blevet økonomisk svagt og har en undertrykt og splittet befolkning, som holdes i kort snor af det nuværende regime. Grundlaget for at opretholde denne magtposition syntes at være de privilegier som kan opretholdes i magthavernes indercirkel. Dermed kunne en destabiliserende faktor være det økonomiske forhold, idet en begrænset økonomi kan true disse privilegier. Olie og vand er potentiale til at få fremgang og dermed også potentiale til tilbagegang i en sådan grad, at det kunne true den sikkerhedspolitiske situation. Syrien og Tyrkiet har dermed begge mulighed for at påvirke Iraks økonomiske potentiale, idet olieledninger til eksport går gennem disse lande, ligesom vandtilførslen via Tigris og Eufrat, kan påvirkes fra samme lande ved opdæmning af floderne. En effektiv sanktionspolitik som principielt kun tillader en eksport som er nødvendig for at importere til gavn for nationens mest basale behov, ville også skabe problemer med at opretholde de fornødne privilegier for Saddams magtbase. Efter flere år med sanktioner må det dog konstateres, at det nuværende styre har været i stand til at opretholde den nødvendige økonomi, til at give adgang til privilegier for magthavere og magtbaser. Det har været muligt for Saddam Hussein at opretholde kontrollen med olieindustrien, som også før sanktioner bar 95 % af landets eksport. Et totalt stop for olieeksport vil næppe være en realistisk mulighed, idet Saddam Hussein har været i stand til at udnytte et ikke ubetydeligt sort marked som næppe kan kontrolleres fuldstændigt, ligesom Saddam Hussein har bevist sine evner til at udnytte enhver uenighed i verdenssamfundet til sin fordel. En nedsat vandmængde i floderne vil blot sænke udbyttet af et i forvejen dårligt udnyttet potentiale. Irak vurderes således at have potentiale til at være landbrugsmæssigt selvforsynede, under forudsætning af et mere effektivt produktionsapparat. Investeringer i landbruget vil dog næppe være prioriteret, og en nedsat vandmængde vil således primært ramme de dele af befolkningen som i forvejen lider hårdest under sanktionspolitikken. 3.1.2. Indenrigspolitisk stabilitet Saddam Hussein syntes at have et fast greb om magten og kan på trods af sanktionspolitikken opretholde den nødvendige økonomi til at vedligeholde de privilegier som er medvirkende til at holde det sunni-muslimske mindretal ved magten, ligesom han råder over det nødvendige magtapparat til at opretholde magten. Den indenrigspolitiske situation vurderes dermed til at være relativ stabil, uden udenrigspolitisk indblanding. Den interne stabilitet opretholdes gennem det irakiske regimes jerngreb. På kort sigt vil den eneste reelle trussel mod den interne sikkerhed være interne oprør hos de nuværende magthavere, og deres loyalitet vurderes, at være relateret til de økonomiske forhold. De økonomiske forhold er styret af olieindustrien, og den er styret af magthaverne. På længere sigt kan den etnisk opdelte befolkning og deres undertrykkelse udgøre en destabiliserende faktor, men der skal ekstern støtte til at udvikle en trussel mod det nuværende regime. Mindre indenrigspolitiske destabiliserende faktorer, som dog ikke vurderes at udgøre en umiddelbar trussel mod landets stabilitet, er den nedsatte vandmængde i floderne. 17

3.2. Forsvarspolitik. 3.2.1. Forsvarspolitisk situation. Det irakiske samfund har gennem det 20. århundrede været præget af megen uro. Siden 1958 har landet været styret af militære personer. Ingen af disse, måske med undtagelse af Abdul al-salaam Arif, har ønsket at indføre demokrati i Irak. Derfor har militæret, specielt siden 1958, altid spillet en afgørende faktor i Iraks sikkerhedspolitik. Siden Saddam Hussein kom til magten i 1979, har landet næsten uafbrudt enten været i krig eller været omfattet af FN restriktioner pålagt som følge af Golfkrigen. Saddam Hussein har brugt militære midler for at opnå økonomisk gevinst. I 1980 angreb landet Iran grundet uoverensstemmelser om adgangen til den Persiske Golf, og i 1990 blev Kuwait angrebet. Angrebet mod Kuwait blev officielt begrundet med historiske tilhørsforhold, men andre forhold som gæld og adgang til Kuwaits olieområder, har været de dominerende faktorer. Det irakiske forsvar består, som beskrevet i redegørelsen, primært af ældre materiel af sovjetisk oprindelse. Materiellet er nedslidt og Irak har store problemer med vedligeholdelse grundet handelssanktioner. Endvidere er personellets træningstilstand ringe. Saddam Hussein er yderligere begrænset af de to flyveforbudszoner over henholdsvis det nordlige og det sydlige Irak. Saddam Husseins overtræder jævnligt flyveforbudszonerne for derigennem at teste koalitionens evner/villighed til at håndhæve disse zoner. Dette måske i et forsøg på at vise den arabiske verden, at Irak ikke er besejret. Saddam Hussein formodes dog at være klar over, at Irak til alle tider vil være en vestlig modstander underlegen. Republikanergarden, og i særdeleshed de specialstyrker der skal sikre Saddam Hussein mod trusler, prioriteres. Republikanergarden er udrustet med det nyeste og bedste militære udstyr, og skal i forbindelse med en eventuel invasion af landet sikre Saddam Hussein. Endvidere bruges Republikanergarden til at holde de forskellige bevæbnede oprørsgrupper i skak. De bevæbnede oprørsgrupperinger opererer som beskrevet i det nordlige og det sydlige Irak. Grupperne er, i forhold til Republikanergarden og det øvrige irakiske militær, meget små, og tillige er de dårligt udrustede. Vigtigst af alt er således at de bevæbnede grupperinger ikke er i stand til at gennemføre en koordineret indsats mod regimet grundet forskellige etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold samt den geografiske adskillelse. Alt i alt, er oprørsgruppernes situation ikke favorabel og Republikanergarden vil uden problemer kunne pacificere et eventuelt militært oprør. De væbnede styrker, herunder Republikanergarden, vil ikke være i stand til at indsætte en offensivt mod nabolandene. Generelt vil den irakiske hær have meget svært ved at skulle operere nord for 36. breddegrad og syd for 33. breddegrad (flyveforbudszonerne), da Irak aldrig, under nuværende konditioner, vil kunne tilkæmpe sig lokalt luftherredømme. Luftvåbnet og de jordbaserede luftforsvarsstyrker blev kraftigt reduceret under Golfkrigen. Det peger mod, at antallet af operative fly er meget begrænset. Irak vurderes således kun med nogle få dusin fly, i begrænset omfang og i få dage kunne gennemføre defensive og offensive luftoperationer. Irak råder ikke over et lagdelt luftforsvar, men vil med jord-til-luft missiler og kampfly kunne skabe tyngde omkring prioriterede installationer. De maritime enheder vil i stærkt begrænset kunne gennemføre kystnære defensive operationer, herunder anti-ubåds krigsførelse samt minekrigsførelse. Den militære trussel er således, mod en vestlig modstander, ikke af konventionel art. 18

Indtil 1998 forsøgte FN våbenkontrollører at opspore og destruere Iraks produktionsfaciliteter og lagre af kemiske og biologiske kampstoffer. De seneste fire år har Irak imidlertid uhæmmet kunne producere og opbygge lagre af kampstoffer. Iraks forsvarspolitiske styrke ligger altså i formodningen om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben idet Irak vurderes at råde over betydelige mængder kemiske og biologiske kampstoffer. Det peger således på, at Saddam Hussein ikke vil spille på den konventionelle trussel, men derimod på masseødelæggelsesvåben. Saddam har vist, at han ikke afstår fra brugen af sådanne midler. Med de formodede forbindelser til terrorgrupper som Al-Qaida udgør Saddam en terrortrussel mod såvel naboer som den øvrige (vestlige) verden. Størstedelen af alle økonomiske midler formodes anvendt på eliteenhederne knyttet til Republikanergarden. Saddam er dybt afhængig af netop Republikanergarden, da det er enhederne herfra der holder sammen på hans magtbase. Gennem prioriteringen af Republikanergarden og dennes højtstående officerer skabes ligeledes et gensidigt afhængighedsforhold. Således vil Republikanergardens eksistensgrundlag forsvinde, hvis Saddam Hussein, eller en ligesindet efterfølger, fjernes fra magten. 3.2.2. Forsvarspolitisk stabilitet. Saddam Hussein har et fast greb om magten. De militære styrker er meget centralt styret. Såfremt Irak får lov til at følge nuværende kurs, vil der forsvarspolitisk være stabilitet i landet, da der pt. ingen reelle indre trusler er mod det irakiske forsvar. Alle optræk til internt oprør nedkæmpes hårdt og eventuelle oprører henrettes. Til trods for at de væbnede styrker er hæmmede i de to flyveforbudszoner er Saddam i stand at holde sin magtbase, så længe han har fuld kontrol over Republikanergarden og tilknyttede sikkerheds- og specialstyrker. 3.3. Udenrigspolitik. 3.3.1. Udenrigspolitiske situation. Under redegørelsen af den udenrigspolitiske faktor, fremgår det at Iraks udenrigspolitiske situation er meget spændt. Denne situation kan føres tilbage til Golfkrigen og det efterfølgende internationale pres mod Irak. Frem til terrorangrebet mod USA 11. september 2001 var der i større grad enighed om, og tro på, at FN sanktionspolitik og våbenkontrol skulle sørge for en fredelig og stabiliserende udvikling i Irak. Efter 11. september 2001 har der imidlertid udviklet sig en mere signifikant forskel mellem forskellige landes og internationale organisationers opfattelse af Irak. Opfattelserne er knyttet til en lang række forhold, hvor følgende forhold fremgår af redegørelsen: Iraks manglende opfølgning på FN resolutioner, den internationale bekæmpelse af terrorisme, den amerikanske mellemøst politik, samt Iraks internationale handel og alliance opbygning. For Irak har disse forhold på den ene side medført en svækket international position, mens de på den anden side har medført en styrket position. 3.3.2. Svækket position. Iraks svækkede internationale position fremkommer hovedsageligt som følge af FN vedtagne resolutioner og eksterne trusler om et muligt militært angreb på landet. Selv om Irak hele tiden har modarbejdet FN handelssanktioner, så har disse medført økonomiske udfordringer for Irak. Importrestriktioner medfører at landet ikke længere fremstår som en lige så stor handelspartner sammenlignet med situationen før Golfkrigen. Iraks fortsatte eks- 19