i:\september-2000\eu-j doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
|
|
- Morten Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\september-2000\eu-j doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det diskuteres dog blandt økonomer, hvor stor mer-renten vil blive. AE venter en gennemsnitligt mer-rente på 0,6 pct.point. I tilfælde af et ja vil rentespændet overfor Tyskland falde til ca. 0,15 pct.point. Det er mere usikkert hvilket rentespænd, man kan vente i tilfælde af et nej. Generelt skal man, når man udtaler sig om fremtidens rentespænd, undgå at stirre sig blind på det nuværende. Man bør se på rentespændet over en fuld konjunkturcykel, fx fra 1988 og frem til i dag. Det er imidlertid problematisk at anvende rentespændet fra slutningen af 1980 erne, troværdigheden til fastkurspolitikken var på det tidspunkt endnu ikke fuldt opbygget. Vi antager i stedet, at rentespændet fra 1994 frem til i dag er udtryk for, hvordan det danske rentespænd vil udvikle sig over en fuld konjunkturcykel, hvis Danmark står uden for euro-samarbejdet. I denne periode har rentespændet været ¾ pct.point. Dermed vil renten udenfor euro-samarbejdet i gennemsnit være 0,6 pct.point højere end renten indenfor (de 0,15 pct.point). Det skal understreges, at det ikke er en konstant mer-rente. Der vil således både være perioder, hvor merrenten er højere, nemlig når der spekuleres mod den danske krone, og perioder hvor mer-renten er lavere. En rentestigning har negative afledte effekter på dansk økonomi. Investeringerne i såvel privat boligbyggeri og maskiner og bygninger i erhvervene reduceres. Huspriserne vil falde, og det private forbrug mindskes. Samlet falder aktiviteten, og virksomhedernes behov for arbejdskraft reduceres. Konsekvensen bliver lavere beskæftigelse og stigende ledighed. Beregningerne med den makroøkonomiske model ADAM viser, at beskæftigelsen vil blive ca personer lavere på 4-5 års sigt ved et nej sammenlignet med ved et ja. Beskæftigelsestilbagegangen rammer ikke befolkningsgrupperne ens. De højest uddannede slipper således billigere end de faglært og de ufaglærte. Der mistes således kun ca job til personer med videregående uddannelser, mens der bliver knap færre job til både de ufaglærte og de faglærte arbejdere. Det er således arbejderne, der rammes hårdest af den merrente, et nej til euroen vil medføre. Ikke blot den uddannelsesmæssige fordeling af tabet af arbejdspladser er skæv til ugunst for de, som i forvejen har høj ledighed. Tabet af arbejdspladser er også skævt fordelt på amter. Beskæftigelsestabet rammer således relativt hårdest i Vestsjælland og Vejle amter, men også Storstrøms, Ringkøbing, Ribe og Roskilde amter rammes hårdt. København og Nordsjælland slipper til gengæld relativt billigt.
2 2 RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST 1. Indledning Det er naturligvis vanskeligt præcist at fastlægge alle de økonomiske konsekvenser af et nej til ØMU en sammenlignet med et ja. Der er dog visse konsekvenser, der er relativt sikre. At den danske rente permanent vil være højere i tilfælde af et nej til euroen end i tilfælde af et ja, er således blandt økonomer ikke til diskussion. I dette papir vil vi i første omgang analysere hvor stor en renteforskel, man kan forvente mellem ja- og nej-situationen, og siden vil vi analysere effekterne på den danske økonomi. Det er særligt renteforskellens effekter på beskæftigelsen, der er i fokus, herunder den uddannelsesmæssige og geografiske fordeling af påvirkningen. Det vises således, at den uddannelsesmæssige fordeling af virkningerne af en rentestigning er meget skæv, og at det således primært er arbejderne, som rammes hårdt af rentestigningen. 1 Tabet af arbejdspladser er også skævt fordelt på amter. Beskæftigelsestabet rammer således relativt hårdest i Vestsjælland og Vejle amter, men også Storstrøms, Ringkøbing, Ribe og Roskilde amter rammes hårdt. Københavnsområdet og Nordsjælland slipper omvendt relativt billigt. 2. Et nej til euroen betyder permanent mer-rente En af de økonomiske effekter ved et nej til euroen, som ikke er til diskussion, er, at et nej til euroen vil føre til en højere rente sammenlignet med, hvis der stemmes ja d. 28 september. De fleste økonomer vurderer således, at de lange renter permanent vil være ½-1 pct.point højere i tilfælde af et nej end i tilfælde af et ja. Vismændene antager i deres analyse en mer-rente på ½ pct.point. I øjeblikket er det danske rentespænd på 10-årige statsobligationer i forhold til Tyskland ca. ½ pct.point. De lande, som allerede er trådt ind i euro-samarbejdet, det vil fx sige Holland, har derimod en rente, som er meget tæt på den tyske rente. Renten på 10-årige statsobligationer er således ca. 0,15 pct.point højere i Holland end i Tyskland. Baggrunden for, at der fortsat er renteforskelle inden for euro-samarbejdet, er blandt andet, at likviditeten på de enkelte landes obligationsmarkeder er forskellig. I tilfælde af et ja til euroen d. 28. september må det danske rentespænd forventes at nærme sig det hollandske, dvs. et rentespænd i størrelsesordnen 0,15 pct.point. Det er mere usikkert hvilket rentespænd, man kan forvente i tilfælde af et nej til euroen d. 28. september. Generelt vil et nej til euroen nemlig føre til, at usikkerheden stiger. Rentespændets størrelse vil 1 I notatet anvendes udtrykkene mer-rente og rentestigning mere eller mindre synonymt.
3 3 afhænge af de internationale kapitalmarkeders tillid til den danske fastkurspolitik. Tilliden til den danske fastkurspolitik vil bl.a. afhænge af stramningsgraden af den økonomiske politik, men også af strømninger på de internationale valutamarkeder, som Danmark ikke selv er herre over. Således så man fx, at Asiens og Ruslands kriser i 2. halvdel af 1998 førte til spekulation mod den danske krone, selv om den danske økonomi på det tidspunkt var blandt de mest velfunderede i Europa. Rentespændet steg således fra ¼ pct.point til ¾ pct.point på meget kort tid, og selv om renten hurtigt som konsekvens af den sunde danske økonomi faldt igen, er niveauet fortsat højere end i foråret Figur 1. Det danske og det hollandske rentespænd overfor Tyskland Pct.point 2.0 Pct.point Danmark Holland Kilde: Ecowin Anm: Renteforskellen overfor Tyskland på 10-årige statsobligationer Generelt skal man, når man skal udtale sig om fremtidens rentespænd, være forsigtig med ikke at stirre sig blind på det nuværende. Dansk økonomi er i øjeblikket inde i en god gænge, og udsigterne til de kommende år er positive. Men blot en mindre forringelse af de økonomiske nøgletal kan hurtigt få renten til at stige. Det er derfor relevant at se på rentespændet i en lidt længere horisont. Det ville være optimalt at analysere rentespændet hen over en fuld konjunkturcykel, dvs. både i en høj- og en lavkonjunktur. Det kunne fx være perioden fra 1988 til i dag, hvor der fra var lavkonjunktur og har været højkonjunktur i dansk økonomi. Ser man på rentespændet i forhold til Tyskland over den fulde konjunkturcykle har det i gennemsnit været 1¼ pct.point, dvs. ca. 1 pct.point højere end det rentespænd, der kan forventes ved et ja til euroen den 28. september. Rentespændet i slutningen af 1980 erne var imidlertid fortsat påvirket af devalueringspolitikken i starten af 1980 erne, og
4 4 derfor nok højere end, hvad man vil forvente i de kommende år givet, at tilliden til fastkurspolitikken fastholdes. Dertil kom, at nej et til Maarstricht-traktaten i 1992 midlertidigt fik renten til at stige kraftigt i Hvis man alene analyserer situationen siden 1994, har det gennemsnitlige rentespænd overfor Tyskland været ¾ pct.point. Når man kigger på situationen siden 1994, får man alene en halv konjunkturcykel med, så man mangler noget information, men det er under alle omstændigheder bedre end kun at kigge på dagens rentespænd. Hvis vi antager, at rentespændet i perioden fra 1994 frem til i dag er udtryk for, hvordan det danske rentespænd vil udvikle sig over en fuld konjunkturcykel, er der altså grund til at forvente et rentespænd på ¾ pct.point over for Tyskland på lidt længere sigt, hvis vi vælger at blive uden for eurosamarbejdet. 2 Dermed vil renten udenfor euro-samarbejdet være 0,6 pct.point højere end renten indenfor samarbejdet. Det er værd at understrege, at der ikke er tale om en konstant mer-rente på 0,6 pct.point. Der vil således både være perioder, hvor mer-renten er noget højere, nemlig når der enten af interne eller eksterne årsager spekuleres mod den danske krone, og perioder hvor mer-renten er lavere, nemlig når dansk økonomi er inde i en god gænge. Mer-renten på 0,6 pct.point er den gennemsnitlige mer-rente set over et fuldt konjunkturforløb. 3. Rentestigningens beskæftigelseseffekter En rentestigning har negative afledte effekter på dansk økonomi. En rentestigning vil ifølge beregninger med den makroøkonomiske model ADAM reducere investeringerne i såvel privat boligbyggeri og maskiner og bygninger i erhvervene. Huspriserne vil blive reduceret, da omkostningerne ved at side i egen bolig øges. Det er alt sammen med til at reducere det private forbrug. Samlet set falder aktiviteten i samfundet, og virksomhedernes behov for arbejdskraft bliver derved også mindre. Konsekvensen bliver således, at beskæftigelsen falder, og ledigheden stiger. Rentestigningen forværrer også de offentlige finanser permanent. På 5 års sigt forværres de offentlige budgetter med ca. 8½ mia. kr. Man kan i beregningerne vælge at neutralisere effekten på det offentlige budget gennem en skattestigning. 3 Beregningerne synes mere plausible, såfremt effekterne på de offentlige finanser neutraliseres. Målet om afviklingen af den offentlige gæld bør ikke blive påvirket af 2 Her er der end ikke taget højde for, at troværdigheden om den danske fastkurspolitik vil falde i tilfælde af et nej. 3 Alternativt kan disse effekter neutraliseres gennem stramninger på det offentlige budget, da vil beskæftigelsestabet dog bliver noget større. I beregningerne nedenfor er det konkret arbejdsmarkedsbidraget, som er hævet, således at den offentlige gæld i pct. af BNP i år 20 er upåvirket af rentestigningen.
5 5 udfaldet d. 28. september. For at illustrere effekterne af skattestigningen er det dog valgt at lave beregningerne både med og uden neutralisering af effekterne på det offentlige budget. En rentestigning på 0,6 pct.point fører ifølge den makroøkonomiske model ADAM til et fald i beskæftigelsen på ca personer efter 4 år, når effekten på det offentlige budget ikke neutraliseres. Samtidig med, at beskæftigelsen falder, påvirkes den offentlige saldo som omtalt negativt. Baggrunden herfor er dels, at rentebetalingerne på den offentlige gæld stiger, dels at ledigheden er stigende, hvorfor de offentlige udgifter til dagpenge stiger. Den offentlige saldo bliver ifølge ADAM beregningerne forringet med ca. 8 mia. kr. på 5 års sigt. De negative effekter på beskæftigelsen reduceres efter år 4, det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget med økonomien. Tilpasningsmekanismen, hvorigennem beskæftigelseseffekten neutraliseres på lidt længere sigt, er reallønnen. Reallønnen falder således på lidt længere sigt med 1 pct. Figur 2. Effekten på beskæftigelsen af en mer-rente på 0,6 pct.point personer personer Effekt på beskæftigelsen, når effekten på off. saldo neutraliseres Effekt på beskæftigelse, når effekt på off. saldo ikke neutraliseres -25 Kilde: Egne beregninger på ADAM Hvis effekten på den offentlige gæld skal neutraliseres på 20 års sigt, kræver det, at arbejdsmarkedsbidraget hæves med knap ½ pct.point i de første 20 år. Herefter kan arbejdsmarkedsbidraget sættes tilbage til udgangsniveauet. Kombinationen af højere rente og højere arbejdsmarkedsbidrag betyder, at beskæftigelsestabet bliver større end, hvis man tillader effekt på den offentlige gæld. Således falder beskæftigelsen med ca personer på 4-5 års sigt. Også i dette tilfælde vil effekterne på beskæftigelsen bliver reduceret over tid, men tilpasningsmekanismen er også her lavere realløn.
6 6 4. Beskæftigelsestabet rammer primært arbejderne Et beskæftigelsestab på godt og vel personer rammer ikke de forskellige befolkningsgrupper ens. De højest uddannede slipper således væsentlig billigere end såvel de faglært som de ufaglærte. Der mistes således kun ca job til personer med videregående uddannelser, mens der bliver knap færre job til både de ufaglærte og de faglærte arbejdere. Det er således de grupper, der i forvejen har højest arbejdsløshed nemlig de ufaglærte, som rammes hårdest af den mer-rente et nej til euroen vil medføre. Figur 3. Beskæftigelsestabet fordelt på uddannelsesgrupper personer personer Ufaglærte Videregående udd Faglærte Kilde: Egne beregninger på ADAM og AE s uddannelsesmodel Anm: De relative ændringer er illustreret i figur A1 i bilaget, denne figur viser helt samme profil som ovenstående. Baggrunden for, at beskæftigelsestabet primært vil ramme de ufaglært og faglærte er bl.a., at beskæftigelsen i byggeriet rammes relativt hårdt. Rentestigningen øger omkostningerne ved at sidde i ejerbolig og tilskyndelsen til at bygge nyt reduceres derved. Dertil kommer, at rentestigningen alene øger omkostningerne ved nybyggeri. Beskæftigelsen i byggeriet er præget af mange faglærte og ufaglærte. Dertil kommer, at beskæftigelsen i den offentlige sektor ikke påvirkes af rentestigningen, og der er relativ mange ansatte i den offentlige sektor med videregående uddannelser. Denne gruppe rammes derfor ikke så hårdt som de faglærte og ufaglærte. Faktisk er AE s uddannelsesmodel, som er anvendt til ovenstående beregninger, ikke fuldt ud i stand til at beskrive den forvridning af uddannelsesstrukturen, som rentestigningen på kort sigt vil medføre.
7 7 Uddannelsesmodellen tager alene udgangspunkt i den gennemsnitlige uddannelsesstruktur i de enkelte erhverv. I virkelighedens verden er det sådan, at arbejderne har en løsere tilknytning til arbejdspladsen end funktionærerne, da funktionærerne har væsentligt længere opsigelsesvarsler mm. Det vil derfor også i endnu højere grad end beskrevet ovenfor være arbejdere, der mister deres job, når renten stiger. Den enkelte virksomhed vil vælge at fastholde funktionærerne, da omkostningerne ved at afskedige dem er høje for så til gengæld at reducere antallet af ufaglærte medarbejdere mere, end hvad beregningerne ovenfor viser, da denne gruppe for det førte har kortere opsigelsesvarsler og for det andet ofte har en løsere tilknytning til arbejdspladsen. 5. Den geografiske fordeling af tabet af arbejdspladserne er også skæv Ikke blot den uddannelsesmæssige fordeling af tabet af arbejdspladser er skæv til ugunst for de, som i forvejen har høj ledighed. Tabet af arbejdspladser er også skævt fordelt på amter. De største amter taber naturligvis også flest arbejdspladser absolut set. Således går Århus som Københavns amter glip af ca arbejdspladser hver, jf. figur 4. Korrigeres for antallet af indbyggere i de enkelte amter fås et lidt andet billede. Beskæftigelsestabet rammer således relativt hårdest i Vestsjælland og Vejle amter, men også Storstrøms, Ringkøbing, Ribe og Roskilde amter rammes hårdt. Det høje beskæftigelsestab i Vestsjællands Amt skyldes, at en forholdsmæssig stor andel af de ansatte i byggeriet er bosat i dette amt. For Vejle Amts vedkommende skyldes det relativt kraftige tab af arbejdspladser, at en del leverandørvirksomheder til byggeriet er lokaliseret her. I den modsatte ende af skalaen befinder København og Nordsjællandsområdet sig. Da ansatte i den offentlige administration og forretningsservice i høj grad er bosat her, bliver dette område mindre påvirket af rentestigningen.
8 8 Figur 4. Beskæftigelsestab ved rentestigning fordelt på amter (antal personer) Danmark ,070 til 2,630 (2) 1,550 til 2,070 (3) 1,190 til 1,550 (3) 1,000 til 1,190 (3) 140 til 1,000 (4)
9 9 Figur 5. Det relative beskæftigelsestab ved rentestigning fordelt på amter i procent 0,8 0,82 0,81 0,79 Danmark Relativt beskæftigelsestab 0.86 til 0.86 (2) 0.82 til 0.86 (4) 0.81 til 0.82 (3) 0.79 til 0.81 (3) 0.68 til 0.79 (3) 0,86 0,79 0,83 0,76 0,68 0,86 0,83 0,81 0,81 0,82 0,72
10 Bilag 1 Figur A1. Den relative uddannelsesfordeling af beskæftigelsestabet Pct Pct Ufaglærte Videregående udd Faglærte Kilde: Egne beregninger med ADAM og AE s uddannelsesmodel
FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING
i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereI dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.
30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereUDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI
December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereREKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND
6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mere07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase
07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereAnalyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator
i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereEuropæisk statsgældskrise: Forløb og årsager
Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereHurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs
Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereIndustrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mere3.2 Generelle konjunkturskøn
2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereFinanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans
Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mere