rer, keri iske ling rne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp 12/12/08 11:31:13 AM
Indhold Favrskov Top Forord Områdets beliggenhed Lidt om Vester Velling, Sønder Vinge og Terp Historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet Bybeskrivelse af Sønder Vinge Bybeskrivelse af Terp Bybeskrivelse af Vester Velling Borgermøde 7. november 2012 og 27. februar 2013 SWOT-analyse Vision, handleplan og indsatsområder Arbejdsgrupper: - Byforskønnelse/ nedrivningsgruppe - Gruppen for fælles aktiviteter - Infrastruktur og Itgruppen - Gruppen for naturoplevelser og faciliteter Støttemuligheder 2 3 4 6 10 12 14 16 18 20 21 23 24 25 26 Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gennem etablering af flere arbejdspladser. / Favrskov Kommune og LAG Favrskov 2013 2
Beliggenhed Værket Spisesteder Randers Regnskov Biograf Bibliotek og Kulturhus Sygehus 15 km Teknisk Skole Havn Randers Specialbutikker Tog Aarhus Aalborg København Storcenter 56 Indbyggere i Terp Indbyggere pr. 1.1 2013 befolkningsprognose for 2032: 63 Terp 98 Indbyggere i Vester Velling Indbyggere pr. 1.1 2013 befolkningsprognose for 2032: 89 Vester Velling Sønder Vinge 111 Indbyggere i Sønder Vinge Indbyggere pr. 1.1 2013 befolkningsprognose for 2032: 114 Bjerringbro 9 km Bjerringbro Gymnasium Specialbutikker Biograf Dagligvarebutikker Fitness Specialbutikker Ulstrup 2 km Bibliotek Dagligvarebutikker Tog og Bus Aarhus Viborg/ Struer Randers Silkeborg Langå 8 km Specialbutikker Dagligvarebutikker Tog og Bus Aarhus Aalborg København Randers Silkeborg 3
Vester Velling Terp Lille Torup Lidt om Vester Velling, Sønder Vinge og Terp Vores tre landsbyer, Vester Velling, Sønder Vinge og Terp er beliggende i Favrskov kommunes aller nordligste top, nord for Gudenåen. Gudenåen udgør sognegrænsen mod syd. Vores område består af to sogne Sønder Vinge sogn med 352 indbyggere, Ulstrup slot og Rønge er beliggende i Sdr. Vinge sogn. Mens Terp, samt en stor del af Lille Torup hører til Vester Velling Sogn her er i alt 385 indbyggere. Vi ligger midt i den skønneste natur mellem to åer, nemlig Gudenåen mod syd og Nørreåen mod nord. Det giver rigtig gode muligheder for naturoplevelser og naturaktiviteter. I vores landskab er vores to middelalderkirker i henholdsvis Vester Velling og Sønder Vinge samt Ulstrup Slot tre kulturperler, der er et besøg værd. Samtidig er vi centralt beliggende midt mellem storbyerne, Randers, Silkeborg og Viborg, samt tæt ved vor egen hovedby Ulstrup, hvor der er institutioner, skole, ældreboliger, plejehjem og gode handelsmuligheder. Der er rigtig gode busforbindelser herfra og kort afstand til togstationen i Ulstrup, der ligger lige nord for Gudenåen. Busrute 73 kører lige gennem vore tre landsbyer. Den kører hver time i dagligdagen og fungerer som skolebus til folkeskolen i Ulstrup, samt til gymnasier, handelsskoler o.s.v. i Bjerringbro, Randers og Silkeborg. Vi har mange små erhvervsdrivende i vores område, de er med til at give vores lokalområde et løft. Foreningslivet i vores tre landsbyer er stærkt, vi supplerer hinanden, idet vi laver arrangementer i samarbejde, både mellem de forskellige foreninger og på tværs af landsbyerne. Menighedsrådene for Vester Velling, Sønder Vinge og Ulstrup er blevet ét fælles menighedsråd, der laver arrangementer på tværs af landsbygrænserne, samtidig arrangerer menighedsrådet fx fællesspisning sammen med forsamlingshusene, forsamlingshusene arrangerer sommerfest sammen med idrætsforeningen o.s.v. Ud over vores 3 forsamlingshuse, menighedsråd, idrætsforening, findes der i vores område aktiviteter som en privat legestue, en motorcykelklub for motorcykelentusiaster, en pentaquebane, to vandreklubber, m.v. / Borgerne fra Fravrskov Top 4
Luftfoto af det nordlige Favrskov Vester Velling Terp Sønder Vinge Ulstrup Luftfoto Cowi 2012 Målestok 1:35.000 5
Historie Favrskov top er geografisk omkranset af Gudenåen og Nørreåen. I dette område finder vi de tre landsbyer, Vester Velling; Terp og Sønder Vinge. Dette er et stykke Jylland af stor betydning. Historisk ser vi vikinger, kongelige besøg og grevskaber, herremænd, pramdragerne og delfiner, som noget af det godtfolk, der gennem historien har befolket Favrskovs top. Historien omkring området er meget omfangsrig og der er ikke mulighed for stor uddybning her. Vi har fået fortalt mange spændende historier om vores område i forbindelse med dette arbejde. Vi har planer om, at lægge nogle af disse historier på en hjemmeside, således at de ikke går tabt. Der har været kendt bosætninger i de tre landsbyer helt tilbage fra vikingetiden, det ved vi fordi der er fundet runesten i alle tre byer. Runestenene kan i dag ses som kopi, på Gudenådalens Museum, i Bjerringbro. De originale findes stadig. Den ene af de to runesten fra Sønder Vinge findes i dag indmuret i våbenhuset i Sønder Vinge kirke. Vester Velling har ligeledes to, der findes også runesten fra Terp. Det er meget naturligt, at vi finder disse runesten og meget andet fra Vikingetiden, da Gudenåen dengang blev besejlet af Vikingerne. Landskabets topografiske stigning betyder at området var tæt på åen og alligevel tørt. Endvidere var der skov og vildt, derfor et rigtig godt sted at have lejr/by. Ved Alum er der nogle gravhøje fra den periode. Naturen har altid betydet meget for området, ligeledes har de to Herregårde: Skjern Hovedgård og Ulstrup Slot haft stor betydning. Skjern Hovedgård ligger udenfor Favrskov tops område, men har haft stor betydning for vores nordlige del, da meget af jorden her har været under Hovedgården. I den sydligste enden ligger Ulstrup Slot, der kan dateres tilbage til 1400 tallet. Slottet har ejet meget af området, i perioder mere end i andre. Det har været én herremandsfamilie på slottet, familien Skeel, som har været de førende gennem 8 generationer fra 1579-1818. Nogle med mere økonomisk sans end andre. Hvorfor Ulstrup slot også har været på aktion, der fortælles om den hvide jyske dame som Steen Stensen Blicher har skrevet om. I 1960 og 70érne var der delfiner og dyrepark på Slottet Området er en del af Kronjylland, hvorfor området ligeledes har haft stor betydning for kongehuset, De røde kirker i området er således specielle ved, at de har været direkte under kronens eje. Således beskrives ordet Kronjyde, at være borger i den del af Danmark, hvor rigtig mange godser ejet af kronen har ligget. Fra Stavnsbåndets ophævelse og frem til nu er der sket stor udvikling i området, en udvikling der naturligt har ændret sig efter samfundets udvikling i øvrigt. Rønge er et eksempel på, at byer opstår fordi der er et naturligt behov for boliger tæt på arbejdspladsen, Rønge opstår ved at der bygges en stor gård Rønge Gård og der bygges boliger til arbejderne på denne. Runesten ved Sønder Vinge Ulstrup Slot Ulstrup Slot 6
Det nordlige Favrskov 1842-1899, Målebordsblade KMS 7
I de tre landsbyer er der i mange år helt frem til slutningen af 1970érne bager, købmand mejeri ect. I dag er disse butikker lukkede, men de fleste af bygningerne eksistere stadig væk. I området er der stadig mange små virksomheder indenfor mange brancher: maskinstation, autoværksted, smedje, møbelpolstring, smågrisesalg, livstilskonsulenter, rådgivning ect. Både Nørreåen og Gudenåen har stadig stor betydning for områdets befolkning om end prambådene er udskiftet med kanoer, og vikingerne med turister og andet godtfolk. Trækstien er i dag et yndet mål for spadsereture. Omkring Nørreåen er der ligeledes mange fantastiske naturoplevelser, ikke mindst findes der det såkaldte tur de France sving med en meget flot udsigt over Nørreådalen, og Fussingø Skoven i baggrunden. Vester Velling by Vester Velling er den nordligste by i Favrskov kommune. Vi ligger højt med en formidabel udsigt ud over Nørreådalen mod Nord, samt ud over Vellingdal/Øster Velling mod øst. Midt gennem byen løber landevejen, der tidligere var hovedtrafikåren mellem Randers og Silkeborg, det er stadig en meget befærdet vej, dette giver os gode busforbindelser til både Randers og Silkeborg og dermed også Ulstrup og Bjerringbro. Landsbyen har stadig mange aktive landbrug, samt en del små erhvervsdrivende. Desuden pendler mange borgere til arbejde og skole. Byen har et godt foreningsliv med et forsamlingshus, en idrætsforening, samt menighedsråd, der sørger for aktiviteter i byen. Desuden har vi dagplejere i byen, som også er med til at holde gang i vores legestue. Byen har i mange år været præget af mange børnefamilier, det har været og er stadig et helt almindeligt syn at se op til 25 børn stå og vente på bussen til skole. Kendetegnende for vores unge mennesker er, at de selvom de er på vej videre ud i verden, vender tilbage og ses til sommerfest m.v. Terp. Terp er den midterste af de 3 landsbyer i Favrskov top og høre under Vester Velling sogn. Terp strækker sig fra Nørreådalen i Terps nordlige ende, hvor de sten/ sandede jorder ligger som bakker op mod Terp by, til det sydlige område af Terp, som består af lermuldede småbakker, vandhuller, små skove og krat. Terp by opstod omkring nogle stor gårde, flere af gårdene har historie der kan dateres tilbage til 1664. Omkring 1920 erne sker der en jordfordeling i området. Statshusmandsbrug bliver dannet med jord fra de større gårde. I tiden efter 2. verdenskrig blev der bygget flere huse i Terp by. Dengang bestod byen af 2 smedier, et brødudsalg, en brugsforening, en landsbyskole og et forsamlingshus. Pramdragerer på Gudenåen 8
Terp er i dag en lille landsby bestående af huse, forsamlingshus, nedlagte landbrugsejendomme og gårde. Der er i alt 56 indbyggere. Der er en udskiftning i gang i byen, fra omkring år 2000 flytter mange ældre ud og unge familier med børn flytter ind. Befolkningssammensætningen er enlige, ægtepar, pensionister og familier med børn. Erhvervene består af enkeltmands firmaer, produktionslandbrug samt større erhvervsvirksomheder. Dog består hovedparten af befolkningen af pendlere, som køre mod Bjerringbro, Randers, Aarhus, Viborg og resten af Favrskov kommune for at arbejde. Forsamlingshuset: Man hører første gang om jorden som forsamlingshuset ligger på d. 1. januar år 1800. Det første samlingssted i Terp. Nu er forsamlingshuset det sidste samlingspunkt i byen. Indtil nu har den årlige høstfest for Vester Velling og Terp været holdt i huset. P.g.a manglende opbakning og vedligeholdelse er forsamlingshuset nu på vej til at lukke. Med støtte fra kommunen søges der nu penge til nedrivning. Efterfølgende vil der blive søgt om LAG midler til etablering af et grønt område, et samlingssted, med bålog legeplads for byens beboer. Sønder Vinge Den sydligste af de tre landsbyer, og på nogle måder, den af de tre byer der er mest forkælet. Vi har cykelsti til hovedbyen Ulstrup, bussen køre lige igennem, og forbinder Sønder Vinge med Randers og Silkeborg, samtidigt har vi kun ca. 1,5 km til tog mellem Viborg og Aarhus. Vi har også forsamlingshus, petanque klub ect. og dejlig natur med Ulstrup Slots skov som bidrager hertil. Desværre kommer vi ikke hinanden helt så meget ved, hvilket vi gennem dette samarbejde vil forsøge at åbne op for kunne ændre. Bl.a ved at blive bedre til at formidle de ting der foregår i byen. Kilder: Ulstrup slot: www.ulstrupslot.dk her kan du læse meget mere om området og slottet og dets betydning. www.bjerringbro.eu her kan du læse mere om Gudenådalens museum i Bjerringbro, et besøg værd. www.linksbuketten.dk om pramdragerstien. www.runestene.dk her ses billeder af runesten fra området. Nørreåen Forsamlingshuset i Terp 9
Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. 10 Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. Legend Kommunegrænse Bevaringsværdige stationsbymiljøer Kirker Kirkeindsigter Kirkebyggelinjer Fredede Fortidsminder Fortidsmindebeskyttelseslinjer Beskyttede Sten og Jorddiger Kulturhistoriske forbindelser Bevaringsværdige kulturmiljøer Beskyttede vandløb Potentielle naturområder Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skov Skovbyggelinjer Fredskov Fredede områder Vandløb Åbeskyttelseslinjer Sø
Favrskov Top Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Terp Vester Velling Sønder Vinge Ulstrup Kort i målestok 1:35.000 11
Landskabet Skoven ved Sønder Vinge Landskabet Om landskabet skriver borgerne følgende: Landskabet omkring Favrskov Top er smukt beliggende imellem Gudenåen mod syd og Nørreåen mod nord. Den byder på mange natur og landskabsoplevelser. Det er et kuperet og varieret landskab med mange små snoede veje og skønne udsigtspunkter fra bakkerne og over åerne der bugter sig smukt i ådalene. Følger man Gudenåen mod Bjerringbro ser man store skovområder og engene langs åen. I perioder er vandstanden så stor, at åen går over sine breder, så engene er oversvømmet. Kører man mod Ålum ad den såkaldte Tour de France bakke, kommer man lige ned til broen ved Nørreåen, som er det eneste sted i Favrskov kommune, hvor der er direkte landevej til Nørreåen. Derfra kan man se den storslåede og smukke ådal så langt øjet rækker. Til øst mod Randers, hvor den forener sig med Gudenåen, og til vest mod Viborg. På de markante stejle sider er der mest skovbeplantning og engene består mest af græsningsarealer. Få steder er der adgang til åen ad offentlige markveje. Visse steder er jorden meget leret og andre steder har der tidligere været udgravninger af grus, mergel udvinding og opdyrkning af hede. I større moseområder har der været udgravninger af tørv. Nordøst for Vester Velling ned mod Nørreådalen har der ligget 23 gravhøje, de fleste er blevet overpløjet, og i dag er der kun to tilbage. Byerne Vester Velling, Terp, Sønder Vinge og Rønge ligger pænt fordelt i området, og derimellem ligger der mange større og mindre landejendomme. Området er i dag udpræget landbrugsmarker og skovbrug. 12
Favrskov Top Landskabet i og omkring landsbyen Kort 25 KMS 2008 Målestok 1: 35.000 13
Sønder Vinge Sønder Vinge Kirke Mejeriet i Sønder Vinge Forsamlingshuset i Sønder Vinge Bybeskrivelse af Sønder Vinge Sønder Vinge er en såkaldt slynget vejby. Det vil sige en by, der er planlagt efter de lokale terrænforhold. Bygaden følger højdekurverne i et slyngende forløb og med varieret bredde. Gårdene i byen har af hensyn til terrænet ligget med større indbyrdes afstand. De har været placeret omkring kirken og ned mod lavningen, der har fungeret som fælles vandingssted- forte. Sønder Vinge blev udskiftet i 1781-82. Indtil da blev gårdenes marker drevet i fællesdrift. Hver gård havde mange små jordlodder, der lå spredt på omkringliggende marker. På bytinget aftalte bønderne, hvor man skulle så, høste osv. Hovedeparten af byens bebyggelse er fra før eller omkring 1900, hvor man byggede skole, forsamlingshus, købmand og mejeri samt udbyggede med enkelte huse til beboelse i hvert årti. Den østlige side af Ulstrup Skovvej blev i første halvdel af 1900-tallet udbygget med beboelseshuse, inspireret af Bedre Byggeskik. På den nordlige side af Lykkevej er der i 1950 og 60érne blevet bygget enfamiliehuse. Disse huse ligger på byens åbne lave arealer, der tidligere var byens vandings- og græsningsarealer. De store vejtræer og anden beplantning samt kirkens frie placering, bidrager til at tydeliggøre byens beliggenhed i det kuperede terræn, dette skal fastholdes ligesom den svungne vejstruktur og de grønne arealer bør bibeholdes. I byens nord-vestlige hjørne er der udlagt et stort areal til jordbrugsparceller, ligesom det er muligt at bygge nye huse nord for Lykkevej. / Favrskov Kommune 14
Sønder Vinge Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Jordbrugsparceller Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Markant vejforløb Bygning Vandløb Kort april 2013 Sø Skov 15
Terp Terp Terp Bybeskrivelse af Terp Terp ligger smukt på det let bakkede terræn på kanten af Nørreådalens sydlige side. Større træer i byen tydeliggør byen med det flade terræn ned mod dalen. Landsbyen fremstår med vekslende bebyggelse og beplantning, der sammen med det krumme gadeforløb giver rummelighed. I den vestlige ende af byen åbner den sig mod Torupgårdvej for igen at ende i en lille enklave af bebyggelse mod Terp Skovvej. Flere steder i byen er der græsmarker, der åbner byen mod det åbne land. Karakteristisk for landsbyen er den løvfældende beplantning af store træer og hække, der dog nogle steder er udskiftet med stedsegrønne beplantninger, som umiddelbart virker som et fremmed indslag i byen. Terp kommer af ordet torp, der betyder udflytterbebyggelse. Byen er nævnt første gang i 1492. Terp er vanskelig at definere, men må have været en mindre forteby, hvor forten har ligget nord for den nuværende by. Bygaden eller rettere gaderne har ligget henholdsvis syd og nord for forten. Den nuværende byvej er den sydlige, hvorimod den nordlige er en grusvej der forbinder Torupgårdvej med Mårdalsvej. Byen er udskiftet i 1797. Det betød, at flere af gårdene blev flyttet ud på de omkringliggende marker. Efter reformationen og udskiftningen har Terp udviklet sig jævnt med boliger opført gennem det sidste århundrede. Andelsbevægelsen har også i Terp sat sine spor. I 1914 byggede man en brugsforening for enden af Tuesbakkevej, Torupgårdvej 2. Langs Tuesbakkevej blev der bygget mindre beboelseshuse, smedje og i 1900 forsamlingshus. Den fremtidige udvikling af Terp skal understøtte landsbyens fysiske struktur som forteby. Det vil sige, at den gamle forte bør friholdes for byggeri, og bygningsanlæggene bør bevares som længebygninger. De store grønne træer, der bidrager til at tydeliggøre byen mod det flade terræn ned mod dalen, skal fastholdes. Byens landskabsbillede kan understøttes ved at etablere læhegn eller lignende former for beplantning. Der er i Kommuneplanen udlagt udbygningsmuligheder både nord og syd for Tuesbakkevej, som huludfyldning i den eksisterende bygningsmasse. / Favrskov Kommune 16
Terp Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Markant vejforløb Bygning Vandløb Kort april 2013 Sø Skov 17
Vester Velling by Vester Velling Kirke Vester Velling Vester Velling klubhus Bybeskrivelse af Vester Velling Vester Velling ligger som en smuk langstrakt bebyggelse omkranset af store markant træer, der giver byen præg og tydeliggør den på det flade terræn øverst på Nørreådalens sydside. Byens afsluttes med kirken højt beliggende i byens østlige ende, som et smukt kendetegn. Denne silhuet ses fra den anden side af Nørreåen, hvor byen er aftegnet af træerne og kirken. Byen er fra Øster Velling kendetegnet af kirken, der ligger alene og højt som en smuk indgang til byen. Byen betegnes i 1231 som Wælling i 1440 som Velling og i 1453 som W. Velling. Velling betyder stedet med de rund stokke - det runde sted. Vester Velling er en typisk reguleret vejforteby orienteret i øst-vest retning. Gårdene har ligget side om side nord og syd for den brede gade, forten. Matrikelskellene vidner stadig om den gamle udstykning, hvor skellene gik ud i nord syd gående retning fra hver gård i landsbyen. Bebyggelsen var oprindelig 4-længede anlæg med portåbninger mod forten. Enkelte af disse gamle anlæg eller dele af dem ses endnu i byen. Andre er efter udskiftningen i Vester Velling i 1792 flyttet ud som gårde på markerne omkring byen. Det fælles anlæg omkring vejen blev gradvist udstykket i mindre matrikler, hvorpå der blev bygget mindre beboelseshuse, skole, forsamlingshus, forretninger osv. Bygningerne i Vester Velling er opført over en periode på ca. 300 år og bebyggelsen afspejler derfor skiftende tiders byggeskik, der dog har rod i den danske byggetradition. Vester Velling har ikke haft nogen udtalt byvækst og har dermed bevaret den historiske landsbystruktur og samspillet med naturen. Eneste udbygning af byen siden 60érne er sket mod syd ad Dengsøvej sammen med enkelte boliger ved Kirkevej og Randersvej mod Øster Velling. Landsbymiljøet kan der værnes om ved at restaurere og vedligeholde bygningerne ved at iagttage egnens traditionelle byggeskik samt materialevalg. Samtidig bør de store dominerende træer bibeholdes. Nytilplantninger bør ske med løvfældende beplantning, der er traditionel for egnen, for dermed at bibeholde byens silhuet mod Nørreådalen. / Favrskov Kommune 18
Vester Velling Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Jordbrugsparceller Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Markant vejforløb Bygning Vandløb Kort april 2013 Sø Skov 19
Borgermøde 7. november 2012 og d. 27. februar 2013 Landbyrådsrepræsentanterne fra Sdr. Vinge, Vester Velling og Terp inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 7. november 2012 under overskriften: Udvikling eller afvikling i Landsbyerne nord for Gudenåen? Ca. 35 deltog i borgermødet, der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre den lokale udvikling. Herefter bidrog de fremmødte, i 6 grupper med spændende og idérige forslag til udviklingen af lokalsamfundet i og omkring de tre landsbyer. Borgermødet bar præg af en meget aktiv gruppe mennesker og et godt samarbejde mellem de tre landsbyer. På mødet blev der nedsat fire arbejdsgrupper under temaerne: 1.Fælles aktiviteter 2. Naturoplevelser og -faciliteter (stier) m.m. 3. Bygningsmassen 4. Infrastruktur Landsbyerne mødtes igen til statusmøde d. 27. februar 2013, hvor arbejdsgruppernes arbejde blev præsenteret. På de følgende sider beskrives noget af det arbejde som blev udarbejdet på de to møder og i arbejdsgrupperne efterfølgende. 20
STYRKER SVAGHEDER Naturen Flot natur Fussingø Statsskov ift. ride- og mountainbikeruter Geografiske beliggenhed og busrute 73 Busrute 73 til skole Geografiske beliggenhed ift. storbyerne (der er under en times kørsel til 5 større byer) Busforbindelse Fællesfaciliteter Sdr. Vinge Forsamlingshus Vester Velling Forsamlingshus Vester Velling Idrætsforening Idrætspladsen og klubhuset i Vester Velling Fællesskab og fællesaktiviteter Rimelig opbakning i Vester Velling Sommerfesten i Vester Velling Julebanko i Vester Velling Fællesspisningsarrangement i Vester Velling, som arrangeres i samarbejde mellem forsamlingshuset og menighedsrådet Fælles oprydningsdag i Vester Velling Godt samarbejde mellem forsamlingshuset, idrætsforeningen, menighedsrådet og vandværket i Vester Velling Godt fremmøde til aktiviteter i Vester Velling Ressourcestærke mennesker (Vester Velling) Basis for samarbejde mellem Terp, Vester Velling og Sdr. Vinge. Infrastrukturen / Internet - mobil Mobildækning Internetforbindelse Mangler højhastighedsinternet til hjemmearbejdspladser Dårlig internetforbindelse Infrastrukturen / Transport Mangler offentlig transport og mangel på busforbindelse til hovedbyerne Dårlige forbindelser og forsinkelse Mangel på afgange specielt om aftenen Egenbetaling (unge, skole m.m.) De dårlige forbindelser har indflydelse på skole, ungdomsaktiviteter, ungdomsskolen i andre hovedbyer i kommunen samt sportsaktiviteter. Der mangler en cykelsti fra Vester Velling til Sdr. Vinge og fra Terp til Sdr. Vinge Der køres for hurtigt igennem byerne Manglende cykelsti til Sdr. Vinge fra Vester Velling Besværlig adgang til offentlige kontorer med offentlig transport Bus og tog passer ikke sammen i køreplaner Samarbejde mellem landsbyerne Mangler skiltning af arrangementer Det er altid de samme, som engagerer sig der mangler frivillige Samme personer for få engagerede Økonomien Man kender ikke hinanden Manglende deltagelse i møder i Terp Manglende fællesskab Nye tilflyttere involverer sig ikke Byforskønnelse Byforskønnelse (oprydning huse fjernes m.m.) Der er en del gamle huse som bør nedrives, forsamlingshuset har brug for renovering, byerne har brug for forskønnelse Manglende oprydning ved hus Forfaldne huse Fællesfaciliteter Terp Forsamlingshus Mangel på gadebelysning i Terp og Sdr. Vinge Naturen For lidt adgang til naturen nedlagte markveje Det offentlige Borgerservicecentret Besværligt at sætte noget i gang pga. regler for landzone For langt til offentlige kontorer 21
MULIGHEDER Infrastruktur / Internet - mobil Internetadgang Hvis der kommer ordentligt internet til området, så kan det tiltrække små virksomheder og familier, hvor den ene eller begge arbejder hjemmefra Infrastruktur / Transport Klippekortsordning Fri transport Flexruter og Flextur (taxa 3 kr. pr. km indenfor kommunegrænsen) Cykelsti Bedre transport på tværs af kommunegrænserne, så man som skoleelev kan komme til Randers og Bjerringbro Fællesskab/ fælles aktiviteter / fællesfaciliteter Fælles hjemmeside/ Facebook side Velkomstbrochure fra foreninger Fælles arrangementskalender Bedre oplysning om arrangementer i de 3 byer Fællesarrangementer/ fælles aktiviteter Fællesmøde med alle foreninger ca. 1 gang om året Igangsættelse af nye arrangementer såsom- Borgeraften med fælles madlavning, cykelture, foredrag med lokale, lynhurtig bredbånd 1 årligt fællesmøde Nord for åen Styrkelse af lokalsamfundet alle tre byer Foredrag Fælles høstfester Sammenhold Fællesfaciliteter Aktivitetshus eller kulturhus for alle tre områder/landsbyer. Større parkeringsplads ved Vester Velling Forsamlingshus vælte nabohuset Bygge en lille hal på idrætspladsen i Vester Velling gode parkeringspladsmuligheder Forsamlingshuset i Terp væltes området anvendes til legeplads eller lignende. Forskønnelse i landsbyerne Støtte og udvikling af foreningsliv og sammenhold (byerne imellem) Bruge arbejdsløse/kontanthjælpsmodtagere til hjælp i landsbyerne, til vedligeholdelse af byjord, slå græs, holde stier, skrive ansøgninger Byforskønnelse (oprydning nedrivning af faldefærdige huse) Naturen Stisystemer (afmærkning af dem samt information om dem) Adgang og ophold i naturen Etablering af vandre- og cykelstier herunder bl.a. til Sdr. Vinge Etablering af ridestier til ridning med islandske heste Etablering af mountainbikebane Etablering af Pasningslaug til vedligeholdelse af grønne områder (gæs får) Igangsættelse af fælles grønsagsproduktion Andet - Momsfritagelse Trusler Infrastrukturen såvel transport som internet Infrastrukturen generelt (internetforbindelse, mobildækning, borgerservice) Besværligheder med infrastruktur Manglende offentlig transport Dårlig internetforbindelse Vi er for få til at kommune/internetudbydere m.fl. gider beskæftige sig med det. Affolkning Affolkning (tomme huse) Boligmassen (dårlige boliger nedrivningstjenlige) Flere huse kommer til at se faldefærdige ud > medfører færre tilflyttere Tilflytning dårlig Affolkning (Bevægelse imod lavstatusområde, manglende ressourcestærke familier) Affolkning / forfald / afvikling Adgang til naturen Manglende velvilje til at lægge jord og markveje til ifm. etablering af stier i området Kommunens nedprioritering af området samt besparelser Nedskæringer fra kommunen Interessekonflikter mellem landsbybeboerne og kommunen Afstanden mellem landsbybeboerne og kommunen bliver større og større Eventuelle vindmøller i området Godkendelser fra kommunen tager for lang tid Kommunens passivitet Kommunale besparelser (Infrastruktur, skoler, tilskud til foreningslivet) Bortfald af Kommunalt tilskud til landsbyerne Sammenholdet mangler At man ikke kommer hinanden ved (sammenhold, snakke sammen) 22