Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer fra en strafbar lovovertrædelse - typisk fra tyveri, indbrud og røveri. Sagsbehandler: AVO For mange tyve er gennemførelsen af selve tyveriet eller indbruddet kun første skridt på vejen i forhold til at opnå det, de stræber efter: nemlig penge, som de kan veksle til andre goder. 1 Det andet og lige så centrale skridt er afsætning af de stjålne genstande, og en væsentlig forudsætning for, at det er økonomisk rentabelt for tyven at stjæle, er således, at han/hun kan finde villige købere til det stjålne. I den forstand er "tyveriet kun begyndelsen af lovovertrædelsen, ikke afslutningen på den" 2. Hælere, der enten forsætligt eller uagtsomt køber og eventuelt videresælger stjålne genstande, er med andre ord vitale for opretholdelsen af indbrud og tyveri som kriminelle leveveje. Fordi man dermed som hæler er medvirkende til, at der bliver begået indbrud og tyverier, straffes hæleri lige så hårdt som selve tyveriet. Hæleri straffes efter straffelovens 290 og 303. I sin fulde ordlyd lyder 290 og 303 som følger: " 290. For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået. 1 Sutton, Michael (2010): Stolen Goods Markets, U.S. Department of Justice, pp. 1. 2 Sutton, 2010: 1, oversat fra engelsk.
Stk. 3. Straf efter denne bestemmelse kan ikke pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer eller samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester." Side 2 " 303. Den, som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år." 3 Som det fremgår af ovenstående paragraffer kan man både straffes for hæleri, hvis man køber eller sælger en stjålen genstand, og hvis man skjuler, opbevarer, transporterer eller på anden vis hjælper til, at den stjålne genstand bliver solgt/videregivet. Der er også tale om hæleri, selv hvis man som køber ikke vidste, at genstanden stammede fra et tyveri, idet det er ens eget ansvar som køber at sikre sig, at varen ikke er stjålet. På grund af det såkaldte vindikationsprincip i dansk lovgivning er en stjålen genstands oprindelige ejermand berettiget til at få den stjålne genstand tilbageleveret fra den person, som uberettiget har købt genstanden. Dette gælder uanset om køberen af det stjålne ikke vidste, at genstanden var stjålet og uanset om vedkommende har betalt mange penge for den stjålne vare. 4 Udover at man risikerer at blive straffet med fængsel eller bødestraf, såfremt man køber en stjålet varer, kan man således også risikere at miste den vare, man har købt, samt det beløb, man har betalt for varen. 2.0 Omfanget af hæleri Trods betydningen af hæleri for udførelsen af berigelseskriminalitet er vores nuværende viden om hæleri begrænset. Dette hænger sammen med, at der er forholdsmæssigt få anmeldelser vedrørende hæleri, og mørketallet er som følge heraf betydeligt, hvorfor det reelle omfang af hælertransaktioner, hælere og hælervarer er ukendt. I det følgende ses på tre kilder til viden om hæleri. 5 2.1 Omfanget af indbrud og tyveri som indikation på omfanget af hæleri For at få et indblik i omfanget af hæleri kan et første skridt være at se på omfanget af tyveri og indbrud, idet dette giver en indikation på omfanget af hæleri. I Danmark er der væsentligt flere anmeldte indbrud i privat beboelse pr. indbygger, end det er tilfældet i vores nabolande. Selvom indbrudsniveauet efter en betydelig stigning fra 2007-2009 nu er faldende, er det nuværende indbrudsniveau dog fortsat højere end det gennemsnitlige niveau for perioden op til stigningen (1995-2006). Tilsvarende begås der årligt tusindvis af 3 Straffeloven, 2015. 4 Der kan dog være mulighed for at gøre et krav gældende over for den person/butik, der har videresolgt den stjålne genstand til sluthæleren, således at man kan få dækket (noget af) sit tab (advokat Kromann: http://www.advokatkromann.dk/brevkasse/%c3%b8vrige/kan-jeg-beholde-malerierne/. 5 Disse tre kilder er ikke udtømmende.
tyverier, de mest hyppige former af hvilke bl.a. tæller cykeltyverier og lomme- og tasketyverier. Side 3 Nedenstående grafer viser det årlige antal af anmeldelser for indbrud og tyveri. Disse anmeldelsestal kan suppleres med tal fra offerundersøgelser, der både medtager de ofre for tyveri og indbrud, der anmelder forbrydelsen og de, der ikke gør. Ifølge den seneste offerundersøgelse (dækker tal fra 2013) angav 11 % af de adspurgte danskere mellem 16 og 74 år, at de havde været udsat for tyveri (her inklusiv indbrud). Dette svarer til ca. 447.000 personer. 6 Med hensyn til indbrud angiver 2,8 % af de adspurgte personer mellem 16 og 74 år, at de har været udsat for indbrud eller indbrudsforsøg i 2013. Det svarer til ca. 118.000 personer eller ca. 60.000 husstande. 7 Figur 1: Anmeldte indbrud i privat beboelse 60.000 50.000 Antal anmeldte indbrud i privat beboelse 48.670 40.000 30.000 32.363 31.463 35.557 29.439 36.342 36.852 20.000 10.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik. 6 Pedersen, Anne-Julie Boesen, Britta Kyvsgaard & Flemming Balvig (2014): Offerundersøgelserne - 2005-2013 med særligt afsnit om køn og vold, Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet, pp. 23. Bemærk at tallet er et estimat og således forbundet med usikkerhed. 7 Pedersen et al., 2014: 30-31. Bemærk at tallet er et estimat og således forbundet med usikkerhed.
Figur 2: Anmeldte indbrud generelt (beboelse, erhverv og ubeboede bebyggelser) Side 4 60.000 Antal anmeldte indbrud 50.000 40.000 30.000 20.000 Anmeldte indbrud i beboelser Anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser Anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv. 10.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3: Anmeldte tyverier 400.000 375.000 350.000 325.000 300.000 275.000 250.000 225.000 200.000 175.000 150.000 125.000 100.000 75.000 50.000 25.000 0 Antal anmeldte tyverier* 297.474 300.812 290.755 292.478 291.583 277.037 281.634 265.810 263.769 268.542 249.095 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik. *Tyverier dækker i denne sammenhæng over: tyveri fra bil, båd mv.; butikstyverier mv.; andre tyverier (herunder tyveri af taske/bagage); tyveri/brugstyveri af køretøj; tyveri/brugstyveri af knallert; tyveri/brugstyveri af cykel; tyveri/brugstyveri af andet.
De mange tilfælde af tyveri og indbrud resulterer i tusindvis af stjålne genstande. Ifølge Forsikring og Pension blev der i 2014 udbetalt erstatninger for tyveri og indbrud for mere end 1,7 mia. kr., når der både ses på familieforsikringer, sommerhusforsikringer og erhvervsforsikring. 8 Nogle af de stjålne genstande anvender tyven til eget brug, nogle foræres væk, nogle sendes ud af landet, mens andre igen sælges videre. Hvordan de mange stjålne genstande fordeler sig imellem disse kategorier ved vi ikke, men det antages, at en ikke ubetydelig del af det stjålne sælges videre. 9 Det høje antal indbrud og tyverier peger dermed på, at omfanget af hæleri ligeledes er betydeligt, og at tyven således ikke har betydelige vanskeligheder med at afsætte de stjålne genstande. Det skal dog understreges, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem omfanget af tyveri og indbrud og så omfanget af hæleri i Danmark, idet vi ikke ved, hvor stor en andel af de stjålne genstande, der sælges videre på det nationale marked. Side 5 2.2 Anmeldelser og sigtelser for hæleri En anden kilde til viden om hæleri i Danmark er at se på den del af hæleriet, der kommer til politiets kendskab, og som dermed er registreret som anmeldte forhold af hæleri. Grundet den store diskrepans imellem omfanget af tyveri og indbrud på den ene side og antallet af hælerianmeldelser på den anden side er det dog tydeligt, at de anmeldte forhold af hæleri kun viser en mindre del af det egentlige omfang. Af nedenstående to grafer ses, at de fleste anmeldte tilfælde af hæleri fører til sigtelse. Figur 4: Antal anmeldelser af hæleri og uagtsomt hæleri 6.000 Antal anmeldte forhold af hæleri og uagtsomt hæleri 5.000 5.078 4.879 4.235 4.290 4.000 3.000 2.000 3.274 3.114 3.162 2.822 2.541 2.524 2.157 1.752 1.445 1.313 1.583 1.834 1.985 2.014 2.604 3.244 Hæleri Uagtsomt hæleri 1.000 0 67 48 41 66 51 59 32 41 47 48 33 33 24 20 26 31 23 22 29 25 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik. 8 Forsikring og Pension (2015): http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/forsikring/erstatnin ger/sider/tyveriforsikringerstatninger.aspx. 9 Jvf. Sutton, 2010: 6.
Figur 5: Sigtelser (anmeldelse med sigtelse) for hæleri og uagtsomt hæleri Side 6 Sigtelser (anmeldelse med sigtelse) 3151 5000 4683 4563 4500 4004 4051 4000 3500 3107 3053 3081 3000 2756 2484 2465 2504 2500 2116 1695 1793 1943 1917 2000 1413 1542 1500 1280 1000 500 62 43 39 63 46 56 29 41 46 46 31 31 23 20 25 31 23 22 28 24 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hæleri Uagtsomt hæleri Kilde: Danmarks Statistik. 2.3 Selvrapporteringsundersøgelser Omfanget af indbrud og tyveri kan ikke overføres direkte til omfanget af hæleri, da vi ikke ved, hvor stor en andel af de stjålne genstande, der sælges videre. Anmeldelses- og sigtelsesdata vedrørende hæleri giver grundet det store mørketal kun begrænset viden om hæleri. For at få et bedre indblik i omfanget af hælerhandler kan selvrapporteringsundersøgelser derfor anvendes, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen udspørges om deres erfaringer med at handle med stjålne genstande. I det følgende gennemgås resultaterne fra en sådanne selvrapporteringsundersøgelse foretaget af Justitsministeriets Forskningskontor i samarbejde med Det Kriminalpræventive råd. Som ved alle spørgeskema- og interviewundersøgelser, og i særdeleshed undersøgelser der berører emner af moralsk eller kontroversiel karakter, er der en risiko for social desirability bias. Social desirability bias betyder, at de adspurgte personer kan være tilbøjelige til at afgive det svar, som anses for at være det mest moralsk korrekte, og som dermed er i overensstemmelse med gængse opfattelser af god opførsel/rigtige holdninger. Dette kan i nærværende kontekst betyde, at omfanget af danskernes erfaringer med hæleri som målt ved selvrapporteringsundersøgelser underestimeres, idet ikke alle beretter sandheden. Dette er derfor et forbehold, som må tages ved følgende gennemgang.
2.3.1 Hvor mange har erfaring med hæleri eller kender nogen, som har? I den omtalte spørgeskemaundersøgelse blev et repræsentativt udsnit af befolkningen (ml. 16 og 74 år) spurgt om, hvorvidt de har prøvet at blive tilbudt hælervarer, har købt hælervarer eller kender nogen, som har købt hælervarer. Side 7 Nedenstående tabel viser resultaterne. Kender du nogen, der er blevet tilbudt varer, som vedkommende troede eller havde viden om var stjålet? Er du nogensinde selv blevet tilbudt varer, som du troede eller havde viden om var stjålet? Har du nogensinde købt varer, som du troede eller havde viden om var stjålet? Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor (2011): Hæleri, Justitsministeriets Forskningskontor og Det Kriminalpræventive Råd, pp. 5. Andel af adspurgte respondenter, der har svaret "ja" 17 % 26 % 5 % 2.3.2 Hvem har erfaring med hæleri? Kategori af erfaring/kendskab Respondenter, der kender nogen, som har købt hælervarer (sammenlignet med personer, der ikke kender nogen, der har købt hælervarer) Respondenter, der selv er blevet tilbudt hælervarer (sammenlignet med personer, der ikke er blevet tilbudt hælervarer) Karakteristika ved gruppe Hyppigere mænd end kvinder (hhv. 57 % og 43 %). Hyppigere yngre end ældre personer. Hyppigere ugifte end gifte/fraskilte. Hyppigere uden en erhvervsuddannelse end med en erhvervsuddannelse. Hyppigere studerende, lærlinge eller arbejdsløse end personer i arbejde. Hyppigere mænd end kvinder (hhv. 70 % og 30 %). Hyppigere i aldersgruppen 20-39 år end yngre og ældre personer. Hyppigere ugifte end gifte/fraskilte. Hyppigere faglærte, lærlinge eller arbejdsløse end andre beskæftigelsesgrupper. Hyppigere personer med indkomst over 300.000 kr. end nogen med lavere indkomster. Hyppigere at være fra Region Hovedstaden end fra de øvrige regioner.
Respondenter, der selv har købt hælervarer (sammenlignet med samtlige øvrige i undersøgelsen/personer, der ikke har købt hælervarer) Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor, 2011. Hyppigere mænd end kvinder (hhv. 85 % og 15 %). Hyppigere i aldersgruppen 20-39 år end yngre og ældre personer. Hyppigere at være ugifte/enlige end gifte/samlevende. Hyppigere at være faglærte eller arbejdsløse end andre faggrupper, studerende eller lærlinge. Hyppigere at være fra Region Hovedstaden end fra de øvrige regioner. Side 8 3.0 Hvilke genstande stjæles? Tryg Forsikring har opgjort en liste over de 10 mest stjålne genstande. Top 10 over mest stjålne genstande 1. Cykler 2. Smykker og ure 3. Mobiltelefoner 4. Tøj og sko 5. Punge, tasker og kufferter 6. Bærbar, computer, tablets 7. TV og anlæg samt udstyr 8. Kontanter 9. Kamera 10. Solbriller Kilde: Tryg Forsikring: http://www.tryg.dk/socialemedier/indbrud-juli- 03.html?cmpid=_forebyggelse_indbrud_bestitest_3. I en anden opgørelse er et udsnit af danskere, der har været udsat for indbrud i deres helårsbolig inden for de seneste fem år, blevet adspurgt om, hvilke genstande, de havde fået stjålet. Ifølge denne undersøgelse er de fem mest hyppigt stjålne genstande:
Top 5 over stjålne genstande fra indbrud i private hjem 1. Smykker eller ure (42 %) Side 9 2. Kontanter (42 %) 3. Computer eller tablet-pc (fx ipad) (28 %) 4. Mobiltelefon, mp3-afspillere/ipods og lign. (21 %) 5. Foto- eller videokamera (21 %). Kilde: Stopindbrud.dk. En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor vedrørende hæleri peger delvist på samme tendens som afspejlet i ovenstående opgørelser over mest stjålne genstande. Ifølge denne undersøgelse har de fleste af de personer, som angiver at have købt stjålne varer inden for de seneste 12 måneder, nemlig købt computere, fladskærme, spillekonsoller, MP3- afspillere og lignende. 10 4.0 Danskernes holdninger til hæleri På trods af at omfanget af indbrud og tyveri er højt, og at hælermarkedet dermed også må antages at være omfattende, tilkendegiver danskerne i en undersøgelse fra 2010, bl.a. udført for Det Kriminalpræventive Råd, en tydelig modvilje mod at købe stjålne varer. 11 Således angiver 88 % af de adspurgte i undersøgelsen, at de er helt enige i udsagnet om, at det er vigtigt for dem, at de varer de køber af privatpersoner ikke er stjålne, mens 9 % erklærer sig overvejende enige i dette udsagn. De fleste af respondenterne (76 %) er helt eller overvejende enige i udsagnet om, at man altid selv er ansvarlig for, at de varer man køber ikke er stjålet. Tilsvarende mener 83 % (45 %=helt enig, 38%=overvejende enig), at man som køber selv er ansvarlig for, at de varer man køber af private ikke er stjålet. Omvendt mener 87 % (57%=helt enig, 30%=overvejende enig), at såfremt man køber varer på internetauktioner, så er det auktionshuset, der er ansvarlig for, at de varer man køber ikke er stjålne. 59 % (16 %=helt enig, 43 %=overvejende enig) mener endvidere, at det er umuligt at vide, om varer købt over internettet er stjålet, og godt hver fjerde (27 %, 12 %=helt enig, 15 %=overvejende enig) tilkendegiver, at hvis man køber varer via internetannoncer, så er det websitet, der er ansvarlige for, at varerne ikke er stjålne. 10 Justitsministeriets Forskningskontor, 2011: 4. 11 Public (2010): Undersøgelse af Hæleri - danskernes viden, holdninger og adfærd, Det Kriminalpræventive Råd.
Endelig tilkendegiver over 90 % af respondenterne, at de er helt uenige i, at det er i orden at købe stjålne varer fra såvel private virksomheder, det offentlige som privatpersoner. Side 10 Ifølge denne undersøgelse er der således en overvejende modstand blandt respondenterne i forhold til at købe stjålne varer uanset, hvorfra de er stjålet (private virksomheder, det offentlige eller private personer). Dog synes den platform, hvorfra et evt. salg foregår, at indvirke på respondenternes vurdering af ansvarsplaceringen. Som nævnt kan social desirability bias gøre sig gældende i spørgeskemaog interviewundersøgelser. I nærværende sammenhæng kan det betyde en overestimering i andelen af respondenterne, der reelt er imod hæleri. Dette ses eksempelvis afspejlet i, at næsten hver fjerde af respondenterne i samme undersøgelse tilkendegiver, at de kender nogen, der har købt stjålne varer.