Teknisk grundlag for opstilling af vindmøller i Danmark 8. udkast til internationalisering af udgave af 15. april 2000
KAPITEL 1 Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Lovgrundlag og organisation 6 2.1 Lovgrundlag 6 2.1.1 Generelt 6 2.1.2 Gyldighedsområde 6 2.2 Ansvar 6 2.3 Godkendelsesprincipper 7 2.4 Godkendelsesgrundlag 7 2.4.1 Typegodkendelse 8 2.4.2 Vindmøller placeret på havet 8 2.5 Organisation af godkendelsesordningen 9 2.5.1 Energistyrelsen 9 2.5.2 Tilknyttede udvalg 9 2.5.3 Godkendelsesordningens sekretariat 10 2.5.4 Akkrediterede aktiviteter 10 2.6 Renovering og flytning 11 2.6.1 Generelt 11 2.6.2 Krav til teknisk gennemgang og rapportering 11 2.7 Klagemuligheder 12 2.8 Stikprøvekontrol 12 2.9 Ikrafttrædelse 12 3. Typegodkendelse 13 3.1 Generelt 13 3.1.1 Tilbagetrækning af typegodkendelse 13 3.2 Godkendelsesklasser 13 3.2.1 Generelt 13 3.2.2 Godkendelsesklasse A 14 3.2.3 Godkendelsesklasse B 14 3.2.4 Godkendelsesklasse C 14 3.3 Klima og opstillingsforudsætninger 15 3.3.1 Generelt 15 3.3.2 Støjforhold 15 3.3.3 Reflektionsforhold for vinger 16 3.3.4 Andre forhold 16 3.4 Vindmøllens styrings- og sikkerhedssystem 16 3.5 Strukturel og mekanisk sikkerhed 16 3.6 Personsikkerhed 16 3.6.1 Transport, opstilling og indkøring 17 3.6.2 Normal drift 17 3.6.3 Service, vedligeholdelse og reparation 17 3.7 Elektriske installationer 17 3.7.1 Generelt 17 3.7.2 Lysinstallation og stikkontakter 18 3.7.3 Nettilslutning 18 3.8 Afprøvning og målinger 18 3.8.1 Vinger 19 2
Indledning KAPITEL 1 3.8.2 Støjmåling 19 3.8.3 Effektkurvemåling 19 3.9 Manualer 19 3.9.1 Generelt 19 3.9.2 Installationsmanual 19 3.9.3 Brugermanual (brugsanvisning) 20 3.10 Rapportering af typegodkendelse 21 3.11 Rapportering af havarier 21 3.12 Vedligeholdelse af typegodkendelsen 21 4. Projektgodkendelse 23 4.1 Generelt 23 4.2 Lokale opstillingsforhold 23 4.2.1 Vindklima (jf. bilag 5) 23 4.2.2 Bølgeklima 24 4.2.3 Strøm 24 4.2.4 Vandstand 24 4.2.5 Is 24 4.2.6 Geotekniske forhold 24 4.2.7 Andre lokale forhold 24 4.3 Design gennemgang 25 4.4 Installations- og fabrikationsproces 25 4.5 Drift og vedligehold 25 4.6 Projektgodkendelsesattest 26 5. Kvalitetsstyring 27 5.1 Generelt 27 5.2 Certifikattyper 27 5.3 Certificeringsorganer 27 5.3.1 Generelt 27 5.3.2 Krav til certificeringsorgan 27 5.4 Certificering 28 5.4.1 Procedure 28 5.5 Vedligeholdelse af certifikat 29 5.5.1 Generelt 29 5.5.2 Procedure 29 5.5.3 Afvigelser 29 5.5.4 Bygherreleverancer 29 Bilag: 1. Oversigt over lovgrundlag og bekendtgørelser m.m 2. Medlemmer af Rådgivende Udvalg 3. Liste over standarder 4. Liste over rekommandationer 5. Klimaforudsætninger i Danmark 3
KAPITEL 1 Indledning Forespørgsel vedrørende godkendelser, abonnement på teknisk grundlag m.m. rettes til: Energistyrelsens godkendelsesordning for vindmøller Sekretariatet, Bygning 118 Forskningscenter Risø Postboks 49 4000 Roskilde Telefon 46 77 5086 Telefax 46 77 50 83 e-mail: vindmoellegodkendelse@risoe.dk 4
Indledning KAPITEL 1 1. Indledning Dette dokument indeholder en beskrivelse af de regler og krav, der skal opfyldes for, at vindmøller kan godkendes til opstilling i Danmark. Reglerne vil løbende blive harmoniseret med europæiske og internationale normer og standarder på området. Der redegøres for godkendelsesordningens formål, indhold og struktur, og for de krav, der stilles i godkendelsesordningens enkelte led. Krav for opnåelse af nødvendige typegodkendelser og certifikater på kvalitetsstyringssystemer for produktion og opstilling, som skal dokumenteres opfyldt af enten vindmøllefabrikanten/leverandøren eller bygherren, er indeholdt i regelsættet. Gældende regelsæt inklusiv rettelsesblade findes på ordningens webadresse (www.dawt.dk). I forbindelse med ændringer vil der blive angivet en frist for ikrafttrædelse af nye krav. Der henvises til afsnit 2.1.2 vedrørende særlige regler for små vindmøller. 5
KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation 2. Lovgrundlag og organisation 2.1 Lovgrundlag 2.1.1 Generelt Grundlaget for godkendelsesordningen er Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. xxx af dd.mm.åå.. Energistyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 fastlagt regler for typegodkendelse og certificering af vindmøller. En liste over relevante love og bekendtgørelser fremgår af bilag 1. 2.1.2 Gyldighedsområde Denne godkendelsesordning omfatter vindmøller med en rotordiameter større end 2 meter. Vindmøller med en rotordiameter mellem 2 og 13 meter kan, såfremt fabrikanten/leverandøren ønsker det, behandles efter "Godkendelsesregler for husstandsmøller" eller efter IEC 61400-2. Godkendelsesordningen gælder for vindmøller opstillet i Danmark excl. Færøerne og Grønland. Både vindmøller til opstilling på land og i de danske farvande er omfattet af godkendelsesordningen. Projektgodkendelse af vindmøller på havet omfatter hele vindmølleparken inklusive eltekniske anlæg og transformere frem til tilslutningspunktet for ilandføring af el. 2.2 Ansvar Godkendelsesordningen pålægger fabrikanter/leverandører af vindmøller og typegodkendte vindmøllekomponenter forpligtigelse til at overholde og at kunne dokumentere overholdelsen af gældende bestemmelser for typegodkendelse og certificering af vindmøller. Fabrikanten/leverandøren er ansvarlig for, at der forefindes en typegodkendelse af vindmøllen. Bygherren/mølleejeren er ansvarlig for, at der forefindes en godkendelse af fundamentet, enten som del af typegodkendelsen eller som en projektgodkendelse for den placering, hvor den typegodkendte vindmølle opføres. Godkendelsesordningen fritager ikke fabrikanter/leverandører fra deres normale produktansvar. 6
Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 2.3 Godkendelsesprincipper Godkendelsesordningen omfatter hele vindmøllen til dennes tilslutningsklemmer for det elektriske net inkl. permanente hjælpemidler som kraner/kranbeslag, løftebeslag, service lifte samt el-anlæg (transformatorer). Endvidere kan vindmøllehovedkomponenter godkendes efter aftale med den godkendende instans. Godkendelsesordningen skal sikre overensstemmelse med gældende sikkerhedsmæssige krav, samt at kvalitetsmæssige aspekter er forsvarligt dokumenteret. Dette gælder for såvel den typegodkendte model som de herefter fremstillede vindmøller. Typegodkendelse baseres på en verifikation af den pågældende vindmølleeller komponentfabrikants/leverandørs dokumentation, evt. suppleret af kontrolberegninger, prøvninger og stikprøver. Certificering af kvalitetsstyringssystemer for konstruktion, fremstilling og opstilling skal ske i overensstemmelse med relevant DS/EN ISO 9000- standard og nærværende forskrifter med henblik på at sikre overensstemmelse mellem det typegodkendte og det faktisk opstillede produkt. 2.4 Godkendelsesgrundlag Godkendelsesgrundlaget tager udgangspunkt i type- og projektgodkendelsen, som beskrevet i IEC WT 01. En liste over standarder, som kan anvendes i forbindelse med godkendelsesordningen, er angivet i bilag 3. Områder, som ikke er dækket af de i bilag 3 nævnte normer og standarder, er søgt dækket af anvisninger i nærværende godkendelsesgrundlag samt af rekommandationerne i bilag 4. Såfremt danske og internationale standarder bruges sammen, skal det sikres, at det resulterende sikkerhedsniveau ikke er mindre end det sikkerhedsniveau der er tilstræbt i henhold til danske krav. Reglerne i godkendelsesgrundlaget kan fraviges, såfremt det på tilfredsstillende vis kan dokumenteres, at de sikkerhedsmæssige krav opfyldes og de kvalitetsmæssige forhold ikke forringes. Den typegodkendende instans skal forelægge afvigelser af principiel betydning for det Rådgivende udvalg, jf. 2.5.2.1. 7
KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation 2.4.1 Typegodkendelse En dansk typegodkendelse omfatter følgende obligatoriske moduler: Design godkendelse m. fundament (Design evaluation) Afprøvning og lastmåling (Type Testing) Vurdering af fremstillingsproces (Manufacturing Evaluation) Støj-/effektkurve målinger (Type Characteristic Measurements) Godkendelsesrapport (Final Evaluation Report) Type godkendelsesattest (Type Certificate) I modulet for design godkendelse (Design Evaluation) er godkendelse af fundaments design (Foundation Design Evaluation) indeholdt som et obligatorisk krav. 2.4.2 Vindmøller placeret på havet Projektgodkendelser kan anvendes for vindmøller på havet. En projektgodkendelse består af følgende moduler, idet der ikke er krav om at udføre modulerne for vurdering af installationsprocessen samt drift og vedligehold: Typegodkendelse (Type Certificate) Lokale opstillingsforhold (Site Assessment) Design gennemgang (Foundation design evaluation) Installations- og fabrikationsproces (Installation Evaluation) - ikke påbudt - Projekt godkendelsesattest (Project Certificate) Drift og vedligehold (O&M surveillance) - ikke påbudt - Til et projekt regnes at høre alle komponenter, der indgår i havmølleparken frem til dennes tilslutningspunkt til ilandføring af el. 8
Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 2.5 Organisation af godkendelsesordningen 2.5.1 Energistyrelsen Den overordnede administration af den samlede ordning varetages af Energistyrelsen i samarbejde med andre berørte statslige myndigheder. Energistyrelsen bemyndiger de akkrediterede institutioner, certificeringsorganer m.v., der skal udstede type-/projektgodkendelser. Energistyrelsen påser, at øvrige instanser, der foretager akkrediterede aktiviteter har en gyldig akkreditering fra DANAK eller et tilsvarende anerkendt udenlandsk institut. Energistyrelsen påser, at der sker en koordinering af nationale myndighedskrav, og at det internationale arbejde på regel- og certificeringsområdet følges. Til undersøgelse af større skader/havarier af sikkerhedsmæssig betydning kan Energistyrelsen nedsætte en udredningsgruppe. Energistyrelsen kan foranledige gennemførelse af periodiske eller uanmeldte kontrolbesøg for at sikre overholdelsen af godkendelsesordningens krav. 2.5.2 Tilknyttede udvalg 2.5.2.1 Det rådgivende udvalg Til at bistå Energistyrelsen med den løbende vurdering af ordningens indhold og administration er der nedsat et rådgivende udvalg med repræsentanter fra vindmøllefabrikanter, vindmølleejere, elforsyningsselskaber og forsikringsselskaber. Udvalget skal påse, at der sker en tilpasning af ordningen under hensyn til såvel fabrikant/ leverandør- som forbruger- og myndighedsinteresser. Udvalgets vigtigste opgaver vil være: At rådgive Energistyrelsen i generelle spørgsmål omkring ordningens virkemåde. At rådgive Energistyrelsen i spørgsmål omkring godkendelse af de til ordningen knyttede sagkyndige institutioner, selskaber, m.v. At rådgive Energistyrelsen i spørgsmål omkring administrationen af ordningen, herunder tolkning af regelgrundlaget samt ved udformning af nye regler og forskrifter. At rådgive Energistyrelsen ved nedsættelse af udredningsgrupper i tilfælde af større skader/havarier på vindmøller. Det rådgivende udvalg er sammensat af repræsentanter fra følgende organisationer: Vindmølleindustrien Brancheforeningen for Småmøllefabrikanter Danmarks Vindmølleforening Assurandør-Societetet Elselskaberne Energistyrelsen 9
KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation Energistyrelsen har formandsposten i det rådgivende udvalg og sekretariatsfunktionen varetages af godkendelsesordningens sekretariat. For at sikre tæt koordinering med standardiseringsarbejdet deltager formanden for DS standardiseringsudvalg for vindmøller, S588, i udvalgets møder. De godkendende instanser deltager i det rådgivende udvalgs møder efter behov, men har ikke status som medlemmer af udvalget. Udvalgets medlemmer fremgår af bilag 2. 2.5.2.2 Teknisk udvalg af aktører Til drøftelse af tekniske og administrative problemer i forbindelse med godkendelsesordningen, er nedsat et teknisk udvalg primært bestående af de af ordningen omfattede instanser samt repræsentanter for S 588, der varetager udarbejdelse af vindmøllestandarder under Dansk Standard. Godkendelsesordningens sekretariatet varetager sekretariatsfunktionen for udvalget. 2.5.3 Godkendelsesordningens sekretariat Godkendelsesordningens praktiske forvaltning varetages for Energistyrelsen af et sekretariat. Sekretariatet fungerer tillige som informations- og videns center for Energistyrelsen i forbindelse med godkendelsesordningen. Sekretariatsfunktionen har følgende hovedopgaver: At informere brugere af godkendelsesordningen om godkendelsesgrundlaget og erfaringerne hermed. At videreudvikle godkendelsesgrundlaget og indarbejde erfaringer fra godkendelsesarbejde og prøvninger i det til enhver tid gældende tekniske grundlag. At foranstalte gennemførelse af stikprøvekontrol af opstillede, typegodkendte vindmøller med henblik på undersøgelse af overensstemmelse med den godkendte type. At føre lister over akkrediterede instanser og gældende typegodkendelser. At deltage i internationalt samarbejde om godkendelsesregler, prøvningsprocedurer og standardisering på vindmølleområdet. At foranstalte gennemførelse af havaribesigtigelse som led i undersøgelse af større havarier. 2.5.4 Akkrediterede aktiviteter 2.5.4.1 Generelt Instanser, der foretager aktiviteter i henhold til de i godkendelsesordningen beskrevne krav, skal have en gyldig akkreditering fra DANAK eller et tilsvarende anerkendt udenlandsk institut med de i Teknisk Grundlag relevante krav angivet på metodelisten for det pågældende bemyndigelsesområde. Der er påkrævet akkreditering for at kunne udføre følgende aktiviteter: Type-/projektgodkendelse (i ht. DS/EN 45011). Certificering af kvalitetsstyringssystemer (i ht. DS/EN 45012) Målinger/prøvninger (i ht. DS/EN ISO/IEC 17025). Instanser, der udfører type-/projektgodkendelser skal endvidere være bemyndiget hertil af Energistyrelsen. 10
Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 Instanser der udfører certificering af kvalitetsstyringssystemer og målinger/prøvninger skal lade sig registrere i Energistyrelsens godkendelsessekretariat, som ajourfører lister over instanser med gyldig akkreditering. Formularer til godkendelsesattester skal være i overensstemmelse med format angivet i IEC WT01 anneks B. For typegodkendelser skal godkendelsesnummeret bestå dels af en angivelse af godkendelsesklassen (som første del af nummeret) og dels af et løbenummer. 2.5.4.2 Registrering og arkivering Gældende dokumentation skal arkiveres hos de godkendende instanser. Materialet skal opbevares min. 10 år efter udløb af godkendelsen/certifikatet. 2.6 Renovering og flytning 2.6.1 Generelt Ved større renoveringer/ombygninger af en eller flere vindmøller skal en sagkyndig teknisk vurdering foretages af en typegodkendende instans eller af en af denne udpeget særlig sagkyndig. Den sagkyndige kan være en person eller et selskab, der har den fornødne vindmølleekspertise, og som accepteres af den typegodkendende instans til at foretage en teknisk gennemgang efter nedenstående retningslinier. Den sagkyndige skal udarbejde en rapport, indeholdende beskrivelse af gennemgangen af vindmøllens dokumentation og en udtalelse om forsvarlighed af den påtænkte renovering eller flytning. Rapporten sendes til den instans, der har udpeget den sagkyndige, og som har det overordnede ansvar for godkendelsen. På baggrund af rapporten udfærdiger den typegodkendende instans en ombygningsgodkendelse. Kopi af ombygningsgodkendelsen sendes til sekretariatet for Energistyrelsens godkendelsesordningen. 2.6.2 Krav til teknisk gennemgang og rapportering Vindmøller, der tidligere har opnået enten en typegodkendelse, en systemgodkendelse eller en systemvurdering, kan normalt godkendes til renovering/opstilling på baggrund af en sagkyndig instans' gennemgang af vindmøllens tilstand. Denne gennemgang dokumenteres i en rapport. Såfremt den sagkyndige vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan møllen opstilles på baggrund af rapporten. I gennemgangen af vindmøllens tilstand skal der være en selvstændig gennemgang og vurdering af følgende hovedpunkter i vindmøllen: vinger vingenav hovedaksel og hovedlejer maskinramme 11
KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation krøjesystem tårn fundament maskinkomponenter sikkerhedssystemer Endvidere skal der være en beskrivelse af, hvorledes den sagkyndige instans sikrer sig, at de forhold, der kræves forbedret og/eller dokumenteret, bliver udført. Endelig skal der være en rapportering af funktions- og sikkerhedsafprøvningen i forbindelse med idriftsættelsen af vindmøllen. 2.7 Klagemuligheder Afgørelser truffet i henhold til regelgrundlaget kan påklages til Energistyrelsen. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsen kan afgørelser truffet af Energistyrelsen ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 2.8 Stikprøvekontrol Inspektioner og stikprøvekontrol som udføres af de godkendende instanser i forbindelse med udstedelse af typegodkendelser og vedligeholdelse af produktions- og opstillingscertifikater skal rapporteres til Energistyrelsen. Herudover kan Energistyrelsen foranledige stikprøvekontrol af opsatte vindmøller hos vindmølle-ejere for at kontrollere overensstemmelse med typegodkendelsens specifikationer. Energistyrelsen eller den af denne udpegede stikprøveinstans skal hos den typegodkendende instans kunne hente informationer til brug i forbindelse med stikprøverne. 2.9 Ikrafttrædelse Nærværende udgave af Godkendelseskrav for opstilling af vindmøller i Danmark er gældende fra xxxx 2004. Den erstatter Tekniks Grundlag for typegodkendelse og certificering af vindmøller i Danmark af 15. april 2000 med senere rettelser, som vil kunne anvendes for godkendelsesarbejde, der er påbegyndt inden den yyyy 2004 forudsat at den typegodkendende instans har modtaget fabrikantens/leverandørens anmodning herom inden zzzz 2004. Se i øvrigt godkendelsesordningens hjemmeside www.dawt.dk. 12
Typegodkendelse KAPITEL 3 3. Typegodkendelse 3.1 Generelt Typegodkendelsen skal sikre en tilfredsstillende kvalitet af det grundlag, som skal danne basis for produktion, opstilling, drift og vedligeholdelse af en vindmølletype eller en hovedkomponent til samme. Typegodkendelsen udstedes på baggrund af en verifikation af fabrikantens/leverandørens dokumentation af pågældende vindmølle eller hovedkomponent, suppleret med prøvninger i henhold til nærværende grundlag. Typegodkendelsen skal dels sikre overensstemmelse med gældende sikkerhedsmæssige krav vedrørende: sikkerhedssystemer mekanisk og strukturel sikkerhed personsikkerhed elektrisk sikkerhed dels sikre at en række teknisk kvalitetsmæssige forhold er korrekt belyst, herunder: levetid af maskin- og elektriske komponenter ydeevne pålidelighed støjafgivelse Typegodkendelsen gennemføres i overensstemmelse med procedurer og krav i IEC WT 01. 3.1.1 Tilbagetrækning af typegodkendelse En typegodkendelse kan trækkes tilbage, såfremt der konstateres alvorlige sikkerhedsmæssige fejl ved pågældende vindmølletype eller ved konstatering af misligholdelse af forudsætningerne for godkendelsen. 3.2 Godkendelsesklasser 3.2.1 Generelt I godkendelsesordningen er defineret 3 godkendelsesklasser, henholdsvis A, B og C, som er beskrevet nedenfor. 13
KAPITEL 3 Typegodkendelse 3.2.2 Godkendelsesklasse A For godkendelsesklasse A kræves alle elementer af IEC WT 01: Design godkendelse m. fundament (Design evaluation) Afprøvning og lastmåling (Type Testing) Vurdering af fremstillingsproces (Manufacturing Evaluation) Støj-/effektkurve målinger (Type Characteristic Measurements) Godkendelsesrapport (Final Evaluation Report) Type godkendelsesattest (Type Certificate) Der er desuden følgende krav til kvalitetsstyringssystemet (se i øvrigt afsnit 5.2): Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet, der dækker udvikling og fremstilling. Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet, der dækker opstilling. Der må ikke være udestående punkter på en A-typegodkendelse. 3.2.3 Godkendelsesklasse B For godkendelsesklasse B kræves det samme som for godkendelsesklasse A. Dog med følgende lempelse: Det tillades for en B-typegodkendelse, at forhold, der skønnes uden væsentlig betydning for den primære sikkerhed, kan komme på en liste over udestående forhold, der skal dokumenteres efter godkendelsens udstedelse. 3.2.4 Godkendelsesklasse C En C-godkendelse anvendes til forsøgs- og demonstrationsvindmøller i forbindelse med udvikling af en ny mølletype - samt i særlige tilfælde ved ombygning af gamle møller i forbindelse med forsøg. En C-godkendelse gives på basis af en dokumentation af vindmøllens sikkerhedsmæssige forhold. Kvalitetsmæssige og energimæssige forhold verificeres ikke. En C-godkendelse til forsøgs- og demonstrationsformål udstedes for en tidsbegrænset periode, normalt max. 3 år, på basis af: ansøgning underskrevet af fabrikanten/leverandøren dokumentation af ejerforhold og evt. produktionsrettigheder dokumentation for placering specifikation af formål og indhold af planlagte forsøg 14
Typegodkendelse KAPITEL 3 aktivitetsplan for forsøgsperioden teknisk dokumentation af vindmøllens sikkerhed statisk afprøvning af vingen kantvis og flapvis Så hurtigt som muligt efter opstillingen af anlægget, og efterhånden som vindforholdene tillader det, skal følgende prøvninger gennemføres og resultatet fremsendes til den typegodkendende instans: Støjmåling jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse herom. Jvf. tillige afsnit 3.3.2. Funktionsafprøvning og afprøvning af sikkerhedssystemerne. Disse afprøvninger skal enten besigtiges/overvåges af den typegodkendende instans eller af en bemyndiget prøvningsinstans. Foreløbige afprøvninger af sikkerhedssystemerne skal dog foretages allerede i forbindelse med møllens indkøring og rapporteres til den typegodkendende instans. Der kan som hovedregel kun udstedes én C-godkendelse til forsøgs- og demonstrationsformål for hver mølletype. Ønskes C-godkendelsen forlænget eller ombygges mølletypen med henblik på nye forsøg, skal der indsendes en ny ansøgning til den godkendende instans. 3.3 Klima og opstillingsforudsætninger 3.3.1 Generelt De klimaforudsætninger og andre designforudsætninger, der ligger til grund for typegodkendelsen skal være repræsentative for det pågældende opstillingsområde. For vindmøller der typegodkendes til opstilling i Danmark kan anvendes de i bilag 5 angivne forudsætninger. 3.3.2 Støjforhold I forbindelse med opsætning af vindmøller i Danmark stilles der krav til støjbelastning, jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (se bilag 1). Ved bestemmelse af en vindmølles støjafgivelse anvendes den i bekendtgørelsen angivne beregnings- og målemetode. Støjmåleresumé indeholdende blandt andet forudsætning om kildestyrke og hertil beregnede afstande til en støjbelastning på 45 og 40 db(a) jævnfør metode i Miljøministeriets bekendtgørelse skal leveres. Format for støjmåleresumé fremgår af bilag 5. Målinger kan tillige gennemføres i henhold til EN/IEC 61400-11: "Acoustic Noise Measurement Techniques". I så fald skal målingerne udføres og rapporteres i henhold til standardens punkt 4.2.2 med underpunkter 1, 2 og 3 med referencevindhastighed på 8 m/s. Der skal bestemmes kildestyrke ved referencevindhastigheden, dennes afhængighed af vindhastigheden, oktav (eller 1/3 oktav) spektrum af kildestyrken ved referencevindhastigheden, samt foretages analyse for hørbare toner. Støjmålinger skal udføres som akkrediteret prøvning af et laboratorium, der er akkrediteret dertil, eller af laboratorier, der beskæftiger personer certificeret til "Miljømåling - ekstern støj". Rapport over målinger skal udføres som 15
KAPITEL 3 Typegodkendelse "Miljømåling - ekstern støj" efter de relevante dele af Miljøstyrelsens vejledninger eller IEC standardens anvisninger. 3.3.3 Reflektionsforhold for vinger De forudsatte reflektionsforhold for vinger skal angives i vindmøllens dokumentation, jævnfør følgende klassifikation: Klasse Beskrivelse Glanstal I Mat < 30 % II Halvmat/halvblank 30-70% III Højglans > 70 % Reflektionsegenskaberne måles efter DS/ISO 2813. 3.3.4 Andre forhold Øvrige forhold af betydning for en vindmølles konstruktion og dimensionering, f.eks. ved valg af korrosionsbeskyttelse, skal angives i møllens dokumentation. Følgende forhold kan være af betydning: luftfugtighed salt- og støvindhold i luft kemiske påvirkninger saltvandssprøjt ultraviolet stråling lyn 3.4 Vindmøllens styrings- og sikkerhedssystem Alle krav vedr. styrings- og sikkerhedssystem i IEC WT 01 skal opfyldes. I tillæg hertil kræves at mindst et bremsesystem skal være aerodynamisk virkende. 3.5 Strukturel og mekanisk sikkerhed Vindmøllens strukturelle og mekaniske sikkerhed eftervises i overensstemmelse med procedurerne i IEC WT 01. Styrkeeftervisningen skal ske i henhold til relevante standarder i bilag 3 samt rekommandationerne i bilag 4. 3.6 Personsikkerhed Alle krav vedr. arbejdssikkerhed i EN 50308 skal være opfyldt, dog skal følgende forhold som minimum være opfyldt. Vindmøllen skal CE-mærkes, idet den betragtes som en maskine. Herved skal det synligt erklæres af fabrikanten, at alle relevante direktiver er opfyldt, herunder maskindirektivet der i Danmark er implementeret ved Arbejdstilsy- 16
Typegodkendelse KAPITEL 3 nets bekendtgørelse nr. 561. Bilag 1 indeholder de væsentligste af de p.t. gældende bekendtgørelser. CE-mærkningen skal ledsages af en overensstemmelseserklæring bl. a. med angivelse af, hvilke bestemmelser (standarder) anlægget er udført efter. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes en fabrikanterklæring om overholdelse af kravene i Teknisk Grundlag vedrørende personsikkerhed. 3.6.1 Transport, opstilling og indkøring Krav vedrørende personsikkerhed skal være beskrevet i manualernes instruktioner og procedurer for transport af vindmøllen, for montage og opstilling såvel som for indkøring jvf. afsnit 3.9. Vindmøllen og grej til opstilling skal være dimensioneret til de laster, som kan fremkomme ved transport, montage, opstilling og indkøring. 3.6.2 Normal drift Driftprocedurer og betjening af møllen skal være beskrevet i brugermanualen, som udleveres til ejeren eller den driftsansvarlige for vindmølleanlægget. Det skal fremgå af de enkelte instruktioner, hvorledes der er taget hensyn til personsikkerheden. 3.6.3 Service, vedligeholdelse og reparation Fabrikanten/leverandøren af vindmøllen skal udarbejde instruktioner og procedurer, som tager hensyn til vindhastighed og andre ydre forhold, således at arbejdet på møllen kan foregå sikkert. Disse procedurer og instruktioner skal være beskrevet i brugermanual jvf. afsnit 3.9.3. 3.6.3.1 Adgangsforhold Betjening af vindmøllen samt adgang til møllens lokale kontrolsystem må ikke kræve adgang til elektriske kredsløb med spænding større end 50 V. Adgangsvejene skal kunne oplyses med mindst 25 Lux, jvf. DS 700 vedrørende belysning. Dette gælder også, når møllens hovedafbryder er afbrudt. 3.7 Elektriske installationer 3.7.1 Generelt Af hensyn til personbeskyttelse, møllens funktion, elektromagnetiske forstyrrelser og netpåvirkning stilles der sikkerhedsmæssige og kvalitetsmæssige krav til en vindmølles elektriske installationer. Det elektriske udstyr skal være konstrueret under hensyntagen til tilgængelighed, vedligeholdelse, fejlsøgning og reparation. 17
KAPITEL 3 Typegodkendelse De elektriske komponenter og det elektriske anlæg i sin helhed skal dimensioneres, så de kan tåle de temperaturer, som forekommer på opstillingsstedet, den fugtighed som forekommer og den deraf følgende korrosion. Særlige forholdsregler skal tages, hvor der forekommer salt i atmosfæren. Ved valg og dimensionering af materiel skal der desuden tages hensyn til eventuelle vibrationer, samt i videst mulig udstrækning til de overspændinger og øvrige påvirkninger, der kan forekomme ved lynnedslag i møllen eller i nærheden af denne. Se IEC/TR 61400-24. For det elektriske materiel, herunder tavler, kan Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 204-1 Elektrisk materiel på maskiner, anvendes til opfyldelse af de grundlæggende sundheds- og sikkerhedskrav i Maskindirektivet. Afsnit 204-1 er en direkte oversættelse af den europæiske standard EN 60204-1. Desuden gælder Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 (Lavspændingsdirektivet) med de tilhørende bestemmelser om CE-mærkning og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m. v. af Stærkstrømsloven. Der er her tale om generatoranlæg med driftsspænding op til 1000 V. For generatoranlæg med større driftsspænding henvises til bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Udførelse af elforsyningsanlæg, afsnit 2, samt Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes en fabrikanterklæring om overholdelse af kravene i Teknisk Grundlag vedrørende elektriske installationer. 3.7.2 Lysinstallation og stikkontakter De elektriske lysinstallationer i vindmøller skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer, afsnit 6 eller efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske materiel på maskiner, afsnit 204-1. 3.7.3 Nettilslutning Vindmøllen skal installeres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer, kapitel 55, Lavspændingsgeneratoranlæg, der gælder for generatoranlæg med driftsspænding op til 1000 V. For generatoranlæg med større driftsspænding henvises til bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Udførelse af elforsyningsanlæg, afsnit 2, samt Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5. De elektriske påvirkninger fra vindmøller på elnettet skal være dokumenteret, jævnfør DEFU vejledning KR-111: Nettilslutning af vindmølle, 2. udgave. 3.8 Afprøvning og målinger Der henvises til krav og procedurer for afprøvning i IEC WT 01. I tillæg til krav og procedurer i de der nævnte IEC- standarder skal der for effektkurvemålinger anvendes proceduren i rekommandationerne 4.6 og 4.8 i bilag 4. 18
Typegodkendelse KAPITEL 3 For vingeafprøvning henvises til rekommandationen 4.10 i bilag 4, som nævnt neden for. For afprøvning af gearkasser henvises til rekommandationen 4.9 i bilag 4. Den typegodkendende instans kan til verifikation af vindmøllens dokumentation kræve yderligere prøvninger, hvor dokumentationen er usikker, værdier i dokumentationen afviger fra det forventede, eller hvor der ikke anvendes almindeligt accepterede beregningsprocedurer. 3.8.1 Vinger Det kræves for enhver ny vingetype, at der forud for en prototypeafprøvning foretages en teoretisk styrkeeftervisning. På basis heraf skal der foretages en prototypeafprøvning. Ved denne foretages en statisk og dynamisk afprøvning af vingens styrke i dens 2 tværhovedretninger (både positive og negative laster), herunder bestemmelse af egenfrekvenser og dæmpning. Endvidere henvises til rekommandationen 4.10 i bilag 4. 3.8.2 Støjmåling Støjmåling skal udføres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse, jvf. dog afsnit 3.3.2. Hvis der for en mølletype er alternativer for de støjmæssigt væsentligste komponenter, er det tilstrækkeligt med een måling, hvis denne vurderes som værende repræsentativ og det på godkendelsesattesten anføres, hvilke komponenter der indgår i den mølle, der er målt på. 3.8.3 Effektkurvemåling Effektkurvemålingen skal udføres i henhold til rekommandationen for måling af effektkurver (bilag 4.2), eller i henhold til EN 61400-12: "Wind Turbine Power Performance Testing" (bilag 3). Nogle af kravene og procedurerne i EN 61400-12 er imidlertid åbne for tolkning, hvorfor der henvises til Energistyrelsens supplerende krav herfor. (Jvf. bilag 4.6). Desuden henvises til rekommandation for krav til kop anemometre i bilag 4.8. Måleudstyr, test site og andre afprøvningsforhold skal vælges, så den samlede usikkerhed defineret som standard usikkerhed på årsenergiproduktionen ikke overstiger 7% under antagelse af en Raleigh fordeling med en middel vindhastighed på 7,0 m/s. 3.9 Manualer 3.9.1 Generelt Ved en typegodkendelse fremsendes og godkendes installationsmanual og brugermanual på dansk. 3.9.2 Installationsmanual Modtagelsen, håndteringen, samlingen og opstillingen af vindmøllen skal beskrives i installationsmanualen, der mindst omfatter oplysninger om følgende: Transport, pakning og udpakning. 19
KAPITEL 3 Typegodkendelse Håndtering på opstillingspladsen. Komponentidentifikation/-vægte. Modtagelseskontrol. Samling, opstilling og indkøring, herunder bolteforspændingsprocedurer og afprøvningsprocedurer. 3.9.3 Brugermanual (brugsanvisning) Brugermanualen skal opfylde Maskindirektivets krav, således som de er udformet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994. Heraf fremgår i kapitel 3 34, at der med leveringen af vindmøllen, skal følge sådan brugsanvisning, som er nødvendig for, at vindmøllen kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt holdes i forskriftsmæssig stand. Og af bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 1.3.2 fremgår, at fabrikanten i brugsanvisningen skal angive, hvordan og hvor ofte eftersyn og vedligeholdelse skal foretages af sikkerhedsmæssige hensyn. Der skal angives, hvilke dele der er udsat for slid, samt hvor hyppigt udskiftning bør finde sted. Til brugsanvisningen hører, ifølge bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 1.7.4 c, de planer og diagrammer for vindmøllen, som er nødvendige for ibrugtagning, vedligeholdelse, eftersyn, kontrol af vindmøllens rette funktion samt ved reparation af vindmøllen. Opmærksomheden henledes desuden på bekendtgørelsens krav i dennes bilag 1, pkt.1.7.3. om de informationer i vindmøllen, som CE-mærkning kræver. Brugsanvisningen skal således sætte vindmølleejeren eller dennes repræsentant istand til på en sikker måde at betjene møllen under alle driftsforhold samt i nødsituationer. Desuden skal brugsanvisningen indeholde nødvendige data og forskrifter, som sætter et kvalificeret servicefirma i stand til at udføre forskriftmæssig kontrol, service og vedligehold på møllen. Brugsanvisningen skal i det mindste give specifikke oplysninger om følgende punkter, der refererer til bekendtgørelsens 34 samt bilag 1, punkterne 1.3.2, 1.4.7a, samt 1.4.7c: Fabrikantens/leverandørens navn og adresse. Specifikation af typebenævnelse. Generel beskrivelse af vindmøllen og de elektriske installationer. Betjeningsanvisning for normal drift samt start og stop. Forholdsregler ved nødstop- og løbskkørsel. Forholdsregler ved fejlmelding i vindmøllen. Anvendelse af personlige værnemidler ved færdsel i og omkring møllen. Instruktioner for mekanisk fiksering af rotor, pitch og krøjesystem. Sikkerhedsforskrifter for udførelse af service og vedligehold. Oversigtsplan for forskriftsmæssig inspektion, service- og vedligehold af møllen: o Angivelse af områder som kræver regelmæssig kontrol, samt forskrifter i forbindelse hermed. o Beskrivelse af kontrol- og sikkerhedssystemer. 20
Typegodkendelse KAPITEL 3 o o o o o Inspektions- og serviceintervaller for smøring og sliddele. Forskrifter for møllens vedligehold samt for kontrol og afprøvning af sikkerhedssystem, boltetilspændinger, bremser m.v Angivelse af relevante dele af vindmøllens masse og anhugningspunkter til håndtering ved reparation. Specifikationer for smøremidler samt udskiftelige sliddele: f.eks. olietyper, smørefedt, bremser, pakninger, o. lign Nødvendige diagrammer, tegninger og specifikationer for udførelse af service og vedligehold. Desuden skal alle oplysninger og adgangskoder, som er nødvendige, for at kunne udføre service og vedligehold samt for afprøvning af sikkerhedssystemer angives i brugsanvisningen 3.10 Rapportering af typegodkendelse Ved imødekommelse af ansøgning om typegodkendelse afsluttes arbejdet med udstedelse af en godkendelsesattest (Type Certificate) og for A- godkendelser en godkendelsesrapport (Final Evaluation Report). Der skal på attesten angives hvornår typegodkendelsen skal fornys (senest inden for 2,5 år = 30 måneder). Der henvises i øvrigt til krav og procedurer i IEC WT 01. Kopi af godkendelsesattesten sendes straks efter godkendelsen til sekretariatet for Energistyrelsens godkendelsesordning. (Se adresse side 4). Godkendelsesattesten er offentlig. Kopi af Godkendelsesrapporten (Final Evaluation Report) sendes til ansøger og til sekretariatet for godkendelsesordningen. 3.11 Rapportering af havarier Større skader/havarier samt fejl/skader af sikkerhedsmæssig betydning, som fabrikanten/leverandøren får kendskab til, skal straks efter fejlen er registreret meddeles og rapporteres til den typegodkendende instans. Dette gælder både for godkendelsesklasse A, B og C. Den typegodkendende instans meddeler eventuelle konsekvenser for den eksisterende typegodkendelse. Den typegodkendende instans skal straks efter at have fået kendskab til et havari underrette Sekretariatet for godkendelsesordningen herom. Sekretariatet vil, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, iværksætte en havariundersøgelse. Den typegodkendende instans skal fremsende en skriftlig rapport om konsekvenser af det enkelte havari, herunder om havariet giver anledning til overvejelser med henblik på ændring af godkendelsesreglerne. Der henvises i øvrigt til kap. 3.1.1 vedr. tilbagetrækning af godkendelser. 3.12 Vedligeholdelse af typegodkendelsen Typegodkendelse/certifikater kan opretholdes efter vedligeholdelsesproceduren, såfremt erfaringerne med mølletypen i den forløbne periode, f.eks. eventuelle rapporterede skader og havarier, og udviklingen af det teknologiske stade og regelgrundlag ikke nødvendiggør en ny typegodkendelse eller et nyt certifikat. 21
KAPITEL 3 Typegodkendelse Alle ændringer i de tekniske specifikationer skal rapporteres i henhold til den typegodkendende instans regler. Endvidere skal indehaveren rapportere væsentlige fejl og driftshændelser, som er indehaveren bekendt. 22
Projektgodkendelse KAPITEL 4 4. Projektgodkendelse 4.1 Generelt Projektgodkendelse er i Danmark kun relevant for havplaceringer. Sammen med typegodkendelsen skal projektgodkendelsen i h.t. IEC WT 01 sikre, at der er en forsvarlig gennemgang af de eksterne forhold (vind, bølger, strøm, is, terræn og jordbund o.lign.), gyldige normer og andre krav på en påtænkt placering. Det forudsættes, at vindmøllerne i projektet har en typegodkendelse. I Rekommandation for projektgodkendelser, se bilag 4.11, er der angivet retningslinier for, hvornår i projektperioden en endelig typegodkendelse skal foreligge. Typegodkendelse (Type Certificate) Lokale opstillingsforhold afsnit 4.2 (Site Assessment) Design gennemgang afsnit 4.3 (Foundation design evaluation) Installations- og fabrikationsproces afsnit 4.4 (Installation Evaluation) - ikke påbudt - Projekt godkendelsesattest afsnit 4.6 (Project Certificate) Drift og vedligehold afsnit 4.5 (O&M surveillance) - ikke påbudt - 4.2 Lokale opstillingsforhold Der henvises til afsnit 13.2 Site Assessment i IEC WT 01. I forbindelse hermed skal især følgende forhold tages i betragtning: 4.2.1 Vindklima (jf. bilag 5) 4.2.1.1 Terræn Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til de mulige terrænruheder, som den pågældende vindmølletype tænkes opstillet i. 23
KAPITEL 4 Projektgodkendelse 4.2.1.2 Vindmølleparker Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til, hvorvidt den pågældende vindmølletype tænkes opstillet i vindmølleparker eller som enkeltstående møller. Ved opstilling i en park skal tages hensyn til vindforstyrrelse fra andre møller i parken og forøget turbulens. 4.2.1.3 Lægivere Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til, hvor tæt ved væsentlige lægivere, den pågældende vindmølletype tænkes opstillet. Som minimum skal ændringer i hastighedsprofil og forøget turbulens være klart angivet i dokumentationen af vindmølletypens konstruktion og dimensionering. 4.2.2 Bølgeklima Der henvises til Rekommandation for Vindmøller på havet, se bilag 4.7. Principper for fastlæggelse af laster på større havdybder er beskrevet i DS/EN/ISO 19900. 4.2.3 Strøm Der henvises til kap. 3.3.3 i bilag 4.7. 4.2.4 Vandstand Der henvises til kap. 3.3.4 i bilag 4.7. 4.2.5 Is Der henvises til kap. 3.3.6 og 3.3.7 i bilag 4.7 vedrørende henholdsvis last fra is og overisning.. 4.2.6 Geotekniske forhold Omfanget af geotekniske undersøgelser og laboratorieforsøg skal være i overensstemmelse med gældende dansk funderingsnorm. Der henvises til kapitel 4 i bilag 4.7. 4.2.7 Andre lokale forhold Følgende andre forhold skal tages i betragtning: 4.2.7.1 Jordskælv Ved opstilling af vindmøller i Danmark kan der ses bort fra laster hidrørende fra jordskælv. 4.2.7.2 Saltholdighed Saltholdighed har afgørende betydning for korrosions- og nedbrydningsraten. Der skal ved offshore placeringer redegøres for konstruktionens bestandighed indenfor den dimensionerede levetid. 24
Projektgodkendelse KAPITEL 4 4.2.7.3 Marin begroning Marin begroning afhænger af projektspecifikke forhold som saltholdighed, ph-værdi, strøm og temperatur. Begroningen skal tages i regning ved fastlæggelse af statiske og dynamiske påvirkninger. 4.2.7.4 Bølgeudbredelse Påvirkning fra bølgeudbredelse fra forbipasserende skibe skal tages i betragtning. 4.3 Design gennemgang Lastgrundlaget, der er anvendt i vindmøllens typegodkendelse skal vurderes med henblik på den specifikke placering. Den strukturelle sikkerhed af det samlede integrerede system bestående af vindmølle og fundamentstruktur (inklusiv jordmodellering) skal godkendes for alle kritiske lastkombinationer. 4.4 Installations- og fabrikationsproces Entreprenør en/-konsortiet fremlægger følgende dokumenter til godkendelse: projektspecifik QA-manual (se afsnit 5.5.4) projektspecifikke kvalitets-, inspektions- og overvågningsplaner endelige as-built tegninger liste over eventuelle udeståender procedurer for metoder og midler til transport, herunder fastgørelse og løft. procedurer for installation fastlæggelse af laster under transport og installation samt eftervisning af løfteanordninger Projektgodkendende instans kan udføre tilsyn under fabrikationen for at sikre overensstemmelse med godkendte tegninger, valgte specifikationer, standarder og procedurer. Det er ikke et obligatorisk krav, at installations- og fabrikationsprocessen skal godkendes. 4.5 Drift og vedligehold Forudsætningerne for projektgodkendelsen kan i driftsfasen vurderes af projektgodkender udfra årligt udførte inspektioner af følgende områder: konstruktioner og elektriske systemer over og under vand sekundære installationer f.eks søkabler, transformer platforme De udførte inspektioner fokuserer på forhold, der har betydning for installationens sikkerhed. Herunder er der særlig fokus på reparationer, ændringer eller udskiftning af dele af udstyr, som også er del af det oprindelige projekt. 25
KAPITEL 4 Projektgodkendelse Det er ikke et obligatorisk krav, at drift- og vedligeholdelsesmæssige forhold skal godkendes. 4.6 Projektgodkendelsesattest Det aftales indbyrdes mellem møllefabrikanten og -ejeren, hvem der er ansvarlig for ansøgning og fornyelse af projektgodkendelsen. Ved imødekommelse af ansøgning om projektgodkendelse afsluttes arbejdet med udstedelse af en godkendelsesattest (Project Certificate) og en godkendelsesrapport (Final Evaluation Report). Der skal på attesten angives, hvornår projektgodkendelsen skal fornys (senest inden for 5 år = 60 måneder). Der henvises i øvrigt til krav og procedurer i IEC WT 01. Projektgodkendelsen kan forlænges i intervaller af 5 år forudsat, at det udfra årlige inspektion tilfredsstillende kan dokumenteres, at installationen fortsat opfylder forudsætningerne for projektgodkendelsen. Årlige inspektioner skal verificeres, men ikke nødvendigvis udføres af tredjeparts instans, idet mølleejerens egne inspektioner kan lægges til grund. Kopi af godkendelsesattesten sendes straks efter godkendelsen til sekretariatet for Energistyrelsens godkendelsesordning. (Se adresse side 4). Godkendelsesattesten er offentlig. Kopi af Godkendelsesrapporten (Final Evaluation Report) sendes til ansøger og til sekretariatet for godkendelsesordningen. 26
Kvalitetsstyring KAPITEL 5 5. Kvalitetsstyring Kapitlet omhandler krav til ensartet kvalitet, idet kvalitetsstyring er pålagt som en del af bekendtgørelsen for den danske godkendelsesordning. 5.1 Generelt Godkendelsesordningens krav til certificering af kvalitetsstyringssystemer har til formål at sikre kvaliteten af det enkelte produkt, herunder overensstemmelse mellem det godkendte og det faktiske producerede og opstillede produkt. Kravet om kvalitetsstyring er opfyldt såfremt fabrikanten er certificeret efter ISO 9001:2000. Hvis der ikke foreligger et af disse certifikater, skal den typegodkendende instans evaluere kvalitetsstyringssystemet i h.t. kravene i IEC WT 01. 5.2 Certifikattyper For vindmøller i godkendelsesklasse A og B kræves følgende certifikater: Et certifikat på det anvendte kvalitetsstyringssystem, der omfatter produktionen af den pågældende vindmølle. Et certifikat på kvalitetsstyringssystemet for transport, montage og installation samt indkøringsprocedurer. Certifikatet udstedes til fabrikanten/leverandøren eller bygherren. Certificering af kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med udvikling, produktion og opstilling skal være i overensstemmelse med ISO 9001:2000. For vindmøller i godkendelsesklasse C kræves ikke et certificeret kvalitetsstyringssystem. 5.3 Certificeringsorganer 5.3.1 Generelt Godkendelsesordningens sekretariatet skal informeres af de i ordningen indgående aktører om disses status vedr. gyldige akkreditering. 5.3.2 Krav til certificeringsorgan Certificeringsorganet skal opfylde følgende krav: 27
KAPITEL 5 Kvalitetsstyring Certificeringsorganet skal være akkrediteret i henhold til EN 45012 af et anerkendt akkrediteringsorgan. Akkrediteringsorganer, der har indgået multilateral aftale under EA (European Accreditation) kan anerkendes. Akkrediteringen skal omfatte certificering i henhold til NACE-code 31.1. Certificeringsorganet skal have procedurer, der sikrer: 1. Gennemførelsen af certificeringen og opfølgningen heraf i overensstemmelse med nærværende regelsæt. 2. At audithold sammensættes således, at der er tilstrækkelig faglig kompetence samt specielt kendskab til relevante myndighedskrav, herunder nærværende regelsæt. Det er fabrikantens ansvar at sikre koordination med og rapportering til den type-/ projektgodkendende instans. 5.4 Certificering 5.4.1 Procedure Det akkrediterede certificeringsorgan skal foretage audit af fabrikantens kvalitetsstyringssystem, for at fastslå om: Kvalitetsstyringssystemet er i overensstemmelse med kravene i ISO 9001:2000. Kvalitetsstyringssystemet er effektivt og egnet med henblik på at sikre overensstemmelse med grundlaget for den/de udstedte type-/ projektgodkendelse(r). Godkendte procedurer og specifikationer i relation til fremstilling og opstilling er implementerede. Kvalitetsstyringssystemet sikrer, at kravene i nærværende regelgrundlag overholdes, herunder: 1. Tekniske krav. 2. Rapportering i relation til afvigelser og farlige hændelser. 3. Opbevaring af registreringer. Endvidere skal det akkrediterede certificeringsorgan: udarbejde rapport vedr. kvalitetsstyringssystemets overensstemmelse med kravene. Udstede certifikat til fabrikanten på kvalitetsstyringssystemets overensstemmelse med kravgrundlaget såfremt betingelserne herfor er opfyldt (se pkt. 5.5.1). Det er fabrikantens ansvar at sende kopi af rapport og certifikat til den type-/ projektgodkendende instans. 28
Kvalitetsstyring KAPITEL 5 5.5 Vedligeholdelse af certifikat 5.5.1 Generelt Kvalitetsstyringssystemet skal auditeres mindst 1 gang pr. år, når certifikatets gyldighedsperiode er maksimalt 3 år. Ved gyldighed på mere end 3 år skal der foretages mindst 2 audit pr. år og hele kvalitetsstyringssystemet skal være auditeret inden for en 3 års periode. Yderligere skal der hvert tredje år foretages en samlet vurdering af, om kvalitetsstyringssystemet opfylder kravgrundlaget (se pkt. 5.1). 5.5.2 Procedure Det akkrediterede certificeringsorgan skal: Foretage stikprøvevis audit af kvalitetsstyringssystemet med henblik på at verificere systemets overensstemmelse med kravgrundlaget og dets fortsatte egnethed. Udarbejde rapport til fabrikanten vedr. den fortsatte overensstemmelse med kravgrundlaget indeholdende specifik rapportering af omfang og resultat af den foretagne audit jvf. auditplan. Det er fabrikantens ansvar at sende kopi af rapport til den type-/ projektgodkendende instans. 5.5.3 Afvigelser Såfremt der ved audit konstateres væsentlige afvigelser, kan certificeringen stilles i bero eller certifikatet tilbagetrækkes med mindre afvigelserne effektivt afhjælpes inden for et begrænset tidsrum, som fastsættes af certificeringsorganet. Typegodkendelsesorganet underrettes i så tilfælde herom. En væsentlig afvigelse er et forhold, der rejser tvivl om, hvorvidt det leverede produkt vil være i overensstemmelse med grundlaget for den udstedte typegodkendelsen. 5.5.4 Bygherreleverancer I situationer, hvor bygherren er ansvarlig for visse dele af leverancen som f.eks. fundament og nettilslutningen, skal der foreligge en kvalitetsaktivitetsplan for den pågældende del af leverancen, og der skal indgås en aftale med den godkendende instans om kvalitetskontrol i h.t. kravene i IEC WT 01. Ovenstående kan undlades i situationer, hvor bygherren eller dennes underleverandør har et kvalitetsstyringssystem i henhold til ISO 9001:2000. 29
KAPITEL 6 Bilag Bilag 1. Love og bekendtgørelser 1.1 Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992. Ændret ifølge lov nr. 1089 af 20. dec. 1995, lov nr. 427 af 10. juni 1996, lov nr. 378 af 2. juni 1997 samt lov nr. 692 af 25. august 1999. 1.2 Energiministeriets bekendtgørelse nr. 420 af 15. juni 1989 om Energistyrelsens opgaver, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 364 af 9. juni 1993. 1.3 Elforsyningsloven, lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning. 1.4 Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 om vindmøllers tilslutning til elnettet. Ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998. 1.5 Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 om typegodkendelse og certificering af vindmøller. 1.6 Bekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996 af lov om erhvervsfremme. Ændret ved lov nr. 1202 af 27/12/1996 og lov nr. 1085 af 29/12/1997. 1.7 Erhvervsfremmestyrelsens bekendtgørelser nr. 256 af 11. april 1994 om akkreditering af selskaber m.v. til certificering af personer, produkter og systemer. 1.8 Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 169 af 19. marts 1991 om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning og godkendelse af laboratoriers virksomhed i henhold til OECD's regler for god laboratoriepraksis. 1.9 Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelser nr. 170 af 19. marts 1991 om akkreditering af selskaber m.v. til inspektion og bekendtgørelse nr. 833 af 2. oktober 1992 om ændring af bekendtgørelse om akkreditering af selskaber m.v. til inspektion. 1.10 Arbejdstilsynets bekendtgørelser nr. 561 af 24. juni 1994 om tekniske hjælpemidlers indretning og nr. 669 af 7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om tekniske hjælpemidlers indretning. Ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27.november 1998. 1.11 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om tekniske hjælpemidlers anvendelse og nr. 670 af 7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om tekniske hjælpemidlers anvendelse. Ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998. 1.12 Arbejdstilsynets AT-anvisning nr. 2.2.0.1 af november 1996 om maskiner og maskinanlæg. 1.13 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. 30