Vejlesøparken 1-35 2840 Holte. Tilstandsrapport



Relaterede dokumenter
Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

PRISSAT PROJEKTFORSLAG Sandalsaprken, 3660 Stenløse. matr. nr. 11 R af Stenløse By, Stenløse.

Skoleparken Helhedsplan

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Infanterivej 14-32, Randers bygningssyn

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Termografering. Firma. Esben Kirkegaard Rådgivende Ingeniører A/S. Kontrolperson: LP Telefon: Trørødvej 74, 2950 Vedbæk. Enhed.

10 års vedligeholdelsesplan

1-18 Haunstrupgård Renovering. Informationsmøde d. 5. marts

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

E/F Gammel Ladegaard

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Skønsmandens erklæring

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

1 ANNA TROLLES SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

Lavt forbrug. Højt forbrug

6 LILLEBÆLTSKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG

Byggeteknisk tilstandsrapport

SKØNSERKLÆRING J.nr

Boligudvalget BOU alm. del Bilag 22 Offentligt

Tilstandsrapport. Willemoesgade DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE KØBENHAVN K TLF FAX

E/F Klerkegade 17 A og B. April E/F KLERKEGADE 17 A OG B Vedligeholdelsesrapport

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks

Energimærke. Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by:

SKØNSERKLÆRING J.nr

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler

Hyldespjældet - Helhedsplan Renovering. Beboerinformationsmøde Onsdag den 25. oktober Christian Lind BO-Vest Merete Hjorth Rasmussen COWI A/S

Skønsmandens erklæring

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej Vejen

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Vedligeholdelsesplan 2012 AB Stenhuggergården

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

Skønsmandens erklæring

AB Rosenhave, Tranbjerg

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Facaderenovering PROBLEMER. Den røde blok. De grå blokke. Generelt. Mørtelfuger smuldrer. o. De elastiske fuger ved altaner og vinduer er nedbrudte.

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri ( ) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

SKIMMELSVAMP BESIGTIGELSESRAPPORT

Tilstandsrapport. Engdalsvej Brabrand

Skønsmandens erklæring

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING

Energirigtig er huset

Skønsmandens erklæring

Bondehuset. Energirigtig

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Bygningsgennemgang af FIOMA den

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

SKØNSERKLÆRING J.nr

A/B Lyksborg Svanevej 25 27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPORT

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af gulve 12 MWh Fjernvarme 5660 kr kr. 15.

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

PALUDAN & RAMSAGER ARKITEKTFIRMA ApS Råbrovej 36, 2765 Smørum, tlf Mail: 07 - Forundersøgelse Skenkelsø Mølle EGEDAL KOMMUNE

Transkript:

Vejlesøparken 1-35 2840 Holte srapport ESBEN KIRKEGAARD Rådgivende Ingeniører A/S December 2012 1

Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Bebyggelsen side 3 Oversigt over de udvalgte fokusområder side 4 Eftersynet/besigtigelsen side 4 1. Udearealer side 5 2. Facader side 7 3. Altaner side 9 4. Vinduer og døre side 12 5. Tage side 16 6. Kældre side 19 7. Installationer side 21 8. Varmecentral side 23 Vedligehold og økonomi side 27 10 års vedligeholdelsesplan Bilag 1 Energimærke af d. 23.11.2010 2 Termograferingsrapport af d. 07.03.2012 2

Vejlesøparken 2810 Holte srapport Baggrund Denne tilstandsrapport er udarbejdet på foranledning af ejerforeningens bestyrelse. I 2004 er der udarbejdet tilstandsrapport for Vejlesøparken (udarbejdet af Bascon A/S) og i 2010 er der udarbejdet et energimærke (udarbejdet af Force Technology). Energimærket vil blive inddraget i denne rapport, og er vedlagt som bilag 1. I 2005 gennemgik bebyggelsen en større renovering med fornyelse af bl.a. membraner og belægning på terrasser, og div. betonreparationer. Vinduer på østfacaderne på blok 2 til 5 er udskiftet i perioden fra 2002 til 2004. Tagbelægningerne er udskiftet hhv. på blok 1 i 2008, blok 3 i 2006, blok 4 i 1998 og blok 5 i 1999. Bebyggelsen Vejlesøparken ligger i Holte og afgrænses af Geelskov mod øst og Furesø/Vejlesø mod nordvest. Bebyggelsen er opført i 1969 og indeholder i alt 470 lejligheder fordelt på 5 blokke. Til bebyggelsen hører også en varmecentral som er placeret i en selvstændig bygning. Fælles for de 5 blokke er, at de er opført i beton sandwichelementer med frilagt overflade og fladt tag. Blok 1 er opført i 9 etager + kælder. Kælderen bruges primært til opbevaring for beboerne. I stueetagen er der handicapboliger, selskabslokaler og fællesvaskeri, samt et areal der er lejet ud til Rudersdal Kommune. På de øvrige etager er der 200 mindre lejligheder med facade/altan orienteret enten mod øst eller mod vest. Blok 2 og 3 er stort set identiske og opført i 5 etager + kælder. Hver etage er forskudt således, at lejlighedsarealet bliver mindre op efter. Til hver lejlighed hører en vestvendt terrasse. Hver blok består af 40 lejligheder. Kældrene anvendes primært til parkering og til opbevaring for beboerne. Blok 4 er opført i 4 etager + kælder. Der er i alt 120 lejligheder, som alle har vestvendte altaner. Kælderen bruges primært til opbevaring for beboerne. Blok 5 er opført i 5 etager + kælder. Der er i alt 70 lejligheder, som alle har vestvendte altaner. Kælderen bruges primært til opbevaring for beboerne. Varmecentralen (blok 0) er opført i 1 plan. Med betonfacade mod nord og syd mens facaden mod øst og vest primært udgøres af vinduespartier og let facadebeklædning. Vejlesøparken er opdelt i to ejerforeninger og en grundejerforening. Ejerforening 1 dt består af blok 1, 2 og 5. Ejerforening 1 dy består af blok 3 og 4. 3

Hver ejerforening skal varetage den ud- og indvendige vedligeholdelse af blokkene, mens grundejerforeningen skal forestå vedligeholdelse af fællesarealer. I nærværende tilstandsrapport, er der ikke skelnet mellem de forskellige ejerforeninger. Oversigt over de udvalgte fokusområder srapporten er delt op i følgende hoved emner: 1. Udearealer 2. Facader 3. Altaner 4. Vinduer og døre 5. Tage 6. Kældre 7. Installationer 8. Varmecentral Selve eftersynet/besigtigelsen Eftersynet af bygninger og fællesarealer er udført uden destruktive indgreb. Varmecentralen behandles som en helhed under et selvstændigt punkt. Der gøres for en god ordens skyld opmærksom på, at der kan være skader og svigt, som ikke er blevet registreret i nærværende rapport, idet eftersynet blev foretaget som et stikprøvevist eftersyn, uden destruktive indgreb. En skade eller svigt der er behandlet i rapporten kan godt optræde flere steder i bebyggelsen end det er bekrevet i rapporten. I rapporten deles tilstanden af de besigtigede emner op i følgende kategorier: God stand (kræver ikke udskiftning/renovering) Acceptabel stand (udskiftning/renovering er ikke påkrævet pt.) Dårlig stand (bør udskiftes/renoveres) Ejerforeningerne ønsker at ejendommene fremtræder vel vedligeholdte. I forbindelse med gennemgangen, er der foretaget termografering af facaderne på de enkelte boligblokke. Termografirapporten indeholder teknisk vurdering af hvert billede samt en samlet konklusion. Disse vurderinger indgår i de relevante afsnit i nærværende rapport. Termografirapporten er vedlagt som bilag 2. 4

1. Udearealer 1.1 Parkeringspladser og veje Parkeringspladserne og adgangsvejene er belagt med asfalt. Asfaltbelægningen på parkeringspladserne er i acceptabel stand. Der kan dog registreres flere lunker og mindre revner. Asfaltbelægningen på adgangsvejene er i god stand. Afhjælpning Parkeringspladserne bør løbende kontrolleres for lunker og revner. Lunkerne i asfaltbelægningen bør rettes op for at undgå større vandsamlinger. 1.2 Adgangsstier Adgangsstierne til boligblokkene og mellem blokkene, er belagt med betonfliser. Adgangsstierne er flere steder udskiftet inden for de senere år, og fremstår i god stand. På adgangsstierne mellem blokkene, kan der registreres en del forvitrede betonfliser og lunker i belægningen. Adgangssti ved blok 5. Forvitrede betonfliser. Afhjælpning De forvitrede betonfliser bør udskiftes til nye, og større lunker bør rettes op. Det vil dels forhindre større vandsamling på stierne og dels gøre færdslen mere sikker. 1.3 Indgangsarealer (udvendige trapper) Trapperne er udført i betonfliser med tilhørende rampe, ligeledes i betonfliser. Foran indgangsdørene er der betonfliser, svarende til belægningen på adgangsstierne. Der er udført ét stk. afløb for afvanding af overfladvand på indgangsareal. Facaderne er udført som træbeklædning. Indgangsdørene og glaspartierne er udført med ét lags glas. 5

er betonfliserne på trapperne og foran indgangsdørene i god stand. Afløbene fungere tilsyneladende (der er ikke tegn på større opfugtninger). Betonstøttemurene i siderne ved trapperne, er renoveret og fremstår i god stand. Indgangspartiernes døre og træværk er vedligeholdt med maling, men fremtræder forældet i forhold til den øvrige facade, da der kun er et lag glas i vinduer og døre. Døre og dørpumper trænger flere steder til vedligeholdelse. Isolering mod ovenliggende lejlighed er mangelfuld, da isoleringen ikke ligger tæt til betondæk, og da der ikke er isoleret iht. dagens normer. Der er ca. 100 mm isolering, som ikke er effektivt vindafdækket. Beklædning er i direkte kontakt med belægning, virker som skidtsamler og gør det vanskeligt, at holde rent foran indgangspartierne. Indgangsparti. Afhjælpning Sandfang bør løbende renses og afløbene bør løbende kontrolleres for tilstopning. Vi vurderer, at nedhængte lofter såvel mod det fri, som i forrum bør udskiftes med nye, lige som belysning bør udskiftes med nye lavenergi-armaturer. Vindues- og dørpartier kan forbedres ved at udskiftes med nye i træ/aluminium, med lavenergi-termoruder, og forberedt for dørtelefon-anlæg. Betonvægge kan beklædes med f.eks. fibercementplader og evt. med isolering mod kælder. 1.4 Kældernedgange Kældernedgangene er placeret i gavlene. Nedgangene er udført som ramper og belagt med asfalt. I bunden af rampen, er der udført ét stk. afløb for afvanding af overfladevand. Betonstøttemurene i siderne ved trapperne, er renoveret fornyligt, og fremstår i god stand. Asfaltbelægningen er i god stand. Afhjælpning Afløbene bør løbende kontrolleres for tilstopning. 6

2. Facader 2.1 Betonfacader Facaderne er udført som beton sandwich- elementer med frilagt overflade. Elementfugerne er udført som udvendig elastisk fuge. På blok 1 er facaderne i stueetagen lige ledes udført som beton sandwichelementer med et format og farve der adskiller sig fra de øvrige. Fugerne er udført dels som elastiske fuger og dels som cementfuger. Enkelte steder er der udført punktvise reparationer af facadeelementerne. er facadeelementerne og fugerne i god stand, men enkelte steder ses skader på betonelementer, og at de elastiske fuger er i dårlig stand. Facadeelementer/sandwichelementer med frit lagt overflade. Gavlelement i stueetagen på blok 1. Elastisk fuge i dårlig stand. Afhjælpning Elementfugerne bør løbende kontrolleres og udskiftes hvis der er tegn på svigt. Betonskader bør udbedres med nogle års mellemrum. I energimærket foreslås en mulig energirenovering af facaderne. Vi vurderer at udvendig efterisolering af gavlene vil være en byggeteknisk og økonomisk god løsning. Problemer med kuldebroer og skimmelproblemer omkring gavlvæggene i lejlighederne vil blive minimeret, samtidig kan fremtidige betonreparationer på gavlene undgås. Derfor anbefaler vi at der tages initiativ til igangsætning af efterisolering af gavlene i nærmeste fremtid. 7

2.2 Lette facader På altansiderne er facaderne ved vinduespartierne udført som let beklædning med ca. 100 mm isolering. Som facadebeklædning er der monteret sporede krydsfinersplader eller eternitplader. er facaderne i god stand. Der er ikke registreret synlige tegn på svigt eller begyndende råd. Træfugtindholdet i krydsfinerspladerne er målt til ca. 11 % hvilket er et fint niveau for en udvendig træbeklædning. Let facadebeklædning på altan. Krydsfinersplade. God stand og fint træfugtindhold. Let facadebeklædning på altan. Eternitplade i god stand. Afhjælpning Der bør foretages løbende vedligehold af facaderne. Facaderne bør males, når dette er tiltrængt. Hvis der konstateres nedbrud i facaderne, bør der foretages lokal udskiftning således at facaden er tæt (kan modstå vejrlig). 8

3. Altaner Til hver bolig hører en altan. Altanerne i blok 2 og 3 er indbyggede og ligger således som tag over den underliggende bolig. Underlaget udgøres af beton-dækelementer med isolering og membran for afvanding af overfladevand. De øvrige altaner er opbygget som et sammenstøbt betonelement, hvor fronten + rækværk og selve altandækket er støbt sammen og bæres af udkragede etagebjælker. Altanerne afvandes via udspyer i facaderne. Overordnet set er altanerne i god stand. Dækkene og fronterne er intakte og fri for brud og revner. Der kan der registreres begyndende nedbrud af det øverste indstøbte altanværn. Altanværnet er udført i galvaniseret rektangulært stålprofil. Flere steder er de vandrette profiler gennemtærede mens andre har kraftig overfladerust. Problemerne er mest udtalt på blok 1, men kan også registreres på de øvrige blokke. Terrassemembranerne på blok 2 og 3 er renoverede i 2005 i forbindelse med den store renovering. Der er ikke umiddelbart problemer med utætte terrassemembraner. På blok 4 er en del af de bærende altanbjælker revnede. Problemet har eksisteret længe, og man har tidligere udbedret skaderne ved montering af vinkelkonsoller på siden af bjælkerne, som forstærkning. Vinkelkonsollerne er monteret med gennemgående bolte. Ved de bjælker hvor skaderne ikke er udbedret, er der risiko for at armeringen i bjælkerne korroderer og at altandækkene mister sit vederlag på bjælkerne. Der kan være en alvorlig sikkerhedsrisiko ved dette. Der kan registreres begyndende nedbrud af det galvaniserede altanværn 9

Gennemtæret altanværn Revnet altanbjælke, udbedret med vinkelkonsol. Bjælken er revnet på den modsatte side. 10

Revnet altanbjælke, ingen udbedring udført. Revnet altanbjælke, ingen udbedring udført. Afhjælpning Rustskaderne på altanværnene kan på sigt udgøre en sikkerhedsrisiko. Derfor bør skaderne udbedres i nærmeste fremtid. Der børe fortages en grundig gennemgang af omfanget og herefter vurderes hvilke værn der skal udskiftes. En mulig løsning kan være at fjerne den øverste del af værnet (de vandrette balustre) og lade de lodrette indstøbte profiler sidde. Herpå kan der monteres nye præfabrikerede værn, der matcher de eksisterende. Det anbefales at der foretages en dybdegående og historisk undersøgelse af revnerne i altanbjælkerne, for at klarlægge skadesårsag og udbedringsmuligheder. Samtidig bør det undersøges om de tidligere udførte udbedringer er tilstrækkelige. Undersøgelsen kan belyse hvilke muligheder der er for udbedring, og give et økonomisk overslag over udbedringsomkostningen. Vi skønner at en sådan undersøgelse vil beløbe sig til ca. 65.000 kr. inkl. moms og inkl. udgift til håndværkere til destruktive undersøgelser. 11

4 Vinduer og døre På blok 2, 3, 4 og 5 er alle vinduerne på øst-facaderne udskiftet år 2002-2004. Vindues- og dørpartier på vest-facaderne + døre og vinduer på blok 1 er de oprindelige fra opførelsen. Det gælder også vinduer og døre i stueetagen på blok 1. Vinduer og døre i kældrene på blok 2, 3, 4 og 5 er de oprindelige fra opførelsen. De relativt nye vinduer på øst-facaderne er udført i træ/alu, og er i god stand. Disse er forsynet med friskluftventiler pr. rum. Vinduespartier og døre på vest-facaderne er i træ, i god stand og forsynet med termoruder. Dog er termoruderne af ældre årgang. Endvidere er skydedørspartierne generelt ret utætte. Hængslede altandøre er forsynet med friskluftventiler, mens der generelt ikke er friskluftventiler i værelser, og i stuer med skydedøre. Som angivet i energimærket, kan der kan opnås en besparelse ved udskiftning til nye og mere energieffektive termoruder. Enkelte beboere har selv bekostet udskiftning af termoruder, da dette påhviler de enkelte ejere. Vinduerne i stueetagen på blok 1 er generelt i god stand men der ses tegn på at vedligehold i nær fremtid er påkrævet. Ved flere vinduespartier på østfacaden, er malingen boblet op og der er risiko for at den ikke yder optimal beskyttelse. Også ved de elastiske fuger rundt om vinduespartierne, kan der registreres begyndende nedbrud. Omkring nogle vinduespartier, er der monteret fugebånd udvendigt. Fugebånd er diffusionsåbne og det kan derfor ikke konstateres om der er etableret et tæt fugeplan (dvs. damptæt fuge indvendigt). Hvis der ikke er et tæt fugeplan, er der risiko for opfugtning og kondensering i konstruktionen. Vinduer og døre i kældrene i blok 2, 3, 4 og 5, er generelt i acceptabel stand. Det vurderes, at de vinduer i blok 5 mangler maling. Flere steder kan der konstateres begyndende nedbrud i de lette facadeplader ved indgangspartierne. Vinduesparti på vestfacade, med termoruder af ældre årgang 12

Vinduespartierne på vestfacaderne, er generelt i god stand Vinduesparti på blok 1, stueetagen. Malingen bobler op. Elastisk fuge omkring vinduesparti. Der ses tegn på begyndende nedbrud 13

Fugen omkring vinduespartiet, er udført med fugebånd, som er diffusionsåbent. Kældervindue med påmonterede tremmer. Vinduerne trænger generelt til maling på blok 5. 14

Let beklædning ved indgangsparti. Der ses tegn på nedbrud Afhjælpning Vinduerne i stueetagen på blok 1, bør gennemgås og eventuelt males inden for en periode på 2 til 3 år. Ligeledes bør de elastiske fuger gennemgås og nedbrudte/utætte fuger bør udskiftes. Samtidig bør det undersøges, om der er etableret tæt fugeplan indvendigt på de vinduespartier, hvor der er monteret fugebånd udvendigt. bør kældervinduerne på blok 5 gennemgås og de nedbrudte dele (eller begyndende nedbrudte) udskiftes. Efterfølgende bør alle vinduer males. Dette bør ske inden for en periode på 1 til 2 år. I energimærket er der givet et overslag på hvor meget det vil koste at udskifte termoruderne på vestfacaderne. Udgifterne skal naturligvis holdes sammen med den årlige besparelse og den forventede komfortforbedring. Det er op til ejerne at vurdere om der skal udskiftes til nye termoruder. Ved en evt. udskiftning, kan bundglaslisterne med fordel udskiftes til alu-lister, der samtidig kan forlænge vinduernes levetid. 15

5 Tage Tagene er udført som gitterspærskonstruktion, monteret på betondæk. Som tagbeklædning er der brædder og asfaltpap. I loftrummene er der isoleret med mineraluld mellem spærfødderne, som angivet i energimærket, vurderes tykkelsen til ca. 50 mm effektiv isolering. Tagnedløbende føres indvendigt i blokkene og tilsluttes til fælleskloak i kældrene. Nedløbsrørene er ikke besigtiget. Asfaltpappen på blok 1 er renoveret i 2008, på blok 2 og 3 i 2006, på blok 4 i 1998 og på blok 5 i 1999. Asfaltpappen er generelt i god stand. Dog kan der registreres en del mindre lunker i tagfladerne. Lunkerne har indtil nu ikke givet problemer. Inddækningerne omkring elevatortårnene er i acceptabel stand, dog er der enkelte steder med mindre svigt, som bør eftergås. Skønnet levetid af tagpapbelægninger er 20-25 år, dvs. der forventes ikke fornyelse af asfaltpap i de kommende år. Mængden af isolering på lofterne er ikke tidssvarende. Energimærket angiver at der kan opnås en stor årlig besparelse ved at foretage en efterisolering af loftrummene. Samtidig er den beregnede tilbagebetalingstid relativ kort. Vi anbefaler at lofterne efterisoleres med 200 mm granulat. Samtidig skal det sikres at den nuværende udluftning af tagrummene bibeholdes. Tagflade på blok 5. Der ses flere lunker i tagfladen. Tagflade på blok 5. Der ses flere lunker i tagfladen. 16

Inddækning omkring elevatortårn. Selve inddækningen og fugen er i acceptabel stand. Loftrum. Der er udlagt mineraluld mellem spærfødderne ca. 50 mm effektiv isolering. Ventilation til loftrum. Ved evt. indblæsning af isolering på lofterne, skal ventilationshullerne føres med op gennem isoleringen. 17

Afhjælpning Fuger ved inddækninger bør gennemgås inden for en periode på 2-5 år. Indblæsning af ekstra isolering i tagrummene. Min. 200 mm. Dette er også anbefalet i energimærket. Af hensyn til arbejdsmiljø, bør indblæsningen foretages udefra, således at der bores huller i den eksisterende tagbeklædning og isoleres herfra. Etablering af ventilation langs tagkanterne (de eksisterende ventilationshuller, skal øges i højden). Der skal laves sidestyr for isolering ved gangbroer, således at det fortsat er muligt at inspicere tagrum og at servicere tekniske installationer. 18

6 Kældre Der er kælder under alle 5 blokke. Adgang til kældrene sker via kælder trapper/ramper i gavlene eller i forbindelse med indgangspartierne. Kældrene i blok 1, 4 og 5 bruges primært til opbevaring for beboerne, affaldshåndtering og installationer mens kældrene under blok 2 og 3 også anvendes til parkering. Kældrene er udført med betonlofter, -vægge og -gulve. Kælderrum til opbevaring (private) er udført med træskillerum. På en mindre del af kælderlofterne der danner etageadskillelse til en overliggende bolig, er der monteret isolering på undersiden af betondækket. Isoleringen er udført som ca. 100 mm polystyren. virker kældrene tørre og i god stand. Der er ikke synlige tegn på fugt eller tidligere fugtskader. Vægge og gulve er generelt i god stand (intakte) og pænt vedligeholdt. Der gøres opmærksom på, at isoleringen under lofterne (polystyren) ikke er lovligt. Polystyren opfylder ikke de gældende brandkrav, og vil under en evt. brand udvikle røg, og brændende dråber. Der arbejdes pt. med optimering af affaldshåndteringen i kældrene. Derfor behandles dette ikke i denne rapport. Kældergang. er kældrene tørre og i god stand Kælderloft. Under lofterne, er der flere steder monteret polystyren. Polystyren opfylder ikke de gældende brandkrav 19

Afhjælpning Polystyrenpladerne under kælderloftet bør tages ned og kan erstattes af f.eks. hård mineraluld. Denne kan enten forsynes med en overflade der forhindre at mineralulden drysser, eller der kan monteres pladeafskærmning under mineralulden. Det anbefales at der foretages en energiberegning inden en evt. udskiftning. I energimærket kan der under forslag til forbedringer, pkt. 15 aflæses hvad en efterisolering vil betyde økonomisk. Dog gøres der opmærksom på, at punktet alene omhandler etablering af isolering på de steder hvor der ikke i forvejen er isoleret. Under pkt. 12 i energimærket, er der givet forslag til indvendig efterisolering af kælder-skillevægge, som adskiller opvarmede rum fra uopvarmede rum. Dette kan være en god løsning men kræver en grundig projektering og omhyggelig udførelse. Løsningen kan give risiko for fugtproblemer herunder risiko for skimmelangreb. 20

7 Installationer Gennemgang af installationerne, skal ses i nær sammenhæng med energimærket og anbefalingerne heri. 7.1 Ventilation Blok 1 betjenes af et ældre ventilationsanlæg (kontrolventilation) via lodrette kanaler gennem etagerne. I blok 2 til 5 er der monteret nye effektive tagventilatorer i 2009. (Behovsstyret ventilation). Hver tagventilator betjener én opgang. I trappeopgange og i gangarealer er der naturlig ventilation. Parkeringskældrene i blok 2 og 3 er forsynet med ventilationsanlæg. Det vurderes at ventilationsanlæg med tilhørende kanaler, er i god stand og ikke umiddelbart kræver tiltag. Dog bør det overvejes at forny udsugningsmotor på blok 1. Der er tilknyttet et ventilationsfirma, som udfører de lovbestemte eftersyn. Ventilationsanlæggene i parkeringskældrene i blok 2 og 3, er ikke i drift. Afhjælpning Ingen bemærkninger. Det bør overvejes at sætte ventilationsanlæggene i parkeringskældrene i blok 2 og 3 i drift. 7.2 Varmeanlæg Blokkene opvarmes primært med fjernvarme. I kolde perioder suppleres med gas. Varmeproduktion med fjernvarme og gas sker i en særskilt varmecentral, hvor fjernvarmedelen ejes af E-ON. Opvarmning af lejlighederne sker via radiatorer. Fordelingsrørene er udført som to-strengs anlæg. Radiatorerne er forsynet med termostatventiler. Som supplerende varme, er lejlighederne i blok 2 og 3 forsynet med åben pejs. Rør i jord er ikke besigtiget, og ikke vurderet. Det vurderes at varmeinstallationerne i øvrigt er i god stand, men at der kan foretages energimæssige forbedringer i form af efterisolering af rør i kældre mv. Afhjælpning Vi er orienteret om at der forhandles om priserne på fjernvarme, hvilket kan have betydning for bl.a. vurdering af energibesparende foranstaltningers rentabilitet. 21

7.3 Varmt brugsvand, varmt brugsvand Det varme brugsvand produceres i varmtvandsbeholdere, der er placeret i kældrene i hver blok. Vandet opvarmes med direkte fjernvarmeladekredsvekslere og lagres i varmtvandsbeholdere. For gennemgang af de enkelte varmtvandsinstallationer, henvises til energimærket. vurderes det at anlægget til produktion af varmt brugsvand, er i god stand men at der kan foretages energimæssige forbedringer i form af efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledninger. Afhjælpning Der henvises til anbefalingerne i energimærket 7.4 El El-forhold er ikke vurderet. Der henvises til gennemgang og anbefalinger i energimærket. 7.5 Sprinkling Der føres lovpligtigt eftersyn med sprinkleranlæg. Sprinkleranlæggene er ikke vurderet i nærværende rapport. 7.6 Elevatorer Der føres lovpligtigt eftersyn med elevatorer. Elevatorerne er nyere, og er ikke vurderet i nærværende rapport. 7.7 Fællesvaskeri Fællesvaskeri er ikke vurderet i nærværende rapport. 22

8 Varmecentral Varmecentralen udgøres af en selvstændig bygning. Varmecentralen anvendes også til frokoststue og lager for driftspersonalet. Facaderne består af betonelementer kombineret med lette facadepartier og større vindues/glaspartier. Glaspartierne er forsynet med ét lag glas. I overgangene mellem facadeelementerne og de bærende beton søjler, er der udført elastiske fuger. Varmecentralen er ikke i samme generelt gode stand som de øvrige blokke. Der ses en del tegn på manglede vedligehold. er betonfacaderne i god stand men de elastiske fuger mellem elementerne, er flere steder nedbrudte og utætte. Der kan registreres større afskallinger i de bærende betonsøjler. Der er ses blotlagt armering, og risikoen for større betonskader er til stede. De lette facader er i dårlig stand. Træbeklædningen er tørret ind, og der er større revner. Den nederste del af facaderne er isoleret indvendigt med mineraluld, mens den øverste del blot består af træbeklædning. Vinduespartierne ved frokoststuen og de store glaspartier mod øst er i dårlig stand, og trænger til vedligehold. Dels i form af udskiftning af mindre dele så som glaslister og dels i form af malerbehandling. Elastisk betonelementfuge. Der ses tegn på utæthed, og afskalninger på betonelement. 23

Let facade i dårlig stand. Beklædningen yder ikke beskyttelse mod vejrlig Glaspartier mod øst. Partierne er nedslidte. De lette facader tænger til maling. Fugerne omkring glaspartierne er nedslidte og karmtræet + glaslister skal malerbehandles i nær fremtid 24

Afhjælpning De elastiske fuger mellem betonelementerne bør gennemgås og defekte fuger bør udskiftes. Afskallingerne på betonelementerne bør gennemgås og udbedres. Hvis der ikke foretages noget, er der risiko for korrodering af armeringen og dermed svækkelse af elementernes styrke. Træbeklædningen på de lette facader, bør udskiftes og genetableres således at der ydes beskyttelse mod vejrlig. Samtidig skal det undersøges/overvejes om hele facaden skal isoleres og forsynes med dampspærre. Træbeklædningen på østfacaden bør malerbehandles i nær fremtid. Trørød den 15.06.2012 LP/CA. Sag nr. 12003. 25