750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: 3587 8345, e-mail: ahp@uni-c.dk I den folkeoplysende voksenundervisning deltog i 2005 næsten 750.000 personer. Mere end halvdelen af disse deltog i den almindelige undervisning. Sundhedsfag er den største faggruppe. Næsten 33 pct. af alle deltagerne har valgt noget inden for denne faggruppe. Der blev brugt lige ved 1,2 mio. undervisningstimer svarende til 3 undervisningstimer pr. deltager. Over halvdelen deltager i almindelig folkeoplysende voksenundervisning I den folkeoplysende voksenundervisning deltog i 2005 næsten 750.000 personer. Mere end halvdelen af disse deltog i den almindelige undervisning, mens undervisning for særlige grupper (handicappede og små hold) omfattede omkring 75.000 personer. De resterende knapt 270.000 personer overværede et eller flere foredrag, jf. tabel 1. Dette fremgår af indberetninger fra 251 kommuner om undervisning i henhold til folkeoplysningsloven i 2005. 19 kommuner 2 har ikke foretaget de ønskede indberetninger. Endvidere har ikke alle 251 kommuner kunnet oplyse om antallet af deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning. Sammenlignes de 750.000 med indberetningen vedrørende året før (2004), er der tale om en vækst på ca. 75.000 deltagere. En del af denne fremgang kan tilskrives, at en række store kommuner har indberettet oplysninger i 2005, men ikke i 2004. Der indebærer en vis usikkerhed, når man sammenligner 2004 og 2005, da indsamlingen i 2004 endnu ikke var fuldt udbygget. Deltagerantallet vil alt andet lige være endnu højere, hvis alle kommuner havde indberettet antal deltagere i voksenundervisningen. Dvs. at opgørelsen ikke omfatter den fulde aktivitet. 1 Heri indgår et deltagerantal på 145.000 (2004-oplysninger) fra de 11 ud af de 19 manglende kommuner i 2005, som indberettede de pågældende oplysninger i 2004. 2 Følgende kommuner har ikke indberettet statistik vedr. 2005: København, Helsingør, Gørlev, Næstved, Rønnede, Glamsbjerg, Tommerup, Ullerslev, Årup, Bramming, Ribe, Børkop, Give, Juelsminde, Holstebro, Videbæk, Aaskov, Fjerritslev og Nørager. UNI C Statistik & Analyse, 29. november 2007 Side 1 af 6
Tabel 1. Antal deltagere i folkeoplysende voksenundervisning 2005 2005 Undervisning og studiekredse Faggrupper: Handicappede Små hold: Foredrag: I alt Grundlæggende fag 47.233 3.956 381 16.786 68.356 Sundhedsfag 104.842 25.870 1.159 3.404 135.275 Manuelle fag 69.167 8.550 260 5.345 83.322 Kulturfag 12.339 1.533 369 94.571 108.812 Musiske fag 48.749 3.723 1.258 12.573 66.303 Instrumentalundervisning 8.856 560 11.874 0 21.290 Personlighedsudviklende fag 4.551 894 30 7.661 13.136 Kommunikationsfag 15.545 1.874 92 2.736 20.247 Andet 17.419 2.782 64 61.788 82.053 I alt 2005 328.701 49.742 15.487 204.864 598.794 11 1) kommuners 2004-indberetning 70.964 10.099 1.043 62.673 144.779 I alt 2005 korrigeret 399.665 59.841 16.530 267.537 743.573 1) Antal deltagere i folkeoplysende voksenundervisning i 2004 i 11 ud af de 19 kommuner som manglede i 2005. Faggrupper I den almindelige folkeoplysende voksenundervisning udgør sundhedsfag den største faggruppe. Næsten 33 pct. af alle deltagerne har valgt noget inden for denne faggruppe, jf. figur 1. Sundhedsfag er fag, der beskæftiger sig med kroppen og kosten, herunder fx bevægelse, afspænding, yoga m.m. Manuelle fag som håndværksfag, broderi og pilefletning har godt 20 pct. af deltagerne, mens deltagerantallet i de grundlæggende fag og musiske fag omfatter hver ca. 15 pct. af deltagerne. En næsten tilsvarende fordeling gælder for undervisning af handicappede. Her er dog musiske fag det 3. mest søgte fagområde. De små hold er for 75 pct. vedkommende instrumentalundervisning. UNI C Statistik & Analyse, 29. november 2007 Side 2 af 6
Figur 1. Faggrupper vist som andel (pct.) af deltagere i undervisning og studiekredse 2005. Kommunikationsfag 5% Personlighedsudviklende fag 1% Andet 5% Grundlæggende fag 14% Instrumentalundervisning 3% Musiske fag 15% Kulturfag 4% Sundhedsfag 32% Manuelle fag 21% Undervisningstimer pr. deltager Til den folkeoplysende voksenundervisning blev der brugt lige ved 1,2 mio. undervisningstimer svarende til 3 undervisningstimer pr. deltager. Der er imidlertid betydelig forskel på timetallet afhængigt af, hvilken målgruppe undervisningen har, jf. tabel 2. Hvor den almindelige undervisning kun kræver 2,34 undervisningstimer pr. deltager, har undervisning for handicappede eller for små hold som instrumentalundervisning behov for omkring 6 undervisningstimer pr. deltager. Ved de 10.399 afholdte foredrag i 2005 var der i gennemsnit 20 deltagere. UNI C Statistik & Analyse, 29. november 2007 Side 3 af 6
Tabel 2. Undervisningstimer pr. deltager i folkeoplysende voksenundervisning 2005. 8 Timer pr. deltager 7 6 5 4 3 2 2,34 6,33 5,75 1 0 Undervisning og studiekredse Handicappede Små hold Folkeoplysende foreninger Godt 2.100 3 folkeoplysende foreninger har modtaget tilskud eller fået anvist offentlige lokaler i 2005. Af disse er knapt 700 tilknyttet de landsdækkende folkeoplysende organisationer (AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP 4 ), der således repræsenterer 1/3 af alle de folkeoplysende foreninger. Der er stor variation fra kommune til kommune på, hvor stor en andel de landsdækkende organisationer har. Tilskud til lønudgifter De 2.100 folkeoplysende foreninger havde i 2005 samlede lønudgifter til ledere og lærere på 330 mio. kr. i de 251 kommuner. De 263 mio. kr. vedrørte lærerløn, mens det resterende beløb var til lederløn. Kommunerne yder et løntilskud til foreningerne på samlet 187 mio. kr. 3 Her indgår alene de 251 kommuner, der har indberettet oplysninger 4 AOF (Arbejdernes Oplysnings Forbund), DOF ( Dansk Oplysnings Forbund), FOF (Folkeligt Oplysningsforbund), LOF (Liberalt Oplysnings Forbund) og NETOP (Netværk for oplysning). UNI C Statistik & Analyse, 29. november 2007 Side 4 af 6
Det betyder, at for hver lønudgiftskrone fik foreningerne i gennemsnit 57 pct. betalt via det kommunale løntilskud Det største løntilskud ydes til den almindelige undervisning og studiekredse, der modtager lidt over halvdelen af det samlede løntilskud. Det næststørste løntilskud går til undervisning for handicappede og udgør 34 pct. af de samlede kommunale løntilskudskroner. Dette skal også ses i sammenhæng med, at antallet af undervisningstimer for handicappede er større end til andre grupper. Figur 2. Løntilskud til folkeoplysende voksenundervisning 2005, i pct. Undervisning, der forudsætter små hold 10% Foredragsvirksomhed 2% Undervisning for handicappede 34% Undervisning og studiekredse 54% Den enkelte kommunes indberettede oplysninger fremgår af regnearket Folkeoplysning 2005, der kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Det gennemsnitlige tilskud pr. deltagere er under et på 570 kr. pr. deltager i den folkeoplysende voksenundervisning. Hvis man ser på de enkelte former er tilskuddet størst til undervisning for handicappede grundet det lave deltagerantal. Her udgør tilskuddet således 4.055 kr., mens tilskuddet pr. deltager ved et foredrag er på 22 kr. grundet de forholdsvis mange deltagere ved et foredrag. UNI C Statistik & Analyse, 29. november 2007 Side 5 af 6
Figur 3. Løntilskud pr. deltager i den folkeoplysende voksenundervisning 4500 4055 Kr. pr. deltager 4000 3500 3000 2500 2000 1500 2043 1000 500 570 47 22 0 Løntilskud gns alle. Undervisning og studiekredse Undervisning for handicappede Undervisning, der forudsætter små hold Foredragsvirksomhed Om statistikken UNI C Statistik & Analyse genoptog på Undervisningsministeriets vegne i 2005 indsamlingen af statistik for 2004 vedrørende Folkeoplysningsloven. Statistikken havde senest været indsamlet i 1999. Oplysningsskemaet blev ved denne lejlighed revideret, således at det afspejlede ændringer af loven foretaget i perioden 1999 2004. Undervisningsministeriet drøftede bl.a. med KL behovet, omfanget og de specifikke oplysninger i skemaet. En række kommuner testede endvidere spørgeskemaets funktionalitet, inden det blev udsendt. Det er vigtigt at påpege, at statistikken for et givet år indsamles i det følgende år, fordi kommunerne først da har de nødvendige aktivitetsoplysninger samt økonomiske oplysninger til rådighed. 21 kommuner indberettede ikke de ønskede oplysninger i henhold til Folkeoplysningsloven i 2004, mens tallet i 2005 var 19 kommuner. Sammenligningen mellem de to år er især påvirket af, at Københavns Kommune ikke har indberettet oplysninger for 2005. UNI C Statistik & Analyse, 29. november 2007 Side 6 af 6