M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r 2 0 0 8

Aerofobi - angst for at flyve, Agorafobi - angst for åbne pladser, Agrafobi - angst for seksuelt misbrug, Aichmofobi - angst for spidse genstande, Ailurofobi - angst for katte, Akrofobi - angst for højdeskræk, Algofobi - angst for smerte,, Ambulofobi - angst for at gå, Anablefobi - angst for at kigge op, Androfobi - angst for mænd, Anglofobi - angst for England & engelsk kultur, Anthofobi - angst for blomster, Antropofobi - angst for andre mennesker, Apifobi - angst for bier & hvepse, Apotemnofobi - angst for folk med amputationer, Arachibutyrofobi - angst for peanutbutter som sætter sig i ganen, Araknofobi - angst for edderkopper, Arithmofobi - angst for tal, Astrafobi - angst for tordenvejr & storm, Astrofobi - angst for stjerner & himmelhvælv, Asymmetrifobi - angst for asymmetriske former, Ataxofobi - angst for uorden, Atefobi - angst for ruiner, Atomosofobi - angst for atombombeeksplosioner, Aulofobi - angst for fløjter, Aurofobi - M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r 2 0 0 8 angst for guld, Autofobi - angst for at være alene, Autodysomofobi - angst for en der har en skammelig lugt, Automatonofobi - angst for voksfigurer, Bacillofobi - angst for baciller, Bolshefobi FOBISKOLEN - angst for bolsjevikker, Barofobi - angst for tyngdekraften, Basofobi - angst for at være udendørs, Bibliofobi - angst for bøger, Brontofobi - angst for torden, Caligynefobi - angst for smukke kvinder, Cancerofobi - angst for kræft, Cathisofobi - angst for at sidde ned, Catoptrofobi - angst for spejle, Centofobi - angst for ny ideer, Chaetofobi - angst for hår, Chionofobi - angst for sne, Chorofobi - angst for at danse, Chrometofobi - angst for penge, Chromofobi - angst for bestemte farver, Chronomentrofobi - angst for - ure, en teaterserie Clinofobi - angst i 6 afsnit for at gå i seng, Cometofobi - - angst for kometer, Coulrofobi - angst for klovne, Cynofobi - angst for hunde, Decidofobi - angst for at tage beslutninger, Deipnofobi - angst for middags konversationer, Dendrofobi - angst for træer, Dextrofobi - angst for objekter på højre side af kroppen, Dutchfobi - angst for Undervisningsmateriale hollændere, Ecclesiofobi udarbejdet - angst af Hanne for kirker, Rasmussen Eleutherofobi - angst for frihed, Entomofobi - angst for insekter, Epistemofobi - angst for viden, Equinofobi - angst for heste, Ergofobi - angst for anstrengelse, Eufobi - angst for at høre gode nyheder, Felinofobi - angst for katte, Fobofobi - angst for at blive bange (fobier), Fonofobi - angst for at stamme, Francofobi - angst for Frankrig & fransk kultur, Gamofobi - angst for ægteskab, Geniofobi - angst for hager, Genufobi - angst for knæ, Gephydrofobi - angst for at gå over broer, Gynefobi - angst for kvinder, Hadefobi - angst for helvede, Hagiofobi - angst for helgener & hellige ting, Heliofobi - angst for solen, Hierofobi - angst for præster, Hoblofobi - angst for brandbiler, Hobofobi - angst for bumser & tiggere, Homofobi - angst for homoseksuelle, Homichlofobi angst for tåge, Hæmofobi angst for blod, Iatrofobi angst for læger, Ibofobi angst for palindromer, Ichthyofobi angst for fisk, Isopterofobi angst for insekter der spiser træ, Islamofobi angst for islam, Kinetofobi angst for bevægelse, Klaustrofobi angst for indelukkede rum, Lachanofobi angst for grøntsager, Leukofobi angst for farven hvid, Levofobi angst for objekter på venstre side af kroppen, Lilapsofobi angst for Lyn, Liticafobi angst for sagsanlæg, Logofobi angst for ord, Logizomechanofobi angst for computere, Macrofobi angst for lange ventetider, Mechanofobi angst for maskiner, Megalofobi angst for store ting, Menofobi angst for menstruation, Melanofobi angst for farven sort, Microfobi angst for små ting, Mnemofobi angst for minder, Motorfobi angst for automobiler, Mysofobi angst for snavs, Neofobi angst for alt nyt, Nekrofobi angst for død & lig, Nomatofobi angst for navne, Novercafobi angst for stedmor, Nosofobi angst for sygdom, Nyktofobi angst for mørke, Octofobi angst for tallet/figuren 8, Odontofobi angst for tandlæger, Oenofobi angst for vin, Ombrofobi angst for regn, Oneirogmofobi angst for våde drømme, Onomatofobi angst for bestemte ord eller navne, Ophidiofobi angst for slanger, Optofobi angst for at åbne øjnene, Orthofobi angst for ejendom, Pantofobi angst for alting, Papafobi angst for paven, Papyrofobi angst for papir, Paralipofobi angst for at skade andre, Paraskavedekatriafobi angst for fredag den 13., Peladofobi angst for skaldede personer, Pentherafobi angst for svigermor, Phengofobi angst for dagslys, Philosofobi angst for filosofi, Politicofobi angst for politikere, Polyfobi angst for mange ting, Porphyrofobi angst for farven lilla, Prosofobi angst for fremskridt, Pteronofobi angst for at blive kildet med fjer, Pyrofobi angst for ild, Russofobi angst for russere, Pædofobi angst for børn og unge, Scanofobi angst for skåningere & skånske ting, Sciofobi angst for skygger, Scriptofobi angst for at skrive offentligt, Sesquipedalofobi angst for lange ord, Siderodromofobi angst for toge & togrejser, Sinofobi angst for Kina & kinesere, Sitofobi angst for mad, Socerafobi angst for svigerforældre, Sophofobi angst for at lære, Staurofobi angst for kors, Surifobi angst for mus, Symmetrofobi angst for symmetri, Teutofobi angst for tyskere & tyske ting, Thalassofobi angst for havet, Triskaidekafobi angst for tallet 13, Tyrannofobi angst for tyranner, Urofobi angst for urin, Venerofobi angst for kønssygdomme, Vestifobi angst for tøj, Vitricofobi angst for stedfar, Xenofobi angst for fremmede, Xenologofobi angst for fremmedord, Xylofobi angst for ting lavet af træ, Zemmifobi angst for muldvarper. 1

Indholdsfortegnelse Om Mammutteatret...3 Bag om forestillingen..4 Stykkets handling...5 Spilleplan og billetbestilling...6 Instruktøren Thomas Bendixen...7 Interview med Thomas Bendixen..8 De medvirkende 10 Hvad er angst?..13 Hvad er en fobi? 14 Hvad er normalitet?.14 Uddrag af Psykiatrifondens bog om angst.15 TV-seriernes dramaturgi. 17 Analyseskema 19 Litteraturliste 21 2

Om Mammutteatret Mammutteatret havde premiere på sin første forestilling d. 1. december 1983. Det var Bertolt Brechts BAAL, der blev opført i Husets Teater i Magstræde. Mammutteatret blev startet af en række skuespillere, der følte en dyb trang til at gøre op med den herskende vanetænkning i forhold til repertoire og spillestil. Det blev til en lang række bemærkelsesværdige forestillinger, der mestendels bestod at tysk, russisk og dansk dramatik. Drømmen for de visionære kunstnere var at tage livtag med kunsten frem for at undersøge markedsmekanismer. De ville stille deres kunstneriske sult, frem for at tænke på at fylde lommerne. Det var et godt udgangspunkt, som gav et frisk pust ind over dansk teater. Mammutteatret har i tidens løb været affyringsrampe for mange af de talenter, der senere har domineret dansk teater både som instruktører og skuespillere. Teatret har fortsat denne udvikling og er i dag både et samlingssted for unge, sprudlende talenter - og for mere erfarne teaterfolk, der samarbejder til fælles glæde i et inspirerende og givende samarbejde. Teatret består af teatrets bestyrelse: Lars Brun Nielsen, Preben-Erik Nielsen, Benedikte Hansen, Joen Bille, Gur Pedersen og Nicolas Bro. Teatrets ledelse: Tina Gylling Mortensen, Thomas Bendixen, og Claus Flygare samt den faste administrator Helle Haagen. Mammutteatret har ikke noget fastansat skuespillerensemble; men det faste Mammutpublikum vil kunne genkende mange af skuespillerne fra tidligere forestillinger. Teatret har ingen fast scene, men lejer sig ind på byens forskellige scener valgt udfra, hvad der egner sig bedst til den enkelte forestilling. Læs mere på hjemmesiden: www.mammutteatret.dk 3

Bag om forestillingen Kort om processen Allerede for et par år siden begyndte idéerne at dukke op til denne forestilling, der skulle behandle et af samfundets mange tabuer: Angsten som en psykisk lidelse. Der skulle sættes fokus på de folk, der lider af angst, men samtidig ligner alle os andre. Ikke dem, der er diagnosticeret sindssyge, men dem, der kunne være os selv. Dem, der tumler med problemer, vi alle kan genkende og identificere os med. Emnet har åbnet op for mange diskussioner. Blandt andet diskussionen omkring normalitet. For hvad er egentlig normalt, og hvorfor skal man føle sig forkert, hvis man ikke følger normen? Hvor går grænsen mellem det sunde unormale og det sygeligt unormale? Da selve idéen til forestillingen var på plads, blev der afholdt workshops for at videreudvikle idéerne, skabe historien og for at skuespillerne kunne improvisere sig frem til de forskellige karakterer, de skulle spille. Skuespillerne blev stillet en række opgaver og lavede en del improvisationer. Undervejs blev der taget noter, så de tre dramatikere havde et godt udgangspunkt for det fortsatte deres arbejde med at skrive stykket. Som en naturlig del af processen er det efterhånden blevet til en del gennemskrivninger, både for at få historien til at flyde, men også for at gøre personerne, deres sygdom og terapien så realistisk og troværdig som muligt. Ret hurtigt i processen blev det tydeligt, hvor vigtigt det var at tage emnet og figurerne dybt seriøst, netop for at det ikke skulle blive en parodi eller tom farce, men noget man rent faktisk kan genkende og identificere sig med som publikum. Medvirkende i Fobiskolen: Ellen Hillingsø, Paw Henriksen, Tina Gylling Mortensen, Lisbeth Wulff, Olaf Johannessen, Anders Hove, Rasmus Botoft, Helle Dolleris, Claus Flygare og Stine Schrøder Jensen. Manuskript: Claus Flygare, Kari Vidø, Lars Kjeldgaard Instruktør: Thomas Bendixen, Scenografi: Palle Steen Christensen, Producent: Mammutteatret Lyd: Emil Bøll Lys: Ulrik Gad 4

Stykkets handling Stykket fortæller historien om seks personers psykiske lidelser og deres liv med angsten som en dominerende faktor i deres hverdag. Fortællingen tager udgangspunkt i terapeutparret Sus og Niller. Kommunen har bevilget parret nogle penge til at oprette et seks ugers forsøgskursus, med det formål at få de sygemeldte angstlidende tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser sig hurtigt at ikke kun kursisterne, men også terapeutparret har personlige problemer at slås med. Både i deres parforhold, men også økonomisk. De har tidligere haft kursusstedet Tigergården, som de nu ikke kan få solgt, og derfor sidder de med en stor gæld, de ikke kan få indfriet. Niller mistænker samtidig Sus for at være ham utro med tømreren, Bjarne, som hun har sønnen Buller sammen med. I dette virvar af personlige problemer, skal de to terapeuter helbrede de seks kursister for deres angst og fobier og samtidig overbevise kommunen om, at kurset skal oprettes permanent, så de kan redde både æren og økonomien. Undervejs tilspidses tingene yderligere for terapeutparret. Nillers mistanke om Sus utroskab viser sig at være sand, og en journalist fra Ekstra Bladet opsnapper løbende historier, der sætter skolen i et dårligt lys og. De fleste af kursisterne får det gradvist bedre, men da kommunens folk kommer for at vurdere om kurset skal oprettes, sker der voldsomme ting, der gør det tvivlsomt, at bevillingen går igennem. Stykket er bygget op af seks afsnit, hvorigennem vi får indblik i de seks kursisters baggrund, deres lidelser og følger dem tæt i deres kamp for at få det bedre. Undervejs bliver vi mindet om, at normalitetsbegrebet er relativt. Man får lyst til at stille sig selv spørgsmålet; om vi nødvendigvis skal passe fuldstændig ind i de kasser, samfundet har bestemt, skal definere os som normale, for at vi kan have det godt og trives? Jens: Nej, problemet er ikke angsten. Problemet er normaliteten. Man står der på den ene side af muren i Østtyskland, så at sige og drømmer om Vesttyskland, men man kan ikke komme over muren, for så blir man skudt. Mette: Hvis jeg har lært noget af det her kursus, så er det, at man ka ha hemmeligheder for sig selv, men ikke for andre. 5

Spilleplan: Uge 8: Premiere. Lørdag d. 16.02 Kl. 20.00 Fobiskolen I. Uge 9: Tirsdag d. 19.02 Kl. 20.00 Fobiskolen I Tirsdag d. 26.02 Kl. 20.00 Fobiskolen II Onsdag d. 20.02 Kl. 20.00 Fobiskolen I Onsdag d. 27.02 Kl. 20.00 Fobiskolen II Torsdag d. 21.02 Kl. 20.00 Fobiskolen I Torsdag d. 28.02 Kl. 20.00 Fobiskolen II Fredag d. 22.02 Kl. 20.00 Fobiskolen I Fredag d. 29.02 Kl. 20.00 Fobiskolen II Lørdag d. 23.02 Kl. 17.00 Fobiskolen I Lørdag d. 01.03 Kl. 17.00 Fobiskolen II Uge 10: Uge 11: Tirsdag d. 04.03 Kl. 20.00 Fobiskolen III Tirsdag d. 11.03 Kl. 18.00 Fobiskolen I, II og III Onsdag d. 05.03 Kl. 20.00 Fobiskolen III Onsdag d. 12.03 Kl. 18.00 Fobiskolen I, II og III Torsdag d. 06.03 Kl. 20.00 Fobiskolen III Torsdag d. 13.03 Kl. 18.00 Fobiskolen I, II og III Fredag d. 07.03 Kl. 20.00 Fobiskolen III Fredag d. 14.03 Kl. 18.00 Fobiskolen I, II og III Lørdag d. 08.03 Kl. 17.00 Fobiskolen III Lørdag d. 15.03 Kl. 18.00 Fobiskolen I, II og III Spillested: Kaleidoskop K2, Østerfælled Torv 37, 2100 Kbh. Ø Billetbestilling: 70 26 53 02 Billetpriser: T30, 110 165 kr. Billigdag hver mandag pris: 30 for unge under 25 år og 60 for voksne. Billetbestilling: 70 26 53 02 åbent alle hverdage 12-16 /Personlig afhentning på K2, ØsterfælledTorv 37 alle hverdage mellem 12-16. Eller på det aktuelle spillested (K2) fra 18-20. Man skal ikke nødvendigvis se alle afsnit af serien for at kunne følge handlingen. Hvert afsnit er selvstændigt afrundet, så man kan springe til og fra forestillingerne i spilleperioden, præcis som man lyster. 6

Instruktøren Thomas Bendixen FAKTABOX Thomas Bendixen. Født i 1966 i Hørsholm. 1997 færdiguddannet som skuespiller ved Århus Teater. Har siden medvirket i et utal af forestillinger og film. Er bl.a. kendt fra filmen En kort, en lang i rollen som Jørgens nærgående elev, Simon. Debuterede som instruktør i 2003 med forestillingen Manden der vendte tilbage af Claus Flygare. (Caféteatret) Han har siden sin instruktørdebut kombineret sit virke som instruktør og skuespiller. Efterfølgende er et beskedent uddrag af de jobs, han har haft indenfor både TV og teater: Instruerede Line Knutzons stykke Snart kommer tiden på Ålborg Teater i sæsonen 2006/2007. Medvirkede i Bådteatrets udgave af Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget i 2006. Underviser i drama på Statens Teaterskole, hvor han også har instrueret denne sæsons præsentationsforestilling: Handbag og 2. års elevernes forestilling i sommer: Den Vægelsindede på Grønnegårdsteatret. Medvirkede som dommer i DRs underholdningsprogram: Showtime Tilbage i sæsonen 1998/1999 medvirkede han i musicalen Crazy for you på Århus Teater og Det Ny Teater. Samme sæson medvirkede han i West side story på Det Ny Teater. På Mammutteatret har han tidligere: Instrueret Liv og død på café Olfert Fischer af Jan Sonnergaard i 2006 Medvirket som skuespiller i Trainspotting i sæsonen 1999/2000 Medvirket i Hånd i hånd og Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner i sæsonen 2000/2001 Medvirket i Festen 2001/2002 7

Interview med Thomas Bendixen Hvordan er forløbet med at skabe historien foregået? Dramatikerne (Claus Flygare, Kari Vidø og Lars Kjeldgaard, red.) og Niels Anders Thorn er initiativtagere til projektet. Vi startede allerede for et par år siden. Idéen var at skabe en teaterserie om angst. Serien skulle have dramatisk struktur som en tv-serie. Herefter tog vi alle på workshop i en weekend, hvor vi improviserede over karaktererne i forestillingen. Skuespillerne fik udstukket scener, de skulle improvisere over både solo og sammen i grupper. Kari Vidø nedskrev alt, hvad der blev sagt af replikker og lignende i løbet af hele weekenden. Det var en meget lærerig weekend, som førte os videre ind i opbygningen af historien. De tre dramatikere har arbejdet meget tæt sammen om at skabe en storyline, der strækker sig over alle seks afsnit. Der har flere gange været holdt opfølgende workshops med skuespillerne, og vi har bearbejdet materialet efterhånden, som vi fik en stærkere fornemmelse af, hvad historien skal indeholde. Senest har dramatikerne fordelt afsnittede mellem sig, og står som hovedforfattere til hver deres afsnit. Men hovedprincippet er løst, og alle tre skriver scener i hinandens afsnit. Lige nu [oktober, 2007, red.] er vi stadig ved at samle de sidste brikker for at få manuskripterne til at hænge sammen, både hvert afsnit for sig og som en helhed. Vi afholder to ugers prøver med skuespillerne i december, hvor vi vil læse scenerne igennem for at udbygge karaktererne yderligere og for at se, om vi har fat i den historie, vi gerne vil fortælle. Hvad er det, I ønsker at fortælle med forestillingen? Vi ønsker at diskutere begrebet normalitet. Alle, der lider af angst, har et ønske om at blive normale for at kunne fungere normalt i samfundet og i deres privatliv. Men hvad er normalitet hvem er de normale? Vi vil undersøge, hvad der skal til for at komme af med sin angst, og hvad det er, vi må erkende på rejsen ud af mørket. Vi diskuterer selvfølgelig også terapiformer. Vi har jo to karakterer, der er vores terapeuter. De står for forskellige måder at behandle angst på, og de er også personligheder med masser af problemer i deres eget liv, hvilket får store konsekvenser for Fobiskolen og dens elever. Terapeutparrets interne private problemer og problemerne med skolens økonomi påvirker elevernes behandlingsforløb meget kraftigt. Det er en dramatisk og menneskelig fortælling. På et tidspunkt er der grund til at blive i tvivl om, hvem der patient, og hvem 8

der er terapeut. Her er det værd at bemærke, at disse elever ikke er i psykiatrisk behandling men psykoterapeutisk, hvilket er en enorm forskel. De er ikke indlagt og deres diagnose er af en grad, så man ikke ville kunne skelne dem fra andre mennesker på gaden. De er ikke diagnostiseret som sindssyge. De har masser af ressourcer og er rationelt tænkende mennesker bortset fra deres lammende angst, som i højere og højere grad ødelægger deres mulighed for at kunne leve et normalt liv. Vi har nok ikke et endeligt svar på alle de spørgsmål, vi kaster op i luften; men alle eleverne på Fobiskolen gennemgår en udvikling, der gør dem enten stærkere eller svagere, end før de kom på skolen. Men er de blevet normale, og er det et mål i sig selv? - Det er det, der er forestillingens store spørgsmål. Hvorfor har I valgt at arbejde med emnet på denne måde? Angst er et mere og mere synligt fænomen i vores samfund, der præges af enorme krav til individet, og hvor stressrelaterede sygdomme bliver mere dominerende i hele befolkningen. Men angst er stadig et tabu; et usynligt handicap, som vi vil sætte fokus på gennem vores forestilling. Hvordan og hvorfor har du/i castet skuespillerne til de forskellige roller? Er rollerne skrevet til skuespillerne, eller er spillerne castet til rollen? Rollerne er som hovedregel skrevet til de valgte skuespillere. På den måde har det været en meget organisk proces. Skuespillerne har været aktive i diskussionen om rollernes og historiens udvikling. Vi har castet ud fra et ønske om at få erfarne og modige skuespillere, der er gode til at improvisere, og som har en autentisk tilgang til en rolle. Langt de fleste har arbejdet på Mammutteatret før, så denne forestilling er en del af et længere kunstnerisk forløb, hvor Mammutteatret og skuespillerne forsøger at udforske og udvikle teatrets udtryk, som vi kan tænke os det på scenen lige nu. Hvorfor har i valgt at bruge en TV-serie dramaturgi til forestillingen? Hvad er det, der er interessant ved den måde at arbejde på? Hvad tilfører det teatret? TV-serien har den fordel, at den giver hver karakter mere taletid. Vi kan fortælle mere nuanceret og nå at uddybe flere grene af historien, end vi ville kunne i en almindelig forestilling. Vi vil undersøge, hvad genren gør ved teaterfortællingen om det er en fordel eller en bagdel bliver spændende at se. Oktober, 2007 9

De medvirkende NILLER (Niels Schultz) spilles af Olaf Johannessen Niller er ildsjælen bag Fobiskolen og leder den sammen med sin kone Sus. Han har skrevet en meget rost bog om psykiatri og forsøger nu at skrive en fortsættelse. Niller gør fortrinsvist brug af den kognitive adfærdsterapi i sin behandling af kursisterne. Gennem behandlingen af kursets deltagere lærer vi også Niller og nogle af hans bevæggrunde for at arbejde indenfor psykiatrien at kende. Det viser sig blandt andet, at han har et uforløst forhold til sin far, som døde for ca. 3 år siden. SUS spilles af Helle Dolleris Sus er gift med Niller og sammen leder de Fobiskolen. Hendes søn, Buller, har hun fra et tidligere forhold med tømreren, Bjarne, som hun stadig ser. Hun har en uddannelse som afspændi ngspædagog, hvilket hun bruger som en del af terapien på skolen. METTE spilles af Ellen Hillingsø Mette har angst for at gå ud alene og for at være alene i sin lejlighed. Hun lider af agorafobi, som betyder, at hun har angst for store åbne pladser. Hendes far har hun aldrig kendt, og hendes mor døde, da Mette var 16 år af sprut og narko. Hun er derfor vokset op hos sine bedsteforældre, som også er døde. Hun har derfor udviklet en dybfølt angst for at miste. 10

ESBEN spilles af Paw Henriksen Esben har tidligere været professionel fodboldspiller. Hans bror døde, da han selv skulle til at starte i skole. Esben klarede sig ikke godt i skolen, men opdagede i stedet, at han var god til at spille fodbold og kunne på den måde fange faderens interesse og anerkendelse. Han brændte et vigtigt straffespark i en tysk klub, hvor han netop var blevet ansat som den nye håbefulde yndling. Det var her, hans fiaskospiral startede. Han lider af klaustrofobi og præstationsangst. IRENE spilles af Tina Gylling Mortensen Irene har en stor interesse for astrologi og går meget op i de forskellige personers horoskoper. Irene er ekstremt bange for at gøre skade på - eller såre andre mennesker. Hun har fire piger med tre forskellige mænd. Hun lider af social angst og generaliseret angst, som betyder, at hun har konstant føler angst, er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. BARBARA spilles Lisbeth Wulff Barbara er vokset op med en meget dominerende mor, der fastholder hende i et destruktivt mor/datter forhold. Hun bor stadig hjemme og har svært ved at sige fra over for folk og at finde sine egne grænser. Hun lider af separationsangst. 11

JENS spilles af Anders Hove Jens har været nødt til at stoppe med at arbejde pga. en svulst, han er overbevist om vokser inde i hovedet på ham. Jens er hypokonder og er trods adskillelige undersøgelser ikke blevet overbevist om, at han er rask og i øvrigt aldrig har fejlet noget. Samtidig med at han er hypokonder, lider han også af bakteriefobi. TOM spilles af Rasmus Botoft Tom kender Sus og Niller fra et tidligere kursus. Han har været i behandlingssystemet længe. Begge hans forældre havde store stillinger inden for børnepsykiatrien, hvilket resulterede i, at de aldrig havde tid til deres søn. Han føler sig derfor svigtet og fastholder sig selv i rollen, som den svigtede. Uden at røbe for meget, er han det, man vil betegne som stykkets Judas. Han er depressiv og vred, hvilket viser sig i en stærkt hævntrang, der udløser flere af stykkets konflikter. BARBARAS MOR /Vibeke Due Hansen, JOURNALIST/Karen Jacobsen og KOMMUNENS SOCIALCHEF/Gunvor Bartholin spilles af: STINE SCHRØDER JENSEN De tre roller Stine spiller repræsenterer alle en udefrakommende instans, der ved hvert møde med Fobiskolen får store konsekvenser for stykkets udvikling. NILLERS FAR spilles af: CLAUS FLYGARE - Et spøgelse fra fortiden der stadig huserer i Nillers bevidsthed. 12

Hvad er angst? Tidligere kaldte man angstsygdomme for neuroser, men det begreb er taget ud af det nyeste diagnosesystem, ICD-10, hvor der i dag skelnes mellem følgende former for angst: Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk. F.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet. Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste. Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger. Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald. Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. Blandet angst depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad, at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression. Kilde: netpsykiater.dk Årsager til angst En vis portion angst er nødvendig i farlige situationer, og derfor har alle mennesker et naturligt angstberedskab. Sårbarheden for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst. Alle mennesker bliver i løbet af deres liv udsat for forskellige former for stress. Enten i form af daglige nederlag eller i form af større psykiske knæk. Hvis man har et højt angstberedskab, har man større risiko for at få en eller flere angstsygdomme i forbindelse med det stress, man udsættes for gennem livet. Noget tyder på, at mennesker som er generte, hæmmede og let får hjertebanken, eller som let kommer til at svede, ryste på hænderne og får nervøs mave, har en højere risiko for at få en angstsygdom end andre. Kilde www.netpsykiater.dk 13

Hvad er en fobi? Fobi er en psykisk sygdom, der betegner en sygelig frygt eller afsky for noget. Ordet fobi er af græsk oprindelse. En fobi kan tage alle mulige afskygninger og kan være meget ødelæggende for den patient, der lider af fobien. Behandlingen af en fobi kan indebære, at oprindelsen til frygten analyseres frem, og at patienten derefter frigøres fra sin følelsesbelastning. Mange simple enkeltfobier 1 kan fjernes ved kognitiv terapi, hvor man lærer mere om den genstand, man er bange for og langsomt konfronterer sig mere og mere med den. 2-6% af befolkningen menes at lide af den ene eller den anden form for fobi. Flest kvinder lider af fobier. Der findes ca. 500 navngivne fobier (Se evt. materialets forside). Kilde: www.wikipedia.dk Vidste du - At ca. 250.000 danskere lider af angst ifølge Psykiatrifonden? Hvad er normalitet? Det normale er ensbetydende med det almindelige, gennemsnitlige eller det ideale. Når man er normal, følger man normen og skiller sig ikke ud fra mængden. Normen er en slags standard, hvorfra man kan måle afvigere eller afvigelser. En afviger er et stempel, der sættes på personer, som begår afvigende handlinger eller befinder sig i en afvigende tilstand. Men idet normen og normalitet er en relativ størrelse, bliver afvigerne af det såkaldte normale jo også relativt. Hvad er normalt, og er man nødt til at flyde med strømmen for ikke at blive stemplet som afviger, anderledes og i sidste ende måske endda ensom? Kilde: Christiansen, Karl O.: Anderledes om afvigelser og afvigere Vidste du - At angst også kan være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni. Kilde: netpsykiater.dk 1 At have en enkelfobi betyder, at man er bange for én bestemt ting, eksempelvis edderkopper eller slanger. 14

Psykiatrifondens formand, overlæge Jes Gerlach har sammen med Esben Hougaard nyligt redigeret bogen Angst udgivet af Psykiatrifondens eget forlag. I bogen, Angst, finder du svar på en masse spørgsmål om angst og fobier. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man genkender angstsymptomer, hvilke former for angst, der findes, hvordan man skal forholde sig som pårørende og hvilke behandlingsformer, der findes. Her vil I også kunne genkende mange af karaktererne fra forestillingen igennem de symptombeskrivelser, der er i bogen. Bogen kan købes gennem Psykiatrifonden, www.psykiatrifonden.dk Efterfølgende er et uddrag af bogens kapitel 6: Psykologiske og sociale risikofaktorer Risikofaktorer er forhold, som øger sandsynligheden for en særlig lidelse, her altså angsttilstande. Det er de samme psykologiske risikofaktorer, man har fundet ved angst og depression, og de kan såvel bestå i oplevelser tidligere i livet som i aktuelle belastende begivenheder. Mangelfuld omsorg, traumer eller overgreb i barndommen vil som før nævnt - øge sandsynligheden for at udvikle angstlidelser i voksenalderen. Der er dokumentation for, at ustabile opvækstforhold (fx skilsmisse eller fjernelse fra hjemmet), mindre varme, øget kontrol eller konflikter i opdragelsen, utrygge tilknytningsforhold til forældrene samt fysiske og seksuelle overgreb øger sandsynligheden for senere angstlidelse og depression. Det forhold, at barnet oplever manglende kontrol over ubehagelige begivenheder og fraværet af et trygt forældreforhold kan gøre barnet sårbar over for udviklingen af angst. Barnet bliver nervøst og dermed bidrager barndomsmiljøet også til dannelsen af det nervøse temperament, som omtales i afsnittet om biologiske årsager. Man kan sige, at barnet lærer at leve efter følgende regel: Verden er farlig, og jeg er ikke selv i stand til at klare problemerne. Det er ikke kun vigtigt, at barnet vokser op i trygge omgivelser, men også at det lærer at mestre problemer og vanskelige situationer. 15

Overbeskyttelse kan altså også være en uheldig opdragelsespraksis, som kan føre til angst. Det er vigtigt at huske på, at risikofaktorer kun øger risikoen for angstlidelser, og at sammenhængen i alle tilfælde er af beskeden størrelsesorden. Der er således ikke nogen af de nævnte risikofaktorer, som er nødvendige eller tilstrækkelige betingelser for en angstlidelse. Mange personer med angst fortæller, at de har haft en udmærket barndom, således at ingen af de ovennævnte risikofaktorer har været til stede. Vejene til at udvikle angst er komplekse og individuelle. Hver enkelt person med angst har betrådt sine helt egne veje. Belastende begivenheder eller stress i form af trusler, nederlag eller tab vil i nogle tilfælde kunne udløse en angstlidelse, og i andre tilfælde vil de kunne forværre en allerede eksisterende lidelse. Det gælder for alle angsttilstandene, at personen har bedre og dårligere perioder, og stress er med til at forværre angsten og de andre symptomer. Stress vil direkte kunne føre til generaliseret angst eller udløse panikanfald som en falsk alarm. Panikanfald kan føre til udvikling af fobier, således som det ses ved de fleste tilfælde af agorafobi [angst for store, åbne pladser, red.]. Men panikangst kan også udløse enkelfobi eller socialfobi. En del såkaldte situationsfobier starter med et panikanfald i den særlige, frygtede situation, f.eks. fobi for elevatorer eller for at køre bil. En patient, der udviklede fobi for uvejr, fortalte, at hun aldrig før havde været bange i tordenvejr det var en hyggelig begivenhed i hjemmet med tordenkaffe. En socialfobisk patient med frygt for at spise sammen med andre fik problemet efter et panikanfald ved middagsbordet på det første hjemmebesøg hos svigerforældrene. 16

Tv-seriernes dramaturgi. Fobiskolen er bygget dramaturgisk op af en logisk kausalitet og knytter sig derfor opad en klassisk fortællemåde. Ydermere anvendes den i en form, vi kender fra TV-serier som eksempelvis Forbrydelsen og Rejseholdet. Dette er en ny måde at blande de to forskellige medier på. Her ser vi nærmere på et udvalg af genrer indenfor TV-serie dramaturgien for at kunne tydeliggøre, hvilken form stykket mere præcist placerer sig indenfor. Tv-serier generelt Generelt betragtet kendetegnes en tv-serie ved, at de samme karakterer medvirker i alle afsnittene. Det er dem, vi som seere lærer at kende og identificerer os med. Dette kalder man serieidentifikation. Man kan sammenligne det med et venskab, som langsomt bygges op. Man følger karakterernes liv, lærer dem at kende, uden at man behøver at engagere sig for alvor. Det er altså et meget uforpligtende venskab, man alligevel kan blive afhængig af, og som kan komme til at udfylde et hul i ens tilværelse. Karaktererne i TV-serier udvikler sig meget langsomt eller måske slet ikke, alt efter hvilken genre vi befinder os indenfor. Faren i TV-seriernes dramaturgi er gentagelsen, og derved at det bliver kedeligt at se på. Derfor er det vigtigt med nogle forskellige figurer, der repræsenterer forskellige tilgange og synspunkter på de forskellige problemstillinger, serien behandler. Episodeserier Denne genre er kendetegnet ved, at hvert afsnit har en afsluttet historie. Her er der fokus på hver episodes handling og ikke så meget karakterernes udvikling. Episodeserier kendetegnes blandt andet ved, at man følger en bestemt, ofte meget karismatisk person, som bliver udsat for nogle udfordringer eller opgaver, der skal løses, for til sidst at ende ved udgangspunktet igen. Når man fascineres af denne genre, udspringer det af, at plottet i hver ny episode på overraskende vis udfordrer og truer uforanderligheden. Men, det er altså en cirkulær dramaturgi, der er tale om, idet man altid ender ved udgangspunktet. Hovedkarakteren kan ånde lettet op og vende tilbage til hverdagen igen. 17

Føljetonserier The never ending story beskriver vel bedst denne genre. Her bindes afsnittene sammen af en overordnet historie, hvor vi følger karakterernes op- og nedture. Det er emner om dagliglivets problemer, der tages op i afsnittene, og de er især båret af cliffhangers, der skal holde seerne til skærmen. Det er den genre, man på engelsk også kalder soap opera. Der er på intet tidspunkt noget egentligt klimaks, men i stedet en masse små forløsninger undervejs. Der kan dog i det gennemgående plot ligge en lurende katastrofe, som påvirker karaktererne i en bestemt retning. Docusoap-genren Dette er en videreudvikling af de afdækkende faktaprogrammer. Her er der tale om en god fremdrift og høj underholdningsværdi. Formlen bag dette består i, at man tager faktuelle episoder og personer og sætter dem ind i tv-fiktionens dramaturgiske form. Her er altså tale om virkelige personer eller virkelige hændelser sat ind i den fiktive sammenhæng, som TV-mediet jo er. Genren appellerer til identifikationsmuligheder som: Det kunne have været mig. Godt det ikke er mig eller gid det var mig. Her ønsker man at afdække og fremvise normale menneskers reaktioner og relationer, som de udspiller sig under pres i hverdagen. Det er vigtigt for troværdigheden inden for denne genre, at iscenesættelsen kommer i baggrunden. Man kan på den måde ikke instruere de medvirkende i at agere på en bestemt måde eller tage scener om. Dette ville underminere seriens troværdighed. Kilde: Peter Harms Larsen De levende billeders dramaturgi, bind II Der findes mange andre genrer indenfor TV-serier. Eksempelvis Sit-coms og miniserier. Det er langtfra altid at en tv-serie optræder i ren form, ofte blandes genrerne og bliver en hybrid form, ligesom I vil opdage, det er med Fobiskolen. Overvej hvilke træk i forestillingen, du kan genkende fra ovenstående beskrivelse af forskellige genrer inden for TV-serie dramaturgien. Hvilke træk er mest gennemgående? 18

Analyseskema Forestillingen er bygget op af seks afsnit, som kan ses enkeltvis eller samlet. På samme måde kan nedenstående oplæg til en analyse bruges på et enkelt afsnit eller til alle seks afsnit set på som en helhed. Handlingen Lav et handlingsresumé. Hvad sker der i forestillingen? Komposition Hvordan er handlingen bygget op? Hvordan fortælles historien? Start og sluttone - Hvordan oplever du det øjeblik, du træder ind i scenerummet? Er der musik? Rammes du af en bestemt stemning? Er skuespilleren allerede i gang, når du træder ind i rummet, eller starter forestillingen først, når lyset slukkes? Lægges der i resten af stykket op til en lignende stemning? Hvilken stemning er du i ved stykkets slutning? Er der sket en udvikling? Skuespillerne Hvordan bliver de præsenteret? Hvordan forholder de sig til rummet? Hvor placerer de sig i rummet i forhold til publikum og scenografien? Karaktererne Hvordan præsenteres vi for figurerne? Hvordan agerer de i forhold til publikum? Hvad er karakterernes projekt? Har de et mål, eller noget de ønsker at opnå? Hvordan agerer de i forhold til hinanden og terapeuterne? Kostumerne Beskriv kostumerne. Hvad fortæller det om rollen og rollens arv og miljø? Går det med eller imod karakterernes andre introducerede temaer? Replikker Hvad er karakteristisk for sproget? Hvordan taler de forskellige figurer? Bruger de mange fremmedord, eller bruges der slang? Scenografi Er det en realistisk scenografi? Minimalistisk? Hvordan er scenen placeret i forhold til publikum? Hvordan er den placeret i forhold til rummet? Videoprojektioner hvordan bruges det som en del scenografien? Både helt konkret, men også i overført betydning. Lys - Hvordan bruges lyset? Symbolsk? Realistisk? Hvordan er lyset med til at definere rummet og stemningen? Lyd - Hvordan bruges lyden? Underbygger det handlingen? Underbygger det stemninger? Hvordan bruges real-lyden? Kan man høre, hvis der er en, der går med høje hæle? Eller slæber fødderne? Hvilken betydning har det? Hvad underbygger det? Skabes lyden udelukkende på scenen, eller 19

kommer det også ud af højtalerne? Hvordan virker de forskellige ting? Hvad fortæller det dig om handlingen og det, der sker eller ikke sker på scenen? Publikum Hvordan er publikum placeret i forhold til scenen? Er der interaktion mellem publikum og skuespillerne? Bliver man som publikum taget med ind i forestillingen? Eller opererer man med den såkaldte fjerde væg, hvor skuespillerne agerer, som om publikum ikke var der? Tema Hvilke forskellige undertemaer er der i forestillingen? Er der et hovedtema? Perspektivering Hvilke associationer får du til andre ting, du har set eller læst? Eller virkelige hændelser du har oplevet? Vurdering Med udgangspunkt i din analyse, hvad synes du så fungerede i forestillingen? Var der noget, der fungerede mindre godt? Prøv at skrive en anmeldelse af forestillingen. Brug de begreber og overvejelser, du har brugt i din analyse. Når I har set forestillingen, kunne det være interessant for jer, at se nærmere på de forskellige symptomer man oplever hos karaktererne. Beskriv de fire kursisters handlinger og udtalelser og giv dem en diagnose, begrund dit valg. Kan du genkende sider af dig selv hos karaktererne? Kan du måske genkende nogle af karakterernes tanker eller reaktionsmønstre. Er der en bestemt figur, du især kan identificere dig med? Hvorfor? Mit hjerte begynder at banke så hurtigt, at jeg føler, jeg er ved at eksplodere. Min hals lukker, og jeg har svært ved at trække vejret og få luft. Mine hænder bliver klamme, jeg begynder at svede, og jeg bliver så svimmel, at jeg må støtte mig til møbler og vægge for ikke at falde eller besvime. Jeg føler, at jeg er ved at dø... - En anonym beskrivelse af et angstanfald uddrag af bogen Angst redigeret af Jes Gerlach og Esben Hougaard. 20

Litteraturliste Christiansen, Karl O.: Anderledes om afvigelser og afvigere Munksgaard, 1977 Gerlach, Jes og Esben Hougaard: Angst Psykiatrifondens forlag maj 1997, redigeret oktober 2007 Larsen, Peter Harms: De levende billeders dramaturgi, bind 2 Phønix-Trykkeriet A/S, 2003 21