Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Transkript

1 Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København

2 Hvad vil det sige at være angst? En kropslig og psykisk alarmreaktion ved oplevelse af en trussel (signal om fare) Følelse af at være uden kontrol Tilstedeværelse af fysiske (kropslige) og psykiske (følelsesmæssige) reaktioner

3 Angstens 4 komponenter Selve angstfølelsen Fra let ængstelse til panik, fra anspændthed og let uro til dødsangst og forvisning om at noget forfærdeligt er ved at ske (man er ved at blive sindssyg eller har fået en alvorlig sygdom eller er ved at dø) Kropslige ledsagesymptomer Åndenød, hjertebanken, svedeture, kulde- eller varmefornemmelser, smerter i brystet, kvælningsfornemmelser, mavebesvær, rysten, prikken og snurrende fornemmelser i hænderne, svimmelhed og en følelse af at være lammet Tanker relateret til angsten Koncentreret om særlige farer, som opleves truende (fx at blive ramt af lynet, sidde fast i elevator, gå i panik, miste kontrollen over sig selv, at blive sindssyg) Undvigelsesadfærd Flugt fra situation, lammelse af tankeog dømmekraft

4 Eksistentiel krise Alvorlig sygdom ryster os eksistentielt og vi kan opleve Uvished/uforudsigelighed (skrøbelighed) Meningsløshed (ingen højere orden, system, retfærdighed) Afmagt (uden kontrol/intet sikkerhedsnet under os) Ensomhed (vi er alene) ANGST

5 Angst en konsekvens af livet Når vi støder på de grundlæggende menneskelige vilkår, åbner dette for en række spørgsmål om liv og død, og angst vil være en naturlig ledsager, som vi ikke kan kureres for.

6 Angstens ansigt Hvad har du særligt hæftet dig ved i det foregående omkring den eksistentielle rystelse/angst i kølvandet på kræftsygdommen? Prøv at tænke efter i ca. ½ minut og del derefter dine tanker i 3 mandsgruppe (dine sidemænd) i de efterfølgende 5-10 min.

7 Angst Er angst i forbindelse med kræftsygdom fornuftig?

8 Angst med hvilket formål? Oprindelig har angst til formål at hjælpe os i faresituationer. Hensigtsmæssig, naturlig forsvarsreaktion, når der er fare på færde. Hjernen signalerer til kroppen, at den enten skal flygte eller forsvare sig. Men der kan ske fejlfortolkning, så vi også reagerer med angst i ufarlige situationer med undgåelse eller flugt til følge. Vi kommer til at begrænse os selv unødigt. Vi kan opleve skam, selv-kritik og tristhed pga. vores reaktioner.

9 Når angst ikke er rationel Hyperårvågen tilstand vi holder hele tiden øje med os selv/kroppen ultimativ stresstilstand Når vi tænker på noget, får vi en oplevelse af, at det bliver en større trussel/kommer tættere på Vi forstyrres af voldsomme kropslige og følelsesmæssige symptomer, f.eks. i form af panikanfald Vi begrænser vores gøren og laden for at undgå angsten angsten bliver en styrende faktor i vort liv

10 Begrænsninger Kan du komme i tanker om situationer, hvor du eller en anden var ude for, at angst begrænsede udførelsen af bestemte aktiviteter eller påvirkede forholdet til andre?

11 Når angst bliver en sygdom De primære angstlidelser Fobierne (agorafobi, socialfobi og enkelfobi) Panikangst (pludselig, uventet angstanfald) Vedvarende angst (generaliseret angst) OCD (tvangstanker eller handlinger)

12 Panikangst Tilbagevendende anfald med pludselig svær panikagtig angst Angsten opstår som følge af en katastrofepræget misfortolkning af kropslige symptomer (falsk alarm) Føler fx hjertet galoperer -> tænker at dette betyder, at et hjerteanfald er på vej. Angstens onde cirkel opretholder panikangsten. Angst for nye anfald (forventningsangst angst for angsten)/katastrofetanker, flugtadfærd, fejlagtig slutning.

13 Angstens onde cirkel Udløsende situation (indre eller ydre) Oplevet trussel Flugtadfærd Fysisk angstreaktion (kropslige fornemmelser) Forventningsangst/ katastrofetanker

14 Håndtering af angsten Anerkende angstens tilstedeværelse Angst er ofte diffus, uden struktur og uden objekt. Ved at fokusere på den, vil den ofte blive mere konkret, mere nuanceret og man kan bedre afgrænse den og handle på den. Dette kan medføre at man begynder at fokusere på sine værdier eller f.eks. vigtige beslutninger, man ønsker at træffe (økonomi, ægteskab, sige noget væsentligt til nogen). Igennem samtaler med familie, venner, andre kræftramte eller evt. professionelle.

15 Hvad kan du gøre? Teknikker: Vejrtrækningsteknikker (dyb) Afspændingsøvelser/-musik Meditation (mindfulness) Moderere alkoholindtagelse Medicinsk behandling (antidepressiv, benzodiazepiner, betablokkere)

16 Hvor kan du få hjælp? Kræftens Bekæmpelses åbne rådgivning i Nørre Alle 45 Kræftlinien tlf Sygehuset Egen praktiserende læge Privatpraktiserende psykolog Medicinsk behandling (antidepressiv, benzodiazepiner, betablokkere)