Pytlicks piger på sporet Billedforslag: Et jublende kvindelandshold, der løfter OL- pokalen, mens guldkonfettien regner ned over dem. Billedtekst: Sådan så det ud i 2004, da holdet vandt guld til OL. Ni år har vi været foruden medaljer, men måske er pigerne på vej tilbage til toppen af international kvindehåndbold. I 90 erne og starten af nullerne kendte vi dem som de jernhårde ladies. Den titel blev hurtig flået af det danske kvindelandshold, og en mere passende titel efter 2004 havde været de metalløse babies. Men det mærkat er forhåbentlig fortid. Af Mathias Wiingaard - 10 fede år i dansk kvindehåndbold kan lakke mod enden, sådan skrev BT i 2004, inden de danske kvinder i en medrivende finale scorede deres tredje guldmedalje i træk ved OL et vaskeægte hattrick! Ikke alene var det et historisk resultat, det var også en historisk nedgang for de danske kvinder efterfølgende. Landsholdets medaljemaskine brød sammen og efter sølvmedaljen ved EM i 2004, styrdykkede landsholdet med rekordfart. 11 slutrunder tog det landsholdet, før der igen blev ført en medalje over disken til de metalmagre kvinder. Det var ni år med tørke, ni år med sportslig nedtur og ni år med et hungrende medaljeskab. Men fremtiden er så småt begyndt at blomstre op igen. Passive problemer I Danmark indså man efter 2004, at man blev nødt til at opprioritere arbejdet med talenterne. - Efter en periode hvor man tog det for givet, at talenterne bare kom af sig selv, fik man (DHF, red) et wake- up call. Man satte fokus på talenterne, og på hvordan det kunne dyrkes og videreudvikles, så vi igen fik mange spillere at tage af til landsholdet, fortæller håndboldekspert Trine Nielsen. Den talentudvikling har kastet stakkevis af kvindelige håndboldspillere med kæmpe potentiale af sig. Spillere som Cecilie Greve, der i en alder af blot 21 år allerede har vist sig som en nøglespiller for det danske landshold.
I hendes debut for U17- landsholdet vandt de guld. Sjovt nok har de unge talenter i den aldersgruppe udbygget deres medaljeskab hvert eneste år siden 2005. - Vi har en stor håndboldkultur i Danmark, og derfor er der meget talent i ungdomsrækkerne. Trænerstandarden er meget høj på ungdomslandsholdene. Tilbuddene i forhold til at kombinere sport og skole er også blevet meget bedre, forklarer Trine Nielsen. Fysik, fysik, fysik Hovedingrediensen i Danmarks forhåbentlige comeback på seniorplan og succesen for de unge spillere har været hård træningen. - Der er lagt stor vægt på det fysiske, og disse træningsmetoder er ændret til mere funktionel styrketræning fremfor tunge løft. Holdet er i super form, både styrke og hurtighedsmæssigt, beretter Trine Nielsen Det er ikke kun på landsholdet, man er begyndt på den hårde fysiske træning. Hos klubberne er den fysiske træning røget et trin højere op. HC Odense har med deres nye træner haft et anderledes fokuspunkt til træning. - Nu er det jo første sæson, jeg er her, men vi har måske haft lidt mere fokus på den fysiske træning og højne holdets fysiske kapacitet. Ud fra de tests, vi har lavet, er det lykkedes, konstaterer en tilfreds Flemming Larsen. Tilskuerflugt Siden 2006 har tilskuerne strømmet væk fra hallerne. En undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik viser, at der i 2012 var næsten 50.000 færre tilskuere i dameligaen. Trine Nielsen mener, det er en blanding af flere ting, der har været skyld i faldet af tilskuere. - Manglende medaljer, samtidig med herrerne har vundet, og ikke mindst det faktum, at folk generelt har meget travlt i dag. Det er de ikke tidskrævende idrætter, der har de gode forhold p.t., siger hun Selvom det ikke kun er fraværet af medaljerne, der tynger tilskuertallet i bund, så indrømmer hun, landsholdet også bærer sin del af skylden. - Klubberne er meget afhængige af landsholdets præstationer. Hvis landsholdet bliver ved med at få medaljer de næste par år, så vil klubberne igen begynde at profitere af det, lyder det fra den tidligere landsholdsspiller.
Den nuværende landsholdsspiller Cecilie Greve lader ikke til at kunne mærke indskrumpningen af folk på tilskuerpladserne. - Jeg føler opmærksomheden er blevet større omkring kvindehåndbold i Danmark, fortæller HC Odenses målmand. Hårde kår Tilskuerfaldet har været en af årsagerne til, at den økonomiske krise lagde sig over den danske kvindeliga. Det har koste blod, sved og mange profiler. Den danske håndboldliga gik fra at være fyldt med diverse stjernespiller til at være fyldt med tomme tilskuerpladser. På under 10 år har kvindehåndbolden i Danmark ændret sig meget. Det er også til at se hos spillerne. Spørger man en håndboldekspert, om livet som kvindelig håndboldspiller er blevet nemmere, så er svaret ganske enkelt: NEJ! Stortalentet Cecilie Greve er ingen undtagelse. - Vi træner mandag, tirsdag, torsdag, fredag og i weekenden, hvis der ikke er kamp. Så lægger der nogle faste styrketræninger mandag og torsdag - det kan også være løb, fortæller hun og forklarer, at man er nødt til at have et arbejde ved siden af. Dem, der ikke kan nå alle træningspasene, må bruge deres fridage på styrketræning. Noget tyder dog på, de tunge økonomiske skyer så småt er ved at forlade den danske kvindeliga, i hvert fald hvis man skal tro landstræneren. - Tilskuertallet er faktisk stigende igen. Opmærksomheden er blevet større, fortæller Jan Pytlick. Han peger på de udenlandske spillere som en del af forklaring på tilskuerflugten. - På det tidspunkt, hvor Aalborg var på toppen, havde vi 96 udlændinge i ligaen, og nu tror jeg kun, vi har en tredjedel. Vi skal have flere store profiler til Danmark.
Golden girls De danske piger sikrede sig en flot medalje ved det netop afsluttede VM i Serbien. En forbandelse blev brudt, og vi kan begynde at se lys for enden af tunnelen. Med en gennemsnitsalder på sølle 24,9 år har det nuværende danske kvindelandshold mange gode år foran sig. Men er vi på vej mod toppen igen? - Det håber jeg. Men der er lang vej, og det kræver som sagt en lind strøm af medaljer. Interessen for at se holdet i tv er stadig MEGET stor, fortæller Trine Nielsen. Hun er ikke sikker på, at det nuværende hold har kvaliteten til at få os ind i en ny medaljeæra, som dengang vi vandt tre gange OL- guld på stribe. - Jeg mangler simpelthen profiler. Jeg synes, vi har et homogent landshold, men hvis ikke der er nogle af dem, der snart stikker næsen frem og træder i karakter, så tror jeg ikke, vi når det samme niveau. Der mangler enere på holdet, lyder det fra håndboldeksperten. Til trods for hun mangler en decideret stjernespiller på holdet, så er hun optimist omkring succes i 2015, når Danmark er værter for VM- slutrunden. - Jeg er sikker på, de nok skal få medaljer. Jeg håber virkelig på, at det bliver guld, siger hun. Den unge HC Odense- profil vil også gerne byde ind i diskussionen om medaljer ved 2015. - Det tror jeg godt, vi kan opnå (at få medaljer, red). Vi er et ungt hold, og vi får noget mere erfaring. Jeg tror godt, det kan blive guld, fortæller Cecilie Greve.
Danmarks medaljeoversigt for damer. Informationerne er hentet fra DHF s egen hjemmeside Damer År Dame A Dame U20/19 Dame U18/17 2013 Bronze VM Sølv EM Bronze EM og Guld EYOF 2012 Guld VM 2011 Guld EM Sølv EM og bronze EYOF 2010 Guld OL 2009 Guld EM samt bronze EYOF 2008 Sølv VM Bronze VM 2007 Guld EM Bronze EYOF 2006 Guld VM 2005 Guld EM og bronze EYOF 250000 Tilskuertal til håndboldkampe 200000 150000 100000 Tilskuertal 50000 0 Her ses hvordan antallet af tilskuere er faldet i den danske kvindeliga. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik.
Trine Nielsens liste over de væsentligste punkter i udviklingen af kvindehåndbold siden 2004- triumfen. 1. Lønniveauet er faldet kraftigt. 2. Der er ikke så mange udlændinge i ligaen mere. 3. Der er plads til flere mindre gode spillere nu. 4. De fysiske krav er hårdere. 5. Det håndboldmæssige niveau er faldet. 6. Danmark har ikke så mange store individuelle profiler som tidligere. 7. Interessen for damehåndbold er fjernet. 8. Herrehåndboldens popularitet er steget i takt med, de har vundet.