Spilleregler for. BingoBoxen



Relaterede dokumenter
Spilleregler for. Lotto

Spilleregler for. Keno

Spilleregler for. Find & Vind

Spilleregler for. Bingo

Spilleregler for. Keno

Spilleregler for. Dantoto

Spilleregler for. Joker

Spilleregler for. Onsdags Lotto

Spilleregler for. Quick Skrabespil

Spilleregler for. Eurojackpot

Spilleregler for. Lotto

Spilleregler for. Onsdags Lotto

Spilleregler for. Eurojackpot

Brugervejledning. People Software Solutions Ltd. Version:

Vejledning om afholdelse af almennyttige lotterier

Spilleregler for. Quick Skrabespil

Vejledning Afslutning af ferieåret 2011/2012

Retningslinjer for elektronisk spil på lotterier i Det Danske Klasselotteri A/S (Klasselotteriet)

Vedtægter for Dansk Håndværks Garantiordning

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til elektricitet produceret i industrielle kraftvarme-værker

Tillægsaftale om Betalingsservice

Brugervejledning. People Software Solutions Ltd. Version:

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Retningslinjer for spil på lodbevis 20. januar

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder

Eksamensadministration, EUD, udtrækning af elever Sidst opdateret /version 1.3 /UNI C/Steen Eske Christensen

Aftale om Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling

SMK menuen SMK STATISTISK MÅLERKONTROL

KONTRAKT. mellem. Guldborgsund Vand A/S CVR. nr Gaabensevej Nykøbing F. [Indsættes ved kontraktindgåelsen]

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ

Kom godt i gang med. Nem Konto. Vejledning til sagsbehandlere. NemKonto hører under Økonomistyrelsen

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral

Bekendtgørelse om almennyttige lotterier

Salgs- og leveringsbetingelser for Bekidan Maskinfabrik A/S

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

3 Formandens løn bestemmes af generalforsamlingen. Repræsentanternes kørselsgodtgørelse bestemmes af generalforsamlingen.

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Hovedaftale mellem Danske Dramatikeres Forbund og Det Kongelige Teater, Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Ansøgning. Ansøgning for bestyrer og personale (se vejledningen) Spillemyndigheden Havneholmen 25, 7. sal 1561 København V.

R E P R Æ S E N T A N T S K A B E T

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende indtjekning af Rejsekort. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Vejledning om tilskud til private pasningsordninger

D.O. II \ Januar Kort om sygedagpenge og refusion

Kontrolafgift på 750 kr. og 2 rykkergebyrer, i alt 950 kr. grundet manglende

Ansøgning om uhævede feriepenge

Bekendtgørelse om almennyttige lotterier 1)

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet. 3. Kommunikation med ansøger

I denne vejledning kan du læse om, hvordan du i HR-Løn med løntjek straks kan se en beregning af lønnen i kroner og ører.

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Vedtægter for BÅDELAUGET KIGNÆS MOLE

Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at føre en spærreliste.

Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder)

Information om ny lov og anmodning om oplysninger

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar Generelle betingelser

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom

Vilkår for Serviceniveauet mellem Netselskab og Elleverandør

PBS menuen 5.1. Når du anvender et PBS-modul, må der max være 14 cifre i forbrugernummeret.

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014

Fortegnelse over stjålne smykker Beskrivelse af guld og sølv med stykværdi over kr.

Vejledning til csv-fil

VILKÅR FOR NETBANKFORSIKRING (02/11)

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

KØBSAFTALE. Undertegnede: Stilling: Adresse: Telefonnr.: CVRnr./CPR.nr.:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Håndtering af penge Et opslagsværk Café Rejseladen

Randers Kommune, Kultur og Borgerservice 22. august 2008 Udbud af grønne plejeopgaver Idrætsanlæg Betingelser Side 1 af 9

Transkript:

Spilleregler for BingoBoxen gældende fra 05. marts 2014 1

Generelt 1. BingoBoxen er betegnelsen på et talspil, hvor de vindende kombinationer fremkommer ved udtrækningen af en talrække. Trækningen eller offentliggørelse af denne kan indgå som en del af et tv-program. 2. BingoBoxen kan spilles gennem Danske Lotteri Spils terminaler, der står i direkte elektronisk forbindelse med Danske Spil koncernens centrale IT-system, samt på de måder, Danske Lotteri Spil til enhver tid anviser. Nærværende spilleregler gælder for BingoBoxen, uanset hvorledes spillet etableres, herunder spil etableret via hjemmesiden www.danskespil.dk. Det er en betingelse for deltagelse i spil via www.danskespil.dk, at spilleren tiltræder "Vilkår for Netspil ("netspilsvilkårene"). Netspilsvilkårene findes på www.danskespil.dk. De spilleregler, der gælder særligt for BingoBoxen etableret via www.danskespil.dk, vil være angivet med understreget tekst. Såfremt en spilleregel kun gælder for spil via forhandleren, vil dette fremgå af reglerne. 3. Der kan når som helst foretages ændringer i eller gives supplerende bestemmelser til nærværende spilleregler for BingoBoxen. 4. Oplysning om spilformer, spillevejledning, spiltidspunkter, spilstart og spilstop fås hos forhandleren eller via www.danskespil.dk. Oplysning om den enkelte forhandlers åbningstider fås hos forhandleren. 5. Kun de spil, der er registreret i Danske Spil koncernens centrale IT-system, deltager i spillet. Som bevis for det spillede udskrives en kvittering, som udleveres til spilleren. Ved spil via www.danskespil.dk vises en elektronisk kvittering på skærmen, som spilleren kan vælge at udskrive, jf. dog punkt 13 og 14. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er registreret på spillerens kvittering, og de oplysninger, der er registreret i det centrale IT-system, er de registrerede oplysninger i det centrale IT-system gældende. Danske Lotteri Spil er ikke ansvarlig for eventuelle fejl i de oplysninger, der offentliggøres f.eks. på www.danskespil.dk, tekst-tv, plakater og andet materiale hos forhandlere, internetbannere mv. hos samarbejdspartnere o.l. Hverken Danske Lotteri Spil eller forhandleren kan holdes ansvarlige, hvis fejl eller afbrydelser i de elektroniske systemer forhindrer, at der gennemføres spil. 2

6. Ved spil via Danske Lotteri Spils terminaler er Danske Lotteri Spil ikke ansvarlig for eventuelt tab, som en forhandler måtte have påført en spiller ved ikke at iagttage de forskrifter, der gælder for modtagelse af spil og indskudsbeløb eller på anden måde. 7. Spillemyndigheden fører løbende kontrol med Danske Lotteri Spils administration af BingoBoxen. Spillemåder 8. BingoBoxen kan etableres på følgende måder: a) Den udfyldte kupon indlæses af forhandleren i terminalen. Ved etablering af Bingo Boxen via Danske Lotteri Spils terminaler skal Danske Lotteri Spils officielle kuponer benyttes, jf. dog punkt 8 b). b) Spilleren anmoder forhandleren om at få udskrevet et ønsket antal BingoBoxen valgt af terminalen ("LynBingoBoxen"). c) Spillet etableres via www.danskespil.dk. BingoBoxen spillet 9. BingoBoxen kvitteringen viser en spilleplade formet som et kvadrat med 5x5 felter (dvs. i alt 25 felter). Felterne er opdelt i en "ramme" på 16 felter (de yderste 16 positioner) og et "centrum" på 9 felter (de 9 inderste positioner). Hver søjle (dvs. lodrette række af felter) på spillepladen er markeret med henholdsvis bogstav B, O, X, E og N. I hver række indeholdes fra 3 til 5 forskellige tal og 0 til 2 frifelter afhængig af antallet af tal i rækken. Søjle B, indeholder op til 5 forskellige tal med værdier fra 1 til 15 Søjle O, indeholder op til 5 forskellige tal med værdier fra 16 til 30 Søjle X, indeholder op til 5 forskellige tal med værdier fra 31 til 45 Søjle E, indeholder op til 5 forskellige tal med værdier fra 46 til 60 Søjle N, indeholder op til 5 forskellige tal med værdier fra 61 til 75 10. Hver spilleplade indeholder 7 frifelter, som er markeret med en streg ("-"), og 18 talfelter. De 7 frifelter er tilfældigt genereret af en tilfældighedsgenerator under iagttagelse af følgende regler: 3

a) Centrum indeholder 4 frifelter, og rammen indeholder 3 frifelter b) Ingen søjle, række eller diagonal kan indeholde mere end 2 frifelter Spilleuge 11. BingoBoxen kan spilles for en enkelt spilleuge ad gangen eller på én gang for flere spilleuger i rækkefølge efter Danske Lotteri Spils bestemmelser. Flerugersspil markeres ved afkrydsning på kuponen, ved at anmode forhandleren om et sådant spil, eller ved markering på den elektroniske kupon ved spil via www.danskespil.dk. 12. Et BingoBoxen spil gælder altid for den spilleuge, hvortil det er registreret i Danske Spil koncernens centrale IT-system. Den spilleuge, hvori BingoBoxen spillet deltager, angives på kvitteringen, jf. punkt 13. Flerugers BingoBoxen gælder altid fortløbende fra og med den spilleuge, hvortil det er registreret. De spilleuger, hvori flerugersspillet deltager, fremgår af kvitteringen. Kvitteringen 13. Når BingoBoxen spillet registreres i Danske Spil koncernens centrale IT-system, udskrives ved spil via Danske Lotteri Spils terminaler en kvittering, der indeholder BingoBoxen spillet samt alle yderligere oplysninger til identifikation af det indgåede spil. Kvitteringen er et ihændehaverbevis. Ved spil via www.danskespil.dk registreres spillet i Danske Spil koncernens centrale IT-system, når spilleren har bekræftet spillet, og kvitteringen for spillet vises på skærmen. En udskrift af den elektroniske kvittering er ikke et ihændehaverbevis. Spillet registreres i stedet direkte i Danske Spil koncernens centrale IT-system som tilhørende den pågældende registrerede spiller. 14. Spilleren skal ved modtagelse af kvitteringen kontrollere, at kvitteringens oplysninger svarer til det ønskede spil, samt at kvitteringen i øvrigt ikke bærer præg af, at der er sket fejl ved ekspeditionen. Såfremt spilleren selv har udfyldt sin BingoBoxen kupon, angives de af spilleren valgte tal ikke nødvendigvis på spillekvitteringen i en numerisk rækkefølge. Hverken Danske Lotteri Spil eller forhandleren kan holdes ansvarlige for eventuelle uoverensstemmelser. Danske Lotteri Spil kan desuden ikke holdes ansvarlig for eventuelt misbrug i relation til offentliggørelse af kvitteringen på f.eks. Facebook eller i andre medier. Ved spil via www.danskespil.dk skal spilleren kontrollere den elektroniske kupon, inden spillet bekræftes. Annullering 15. Hvis en spiller ønsker at annullere spillet, skal det ske samme dag, kvitteringen er udskrevet, og hos den forhandler, hvor spillet blev etableret. Kvitteringen for det spil, der skal annulleres, skal afleveres til forhandleren og kan aldrig danne 4

grundlag for gevinstudbetaling. Hvis forretningen, terminalen eller spillet er lukket i mellemtiden, bortfalder retten til annullering. Ved spil via www.danskespil.dk kan spilleren ikke annullere spillet, når spilleren har bekræftet spillet. Trækningen 16. Trækningen af den talrække, der er afgørende for spillets vinderkombinationer, foretages af Danske Lotteri Spil. 17. Trækningen af tallene i BingoBoxen finder sted ved anvendelse af en af Spillemyndigheden godkendt procedure. Ifølge denne trækkes ét nummer ad gangen, og trækningen fortsætter, indtil samtlige 75 tal i intervallet 1 til 75 i tilfældig rækkefølge er udtrukket. 18. Trækningen foretages normalt om søndagen i tidsrummet mellem kl. 11.00 og kl. 15.00. Trækningen kan dog i særlige tilfælde foregå uden for dette tidsrum, hvis Spillemyndigheden godkender dette. 19. Spillemyndigheden fører tilsyn med ethvert trækningsresultat og har altid den endelige afgørelse af, hvilket trækningsresultat der er gældende.. 20. Trækningen kan ske forud for offentliggørelsen heraf. Såfremt hel eller delvis offentliggørelse af trækningen indgår som en del af et tv-program, vil selve trækningen ske forud for programmet. Indholdet og forløbet af en sådan tv-udsendelse har således ingen indflydelse på trækningen. 21. Såfremt det i tv-programmet viste resultat af lodtrækningen og det af Danske Lotteri Spil trukne resultat af lodtrækningen viser en uoverensstemmelse, der har indflydelse på, hvilke spilleplader der indeholder en vindende kombination, er det altid det af Danske Lotteri Spil trukne resultat, der er gældende. Danske Lotteri Spil kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle uoverensstemmelser. 22. Til brug for tv-spillet, jf. punkt 26, udtrækkes hver uge én kvittering blandt de gevinstgivende kvitteringer. Trækningen foretages af Danske Lotteri Spil. Spilleren, der har spillet den gevinstgivende kvittering, deltager i tv-spillet med mulighed for at vinde hele eller dele af tv-puljen. Spilleren deltager i tv-spillet, uanset om Danske Lotteri Spil har opnået kontakt til spilleren eller ej. I løbet af tv-programmet trækkes 6 tal blandt tallene 1 til 75 i tilfældig rækkefølge. Trækningen af de 6 tal finder sted ved anvendelse af en af Spillemyndigheden godkendt trækningsprocedure. Trækningen kan ske forud for offentliggørelsen. Hvis kvitteringen ikke indeholder nogen af de 6 trukne tal, får spilleren 25 % (præmiegruppe 1) af tv-puljen. Hvis kvitteringen indeholder ét (1) af de 6 udtrukne tal, vinder spilleren 50 % (præmiegruppe 2) af tvpuljen. Indeholder kvitteringen to (2) af de 6 trukne tal, vinder spilleren 75 % (præmiegruppe 3) af tv-puljen. Indeholder kvitteringen tre (3) eller flere af de 6 trukne tal, vinder spilleren 100 % (præmiegruppe 4) af tv-puljen. Indeholder den udtrukne kvittering flere spilleplader, deltager spilleren med den spilleplade, der er gevinstgivende. Indeholder den udtrukne kvittering flere gevinstgivende spilleplader, deltager spilleren med den spilleplade, der er placeret øverst på kvitteringen. Hvis begge gevinstgivende spilleplader er placeret i øverste eller nederste vandrette 5

linje, deltager den spilleplade, der er placeret til venstre. Såfremt spilleren ikke vinder hele tv-puljen, overføres det resterende beløb til den følgende uge, hvor beløbet indgår i tv-puljen for denne uges tv-spil, se herved punkt 26. 23. Til brug for frispil, jf. punkt 26, indeholder hver kvittering tre af bogstaverne i ordet: B O X E N. Spilleren har ikke mulighed for ved markering selv at vælge bogstaverne. I forbindelse med trækningen af BingoBoxen tallene udtrækkes tre bogstaver. Denne trækning finder ligeledes sted ved anvendelse af en af Spillemyndigheden godkendt trækningsprocedure og i overensstemmelse med foranstående regler. 24. Hvis det på grund af strejke eller anden force majeure ikke er muligt at gennemføre trækningen af BingoBoxen tal under overholdelse af de normale sikkerhedsforanstaltninger, bestemmer Danske Lotteri Spil, om trækningerne alligevel skal gennemføres, eller om de skal annulleres. Hvis trækningerne annulleres, kan spillerne efter Danske Lotteri Spils nærmere anvisning mod aflevering af kvitteringen benytte det erlagte indskudsbeløb som hel eller delvis betaling i et af Danske Lotteri Spils spil i en senere spilleuge. Gevinstberegning 25. I overensstemmelse med bekendtgørelse om tilbagebetalingsprocenter mv. anvendes mindst 45 % af den samlede indskudssum til gevinster. 26. Den samlede gevinstsum deles i tv-spilsgevinster, frispilsgevinster og 5 ordinære præmepuljer: Tv-spilsgevinster: Fra den samlede gevinstsum overføres hver uge 50.000 kr. til tv-spillet, jf. punkt 22. Frispilsgevinster: Kvitteringer med tre rigtige bogstaver vinder 1 stk. 1-uges LynBingoBoxen, der vil være gældende til første BingoBoxen spil efter indløsningen. 1. præmiepuljen: Denne pulje udgør 58 % af restpræmiepuljen, dvs. efter fradrag af tv- og frispilsgevinster. Puljen udbetales til den første af samtlige deltagende kvitteringer, hvor hele spillepladen bliver udfyldt (dvs. at man som den første spiller opnår, at samtlige af de 18 udvalgte tal på kvitteringen, der udgør hele spillepladen, udtrækkes). 2. præmiepuljen: Denne pulje udgør 10 % af restpræmiepuljen, dvs. efter fradrag af tv- og frispilsgevinster. Puljen udbetales til den første af samtlige deltagende kvitteringer, hvor rammen bliver udfyldt (dvs. at man som den første spiller opnår, at de 13 udvalgte tal på kvitteringen, der udgør rammen, udtrækkes). 3. præmiepuljen: Denne pulje udgør 5 % af restpræmiepuljen, dvs. efter fradrag af tv- og frispilsgevinster. Puljen udbetales til den første af samtlige deltagende kvitteringer, hvor centrum bliver udfyldt (dvs. at man som den første spiller opnår, at de 5 udvalgte tal på kvitteringen, der udgør centrum, udtrækkes). 6

4. præmiepuljen: Denne pulje udgør 4 % af restpræmiepuljen, dvs. efter fradrag af tv- og frispilsgevinster. Puljen deles ligeligt mellem de kvitteringer, der har rammen udfyldt på det tidspunkt, hvor den første af samtlige deltagende kvitteringer får udfyldt hele spillepladen. 5. præmiepuljen: Denne pulje udgør 23 % af restpræmiepuljen, dvs. efter fradrag af tv- og frispilsgevinster. Puljen deles ligeligt mellem de kvitteringer, der har centrum udfyldt på det tidspunkt, hvor den første af samtlige deltagende kvitteringer får udfyldt hele spillepladen. For så vidt angår de ordinære gevinster (1.-5. præmien) gælder det, at hvis den pågældende del af spillepladen (hele pladen, rammen eller centrum) udfyldes samtidig for to eller flere spilleplader, deles den pågældende præmiepulje mellem de kvitteringer, der indeholder disse spilleplader. På kvitteringer, der indeholder spilleplader, hvorpå der vindes en 1., 2. og/eller 3. præmie, kan der ikke samtidig vindes en 4. eller 5. præmie. 27. Fra den i punkt 26 angivne fordeling af den samlede gevinstsum gælder følgende undtagelser: a) Såfremt gevinsterne i den laveste pulje af to på hinanden følgende puljer er højere end gevinsterne i den højeste pulje, slås de to gevinstpuljer sammen, og beløbet deles ligeligt mellem de gevinstgivende kvitteringer i disse to puljer. Såfremt gevinsterne i en højere ordinær gevinstpulje bliver mindre end gevinsterne i de to efterfølgende gevinstpuljer efter sammenlægningen af disse to gevinstpuljer, slås alle tre gevinstpuljer sammen, og beløbet deles ligeligt mellem de gevinstgivende kvitteringer i disse tre puljer. Denne metode anvendes, så længe sammenlægningen af puljer fører til, at gevinstbeløbet i en højere pulje er lavere end gevinstbeløbet i en af de lavere sammenlagte puljer. b) Såfremt der ikke forekommer gevinstgivende kvitteringer i en ordinær gevinstpulje, eller gevinsterne i en pulje ikke udgør mindst 10 kr. pr. kvittering, overføres puljens gevinstbeløb til den tilsvarende pulje i den efterfølgende spilleuge. 28. Alle gevinster afrundes inden udbetalingen, og efter eventuelt fradrag af gevinstafgift, nedad til nærmeste hele kronebeløb. 29. Danske Lotteri Spil udarbejder for hver trækning en gevinstoversigt med oplysninger om udtrukne tal, antallet af gevinster samt oplysninger om gevinststørrelser m.v. Gevinster på 1,5 mio. kr. og derover kan ændres i indtil 3 uger regnet fra trækningsdagen som følge af godkendt klage. Gevinstafgift 30. I henhold til lov om afgifter af spil skal der svares en afgift til staten på 15 % af det beløb, hvormed en gevinst overstiger 200 kr. Afgiften fradrages i gevinsten inden udbetalingen. Gevinsterne er i øvrigt fritaget for indkomstbeskatning. Der tillægges ikke renter til gevinstbeløbet, uanset gevinstudbetaling i henhold til nærværende regler, regler for præmiekort eller på grund af vinderens egne forhold, ikke sker straks. 7

Gevinstudbetaling 31. Reglerne for gevinstudbetaling ved spil via www.danskespil.dk fremgår af punkt 32. Reglerne for gevinstudbetaling ved spil via Danske Lotteri Spils terminaler fremgår af punkt 33-37. Danske Lotteri Spil fastsætter tidspunktet for, hvornår gevinstudbetaling kan finde sted. Oplysning herom fås hos forhandleren eller via www.danskespil.dk. 32. Ved spil via www.danskespil.dk tilføres gevinsterne automatisk spillerens netspilskonto. Af hensyn til eventuelt godkendte klager vil gevinster på 1,5 mio. kr. og derover dog først blive udbetalt mellem 3 og 4 uger efter trækningsdagen, jf. i øvrigt netspilsvilkårene. Ved spil via www.danskespil.dk får spilleren ved en frispilsgevinst automatisk et LynBingoBoxen spil, som gælder til den førstkommende trækning. 33. Ved spil via Danske Lotteri Spils terminaler påhviler det spillere, der er i besiddelse af en gevinstgivende kvittering - uanset udbetalingsmåden - at sikre sig, at gevinsten kommer til udbetaling. Dette kan ske ved henvendelse til en forhandler. Danske Lotteri Spil er aldrig pligtig til gevinstudbetaling, såfremt en kvittering er bortkommet, tabt eller på anden måde gået til. Danske Lotteri Spil er ligeledes ikke pligtig til udbetaling af gevinst, hvis oplysningerne på kvitteringen ikke entydigt kan identificeres i Danske Spil koncernens centrale IT-system, f.eks. fordi kvitteringen er revet i stykker eller forsøgt ændret. Forsøg på at ændre en kvittering vil efter omstændighederne blive anmeldt til politiet. Hvis der er spillet en kvittering, der giver mulighed for, at eventuelle gevinster overføres til en af spilleren valgt konto i et pengeinstitut, er der fastsat særlige regler for denne udbetalingsmåde. Disse regler vil være et supplement til nærværende spilleregler. Bliver Danske Lotteri Spil og/eller Spillemyndigheden klar over, at der udbetales gevinster på et forkert grundlag, kan Danske Spil og/eller Spillemyndigheden suspendere gevinstudbetalingen. Gevinstudbetalingen genoptages, når sagen er undersøgt og eventuelt berigtiget. 34. Forhandleren indlæser kvitteringen i terminalen. Såfremt kvitteringen viser sig ikke at indeholde gevinst, har spilleren krav på at få terminalens udskrift herom udleveret. Er kvitteringen gevinstbærende, registreres udbetalingen i Danske Spil koncernens centrale IT-system, og kvitteringen annulleres som gevinstbærende. Hvis det samlede gevinstbeløb (fradraget eventuel gevinstafgift, jf. punkt 30) på en kvittering er: a) mindre end 2.000 kr., udskrives en gevinstbon, og forhandleren udbetaler gevinstbeløbet til spilleren. Forhandleren beholder kvitteringen som dokumentation for udbetalingen. b) 2.000 kr. og op til 10.000 kr., kan forhandleren vælge at gøre som beskrevet under punkt 34 a). Forhandleren kan imidlertid også henvise spilleren til et pengeinstitut eller anden pengeformidler, med hvilken Danske Lotteri Spil har en aftale om udbetaling af gevinster. c) 10.000 kr. og derover, henviser forhandleren altid spilleren til et pengeinstitut eller anden pengeformidler, med hvilken Danske Lotteri Spil har en aftale om udbetaling af gevinster. Pengeinstituttet eller pengeformidleren udbetaler umiddelbart gevinster på op til 1.500.000 kr. Er gevinstbeløbet på 1.500.000 kr. eller derover, foretages udbetalingen af Danske Lotteri Spil. Af hensyn til eventuelt godkendte klager vil gevinster på 1,5 mio. kr. og 8

derover dog først blive udbetalt mellem 3 og 4 uger efter trækningsdagen. d) For så vidt angår udbetaling af frispilsgevinster henvises til punkt 35. Når spilleren henvises til et pengeinstitut eller anden pengeformidler i henhold til punkt 34 b) og 34 c) udskriver forhandleren et gevinstbevis, der udleveres til vinderen sammen med den annullerede kvittering. Gevinstbeviset er et ihændehaverbevis, som sammen med kvitteringen skal benyttes ved gevinstudbetalingen. Forhandleren, pengeinstituttet eller pengeformidleren kan til enhver tid vælge at udbetale gevinsten ved check. Såfremt udbetaling i henhold til foranstående regler sker hos forhandleren, er denne berettiget til at kræve kvittering for modtagelse af beløbet. Sker udbetaling gennem et pengeinstitut eller anden pengeformidler, er denne endvidere berettiget til at kræve forevisning af gyldig billedlegitimation. De ovennævnte beløbsgrænser kan for den enkelte eller for alle forhandlere ændres administrativt af Danske Lotteri Spil. 35. Vindere af frispilsgevinster, jf. punkt 26, får ved gevinstudbetaling hos en forhandler udleveret 1 stk. 1-uges LynBingoBoxen kvittering, som gælder til den førstkommende trækning efter indløsningen. Punkt 15 kan finde anvendelse på den udleverede LynBingoBoxen kvittering. Ved anden form for gevinstudbetaling (dvs. bl.a. i pengeinstituttet, hos Danske Lotteri Spil eller via præmiekort) udbetales frispilsgevinster normalt som et pengebeløb svarende til værdien af 1 stk. 1- uges LynBingoBoxen. 36. Kopi, fotokopi, telefax og lignende af kvittering eller gevinstbevis kan ikke anvendes ved gevinstudbetalingen. Forsøg herpå vil efter omstændighederne blive anmeldt til politiet. 37. Enhver udbetaling af gevinster sker med frigørende virkning for Danske Lotteri Spil til den, som er i besiddelse af gyldig kvittering eller gevinstbevis. Den, der udbetaler gevinsten er ikke forpligtet til at kontrollere, om der er overensstemmelse mellem eventuelt anført navn og adresse på kvitteringen/gevinstbeviset og navn og adresse på den person, der indløser kvitteringen/gevinstbeviset. Spærring 38. Danske Lotteri Spil er berettiget til at spærre for udbetaling af en gevinst til ihændehaveren af en kvittering/et gevinstbevis, hvis der sker indsigelse over for Danske Lotteri Spil herimod, eller hvis Danske Lotteri Spil konstaterer andre uregelmæssigheder. Spærringen kan opretholdes i indtil en måned efter trækningsdagen. Det er en betingelse for at gennemføre en spærring, at det pågældende spil/kvitteringen entydigt kan identificeres i Danske Spil koncernens centrale ITsystem. Hvis ejerforholdet vedrørende spillet/kvitteringen ikke er dokumenteret, eller hvis der ikke er anlagt retssag om ejerforholdet, inden spærringsperioden udløber, udbetales gevinsten til ihændehaveren af kvitteringen/gevinstbeviset. 9

Forældelse 39. Ved spil købt via en forhandler, og hvor gevinsten er mindre end 200 kr. pr. kvittering, skal spilleren henvende sig til forhandleren for udbetaling senest 90 dage efter trækningsdagen. Hvor gevinsten er 200 kr. og derover pr. kvittering skal henvendelse ske til forhandleren senest et år efter trækningsdagen. Et gevinstbevis skal præsenteres til udbetaling i et pengeinstitut senest et år efter trækningsdagen. Ved spil købt via www.danskespil.dk skal spilleren uanset gevinststørrelse henvende sig til Danske Lotteri Spil senest 3 år efter trækningsdagen. Overskrides ovennævnte frister, fortabes retten til gevinst. Klageadgang 40. Klager vedrørende gevinster på beløb under 200 kr. pr. kvittering skal være Danske Lotteri Spil i hænde senest 90 dage efter trækningsdagen. Klager vedrørende gevinstbeløb på 200 kr. pr. kvittering eller derover skal være Danske Lotteri Spil i hænde senest 1 år efter trækningsdagen. Et særligt skema til brug for klager kan udleveres af forhandleren eller downloades her. Såfremt spilleren får medhold i en klage vedrørende en førstepræmie, kan gevinsten dog aldrig udgøre mere, end hvad spilleren havde været berettiget til, såfremt klagen var fremkommet og godkendt inden for den frist på 3 uger, der er nævnt i punkt 29. Offentliggørelse 41. Danske Lotteri Spil har ret til at offentliggøre oplysninger om navn og adresse på de forhandlere, der har solgt de vindende kvitteringer, samt oplysninger om, hvornår kvitteringerne er solgt. Danske Lotteri Spil A/S Korsdalsvej 135 2605 Brøndby Kundecenter tlf. 36 72 80 80 www.danskespil.dk 10