TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om fastsættelse af detailindholdet i LRAIC-metoden (fastnet), fastsættelse af maksimale samtrafikpriser for adgang til TDC s fiber- og kabeltv-net og tjenesten multicast for 2011 samt købsmodel for adgang til kabeltv-net 1 Indledning har siden 2002 reguleret en række af TDC s engrospriser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. traf senest den 29. oktober 2010 afgørelse om fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAICmetoden for 2011 for fastnet. Afgørelsen omfattede maksimale priser for originering og terminering af trafik i TDC s fastnet, adgang til rå kobber og delt rå kobber samt bit stream access (BSA) i TDC s kobbernet. Baggrunden for nærværende afgørelse er s afgørelse af 22. december 2009 samt delafgørelse af 3. november 2010 over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). I førstnævnte afgørelse blev TDC bl.a. pålagt at give adgang til BSA over selskabets kabel-tv-net. TDC blev pålagt at give adgang til LRAIC-regulerede priser. I sidstnævnte afgørelse blev TDC pålagt at give adgang til BSA over selskabets fibernet til LRAIC-regulerede priser. TDC er ifølge afgørelserne på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) i tilknytning til forpligtelsen om at give adgang til BSA pålagt at give adgang til alle funktionaliteter, der kan understøtte udbud af bredbåndsprodukter via kobbernettet og fibernettet. Dette omfatter også bl.a. multikanal, multicast og unicast. 14. april 2011 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post itst@itst.dk Netsted www.itst.dk CVR-nr. 26769388 Sagsbehandler Jonas Bo Østrup Telefon 72319294 Telefax 3545 0010 E-post joe@itst.dk Sagsnr. 11-102002 Dok nr. Side 1/26 I forbindelse med revisionen i 2008-2009 af LRAIC-fastnetmodellen blev tjenesten multicast inkluderet. Der var dog usikkerhed omkring udformningen af multicastproduktet set i forhold til, om dette i praksis kunne anvendes af tredjeparter. valgte på denne baggrund ikke at fastsætte LRAIC-baserede priser for multicast. Da det principielt er uhensigtsmæssigt, at tjenester, der anvender samme net, reguleres efter forskellige metoder, har valgt at revidere modelleringen af multicast i forbindelse med nærværende projekt. Endvidere har justeret modellen, således at den kan anvendes til fremadrettet at fastsætte priser for terminering af trafik i fastnet i overensstemmelse med principperne i Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009
om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (Kommissionens termineringshenstilling). I denne afgørelse fastsættes detailindholdet i omkostningsanalysen, og der træffes afgørelse om maksimale priser på grundlag af omkostningsanalysen, jf. LRAICbekendtgørelsens 5, stk. 2. Omkostningsgrundlaget offentliggøres på s hjemmeside www.itst.dk på tidspunktet for nærværende afgørelse. 2 Afgørelse 2.1 Fastsættelse af TDC s engrospriser træffer hermed i medfør af 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 496 af 29. april 2010 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden (herefter LRAICbekendtgørelsen) afgørelse om fastsættelse af detailindholdet i LRAIComkostningsanalysen. træffer hermed i medfør af 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 496 af 29. april 2010 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden afgørelse om fastsættelse af maksimale priser for adgang til BSA i TDC s kabel-tv-net og fibernet samt adgang til multicast, hvor TDC i ovennævnte markedsafgørelser er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Side 2/2 TDC s engrospriser fastsættes som følger: For adgang til fiber BSA i TDC s fibernet fastsættes priserne som angivet i afsnit 3.4.1. For adgang til BSA i TDC s kabel-tv-net fastsættes priserne som angivet i afsnit 3.4.2. For samhusning for ovennævnte tjenester fastsættes priserne som angivet i afsnit 3.4.3. For multicasttjenesten i TDC s net fastsættes priserne som angivet i afsnit 3.4.4. Maksimalpriserne er gældende til d. 31. december 2011, jf. LRAICbekendtgørelsens 5, stk. 1. Det fremgår af s afgørelse af 22. december 2009 over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), at adgangen til bredbåndstilslutninger via kabel-tv nettet først effektueres, når der er fastsat en LRAIC-baseret pris for adgang til TDC s kabel-tv net, og en alternativ operatør herefter anmoder om at få adgang. TDC vil derefter have en periode på 6 måneder til implementering af de nødvendige systemer m.v., som kræves for at give adgang for tredjeparter til at aftage engrosprodukter på kabel-tv-nettet. Priserne for adgang til BSA i TDC s kabel-tv-net vil dermed først finde anvendelse på dette tidspunkt. For de øvrige priser (fiber og multicast) træder priserne i kraft d. 1. maj 2011.
Det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende afgørelse, herunder modeldokumentation, regneark, høringsnotater m.v., er en del af den samlede LRAIC-afgørelse. Der henvises til følgende bilag: Bilag 1 LRAIC-model Fv4.0 Bilag 2 Høringsnotat over reviderede model af 14. april 2011 Bilag 3 Høringsnotat over udkast til model af 2. februar 2011 Bilag 4 Modeldokumentation af 14. april 2011 Bilag 5 Oversigt over ændringer i modellen siden første udkast (Dv.4) Bilag 6 Høringsnotat vedrørende principperne for s LRAICmodel for fiber, kabel-tv og terminering af 3. september 2010 Bilag 7 Metoderapport af 3. september 2010 2.2 Adgang til bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net træffer i medfør af telelovens 76, stk. 1, afgørelse om, at TDC i en periode kan anvende den i afsnit 3.5 omtalte købsmodel i forbindelse med anmodning om adgang til bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net. Side 3/3 3 Begrundelse 3.1 Processen I slutningen af april 2010 indgik kontrakt med konsulentfirmaet Analysys Mason om at ændre den eksisterende LRAIC-model, således at den kan bestemme omkostningerne for tjenester over fiber- og kabel-tv-nettet samt beregne omkostningerne ved fastnetterminering i overensstemmelse med Kommissionens termineringshenstilling. fastsætter, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 8, stk. 1, den nærmere proces i forbindelse med opbygningen af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Styrelsen tager også stilling til, hvorledes høringer af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal gennemføres, samt hvilke frister der gælder for indlevering af oplysninger. Da i maj 2010 påbegyndte udarbejdelsen af LRAICprisfastsættelsesmodeller for fiber-, kabel-tv-net og terminering, fastlagde styrelsen nedenstående faseopdelte projektplan, som præsenterede over for selskaberne på et branchemøde den 26. maj 2010. Præsentation fra mødet inklusive projektplan blev efterfølgende lagt på s hjemmeside.
Figur 1: Projektplan for LRAIC-projektet May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar 1: Model specification Industry workshop Industry consultation Issue data request Finalise specification 2: Model preparation Data collection Industry meetings Construction of upgrades 3: Model consultation Consultation of draft model Review comments and revise model Consultation of revised materials 4: Price determination Review comments and finalise materials Project completion KEY Model development Operator consultation period Industry meetings/workshops Holiday periods Side 4/4 Med henblik på at sikre selskaberne indsigt i styrelsens opbygning af LRAICmodellen og for at give mulighed for at drøfte modelleringstekniske og processuelle forhold, er der i løbet af LRAIC-projektet, jf. projektplanen, afholdt en række møder mellem selskaberne og, herunder en række bilaterale møder. Ud over de planlagte møder har afholdt bilaterale møder med de selskaber, der har efterspurgt det. 3.1.1 Fase 1: Modelspecifikation Med henblik på at få skabt klarhed over det forestående modelleringsarbejde udsendte den 3. juni 2010 et notat i høring i branchen, som beskriver de principper, som styrelsen vil anvende i forbindelse med udviklingen af LRAIC-modellen. Fristen for afgivelse af høringssvar var den 2. juli 2010. har bl.a. på baggrund af branchens høringssvar foretaget en række tilpasninger i principnotatet. Yderligere har styrelsen udarbejdet et høringsnotat, som blev offentliggjort samtidig med det endelige principnotat den 6. september 2010. 3.1.2 Fase 2: Modelopbygning Med hjemmel i LRAIC-bekendtgørelsens 8, stk. 2 udsendte den 16. juni 2010 en anmodning om data til TDC, LRAIC-arbejdsgruppen, Dansk Energi, Stofa, FDA og en række mindre udbydere. Fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende efterspørgsels- og netdata var den 13. august 2010, mens fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende omkostningsdata var den 10. september 2010. Styrelsen afholdt den 29.- 30. juni 2010 og den 19.-20. august 2010 møder med branchen vedrørende dataanmodningen. Branchens data er efterfølgende blevet anvendt i LRAIC-modelleringsarbejdet. På baggrund af selskabernes oplysninger reviderede med assistance fra Analysys Mason i løbet af efteråret 2010 LRAIC-modellen.
3.1.3 Fase 3: Høring over model samt afslutning Udkast til model samt modeldokumentation blev sendt i høring den 10. november 2010. Fristen for afgivelse af høringssvar til modellen vedrørende fiber- og kabel-tv var den 10. december 2010, mens fristen var den 17. december 2010 for modellerne vedrørende terminering. Selskaberne blev præsenteret for modellerne i forbindelse med bilaterale møder den 9. og 10. november 2010, hvor der ligeledes var mulighed for at stille spørgsmål og komme med indledende bemærkninger til modellen. modtog høringssvar fra TDC, LRAIC-arbejdsgruppen og Dansk Energi. Styrelsen har med assistance fra Analysys Mason justeret modellen på baggrund af de modtagende høringssvar. Yderligere er der udarbejdet et høringsnotat, og modeldokumentationen er blevet opdateret på baggrund af ændringerne i modellen. 3.1.4 Fase 4: Prisfastsættelse sendte den reviderede model, modeldokumentation, udkast til prisafgørelse samt høringsnotat i høring den 2. februar 2011. Fristen for afgivelse af høringssvar til modellen var den 8. marts 2011. modtog høringssvar fra TDC, LRAIC-arbejdsgruppen, Dansk Energi, Canal Digital samt Europa-Kommissionen. Styrelsen har med assistance fra Analysys Mason justeret modellen og prisafgørelsen på baggrund af de modtagende høringssvar. Der er desuden udarbejdet et høringsnotat, og modeldokumentationen er blevet opdateret på baggrund af ændringerne i modellen, jf. ovenfor om bilag til nærværende afgørelse. 3.2 Modelrevision Det er s vurdering, at LRAIC-modelleringen af de nævnte tjenester mest hensigtsmæssigt skal ske ved at udbygge den eksisterende LRAICmodel med en fiber- og kabel-tv-net-model samt en model for terminering. Side 5/5 Den eksisterende model består af fire integrerede excelfiler: Kobber access-modellen Core-modellen Co-location-modellen Consolidation-modellen har med bistand fra konsulentfirmaet Analysys Mason - i forbindelse med projektet tilbygget følgende Excel-filer til den eksisterende model: Kabel-tv- og fiber-access-model Pure LRIC-model Fiber- og kabel-tv-net-modellen er opbygget fra bunden og integreret med de fire eksisterende modeller. Pure LRIC-modellen er en revideret version af Core- modellen, således at omkostningerne for terminering kan beregnes i overensstemmelse med Kommissionens termineringshenstilling. Modellen er ligeledes inte-
greret med de fire eksisterende modeller. Beregningen af multicasttjenesten er endvidere revideret i Coremodellen. 3.2.1 Geografiske offlineberegninger (fibernet og kabel-tv-net) Som input til fiber- og kabel-tv-modellen er der foretaget en række separate geografiske beregninger for henholdsvis fiber- og kabel-tv-nettet. Disse beregninger betegnes som offline beregninger, da beregningerne ikke er en del af den aktive del af fiber- og kabel-tv-net-modellen. Offlineberegningerne er gjort tilgængelige for branchen i processen. For fibernettet er data fra Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) samt data fra TDC benyttet til at analysere TDC s netdækning. For TDC s eksisterende fibernet inklusive det tidligere DONG-net er det blevet analyseret, hvilke netnoder de forskellige kunder er tilsluttet. For resten af landet, hvor TDC på nuværende tidspunkt ikke har udrullet fiber, er det analyseret, hvilke netnoder de forskellige adresser ville skulle tilsluttes. Resultatet af denne analyse er 1.380 ikke overlappende tjenesteområder. Disse områder er på baggrund af den gennemsnitlige vejlængde pr. adresse blevet grupperet i 18 fibergeotyper. De 18 geotyper er konstrueret således, at de kan opdeles, så de repræsenterer de tidligere anvendte geotyper i kobberaccessmodellen (storby, by, land A, land B) 1. Det tidligere DONGnet er unikt identificeret i geotype 1-6 samt 18. Side 6/6 Efterfølgende er 140 af de 1.380 tjenesteområder blevet udvalgt på baggrund af en stratificeret stikprøve. Disse områder er blevet analyseret i relation til en PON fiberudrulning, mens de 140 områder er blevet opdelt yderligere til 387 mindre områder med henblik at analysere en PTP fiberudrulning. For kabel-tv-nettet har TDC blandt andet leveret data vedrørende kundeadresser, samt hvilke netnoder kunderne er tilsluttet. Denne information er blevet analyseret for at kortlægge TDC s netdækning. På baggrund af beregningen af afstanden fra kundeadresser til det primære accesspunkt (PAP) er netdækningen blevet opdelt i 16 kabel-tv-geotyper. Efterfølgende blev 100 kabel-tv-områder udvalgt på baggrund af en stratificeret stikprøve. Adresserne inden for områderne er opdelt i grupper, der er tilknyttet samme distribution point (DP). Resultaterne af de geografiske accessnetanalyser har gjort det muligt at beregne en række afstandsparametre såsom eksempelvis stikledningslængde samt forskellige netdesignparametre for et fiber- og et kabel-tv-net. Disse parametre anvendes som inputdata til fiber- og kabel-tv-accessmodellen. 3.2.2 Opbygning af fibernet Der findes primært to fibernettopologier, passive optical network (PON) og point to point (PTP). Det tidligere DONG-net er et PTP net, men det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, hvilken fibertopolologi TDC vil udrulle i den resterende del af landet. På denne baggrund har valgt at modellere begge fibernettopologier. Nedenstående figur viser netopbygningen for de to topologier (a PON, b PTP). 1 Storby svarer til geotype 1,2,7. By svarer til geotype 3,4,5,8,9,10. Land A svarer til geotype 6,11,12,13,14 mens land B svarer til geotype 15,16,17.
(a) PON drop cable Splicing point Primary distribution cabinet Distribution node ODF PON system core (b) Fibre cabinet contains splitter Distribution cabinet active electronics Distribution node PTP drop cable ODF active electronics core Forskellen på de to topologier er i hovedtræk, at der for PTP eksisterer en dedikeret linje fra slutkunden til ODF, mens strækningen fra det sidste fordelingspunkt før kunden ( splicing point ) til ODF er en delt kapacitet i et PON net. har valgt at modellere både BSA og rå fiber over begge teknologier. Der gives adgang til fiber BSA på lag 2, lag 3 og landsdækkende, hvilket er de samme typer produkter, der leveres over kobbernettet. Side 7/7 Modellen er konstrueret således, at den kan afspejle en række forskellige scenarier. Således kan det fra kontrolarket indstilles, hvilke dele af landet (geotyper) der udrulles fiber til, og hvordan kunderne fordeler sig mellem de tilstedeværende accessnet inden for geotyperne. Dette giver mulighed for, at der kan modelleres såvel et landsdækkende fibernet som et fibernet, der kun dækker det område, som det tidligere DONG-fibernet dækker. Det er desuden muligt at vælge om specifikke geotyper skal dækkes af PON eller PTP fiberteknologien. Endeligt er det muligt at vælge, om graveomkostningerne skal være delt med kobber-, kabel-tveller elnettet. 3.2.3 Opbygning af kabel-tv-net Af nedenstående figur fremgår strukturen af YouSees kabel-tv-net, som har dannet udgangspunkt for modelleringen.
MPEG station (CMTS, L3 router, etc.) MPEG stations Primary access points (Upstream) island node Last amplifiers Distribution points (DPs) KEY Private TDC Fibre Coax Amplifiers Delivery points Det fremgår af figuren, at kabel-tv-nettet er bygget op om "MPEG stationer", der anvendes på tværs af Danmark. Trafikken er kodet i hovedfordeler og transporteres til MPEG stationerne via TDC s overordnede IP/MPLS-net. Det primære accessnet transporterer trafikken fra MPEG stationerne til det primære adgangspunkt ("primary accesspoint") i et lokalområde / by / bydel. Det sekundære accessnet overfører signaler fra den primære indgang til de lokale distributionssystemer. Denne del af nettet kan bygges med enten fiber- eller coaxkabler. Det lokale distributionssystem viderebringer signalet til abonnenten. Side 8/8 har valgt at modellere YouSees net som en moderne, effektiv udbyder i dag vil bygge et kabel-tv net. Dette indebærer, at det er forudsat, at udbyderen anvender DOCSIS 3.0 standarden i hele nettet. Der er desuden foretaget en optimering af placeringen af netnoder under det primære accesspunkt i nettet. Derfor indregnes ineffektivt afholdte omkostninger, der er begrundet i historiske forhold, ikke. Herunder eksempelvis særlige historiske forhold i de af TDC tilkøbte selskaber Nordit, Dansk Kabel-tv og A+. Ligeledes er der modelleret en blanding af coax og fiber i overensstemmelse med blandingen i YouSees net. Der gives adgang til BSA over kabel-tv-nettet på lag 3 centralt og decentralt, jf. marked 5 afgørelsen, på tilsvarende vis som over kobbernettet. 3.2.4 Terminering Af henstillingen fra Europa-Kommissionen om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU af 7. maj 2009 fremgår det, at på grund af de særlige forhold, som gør sig gældende på markederne for taleterminering, bør omkostningerne ved termineringstjenester beregnes på grundlag af de langsigtede differensomkostninger (LRIC). I samme henstilling anbefales det, at idet de faste omkostninger forventes at blive variable på langt sigt, skal der anvendes en pure LRIC -metode, hvor prisen baseres på de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved alene at terminere trafik fra andre net.
har hidtil baseret priserne for terminering af fastnettrafik på de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved at levere hele gruppen af trafiktjenester i nettet med tillæg af faste og fællesomkostninger ( LRAIC+ ). I forbindelse med den igangværende modelrevision har besluttet, at priserne for terminering af trafik i fastnet skal baseres på principperne i Europa-Kommissionens henstilling og dermed overgå til pure LRIC -princippet. Dette indebærer, at omkostningerne opgøres som forskellen i omkostninger mellem et net med alle tjenester og et net med alle tjenester undtagen terminering til tredje parter. Dette betyder i praksis, at faste omkostninger i corenettet ikke længere allokeres til terminering. Nedenstående figur viser, hvorledes pure LRIC-beregningen foretages i modellen: Figur 2: Beregning af de trafikafhængige omkostninger ved terminering Side 9/9 3.2.5 Afskrivningsmetoder Det er s vurdering, at økonomiske afskrivninger som udgangspunkt er den mest hensigtsmæssige afskrivningsmetode, da den bedst afspejler en markedsbaseret prisfastsættelse. Metoden anvendes p.t. i s LRAIC mobilmodel. Metoden tiltede annuiteter er anvendt i LRAIC fastnetmodellen på kobberprodukter, da de modellerede produkter generelt har været modne produkter. Det betyder, at de to nævnte metoder giver omtrent samme resultater, og derfor har vurderet, at det som følge af den forøgede kompleksitet ikke er hensigtsmæssigt at anvende økonomiske afskrivninger på kobberprodukter. Økonomiske afskrivninger fordeler et aktivs omkostninger over levetiden i forhold til det forventede forbrug hvert enkelt år. Det vil sige, at i år med lavt forbrug dækkes en lille del af de samlede omkostninger, mens en stor del af om-
kostningerne dækkes i årene med højt forbrug. Dermed holdes prisen pr. forbrugsenhed (enhedsprisen) på et stabilt niveau. Til sammenligning fordeler en etårig model med tiltede annuiteter omkostningerne ligeligt årene imellem. Det betyder, at enhedsprisen falder (stiger), når forbruget stiger (falder). For tjenester, der er i en tidlig fase af deres livscyklus, vil metoden derfor ikke give samme resultater som økonomiske afskrivninger. På denne baggrund er der nu blevet udviklet separate modeller, der kan opgøre omkostningerne baseret på økonomiske afskrivninger for alle tjenester i modellerne. Modellerne, som danner baggrund for denne prisafgørelse, er: ED C+F Fv4.0.xls Expenditures C+F Fv4.0.xls De to modeller indeholder beregningerne for økonomiske afskrivninger på fibernet og kabel-tv-net. I prisafgørelsen anvendes dog kun økonomiske afskrivninger for fiber. Modellerne er integreret med de fire eksisterende modeller. For en nærmere vejledning i anvendelsen af modellerne henvises der til modeldokumentationen. Side 10/10 Da der ikke er tale om en 3-årlig modelrevision 2, har styrelsen kun foretaget ændringer til den eksisterende model i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt for at sikre integrationen med den nye fiber- og kabel-tv-model. Særligt er det værd at bemærke, at den eksisterende model bygger på en række antagelser vedrørende TDC s kabel-tv-net. Da dette net nu er blevet modelleret eksplicit, har der vist sig behov for, at nogle af de tidligere antagelser skulle justeres, for at sikre konsistens i modellerne. Den trafik fra TDC s kabel-tv-net, der bæres i TDC s overordnede net, har tidligere indgået i gruppen af ikke modelleret, non-pstn-trafik, men er nu eksplicit modelleret. Desuden er den eksisterende models antagelser om samgravning mellem TDC s kabel-tv-net og kobberaccessnet blevet præciseret på baggrund af de nye informationer om det geografiske overlap mellem de to net. Der er yderligere foretaget et begrænset antal ændringer i den eksisterende model på baggrund af den mere eksplicitte modellering af kabel-tv-nettet. 3.3 Kapitalforrentning Kapitalforrentningen er et udtryk for det afkast, der kan forventes, hvis kapitalen i stedet for at blive investeret i telenet investeres i en lignende forretning, dvs. en forretning med tilsvarende gælds- og risikoprofil. Den igangværende revision af LRAIC-modellen omfatter tre teknologier kobber, fiber og kabel-tv der som følge af eksempelvis forskellig efterspørgsel og geografisk udbredelse potentielt set har forskellige risikoprofiler. Europa- Kommissionen har i deres NGA-henstilling fra september 2010 specificeret, at der ved modellering af NGA (fibernet) bør tages højde for usikkerheder omkring 2 vurderer løbende og mindst hvert tredje år, hvorvidt der er behov for at foretage større ændringer i den foreliggende omkostningsanalyse, jf. 6, stk.1 i LRAIC-bekendtgørelsen. Den seneste LRAIC revision blev afsluttet i 2009.
efterspørgsel, omkostninger, teknologisk fremskridt, markedsdynamik og konkurrencesituation samt makroøkonomi. Med baggrund i ovenstående har overvejet, om der skal fastsættes individuelle kapitalforrentninger for de forskellige accessteknologier og geografiske områder (geotyper). Styrelsen har dog valgt at fastsætte én kapitalforrentning og i stedet afspejle forskellene i risiko på tværs af teknologi og geografi ved at anvende forskellige penetrationsrater. har vurderet, at dette er den bedst anvendelige løsning, da: 1. den er enkel og gennemsigtig, 2. flere af de nævnte risikofaktorer kun er til stede i begrænset omfang (særligt for fibernettet i Nordsjælland og Storkøbenhavn) eller i høj grad kan reduceres som følge af TDC s mulighed for at udvælge særligt økonomisk attraktive områder ( cherry picking ) i forbindelse med fiberudrulning, 3. TDC s mulighed for samgravning med DONG kan reducere udrulningsomkostningerne, 4. det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige fibervirksomheder til at fastslå en fiberrisikopræmie, samt 5. en sammenligning af praksis i andre EU-lande foretaget af den svenske telemyndighed, PTS, viser, at kun få telemyndigheder fastsætter individuelle kapitalforrentninger for fiber- og kobbernet 3. Side 11/11 Kapitalforrentningen beregnes som TDC s gennemsnitlige vægtede omkostning til egen- og fremmedkapital (Weighted Average Cost of Capital, WACC) ved hjælp af følgende formel: Hvor: WACC r E r D 1 D E E D D E c E D r E r D c = Graden af egenkapital = Graden af fremmedkapital (gældsandel) = Forrentningen af egenkapitalen = Forrentningen af fremmedkapitalen = Skattesatsen I forbindelse med prisafgørelsen har foretaget en opdateret beregning af WACC. 3.3.1 Egen- og fremmedkapital har i lighed med sidste år valgt at beregne WACC en med udgangspunkt i en gældsandel på mellem 20 og 45 pct. (egenkapital på mellem 80 og 55 pct.). Styrelsen finder, at dette er et passende interval for den optimale andel af gæld hos en effektiv operatør. 3 Jf. afsnit 9 i Samråd avseende förslag till reviderad kalkylränta för det fasta nätet som findes på http://www.pts.se/upload/remisser/2010/reviderad-kalkylranta- 19april2010.pdf
3.3.2 Forrentning af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM). CAPM foreskriver, at forrentningen af en investering (egenkapitalen) kan beregnes ud fra formlen: Hvor: R E r f r M r f gearet r f r M -r f = den risikofri rente = markedsrisikopræmien = ikke-diversificerbar risiko (korrelation med generel markedsudvikling) gearet ugearet 1 1 c D E Risikofri rente Som mål for den risikofri rente anvendes et gennemsnit af dagsobservationer over de seneste to år for den 10-årige danske statsobligation. anvender i den forbindelse data fra Nationalbankens Statistikbank og har estimeret den risikofri rente til 3,22 pct. Markedsrisikopræmie Markedsrisikopræmien er et udtryk for den præmie, en investor kan forvente ved at investere i risikofyldte aktier i stedet for en risikofri statsobligation. Markedsrisikopræmien fastsættes på baggrund af en historisk analyse af afkastet på statsobligationer og aktier, og som hidtil anvendes en markedsrisikopræmie på 3,75 pct. Ikke-diversificerbar risiko ( ) Det ugearede kan estimeres ved hjælp af en lineær regression af afkastet på TDC s aktie på markedsafkastet (afkastet af et relevant aktieindeks). I forbindelse med forrige års opdatering af fastnetmodellen blev det ugearede i afgørelsen af 29. oktober 2010 fastsat til 0,5 4. Denne fastsættelse skete blandt andet på baggrund af beregninger af TDC s -værdi i forhold til to markedsindeks samt sammenligninger med en række europæiske teleselskabers -værdi. Side 12/12 I forbindelse med den igangværende revision har foretaget en opdateret beregning af TDC s -værdi. Værdien afhænger af både det valgte aktieindeks samt perioden regressionen foretages over. I Tabel 1 nedenfor er vist udviklingen i TDC s -værdi ved forskellige perioder. Tallene angiver -værdien primo det angivne år og er beregnet i forhold til aktieindekset OMX Nordic 40, der dækker de 40 mest handlede aktier på OMX s børser i Danmark, Sverige, Norge og Island. 4 Notat om måling af en betaværdi for fastnetaktiviteter findes på: http://www.itst.dk/samtrafikregulering/telepriser-pa-engrosniveau/lraic/lraicpriser/fastnet/resolveuid/70f8889ee20aaf98fb7b4844d6574fcd
Tabel 1: Udvikling i -værdier for TDC Periode 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1 år 0,82 0,67 0,56 0,29 0,29 0,18 0,07-0,06-0,95 2 år - 0,76 0,61 0,49 0,29 0,22 0,10 0,05-0,33 3 år - - 0,73 0,56 0,40 0,23 0,12 0,07-0,09 4 år - - - 0,71 0,49 0,32 0,13 0,08-0,06 5 år - - - - 0,65 0,41 0,17 0,09-0,04 Hovedparten af TDC s aktier blev opkøbt af en række kapitalfonde i januar 2006, og dette bevirkede, at aktien blev fjernet fra C20-indekset som følge af et kraftigt fald i omsætning og antallet af handler. Dette afspejles i de estimerede -værdier, idet de falder meget fra 2006 og frem. I slutningen af 2010 blev en del af de tidligere opkøbte TDC-aktier sat til salg, men der har stadig ikke været tilstrækkeligt med handelsdage til at give et retvisende billede af korrelationen mellem afkastet på TDC-aktien og markedsudviklingen. Derfor er det vurdering, at -værdien bør fastsættes på baggrund af handelsdata frem til 2006. Side 13/13 Afhængigt af den valgte tidsperiode ligger -værdien for TDC i intervallet 0,29 til 0,71 primo 2006, svarende til et gennemsnit på 0,51. Ser man på udviklingen i -værdierne for en række sammenlignelige europæiske teleselskaber, har disse generelt vist sig stabile eller svagt faldende fra 2006 til 2011. Med baggrund heri er det s vurdering, at der ikke er behov for at justere den ugearede -værdi fra 0,50. Det bemærkes, at PTS i forbindelse med deres igangværende implementering af en LRAIC-model for fibernettet har foreslået en nedjustering af TeliaSoneras ugearede fra 0,60 til 0,54, hvormed der er tale om en betaværdi i samme størrelsesorden. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats på 25 pct. 3.3.3 Forrentning af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: r D rf kreditrisikopræmien Kreditrisikopræmien er et udtryk for TDC s kreditværdighed og bør derfor ses i sammenhæng med gearingen. Som hidtil vurderes det, at en gearing på 20 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,2 pct., mens en gearing på 45 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,6 pct. 3.3.4 Fastlæggelse af WACC I Tabel 2 er vist s valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og de på den baggrund beregnede WACC-værdier.
Tabel 2: WACC-beregning Gældsandel 20 % 32,5 % 45 % Risikofri rente 3,22% 3,22% 3,22% Kreditrisikopræmie 1,2 % 1,4 % 1,6 %, ugearet 0,50 0,50 0,50, gearet 0,59 0,68 0,81 Markedsrisikopræmie 3,75 % 3,75 % 3,75 % Egenkapitalens forr. 7,26% 7,70% 8,33% Fremmedkapitalens forr. 4,42% 4,62% 4,82% WACC 6,69% 6,70% 6,75% I forbindelse med revisionen af LRAIC-modellen for kobber d. 29. oktober 2010 blev WACC fastsat til 6,90 pct. Den opdaterede beregning af WACC indikerer et lidt lavere niveau, hvilket skyldes, at den risikofri rente - beregnet for perioden 12. april 2009 11. april 2011 er faldet i forhold til den seneste opdatering. Da både revisionen fra d. 29. oktober og den igangværende revision fastlægger priser for 2011, er det s vurdering, at det er mest konsistent at anvende samme WACC. Derfor fastholdes WACC en frem til næste modeopdatering på 6,90 pct. Side 14/14 3.4 Prisfastsættelse En grundlæggende overvejelse i forbindelse med reguleringen er, hvorvidt modellen skal sættes op til at modellere tre parallelle accessnet, eller om fibernettet kan anses som modern equivalent asset (MEA) for kobbernettet og eventuelt også kabel-tv-nettet. I sidstnævnte tilfælde fastsættes accesspriser ved modelleringen af et nationalt fibernet. Ligeledes skal der tages stilling til, om der skal fastsættes landsdækkende fiber BSA-priser, eller om priserne skal differentieres geografisk for blandt andet at afspejle, at TDC pt. hovedsageligt ejer fibernet i Nordsjælland og Storkøbenhavn (det tidligere DONG-fibernet). Såfremt fiber skal anses for at være MEA, er det s vurdering, at fiber for det første skal være den billigste teknologi til at levere det nuværende serviceudbud. Dette princip er beskrevet i metodepapiret vedrørende LRAICfastnetmodellen fra 2008 5. Derudover beror definitionen af fiber som MEA på kundernes efterspørgsel efter højhastighedsprodukter, ligesom den faktiske udrulning af fiber har indflydelse på beslutningen. For at kunne belyse ovenstående er modellen blevet konstrueret således, at den kan beregne omkostningerne for flere forskellige scenarier mht. udbredelse, udrulning og deling af graveomkostninger m.v., jf. ovenfor. 5 Metodepapiret findes på: http://en.itst.dk/telecom-internet-regulation/smp-regulation/filarkiv-lraic/lraic-pafastnet/revision-2008-09/finalised-material/mrp%20-%20endelig%20version.pdf
Omkostningsanalysen viser, at med en et-årig model, ingen samgravning og tiltede annuiteter er prisen på rå fiber 1.343 kr. pr. år. Det er derfor s vurdering, at fiber ikke er den billigste teknologi til at levere det nuværende serviceudbud. Endvidere er TDC s udbud af fiber begrænset, og det er s vurdering, at TDC s kunder ikke på nuværende tidspunkt efterspørger tjenester, der kræver hastigheder, som kobbernettet ikke kan levere. Disse forhold taler samlet set for, at fiber på nuværende tidspunkt ikke er MEA. Heroverfor står dog, at TDC siden 2006 har udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når de har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. Dette forhold taler for, at fiber kan anses som MEA. Samlet set er det dog styrelsens vurdering, at fiber på nuværende tidspunkt ikke kan anses som MEA, hvorfor kobber-, fiber- og kabel-tv-nettet skal modelleres parallelt. Dette kan dog ændre sig inden for den nærmeste fremtid. Fiber vil i fremtiden blive billigere relativt til kobber, hvis kundernes efterspørgsel efter højere bredbåndshastigheder vokser. Dette skyldes, at omkostningerne for fibernettet sammenlignet med kobbernettet stiger væsentligt mindre, når bredbåndhastighederne øges. Dertil kommer, at prisen på fiberkabler hidtil har været generelt faldende, mens prisen på kobberkabler er stigende. Side 15/15 Derfor er det s vurdering, at priserne for adgang til BSA over TDC s fiber- og kabel-tv-net skal baseres på, at de hver især ligger parallelt med TDC s kobbernet. 3.4.1 BSA over fibernettet Modellering af accessteknologier og geotyper TDC er i afgørelsen af 3. november 2010 pålagt at give adgang til, at andre udbydere kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s fibernet i hele Danmark. Imidlertid har TDC indtil videre hovedsageligt et accessfibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland ligesom TDC s nuværende standardtilbud kun omfatter dette område. Det er derfor i forbindelse med reguleringen af priserne for BSA over fiber et overordnet spørgsmål, hvorledes disse forskellige geografiske forhold skal adresseres. Det forhold, at TDC løbende udruller deres fibernet, taler for, at der fastsættes én nationalt dækkende pris. På den anden side er TDC s fiberudrulning i den øvrige del af Danmark på nuværende tidspunkt meget begrænset, hvilket bevirker, at modelleringen af et landsdækkende fibernet vil blive forholdsvist teoretisk. Det er s vurdering, at der skal fastsættes separate priser for adgang til det tidligere DONG-fibernet. Dette skyldes for det første, at modelleringen kan tage udgangspunkt i en kendt netudrulning, da det tidligere DONG-fibernet på nuværende tidspunkt er udrullet. For det andet har DONG udrullet nettet samtidig med, at der blev lagt elkabler i jorden. Dermed er graveomkostningerne blevet delt mellem fiber- og elaktivite-
ter, hvorfor omkostningsstrukturen i det tidligere DONG-net er anderledes end i resten af landet. har på denne baggrund valgt at fastsætte én BSA-pris gældende for det tidligere DONG-fibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland samt én BSA-pris gældende for resten af landet. Herved opnås den rette balance mellem behovet for en simpel prisstruktur og en korrekt afspejling af de faktiske omkostninger. Efterhånden som fibernet udrulles i nye dele af landet, vil tage stilling til, om der skal fastsættes specifikke priser for disse områder for at afspejle de faktiske omkostninger ved udrulningen. Det tidligere DONG- fibernet har valgt at modellere det tidligere DONG-net således, at udbredelse og geografisk dækning svarer til det faktiske net. Yderligere er parametrene i modellen fastsat med henblik på at afspejle nettets faktiske omkostningsstruktur bedst muligt. Som nævnt har DONG udrullet størstedelen af fibernettet i forbindelse med nedgravning af elkabler. På baggrund af TDC s oplysning, om at 90 pct. af fibernettet deler graveomkostninger med elnettet, har styrelsen valgt at anvende dette tal i modellen. Herudover skal der tages stilling til, hvorledes graveomkostningerne for de 90 pct. af fibernettet er delt med elnettet. For at estimere dette har IT- og Telestyrelsen set på en række forhold. Side 16/16 TDC købte DONG s fibernet for 325 mio. kr. plus en profitdelingsaftale med en forventet værdi på ca. 100 mio. kr. Antages det i LRAIC-modellen, at der ikke er delt graveomkostninger mellem fiber- og elaktiviteter, kan genanskaffelsesværdien opgøres til 1.088 mio. kr. Hvis det derimod antages, at graveomkostningerne for fiber- og elaktiviteterne for 90 pct. af nettet er delt 25:75 (fiber:el), udgør genanskaffelsesværdien 695 mio. kr. Denne værdi er over det beløb, som TDC har betalt for det tidligere DONG-fibernet (der har en bogført værdi på 475 mio. kr.). Det er derfor styrelsens opfattelse, at en fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elnettet ikke undervurderer fibernettets andel af graveomkostningerne. har desuden set på en rapport fra Energitilsynet vedrørende elselskabers praksis for deling af graveomkostningerne mellem fiber- og elaktiviteter 6. Af rapporten fremgår, at ud af 42 analyserede elselskaber betaler elaktiviteterne i 37 ud af de 42 tilfælde en større andel af de samlede graveomkostninger end fiberaktiviteterne ved samgravning. I figur 7 i rapporten er fordelingen af omkostningerne for de 42 selskaber opgjort. Det er styrelsens vurdering, at en linje svarende til en fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elaktiviteterne forekommer at passe til observationerne. Endelig er i forbindelse med høringen over udkast til model blevet gjort opmærksom på, at TDC i forbindelse med købet af DONG s fibernet har indgået en aftale om fremadrettet at kunne dele graveomkostninger med DONG. har efterfølgende rekvireret aftalen og gennemgået 6 http://energitilsynet.dk/el/afgoerelser/tilsynsafgoerelser/2010/fordeling-af-graveo mkostninger-ved-samgravning/
aftalevilkår og priser m.v. De priser TDC skal betale DONG, når TDC vælger at få lagt fiber ned i nye områder, hvor DONG samtidig lægger elkabler i jorden, giver således ikke anledning til at ændre fordelingen af graveomkostninger på 25:75 mellem fiber- og elnettet i modellen. På baggrund af ovenstående tre forhold har valgt at anvende en generel fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elaktiviteter i København og Nordsjælland. Resterende del af landet I LRAIC-modellen er det muligt modelmæssigt at udrulle et landsdækkende fibernet. Det kan i modellen vælges, hvilke geotyper udbyderen udruller fiber til, og hvor mange kobberkunder der migrerer fra kobber til fiber i hver af geotyperne. Da TDC s faktiske udrulning af fiber uden for området dækket af DONG s fibernet på nuværende tidspunkt er begrænset, er der nogle specifikke inputparametre i modellen, der ikke kan baseres på data fra TDC. I stedet har styrelsen baseret disse parametre på antagelser om, hvordan en moderne effektiv udbyder vil udrulle nettet. har antaget, at det for en effektiv moderne udbyder for 25 pct. af nettet er muligt at dele graveomkostninger 50:50 med et andet net. Antagelsen bygger på, at TDC i en årrække har udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når selskabet har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. Desuden vil det for en udbyder være muligt at dele graveomkostninger med elselskaber i visse områder. Det er styrelsens vurdering, at muligheden for deling af omkostninger ved samgravning vil blive styrket efter vedtagelsen af den nye lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Side 17/17 Afskrivningsmetode Metoden tiltede annuiteter er på nuværende tidspunkt anvendt i LRAIC fastnetmodellen på kobberprodukter, da denne metode vurderes at give omtrent samme resultater som økonomiske afskrivninger. Dette skyldes blandt andet, at de modellerede kobberprodukter alle er modne produkter. Efterspørgslen efter fiber i både det tidligere DONG-net og den resterende del af landet er på nuværende tidspunkt meget lav, men forventes over tid at stige væsentligt. Derfor er det s vurdering, at det ikke vil være retvisende at anvende tiltede annuiteter til prisreguleringen af det tidligere DONG-net og i den resterende del af landet. I stedet bør økonomiske afskrivninger anvendes, idet denne metode fordeler omkostningerne mere retvisende for teknologier, hvor afsætningen ændrer sig væsentligt over tid, jf. ovenfor. har valgt at beregne den linjeafhængige del af BSA-prisen i det tidligere DONG-net (perioden 2008-2050) og den resterende del af landet (2008-2073) ved hjælp af økonomiske afskrivninger. Kapacitetsdelen af BSA-prisen vil fortsat blive opgjort efter afskrivningsmetoden tiltede annuiteter på samme måde som de andre tjenester i corenettet. Det er s vurdering, at det ikke vil være konsistent at anvende forskellige afskrivningsmetoder på tjenester, der produceres på samme net. På denne baggrund har valgt at fastholde tiltede annuiteters metode på
corenettet, men styrelsen vil i forbindelse med næste revision af modellen vurdere, om økonomiske afskrivninger kan anvendes på alle tjenester i corenettet. For at kunne anvende økonomiske afskrivninger er det nødvendigt at estimere det fremtidige forbrug. De linjeafhængige omkostninger afhænger af, hvor hurtigt der aktiveres kunder i fibernettet. For at estimere den fremtidige migration fra kobbernettet til fibernettet har IT- og Telestyrelsen inddraget flere analyser af det fremtidige behov for båndbredder og fiberforbindelser. Gartner vurderer i deres rapport Vurdering af fremtidens behov for bredbånd 7, at for hovedparten af danske forbrugere i 2013 er den eksisterende teknologi tilstrækkelig til at levere de efterspurgte båndbredder. Fra 2013 frem mod år 2020 vil det dog knibe med kapaciteten for de mange husstande, der ikke har adgang til en fiberbaseret infrastruktur. Danske Bank udarbejdede i forbindelse med TDC's aktiesalg i november 2010 en nu offentlig tilgængelig analyse af TDC s forretning 8. I analysen nævnes det, at TDC har estimeret, at deres FTTH homes passed vil være mere end fordoblet fra 102.000 til 222.000 i 2015. Tilsvarende vurderer TDC i deres TDC netstrategi 2020 9, at de i 2020 vil have 500.000 homes passed. Side 18/18 Endeligt vurderer FTTH Council Europe i deres seneste fremskrivning 10, at Danmark ved udgangen af 2015 vil have en fiberpenetration på 28,4 pct. af de samlede husholdninger. vurderer i overensstemmelse med Gartner rapporten, at kobber- og kabel-tv-net vil kunne levere de efterspurgte båndbredder på kort sigt. På længere sigt er der ikke tvivl om, at behovet for øget båndbredde og efterspørgslen efter fiber vil stige. Det er dog s vurdering, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med at estimere den fremtidige efterspørgsel efter fiber. Dette taler for at lægge en konservativ fremskrivning af fiberefterspørgslen til grund for beregningerne. Dette gælder især for den resterende del af landet, hvor TDC på nuværende tidspunkt ikke har udrullet fiber. For det etablerede DONG-net må det dog antages, at en rationel operatør har stort incitament til at tiltrække kunder for at udnytte det allerede udbyggede net. vurderer yderligere, at TDC s incitamenter til at udrulle fiber er reduceret som følge af, at selskabet ejer det landsdækkende kobbernet, da fiberudrulningen vil kannibalisere deres egne kobberkunder. Det er s vurdering, at dette forhold vil bevirke, at det ikke kan udelukkes, at TDC vil vælge en langsom udrulningsstrategi. Dette understøttes af TDC s estimat på 222.000 homes passed i 2015. 7 http://www.itst.dk/filer/publikationer/hoejhastighedskomiteen/idc/gartner%20rapport%2 0-%20Fremtidens%20behov%20for%20bredbaand_okt%202009_v1.2.pdf 8 http://danske.eu.bdvision.ipreo.com/nsightweb_v2.00/handlers/document.ashx?i=cd8b7 4e569454465a9b8647eb5bbb6a5 9 http://hufflepuff.opasia.dk/pub/tdc/erhverv/brochure_netstrategi_net.pdf 10 http://www.ftthcouncil.eu/documents/studies/market_forecast_december_2010.pdf
Yderligere er det s vurdering, at en forsigtig fremskrivning vil afspejle den øgede risiko, der er forbundet med at udrulle fiber. Dette er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens henstilling om reguleret adgang til NGA 11. har på baggrund af ovenstående valgt følgende fremskrivning af udviklingen i antal fiberforbindelser, jf. figuren nedenfor. Figur 3: Migrationsprofiler fra kobber til fiber 80% 70% 60% 50% 40% 30% Side 19/19 20% 10% -% Existing network migration By migration Land A migration Land B migration Fremskrivningen afspejler: at kobbernettet sandsynligvis kan dække en stor del af efterspørgslen de kommende år, at en rationel operatør vil udrulle fiber til tæt befolkede områder først, at kobberlinjerne vil blive migreret gradvist til fibernettet indtil omkring år 2045, at der ikke sker fuld migration, idet de nuværende kobberkunder kan vælge andre teknologier, herunder kabel-tv, LTE og WIMAX, at fiberkunderne efter en periode begynder at migrere væk fra fibernettet til nye accessteknologier, og at områder, hvor der tidligt udrulles fiber, hurtigere mister fiberkunder, idet nye teknologier også antages at blive etableret først i disse områder. Det er s holdning, at der når der sammenlignes med de ovenstående analyser er valgt konservative migrationsprofiler. For 2015 ligger migrationen (penetrationen) for alle fire overordnede områder væsentligt under FTTH Council Europes forventning om en penetrationsrate på 28,4%. Alt i alt er der i modellen knap 62.000 fiberkunder i hele landet i 2015 i TDC s net, og sammenlignes dette med TDC s mål om 222.000 homes passed, giver dette en andel af homes connected på knap 28%. I 2020 er der i modellen omkring 11 http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/doc/library/recomm_guidelines/ng a/da.pdf
324.000 fiberkunder, svarende til en andel af homes connected på 65% (i forhold til TDC s egen forventning). Da TDC har incitament til beskytte de eksisterende kobber- og kabel-tv-net, kan der argumenteres for, at TDC vil tillægge en konservativ tilgang til udbygningen af fibernettet. Derfor vurderer samlet set, at der er anvendt et konservativt skøn. vil i forbindelse med den årlige opdatering af modellen på baggrund af den faktiske fiberudrulning tage stilling til, om fremskrivningen skal revideres. Priser Af Tabel 3 og Tabel 4 fremgår den gennemsnitlige kapacitetsomkostning 12 plus de linjeafhængige omkostninger for henholdsvis det tidligere DONG-net samt den resterende del af Danmark. Tabel 3: Fiber priser for det tidligere DONG net, DKK/måned Lag 2 BSA Lag 3 BSA Graveomk., stikledning 13,67 13,67 Etablering, stikledning 7,50 7,50 Linjepris 136,24 136,24 Kapacitetsomkostning 24,42 32,01 Total 181,83 189,42 Side 20/20 Tabel 4: Fiber priser for den resterende del af landet, DKK/måned Lag 2 BSA Lag 3 BSA Graveomk., stikledning 15,92 15,92 Etablering, stikledning 5,41 5,41 Linjepris 183,41 183,41 Kapacitetsomkostning 24,42 32,01 Total 229,16 236,75 I de løbende lejeindtægter er indregnet omkostningerne til etablering og drift af de enkelte tjenester. I driftsomkostningerne er indregnet omkostninger til en engrosdivision. Da eksempelvis tidligere DONG-kunder har betalt for etablering af stikledningen, er det s vurdering, at der for disse kunder skal ske et fradrag svarende til omkostningerne til gravning og etablering af stikledningen i tabel 3 ovenfor. Dermed sikres det, at kunder, der har betalt for stikledningen, ikke betaler to gange. 12 Beregningen fremgår af celle J 130 og K 130 i Consolidation modellen ark O_Output.