Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N December 2015

2 Leder Så står julen og nytåret for døren, med alt hvad det medfører af traditioner for den enkelte, i hvert fald for mange. Men ikke alle har dagene fyldt med familiesammenkomster, men sidder alene og venter på, at det skal blive hverdag igen. Heldigvis er der juletraditioner i værestederne som man er velkommen til at deltage i. Og det kan evt være en god ide, at kigge sig omkring, og se om der er en i dine omgivelser, der måske trænger til lidt samvær. Og husk at værestederne er åbne alle jule- og nytårsdagene Glædelig jul og godt nytår til alle. Og pas godt på hinanden. Sådan kan du læse Bøgen Ønsker du at læse bladet Bøgen er du velkommen til at hente et eksemplar i Den Blå Cafe, Norgesgade 15 i Ikast eller på Ørbæklund i Brande. Du har også mulighed for at modtage den elektronisk i PDF-format via mail. Send din mail-adresse til Leo Vad : levad@ikast-brande.dk eller Lene Pallesen : lepal@ikast-brande.dk og du vil efterfølgende modtage bladet pr. mail. Vi på redaktionerne i Socialpsykiatrien i Ikast-Brande kommune vil gerne opfordre alle med tilknytning til socialpsykiatrien til at komme med indlæg til - små som store indlæg. Det kan være artikler, historier, ja alt er velkomment. 2

3 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Side 6-13 Side 14-26 Side 27 Side 28 Portræt af sygehuspræst Lise Edelberg Hvad rør si i Nord Referat fra fællesmødet Nyt fra værestedet og december arrangementer Decemberudflugter Hvad rør sig i Syd Decemberudflugter og arrangementer Neuropædagogik Løvblade Præsentation af elever Hvem sagde vuf Et valg om bevægelse Fælles info Når systemet holder lukket, hvad så? Redaktionen Erling Kvåle Jensen, Hanne Dalgaard, Leo Vad, John Hugo Kyndesen, Lene Pallesen og Marianne Wiberg. Forsidefoto er taget fra Lones lejlighed. Regnbuen ender lige ned I værestedet Den Blå Cafe Bøgen udkommer hver måned dog ikke i august. Næste blad udkommer januar 2016 Indlæg modtages gerne deadline 21. december. Er du interesseret i at modtage bladet, så kontakt redaktionen. Henvendelse til: Leo tlf. 20905896 e-mail : levad@ikast-brande.dk Lene tlf. 99603706 e-mail lepal@ikast-brande.dk Udgiver: Socialpsykiatrien i Ikast-Brande Kommune kan også læses på følgende hjemmesider: www.socialpsykiatrisyd.ikast-brande.dk 3

4 Portrættet Et frirum! Jeg har i mange år tænkt, at det kunne være spændende at være præst på et sygehus, siger Lise Edelberg, så da muligheden bød sig, sprang jeg til. Lise Edelberg er ansat i et vikariat som sygehuspræst på Regionshospitalet Herning med særlig fokus på de psykiatriske afdelinger. Hun havde ikke meget erfaring med psykiatrien, før hun fik vikariatet. - Det er en fin måde at få indblik i livet i psykiatrien, jeg havde stor uvidenhed om livet i den verden, der er, når psykisk sårbare er indlagt. Men jeg var nysgerrig og er det stadigvæk - på at lære mere, siger Lise. Hun har fået indblik i nogle af de store spørgsmål, der er på spil for psykisk sårbare. - De er ofte meget ensomme og stiller spørgsmål til, hvor de skal være i deres liv, med det mørke, der er i det. Når Lise taler med en patient, der er indlagt i psykiatrien, er det vigtigste at turde være der. At kunne rumme at lytte og være i det mørke sammen med vedkommende. - Det er vigtigt at lade dem fortælle, og ensomhed fylder meget, når de står for at skulle udskrives. De tænker også meget på, hvordan andre vil reagere på, at de har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. De er blandt andet rigtig urolige for, om de vil blive set ned på. Som præst har Lise tavspligt i forhold til det, den enkelte fortæller hende. - Det skaber et frirum sammen med præsten. Der bliver ikke noteret noget, og det bliver hverken tænkt ind i en journal eller tænkt ind i en behandlingsplan, så det giver en anden frihed at tale med mig end, når man taler med plejepersonalet. Det er det allerfineste ved at kunne tale med en præst, synes jeg. Hos mig kan de byde sig ind med alt det, der trænger sig 4

5 Portrættet allermest på. Og jeg har lagt mærke til, at hvis jeg sidder og snakker med en, og der kommer en fra personalet i nærheden, så tier patienten og fortsætter først, når medarbejderen fjerner sig igen. Det siger mig, at det er meningsfuldt, at jeg er der. Selv om Lise ikke havde præcise forventninger til sit arbejde, føler hun sig meget beriget. Det gør stort indtryk på hende, hvordan sygdom kan erobre et menneske, og hvor meget mening, det giver at kunne møde det med ro, nærvær og være lyttende. - Der kan være meget uro i en patient på mange måder både i forhold til behandlingen og selve det at være indlagt. Der kan jeg bruge mig selv, hvor jeg er allerbedst. Ro, lyttende, nærvær, at kunne rumme mørket og holde ud at høre det hele. - Og det er igen vigtigt at understrege, at intet af det, der bliver talt om, bliver noteret ned. Jeg har tavshedspligt. Det er meget forskelligt, hvad patienterne har brug for, når de gerne vil tale med Lise. - Det er meget bredt, og der er også mennesker, der ikke er religiøse eller fortrolige med kirken. Hvis patienten ønsker det, kan vi synge en salme, bede eller holde nadver. Vi kan også tale om livet, hvad der skal blive af patienten, om skyld, tilgivelse, der bliver vendt mange ting. - Det vigtigste er, at jeg er der sammen med dem. Jeg trækker ikke bønner ned over hovedet på folk. Der er mulighed for at tale livet. Ikke kun tro/ manglende tro. På nogle afdelinger er der faste tidspunkter, Lise kommer, men alle patienter har mulighed for at bede personalet kontakte hende, hvis de gerne vil tale med hende. - Jeg kan ikke trylle sygdommen væk, men jeg kan være der og rumme det, der trænger sig på, siger Lise Edelberg. 5

6 6 Hvad rør sig i Nord Referat Fællesmøde mandag d. 9. november Siden sidst: Løvfaldsfest var en rigtig god oplevelse med super god stemning, lækker mad og højt humør. Angående efterårsferie, skønt at der var aktiviteter til trods for ferie. Opslag: julegran husk at skriv jer på hvis I vil bestille gran ved marianne. Julefrokost, der er planlægningsmøde tirsdag d. 10. november Leo oplyser omkring Garlands åbent hus lørdag d. 21. november. Vi vil undersøge om vi evt. kan få lov at komme mandagen efter. Der er stemning for at tage af sted om formiddagen. Book bussen. Vi har fået 4000 kr. af dansk røde kors til vores julefrokost, hvilket er en fantastisk håndsrækning. Tusind tak for det! Leo informerer omkring ansøgning om julehjælp. Heidi vil finde nogle opslag omkring søgning på dette. Lisbeth og Eva undersøger om det skal være Heart, Skovsgaard, og Carl Henning Petersen. Økonomi: 1/1 indtægt på 94.330. Samlede udgifter 92. 611 Samlet overskud på 1718 kr 58.700. overskud fra andre år har ca. 60.000 i overordnet overblik. Ud af samlede udgifter, er der købt inventar for ca. 20.500. Hvad skal overskuddet bruges til: Motionsredskaber, fornyelse af disse. Indkøb af nye bedre, maskiner ville forhåbentlig få folk til at bruge det mere. Samlet pris ca. 20.000 for fx romaskine, multimaskine, og crosstrainer. Leo nævner, at vi med fordel kunne udnytte det forreste rum, så maskinerne får mere rum. Der tales

7 Hvad rør sig i Nord også om et specifikt styrketræningshold. Serviceaftaler???? Parasol 18-20.000 Vandkøler 5600 inkl. Montering. Nyt bord: borde med udtræk, frem for små borde. Ca. 20.000 kr. Der tilføjes at vi med omrokering måske kan skabe noget andet. Duge, nips, indkøb, opbevaring til sodavand. Uanset hvad vi køber, skal vi huske at vi forpligter os på at have kvittering, for stedets rammer. Diskussion omkring hvordan vi udnytter de faciliteter vi har. Forslag omkring indkøb af 2 maskiner, få nogle rammer og strukturer omkring træning dernede. Konklusion: indkøb af 2 cykler, parasol hvor 10.000 finanserers af huset, samt der undersøges priser på indkøb af nyt bord samt nips ting vi mangler. Motionsudvalg: Mette, Helle, Hanne N: undersøger priser på maskiner, serviceaftaler mv. Parasol: Leo Helle, Sidsel, og Tina: Borde: tjek priser, tjek salg. + nips. Julefrokost: Skal vi lave en julefrokost der er gratis? Man får flere med til festen. Symbolsk beløb 25 kr. Dagcenter kan lånes, hvis vi får flere med end personalerummet kan honorere. 7

8 Hvad rør sig i Nord Hej! Mit navn er Mette og jeg er netop blevet ansat i Værestedet, og skal være her sammen med Tina og Leo. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære Jer alle sammen at kende, så kom endelig forbi og sig hej. Jeg er blevet taget rigtig godt imod og skal nu bare lære at finde rundt i både huset og byen Lidt om mig selv, så er jeg 25 år og uddannet ergoterapeut fra VIA University College i Holstebro, i januar 2015. Jeg har været i praktik hos Daghus Viborg og på et socialpsykiatrisk botilbud i Hinge, der ligger i Silkeborg Kommune. Jeg elsker at være sammen med andre mennesker og se hvad der driver dem i deres hverdag og er med til at holde humøret oppe. Det brænder jeg for at være med til at styrke hos den enkelte. Jeg bor sammen med en veninde i Kjellerup, hvor vi bor til leje i et mindre hus, med en kæmpe have til. Så om sommeren er jeg typisk udenfor i den, eller ude ved min hest. Min hest har jeg haft i snart 13 år og der går meget af min fritid også. Jeg er vokset op blandt hund og kat, og elsker at tage mine forældres hund med en tur med i skoven. Ellers kan jeg godt lide at være sammen med familie og venner, og vi tager tit i biografen eller hygger os med noget godt mad sammen. 8

9 Hvad rør sig i Nord Åbningstider mellem jul & nytår Værestedet nr. 15 Værestedet nr. 17 23. december kl. 8-16 (onsdag) kl. 8-22 24. december Lukket (torsdag) kl. 8-17 og igen kl. 20-22 25. december Lukket (fredag) kl. 8-22 26. december Lukket (lørdag) kl. 8-22 27. december Lukket (søndag) kl. 8-22 28.december kl. 8-16(mandag) kl. 8-22 29. december kl. 8-16 (tirsdag) kl. 8-22 30. december kl. 8-16 (onsdag) kl. 8-22 31. december kl. 8-12 (torsdag) kl. 8-17 og igen kl. 20-00.30 1. januar Lukket (fredag) kl. 8-22 2. januar kl. 8-14 (lørdag) kl. 8-22 Aktivitetslukket mellem jul & nytår Der er ingen aktiviteter i ugerne 52 og 53 d. 21. december til 3. januar. Husk der opstarter nyt aktivitetsprogram d. 3. januar 2016. Husk at skrive dig på tilmeldingssedlerne, også selv om at du har gået holdet før. Tilmeldingssedler bliver hængt op i december og prisen er stadig kr. 25,- for 3 måneder. Du kan se hele aktivitetsprogrammet på vores hjemmeside eller du kan afhente en aktivitetsfolder i værestedet. 9

10 Hvad rør sig i Nord Pakker på snor Hvis du vil være med til vores traditionelle pakkekalender, køber du en gave til ca. 25-30 kr. og hænger den op på snoren i Norgesgade 15. Skriv dit navn på en seddel og læg den i glasset i vindueskarmen. Med jævne mellemrum trækkes der en seddel med et navn, og personen vælger en gave på snoren, sætter sit navn på en pakke, men pakken åbnes først til risengrødsspisningen d. 23. december. Hvis du ikke kan komme d. 23., ligger pakken bare og venter på dig til senere. Onsdag d. 23. december Det er risengrød, der gør ganen blød Ja, nemlig og derfor er Værestedet Den Blå Cafe vært ved den traditionelle risengrødsspisning lillejuleaftensdag d. 23. december kl. 12 Meld dig til på den sædvanlige spiseseddel i Norgesgade 15. Det er også her, vi mødes for at spise. Så kom endelig og husk vi også pakker gaverne op! 10

11 Hvad rør sig i Nord Så er der gang i dekorationsfremstillingen En årlig tilbagevendende tradition. Dagen afsluttes med Gløgg og æbleskiver 11

12 Hvad rør sig i Nord Billeder fra indsamling af materiale til juledekorationer Kom godt ind i det nye år 31. december bliver der holdt nytårsaften. Først skal botilbuddet have fred og ro til at lave mad og spise fra kl. 17.00, men fra kl. 20.00 er der åbent for alle brugere, og der bliver først lukket kl. 00.30, så vi kan nå at ønske hinanden godt nytår. 12

13 Hvad rør sig i Nord Udflugter i december Onsdag d. 2 december Osetur til Silkeborg Vi tager rutebilen ved Østergade kl. 9.41 Spiser frokost et sted i Silkeborg Cafe Laicos Værested og café Værestedets program Onsdag d. 9. december Tur til Den Gamle By i Århus Oplev byens juleaktiviteter Afgang kl. 9 Onsdag d. 16. december Besøg på Skovgård museum i Viborg Med efterfølgende cafebesøg Afgang kl. 10 Onsdag d. 23. december Risengrød i værestedet. Se side 10 13

14 Hvad rør sig i Syd JULEFROKOST FREDAG D. 4/12 KL. 11.30 MENU: Sild og karrysalat - Flæskesteg m. brune kartofler og rødkål - Julekål m. deller - Tarteletter m. høns i asparges - Lun leverpostej m. bacon - Div. salater - Brød og smør - Ris á la mande Drikkevarerne købes. Bankoplader koster 5 kr. pr. stk. JULETRÆET HENTES ONSDAG D. 9/12 OG JULETRÆET PYNTES ONSDAG D. 23/12 Se på opslagstavlen for nærmere info TUR TIL BAZAR VEST I ÅRHUS ONSDAG D. 16/12 KL. 9.15-16 Sidste tilmelding tirsdag 15/12 på opslagstavlen Tovholder Preben 14

15 Hvad rør sig i Syd Værestedet Menu til fælles madlavning to torsdage i december Pris: 32,00 kr. 3-12 Risengrød m/kanelsukker, smørklat og frugtsaft 10-12 Pasta og kødsovs 17-12 Julebuffet lavet af køkkenet Kl. 17-22 Pris: 50 kr. Se de spændende værkstedsaktiviteter og programmet på SCSs hjemmeside eller på tavlen ved Café Laicos fx JULETUR TIL GIVE 1. DECEMBER KL. CA. 15-18 LAICOS LINEDANCE Har du lyst til motion og til at opleve danseglæden, så er Laicos Linedance måske noget for dig! Vi danser hver tirsdag mellem kl. 16.15 17.15 i konferencen. Vi danser på begynderniveau til forskellig musik. Alle, der har lyst, er velkomne til at møde op en tirsdag og forsøge sig ud i dansen eller bare kigge på. At gå til Linedance hos os er gratis, så det er bare at troppe op, uanset om du har danset Linedance før, eller du blot har lyst til at danse og have det sjovt. Instruktør: Jane Lind Jepsen 15

16 Hvad rør sig i Syd ADVENT I de gamle mysterier i Østen talte de indviede om, hvad der ville ske i fremtiden på vor jord. Det var en slags stor adventstid for, hvad der skulle finde sted i Betlehem julenat. I bibelen fortælles, hvorledes Jahve (der betyder jeg er ) er en stamme-gud. Det vil sige, at Jahve ikke er en Gud for hvert enkelt menneske, men en Gud for et helt folk, for det jødiske folk. At være en del af blodsbåndet giver sig til udtryk i at være af Abrahams hus og slægt. Det nye, der sker ved at Jesus Kristus kommer til vor jord, er, at hvert enkelt menneske selv får mulighed for at blive en del af den åndelige verden. Hvert enkelt menneske får selv en guddommelig gnist som en mulighed i sin sjæl. Men lad os nu fornemme, hvordan den mørke adventstid omhylder os, og vi har nu kun tændt et enkelt lys som billede på hele den stemning, der kan være en god forberedelse til julen. Erling Kvåle Jensen Hele adventstiden er en måned i intens vågen og afventen. Adventstiden er ladet med forberedelse, forventning og spænding. 16

17 Hvad rør sig i Syd Neuropædagogik Af Jeanette B. Andersen Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnesættelse, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktioner og funktionsnedsættelser. Sigtet er at bidrage til at kompensere for begrænsninger og støtte udviklingen af ressourcer gennem fokus på konteksten og samspillet. Den neuropædagogiske screening er et redskab til at systematisere observationer og belyse mulige sammenhænge mellem mentale processer og adfærd og derved tilrettelægge den pædagogiske tilgang efter den enkeltes behov og ressourcer. Neuropædagogik er ikke opskrifter og manualer neuropædagogik tager udgangspunkt i hypoteser og borgerens ressourcer ud fra devisen: Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er! På SCS er det et tilbud at få udarbejdet en neuropædagogisk screening, enten ved at den enkelte beboer/borger selv deltager eller ud fra de observationer kontaktpersonen foretager i det daglige arbejde. I tidligere numre af Bøgen har vi sat fokus på nogle af de tiltag, tilgange og værktøjer, som anvendes her på stedet. Ovenfornævnte neuropædagogik kan indgå som en del af en helhedsorienteret indsats ligesom sanseprofilen, som blev beskrevet i oktober. Åben dialog blev omtalt i septemberudgaven. Ultimo september deltog sidste hold af Nord og Syds medarbejdere i kursusdage vedr. motiverende interviews. Der er kommet frivillige og besøgsvenner her i huset. Omtale af medicinpædagogik følger senere. Vi holdes jævnligt op på recoverytankegangen, og senest har to af vore ansatte med brugererfaring holdt foredrag i caféen om egen recovery-proces. Den enes historie er gengivet sidst i dette nummer en beretning, der går helt ind under huden! Go læselyst :) 17

18 Løvblade G R A N BØG A S K B I R K agern EG AHORN ELM K I R S E B Æ R 18

19 Løvblade Den mørke tid Af Erling Kvåle Jensen Vi er gået den mørke tid i møde. Bladene falder af træerne, så vi bare ser træets silhuet. Det er en kærkommen lejlighed til at lære træet bedre at kende. Derudover får man også lejlighed til at forbinde kronens og bladets form. Udover selve formerne på træerne kan man tale om kvaliteter i planteverdenen. En rose er rød. En mælkebøtte er gul. Men derudover virker de to blomster forskelligt på vort sind. Man kan måske sige, at rosen har et ædelt udtryk, mens mælkebøtten virker sprælsk. Den store, tyske filosof Göethe forskede i naturen, hvor han tillagde planterne objektive kvaliteter. Det videreudviklede Rudolf Steiner. Han arbejdede med at finde en sammenhæng med naturrigerne på jorden og kvaliteter i himmelrummet. Således mener han, at der findes en universel visdom, der knytter træer og himmellegemer sammen. Til venstre for denne side vises et udpluk af de vigtigste træer i Norden: Bøg og gran (Saturn) - Ask (Solen) Birk (Venus) - Eg (Mars) - Elm (Merkur) - Kirsebær (Månen) - Ahorn (Jupiter) Naturens renselsesmagt Går en tur Væk fra menneskesammenhængens tomhed Ser på våde fliser Finder en rytme Blikket fanges af træerne De begynder at tale Efterårsfarverne smiler opmuntrende De brune blade på stien bærer mine fodsåler Dog alle stemninger forsvinder Jeg koncentrerer mig om mine skridt Himlens renhed forbinder sig med træerne Men nøgne grene stikker frem Minder om den uigenkaldelige død Jeg fyldes af en dyster udslukt fornemmelse Men ler fluks humørfyldt Da jeg går videre på kulørte bøgeblade! EKJ 19

20 Portrætter PRÆSENTATION AF VORES TRE ELEVER Jeg hedder Birthe Birkkjær Vendelbo, er 47 år, bor på en lille ejendom nær Sdr. Omme og er gift med Allan. Sammen har vi 4 børen i alderen 16 26 år. Vi har ingen dyr på ejendommen ud over vores kæledyr, som består af 1 hund, 1 kanin og alt for mange katte, hvoraf de 2 er inde-katte. Afslapning er for mig at sidde med et håndarbejde, ligesom det at færdes i naturen altid gør godt. I sommerhalvåret nyder jeg at gå i haven. Jeg har gennem mange år været leder i en klub for juniorer. Tid med familie og venner har også en høj prioritet. At tænke praktisk er den indgangsvinkel jeg som regel har til tingene, ligesom struktur hjælper mig rigtig godt. Jeg får at vide, at jeg anses for at være hjælpsom, imødekommende og omsorgsfuld. Jeg har inden jeg startede på uddannelse gennem mange år arbejdet som aften- og weekendvagt på Blå Kors Varmestue i Herning, og er nu socialog sundhedsassistent elev. Der er for mig ikke tvivl om, at det er inden for psykiatrien, jeg ønsker at arbejde efter endt uddannelse. Jeg har fået lov at arbejde i verdens bedste team (altså team 2) og skal være her på SCS indtil d. 21. december. **************** Hej alle sammen! Jeg hedder Casper Larsen, og jeg er 27 år. Jeg bor i Ikast sammen med min kæreste. Jeg blev færdiguddannet social- og sundhedshjælper d. 10. oktober 2014, og derefter begyndte på social- og sundhedsassistent uddannelsen d. 01. november 2014, fordi jeg brænder for at arbejde med mennesker og yde den omsorg, de har brug for. Jeg har under min uddannelse har arbejdet lidt som afløser i hjemmeplejen. Derudover arbejder jeg som frivillig i Ikast biograf. 20 ****************

21 Portrætter Mit navn er Heidi Goldcia Thatt, Jeg er 45 år (lige om lidt) og bor i Ikast. Jeg startede her på SCS d. 8/9 som social og sundhedsassistent elev på Rehab 3 og skal være her indtil 21/12. Jeg har allerede hilst på de fleste her på SCS og er rigtig glad for at være her. Personale og beboere har taget rigtig godt imod mig. Jeg er født på Mors, men kom til Ikast sammen med mine forældre og min storebror, da jeg var et halvt år. Siden har jeg boet forskellige steder i Ikast. Nu bor jeg i et dejligt, ældre byhus sammen med min mand Jan og mine to børn, Anne-Sofie på 18 år og Mathias på 20 år. Jeg er uddannet kontorassistent i 1995, har også arbejdet som dagplejer i 12 år, og i 2014 blev jeg uddannet social og sundhedshjælper. Nu er jeg så i gang med assistentuddannelsen, hvilket jeg synes er utrolig spændende. Min fritid går med familie, venner, hus og have og med vores lille hund Freja på 6 mdr. Jeg elsker at gå tur i skoven og ved stranden, jul og andre højtider. Jeg læser rigtig meget, især spændingsbøger, og så kan jeg godt lide at hygge med god mad og en god film. Hvis jeg skal beskrive mig selv med 3 ord, vil det blive: Tænksom, omsorgsfuld og rummelig. Vi ses. **************** 21

22 22 Hvad rør sig i Syd Hvem sagde vuf - hund på Socialpsykiatrisk Center Syd Skrevet af Marianne Olesen Det er tilladt at have hund på SCS. Når man har hund, så følger der et ansvar med. Der er en forpligtigelse forbundet med det at have en hund - både økonomisk og med pasning af hunden. Da man bor på Social Psykiatrisk Center Syd, så har man også en forpligtigelse til, at ens hund ikke er til gene for de andre beboere på stedet, samt forståelse for at en hund er et dyr, som man ikke kan tænde og slukke for, som det passer en. Man er selv ansvarlig for at få sin hund passet, hvis man er ude af stand til at passe den selv. En hund kræver træning og motion. Det er derfor vigtigt, at den bliver luftet og kommer ud og gå ture, hvor den kan få motion. Da det ikke er alle, der er interesseret i hunde, så skal hunden føres i snor, når den er på fællesarealerne og på de grønne områder. Der skal samles op efter hunden, hvis den besørger på området. Det er en god idé at fortælle naboer og gerne de øvrige beboere, hvis du træner noget specifikt med din hund såsom angst for fremmede, alene hjemme eller anden træning, som kan påvirke de andre beboere i huset, sådan at de kan få en forståelse. Dette kan med fordel gøres på mandagsmorgenmøderne. En hund er et levende væsen, som har nogle instinkter, de er avlet til. Det kan være at være vagthund, så de gør, når de hører lyde for at skræmme folk væk. Da dette hus er så kompakt, som det er, kan hunden have svært ved at skelne mellem lejlighederne og derfor komme til at gø, når naboen får gæster. Dette er ikke for at genere, men en naturlig reaktion, når man er hund. En hund er for de fleste mennesker en del af familien, og den står dens ejer meget nær. Så når man siger noget negativt eller ikke bryder sig om hunden, så kan en hundeejer tage det personligt og som om, det er ham/ hende, man ikke bryder sig om. Det er hundeejerens ansvar at passe på hans hund. Det er derfor vigtigt, at du spørger først, inden du hilser på hunden.

23 Hvad rør sig i Syd Et valg om bevægelse - et foredrag om min personlige recovery Skrevet af Iben Schmidt Laursen D. 20/10 holdt jeg foredrag i cafeen på SCS, hvor jeg har arbejdet som ergoterapeut siden marts i år, og udover titlen som ergoterapeut,er jeg også ansat med brugererfaring og det var min egen recoveryhistorie, som jeg fortalte denne dag. Jeg vil i denne artikel kort beskrive, hvad mit foredrag handler om med fokus på, hvad der havde størst betydning for, at jeg i dag er rask. Kort præsentation af mig selv: Jeg hedder Iben, er 30 år og lige blevet gift. Jeg har en lang sygdomshistorie bag mig. Jeg udviklede anoreksi i mine teenageår og har været indlagt pga. anoreksi og svær depression sammenlagt 2 år af mit liv. Min recoveryproces startede for alvor, da jeg flyttede ind på Skiftesporet i Herning. Efter mange år i behandlingspsykiatrien oplevede jeg en stor forskel, da jeg flyttede ind her, fordi jeg fik hjælp til at arbejde med alt det grundlæggende, som lå til grund for min anoreksi. Her var fokus på, hvem Iben var og ikke på anoreksiens symptomer. Jeg har valgt at kalde mit foredrag et valg om bevægelse fordi jeg tænker, at en recoveryproces starter i det øjeblik, at man selv bliver klar over, at man har et valg. Man har altid et valg. Et valg om at tage kampen op mod alt det, man kæmper med, og ofte har kæmpet med alt for længe. Et valg om at vælge det rigtige til. Men det kræver mod. Alle andre kan stå på tungen for dig, men det rykker ingenting, hvis man ikke selv tør at kæmpe tage valget om at ville noget andet. Jeg havde 2 fantastiske mentorer på Skiftesporet, som gennem de næste år hjalp mig videre. Jeg fik tiden til at finde mig selv igen. Finde ud af hvem jeg er uden anoreksien. Vi arbejdede med at finde frem til mine værdier. Det var svært i starten. Jeg havde svært ved at føle noget. At mærke hvad der betød noget for mig, for meget det var farvet af, hvad jeg troede, andre forventede af mig og det havde jeg svært ved at skille ad. 23

24 24 Hvad rør sig i Syd Min mentor introducerede mig for udtrykket: 100.000 fyrtårne. Der er ikke kun EN rigtig vej man skal ikke bare gøre som andre forventer (eller tror andre forventer). Jeg lærte, at livet ikke behøver at leves på en måde. Der er mange muligheder derude, og jeg skulle mærke efter og vælge, hvad der var RIGTIGT for mig! Jeg lærte værdien af at kunne være mere til stede i nuet. Jeg havde alt for travlt med at bekymre mig om fremtiden og alle de forventninger, jeg havde til mig selv og alligevel ikke følte at jeg kunne leve op til. Jeg lærte, at jeg faktisk havde det bedst, når jeg kunne slippe tankerne om fremtiden og bare nyde det liv, som foregik omkring mig. At sætte pris på de små ting. Jeg brugte ofte vendingen at en god dag/oplevelse kan ingen tage fra mig. Jeg vil altid kunne tænke tilbage på den som en god oplevelse og begyndte at samle på dem. Jeg tænker også, at sådan er livet generelt. Man kan ikke være glad altid men det er vigtigt at registrere, når man gør noget godt for sig selv, som gør en glad. Jeg lærte at holde mere af mig selv. At føle at jeg egentlig var okay som menneske. Jeg tænker, det langsomt kom gennem bekræftelse og små succesoplevelser. Jeg holdt fast i mit netværk. Jeg forsøgte at holde kontakten til mine veninder og øvede mig i at være sammen med nye mennesker, hvilket jeg indimellem synes var svært. Men jeg tror, det er vigtigt at komme ud over sin egen komfortzone, når man skal udvikle sig. Og holde fast i et netværk udenfor Skiftesporet. Ellers er overgangen til den normale verden alt for stor. Så jeg øvede mig hele tiden. Det havde selvfølgelig også betydning for mig, at jeg startede uddannelse, mens jeg gik på Sporet. Jeg fik stadig støtten, jeg havde behov for, men kastede mig også ud i at være en del af den normale verden. På Skiftesporet afholdt vi netværksmøder. Det vi som familie fik hjælp til på møderne var at lære at tale mere åbent med hinanden. Det var en lang proces, som også startede, før jeg flyttede ind på Skiftesporet, men som gav rigtig god mening at arbejde videre med. En anden vigtig del med møderne var, at mine forældre skulle lære at være forældre igen. Og med det mener jeg, at de i mange år, mens jeg var syg med anoreksi, fik rollen som mine behandlere og kontrollanter,

25 Hvad rør sig i Syd når jeg var hjemme under indlæggelse eller mellem indlæggelser. Deres rolle var blevet at kontrollere, at jeg fulgte min kostplan, hvor meget motion jeg dyrkede, og det var stort set det, som alt handlede om hjemme hos os. Det var rigtig vigtigt for vores forhold, at vi fik mulighed for at arbejde med dette. Indimellem inviterede vi også min søster eller kæreste med, hvis det var relevant. Da jeg skulle flytte, var det vigtigt for mig, at min kæreste var med til møder, fordi det var vigtigt at få snakket om, hvordan jeg kunne bruge ham, og hvordan han kunne støtte mig bedst, når vi flyttede sammen. Da jeg flyttede fra Sporet efter 2 år og 9 mdr., flyttede jeg ind hos min kæreste, som jeg havde kendt et lille år på det tidspunkt. Det var en god overgang for mig, fordi jeg ikke skulle ud og klare mig alene nu var vi 2, og han havde været med til netværksmøder og kendte min historie. Jeg havde bostøtte 1½ år, hvor vi arbejdede mere med, at jeg skulle lære at bruge mit eget netværk, når det brændte på. Øve mig i at være åben bruge min kæreste, når jeg har det svært. Jeg ved efterhånden af erfaring, at det altid hjælper at sætte ord på mine tanker og få fortalt ham, når jeg har det svært. Men jeg arbejder stadig med det. Men vi er begge enige om, at åbenhed er vigtigt. Vi skal kunne tale om tingene. Jeg skal ikke gemme det væk indeni mig selv, som jeg altid har gjort tidligere. Første mål hen imod at komme sig er, at man tør og at man udholder perioder, hvor det er fuldstændig uoverkommeligt. Mange gange i min recovery er jeg blevet skræmt fra vid og sans af livet, fordi jeg ikke følte, at jeg kunne leve op til alle forventningerne. Og mange gange valgte jeg at flygte ind i anoreksien og sygdom igen. Men jeg var også træt af at være syg men manglede en måde at finde ud af, hvordan jeg kunne lære at leve et liv, som jeg kunne magte. Det hjalp Skiftesporet mig med. Ved fx at lære mig, at livet kan leves på mange måder, lære mig at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig, lære mig betydningen af at være i nuet og ikke bekymre mig for meget om fremtiden. MEN derfor er vejen svær alligevel, fordi man indimellem ikke kan overskue livet og jeg skulle også lære, at det at blive rask IKKE er identisk med altid at være glad og lykkelig. Hverdagen er fyldt med op og nedture. Dog troede jeg, 25

26 Hvad rør sig i Syd hver gang jeg blev ked af det, at det var et tegn på, at jeg stadig var syg, men i dag ved jeg, at det er en del af livet. Alle græder indimellem, alle kan blive trist. Men 1. skridt er at turde og udholde at holde fast i det raske, når det bliver svært. Man skal ikke give op. Det ER hårdt arbejde at få det bedre og at turde at få det bedre. Men det er i længden også det hele værd. At springe ud på dybt vand: At blive Ironman! Jeg satte mig et mål, som jeg ikke troede, jeg kunne at blive ironman (3,8 km svømning, 180 km cykling, 42,2 km løb). Jeg har tvivlet, grædt og svedt i kampen hen mod målet! En ting er at krydse en mållinie en anden ting er, at når man krydser den, så ved man lige præcis hvilken lang rejse, der ligger forinden.. Det er derfor, det er så F***ING FANTA- STISK! Det har været en fed rejse, og jeg tror, det er sundt indimellem at kaste sig selv ud på dybt vand, hvor man selv er i tvivl om, om man kan. Fordi det er så bekræftende og fantastisk, når man finder ud af at man godt kunne! Og jeg tænker, at en recovery er det samme man er nødt til at turde at tage beslutningen om at kaste sig ud på dybt vand at turde at holde ud og tro på, at det lykkes. Og det er pissehårdt arbejde. Fordi man skal se alt det, man frygter i øjnene. Meget hårdere end at lave en sølle ironman. Men det kan lade sig gøre! 26

27 Information Værestedet Laicos Ørbæklund 1, 7330 Brande Tlf.: 99-603703 PsykInfo Midt - Region Midtjyllands psykiatriske Informationscenter - tilbyder: patientinformation, undervisning af patienter og pårørende, temaaaftner om psykisk sygdom Åbningstider for Cafè Laicos i Brande. Alle dage fra kl. 8.00-22.00 Du kan købe alle dine måltider og drikkevarer til meget rimelige priser. Vi har fællesspisning hver torsdag aften og der sker også mange andre spændende ting i løbet af ugen. Husk du kan modtage NADA: På Ørbæklund Alle dage undtagen Søndag kl. 13.00 I værestedet Den Blå Cafe Hver mandag kl. 14.30 Hver torsdag kl. 14.30 Tlf. 78 47 04 50 Alle hverdage 10.00-13.00 Onsdage 12.00-15.00 psykinfo@rm.dk Åbningstider i værestedet Den Blå Café Dagligt Kl. 8.00-22.00 Værestedet vil være personalebemandet Mandag Kl. 8.00-16.00 Tirsdag Kl. 8.00-16.00 Onsdag Kl. 8.00-16.00 Torsdag Kl. 8.00-16.00 Fredag Kl. 8.00-14.00 Telefon: Tina. 20181639 Leo: 20905896 Hovednr. 99604545 SE HER Ny kontaktperson i familienetværksprojektet: Per Møller Tlf: 20532472 permo@ikast-brande.dk 27

28 Akut tilbuddet Hvem kan ringe? For at kunne benytte akut tilbuddet skal du være visiteret til tilbuddet af Psykiatri- og handicapafdelingen. Du kan ringe, hvis du har angst, har svært ved at falde til ro eller har andre psykiske udfordringer. Hvilken støtte kan du få? Du kan få hjælp, støtte og vejledning over telefonen, så du kan tackle de psykiske udfordringer, du har Du kan få en aftale i stand og komme til en snak på vores center i enten Ikast eller Brande Én gang om måneden kan du få en overnatning på centeret Når du ringer.. Når du ringer til akut-telefonen, kommer du til at tale med en erfaren psykiatri-medarbejder. I finder sammen ud af, om du har brug for en snak over telefonen, en samtale på centeret eller en overnatning. Den Psykiatriske Rådgivningstelefon Alle borgere kan ringe til Region Midtjyllands døgnåbne psykiatriske rådgivningstelefon 78 470 470, hvis man har brug for hjælp. Pårørende kan også ringe. 28