Kultur- og Fritids- POLITIKKEN



Relaterede dokumenter
Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folke. Oplysnings politik

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

VISION Svendborg Kommune vil:

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningspolitik

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Idræts- og fritidspolitik

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Kultur- og idrætspolitik

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Folkeoplysningspolitik

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Viborg Kommune i bevægelse

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Fritidspolitik. Udkast

Folkeoplysningspolitik

Mariagerfjord Kommune - et godt sted at leve

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Forord. På vegne af Byrådet

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Handleplaner 2016/2017 Bilag til Folkeoplysningspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Frivillighedspolitikken

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Transkript:

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16

side 3 Forord Tønder Kommune skal være kendetegnet ved velfungerende og levende lokalsamfund. Overalt i kommunen skal borgerne kunne opleve en god hverdag med livskvalitet. Der skal være mulighed for en tilværelse med plads til forskellighed, men også til at alle kan deltage i samfundslivet, uanset hvor de bor. Det er en overordnet målsætning for Tønder Kommune. Og det er baggrunden for, at vi har lavet denne Kultur- og fritidspolitik, som en lang række borgere og foreninger i hele kommunen har bidraget med inspiration og input til. Det håber jeg, Kultur- og fritidspolitikken kan medvirke til. Jeg håber, den kan være med til at sætte rammer og retning for landdistriktsudviklingen og kultur- og fritidslivet i hele kommunen. Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget med inspiration og forslag på workshops, og med input i høringsfasen, og jeg ser frem til at fortsætte den gode dialog med de frivillige, så vi kan være fælles om at omsætte politikken til handling og gøre Tønder Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og leve. Takket være de mange ildsjæle og det store frivillige engagement står lokalsamfundene i Tønder Kommune stærkt. Men der sker hele tiden forandringer i samfundet. Dem skal vi i fællesskab møde med nytænkning. Det forudsætter en løbende og god dialog med alle de frivillige i mangfoldigheden af kulturaktører, foreninger, aftenskoler, lokalråd, borgerforeninger og mange flere. Samarbejdet mellem kommunen og alle ildsjælene skal medvirke til, at der hele tiden sker en udvikling, som gør vores kommune til et attraktivt sted at bo og leve. På vegne af Kommunalbestyrelsen Kultur- og Fritidsudvalgsformand Stig Bæk Andersen

Folkeoplysningspolitikken VISIONEN hvor skal vi hen? Vi vil se mennesket vokse ved at tilbyde aktiviteter af høj kvalitet, der skaber livsglæde for alle. MÅLSÆTNINGERNE hvad vil vi opnå? MÅL 1 Folkeoplysningsarbejdet i foreninger og aftenskoler bidrager til visionen for Folkeoplysningsudvalget, og skaber sammenhæng til kommunens politikker. MÅL 2 Folkeoplysningstilbuddene er brede, og henvender sig til alle. MÅL 3 Foreningerne i kommunen samarbejder på tværs af foreningsskel og organisationsformer. MÅL 4 Det er nemt for foreninger og aftenskoler at få hjælp fra kommunen til ansøgninger og opstart.

INDSATSOMRÅDERNE hvordan vil vi opnå det? side 5 MÅL 1 Folkeoplysningsarbejdet i foreninger og aftenskoler bidrager til visionen for Folkeoplysningsudvalget, og skaber sammenhæng til kommunens politikker. Synlighed af folkeoplysningsarbejdet Foreninger og aftenskoler inviteres til at lave oplæg på folkeoplysningsudvalgets møder, så det bliver synligt for udvalget hvem foreningerne er, og på hvilken måde de kan bidrage til Folkeoplysningsudvalgets vision. Foreninger og aftenskoler, som får midler fra kommunen, forpligtes til at skabe synlighed og gennemsigtighed omkring hvad midlerne bruges til. Motivering til frivilligt arbejde Den stærke frivillighedskultur i kommunen, skal vedligeholdes gennem fokus på at inddrage flere borgere i det frivillige arbejde. Fra centralt hold understøttes foreningernes og aftenskolernes arbejde med at motivere borgere til at blive frivillige i bestyrelser og andet foreningsarbejde. Sikring af fremtidens frivillige ledere Den stigende alderskurve på ledere i folkeoplysningsarbejdet brydes gennem en særlig indsats overfor unge mennesker. Der arbejdes på at få de unge mennesker ind som hjælpere i en alder af 10-13 år, ved at tilbyde gode netværksskabende træner- og lederuddannelser. Der foretages en behovsanalyse, som kortlægger det samlede uddannelsesbehov i foreningerne i kommunen. Partnerskabsaftaler På særlige områder, som fx arbejdet med fysisk og psykisk udsatte grupper, kan der laves partnerskabsaftaler mellem kommunen og relevante foreninger og aftenskoler. Partnerskabsaftalerne sker på baggrund af konkrete og afgrænsede opgaver. Mens opgaverne står på, er der en tæt dialog og gensidig forventningsafstemning mellem begge parter.

MÅL 2 Folkeoplysningstilbuddene er brede, og henvender sig til alle. Tilgængelighed for alle Det sikres at alle borgere har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter. Dels ved at arbejde med bredden af tilbuddene, og dels ved at arbejde på muligheden af at tilbyde differentieret kontingent. Øget tilgængelighed forventes at medføre, at et øget antal borgere deltager i de folkeoplysende aktiviteter. Foreningerne kan tilpasse sig lokale forhold Vi understøtter foreninger med hjælp til og viden om organiseringsformer der kan mindske deres ressourcer til det administrative bestyrelsesarbejde, og understøtter dem i at løfte i flok også på tværs af foreninger. Gensidig forventningsafstemning mellem bestyrelser og de frivillige bidrager til at fastholde den frivillige arbejdskraft i foreningerne. Inddragelse af særlige grupper Det sikres at foreninger og aftenskoler har de rette vilkår til at kunne inkludere borgere med specielle behov i fritidslivet. Vi medvirker til at skabe ordninger som fremmer foreningers og aftenskolers handlemuligheder på området. Tilbud til alle aldre Der skal fortsat være fokus på gode vilkår for børn og unge, men med udgangspunkt i den demografiske udvikling i Tønder Kommune arbejdes der for, at der skal være tilbud til alle alder, også dem over 25 år. Det vil give fore ninger og aftenskoler større motivation og muligheder for at igangsætte nye aktiviteter.

side 7 MÅL 3 Foreningerne samarbejder på tværs af foreningsskel og organisationsformer. Økonomiske fordele Foreninger og aftenskoler understøttes i at tænke på økonomiske fordele ved samarbejde. Fra centralt hold sættes der fokus på den fælles pulje, hvor der kan søges om midler til tværgående aktiviteter. Og der rådgives om muligheder for at dele faciliteter. Samarbejde med selvorganiserede grupper De selvorganiserede grupper i kommunen tilbydes hjælp til opstart af hold og brug af ledige faciliteter. Det undersøges løbende om der er mulighed for, at den aktivitet de selvorganiserede grupper udøver, kan indgå som en del af aktivitetsprogrammerne hos de støtteberettigede foreninger og aftenskoler. Oprettelse af erfagrupper Nytænkning og bedre udnyttelse af faciliteter sikres gennem dannelsen af mindre erfagrupper, hvor foreninger, aftenskoler og selvorganiserede grupper kan lære af hinanden. Erfagrupperne har ad hoc karakter, og kan dannes ud fra konkrete problemstillinger og behov. Hvor det er relevant, deltager repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget i erfagrupperne. Udnyttelse af fysiske rammer Udviklingen af de fysiske rammer for foreningslivet sikres ved, at rammerne tilpasses de relevante målgrupper. Der tages hensyn til at målgrupperne - og derfor også de relevante aktiviteter varierer fra by til by og ændrer sig over tid. Gennem bredt samarbejde på tværs af foreninger og aftenskoler, optimeres udnyttelsen af de fysiske rammer. Fælles arrangementer Der arrangeres fælles møder, oplevelser og sociale arrangementer på tværs af de mange foreninger, aftenskoler og selvorganiserede grupper. De fælles arrangementer bruges som et forum til at bringe nye idéer på banen og til at tænke i samarbejdsmuligheder. Helhedstænkning Foreninger og aftenskoler tilbyder aktiviteter ud fra Folkeoplysningslovens intentioner om forpligtende fællesskaber, og supplerer så vidt muligt - de kommercielle og offentlige tilbud. Der tænkes i helheder og samarbejdsmuligheder, i stedet for konkurrence. Ved at der fokuseres på muligheder for at supplere hinanden, vil borgerne opleve en større sammenhæng i de tilbudte aktiviteter. Fælles markedsføring Aktivitetstilbud promoveres gennem fælles markedsføringsindsats. Der skabes øget synlighed for foreninger og aftenskoler på eksisterende hjemmesider og sociale medier. Der laves fælles annoncering, så de små foreninger ikke står alene med annonceudgifterne og så mængderabatter udnyttes bedst muligt. Gennem samarbejde med ungdomsskoler og fritidsklubber laves fælles fremstød overfor de unge mennesker i vores kommune.

side 9 MÅL 4 Det er nemt for foreninger og aftenskoler at få hjælp fra kommunen til ansøgninger og opstart. Mindre papirarbejde Folkeoplysningsudvalget arbejder bredt for mindskelse af bureaukrati. Papirarbejdet ved ansøgninger og opstart af ny forening eller aftenskole holdes på det lavest mulige niveau. Derudover udvikler vi retningslinjer for udfyldelsen af ansøgninger, så papirarbejdet bliver nemmere. Hjælp til tilskudsregler Fra centralt hold laves en pjece der beskriver hvilke muligheder foreninger og aftenskoler har for at søge om midler, fx i udviklingspuljen. Udviklingspuljens størrelse, og retningslinjer for tildeling, fastsættes årligt i forbindelse med budgetfastlæggelse. Vi arrangerer kurser om tilskudsreglerne, og sikrer synligheden af de vejledninger der allerede eksisterer på folkeoplysningsområdets hjemmeside og i fritidsforvaltningen. Brugerindflydelse i Folkeoplysningsudvalget Muligheden for medbestemmelse i Folkeoplysningsudvalget sikres ved, at sammensætningen af repræsentanterne i udvalget afspejler det foreningsliv som der for en hver tid er i kommunen. Foreninger og aftenskoler orienteres om, hvad der foregår i udvalget, og hvem de kan kontakte. Der arbejdes løbende på at sikre synligheden af Folkeoplysningsudvalget, og på at de selvorganiserede grupper og unge mennesker sikres indflydelse i udvalget. Fleksibelt bookingsystem Der arbejdes på at lave et fleksibelt bookingsystem som, udover foreninger og aftenskoler, også giver private borgere mulighed for at booke fritidsfaciliteter. Systemet skal kunne give et samlet overblik over fritidsfaciliteterne i kommunen. Et mere fleksibelt bookingsystem sikrer en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende faciliteter.

Landdistriktspolitikken VISIONEN hvor skal vi hen? Tønder Kommune skal være Danmarks bedste landdistriktskommune! MÅLSÆTNINGERNE hvad vil vi opnå? MÅL 1 Landdistrikterne markedsføres for deres styrker og kvaliteter. MÅL 2 Det er attraktivt at være frivillig. MÅL 3 Aktørerne inden for landdistriktsudvikling har et stærkt og bredt samarbejde.

INDSATSOMRÅDERNE hvordan vil vi opnå det? MÅL 1 Landdistrikterne markedsføres for deres styrker og kvaliteter. Fokus på den gode historie Gennem positiv omtale og gode historier nedbrydes fordomme om at bo på landet. Kvaliteterne ved landlivet synliggøres overfor omverdenen gennem fokuseret markedsføring og ved at borgerne, som personlige ambassadører, spreder det gode budskab. Fælles markedsføring Landdistrikterne markedsføres via sociale medier, kommunens hjemmeside og ved større messer og begivenheder i ind- og udland. Der er flere fælles styrker og kvaliteter ved landdistrikterne, som bl.a. naturen, kulturarven, gode idrætsfaciliteter, en stærk frivillighedskultur og lave leveomkostninger. Både fællestræk og forskelligheder markedsføres i den fælles indsats. Samarbejde med relevante aktører Som en del af landdistriktsudviklingen har vi fokus på samarbejde med relevante aktører. De mulige samarbejdspartnere, som kan hjælpe med at synliggøre landdistrikternes styrker og kvaliteter, gøres til aktive medspillere.

MÅL 2 Det er attraktivt at være frivillig. Fokus på motivationsfaktorer I arbejdet med at tiltrække frivillig arbejdskraft fremhæver vi det der motiverer borgerne til at deltage. Det kommunikeres ud til borgerne at de, ved at deltage i det frivillige arbejde, kan få indflydelse, gøre en forskel, være del af et fællesskab og have det sjovt. Tiltrækning og fastholdelse Vi understøtter lokalrådenes og borgerforeningernes arbejde med at inddrage så mange som muligt i det frivillige arbejde, gennem bl.a. velkomsten af nye tilflyttere og oprettelsen af frivillighedsdatabaser. Fastholdelsen af den frivillige arbejdskraft sikres ved at skabe gode fysiske rammer for foreningerne, og ved at der tilbydes hjælp og rådgivning til ansøgninger. Fordelagtig organisering af lokalråd og foreninger Lokalrådene og borgerforeningerne organiseres på en måde, der sikrer, at de fælles ressourcer udnyttes bedst muligt. En fordelagtig organisering sikrer, at der er færre som trækker på den samme frivillige arbejdskraft i landdistrikterne. Organisationsændringerne foregår på et grundlag af accept, ligeværd og motivation. Èn indgang til Tønder Kommune Det gøres gennemskueligt for de frivillige, hvem de skal kontakte i kommunen med deres henvendelser.

side 15 MÅL 3 Aktørerne inden for landdistriktsudvikling har et stærkt og bredt samarbejde. Videndeling Videndelingen blandt aktørerne baseres på en positiv, åben og løsningsorienteret dialog. For at udbrede muligheder for videndeling mellem kommunens politikere, embedsmænd og lokalråd arrangeres fælles møder og oplevelser. Det er forventningen, at videndelingen fra de fælles møder og oplevelser vil brede sig som ringe i vandet blandt aktørerne inden for landdistriktsudvikling, og inspirere til endnu mere videndeling og samarbejde, efterhånden som de forskellige aktører lærer hinanden at kende. Samarbejde på tværs Der skabes rammer for samarbejde og netværk på tværs af landdistrikterne. Dels gennem oprettelsen af erfagrupper om specifikke emner, hvor medlemmer af lokalrådene kan mødes og drøfte fælles problemstillinger og udviklingsprojekter. Dels gennem oprettelsen af særlige puljer med midler, der er øremærket til projekter på tværs af lokalområder. Inddragelse og information Landdistriktsudvalget informeres om de relevante forhold, der foregår hos myndighederne, og som får konsekvenser for landdistrikterne. Koordination og sammenhæng Vi sikrer sammenhængen mellem de mange projekter og indsatser der foregår i de forskellige landdistrikter. Kommu nen har den koordinerende funktion for opretholdelse af en fælles standard i projekterne og stiller krav om projekternes driftsikkerhed. Landdistriktsudvalget som dynamo Landdistriktsudvalget gøres synlig som en væsentlig aktør i landdistriktsudviklingen. Landdistriktsudvalget sikrer fremdriften i samarbejdet mellem lokalrådene, i udviklingen af hjemmesiderne, i relationen til myndighederne, og de sikre udmøntningen af den økonomiske ramme for udviklingsprojekter og lokalrådenes arbejde.

Kulturpolitikken Hvorfor en kulturpolitik? Kulturpolitikken skal samle og udtrykke ønskerne til fremtiden. Kun fantasien sætter grænser, men en fælles vision sætter kurs og skaber retning og er med til at motivere de mange, der som aktive medborgere skal yde en indsats for at realisere den. Kunst og kultur er uundværlig, har sin egen eksistensberettigelse og er støtteværdig. Krav om, at kunst og kultur skal gøre nytte, bidrage til vækst, tiltrække turister eller lignende er ikke formålet med en kulturpolitik. Det betyder ikke, at kunst og kultur ikke gør nytte, eller at kulturpolitikken ikke kan understøtte og hænge sammen med øvrige kommunale politikker. VISIONEN hvor skal vi hen? Vi vil fremme nysgerrighed, kreativitet, nytænkning og livsglæde blandt kommunens borgere. Vi vil arbejde på, at kommende generationer via daginstitutioner og skoler møder kulturen i al sin mangfoldighed og bidrage til almindelig dannelse. Vi vil stræbe efter en frugtbar balance mellem bredde og dybde i kulturlivet og mellem amatører og professionelle aktører. Vi vil øge borgernes kendskab til og bevidsthed om egnens rige kulturarv og dens aktuelle betydning. Vi vil integrere kunst og kultur i alle dele af kommunens virksomhed. MÅLSÆTNINGERNE hvad vil vi opnå? MÅL 1 Vi vil øge fokus på eksisterende kulturtilbud, motivere til samarbejde mellem de kulturelle aktører og kunstarter samt fremme netværksdannelse mellem de lokale aktører, så kulturelle initiativer får bredere forankring og større gennemslagskraft. MÅL 2 Vi vil støtte kulturelle vækstlag og talenter og dermed stimulere til nye kulturelle initiativer. MÅL 3 Vi vil berige og udvikle de lokale tilbud ved at hente nye kulturelle impulser ind. Det kan ske både via samarbejdet inden for de regionale kulturaftaler og via partnerskaber med andre interessenter, også uden for kunst- og kultursektoren.

INDSATSOMRÅDERNE hvordan vil vi opnå det? side 17 MÅL 1 Vi vil øge fokus på eksisterende kulturtilbud, motivere til sam arbejde mellem de kulturelle aktører og kunstarter samt fremme netværksdannelse mellem de lokale aktø rer, så kulturelle initiativer får bredere forankring og større gennemslagskraft. Vi vil arbejde for, at kulturpolitikken bliver forpligtende, så ord bliver fulgt af handling. Vi vil bruge Kulturelt Forum, der er oprettet som paraplyorganisation for kulturelle foreninger, institutioner, virksomheder og organisationer i kommunen, som rådgivende organ i forbindelse med kulturaftaler og andre sager, der har betydning for udviklingen af det lokale kulturliv. Vi vil motivere til samarbejde mellem Kulturelt Forum og aktører inden for rammerne af Folkeoplysnings- og Landdistriktsudvalget. På den måde vil vi styrke netværk, organisering og koordinering. Vi vil udnytte mindretallets og flertallets fælles dansk/ tyske historie til at udvikle en ekstra dimension i den kulturelle mangfoldighed både lokalt og i kraft af et (lande) grænseoverskridende kultursamarbejde. Vi vil arbejde på at der er ressourcer til at koordinere aktiviteter som f.eks. kulturugen, til at samle og distribuere information til kulturaktørerne og vejlede i at søge midler fra fonde og regionale eller nationale puljer til kulturformål.

MÅL 2 Vi vil støtte kulturelle vækstlag og talenter og dermed stimulere til nye kulturelle initiativer. Vi vil gøre en særlig indsats for at give børn og unge lejlighed til at møde kunst og kultur i mange former ved at støtte kultur af, med og for børn og unge. Vi vil arbejde for at rekruttere og fastholde lokale kompetencer ved at bruge de stedlige kulturinstitutioner, kulturformidlere og kulturarbejdere, der bor eller er beskæftiget i området i forvejen. Vi vil i ord og handling påskønne de mange borgere, der praktiserer aktivt medborgerskab gennem frivilligt arbejde inden for kunst og kultur, og vi vil støtte det sociale fællesskab, der følger med frivilligt kulturarbejde. Det skal være sjovt at være kulturelt aktiv.

MÅL 3 Vi vil berige og udvikle de lokale tilbud ved at hente nye kulturelle impulser ind. Det kan ske både via samarbejdet inden for de regio nale kulturaftaler og via partnerskaber med andre interessenter, også uden for kunst- og kultursektoren. Vi vil gennem Kulturelt Forum arbejde for, at der lokalt er frie midler til rådighed for ansøgninger fra kulturlivet. Vi vil arbejde for en både fysisk og digital infrastruktur, der giver alle borgere reel mulighed for at tage aktivt del i kulturlivet. Vi vil arbejde for, at der i forbindelse med kommunalt byggeri afsættes en procentdel af byggesummen til kunstnerisk udsmykning.

Tønder Kommune Kultur, Fritid og Landdistrikter Jomfrustien 8, 1, 6270 Tønder 7492 9292 www.toender.dk