Pladsskabende operation



Relaterede dokumenter
Patientinformation. Diskusprolaps.

Operation på albue eller underarm

Stivgørende rygoperation

Operation på hænder eller fødder

Patientinformation. Navlebrok. - Hernia umbilicalis. Ambulatoriet

Patientinformation. Brystreduktion.

Patientinformation. Brystløft. - Ptose.

Kikkertoperation af knæ

Patientinformation. Lyskebrok. - Hernie ingvinalis. Ambulatoriet

Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis.

Patientinformation. Nedgroet negl.

Fjernelse af knyst ved storetå

Slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Operation for forhudsforsnævring - Phimosis

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation.

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata

Patientinformation. Brystprotese.

Operation for udstående ører / stritører

Patientinformation. Sterilisation. Ambulatoriet

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom.

Patientinformation. Kuskefingre. - Dupuytren Kontraktur.

Patientinformation. Ganglion. - Seneknude.

Ustabilt kravebensled

Brystfjernelse hos mænd

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - SLAP operation.

Brystrekonstruktion med expanderprotese

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Patientinformation. Rygbedøvelse.

Overrevet styresene i skulder

Kikkertundersøgelse af fodled / ankelled

Patientinformation. Hammertå. - Krumme tæer (Digitus malleus)

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Information om fjernelse af et stykke af endetarmen

Kikkertoperation af knæ

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Operation for gynækomasti. - information til patienter

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Operation for vandbrok og sædbrok

Operation for diskusprolaps i lænden

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Maveplastik. - information til patienter

FYS. efter operation i lænderyggen

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Smertevurdering og smertebehandling

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Indsættelse af kunstigt knæled

Bedøvelse til skulderoperation

Patientinformation. Kuskefingre. - Dupuytren Kontraktur (Behandling med nåle)

Lokalbedøvelse til brokoperation

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation.

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Operation for. nedsynkning af skedens for- eller bagvæg DKC. Dagkirurgisk Center

Operation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok

Patientinformation. Fuld bedøvelse.

Patientinformation. Operation for. nedsynkning af skedens for- eller bagvæg DKC. Dagkirurgisk Center

Stabiliserende operation i nakken

STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Operation i spiserøret (oesophagus)

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Information om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Primær knæledsprotese

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:

Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm)

Om fjernelse af mandler

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg

OPERATION VED HULFOD

Operation for stiv storetå

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Kunstigt hofteled

Anlæggelse af pacemaker

Indsættelse af kunstigt knæled

Operation for stiv storetå

1. Hvad er hammertå? Behandlingsdagen Udskrivelse Komplikationer Hjemme igen Efterbehandling...

Fjernelse af livmoderen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled

OPERATION FOR HAMMERTÆER

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Behandling for hjernesvulst

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om lyskebrok

Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)

Transkript:

Patientinformation Pladsskabende operation - Dekompression www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1

Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om pladsskabende operation. Pjecen informerer dig om, hvad en pladsskabende operation er, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operation, så du kan forberede dig på at blive opereret den planlagte dag. Vær opmærksom på faste- og medicinregler og overhold dem. Disse er forudsætningen for, at du kan blive opereret den planlagte dag. 2

Information om diagnosen og operationen Forsnævring i rygmarvskanalen Hvis du har forsnævring i rygmarvskanalen - har du diagnosen spinalstenose. Diagnosen stilles ved hjælp af MR-scanning. Via scanning får man detaljerede billeder af forandringer i rygmarvskanalen og billeder af de små dele omkring skelettet. Man kan ved hjælp af denne undersøgelse udelukke en svulst og betændelse i lænderyggen. Forsnævring i rygmarvskanalen forekommer som led i aldersforandringer. Denne fører til, at nerverne i rygmarvskanalen får mindre plads og udsættes for tryk (nervekompression). Årsagen til dette er, at brudskiverne mellem hvirvlerne synker sammen, ledbåndene buler ned i kanalen, og der sker en knogle nydannelse rundt om brudskiverne og de små led mellem hvirvlerne. De typiske symptomer er tiltagende problemer fra benene ved gang, som kommer i form af smerter, svaghed og styringsbesvær af benene. Man vil have svært ved at stå og gå, derimod har man normalt ingen eller kun lidt problemer i liggende eller siddende stilling. Det er derfor ikke nok at stå og hvile sig - man må sætte sig ned, fordi nerverne får mere plads, når ryggen er bøjet fremad. Man kan derfor ofte cykle uden problemer. Problemerne kan dog være anderledes end de ovennævnte. Formålet med operationen Formålet med operationen er at udvide rygmarvskanalen og genskabe den plads, som nerverne behøver for at kunne gendannes helt eller delvist. Dette gøres ved at fjerne de slidgigtforandringer eller fortykkelse af ledbånd, som giver pladsproblemer og derved mindskes generne i benene. 3

Helbredet efter operationen En pladsskabende operation kan give gode resultater. Smerter og føleforstyrrelser kan helt eller delvist afhjælpes. Slutresultatet afhænger af, hvor godt nervevævet læges, efter at trykket mod det aftages. Det tager flere måneder eller op til et år, før man når slutresultatet. Det, der er afgørende for at udføre operationen, er hvor svære problemerne er - specielt ned i benene. Ældre patienter kan affinde sig med lettere symptomer uden operation. Chancen for smertefrihed i benene og smertelindring i ryggen ses hos 80 %. Gangfunktionen bliver bedre i ca. 80 % tilfældene. Risiko ved operationen Risiko for komplikationer findes ved alle indgreb - også pladsskabende operationer. Ældre patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme kan især få komplikationer. Sårinfektion forekommer i 1-2 % af tilfældene og mindskes med forebyggende antibiotika. Nerveskade med forbigående eller bestående muskelsvaghed, føleforstyrrelser eller nervesmerter i benet opstår hos 1 %. Nerveskade med forbigående eller bestående føleforstyrrelser i kønsorganer, problemer med at tømme blæren og behov for blærekateter sker i 1 % af tilfældene. Der oftest skyldes blødning i såret og kan kræve akut re-operation. Risiko for at man bliver dårligere i ryggen eller benene efter operationen er ca. 2-4 %. Skade på rygmarvshinden forekommer hos 7 % af de opererede og kræver ofte et døgns sengeleje efter operationen. Denne skade kan føre til udsivning af rygmarvsvæske i 0,5 % og kræver re-operation og efterfølgende sengeleje i 1-3 døgn. Skade på et stort blodkar med alvorlig blødning forekommer i 0,05 %. Risiko for blodprop er 0,1-1 % og mindskes med hurtig mobilisering efter operationen med ben- og fodøvelser ved sengeleje. 4

Før din operation Vær opmærksom på faste- og medicinregler, og læs det udleverede materiale om bedøvelse. Medicin Hold pause med din blodfortyndende medicin - f.eks. Marevan, Magnyl eller Marcoumar - inden operationen. Dette aftales med narkoselægen. Se det skema over din medicin, som du fik udleveret til forundersøgelsen. Tag ikke gigtpræparat som smertestillende - f.eks. Brufen, Ipren eller Arthotec - 5 dage inden operationen. Husk at oplyse os om din vanlige smertestillende medicin. Vi har brug for disse i forbindelse med smertebehandlingen efter operationen. Kost og motion Du bør holde op med at ryge 6 uger inden, så du kan opnå god og hurtig heling. Få sund og nærende kost, især med proteiner. Proteiner findes især i fødevarer som kød, fisk, ost, mælk og æg. Du bør drikke ca. 1,5-2 liter væske dagligt. Undgå alkohol, da det kan have en negativ indflydelse på arrets evne til at hele. Du bør have gang i maven, fordi operation, sengeleje og stærk smertestillende kan være med til at sætte maven i stå. Jo bedre kondition og muskelfunktion du har, jo lettere går genoptræningen Pårørende Sørg for at have nogle pårørende hos dig, når du kommer hjem. I begyndelsen kan du have brug for hjælp til at handle, huslige gøremål og personlig hygiejne. Såfremt du mener at have brug for hjemmehjælp, må du selv prøve at arrangere dette. Du kan have brug for at låne hjælpemidler, f.eks. toiletforhøjer eller bade bænk under indlæggelsen finder du og fysioterapeuten ud af, hvilke hjælpemidler du kan have brug for at låne. Vi bestiller dem, men du skal på forhånd selv få afklaret, hvem der kan hente dem på dit nærmeste sygehus - aftal dette evt. med dine pårørende. Kort tid før operationen Kontakt os 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifler eller bumser i det område, der skal opereres. 5

På din operationsdag På operationsdagen Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres, ind i creme. Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. Medbring evt. badesandaler eller hjemmesko. Når du møder, skal du klæde dig om til hospitalstøj. Du får forebyggende smertestillende. Inden operationen taler du med den læge, der skal operere dig. Operationsområdet bliver vasket af med et desinficerende middel. Efter operationen vil lægen informere om resultatet af din operation, inden du indlægges eller udskrives. Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 60-90 minutter. Dette er dog individuelt. 6

Efter din operation Indlæggelsestiden er som regel 1 dag Dog afhænger din udskrivelse af, hvor omfattende din operation har været. I særlige tilfælde er man indlagt mere end 1 dag. Du må ligge på ryggen eller siden, alt efter hvad der føles bedst, de første par dage efter din operation. En god hvilestilling kan være: Hold dig desuden i ro for at mindske risiko for blødning og hævelse. Din indlæggelse Du vil få hjælp til at komme ud af sengen de første par gange. Du skal op at gå kortere ture og afprøve trapper. Du får instruktion i at bevæge dig så korrekt som muligt, fordi de næste 6-8 uger er vigtigt for, at din ryg kan hele i en god stilling. Du må tage bad så snart, du kan stå eller sidde under bruseren, hvor du får et vandskyende plaster over såret. Du kan udskrives, når du kan klare toiletbesøg, af-, påklædning og selv flytte dig som før indlæggelsen Inden din udskrivelse Du får et skema over, hvordan du skal tage din smertestillende medicin. Du får et aftrapningsskema med hjem, som du skal følge. Du aftaler med personalet, hvordan såret skal behandles, og om du har tråde/clips, der skal fjernes. Vær opmærksom på infektionstegn - rødme, ømhed hævelse - ved såret. Infektion kræver behandling. Yderste plaster kan fjernes på 3.dagen, hvis der ikke er sivning fra såret. Steristips bliver siddende på såret 2-3 uger - er de til den tid ikke selv faldet af - kan du selv fjerne dem. 7

Dit forløb efter udskrivelsen Transport Du kan sidde som passager i en bil, når du skal hjem efter udskrivelsen. Læn sædet lidt tilbage, fordi det giver en god siddestilling, da du ikke bøjer over 90 grader i hofterne. Måske med støtte i lænden af pude. Du kan sidde opret uden at bøje i lænden og uden at læne ryglænet tilbage, hvis sædet er højt. Hold pause undervejs hver ½ time, hvis du skal køre langt. Du bør begrænse kørsel i bil, bus og tog de første 4 uger. Du kan føre bil igen efter 6 uger, når du kan dreje dig og holde øje med trafikken, og når du ikke længere tager smertestillende medicin. Smerter Der kan forekomme smerter, når du er kommet hjem - sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil. Vi anbefaler, at du tager dette sammen med det gigtmiddel, som du får udleveret. Disse tabletter giver en optimal smertebehandling, en bedre sårheling og mindsker irritationen i dit operationssår. Du kan tage Oxynorm eller Oxycontin (et kunstigt morfinmiddel), hvis du ikke er smertefri på ovenstående midler. Se det udleverede skema, som du skal tage din smertestillende medicin efter. Du skal aftrappe den stærke smertemedicin i løbet af den 1 måned - se dit aftrapningsskema. Kost og bevægelser Undgå pludselige bevægelser, kraftige bøjninger, tunge løft og vrid i ryggen. Du må tage bad med steristips på efter 3 dage. Få sund og nærende kost efter operationen. Specielt er det vigtigt, at du får rigeligt med proteiner de første 6 uger efter din operation. Proteiner findes især i fødevarer som kød, fisk, ost, mælk og æg. Du bør ikke ryge 6 uger efter operationen, så du kan opnå god og hurtig heling. Du bør drikke ca. 1,5-2 liter væske dagligt. Undgå alkohol, da det kan have en negativ indflydelse på arrets evne til at hele. Du skal hellere ligge og gå end at sidde og stå. Det betyder, at du skal være mere oppe end at ligge i løbet af en dag. 8

Der kan ikke sættes bestemte grænser for din aktivitet, da aktivitetsniveau afhænger af, hvor aktiv eller inaktiv du har været før operationen i forhold til at dyrke sport eller arbejde. Alt dette har betydning for, hvor hurtigt du når op på dit normale aktivitetsniveau efter operationen. Fælles for alle er dog, at jo stærkere benmuskler man har, jo mere har man at aflaste ryggen med - på denne måde går det hurtigere. På alle niveauer skal du lære at lytte til din krop. Symptomerne på overbelastning er, hvis får du ondt i ryggen, benene eller bliver træt henover lænden og ikke kan finde ro i kroppen. I tilfælde af overbelastning så tænk tilbage på, om du har lavet for meget af noget, og lav om på det. Du kan få flere smerter, hvis du overvurderer dig selv, og du vil blive irriteret over, at helingen går for langsomt. Du kan være træt i lang tid, da din krop er i en ophelingsproces. De første uger vil du kunne mærke sårsmerter. Det er vigtigt, at du holder dig fysisk og psykisk i gang, da det er smertedæmpende. Husk også, at den irriterede nerve stadig kan forårsage bensmerter, og du kan føle dig stiv i ryggen om morgenen. Tråde Såret kan være syet med selvopløsende tråde - er det ikke det - skal de fjernes ved egen læge 12-14 dage efter din operation. At sidde generelt Sid kun ½ time ad gangen de første 6 uger, da trykket i din ryg stiger ved at sidde. Specielt hvis du runder i ryggen, når sædet er lavt og dybt. Sid på en skråkile og med pude i ryggen - og sid gerne lidt højt som f.eks. på en gammeldags otiumstol. Bemærk godt efter, hvornår du bliver træt i lænden, og dernæst skift stilling eller rejs dig op. 9

Computerarbejde Overhold ovennævnte sidderegler og skift stilling ofte. Cykle Du må cykle efter 6 uger. Din balance skal være i orden, og en gammeldags damecykel giver dig bedre mulighed for at holde ryggen ret - hvor vægtbæring på armene aflaster ryggen - end en sporty cykel med lavt styr. Stavgang Du må begynde at gå med stave efter 1 uge. Gåture Gå ture både indenfor og udenfor. Start med at gå f.eks. 100 meter, og øg til 200 meter dagen efter osv.. Gå rankt og afslappet og sving med armene. Gå hellere flere små ture end en alt for lang tur. Læg dig og hvil en gang imellem. Hvor langt du kan gå, afhænger af det aktivitetsniveau, du var på, før du blev opereret. Træne i vand Du må gå i bassin efter 4-5 uger, når såret er helet. Start med at lave forskellige gangøvelser. Undgå buk og vrid i ryggen. Start med rygsvømning, når du begynder at svømme. Sex Der går typisk 2-4 uger, før det kan foregå uden smerter i ryg eller ben. Afprøv hvilke stillinger, der giver dig de mindste ryggener. Huslige aktiviteter Undgå at bøje og vride i ryggen de første 6 uger. Løft max 5 kg. Fordel vægten lige i begge hænder, hvis du skal bære noget. Overhold gode rygvenlige bevægelser, når du laver blidere husligt arbejde, f.eks. skræller kartofler eller dækker bord. Du overbelaster din ryg, hvis du støvsuger, reder seng, ordner dine fødder i længere tid af gangen, bærer på noget uhåndterbart eller vasker gulv - vent med disse i 6-12 uger efter operationen. Havearbejde Du bør vente 3 måneder med f.eks. at grave have og klippe hæk. 10

Aktiviteter du må forsøge at lave efter 3-6 måneder Golf, zumba, jogging og løb. Brug gode løbesko med stødabsorberende såler og løb på blødt underlag. Træner du i et træningscenter, så gør det gerne i et center, hvor der er en fysioterapeut ansat. Vent evt. til du har været til kommunal genoptræning efter 3 måneder. Ridning, kontaktsport, skisport og trampolinspring 6-12 måneder efter din operation Solbadning Vi anbefaler ikke direkte sol på arret det første år. Du kan evt. sætte et plaster over arret. Sygemelding Sygemelding kan variere mellem 6-12 uger og afhænger meget af, hvilket arbejde du har. Øvelser Du skal lave de udleverede øvelser derhjemme 2 dage efter, du er udskrevet. Du kan naturligvis mærke, når du laver øvelserne. Du skal dog helst ikke få stærke og jagende smerter, når du har udført dem. Det er vigtigt, at du får god fornemmelse af og kontrol over dit muskelkorset. Vi sender en genoptræningsplan til din kommune, der informerer om at starte din genoptræning 4-6 uger efter din operation. Hører du ikke fra din kommune 2 uger efter din udskrivelse, så kontakt dem - på det nummer, der står på genoptræningsplanen under kontakt til kommune. Kontrol Du skal til kontrolbesøg 6-8 uger efter din pladsskabende operation ved en sygeplejerske. 11

Friklinikken, Region Syddanmark Agerbølvej 2B, 7323 Give Telefon 7690 8350 Mail: friklinikken@rsyd.dk Henvendelse, hvis der opstår problemer Har du problemer med: Blødning Hævelse Smerter - hvis den anbefalede medicin ikke kan dæmpe dine smerter Infektion - ved rødme, hævelse og varme samt evt. feber skal du henvende dig til egen læge, lægevagten eller skadestuen. Du får udleveret en kopi af din journal, som du skal medbringe. Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at ringe til en sygeplejerske. Ring 7690 8350 mellem kl. 9.00-15.00. Scan koden og besøg vores hjemmeside - her finder du mere information. Friklinikken RSD, rev. april 2013 812943 12