Furesø Boligselskab v/kab Vester Voldgade 17 1552 København V Att. Torben Trampe/Bente Heltberg Hørsholm 29.12.2010 SBMI 15000/CL NOTAT PCB-målinger i relation til Pilotprojekt 3, 4 og 5 i Farum Midtpunkt. Status pr. 29. december 2010 Baggrund Der er gennemført 4 pilotprojekter i relation til PCB-sanering af lejemål i Birkhøjterrasserne. Pilotprojekt 1 omfattede forsøg med bortskæring af fuger og renslibning af beton. Denne teknik viste sig at efterlade kontaminerede betonflader med højere afgasning af PCB end de intakte fuger. Målinger af PCB-fordeling i beton viste, at koncentrationen af PCB aftager eksponentielt med afstanden fra fugen, og at koncentrationer på < 50 mg/kg nås 2,8 cm fra fugerne. Pilotprojekt 2 omfattede forsøg med sanering af fuger ved døre ved gennemskæring af vægge og fjernelse af fuge samt beton langs døråbning. Denne saneringsmetode nedsatte afgasningen betydeligt i forhold til sanering ved bortskæring og afslibning af fuger. Yderligere var PCBkoncentrationen under 50 mg/kg i skærestøvet i Pilotprojekt 2, hvor koncentrationen kunne være over 10.000 mg/kg i slibestøv i Pilotprojekt 1. Pilotprojekt 3 omfattede forsøg med PCB-sanering i stor 1-plans lejlighed (429A) ved fjernelse af PCB-holdige fuger sammen med tilstødende trækarme og beton iflg. metoder afprøvet i Pilotprojekt 2. Der blev således ikke arbejdet direkte i fugematerialet, men beton blev vådskåret i centimeters afstand fra fugerne. Pilotprojekt 3 inkluderede også bortskæring af beton med skråsnit ved hjørner og V-formede snit bag fuger på flad væg. De skrå og V-formede snit er anvendt, hvor der ikke har været mulighed for fjernelse af fuger og beton ved at skære tværs gennem væg (fx ved facader, bagvæg i stue, døre i tykke bærende vægge og fuger på plan væg). 1
Pilotprojekt 4 omfattede supplerende saneringsprocesser i samme lejemål, hvor Pilotprojekt 3 var gennemført. De supplerende indgreb omfattede udtagning af facadeelementer i værelserne og bortskæring med V-snit af gamle fugerester i vægge og lofter med en god margen. Yderligere blev der med V-snit bortskåret gammel fuge under brystninger i værelserne. Disse fugerester har siden facaderenovering for år tilbage været indmuret mellem dæk og brystning. Endvidere blev der bortskåret yderligere beton i bærende væg omkring gangdør, idet væggen blev gennemskåret på tværs i stedet for tidligere skråsnit bag fuger. Pilotprojekt 5 omfattede supplerende saneringsprocesser i samme lejemål, hvor Pilotprojekt 3 og 4 var gennemført. De supplerende tiltag omfattede afslibning og nylakering af gulve. Endvidere blev der i relation til facade i værelse 1 påført silikatproduktet TWO SCI på beton (vægge, loft og dæk) i en afstand på ca. 15 cm fra facade samt ca. 5 cm ind på facadeelementet. Formålet med denne behandling var at vurdere, om relativt høje afgasningsniveauer ved facadeelement kan reduceres med silikatbehandling. Dette undersøges dels ved afgasningsmålinger dels ved måling af PCBkoncentrationer i luft i værelse 1 (med TWO SCI-behandling) i forhold til værelse 2 uden tilsvarende behandling. Resultater af afgasningsmålingerne foreligger p.t. ikke. Pilotprojet 6 omfatter kontrollerede forsøg i kammer i lejlighed 428B, hvor primære PCB-kilder er saneret. Udveksling mellem væg og luft skal studeres som funktion af PCB-koncentration i luft, opvarmning, afrensning og afdækning, samt over en længere periode, så tidsfaktoren også undersøges. Målet er at kunne give et bud på hvordan afgivelsen af PCB fra kontaminerede vægflader kan nedbringes. Der foreligger p.t. kun få resultater fra indledende forsøg i dette pilotprojekt. Målemetode PCB-koncentrationer i luft er målt med adsoptionsrør (OVS rør med XAD-2 adsorbent) koblet til pumpe. Normalt arbejdes med et volumenflow på 1,0 liter/minut. PCB er analyseret på laboratorier under ALS Scandinavia AB. PCB total er beregnet som PCB 6 * 5 for luftprøverne. Alle PCB-koncentrationer i dette notat er opgivet som PCB total. 2
Afgasning af PCB fra fuger, vægge og flader er udført ved anvendelse af afgasningskamre. Disse kan i lejlighederne monteres direkte over flader, som ønskes undersøgt. Et afgasningskammer består af et metalkammer, som er 20 mm højt, 100 mm bredt og 1000 mm langt. Kammerets 4 kanter fæstnes til undersøgelsesfladen med gastæt alu-tape, som monteres omhyggeligt hele vejen rundt, så det sikres, at luftskiftet kun kan ske gennem studser til indtag og afkast i enderne af kamret. Kammerets åbning mod undersøgelsesfladen er på 100*1000 mm, dvs. 0,100 m 2. Ved afkaststudsen monteres adsoptionsrør og pumpe til PCB-opsamling, hvorved koncentration og mængde af PCB i udstrømmende luft kan bestemmes. Luftindtaget er normalt rumluft med kendt PCB-koncentration. Resultater Målinger af PCB i luft i relation til saneringer under Pilotprojekt 3, 4 og 5 i lejemålet 429A Måleresultater fra 429A fremgår af tabel 1 og figur 1. I august-september 2009 var der en gennemsnitlig koncentration på 4180 ng/m 3 (18 målinger) i fraflyttede lejemål (uden fugeafdækning med alutape), hvor 429A var blandt de laveste (1260-2000 ng/m 3 ). Målingerne umiddelbart før sanering i lejlighed 429A viser en overraskende lav PCB-koncentration på 1.000 ng/m 3 i luften (tabel 1). Anden prøve før saneringen er gået tabt. Under saneringen i Pilotprojekt 3 er der målt koncentrationer på 4.600 12.500 ng/m 3 nær områder, hvor der blev skåret beton eller brækket betonstykker med fuge af væggene. En stor del af koncentrationen i luften forventes at udgøres af støv frem for gas under disse processer. Efter sanering og rengøring (Pilotprojekt 3) er der målt koncentrationer på 1.600 3.500 ng/m 3 i rumluften (middelværdi 2340 ng/m 3 ). Dette er ikke et tilfredsstillende lavt niveau, men er dog betydeligt lavere end efter Pilotprojekt 1, hvor koncentrationerne konsekvent var over 3.000 ng/m 3. For den samlede periode fra Pilotprojekt 3 til Pilotprojekt 4 ses ingen tydelig udviklingstendens. Variationerne er sandsynligvis domineret af vejrmæssige svingninger (sol, varme og vind) som påvirker afgasningsrater og luftskifte. 3
Tabel 1. Målinger af koncentrationer af PCB i rumluft i saneringslejemålet 429A. Dato Fase PCB total i luft, ng/m 3 Temp. Værelse 1 Værelse 2 Værelse 3 Værelsesgang Entré Gang ved bryggers Stue C 10.9.2009 Før fugeafdækning 2000 1260 22-25 8.5.2010 Efter 1010 21 fugeafdækning, før Pilotprojket 3 18.5. 2010 Under sanering i Pilotprojekt 3 3450 4550 /12500 (2 arbejdsområder) 18.5.2010 Efter sanering i 3450 1 22.5.2010 Pilotprojekt 3 2630 2130 4 (Støv i luft: 125 ng/m3) 5.6.2010 1920 1800 23 18 6.6.2010 1770 24 19 20.6.2010 3380 1690 22 33 3.7.2010 2650 2600 24-25 46 11.7.2010 3430 2620 27-28 54 16.7.2010 2590 28 59 28.7.2010 2260 26 71 4.8.2010 2020 25 78 11.8.2010 1590 24 85 16.8.2010 Under sanering i 4030 25 90 18.8.2010 Pilotprojekt 4 4880 1860 21-23 91 25.8.2010 Efter sanering i 1650 926 940 21-22 98 2.9.2010 Pilotprojekt 4 1590 1460 1210 950 1130 1090 21 106 11.9.2010 1340 1260 1190 983 992 1120 20-21 116 12.9.2010 1080 21 117 * 13.9.2010 1070 21 118 ** 21.9.2010 1395 1186 1036 699 817 939 19 126 3.10.2010 1334 910 695 689 724 16-19 138 12.10.2010 966 865 802 686 698 703 17-19 147 16.10.2010 1147 19,2 151 21.10.2010 Indre døre forseglet, spalteventiler lukkede, aftræk stoppet. (17-21.okt) 31.10.2010 Døre genåbnet, men aftræk fortsat stoppet (17-31. okt) 1843 1829 1235 1235 533 1059 20,7 156 1565 1452 949 20,1 166 10.11.2010 Efter sanering i 1495 1134 1191 19,8 176 27.11.2010 Pilotprojekt 1295 1350 700 629 19,9 193 4 (normalt luftskifte) 03.12.2010 TWO SCI påført ved 725 787 597 18,4 199 facade i værelse 1 den 2. december 2010 05.12.2010 Værelse 1 og 2 uden 1055 1207 647 19,1 201 luftskifte siden 4. december 2010 13.12.2010 Værelse 1 og 2 uden 1188 1162 514 529 19,3 209 luftskifte siden 4. december 2010 * Lejlighed udluftet med åbne døre og vinduer i 30 min. Vindstille dag uden megen gennemtræk. Luftprøvetagning i perioden 0-15 timer efter udluftning. ** Luftprøvetagning i perioden 26-41 timer efter udluftning. Dag nr. 0 4
Figur 1. PCB-koncentrationer og temperaturer i luft før, under og efter Pilotprojekt 3, 4 og 5 i lejemålet 429A. Blå mærker viser koncentrationer målt i tomt lejemål, røde mærker viser koncentrationer målt under saneringsprocesserne og lilla mærker viser koncentrationer målt i september 2009 (uden for tidsskalaen). Grønne mærker viser rumtemperaturer (middelværdi for de undersøgte rum). Niveauet i 429A efter pilotprojekt 4 ligger i gennemsnit på 1020 ng/m 3, hvilket er betydeligt lavere en middelværdien for perioden mellem Pilotprojekt 3 og 4 (2340 ng/m 3 ). PCB-koncentrationer havde en faldende tendens fra medio juli (omkring dag 50 på figur 1) til medio oktober (omkring dag 155 på figur 1), hvilket temperaturfaldet kan have været medvirkende til. Efter retablering af radiatorer og stabilisering af rumtemperaturen medio oktober er der overordnet ikke registreret faldende koncentrationer. Dog er det positivt, at der i dele af lejligheden (stue/køkken) i den seneste måneder har været koncentrationer på 500-600 ng/m 3, hvor niveauet tidligere har været 700-1100 ng/m 3. Tidsserien er midlertidigt afbrudt af målinger i relation til Pilotprojekt 5. 5
Korrelationen mellem temperatur og PCB-koncentrationer er vist på figur 2. Korrelationskoefficienten på 0,83 indikerer at 83 % af variationerne i luftens PCB-indhold kan forklares ved temperatursvingningerne. Figur 2. Korrelation mellem rumtemperatur og PCB-koncentration i luft i saneringslejemålet 429A (middelværdier for hele lejemålet for hvert måletidspunkt). Data er fra samme periode som figur 1 omfatter. Pilotprojekt 5 Behandling med silikatproduktet TWO SCI omkring saneret facade i værelse 1 er testet ved sammenligning af PCB-koncentrationer i rumluft i værelse 1 og 2 (sidstnævnte uden TWO SCI) efter isolering af lokalerne fra tilstødende rum og afblænding af spalteventiler. Luftprøver fra de aflukkede værelser er suget gennem rør monteret i dørkarme efter hhv. 24 timers og 9 døgns isolering af lokalerne. Tabel 2. 24 timer efter TWO SCIbehandling. Døre og spalteventiler åbne (normalt Værelse 1 med TWO SCI Værelse 2 uden TWO SCI 725 ng/m 3 787 ng/m 3 6
luftskifte). 3 døgn efter TWO SCIbehandlingen og 1 døgn efter aflukning af værelserne (minimeret luftskifte) 11 døgn efter TWO SCIbehandlingen og 9 døgn efter aflukning af værelserne (minimeret luftskifte) 1055 ng/m 3 1207 ng/m 3 1188 ng/m 3 1162 ng/m 3 Ved sammenligning af PCB-koncentrationer i værelser med og uden TWO SCI ses ingen tydelig og gennemgående forskel. Det indikerer, at fladerne omkring facaden enten ikke er af afgørende betydning for PCB-tilførslen til rumluften i værelserne, eller at TWO SCI-behandlingen ikke nedsætter PCB-afgasningen til luften fra de behandlede overflader. Opsporing af kilder ved lufttæt afdækning af spalteventiler, aftrækskanaler og døråbninger mellem lejlighedens rum Minimering af luftskiftet i lejligheden er forsøgt i perioden 17-21. oktober ved afdækning af spalteventiler, aftrækskanaler og døråbninger mellem lejlighedens rum. Efter målinger den 21. oktober er afdækning af døråbninger fjernet, men spalteventiler og aftrækskanaler er fortsat spærret frem til 31.oktober. Luftmålinger den 21. oktober (jf. tabel 1) viser, at isolering af rumluft i boligens værelser giver øgede PCB-koncentrationer i luft i værelser og stue (ca. 50 % forøget) mens koncentrationer i entré er reduceret. Det indikerer, at de største PCB-kilder forekommer i værelser og stue, mens entréen under normale forhold får tilført PCB med luften fra værelser og stue. Lufttransporten vil ved normalt mekanisk aftræk blive trukket ind via spalteventiler i stue og værelser og blive suget ud via aftræksventiler i bryggers og badeværelser. Denne transportvej understøtter muligheden for påvirkning af gangområder og entré fra PCB-kilder i værelser og stue. Aflukningen forstærker således den tendens, der tidligere er set i boligen: PCB-koncentrationer i rumluft er højere i værelser end i gangarealer og stue/køkken. 7
Effekt af ændret luftskifte generelt Luftmålinger den 21. og 31. oktober (jf. tabel 1) viser, at det generelle koncentrationsniveau i lejligheden er øget i perioder med nedsat luftskifte. Således måles 950-1840 ng PCB/m 3 den 21. og 31. oktober, mens niveauet efter retablering af normalt luftskifte er på 510-1500 ng/m 3. Sammenligning af målinger før og efter aflukning af værelserne i forbindelse med Pilotprojekt 5 viser tilsvarende, at PCB-koncentrationer i værelserne stiger (ca. 50 %). Stigningen indikerer, at der er interne kilder i værelserne. Ved målinger den 11-13. september er det undersøgt, om en målepraksis, hvor der luftes ud 24 timer før luftprøven tages vil give andre måleresultater end den normale praksis med ikke at anvende udluftning gennem døre og vinduer før eller under målingerne. Resultaterne viser, at der ikke er forskel på koncentrationer målt før og efter udluftning. Det betyder enten: at der reelt ikke har været øget luftskifte ved at have alle døre og vinduer åbne i 30 minutter (det var en vindstille dag), at kompensationen i form af øget afgasning meget hurtigt bringer koncentrationen i luften op efter en eventuel udluftning, eller at udluftningen har skabt negativt tryk i lejligheden relativt til resten af bygningen, og at luften i lejligheden blot er udskiftet med luft fra andre dele af bygningen, som også har indeholdt PCB. Tidligere målinger fra en sommervarm fraflyttet vinkellejlighed (449D; sommeren 2009) har vist PCB-koncentrationer på 12.800-14.600 ng/m 3 før udluftning og 2.700 ng/m 3 i en 12 timers periode efter udluftning gennem vinduer og døre mod terrassen. Dette eksempel viser stor effekt af udluftning på PCB-koncentrationer i rumluft. I dette tilfælde var den primære PCB-kilde (fugemasse) ikke fjernet eller afdækket. Når der er en konstant nettoafgivelse af PCB fra primære kilder forventes der at være stor effekt af ventilering. I 429A er primære kilder fjernet (pilotprojekt 3 og 4), og koncentrationerne i luften er i udgangspunktet lavere. Samtidig forventes der at være en dynamisk balance mellem PCB i 8
rumluften og i sekundært kontaminerede flader i lejligheden. I denne situation modvirkes enhver ændring i PCB-koncentration i rumluften af øget udveksling med de kontaminerede flader, og effekt af ventilation er begrænset så længe PCB- bufferen i materialerne ikke er udtømt. Målingerne indikerer generelt, at der er en effekt af ventilation på PCB-koncentrationer i rumluft, og at effekten afhænger af PCB-kildernes styrke. Yderligere er der en tidsfaktor i relation til ventilering, som ikke er undersøgt i disse korte forsøg, men som vil blive undersøgt i Pilotprojekt 6. Opsporing af PCB-kilder ud fra koncentrationsgradienter i luft Koncentrationsmålinger i forskellige rum efter Pilotprojekt 4 viser generelt, at de højeste koncentrationer findes i værelse 1 og 2 (de vestligste værelser med fuld facade mod terrasse) og at laveste koncentrationer findes i gangområderne. Det kunne indikere, at værelserne indeholder de største kilder til PCB-belastning af luften. Der arbejdes fortsat på kildeopsporing. Visse resultater foreligger i form af specifikke afgasningsmålinger; se senere afsnit. Luftmålinger til opsporing af PCB-kilder er vist i tabel 3. Tabel 3. Koncentrationsmålinger for PCB i luft på lokaliteter til opsporing af PCB-kilder. Rum PCB-koncentration, ng/m 3 Værelse 1 Central rumluft: 1150 Under gulv: 1100 Værelse 2 Central rumluft: 1060 Under gulv: 910 Bryggers Central rumluft: 689 I installationskanal: 412 Bryggers Central rumluft: 689 Over vådrumskerne: 445 Stue Central rumluft: 724 Yderside af dampspærre i bagvæg: 3610 Stue Central rumluft: 650 Under gulv 50 cm fra bagvæg: 3200 Stue Central rumluft: 630 I åbning mellem stuegulv og bagvæg: 3000 Stue Central rumluft: 950 10 cm fra hjørne mellem bagvæg og efterisoleret betonvæg: 1830 Stue Central rumluft: 950 10 cm fra hjørne mellem bagvæg og vinduesfacade nær dæk: 1200 Luftmålinger under gulve i værelse 1 og 2, i installationskanal i bryggersvæg og i luftrum over vådrumskerne har alle vist lavere koncentrationer end i de tilstødende rum. Det tyder på, at disse lokaliteter ikke er vigtige for PCB-belastningen af lejligheden. 9
Måling i stue på indre og ydre side af ny dampspærre viser, at der er betydeligt højere PCBkoncentration på ydre side af dampspærre. Kilderne er sandsynligvis de sanerede flader på lægteskelet, betonvægge og dæk. Målinger under stuegulv nær bagvæg samt i rumluft nær betondæk og bagvæg viser forhøjede koncentrationer relativt til den centrale rumluft i stuen. Kort tid efter sanering og opsætning af membran viste afgasningsmålinger, at der ikke afgassede PCB gennem membranen udefra og ind i stuen. Nylige målinger på dampspærremembran, efterisoleret betonvæg og betondæk langs bagvæg i stue viser heller ikke afgasning af PCB til rumluften i nævneværdigt omfang. Det indikerer, at forhøjede PCB-koncentrationer i luft nær bagvæg og under gulv ikke kan forklares ved tilførsel af PCB fra selve bagvæggen. Det er uvist, om der er uidentificerede primære PCB-kilder under gulv nær bagvæg i stue eller om sekundær kontaminering kombineret med dårligt luftskifte kan forklare de øgede koncentrationer lokalt i stuen. Det anbefales at undersøge dette nærmere, herunder at undersøge for PCB-indhold i støv samt evt. at fjerne yderligere gulvarealer for inspektion. Afgasningsmålinger Måling af PCB-afgasning i relation til fuger og saneringsflader Afgasningsmålinger er gennemført som evaluering af skæreteknikker ved forskellige fuger. Kontrol af gennemskæring af vægge ved døråbninger er undersøgt i Pilotprojekt 2 og skråsnit og V-snit bag fuge er undersøgt i Pilotprojekt 3 og 4. Resultater er opsummeret i tabel 4. Som udgangspunkt er der tidligere målt afgasning på 36.000 69.000 ng PCB pr. m fuge pr. døgn på eksponerede fuger, mens afdækning med alutape har nedsat afgasningen til omkring 8.000 ng PCB/m/d. Fjernelse af fuger og beton ved gennemskæring af skillevægge (Pilotprojekt 2 og 3) nedsatte effektivt afgasningen til <1.000 ng PCB/m/d ved skæring ca. 5 cm fra tidligere fuger. 10
Tabel 4. Sammenfatning af afgasningsmålinger i relation til saneringsforsøg. Målinger er foretaget med 100 cm lange afgasningskamre (bredde: 10 cm). Indtag til kammer er rumluft og afgasning registreres som PCB-berigelsen i luft målt ved udtaget. Lokalitet Tid relativ til sanering PCB total afgasning: ng pr. Værelse 1, rester af gammel fuge mellem facadeelement og bærende væg meter pr. døgn Før: gamle fugerester fuget over med ny fugemasse 13.000 1 Før: synlig rest af gammel fuge 13.000 1 Efter Pilot 3: 1 dag efter bortskæring af synlig fugerest med V- 10.000 1 snit Efter dybere skæring i Pilot 4, inden udfyldning med mørtel 7.000 1 Efter dybere skæring i Pilot 4 og efter retablering -700 1 Værelse 1, malet vægflade Efter pilot 4 0-300 2 (0-3000 ng/m 2 /d) Værelse 2, rester af Efter Pilot 3: skåret bort med skrå snit ca. 35 mm fra fuge 10.600 1 gammel fuge mellem facadeelement og skillevæg Værelse 1, rester af gammel fuge over facadeelement Efter Pilot 3: Fugen ikke fjernet men forsøgt overdækket med alutape, hvilket er svært på den ujævne flade Efter Pilot 4: Fuge skåret bort og hul udfyldt med mørtel/beton 11.900 57.800 1 1 Værelse 1, gammel fuge Før sanering i Pilot 4 154.000 1 indmuret under brystning i Efter Pilot 4. Fuge skåret bort med skråsnit og hul repareret med 4300 1 værelse 1 mørtel/beton Fuge omkring dobbeltdør Før: afdækket fuge (tape + panel) 8.200 1 til stue Efter Pilot 3: 3 dage efter bortskæring, W-snit 360 1 Alm. fuge omkring dør i Før: eksponeret fugeflade (tidligere undersøgelser) 36.000 69.000 4 skillevæg Før: fuge afdækket med tape 7.900 8.200 2 Efter Pilot 3: Fugemasse afslebet jf. Pilotprojekt 1 93.000 108.000 2 Efter Pilot 3: væg gennemskåret 3 cm fra fuge 1.240 1 Efter Pilot 3: væg gennemskåret 5 cm fra fuge 50-440 2 Dør til værelsesgang (i bærende væg) Vægmaling, værelsesgang Stue, lodret fuge ved stort vindueselement Stue, bagvæg, dampspærre Efter Pilot 3: væg gennemskåret 7 cm fra fuge 180 1 Efter Pilot 3: fuge fjernet med skråsnit 1,5-2,0 cm fra fuge 14.000 1 Efter Pilot 3: fuge fjernet med skråsnit 3,0-3,5 cm fra fuge 2.800 1 Efter Pilot 3: Malet dørfals ved værelsesgang mellem skråsnit 10.000 1 Efter Pilot 3: Dørfals ved værelsesgang efter afslibning af maling mellem skråsnit 16.900 1 Efter Pilot 4: Væg gennemskåret ca. 3 cm fra tidligere dørfals 1.900 1 og fuger Efter Pilot 3: maling langs dørfals skåret 5 cm fra fuge (værelse 160 1 3), 5-15 cm fra oprindelig fuge Efter Pilot 3: Vægmaling i værelsesgang -90-380 2 Efter Pilot 3: skåret bort 25 mm fra fuge -1.100 Efter Pilot 3: stue bagvæg på dampspærre langs facade -1.700 1 Efter Pilot 3: stue bagvæg på dampspærre langs gulv -900 1 Efter Pilot 3: fuldt retableret bagvæg i Birkhøjterrasserne 447A 1.800 1 Efter pilot 4: stue bagvæg på dampspærre nær hjørne th. -1300 1 Efter pilot 4: stue bagvæg, samling mellem dæk og dampspærre 70 1 Antal prøver Fuger placeret på hjørner af bærende vægge (fx dør mellem entré og værelsesgang) er i Pilotprojekt 3 fjernet med skrå snit (ca. 45 ) bag fugen, således at en trekant beton med fugemasse har kunnet 11
brækkes af væggen. Afgasning fra to sådanne snit med forskellig afstand til fuge er undersøgt. Med skæreafstand på omkring 1,5-2,0 cm til fuge måles efterfølgende afgasning på 14.000 ng PCB/m/d og ved afstand på 3,0-3,5 cm til fuge måles omkring 2.800 ng PCB/m/d. I Pilotprojekt 4 er der lavet supplerende sanering af denne døråbning, idet vægge er gennemskåret ca. 3 cm fra den tidligere dørfals. Afgasningen er derved reduceret til 1.900 ng/m/d. I værelser findes rester af gamle fuger langs sider og top af facadeelementer. Disse er de fleste steder overdækket af ny fugemasse, som følgende er blevet kontamineret af den gamle PCB. Afgasningsrater fra disse facade var før saneringen på 12.000-13.000 ng/m/d. Ved sanering i Pilotprojekt 3 er fugerest ved facadeelement fjernet med V-snit bag fugen, og afgasningen blev da 10.000 ng/m/d. Ved yderligere sanering i Pilotprojekt 4 med fjernelse af facadeelement og udførelse af dybere V-snit er afgasningen reduceret til 7.000 ng/m/d inden udfyldning med beton. Afgasning kan ikke detekteres efter udfyldning af skærehullerne med ny beton. Fjernelse af fuge langs øvre kant af facadeelement i værelse i Pilotprojekt 4 resulterede i en kraftigt forøget afgasning: stigning fra 12.000 ng/m/d (fuge med alutape) til 58.000 ng/m/d efter V-skæring og udfyldning af hullet med mørtel/beton. Denne afgasning er uacceptabel, og vil blive undersøgt yderligere. Under brystning under facadeelementer i værelser var der stor afgasning af PCB fra en indmuret fuge: 158.000 ng/m/d. Efter sanering af fugen ved V-skæring i Pilotprojekt 4 er afgasningen reduceret til 4.300 ng/m/d. Der er således opnået en stor reduktion, om end afgasningen fortsat er relativt høj, sammenlignet med sanerede dørfuger. Omgivelserne omkring skæreflader ved facader er svære at rengøre, når der er tale om rå materialeoverflader af træ eller beton. Kontaminering af afgasningsprøver med PCB-holdigt støv kan derfor ikke helt udelukkes. Yderligere vides det ikke i hvor høj grad omgivelserne i forvejen var kontaminerede efter den tidligere facade- og fugeudskiftning. Målinger ved stort vindueselement med havedør i stue viser ingen afgasning langs karme, hvorfra fuger er fjernet. Tvært imod sker der en lille fjernelse af PCB fra luften, sandsynligvis pga. utætheder langs karmen. Prøver af fugemateriale langs vindueselementer i stue i A/D-lejligheder 12
har ikke vist tegn på anvendelse af PCB-holdige materialer. Der er i alt taget 5 fugeprøver fra disse lokaliteter, hvoraf én er fra 429A. Koncentrationerne har været på mellem 0 og 23 mg/kg, hvilket kan tilskrives kontaminering fra rumluften. Det er således sandsynligt, at der til vindueselementer i stuen har været anvendt anden fugemasse end til lette facadeelementer i værelserne (koncentrationer på 33.000-105.000 mg/kg) og til facadeelementer i studielejlighederne (13.000-115.000 mg/kg). Det er således sandsynligt, at sanering omkring de store vindueselementer i stuen er unødvendig i nogle lejlighedstyper. Ved dobbeltdør til stue er fuger saneret ved to parallelle V-formede snit bag fugerne i Pilotprojekt 3. Efterfølgende afgasningen er på kun 360 ng PCB/m/d. Snittene er lagt 2,5-3,0 cm fra fugen, men reelt er der fjernet vægoverflade på ca. 13 cm, idet to V-snit ligger umiddelbart ved siden af hinanden. Afgasning fra bagvæg i stue Bagvæg i stue er ikke fuldt retableret efter saneringen. Der er etableret dampspærre, men ikke indre pladevæg. Målinger langs kanter af membranen 18 dage efter Pilotprojekt 3 viste, at der ikke skete afgasning gennem membranen. Tvært imod var der en lille fjernelse af PCB fra rumluften langs membranen. Tabet var dog ikke signifikant, hvis alle mulige usikkerheder tages i betragtning. Koncentrationer af PCB i luft på begge sider af dampspærre er målt 139 dage efter Pilotprojekt 3, og koncentrationen var betydeligt højere på yderside end på inderside (optalt tidligere). Afgasningsmålinger 150 dage efter retablering af dampspærre i bagvæg viste ingen afgasning af PCB til rumluften, hverken fra selve membranoverfladen eller fra samling mellem dæk og bagvæg. Membranen formodes således fortsat at hindre PCB-udveksling. Afgasningsmåling ved fuldt retableret bagvæg i Birkhøjterrasserne 447A viste en lille afgasning til rumluften 175 dage efter Pilotprojekt 1. Afgasning fra malede vægflader Målinger af afgasning fra malede vægflader i saneringslejemålet viser, at der ikke er signifikant optagelse eller afgivelse ved PCB-koncentrationer i rumluft på omkring 1000-2000 ng/m 3. Den ene af de undersøgte flader er aftørret med acetone. Aftørringen fjernede 2.500 ng PCB/cm 2 (og maling), men påvirkede ikke afgasningen. Der er således ikke grund til at tro, at den mobile pulje af PCB i væggen udgøres af PCB adsorberet til malingoverflade. Det er mere sandsynligt at PCB- 13
puljen i hele malinglaget og muligvis også i spartellag og beton indgår i puljen, som relativt hurtigt udveksler med luften. Pilotprojekt 6 Dette projekt omfatter en række undersøgelser i et kammer i lejlighed 428B. Fuger i dør til kammeret er saneret ved skæring af beton 5 cm fra fuge. Kammeret er uden vinduer eller aftræk. Det er målet at anvende dette kammer til at bestemme afgivelse af PCB fra vægflader som funktion af PCB-koncentrationer i luft, luftskifte (simuleret ved PCB-fjernelse fra luften ved cirkulation gennem kulfiltre), varme, tid og overfladebehandling. Der er bestilt et særligt aktivt kul-filter i Canada, som ikke har kunnet tages i anvendelse endnu. Forundersøgelser er gennemført med industriel cirkulationsrenser med kulfilter. Den anvendte cirkulationsrenser kunne dog ikke komme gennem døren til kammeret, og den blev derfor afprøvet i entreen med åben dør til kammeret. Yderligere var der under afprøvningen forseglet ved dør til stue, og aftrækskanal i badeværelse var stoppet. Koncentration i luft i kammer før luftrensning: 1850 ng PCB/m 3 Koncentration i luft i kammer under luftrensning: 890-900 ng PCB/m 3 (målinger efter hhv. 0-4 timer og 4-8 timer efter start af luftrensning). Koncentration i afkastet fra kulfilter ved laveste flow-hastighed: 390 ng/pcb/m 3. De indledende forsøg viste således, at PCB-koncentration kunne sænkes ved filtrering med kulfilter, selv om PCB-retensionen ikke var meget over 50 % i filtret. Det canadiske kulfilter forventes at have en betydelig bedre ydelse, og ved placering i det sanerede kammer i stedet for i tilstødende entré, vil forsøgsbetingelserne blive bedre. Under det indledende forsøg, hvor PCB-koncentrationen ved luftrensning blev sænket med ca. 50 %, blev PCB-afgasningen målt fra malede vægflader: afgasningen var 8890 ng/m 2 /d i de første 4 timer af forsøget og 7000 ng/m 2 /d i perioden 4-8 timer efter start af luftrensning. Disse værdier indikerer, at der er en signifikant afgasning fra malede vægge når PCBkoncentrationen i luften sænkes. 14
Afgasning fra vægflade behandlet med TWO SCI er også undersøgt under de første 4 timer med luftrensning. Afgasningen var under detektionsgrænsen, hvilket indikerer at TWO SCI effektivt hæmmer diffusion af PCB mellem luft og maling. Den afprøvede industrielle luftrenser kunne ikke køres i døgndrift pga. støjgener for naboerne. Den canadiske luftrenser er støjsvag og vil blive anvendt til længerevarende undersøgelser. Konklusion Koncentrationer i luft efter saneringer i Pilotprojekt 3 og 4 har bragt middelkoncentrationen under 1000 ng/m 3. Temperatursvingninger i lejemålet har imidlertid medvirket til udviklingen. Da radiatorsystemet nu er retableret efter saneringerne, er der ikke registeret faldende PCBkoncentrationer i lejligheden som helhed. I stue/køkken er der imidlertid nået relativ lave koncentrationer på 500-600 ng PCB/m 3. Vurdering af effekter af tiltag på lejlighedsskala er vanskelig i perioder, hvor solopvarmning giver høje temperaturer og ekstra høje afgasningsrater. Optimalt bør man følge forholdene under en fuld årscyklus for at kunne vurdere effekter på lejlighederne. Ud fra de eksisterende data er det dog relativt sandsynligt, at den gennemførte sanering er utilstrækkelig til at sikre koncentrationer under 300 ng/m 3 i rumluften på kort sigt. Niveauet i luft indikerer, at der fortsat er kilder til afgasning i lejemålet. Målinger har vist, at værelser er mere PCB-belastede end øvrige rum. Øget afgasning er målbar omkring facadeelementerne, men afdækning af væg- og facadesamlingerne med silikatproduktet TWO SCI har ikke påvirket koncentrationerne i luft signifikant (Pilotprojekt 5). Fuger ved døre er saneret, så afgasningen kun er ubetydelig. Der arbejdes på at opspore andre skjulte PCB-kilder. Foreløbige resultater tyder på, at installationskanaler, vådrumskerner og hulrum under gulve i værelser ikke indeholder PCB-kilder af betydning. Luften bag dampspærre i bagvæg i stue indeholder mere PCB end rumluften, men der er ikke tegn på, at PCB trænger gennem dampspærrefolien i betydeligt omfang. Derimod er der andre 15
kilder i relation til bageste del af stuen, som kan opretholde forhøjede PCB-koncentrationer lokalt under gulv og ved bagvæg. Blandt de afprøvede metoder er bortskæring af fuge og beton 5 cm fra PCB-kilden den sikreste metode til reduktion af afgasningen. Afgasning fra vægge, gulve og lofter kan være en vigtig kilde til opretholdelse af de nuværende PCB-koncentrationer i luft. Afgasningsdynamik fra væggene undersøges derfor i Pilotprojekt 6. SBMI A/S Laboratoriechef, ph.d. Claus Lundsgaard 16