Er der tegn på skjult ledighed?
|
|
- Tina Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle ledighedsstatistik 1. Denne analyse ser nærmere på forskellen mellem de to statistikker. Siden 28 er AKU-ledigheden steget mere end den registerbaserede ledighed og forskellen mellem de to ledighedsstatistikker udgør i dag 41. mod 25. i 28. Analysen viser, at den stigende forskel mellem den officielle ledighed og AKU-ledigheden i vidt omfang skyldes en stigning i antallet af studerende, der fx søger deltidsbeskæftigelse. Resten af stigningen skyldes, at flere modtagere af andre typer af overførselsindkomster (foruden SU) angiver, at de søger et job. Der findes også en gruppe jobsøgende, der ikke har et offentligt forsørgelsesgrundlag og som potentielt kunne dække over skjult ledighed. Analysen viser imidlertid, at gruppen i dag er på samme niveau som i 28, og at gruppen udgør en relativt mindre del af AKUledigheden end i 28. Dermed finder analysen ikke tegn på stigende skjult ledighed. Gruppen af jobsøgende uden et offentligt forsørgelsesgrundlag udgør i dag ca. hver tiende AKU-ledige. Analysen finder tegn på, at gruppen har en relativt stærk forudgående arbejdsmarkedstilknytning. Gruppen kan fx bestå af personer, der endnu ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, fordi de er i en opsigelsesperiode med løn, men aktivt har påbegyndt deres jobsøgning. Der kan også være tale om personer, der er underlagt karens eller personer, som endnu ikke har registreret sig i jobcenteret. Forskellige ledighedsbegreber Det officielle ledighedsmål er den registerbaserede ledighed. Den registerbaserede ledighed omfatter alle ledige og aktiverede dagpenge- samt kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklare (matchkategori 1). Et alternativt ledighedsbegreb findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU-ledigheden tager ikke afsæt i registeroplysninger, men i en stikprøve, hvor interviewpersonen selv giver oplysninger om jobsøgning og ledighed. I AKU er en person ledig, hvis personen angiver at være uden beskæftigelse, at søge job og at kunne tiltræde inden for 2 uger. Der indgår dermed bl.a. personer i AKU-ledigheden, som modtager overførsler, der ikke er relateret til ledighed, fx efterløn og SU, jf. bilag 1, der beskriver de metodiske forskelle mellem de to ledighedsbegreber. 1 Kriterierne for at blive omfattet af den officielle ledighed (registerbaserede) er, at en person er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp samt er arbejdsmarkedsparat. Økonomisk Analyse September 213 1
2 ØKØNOMISK ANALYSE AKU-ledigheden anvendes til internationale sammenligninger, bl.a. fordi en række lande ikke har registerbaserede ledighedsstatistikker. Man bør imidlertid være opmærksom på AKUstatistikkens begrænsninger, fx er niveauet for AKU-ledigheden ikke fuldt sammenligneligt over tid, jf. boks 1. AKU-ledigheden har i en årrække været højere end den registerbaserede ledighed, og forskellen har i en periode efter krisen været stigende, men er på det seneste indsnævret igen, jf. figur 1. Figur 1 Udviklingen i ledigheden, 1. kvt kvt personer 1. personer AKU-ledighed 2 15 Bruttoledighed Anm.: Sæsonkorrigerede serier. De stiplede linjer markerer databrud i AKU-ledigheden. Bruttoledigheden før 27 er opgjort på baggrund af CRAM, RAM, AMFORA, Bestandsstatistikken og egne beregninger. Efter 27 er bruttoledigheden hentet fra Danmarks Statistik. Bruttoledigheden er målt i fuldtidspersoner, hvorimod AKU-ledigheden er målt i antal personer, uanset om der kun er tale om få timers ledighed (ikke vægtet med ledighedsgraden). Det betyder, at de to ledighedsbegreber ikke er fuldt sammenlignelige, se i øvrigt boks 2. Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger. Forskellen mellem de to ledighedsbegreber toppede i 4. kvartal 211, hvor AKU-ledigheden var knap 7. højere end den registrerede ledighed, jf. figur 2. Med de senest tilgængelige tal for 2. kvartal 213 er denne forskel indsnævret til 41. personer. 2 Økonomisk Analyse September 213
3 Figur 2 Forskellen mellem AKU-ledigheden og ledigheden siden krisen 1. personer 1. personer 8 Forskellen topper (4. kvt. 211) kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 213 Kilde: Danmarks Statistik. Denne analyse belyser forskellen i udviklingen mellem de to ledighedsbegreber siden krisen, herunder om der har været tegn på stigende skjult ledighed, det vil sige, om forskellen mellem det registerbaserede ledighedsbegreb og AKU-ledigheden dækker over, at der efter krisen er kommet flere (reelt) ledige, som den registerbaserede ledighedsstatistik ikke fanger. Boks 1 Niveauet for AKU-ledigheden er ikke sammenligneligt over tid Danmarks Statistik offentliggør tal for AKU-ledigheden fra 1996 og frem. Der er siden 1996 flere større databrud i AKU-statistikken (23 og 27). Databruddene betyder, at det ikke er muligt at sammenligne niveauet for ledigheden på tværs af årene 22/23 og 26/27. Desuden skal man være varsom med sammenligninger af niveauet for ledigheden i længere tidsperioder. Fra 27 og frem er dataserien intakt. Databruddene skyldes, at metode og datagrundlag er ændret væsentligt over perioden, bl.a. er stikprøven blevet udvidet, spørgeskemaet er ændret, og opregningsmetoden justeret. Kilde: Danmarks Statistik. Hvad skyldes den stigende forskel mellem ledighedsbegreberne? Den stigende forskel mellem AKU-ledigheden og den registerbaserede ledighed kan i vidt omfang forklares ved en stigning i antallet af studerende og øvrige AKU-ledige, som ifølge registeroplysninger modtager anden offentlig forsørgelse. AKU-ledigheden kan overordnet opdeles i 3 kategorier: For det første AKU-ledige, der modtager dagpenge og kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate) inkl. aktiverede. Gruppen er langt den største og svarer i udgangspunktet til de registerbaserede bruttoledige, som svarer, at de søger og kan tiltræde et job 2. For det andet studerende, der opfylder ledighedskriterierne i AKU og for det tredje øvrige AKU-ledige (residual), jf. figur 3. 2 En række metodiske forskelle betyder, at begreberne alligevel ikke er fuldt sammenlignelige. Se boks 2. Økonomisk Analyse September 213 3
4 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 3 Udviklingen i AKU-ledigheden på underkategorier, 1. kvt kvt personer 1. personer Øvrige AKU-ledige Studerende Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate), jf. AKU Anm.: Egen sæsonkorrektion. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate) er inkl. aktiverede. Kilde: Danmarks Statistik. Siden 2. kvartal 28 er AKU-ledigheden steget med omkring 13., mens den registerbaserede ledighed kun er steget med ca Stigningen i AKU-ledigheden fordeler sig på hhv. 66. flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate), 18. studerende og 2. øvrige AKU-ledige. En nærmere analyse 3 af gruppen af øvrige AKU-ledige viser, at hele stigningen fra 28 til 212 kan tilskrives, at der er blevet flere AKU-ledige med offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det vil sige, at der i dag ikke er flere øvrige AKU-ledige uden et offentligt forsørgelsesgrundlag end i 2. kvartal 28, hvor ledigheden var på sit laveste. 3 En sammenkøring af AKU med DREAM-registeret. 4 Økonomisk Analyse September 213
5 Figur 4 Bruttoledige og AKU-ledige, ændring fra 2. kvt kvt personer 1. personer Øvrige AKU-ledige m. offentlig forsørgelse (2.) Studerende i AKU (18.) Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate) i AKU (66.) Ledige i AKU Bruttoledige Anm.: De ledige i AKU er fordelt efter selvrapporteret status. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Egne beregninger på baggrund af sammenkøring af AKU og DREAM. Hvis der ses bort fra studerende og øvrige AKU-ledige, som modtog anden offentlig forsørgelse, steg AKU-ledigheden kun med 66. personer, hvilket er noget mindre end stigningen i den registerbaserede ledighed. Forskellen skyldes blandt andet, at der i takt med at ledigheden er steget, er kommet flere registerledige, som ikke opfylder kriterierne for at være AKU-ledig. Enten fordi de ikke ønsker et job, ikke aktivt søger job eller ikke kan tiltræde et job inden for 2 uger (dvs. ikke reelt står til rådighed). Det skyldes også, at der er flere registerledige, som angiver, når de interviewes til AKU-undersøgelsen, at have beskæftigelse (af få eller flere timers varighed). De registreres derfor ikke som ledige i AKU, selvom de er delvist ledige. Hvis man korrigerer stigningen i bruttoledigheden siden 2. kvartal 28 for den del, der ikke vil blive medregnet i AKU-ledigheden pga. manglende rådighed, er der tale om en stigning på 66., hvilket svarer til stigningen i AKU-ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 1. Der er dog også andre metodemæssige forskelle, jf. boks 2. Tabel 1 Stigning i den registerbaserede bruttoledighed, 2.kvt kvt. 213 Stigning i bruttoledighed heraf stigning i antallet af bruttoledige, der angiver ikke at stå til rådighed for et job 7. - heraf stigning i antallet af bruttoledige, der angiver at have delvis beskæftigelse 14. Korrigeret stigning i bruttoledighed (tilnærmet AKU-ledighed) 66. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Økonomisk Analyse September 213 5
6 ØKØNOMISK ANALYSE De følgende afsnit ser nærmere på de AKU-ledige, der ifølge Arbejdskraftundersøgelsen hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate), dvs. AKU-ledige studerende, øvrige AKU-ledige med en anden offentlig forsørgelse (registeroplysninger) og AKU-ledige uden offentlig forsørgelse. Boks 2 Sammenhæng mellem den registerbaserede ledighed og dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (inkl. aktiverede) i AKU Den registerbaserede ledighed omfatter ledige og aktiverede dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og bør derfor principielt være omtrent lig gruppen af ledige i AKU, der modtager dagpenge- og kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate) inkl. aktiverede. Det skal bl.a. ses i lyset af, at AKU på dette område anvender registeroplysninger (RAM). Når de to grupper alligevel hverken i størrelse eller udvikling er helt ens, skyldes det en række metodiske forskelle, herunder at: - Ledige er vægtet med deres ledighedsgrad i den registerbaserede ledighed, hvorimod man i AKU kun er ledig, hvis man ikke er delvist beskæftiget. - Der indgår grupper i den registerbaserede ledighed, der ikke opfylder kriterierne for at være AKU-ledig, fx hvis de ikke aktivt søger job, ikke kan tiltræde et job inden for to uger eller har en eller flere timers beskæftigelse. Denne gruppe har de seneste år nogenlunde stabilt udgjort omkring fire ud af ti registerbaserede ledige (egne beregninger på baggrund af AKU). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere studerende ønsker et job En stor del af stigningen i AKU-ledigheden skyldes, at der er kommet flere studerende, der søger job og ikke umiddelbart kan finde et, jf. figur 5. Det afspejler den betydelige vækst i optaget på de videregående uddannelser de senere år. Der er dog også sket en vækst i andelen af studerende, der er jobsøgende fra ca. 4 pct. på toppen af højkonjunkturen til omtrent 6 pct. i dag. 6 Økonomisk Analyse September 213
7 Figur 5 AKU-ledigheden for studerende, 1. kvt kvt personer Antal studerende i AKU Pct. af studerende Ledige i procent af alle studerende (h. akse) Anm.: Opgørelsen viser antallet af studerende i AKU og andelen af samtlige studerende, der angiver, at de ønsker, søger og kan tiltræde et job. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU. For studerende har ledigheden en anden karakter end for fuldtidsledige, bl.a. fordi den primære aktivitet er studiet, og studerende vil typisk have et forsørgelsesgrundlag i form af SU, ligesom gruppen typisk kun efterspørger beskæftigelse relativt få timer om ugen. Gruppen inkluderer også årige jobsøgende studerende, der fortrinsvis er fritidsjobsøgende skoleog gymnasieelever. Øvrige AKU-ledige med offentlig forsørgelse En registersammenkøring gør det muligt at se nærmere på øvrige AKU-lediges forsørgelsesgrundlag mv. Analysen viser, at hele stigningen i gruppen af øvrige AKU-ledige skyldes, at der er blevet flere øvrige AKU-ledige med et offentligt forsørgelsesgrundlag ifølge ydelsesregisteret DREAM. Der er blevet 2. flere i gruppen siden 2. kvt. 28. En stor del af stigningen kan henføres til en stigning i antallet af modtagere af efterløn, førtidspension, ledighedsydelse mv. Disse personer optræder som AKU-ledige, fordi de ikke har beskæftigelse, men angiver, at de søger job og kan tiltræde inden for 2 uger. Fælles for gruppen er dog, at de modtager ydelser, der ikke er relateret til ordinær ledighed. Denne gruppe står for 46 pct. af stigningen i gruppen af øvrige AKU-ledige med offentlig forsørgelse, jf. tabel 2. Der er ligeledes sket en stigning i gruppen af øvrige AKU-ledige, der modtager dagpenge og kontanthjælp. Gruppen består primært af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer, der er ferieledige eller kun delvist ledige. Ferieledige står ikke til rådighed i forbindelse med ferie og betragtes derfor ikke som ledige i den registerbaserede ledighedsstatistik, ligesom det er tilfældet for ikke-arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere. Gruppen står for 39 pct. af stigningen i gruppen af øvrige AKU-ledige. Økonomisk Analyse September 213 7
8 ØKØNOMISK ANALYSE Tabel 2 Stigning i øvrige AKU-ledige med offentlig forsørgelse, fordelt efter forsørgelse (28-212) Andel af stigning Efterløn, førtidspension, barsels- og sygedagpenge, ledighedsydelse mv.* Ferieledighed, delvist ledige, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate) >1.** 3.** 15 I alt Anm.: Stigningen i øvrige AKU-ledige fordelt efter forsørgelsestype er beregnet på årsbasis (28 og 212) for at sikre et tilstrækkeligt stort beregningsgrundlag. * Gruppen består af følgende typer offentlig forsørgelse: efterløn, førtidspension, barsels- og sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksydelse, revalidering, forrevalidering, fleksjob, SU, voksenlærling og orlov (sabbat og børnepasning). **Tallene er forbundet med stor usikkerhed. Kilde: Egne beregninger på baggrund af sammenkøring af AKU og DREAM. En mindre del af stigningen i gruppen af øvrige AKU-ledige med offentlig forsørgelse kan i DREAM-registeret henføres til personer, der modtager dagpenge- og kontanthjælp, hvor der umiddelbart er tale om ordinær ledighed. Der er tale om en mindre gruppe, der i AKUsammenhæng er så lille, at der er betydelig usikkerhed vedr. tallene. Principielt burde gruppen ikke kunne findes i gruppen af øvrige AKU-ledige, men der kan være mindre forskelle i de forskellige dataregistre, der ligger til grund for hhv. AKU-ledigheden og ydelserne i DREAM, herunder i revisioner og perioder. Er der tegn på skjult ledighed? Gruppen af øvrige AKU-ledige, som ifølge DREAM-registeret ikke modtager offentlig forsørgelse, er i dag på niveau med 28, og størrelsesmæssigt giver udviklingen i gruppen derfor ikke grundlag for at konkludere, at der har været tale om stigende skjult ledighed. Gruppen udgør nu kun ca. 12 pct. af de AKU-ledige mod 27 pct. i 28. Øvrige AKU-ledige uden offentlig forsørgelse er dermed steget relativt mindre end andre grupper, hvilket bekræfter, at der ikke er tegn på stigende skjult ledighed, jf. tabel 2. 8 Økonomisk Analyse September 213
9 Tabel 3 Fordeling AKU-ledigheden 2. kvt kvt kvt kvt. 213 Antal Pct. af AKU-ledige Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate) inkl. aktiverede Studerende Øvrige AKU-ledige med off. forsørgelse Øvrige AKU-ledige uden off. forsørgelse I alt Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og DREAM. Gruppen af øvrige AKU-ledige uden et offentligt forsørgelsesgrundlag kan fx være personer, som er underlagt karens pga. selvforskyldt ledighed eller personer, som er i en opsigelsesperiode med løn og derfor endnu ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, men som aktivt er påbegyndt jobsøgning. Det kan også være personer, der har opbrugt retten til dagpenge og ikke er berettiget til kontanthjælp pga. formue- eller ægtefælleindkomst. Der kan også være personer, der ved kortvarig ledighed i forbindelse med et jobskifte aktivt vælger ikke at modtage dagpenge eller kontanthjælp. Ser man på karakteristika for gruppen uden offentlig forsørgelse, viser det sig, at 7 pct. allerede har fundet arbejde, og skal starte inden for 3 måneder, mens hver femte efter 4 uger igen har et offentligt registreret forsørgelsesgrundlag. Knap halvdelen af gruppen er dagpengeforsikrede, hvilket betyder, at de potentielt kan blive berettiget til dagpenge. Kun ca. 14 pct. er ikke-forsikrede samgifte og derfor muligvis ikke berettiget til kontanthjælp som følge af ægtefælles indkomst, jf. tabel 4. Tabel 4 Karakteristika for øvrige AKU-ledige, der ikke modtager offentlig forsørgelse i følge DREAM, 212 Pct. Har fundet arbejde, som begyndes inden for 3 måneder 7 A-dagpengesikrede, men ikke berettiget til dagpenge 42 Ikke forsikrede samgifte 14 Overførselsmodtagere 4 uger efter 2 Anm.: Karakteristikken for øvrige AKU-ledige, der ikke modtager offentlig forsørgelse, er lavet på seneste tilgængelige hele år for at sikre et tilstrækkeligt stort beregningsgrundlag. Kilde: Egne beregninger på baggrund af sammenkøring af AKU, DREAM og Lovmodellen. Økonomisk Analyse September 213 9
10 ØKØNOMISK ANALYSE Kobles gruppens selvrapporterede oplysninger med DREAM-registerets beskæftigelsesoplysninger, viser det sig, at gruppen på nogle områder har haft en stærkere arbejdsmarkedstilknytning det foregående år end den resterende gruppe af ledige 4. Ca. 2 pct. har haft beskæftigelse i samtlige af de foregående 12 måneder før interviewugen, jf. figur 6. Til sammenligning har kun godt 5 pct. af gruppen blandt de resterende ledige haft beskæftigelse i samtlige måneder det seneste år. En forholdsvis stor del af gruppen har dermed en meget kort ledighedsanciennitet, der kunne tyde på, at de står uden offentlig forsørgelse, fordi de fx ikke har nået at melde sig til et jobcenter eller fortsat har løn i forbindelse med en opsigelsesperiode og derfor endnu ikke er berettiget til offentlig forsørgelse. Figur 6 Beskæftigelsesomfang det seneste år blandt øvrige AKU-ledige uden offentlig forsørgelse og andre ledige, 212 Procent Ingen beskæftigelse 1-6 måneder 7-11 måneder 12 måneder Procent Andre ledige i AKU Øvrige AKU-ledige, der i DREAM ikke modtager en ydelse Anm.: Gruppen af andre ledige i AKU omfatter dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate) samt øvrige AKU-ledige, der ifølge DREAM modtager offentlig forsørgelse. Studerende i AKU indgår ikke i gruppen. Beskæftigelsesoplysningerne fra DREAM er baseret på arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af sammenkøring af AKU og DREAM. Til trods for at en mindre gruppe blandt de AKU-ledige ikke umiddelbart har et offentligt forsørgelsesgrundlag, skal det bemærkes, at alle har et forsørgelsesgrundlag. Ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke kan forsørges af formue eller ægtefælle er således berettiget til offentlig forsørgelse. 4 Se anmærkning til figur 6 for en definition af gruppen af andre ledige i AKU. 1 Økonomisk Analyse September 213
11 Bilag 1 Ledighedsdefinitioner Den registerbaserede bruttoledighed: Er en månedlig totaltælling baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Bruttoledigheden omfatter nettoledige, samt jobklare aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud, i alderen år omregnet til fuldtidspersoner. AKU-ledighed: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en kvartalsvis, stikprøvebaseret statistik (22. interview pr. kvartal), der opgør befolkningens arbejdsmarkedstilknytning efter ledighedskriterierne fastlagt af den internationale arbejdsmarkedsorganisation (ILO). Det betyder, at en person er ledig, når følgende tre kriterier er opfyldt: 1. Personen er helt uden arbejde 2. Personen er aktivt jobsøgende 3. Personen kan påtage sig et arbejde Der er et stort overlap mellem de to ledighedsbegreber, men der er også være ledige, som kun optræder i enten den registerbaserede bruttoledighed eller AKU-ledigheden, jf. figur x. Figur x. AKU-ledige, men ikke registerbaserede ledige Registerbaserede bruttoledige og AKU-ledige Registerbaserede ledige, men ikke AKU-ledige Fællesmængden mellem de to ledighedsbegreber er steget fra ca. 4 pct. i 1. kvt. 27 til 63 pct. i 2. kvt Det større sammenfald mellem de to ledighedsbegreber skyldes bl.a., at flere registerbaserede ledige lever op til ILO s ledighedsdefinition. Det har samtidig betydet, at AKU-ledigheden er steget relativt til registerledigheden, hvilket også bidrager til at forklare, at forskellen i ledighedsniveauerne i hhv. AKU og den registerbaserede ledighed er steget siden 27. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Analyse September
Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs mereNyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereNye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,
Læs mereOversete ledige øger jobkøen med op imod personer
Oversete ledige øger jobkøen med op imod. personer Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse er der væsentligt flere ledige, end man kan se i de offentlige registre over personer, der modtager
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked Maj 2012 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik,
Læs mereAnalyser af langtidsledigheden
Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereFald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob
Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk
Læs mere62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden
62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereLedige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede
7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereResultatrevision 2009
Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereB) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene.
Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 20.5.2015 Benchmarking mål for beskæftigelsesområdet 2016 Til de overordnede strategiske mål, som er formuleret i notat tilknyttet dagsorden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereAMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereResultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt
Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune
213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereVejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen
NOTAT Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen 27. februar 2008 J.nr. 04-000-82 2./rgr Vejledningens indhold Dette notat er en vejledning i, hvordan udarbejdelsen af resultatrevisionen gribes
Læs mereResultatrevision 2013. Jobcenter Egedal
Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.
Læs mereOverordnet billede af unge på offentlig forsørgelse
3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen
Læs mereAf Anders Borup Christensen Cheføkonom i Dansk Arbejddsgiverforening
ANALYSE Arbejdsgivere: Alt for mange ledige er ikke villige til at tage job Fredag den 1. juni 2018 Omkring en femtedel af de ledige står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, konkluderer Dansk
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereNy rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereRESULTATSTATUS - SEPTEMBER 2013
Side 1 Mini-læsevejledning til Resultatstatus: Denne statusrapport viser udviklingen i en række nøgletal på beskæftigelsesområdet. Hvert nøgletal er ledsaget af en farveboks, der indikerer, med hvilken
Læs mere/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014
/ Analyse og ledelsesinformation Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereKVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008
KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs
Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereAnalyse 30. november 2014
. november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereResultatoversigten. 1. Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.
Læs mereLÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-
8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereLEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR
LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereArbejdsmarkedet i Lemvig Kommune
12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mere