Medievaner 2016 Koda
Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 12-64 år. Der er udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder disse krav i YouGov Panelet. Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. I alt er der gennemført 1241 interview, hvoraf 1028 hører musik ind i mellem Vejning af data Data er vejet på dimensionerne køn, alder og region på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentlig gørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov have pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse. Formålet hermed er alene at sikre, at vi analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i marts 2016 i alt gennemført 1028 CAWI-interview med danskere i alderen 12-64 år som hører musik ind i mellem. 2
Statistisk usikkerhed Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikre I kan være på et givent resultat. Der er brugt et konfidensinterval på 95% (svarene er 95% sikre). Stikprøvestørrelse (antal svar) Procent 100 200 300 400 500 600 700 1000 1400 1800 2200 5 eller 95% 4.3 3.0 2.5 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4 1.1 1.0 0.9 10 eller 90% 5.9 4.2 3.4 2.9 2.6 2.4 2.2 1.9 1.6 1.4 1.3 15 eller 85% 7.0 4.9 4.0 3.5 3.1 2.9 2.7 2.2 1.9 1.6 1.5 20 eller 80% 7.8 5.5 4.5 3.9 3.5 3.2 3.0 2.5 2.1 1.8 1.7 25 eller 75% 8.5 6.0 4.9 4.2 3.8 3.5 3.2 2.7 2.3 2.0 1.8 30 eller 70% 8.9 6.4 5.2 4.5 4.0 3.7 3.4 2.8 2.4 2.1 1.9 35 eller 65% 9.3 6.6 5.4 4.7 4.2 3.8 3.5 3.0 2.5 2.2 2.0 40 eller 9.6 6.8 5.5 4.8 4.3 3.9 3.6 3.0 2.6 2.3 2.0 45 eller 55% 9.8 6.9 5.6 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 9.8 6.9 5.7 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 Eksempel på læsning af tabellen: Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af 1.000 adspurgte borgere i en given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes hjemmeside. Hvor sikkert svaret er, finder man ud af ved først at finde procentsatsen i tabellens venstre række og vælge linjen, dvs. i dette tilfælde rækken, hvor 75% indgår. Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder i dette tilfælde stikprøvestørrelsen på de 1.000 svar. Tallet, som i denne kolonne er 2,7, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen for procentsatsen på 75% er plus/minus 2,7. Det betyder, at den reelle andel af de 1.000 respondenter, der har besøgt hjemmesiden, ikke er præcis 75%, men kan svinge 2,7% til hver side. Således befinder den reelle andel af de 1.000 borgere, der har besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72,3% og 77,7% (dvs. 75% plus/minus 2,7%). Det er med 95% s sikkerhed, fordi konfidensintervallet er 95%. 3
Fremstilling og tolkning af data Grafisk fremstilling af resultater Graferne i rapporten afbilder hovedresultatet for det givne spørgsmål og afbilder på totalniveau, hvad personerne i målgruppen har svaret i undersøgelsen. Tabelsættet Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. Statistiske tests til afdækning af signifikante afvigelser Chi2-test og T-test For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi2-test og T-test: Chi2-test: Chi2-testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis farven grøn eller rød. Hvis grøn er vist i tabellerne, er resultatet signifikant højere end totalen. Hvis rød er vist i tabellerne, er resultatet signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95 %. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. 4
Analysespørgsmål 2016 Fokusområder vist med udvikling fra tidligere år 5
6 TV-abonnementer og streaming udvikling
Flere og flere abonnerer på film- og tv-serie tjenester Sp.A Abonnerer du eller din husstand på en eller flere af følgende film- eller tv-serie tjenester? 100% 90% 80% 70% 10% 0% 48% 38% 31% 17% 15% 15% 12% 9% 9% 6% 7% 3% 2% 4% 4% 2% 1% 1% 1% Netflix ViaPlay TV2Play HBO YouBio Min bio Dplay (kun med i 2016) Eurosport Player (kun med i 2016) 36% 55% 48% Dansk Ingen af disse Filmskat (kun med i 2016) 2% 2% 1% Ved ikke 2016 (n=1241) 2015 (n=1188) 2014 (n=1172) Især brugen af Netflix, TV2Play og HBO er steget markant siden 2015 7
Flere end tidligere har ikke en kabel-tv-pakke Sp.E Har du inden for de sidste 12 måneder opsagt eller reduceret dit abonnement på en kabel-tv-pakke? 100% 90% 80% 70% 58% 62% 10% 6% 5% 14% 14% 16% 13% 7% 6% 0% Ja, i min husstand har vi opsagt hele vores kabel-tvpakke inden for de sidste 12 måneder Ja, i min husstand har vi reduceret antallet af kanaler i vores kabel-tv-pakke inden for de sidste 12 måneder Nej, i min husstand har vi samme kabel-tv-pakke som for 12 måneder siden I min husstand har jeg ikke adgang til en kabel-tv-pakke, og det havde jeg heller ikke for 12 måneder siden Ved ikke 2016 (n=1241) 2015 (n=1188) Størstedelen af respondenterne angiver, at de har samme kabel-tv-pakke som for 12 måneder siden. Der er dog sket et fald, således at 58% i 2016 angiver, at deres kabel-tv-pakke er uændret, hvor den tilsvarende andel i 2015 var 62%. Derudover er der sket en stigning i andelen, der ikke har adgang til en kabel-tv-pakke og heller ikke havde det for 12 måneder siden. Denne andel er steget fra 13% i 2015 til 16% i 2016. 8
Flere vælger selv kanaler Sp.G Har du selv sammensat de kanaler din husstand har i sin nuværende kabel-tv-pakke? Base: Har kabel-tv 100% 90% 80% 70% 64% 67% 10% 0% 9% 6% Ja, vi har selv valgt hver enkelt kanal i vores husstands kabeltv-pakke Nej, vi har abonnement på en kabel-tv-pakke vores udbyder har sammensat for os. Vi har dog selv valgt størrelsen på pakken 16% 19% Nej, vores grundejerforening, andelsboligforening eller lignende har bestemt hvilken pakke vi i dag er abonnenter på 4% Andet 2% 7% 6% Ved ikke 2016 (n=971) 2015 (n=970) Flere end tidligere har benyttet sig af muligheden for at vælge hver enkelt kanal i husstandens kabel-tv-pakke (9% i 2016 mod 6% i 2015). 9
Færre har opsagt/reduceret TV-abonnement for at spare penge Sp.F Hvorfor har din husstand opsagt eller reduceret sit abonnement på kabel-tv inden for de sidste 12 måneder? Base: Har opsagt eller reduceret abonnement på kabel-tv inde for de seneste 12 måneder 100% 90% 80% 70% 58% 73% 39% 10% 0% For at spare penge Fordi streaming-tjenester som eksempelvis Netflix eller HBO tilbyder vores husstand indhold, der kan erstatte de tvkanaler, der er valgt fra 14% 16% 12% Fordi vi gerne vil bruge mindre tid på at se tv Fordi jeg kan se DR TV online eller via egen antenne (ikke stillet i 2015) Andet 13% 2% 1% Ved ikke 2016 (n=245) 2015 (n=221) Den hyppigst nævnte årsag til at opsige eller reducere sit abonnement er at spare penge. 58% har i 2016 angivet, at motivet var at spare, mens det i 2015 var 73%. Bemærk dog, at der i 2016 er tilføjet en ekstra svarmulighed: Fordi jeg kan se DR TV online eller via egen antenne, hvilket kan have påvirket fordelingen af svar. 10
11 Musikstreaming - forbrug udvikling 2012-2016
Daglig musikstreaming er fortsat stigende Sc.2 Hvor ofte streamer du musik? At streame musik vil sige at høre musik fra en internetbaseret tjeneste, hvor man ikke behøver at downloade musikken, men hører den direkte fra internettet. 10% 42% 23% 19% 14% 38% 34% 32% 31% 25% 27% 26% 17% 18% 19% 19% 17% 28% 22% 21% 19% 2% 3% 2% 1% 2% 0% 2016 (n=1028) 2015 (n=1038) 2014 (n=1040) 2013 (n=1014) 2012 (n=1014) Dagligt/næsten dagligt (NET) Ugentligt (NET) Sjældnere end ugentligt (NET) Aldrig Ved ikke Flere og flere streamer dagligt/ næsten dagligt, hvorimod andelen af dem, der aldrig streamer er støt faldende. 12
Halvdelen af dem, der streamer streamer dagligt Hvor ofte streamer de, som nogensinde streamer musik? 70% 27% 48% 22% 21% 31% 43% 42% 39% 34% 33% 25% 26% 23% 35% 10% 0% 2016 (n=864) 2015 (n=829) 2014 (n=825) 2013 (n=779) 2012 (=807) Dagligt/næsten dagligt (NET) Ugentligt (NET) Sjældnere end ugentligt (NET) Flere og flere streamer dagligt/ næsten dagligt, hvorimod andelen af dem, der streamer sjældnere end ugentligt er støt faldende. 13
14 Musikstreaming - adfærd udvikling 2012-2016
Musikstreaming adfærd og holdninger er uændret Sc.3a Hvilke af følgende passer på dig? At jeg har adgang til musik via en streaming-tjeneste, gør at jeg Base: Streamer musik min. 1 gang i kvartalet 70% 10% 47% 42% 41% 44% 37% 36% 35% 33% 32% 29% 26% 21% 21% 18% 16% 17% 14% 14% 8% 8% 4% 3% 3% 23% 21% 17% 18% 17% 5% 4% 5% 5% 4% 0% Hører mere musik Oftere opdager musik jeg ikke kendte til før Er holdt op med at købe musik fysisk eller digitalt (eksempelvis via itunes) Føler mig mere opdateret på musikfronten Er holdt op med at downloade musik ulovligt Oftere foretager impulskøb af musik f.eks. på vinyl (LP), cd eller via itunes Ingen af disse Ved ikke 2016 (n=864) 2015 (n=829) 2014 (n=825) 2013 (n=710) 2012 (n=720) Der er ingen signifikante ændringer fra 2015 til 2016 ift. hvad adgangen til musikstreaming tjenester betyder, at respondenterne gør. Det ser dog ud til at der er en tendenser i retning af at flere er holdt op med at købe musik fysisk eller digitalt, samtidig med at der også er en tendens til at flere angiver, at de er holdt op med at downloade musik ulovligt, sammenlignet med sidste år. Siden 2012 ses et fald i andelen, der angiver at deres adgang til musikstreaming gør, at de føler sig mere opdateret på musikfronten. 15
16 Musikstreamingtjenester hvilke bruges (næsten) dagligt udvikling 2012-2016
Spotify bruges nu i lige så stor udstrækning som YouTube Sp.1Ba Har du benyttet nogle af følgende streaming-tjenester til at høre musik inden for de seneste 30 dage? Base: Kender eller har hørt om en streaming-tjeneste YouTube Spotify TDC/YouSee PLAY Apple Music TELMORE Musik SoundCloud Google Play TIDAL/WiMP Andre Bruger ingen streaming-tjeneste dagligt/ofte 5% 3% 4% 3% 2% 3% 2% 3% 2% 2% 3% 2% 4% 2% 3% 3% 2% 3% 4% 4% 5% 9% 15% Bruger dagligt / ofte - top 8 18% 19% 17% 21% 24% 28% 32% 34% 33% 0% 10% 70% 37% 44% 47% 68% 2016 (n=856) 2015 (n=820) 2014 (n=808) 2013 (n=759) 2012 (n=695) Spotify har oplevet en signifikant fremgang fra 2015 til 2016, og ligger nu på samme niveau som YouTube, som ellers tidligere har været klart den oftest benyttede streamingtjeneste. YouTube er faldet fra 68% i 2012 til 47% i 2015, og er i 2016 faldet yderligere til. Faldet skyldes sandsynligvis at mange flere streamingtjenester er kommet til, og en stigende andel af respondenterne har musikstreaming som en del af deres forskellige media-abonnementer (tv/mobil/bredbånd). 17
18 Betaler for musikstreamingstjenester udvikling
Flere og flere betaler for musikstreaming Betaler for en eller flere streaming tjenester incl. TDC/YouSee PLAY 100% 90% 80% 70% 56% 65% 44% 35% 10% 0% 2016 (n=1028) 2015 (n=1038) 2014 (n=1040) Betaler for en eller flere streaming tjenester Betaler IKKE for en eller flere streaming tjenester Der er sket en signifikant stigning fra 2014 til 2016 i andelen af danskerne, der betaler for musik. 19
Andelen af danskere, der streamer og betaler for en eller flere streamingtjenester Hvor mange danskere streamer musik og betaler for det? 100% 90% 80% 70% 64% 66% 86% 87% 10% 0% 36% 34% 14% 13% 2016 (n=1241) 2015 (n=1199) 2014 (n=1198) 2013 (n=1115) Streamer musik og betaler for det Streamer ikke musik / streamer musik, men betaler ikke for det Den store udvikling skete fra 2014 til 2015. Siden 2015 har andelen af betalende musikstreamere været stabil, dog med en tendens til en lille stigning. 20
15-17 åriges forhold til musikstreaming 100% 90% 80% 70% 61% 66% 83% 93% 39% 34% 10% 0% 2016 (n=132) 2015 (n=125) 2014 (n=124) 2013 (n=122) 17% 7% Streamer musik og betaler for det Streamer ikke musik / streamer musik, men betaler ikke for det 21
18-29 åriges forhold til musikstreaming 100% 90% 80% 70% 55% 63% 79% 82% 45% 37% 10% 21% 18% 0% 2016 (n=280) 2015 (n=260) 2014 (n=259) 2013 (n=220) Streamer musik og betaler for det Streamer ikke musik / streamer musik, men betaler ikke for det 22
30-39 åriges forhold til musikstreaming 100% 90% 80% 70% 56% 55% 86% 85% 44% 45% 10% 0% 14% 15% 2016 (n=219) 2015 (n=220) 2014 (n=222) 2013 (n=218) Streamer musik og betaler for det Streamer ikke musik / streamer musik, men betaler ikke for det 23
40-49 åriges forhold til musikstreaming 100% 90% 80% 70% 67% 63% 87% 85% 33% 37% 10% 0% 13% 15% 2016 (n=259) 2015 (n=258) 2014 (n=259) 2013 (n=236) Streamer musik og betaler for det Streamer ikke musik / streamer musik, men betaler ikke for det 24
50-64 åriges forhold til musikstreaming 100% 90% 80% 70% 76% 78% 92% 93% 10% 0% 24% 22% 8% 7% 2016 (n=351) 2015 (n=336) 2014 (n=335) 2013 (n=318) Streamer musik og betaler for det Streamer ikke musik / streamer musik, men betaler ikke for det 25
26 Hvis YouTube og Spotify ikke længere var gratis
Uden gratis YouTube, ville de fleste brugere finde en anden gratis tjeneste, hvorimod brugere af Spotify free i højere grad ville abonnere på en tjeneste Sp.28 Hvad ville du gøre, hvis du ikke længere kunne høre musik gratis på YouTube? Base: Benytter YouTube (539) Bruge en anden tjeneste, som er gratis 65% Bruge en pirattjeneste 9% Købe fysisk musik eller downloads Begynde at abonnere på YouTube 5% 5% Andet, noter venligst: 8% Ved ikke 19% 0% 10% 70% 80% 90% 100% Sp.1BBf Hvad ville du gøre, hvis du ikke længere kunne høre gratis musik på Spotify? Base: Bruger Spotify Free (245) Jeg vil abonnere på en musik-tjeneste Jeg vil tegne et telefonabonnement eller dataabonnement, der indeholder adgang til musik Jeg vil begynde at bruge en pirattjeneste 14% 14% 19% Jeg ville købe musik fysisk eller via downloads 9% Andet, noter venligst: Ved ikke 31% 0% 10% 70% 80% 90% 100% 27
Kontakt YouGov Julie Sophie Schou Senior Research Consultant YouGov Denmark Julie.schou@yougov.com +2071 6318 +7027 2224 YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, 1 2100 København Ø Tel: +45 7027 2224 www.yougov.dk YouGov Sweden AB Holländargatan 17 B 111 60 Stockholm Tel: +46 8 41 00 58 10 www.yougov.se YouGov Sweden AB Västergatan 1 211 21 Malmö Tel: +46 40 630 16 20 www.yougov.se YouGov Norway AS Møllergata 13 0179 Oslo Tel: +47 22 42 32 00 www.yougov.no YouGov Finland Oy Myllypellontie 3 C 63 00650 Helsinki Tel: +35 8 40 772 2651 www.yougov.fi 28