Anatomi og fysiologi - Ind under huden Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.
Indholdsfortegnelse Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 1 Fig. 1-1 18 Oversigt over kredsløbet 15 Fig. 1-2 20 Hjertets placering 16 Fig. 1-3 20 Hjerte med blodkar 17 Fig. 1-4 21 Hjertevæggens opbygning 18 Fig. 1-5 22 Pericardiet 19 Fig. 1-6 22 Snit gennem hjertet 20 Fig. 1-7 23 Snit gennem hjertet med hjerteklapper 21 Fig. 1-8 23 Bi- og tricuspidallapper 22 Fig. 1-9 24 Opskåret aorta 23 Fig. 1-10 24 Hjerteslag 24 Fig. 1-11 26 Hjertets ledningssystem 25 Fig. 1-12 26 Dannelse af impulser i sinusknudens celler 26 Fig. 1-13 28 Elektrokardiogram 27 Fig. 1-14 29 Coronararterier 28 Fig. 1-15 31 Blodkarrenes opbygning 29 Fig. 1-16 32 Tværsnit og længdesnit gennem vene 30 Fig. 1-17 33 Muskelpumpens funktion 31 Fig. 1-18 33 Thoraxpumpens funktion 32 Fig. 1-19 34 Kroppens største arterier 33 Fig. 1-20 35 Hjertets og arortas placering mellem lungerne 34 Fig. 1-21 36 Armenes største arterier 35 Fig. 1-22 37 Hovedets største arterier 36 Fig. 1-23 38 Benenes største arterier 37 Fig. 1-24 39 Armenes største vener 38 Fig. 1-25 39 Hovedets største vener 39 Fig. 1-26 40 Benenes største vener 40 Fig. 1-27 41 Kroppens største vener 41 Fig. 1-28 43 Pulsen 42 Fig. 1-29a 44 Pulsbølgens bevægelse og blodtrykket 43 3
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 1-29b 44 Stigning i blodtryk og puls 44 Fig. 1-30 46 Blodtryksfald 45 Fig. 1-31 52 Det parakapillære kredsløb 46 Fig. 1-32 52 Trykforhold i blodet 47 Fig. 1-33 52 Kapillærer 48 Fig. 1-34 53 Det hydrostatiske tryk 49 Fig. 1-35 53 Det kolloidosmotiske tryk 50 Fig. 1-36 53 Det samlede parakapillære kredsløb 51 Fig. 1-37 54 Lymfesystemets udspring 52 Fig. 1-38 54 Væskebalance i det parakapillære kredsløb 53 Fig. 1-39/42 55 Ødemdannelse 54 Fig. 1-43 56 Rød knoglemarv 55 Fig. 1-44 57 Hæmoglobin 56 Fig. 1-45 57 Erytrocytter 57 Fig. 1-46 57 Erytrocytternes form 58 Fig. 1-47 58 Nedbrydning af erytrocytter 59 Fig. 1-48 59 Deling af stamceller 60 Fig. 1-49 60 Regulering af erytrocytdannelsen 61 Fig. 1-50 62 Makrofag 62 Fig. 1-51 62 Fagocytose af bakterie 63 Fig. 1-52 63 Lymfocyt 64 Fig. 1-53 64 Granulocytter 65 Fig. 1-54 64 Megakaryocyt 66 Fig. 1-55 65 Beskadiget blodkar 67 Fig. 1-56 66 Koagel 68 Fig. 1-59 68 Lymfedannelse 69 Fig. 1-60/61 70 Kroppens største lymfekar og lymfeknude 70 Fig. 1-62 71 Miltens placering 71 Fig. 1-63 71 Milten med blodkar 72 Fig. 1-64 72 Thymus 73 Fig. 1-65 73 Toncilla palatina 74 Fig. 1-66 73 Toncilla pharyngealis 75 4
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 1-67 75 Normalt og virusinficeret infektionsforsvar 76 Fig. 1-68 77 Uspecifikt infektionsforsvar 77 Fig. 1-69 78 Specifikt infektionsforsvar 78 Fig. 1-70 79 Fagocytose af mikroorganisme 79 Fig. 1-71 79 Antigen-antistofkompleks 80 Fig. 1-72 80 Receptorfunktion 81 Fig. 1-73 81 Opbygning af antistofklasser 82 Fig. 1-74 83 Allergisk reaktion 83 Kapitel 2 Fig. 2-1 87 Oversigt over luftvejene 84 Fig. 2-2 88 Alveolesække med alveoler 85 Fig. 2-3 88 Alveole og lungekapillær 86 Fig. 2-4 90 Inspiration og eksspiration 87 Fig. 2-5 91 Muskuli intercostales 88 Fig. 2-6 91 Thorax, fra siden 89 Fig. 2-7 91 Costa, oppefra 90 Fig. 2-8 93 Lungernes placering 91 Fig. 2-9 94 Pleura 92 Fig. 2-10 95 Cavum nasi og pharynx 93 Fig. 2-11 95 Næsehulens knogler 94 Fig. 2-12 96 Ciliernes funktion 95 Fig. 2-13 97 Kæbe-, pande- og bihuler 96 Fig. 2-14 98 Larynx og trachea 97 Fig. 2-15 99 Bruskene i larynx 98 Fig. 2-16 99 Larynx og øverste del af trachea 99 Fig. 2-17 99 Larynx med stemmelæber 100 Fig. 2-18 100 Trachea og de to hovedbronkier 101 Fig. 2-19 100 Tracheas opbygning 102 Fig. 2-20 101 Trakeostomi 103 Fig. 2-21 101 Venstre lunge 104 Fig. 2-22-23 102 Bronkiernes forgrening 105 Fig. 2-24 105 Transport af kuldioxid 106 5
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 3 Fig. 3-12 122 Oversigt over fordøjelseskanalen 107 Fig. 3-13 123 Dentes dicidui 108 Fig. 3-14 124 Dentes permanentes 109 Fig. 3-15 124 Snit gennem tand 110 Fig. 3-16 125 Hoved- og halsregionen 111 Fig. 3-17 125 Tunge med smagsløg 112 Fig. 3-18 126 Spytkirtler 113 Fig. 3-19 127 Mundhulen 114 Fig. 3-20 127 Synkerefleks 115 Fig. 3-21 128 Aflåst sideleje 116 Fig. 3-22 128 Oesophagus 117 Fig. 3-23 129 Ventriklens inddelinger 118 Fig. 3-24 130 Ventriklens opbygning 119 Fig. 3-25 132 Nervus vagus stimulation 120 Fig. 3-26 132 Ventriklens æltebevægelser 121 Fig. 3-27 134 Tyndtarmens opbygning 122 Fig. 3-28 135 Tarmens opdeling i segmenter 123 Fig. 3-29 137 Optagelse af lipider 124 Fig. 3-30 140 Colon 125 Fig. 3-31 141 Bækkenbundsmuskler 126 Fig. 3-32 142 Defækationsrefleks 127 Fig. 3-33 143 Madens passage gennem fordøjelsessystemet 128 Fig. 3-34 144 Peritoneum 129 Fig. 3-35 145 Blodforsyning til mave-tarmkanal og hepar 130 Fig. 3-36 146 Mave-tarmkanalens portåresystem 131 Fig. 3-37 147 Ventrikel, hepar, galdeveje, pancreas, duodenum 132 Fig. 3-38 148 Udsnit af en leverlobulus 133 Fig. 3-39 151 Nedbrydning af medicinmolekyle 134 Fig. 3-40 155 Glandula thyroidea 135 Fig. 3-41 156 Omsætning af kulhydrat 136 Fig. 3-42 159 Omsætning af protein 137 6
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 3-43 160 Omsætning af fedt 138 Fig. 3-44 162 Regulering af blodglucose 139 Fig. 3-45 163 Nedbrydning af fedtdepoter 140 Fig. 3-46 163 Dannelse af glucose 141 Fig. 3-47 165 Kroppens kernetemperatur 142 Kapitel 4 Fig. 4-1 169 Oversigt over urinvejene 143 Fig. 4-2 170 Nyre med blodkar 144 Fig. 4-3 170 Nyrens opbygning 145 Fig. 4-4 170 Pelvis renalis 146 Fig. 4-5 171 Ureteres 147 Fig. 4-6 171 Snit gennem urinblæren 148 Fig. 4-7 172 Vesica urinarias placering hos kvinden 149 Fig. 4-8 172 Ureteres indmunding i urinblæren 150 Fig. 4-9 173 Miction 151 Fig. 4-10 175 Vesica urinarias placering hos manden 152 Fig. 4-11 177 Nyrens blodforsyning 153 Fig. 4-12/13 178 Nefron med glomerulus 154 Fig. 4-14 178 Bowmanske kapsel 155 Fig. 4-15 179 Nefronets inddeling 156 Fig. 4-16 179 Nefronets placering 157 Fig. 4-17 180 Filtration 158 Fig. 4-18 181 Filtrationstryk 159 Fig. 4-19 182 Reabssorptionspumpens placering 160 Fig. 4-20 182 Reabsoption 161 Fig. 4-21 184 Osmose 162 Fig. 4-22 185 Kroppens vandbalance 163 Fig. 4-23 186 Tansport af ADH 164 Fig. 4-24 187 Osmotisk tryk 165 Fig. 4-25 190 Reabsoption af salt 166 7
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 4-26 194 Kroppens syre-base-balance 167 Fig. 4-27 195 Nyrernes udskillelse af syre 168 Kapitel 5 Fig. 5-1 199 Snit gennem huden 169 Fig. 5-2 200 Snit gennem epidermis 170 Fig. 5-3 201 Snit gennem en del af epidermis og dermis 171 Fig. 5-5 202 Påvirkning af smertenerveceller 172 Fig. 5-6 203 Påvirkning af trykreceptorer 173 Fig. 5-7 204 Påvirkning af kulde- og varmereceptorer 174 Fig. 5-8 205 Hår 175 Fig. 5-9 205 Hår ved afslappet tilstand og ved gåsehud 176 Fig. 5-10 207 Hudturgor 177 Fig. 5-11 208 Udvikling af tryksår, risikoområder 178 Kapitel 6 Fig. 6-1 211 Lydopfattelse 179 Fig. 6-2 212 Snit gennem øret 180 Fig. 6-3 213 Lydbøgernes vej gennem øret 181 Fig. 6-4 214 Den hindede- og den benede labyrint 182 Fig. 6-5 215 Snit gennem cochlea 183 Fig. 6-6 216 Det cortiske organ 184 Fig. 6-7 218 Dynamisk ligevægtssans 185 Fig. 6-8 219 Statisk ligevægtssans 186 Fig. 6-9 220 Lysopfattelse 187 Fig. 6-10 221 Øjets opbygning 188 Fig. 6-11 222 Regulering af pupillens størrelse 189 Fig. 6-12 224 Akkomodation 190 Fig. 6-13 225 Synsnerver 191 Fig. 6-14 226 Snit gennem øjenhule 192 Fig. 6-15 227 Snit gennem forreste del af øjet 193 Fig. 6-16 227 Tårer 194 Fig. 6-18 229 Nærsynet øje 195 8
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 6-19 229 Langsynet øje 196 Fig. 6-20 230 Normal og nedsat akkomodationsevne 197 Kapitel 7 Fig. 7-1 233 Oversigt over nervesystemet 198 Fig. 7-2 234 Parasympatisk og sympatisk nervesystem 199 Fig. 7-3 235 Påvirkning af autonomt og somatisk nervesystem 200 Fig. 7-4 236 Neuron 201 Fig. 7-5 236 Forskellige typer af neuroner 202 Fig. 7-6 236 Schwannske celler 203 Fig. 7-7 236 Aksoner 204 Fig. 7-8 237 Gliaceller 205 Fig. 7-9 237 Aksonbundter 206 Fig. 7-10 239 Nervestimulation og impulsudbredelse 207 Fig. 7-11 240 Impulsudbredelse i umyeliniseret akson 208 Fig. 7-12 240 Impulsudbredelse i myeliniseret akson 209 Fig. 7-13 241 Impulsoverførsel i nerveende 210 Fig. 7-14 243 Centralnervesystemets placering 211 Fig. 7-15 244 Snit gennem hjernen 212 Fig. 7-16 244 Hjernen, lateralt 213 Fig. 7-17 245 Hjernens hemisfærer, oppefra 214 Fig. 7-18 245 Frontalsnit af hjernen 215 Fig. 7-19 246 Storhjerne med lobi 216 Fig. 7-20 246 Storhjerne med motoriske og sensoriske centre 217 Fig. 7-21 246 Storhjerne med centre i cortex 218 Fig. 7-22 247 En bevægelse sættes i gang 219 Fig. 7-23 248 Storhjerne med det limbiske system 220 Fig. 7-24 250 Det limbiske system ved forskrækkelse 221 Fig. 7-25 254 Medulla spinalis og spinalnerver 222 Fig. 7-26 255 Encephalon og medulla spinalis 223 Fig. 7-27 255 Snit gennem medulla spinalis 224 Fig. 7-28 256 Hjernehinderne 225 Fig. 7-29 257 Dura mater 226 9
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 7-30 257 Halshvirvel med medulla spinalis 227 Fig. 7-31 258 Hjernen med ventrikler 228 Fig. 7-32 258 Hjernens ventrikler 229 Fig. 7-33 259 Cerebrospinalvæskens dannelse og afløb 230 Fig. 7-34 260 Udtagning af cerebrospinalvæske 231 Fig. 7-35 261 Hjernenerver og deres forsyningsområder 232 Fig. 7-36 264 Hvirvelsøjle med spinalnerver 233 Fig. 7-37 264 Hvirvelsøjle med spinalnervernes forløb 234 Fig. 7-38 265 Medulla spinalis med nerverødder og grene 235 Fig. 7-39 265 Arm med nerver 236 Fig. 7-40 266 Ben med nerver, forfra og bagfra 237 Fig. 7-41 267 Sensoriske bagstrengsbaner 238 Fig. 7-42 268 Sensoriske sidestrengsbaner 239 Fig. 7-43 269 Somatiske motoriske ledningsbaner 240 Fig. 7-44 372 Sympatisk nervesystem 241 Fig. 7-45 373 Parasympatisk nervesystem 242 Fig. 7-46 275 Den sympatiske grænsestreg 243 Fig. 7-47 277 Reflekser 244 Fig. 7-48 278 Patellarrefleks 245 Fig. 7-49 279 Simpel refleks 246 Fig. 7-50 279 Sammensat refleks 247 Fig. 7-51 280 Smerteførende neuron 248 Fig. 7-52 281 Smerteimpulser 249 Fig. 7-53 282 Oversigt over endokrine kirtler 250 Fig. 7-54 284 Peptidhormoners og katekolaminers virkning 251 Fig. 7-55 284 Steroidhormoners og stofskiftehormoners virkning 252 Fig. 7-56 285 Dannelse af hypofysebaglapshormoner 253 Fig. 7-57 286 Oversigt over hypofysehormoner og deres virkninger 254 Fig. 7-58 287 Portåresystem mellem hypothalamus og hypofyseforlap 255 Fig. 7-59 291 Feed-back mekanisme 256 Fig. 7-60 293 Hæmning af melatoninudskillelsen 257 10
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 8 Fig. 8-1 299 Oversigt over kvindelige kønsorganer 258 Fig. 8-2 299 Snit gennem ovarium 259 Fig. 8-3 300 Uterus, salpinges, ovarier 260 Fig. 8-4 301 Snit gennem uterus og vagina 261 Fig. 8-5 302 Uterus placering 262 Fig. 8-6 303 Vulva 263 Fig. 8-7 304 Menstruationscyklus 264 Fig. 8-8 305 Regulering af kvindelige kønshormoner 265 Fig. 8-9 308 Mammas opbygning 266 Fig. 8-10 308 Mamma 267 Fig. 8-11 310 Oversigt over mandlige kønsorganer 268 Fig. 8-12 310 Lyskekanaler 269 Fig. 8-13 311 Testes i fostertilstand 270 Fig. 8-14 311 Testis opbygning 271 Fig. 8-15 312 Forstørrelse af sædkanal i testis 272 Fig. 8-16 313 Regulering af mandlige kønshormoner 273 Fig. 8-17 313 Sædcelle 274 Fig. 8-18 314 Testis, epididymis, ductus deferens 275 Fig. 8-19 315 Vesica urinaria, prostata, penis 276 Fig. 8-20 315 Penis opbygning 277 Kapitel 9 Fig. 9-1 318 Oversigt over skelettet 278 Fig. 9-2 319 Oversigt over skeletmusklerne, forfra og bagfra 279 Fig. 9-3 320 Ægte led 280 Fig. 9-4 322 Forskellige ledtyper 281 Fig. 9-5 323 Uægte led 282 Fig. 9-6 323 Suturer i kraniet 283 Fig. 9-7 324 Columna vertebralis, forfra 284 Fig. 9-8 325 Columna vertebralis, fra siden 285 Fig. 9-9 326 Ryghvirvler med rygmarv og spinalnerver 286 Fig. 9-10 327 Cervikalhvirvel 287 11
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 9-11 327 De to øverste cervikalhvirvler 288 Fig. 9-12 328 Thorakalhvirvel, oppefra, fra siden 289 Fig. 9-13 328 Lumbalhvirvler, oppefra, fra siden 290 Fig. 9-14 329 Discus intervertebralis og diskusprolaps 291 Fig. 9-15 330 Rygmuskler, udspring og tilhæftninger 292 Fig. 9-16 331 Thorax, forfra 293 Fig. 9-17 332 Thorax og scapula, bagfra 294 Fig. 9-18 332 5. Costa 295 Fig. 9-19 333 Ribbensmuskler 296 Fig. 9-20 334 Thorax under inspiration og eksspiration 297 Fig. 9-21 335 Diaphragma 298 Fig. 9-22 336 Pelvis 299 Fig. 9-23 338 Musculus rectus abdominis 300 Fig. 9-24 339 Musculus obliguus externus abdominis 301 Fig. 9-25 339 Musculus obliguus internus abdominis 302 Fig. 9-26 340 Musculus transversus abdominis 303 Fig. 9-27 342 Bækkenbundsmusklerne 304 Fig. 9-28 343 Skulderbladet 305 Fig. 9-29 345 Musculus trapezius og musculus latissimus dorsi 306 Fig. 9-30 345 Musculus levator scapulae og musculus rhomboideus 307 Fig. 9-31 346 Musculus pectoralis minor 308 Fig. 9-32 346 Musculus serratus anterior 309 Fig. 9-33 348 Musculus deltoideus 310 Fig. 9-34 348 Musculus pectoralis major 311 Fig. 9-35 349 Musculus supraspinatus og musculus infraspinatus 312 Fig. 9-36 349 Musculus subscapularis 313 Fig. 9-37 351 Arm og skulder 314 Fig. 9-38 352 Albue 315 Fig. 9-39 353 Albue, bøjet og strakt 316 Fig. 9-40 354 Overarm med musculus biceps brachii 317 Fig. 9-41 354 Musculus brachialis 318 Fig. 9-42 355 Musculus triceps brachii 319 12
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 9-43 357 Underarm med musculus flexor digitorum superficialis 320 Fig. 9-44 357 Musculus flexor digitorum profundus 321 Fig. 9-45 358 Musculus extensor digitorum 322 Fig. 9-46 359 Hofteled 323 Fig. 9-47 360 Lænd og bækken med musculus iliopsoas 324 Fig. 9-48 360 Musculus gluteus maximus 325 Fig. 9-49 361 Musculus gluteus medius 326 Fig. 9-50 361 Musculus gluteus minimus 327 Fig. 9-51 362 Bækken og ben 328 Fig. 9-52 364 Knæled 329 Fig. 9-53 365 Lår med musculus quadriceps femoris 330 Fig. 9-54 365 Musculus quadriceps femoris, musculus satorius 331 Fig. 9-55 366 Lår med adduktor muskler 332 Fig. 9-56 366 Lår med hasemuskler 333 Fig. 9-57 367 Fod, oppefra 334 Fig. 9-58 369 Fod, fra medialsiden 335 Fig. 9-59 370 Underben med musculus tibialis anterior 336 Fig. 9-60 370 Underben med lægbensmuskler 337 Fig. 9-61 371 Musculus gastrocnemius medialis og lateralis 338 Fig. 9-62 371 Musculus soleus 339 Fig. 9-63 372 Kranium, forfra 340 Fig. 9-64 373 Kranium, fra siden 341 Fig. 9-65 373 Sagittalsnit gennem kraniet 342 Fig. 9-66 374 Kranium, nedefra 343 Fig. 9-67 374 Hjernekassens bund 344 Fig. 9-68 375 Ansigtets muskler 345 Fig. 9-69 376 Ansigtets mimiske muskler og halsmuskler 346 Fig. 9-70 378 Knoglernes opbygning 347 Fig. 9-71 378 Osteocytter 347 Fig. 9-72 380 Rørknogle 348 Fig. 9-74 385 Strækning og bøjning af albueled 349 Fig. 9-75 389 Tværstribet muskel 350 13
Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 10 Fig. 10-1 392 Cellens opbygning 351 Fig. 10-2 393 Cellens afhængighed af organer 352 Fig. 10-3 394 Fosfolipidmolekyle 353 Fig. 10-4 394 Cellemembran 354 Fig. 10-5 395 Kolesterol 355 Fig. 10-6 396 Diffusion 356 Fig. 10-7 397 Pore i cellemembran 357 Fig. 10-8 397 Faciliteret diffusion 358 Fig. 10-9 399 Natrium/kalium pumpe 359 Fig. 10-10 399 Fagocytose af partikel 360 Fig. 10-11 400 Eksocytose 361 Fig. 10-12 400 Cellekerne 362 Fig. 10-13 401 Kopiering af gener 363 Fig. 10-14 402 Endoplasmatisk reticulum 364 Fig. 10-15 402 Golgi-apparatet 365 Fig. 10-16 403 Proteinets vej gennem cellen 366 Fig. 10-17 403 Mitokondrie 367 Fig. 10-18 404 Cellens stofskifte 368 Fig. 10-19 404 Nedbrydning af ATP 369 14
Fig. 1-1 18 Oversigt over kredsløbet kapillærer i hoved og arme lungekapillærer lungekapillærer aorta kapillærer i kroppen vener arterier kapillærer i ben Skematisk oversigt over kredsløbet. Den røde farve viser, hvor blodkarrene indeholder iltrigt blod. Den blå farve viser, hvor blodkarrene indeholder iltfattigt blod. 15
Fig. 1-2 20 Hjertets placering Hjertets placering i brystkassen. Hjertet ligger lidt skævt, med den største del i venstre side. Foran hjertet ligger sternum, brystbenet. clavicula sternum diaphragma 5. costa 6. costa cor costa 16
Fig. 1-3 20 Hjerte med blodkar truncus brachiocephalicus v. cava superior a. carotis communis sin. a. subclavia sin. aorta a. pulmonalis sin. truncus pulmonalis vv. pulmonales sin. a. coronaria dext. a. coronaria sin. v. cava inferior Hjertet set forfra. De store kar, der fører blod til og fra hjertet, ses. I de røde kar findes iltrigt blod, i de blå findes iltfattigt blod. Gennem aorta og truncus pulmonalis føres blod fra hjertet, gennem v. cava superior, v. cava inferior og vv. pulmonales føres blod til hjertet. 17
Fig. 1-4 21 Hjertevæggens opbygning d a hjertemuskelcelle cellekerner b endocardie myocardie pericardiets to lag c væske Hjertevæggens opbygning. a. Hjerte b. Gennemskåret hjerte, hvor den nederste del af hjertet ses. c. Et stykke af hjertevæggen med endocardie, myocardie og pericardie. Pericardiet består af to lag, mellem hvilke der findes lidt væske. d. Tæt forbundne, grenede hjertemuskelceller. 18
Fig. 1-5 22 Pericardiet Skematisk figur, der viser det to-lagede pericardies placering yderst på hjertet. cor pericardie diaphragma 19
Fig. 1-6 22 Snit gennem hjertet a.pulmonalis dext. aorta v. cava superior vv. pulmonales dext. a.pulmonalis sin. truncus pulmonalis vv. pulmonales sin. atrium sin. atrium dext. bicuspidalklap ventriculus sin. tricuspidalklap septum cordis v. cava inferior apex cordis ventriculus dext. Gennemskåret hjerte. Forsiden er fjernet, så de to atrier og to ventrikler kan ses. 20
Fig. 1-7 23 Snit gennem hjertet med hjerteklapper atrium sin. vv. pulmonales dext. vv. pulmonales sin. bicuspidalklap atrium dext. senetråde ventriculus sin. tricuspidalklap papillær muskler ventriculus dext. septum cordis Gennemskåret hjerte. Forsiden er fjernet, så klapperne mellem atrier og ventrikler kan ses. Venstre ventrikels væg er kraftigere end højre ventrikels væg, fordi venstre ventrikels arbejdsbelastning er størst. 21
Fig. 1-8 23 Bi- og tricuspidallapper atrium klap ventrikel senetråde papillærmuskler Skematisk figur der viser, hvordan bi- og tricuspidalklapper åbnes og lukkes. Under den fælles diastole er klapperne åbne (første figur), under atriesystolen åbnes klapperne yderligere af blodstrømmen (midterste figur), mens klapperne lukkes af blodet under ventrikelsystolen (sidste figur). 22
Fig. 1-9 24 Opskåret aorta Opskåret aorta, hvor semilunærklapper (aortaklapper) ses som tre bindevævslommer. bindevævslomme arterievæg 23
Fig. 1-10 24 Hjerteslag Atriesystole Ventrikelsystole Atrie- og ventrikeldiastole aorta truncus pulmonalis v. pulmonalis atrium sin. semilunærklapper atrium dext. ventriculus sin. bicuspidalklap tricuspidalklap ventriculus dext. v. cava inferior På første figur er der atriesystole, hvor blodet pumpes til ventriklerne, som har diastole. Anden figur viser ventrikelsystole. Bi- og tricuspidalklapper presses i, mens semilunærklapperne presses op. Atrierne har diastole og fyldes med blod ved hjælp af venepumpen. På tredje figur har både atrier og ventrikler diastole. Blod strømmer ved hjælp af venepumpen ind i atrier og videre til ventriklerne. 24
Fig. 1-11 26 Hjertets ledningssystem sinusknude atrium dext septum cordis av-knude papillærmuskel His ske bundt purkinjefibre apex cordis 25
Fig. 1-12 26 Dannelse af impulser i sinusknudens celler cellemembran Na + -kanal Dannelse af impulser i en af sinusknudens celler. K + -kanal På første figur opbygges membranpotential ved hjælp af Na + /K + -pumpen. På anden figur ses åbning af Na + -kanaler. Na + strømmer ind i cellen. Cellen er herved depolariseret, hvilket betyder, at ydersiden af cellemembranen bliver negativ, mens indersiden bliver positiv. På tredie figur åbnes K + -kanaler og K + strømmer ud af cellen. Herved bliver ydersiden af cellemembranen positiv, mens indersiden bliver negativ. Herefter opbygges nyt aktionspotential ved hjælp af Na + /K + -pumpen. 26
Fig. 1-13 28 Elektrokardiogram Elektrokardiogram, EKG. 27
Fig. 1-14 29 Coronararterier tricuspidalklap bicuspidalklap Coronararterierne set fra oven. Atrierne og de store arterier er fjernet, og hjertets klapper kan herved ses. valva aortae a. coronaria sin. valva trunci pulmonalis a. coronaria dext. 28
Fig. 1-15 31 Blodkarrenes opbygning arterie kapillær vene Arteriers, kapillærers og veners opbygning. endotel tunica intima tunica intima tunica media tunica media tunica adventitia 29
Fig. 1-16 32 Tværsnit og længdesnit gennem vene tværsnit tværsnit klapper længdesnit længdesnit Tværsnit og længdesnit gennem vene. Veneklapperne kan ses i åben og lukket tilstand. 30
Fig. 1-17 33 Muskelpumpens funktion Muskelpumpens funktion. Når musklerne arbejder, bliver de kortere og tykkere. De klemmer på venerne, og blodet kan, på grund af klapperne, kun strømme mod hjertet. vene kontraheret muskel afslappet muskel klapper 31
Fig. 1-18 33 Thoraxpumpens funktion Inspiration Eksspiration thorax v. cava superior cor diaphragma v. cava inferior abdomen Thoraxpumpens funktion. Ved inspiration skabes lavt tryk i thorax og højt tryk i abdomen. Blodet presses derfor ud af abdomens vener og ind i thorax vener. Ved eksspiration skabes højt tryk i thorax, mens trykket i abdomen falder. Abdomens vener kan derfor fyldes med blod ved hjælp af muskelpumpen. Blodet i thorax presses ind i hjertet. 32
Fig. 1-19 34 Kroppens største arterier arcus aortae a.carotis communis dext. a.carotis communis sin. a. subclavia sin. a. subclavia dext. truncus brachiocephalicus aorta descendens aorta ascendens aa. intercostales aorta thoracalis truncus coeliacus a. splenica a. hepatica a. gastrica a. mesenterica superior aorta abdominalis a. renalis sin. a. testicularis (ovarica) sin. a. iliaca communis dext. a. mesenterica inferior aortabifurcatur a.iliaca communis sin. a.iliaca interna sin. a.iliaca externa sin. a. femoralis 33
Fig. 1-20 35 Hjertets og arortas placering mellem lungerne Et stykke af aorta er fjernet. oesophagus trachea truncus brachiocephalicus arcus aortae aorta ascendens a.carotis communis sin. a. subclavia sin. aorta descendens a. pulmonalis sin. bronchus sin. cor vv. pulmonales sin. aorta thoracalis diaphragma truncus coeliacus ventriculus aorta abdominalis 34
Fig. 1-21 36 Armenes største arterier a. subclavia clavicula a. axillaris a. brachialis a. radialis a. ulnaris anastomose 35
Fig. 1-22 37 Hovedets største arterier De største arterier i hovedets højre side. a. temporalis a.carotis interna sinus caroticus a.carotis externa glomus caroticum a.carotis communis a. vertebralis a. subclavia 36
Fig. 1-23 38 Benenes største arterier FORFRA BAGFRA a.iliaca externa a. femoralis a. femoralis a. poplitea a. tibialis posterior a. tibialis anterior a. peronea a. dorsalis pedis 37
Fig. 1-24 39 Armenes største vener v. subclavia v. cephalica v. axillaris v. brachialis v. basilica v. mediana cubiti 38
Fig. 1-25 39 Hovedets største vener sinus sagittalis De største vener i hovedets højre side. sinus transversus v. jugularis externa v. jugularis interna v. subclavia 39
Fig. 1-26 40 Benenes største vener FORFRA BAGFRA v. iliaca externa v. femoralis v. saphena magna v. poplitea v. saphena parva v. tibialis posterior v. tibialis anterior v. peronea v. tibialis anterior 40
Fig. 1-27 41 Kroppens største vener v. jugularis interna dext. v. brachiocephalica dext. v. jugularis externa dext. v. subclavia dext. v. jugularis interna sin. v. jugularis externa sin. v. subclavia sin. v. brachiocephalica sin. v. cava superior vv. hepaticae v. cava inferior v. renalis dext. v. renalis sin. vv. testicularis eller ovaricae v. iliaca communis dext. v. iliaca interna dext. v. iliaca externa dext. v. iliaca communis sin. v. iliaca interna sin. v. iliaca externa sin. 41
Fig. 1-28 43 Pulsen Figuren viser de steder, hvor arterierne ligger så tæt under huden, at man kan tælle pulsen. a. temporalis a. carotis communis a. brachialis a. femoralis a. radialis a. poplitea a. dorsalis pedis 42
Fig. 1-29a 44 Pulsbølgens bevægelse og blodtrykket A. En pulsbølges bevægelse ud gennem aorta og de store arterier efter en ventrikelsystole. Blodtrykkets ændring fra systolisk blodtryk til diastolisk kan ses. 120 mm Hg 70 mm Hg 43
Fig. 1-29b 44 Stigning i blodtryk og puls B. Stigning i blodtrykket som følge af stigning i pulsen. Når hjertet slår hurtigere, kommer pulsbølgerne hurtigere efter hinanden. 44
Fig. 1-30 46 Blodtryksfald Fald i blodtrykket kan skyldes tab af blod. 45
Fig. 1-31 52 Det parakapillære kredsløb celle vævsvæske kapillær Ved det parakapillære kredsløb strømmer væske fra blodet i kapillærerne til vævsvæsken og tilbage igen. Med væsken strømmer næringsstoffer til cellerne, og der fjernes affaldsstoffer fra cellerne. celle 46
Fig. 1-32 52 Trykforhold i blodet Trykforholdene i blodet, fra arterier til vener. Trykket falder fra 120/70 mmhg i arterierne til ca. 10 mmhg i venerne. arterie 120/70 mmhg kapillær 35 mmhg 15 mmhg arteriole venole 90 mmhg vene 10 mmhg celle 47
Fig. 1-33 52 Kapillærer cellekerne pladeepitelcelle Kapillærernes vægge består af ét lag pladeepitelceller. Mellem cellerne findes der spalteformede huller. Gennem hullerne strømmer væske ud af og ind i kapillærerne. Sammen med væsken følger stoffer, der skal transporteres til og fra vævscellerne. 48
Fig. 1-34 53 Det hydrostatiske tryk hydrostatisk tryk erytrocyt kapillærvæg vævsvæske plasmaprotein celle Det hydrostatiske tryk presser væske fra blodet ud gennem kapillærvæggen til vævsvæsken. Trykket falder fra den arterielle ende til den venøse ende af kapillæret. 49
Fig. 1-35 53 Det kolloidosmotiske tryk kolloidosmotisk tryk erytrocyt kapillærvæg vævsvæske plasmaprotein celle Det kolloidosmotiske tryk, der skabes af plasmaproteinerne, suger væske ind gennem kapillærvæggen til blodet. Det kolloid-osmotiske tryk har samme størrelse overalt langs kapillæret. 50
Fig. 1-36 53 Det samlede parakapillære kredsløb erytrocyt kapillærvæg plasmaprotein vævsvæske celle Det samlede resultat af det hydrostatiske og kolloidosmotiske tryk er en væskestrøm fra blod til vævsvæske og tilbage igen det parakapillære kredsløb. 51
Fig. 1-37 54 Lymfesystemets udspring lymfekapillær arterie vene kapillær celle Lymfesystemet starter som lymfekapillærer mellem vævenes celler, hvor det opsamler overskydende væske fra det parakapillære kredsløb. 52
Fig. 1-38 54 Væskebalance i det parakapillære kredsløb vandtilførsel kapillær vandtab vævsvæske celle A. Normalt er der balance mellem hvor meget vand, der tilføres og fjernes fra blodet. Der er derfor også balance i væskestrømmen i det parakapillære kredsløb. B. Hvis der tilføres mindre vand, end der fjernes, truer blodmængden og blodtrykket med at falde. Det kolloidosmotiske tryk stiger, og der føres mere vævsvæske til blodet. C. Blodmængden bliver mere normal, mens mængden af vævsvæske bliver mindre. Der bliver igen balance i væskestrømmen i det parakapillære kredsløb. 53
Fig. 1-39/42 55 Ødemdannelse kapillær kapillær vævsvæske vævsvæske celle celle Fig. 1-39 Forhøjet hydrostatisk tryk i den arterielle ende af kapillæret medfører, at der dannes ødemer, fordi der presses mere væske ud af kapillærerne end normalt. Fig. 1-40 Forhøjet hydrostatisk tryk i den venøse ende af kapillæret medfører, at der dannes ødemer, fordi der suges mindre vævsvæske til kapillærerne end normalt. kapillær kapillær blokeret lymfekar vævsvæske vævsvæske celle celle Fig. 1-41 Nedsat kolloidosmotisk tryk medfører, at der dannes ødemer, fordi der presses mere væske ud af den arterielle ende og suges mindre væske ind i den venøse ende af kapillæret end normalt. Fig. 1-42 Manglende passage gennem lymfesystemet medfører, at der dannes ødemer, selv om trykkene i det parakapillære kredsløb er normale. 54
Fig. 1-43 56 Rød knoglemarv Figuren viser, hvor i knoglerne der findes rød knoglemarv. 55
Fig. 1-44 57 Hæmoglobin hæmgruppe globin Hæmoglobin er opbygget af fire proteinmolekyler (globin) og fire hæmgrupper. En hæmgruppe er en kemisk forbindelse, der indeholder jern. 56
Fig. 1-45 57 Erytrocytter Erytrocytterne har form som en bold, der er presset flad. Den ene erytrocyt er gennemskåret. 57
Fig. 1-46 57 Erytrocytternes form En erytrocyt der har ændret form, for at kunne passere gennem et kapillær. 58
Fig. 1-47 58 Nedbrydning af erytrocytter Erytrocyt nedbrydes i en makrofag. Hæmoglobinet nedbrydes til aminosyrer, jern og bilirubin. 59
Fig. 1-48 59 Deling af stamceller stamcelle Blodets celler dannes ved deling af stamceller i den røde knoglemarv. basofil granulocyt megakaryocyt neutrofil granulocyt erytrocyt eosinofil granulocyt trombocytter lymfocyt makrofag 60
Fig. 1-49 60 Regulering af erytrocytdannelsen nyre stamcelle A. Hvis indholdet af hæmoglobin og dermed ilt i blodet er lav, dannes der meget erytropoietin, og produktionen af erytrocytter øges. erytrocyt erytropoietin B. Hvis blodet indeholder mange erytrocytter, og dermed meget ilt, nedsættes produktionen af erytropoietin og dermed erytrocytter. 61
Fig. 1-50 62 Makrofag 62
Fig. 1-51 62 Fagocytose af bakterie Bakterier fagocyteres af en granulocyt. Enzymer i lysosomer opløser bakterier. kerne lysosom enzymer udtømmes fra lysosom 63
Fig. 1-52 63 Lymfocyt 64
Fig. 1-53 64 Granulocytter Eosinofil med røde granula, neutrofil med violette granula, og basofile med blå granula. eosinofil granulocyt neutrofil granulocyt basofil granulocyt 65
Fig. 1-54 64 Megakaryocyt Ved afsnøring af små, kerneløse blærer af cellemembran dannes trombocytter (fig. 1-48). 66
Fig. 1-55 65 Beskadiget blodkar Trombocytter aktiveres, bliver klæbende og blæksprutteformede. endotel kollagen fiber aktiveret trombocyt trombocyt 67
Fig. 1-56 66 Koagel Fibrintråde er dannet. Erytrocytter og trombocytter klæber til fibrintrådene, hvorved der dannes et koagel. endotel kollagen fiber erytrocyt aktiveret trombocyt fibrin 68
Fig. 1-59 68 Lymfedannelse lymfekapillær leucocyt lymfekar vævscelle leukocyt erytrocyt kapillær plasmaprotein Skematisk figur der viser, hvordan lymfen bliver dannet. Overskydende vævsvæske fra det parakapillære kredsløb optages i et lymfekapillær. En leukocyt er ved at forlade kapillæret, hvorefter den kan optages i lymfen og føres til en lymfeknude. 69
Fig. 1-60/61 70 Kroppens største lymfekar og lymfeknude Fig. 1-60 Kroppens største lymfekar. I bryst og bug er kun de allerstørste lymfekar med på figuren. Lymfeknuder i hals, lyske og armhuler er vist. ductus lymphaticus dext. v. subclavia sin. v. subclavia dext. ductus thoracicus tilførende lymfekar cisterna chyli klapper bindevæv fraførende lymfekar arterie vene Fig. 1-61 Lymfeknude. Knuden er omgivet af en bindevævskapsel, der sender folder ind i lymfeknuden. Lymfen løber til lymfeknuden gennem flere lymfekar og føres væk gennem ét kar. I lymfeknuden danner blodkarrene kapillærnet i de områder, hvor leukocytterne er koncentreret. 70
Fig. 1-62 71 Miltens placering Splen, milten, er et ca. 10 x 8 x 4 cm stort organ, der ligger bagerst og øverst i venstre side af bughulen. Den er dækket af nogle af de nederste ribben. 10. costa splen 71
Fig. 1-63 71 Milten med blodkar Splen (milten) med tilførende arterie og fraførende vene. a. splenica Arterien og venen passerer gennem miltporten, hilus splenica. v. splenica 72
Fig. 1-64 72 Thymus Thymus, brisselen, er et lymfatisk organ, der ligger i brystkassen mellem lungerne. Den er delt i to lapper. cartilago thyroidea gl. thyroidea v. subclavia dext. trachea v. subclavia sin. thymus højre lunge venstre lunge 73
Fig. 1-65 73 Toncilla palatina Tonsilla palatina, mandlerne, som de ses, hvis munden åbnes helt, og tungen strækkes fremad. Mandlerne er lymfatiske organer, der bliver store og ømme ved infektion. forreste ganebue uvula (drøbelen) tonsilla palatina lingua 74
Fig. 1-66 73 Toncilla pharyngealis palatum durum ( hårde gane ) tonsilla pharyngealis nasopharynx palatum molle ( bløde gane ) lingua tonsilla palatina epiglottis ( strubelåg ) oesophagus ( spiserør ) Snit gennem hovedet. Tonsilla pharyngealis (polypperne) er lymfatiske organer, der ligger bagerst i nasopharynx, næsesvælget. Også tonsilla palatina kan ses på figuren. trachea 75
Fig. 1-67 75 Normalt og virusinficeret infektionsforsvar vævscelle receptor makrofag vævstypeprotein makrofag b. Vævscelle inficeret med virus, som har efterladt sin kapsel på cellemembranen. Makrofagens receptor kan ikke komme i kontakt med vævstypeproteinet, hvilket aktiverer makrofagen, så vævscellen fagocyteres. virus a. En normal vævscelle med vævstypeproteiner kontrolleres af en makrofag med receptor til vævstypeproteiner. cellemembran 76
Fig. 1-68 77 Uspecifikt infektionsforsvar antigener bakterie faktor med enzymvirkning, der laver hul i cellemembranen faktor med kemotaksisk virkning faktor med fagocytaktiverende effekt fagocyterende celler med receptor til komplement Aktiveret komplement fremkalder tre reaktioner. Der opstår huller i bakterien, fagocyterende celler tiltrækkes og den fagocyterende effekt øges. 77
Fig. 1-69 78 Specifikt infektionsforsvar Når en lymfocyt stimuleres med det rette antigen, deler den sig, så der dannes en masse ens celler, en klon. receptor til antigen antigener på mikroorganisme lymfocyt klon 78
Fig. 1-70 79 Fagocytose af mikroorganisme En makrofag fagocyterer en mikroorganisme. Mikroorganismen opløses, og antigener fra mikroorganismen placeres i makrofagens cellemembran. antigener mikroorganisme makrofag 79
Fig. 1-71 79 Antigen-antistofkompleks Den grundlæggende antistofenhed kan binde to ens antigenmolekyler. antigener Antistofenheden er opbygget af to lange og to korte polypeptider. kort polypeptid langt polypeptid 80
Fig. 1-72 80 Receptorfunktion antigener Antistof bindes til antigen på en bakterie. bakterie antistof Antistof virker som et håndtag, som fagocyterende celler kan tage fat i. Antistoffet aktiverer komplementsystemet. Herved dannes komplementfaktorer, der borer huller i bakterien. Leukocytter, bl.a. fagocyterende celler, tiltrækkes, og bakterien fagocyteres. fagocyterende celler med receptor til komplement komplementfaktorer fagocyterende celle med receptor til antistof 81
Fig. 1-73 81 Opbygning af antistofklasser antigen IgG IgA IgM Opbygningen af de forskellige antistofklasser. 82
Fig. 1-74 83 Allergisk reaktion Basofil granulocyt eller mastcelle med IgE. allergen Hvis allergen bindes til IgE, frigøres histamin. IgE vesikel cellekerne histamin 83
Fig. 2-1 87 Oversigt over luftvejene cavum nasi pharynx larynx trachea pulmo 5. costa sternum 84
Fig. 2-2 88 Alveolesække med alveoler Alveolesækkene sidder for enden af de mindste bronkiegrene, omgivet af lungekapillærer. bronkiole gren af a. pulmonalis gren af v. pulmonalis lungekapillær alveole 85
Fig. 2-3 88 Alveole og lungekapillær Skematisk figur, der viser alveole og lungekapillær. Fra luften i alveolerne til blodet i lungekapillærerne er afstanden kort, kun to lag celler. O 2 og CO 2 skal derfor kun bevæge sig kort vej. Den tynde membran er ikke vist på figuren. alveole O 2 enlaget pladeepitel enlaget pladeepitel lungekapillær CO 2 86
Fig. 2-4 90 Inspiration og eksspiration inspiration eksspiration sternum costa diaphragma diaphragma Ved inspirationen øges thorax rumfang ved, at diaphragma bliver mere flad, og thorax løftes. Herved skabes et undertryk i lungerne og luft suges ind i lungerne. Ved eksspiration sænkes thorax og diaphragma hvælver op i thorax. Herved skabes et overtryk i lungerne og luft presses ud af lungerne. 87
Fig. 2-5 91 Muskuli intercostales sternum 3. costa costa Mm. intercostales strækker sig fra costa til costa. Der findes to lag, mm. intercostales externi og mm. intercostales interni. pleura parietalis mm. intercostales ribbensbrusk m. intercostalis externus m. intercostalis internus 88
Fig. 2-6 91 Thorax, fra siden sternum costa rygsøjle Thorax set fra venstre side. De fleste costae er fjernet. Ved hjælp af mm. intercostales externi kan thorax hæves. Herved øges thorax størrelse, både fra side til side og fra rygsøjle til sternum. Resultatet bliver, at thorax rumfang øges. 89
Fig. 2-7 91 Costa, oppefra sternum rygsøjle costa Et costa set ovenfra. Når costa hæves, øges afstanden fra rygsøjle til brystben og fra side til side. Herved øges thorax rumfang. Ved inspiration drejer costae om en akse, der går forfra og bagud, og en akse, der går gennem de to små led, der forbinder costa og hvirvler. 90
Fig. 2-8 93 Lungernes placering trachea oesophagus apex pulmonis Oversigt over lungernes og hjertets placering. Desuden vises lungernes inddeling i lapper og de to diaphragmakupler. v. cava superior aorta overlap overlap mellemlap underlap underlap basis pulmonis diaphragma cor 91
Fig. 2-9 94 Pleura Pleura, lungehinden, er en tolaget hinde, der omgiver lungerne. Det ene lag (pleura visceralis) beklæder lungernes overflade og går ind i spalterne mellem lungelapperne. Det andet lag (pleura parietalis) beklæder thorax inderside, oversiden af diaphragma samt organer og bindevæv i mediastinum. costa bronchus trachea pleurahulen diaphragma 92
Fig. 2-10 95 Cavum nasi og pharynx Cavum nasi, næsehule og pharynx, svælg. sinus frontalis concha nasalis os nasale sinus sphenoidalis brusk vestibulum nasi nasopharynx palatum durum oropharynx epiglottis hypopharynx palatum molle larynx oesophagus trachea 93
Fig. 2-11 95 Næsehulens knogler os frontale sinus frontalis os nasale brusk maxilla os ethmoidale sinus sphenoidalis os sphenoidale conchae nasales os palatinum Cavum nasi, næsehulens, knogler. Højre side af næsehulen, med conchae nasales ses. Loftet i cavum nasi udgøres af os nasale, os frontale, os ethmoidale og os sphenoidale. Bunden i cavum nasi udgøres af maxilla og os palatinum. tand 94
Fig. 2-12 96 Ciliernes funktion partikel slim cilier epitelcelle Cilier bevæger slimlag med f.eks. støv-partikler til svælget. Når cilierne bevæger sig den ene vej (mod højre på figuren), er de strakt og skubber til den slim, der ligger som et tæppe hen over slimhinden. Når de bevæger sig den modsatte vej, er de bøjede. 95
Fig. 2-13 97 Kæbe-, pande- og bihuler sinus ethmoidales Luftfyldte hulrum (sinus) i de knogler, der omgiver næsehulen. sinus frontalis sinus sphenoidalis sinus maxillaris 96
Fig. 2-14 98 Larynx og trachea Larynx, strubehovedet, og trachea, luftrøret. Mellem trachea og rygsøjle ligger oesophagus, spiserøret. Over larynx ligger os hyoideum, tungebenet. os hyoideum rygsøjle epiglottis cartilago thyroidea oesophagus sternum 1. costa clavicula 97
Fig. 2-15 99 Bruskene i larynx epiglottis cartilago thyroidea cartilago cricoidea Bruskene i larynx, strubehovedet, set skråt bagfra. 98
Fig. 2-16 99 Larynx og øverste del af trachea os hyoideum epiglottis Larynx, strubehovedet, og det øverste af trachea set skråt bagfra. Bagsiden af larynx og trachea er fjernet. plicae vestibulares cartilago thyroidea plicae vocales trachea 99
Fig. 2-17 99 Larynx med stemmelæber cartilago thyroidea a plicae vocales Et kig ned i strubehovedet. cartilagenes arytaenoideae Stemmelæber og stemmeridse kan ses, øverst i åben, nederst i lukket tilstand. stemmeridse b cartilago cricoidea 100
Fig. 2-18 100 Trachea og de to hovedbronkier trachea højre hovedbronchus venstre hovedbronchus carina 101
Fig. 2-19 100 Tracheas opbygning brusk slimhinde bindevæv og muskulatur 102
Fig. 2-20 101 Trakeostomi Gennem et hul i trachea er der indført et lille metalrør, hvor igennem respirationen kan foregå. epiglottis cartilago thyroidea cartilago cricoidea oesophagus metalrør bruskstykke 103
Fig. 2-21 101 Venstre lunge øvre lungelap a. pulmonalis sin. bronchus vv. pulmonales sin. nedre lungelap fordybning efter hjerte fordybning efter aorta Venstre lunge set fra mediastinum, dvs. fra hjertesiden. Figuren viser lungehilus, hvor bronchus og store kar løber til og fra lungen. 104
Fig. 2-22-23 102 Bronkiernes forgrening Bronkiernes forgrening i lungerne. cartilago thyroidea trachea øvre lungelap øvre lungelap højre hovedbronchus venstre hovedbronchus midterste lungelap carina nedre lungelap lapbronkier nedre lungelap Fig. 2-23 En bronkies grening til mindre og mindre bronkier og bronkioler. Det ses, at bruskstykkerne i væggen bliver mindre og mindre og til sidst forsvinder. lapbronkie bronkie 105 alveolesæk bronkiole
Fig. 2-24 105 Transport af kuldioxid CO 2 -transport. Det meste CO 2 omdannes i erytrocytter til H 2 CO 3 (kulsyre), der spaltes til H + og HCO 3 - (bicarbonat). H + bindes til hæmoglobin. Bicarbonat pumpes ud af erytrocytterne. I alveolernes kapillærer sker den modsatte proces, hvorefter CO 2 kan diffundere til alveolerne. 106
Fig. 3-12 122 Oversigt over fordøjelseskanalen Cavum oris og oesophagus er ikke med på figuren. Rectum er skjult af vesica urinaria. diaphragma ventriculus hepar colon pancreas intestinum tenue vesica urinaria 107
Fig. 3-13 123 Dentes dicidui Dentes decidui, mælketænder og anlæg til blivende tænder i venstre kæbehalvdel hos et barn på omkring fem år. Overfladen på kæben er delvis fjernet, så mælketændernes rødder samt anlæg til de blivende tænder kan ses. Der er i hver kæbehalvdel i såvel over- som underkæbe fem mælketænder: 2 fortænder, 1 hjørnetand og 2 kindtænder; ialt 20 tænder. 108
Fig. 3-14 124 Dentes permanentes Tænderne i højre kæbehalvdel hos en voksen. Der er i hver kæbehalvdel i såvel over- som underkæbe 7-8 tænder: 2 fortænder, 1 hjørnetand, 2 forkindtænder og 2-3 kindtænder; i alt 28-32 tænder. dentes molares dentes incisivi dentes praemolares dens caninus 109
Fig. 3-15 124 Snit gennem tand emalje dentin Længdesnit gennem en tand. krone hals gingiva rod cement pulpa blodkar nerve 110
Fig. 3-16 125 Hoved- og halsregionen palatum durum palatum molle cavum nasi udmunding fra tuba auditiva cavum oris dentes tonsilla palatina lingua epiglottis mandibula os hyoideum oesophagus Længdesnit (sagittalsnit) gennem en del af hoved- og halsregionen. Cavum oris, pharynx (svælg) og oesophagus (spiserør) er fremhævet. Det ses, at tungen er fæstet til mandibula (underkæben) samt til os hyoideum (tungebenet). 111
Fig. 3-17 125 Tunge med smagsløg tungepapil smagsløg a Lingua, tungen, set ovenfra. På figuren er med gult angivet, hvor på tungen smagsløgene i sær er koncentreret. b Længdesnit gennem en tungepapil med smagsløg. 112
Fig. 3-18 126 Spytkirtler Ansigtet set fra højre side med de tre store spytkirtler. Glandula parotis, ørespytkirtlen, mellem kæbevinklen og øret har udførselsgang på kindens inderside ud for 2. kindtand i maxilla (overkæben). Glandula submandibularis kæbespytkirtlen, ved kæbevinklen på indersiden af mandibula (underkæben), har udførselsgang på en slimhindefold under tungen lige ved siden af det midtstillede tungebånd, frenulum linguae. glandula parotis Glandula sublingualis, tungespytkirtlen, i mundbunden under tungen har flere udførselsgange til slimhindefolden under tungen. glandula submandibularis glandula sublingualis 113
Fig. 3-19 127 Mundhulen Et kig ind i mundhulen med svælgporten bagtil. uvula (drøbelen) fauces tonsilla palatina tungens underside frenulum linguae (tungebånd) slimhindefold med udmundinger fra gl. sublingualis udmunding af gl. submandibularis udførselsgang 114
Fig. 3-20 127 Synkerefleks nasopharynx palatum molle oropharynx hypopharynx epiglottis fødeklump larynx oesophagus Under synkningen presser tungen maden bagud. Synkerefleksen medfører, at palatum molle kommer til at dække for nasopharynx, mens epiglottis kommer til at dække for larynx. Maden kan derfor kun komme ned i oesohpagus. Den videre passage i oesophagus sker ved hjælp af peristaltiske bevægelser i oesophagus muskler. Den peristaltiske bølge skubber maden foran i et jævnt tempo ned i ventriklen. 115
Fig. 3-21 128 Aflåst sideleje I aflåst sideleje ligger personen på siden med underste arm lidt bagud trukket fri af ryggen. Herved sikres, at personen ikke ruller om på ryggen. Hovedet skal være bøjet bagover og munden åben, så der er frit afløb for spyt eller opkast. 116
Fig. 3-22 128 Oesophagus Oesohpagus ligger bag trachea (luftrøret) og cor (hjertet). Det passerer gennem et hul, hiatus oesophageus, i diaphragma for at nå ned til ventriklen, som er placeret under venstre diaphragmakuppel. trachea oesophagus cirkulært muskellag længdegående muskellag slimhinde På figuren er en del af aorta fjernet for at vise nedre del af oesophagus. Øvrige kar til cor er ligeledes fjernet for overskuelighedens skyld. cor aorta Fig. 3-22b Lille del af oesophagus, der viser væggens opbygning. diaphragma hiatus oesophageus cardia pylorus ventriculus 117
Fig. 3-23 129 Ventriklens inddelinger cardia fundus ventriculi curvatura minor corpus ventriculi pars pylorica pylorus curvatura major 118
Fig. 3-24 130 Ventriklens opbygning slimhindeoverflade peritoneum (bughinde) cardia slimproducerende celle pylorus bulbus duodeni længdegående muskler cirkulært forløbende muskler skråt forløbende muskler slimhinde med stærkt foldet overflade parietalcelle hovedcelle kirtelrør b Kirtler i ventrikelslimhinden a Ventriklen er omgivet af peritoneum, bughinde. Under peritoneum er der tre lag glat muskulatur: yderst et lag af længdegående muskulatur, under dette et lag af cirkulært forløbende muskulatur og inderst mod slimhinden et lag, hvor muskulaturen har et skråt forløb. Inderste lag i ventriklens væg består af en stærkt foldet slimhinde. 119
Fig. 3-25 132 Nervus vagus stimulation Ved såvel tanken om mad som synet, lugten og smagen af mad sender nervus vagus impulser til ventriklen, som begynder at udskille mavesaft samt danne hormonet gastrin. 120
Fig. 3-26 132 Ventriklens æltebevægelser Ventriklens æltebevægelser sikrer, at maden bliver blandet godt med mavesaft, så fordøjelsesenzymerne kan virke. 121
Fig. 3-27 134 Tyndtarmens opbygning peritoneum med blodkar og nerver til tarmvæggen a Tyndtarmens opbygning. slimhinde længdegående muskler cirkulært forløbende muskler tværgående folder dannet af slimhinden villi intestinales slimhindefold epitelcelle med mikrovilli villi muskellag lymfekapillær b Slimhindefolder med udposninger, villi intestinales, der gør slimhindens overflade stor. 122 tyndt muskellag der går op i slimhindefolderne blodkar c Længdesnit gennem en villus med kapillærer og lymfekar. Villi er desuden forsynet med glatte muskler og med forgreninger fra autonome nerver, (er ikke med på figuren).
Fig. 3-28 135 Tarmens opdeling i segmenter Figuren viser tarmens opdeling i skiftende segmenter, der sikrer, at chymus bliver blandet med tarmsaft. 123
Fig. 3-29 137 Optagelse af lipider A emulgering af fedt ved hjælp af galdesure salte B miceller stor fedtdråbe vandopløselig negativ ladet del fedtopløselig del triglycerid tre fedtsyrer galdesure salte monoglycerid fedtsyre glycerol A. De store fedtdråber, der findes i chymus, bliver ved tarmens blandebevægelser slået i stykker til små dråber, som bliver blandet med galdesure salte. Ved denne sammenblanding trænger den fedtopløselige del af de galdesure salte ind i fedtdråberne, mens den vandopløselige negativt ladede del stikker ud fra overfladen. De negative ladninger frastøder hinanden og hindrer de små dråber i at smelte sammen igen fedtet emulgerer. De små fedtdråber har en større samlet overflade end de store dråber, og dermed får det fedtspaltende enzym, lipase, en større overflade af virke på. Lipase nedbryder triglycerider i overfladen af fedtdråberne til monoglycerider og frie fedtsyrer. 124 B. Monoglycerider og frie fedtsyrer må fjernes fra fedtdråberne og bringes i kontakt med tarmepitelets celleoverflade. Men da de er fedtopløselige, må de først gøres vandopløselige. Dette sker ved, at de omgives af galdesure salte under dannelse af miceller. Miceller er så små, at de kan føres ind mellem tarmens mikrovilli og aflevere fedtsyrer og monoglycerider ved epitelcellernes overflade.
Fig. 3-30 140 Colon colon transversum Colon, tyktarmen. colon ascendens colon descendens ileum colon sigmoideum taenia haustra rectum caecum appendix vermiformis ampulla recti anus 125
Fig. 3-31 141 Bækkenbundsmuskler bækkenbundsmuskler indgår i aflukning af tarmen urethra (urinrør) anus vagina 126
Fig. 3-32 142 Defækationsrefleks Defækationsrefleks. Figuren er stærkt forenklet. nervebaner mellem defækationscenter og storhjerne defækationscenter i sakralmarv sanseindtryk fra ampulla recti motoriske impulser til tarm og indre lukkemuskel n. pudendus 127
Fig. 3-33 143 Madens passage gennem fordøjelsessystemet Figuren viser, hvor længe maden er om at passere gennem fordøjelseskanalen. kl. 7.00 Vi spiser en bid af en ostemad. Brødet, som hovedsageligt består af stivelse, begynder allerede at blive nedbrudt af enzymer i spyttet. Ca. 1 minut efter at vi har taget en bid af brødet, synker vi maden. Selve synkeprocessen tager knapt 10 sekunder. kl. 7.01 Maden når til ventriklen. I ventriklen begynder proteinerne (i ost og mælk) at blive spaltet til mindre molekyler af enzymer i mavesaften, mens nedbrydningen af stivelse stopper. Når maden bliver blandet med mavesaft, bliver den til en tyndtflydende vælling, der bliver lukket ud i duodenum i små portioner. kl. 11.00 Ca. 4 timer efter måltidet er ventriklen tømt. I duodenum bliver madens lipider (i smør og ost) nedbrudt af enzymer fra bugspyt, og nedbrydningsprodukterne bliver optaget fra tarmen. Samtidigt fortsætter nedbrydningen af proteiner, mens nedbrydning af stivelse genoptages. Fra duodenum bliver chymus ført videre til den resterende del af tyndtarmen, jejunum og ileum, hvor den sidste nedbrydning af protein og stivelse finder sted. Proteiner er nu nedbrudt til aminosyrer, som er proteinernes byggesten, og stivelse er nedbrudt til monosakkaridet glukose. Hvis vi har drukket kaffe med sukker og mælk til maden, har vi fået både sukrose (rørsukker) og laktose (mælkesukker). Begge disse disakkarider skal helt ned i jejunum, før de bliver nedbrudt af enzymer i tarmsaften. 7-8 timer efter at vi har spist, er alle næringsstoffer optaget fra tarmen og med dem en del vand, såvel fra det vi har drukket som fra fordøjelsessekreterne. 128 kl. 14.00 Tarmindholdet med ufordøjelige planterester (fibrene fra fuldkornsbrødet) bliver ført fra ileum til colon. I colon optages lidt salte og vand, og fæces bliver mere fast. kl. 7.00 eller senere 24-48 timer efter et måltid bliver ufordøjelige plantefibre udskilt i fæces sammen med afstødte tarmepitelceller, galdefarvestof, bakterier og lidt vand.