Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne for job. En ledig med en videregående uddannelse har omkring pct. større chance for at komme i job end en ufaglært, og særligt i krisetider gør en uddannelse det lettere at forlade ledighedsstatistikken. Det fleksible danske arbejdsmarked er både i høj- og lavkonjunktur en fordel for alle på arbejdsmarkedet. Det er især ledige med videregående uddannelser, der har succes med at bryde ud af arbejdsløsheden både i højkonjunktur og i perioder med lav økonomisk vækst. Fordelene ved at have en høj uddannelse er endda endnu større i krisetider En videregående uddannelse hjælper mod ledighed En videregående uddannelse giver størst chance for job Andelen af ledige der finder job året efter, 25 59 årige < Pct. 70 45 pct. 40 Ufaglærte Øget jobmulighed 60 Personer med videregående uddannelse 54 pct. Anmærkning Tal for lavkonjunktur er fra 2003, og tal for højkonjunktur er fra 2007. Øget jobmulighed er forstået som den procentvise forskel på andelen af ledige, der finder job året efter. 30 20 10 0 Lavkonjunktur Højkonjunktur Kilde Danmarks Statistik, IDA, DI-beregninger
SIDE 2 Under den seneste højkonjunktur (i 2007) havde 62 pct. af de arbejdsløse fra året før med en videregående uddannelse fundet et job, mens det for de ufaglærte ledige var 43 pct. De ledige med en videregående uddannelse havde således 45 pct. større chance for at komme i job end de ufaglærte ledige. Ligeledes havde de faglærte ledige 19 pct. større chance for at komme i job end de ufaglærte. 45 pct. større jobchancer i højkonjunktur Fordelene ved at have en videregående uddannelse viser sig især i krisetider. Under sidste lavkonjunktur (i 2003) havde en ledig med en videregående uddannelse 54 pct. større chance for at komme i job end de ufaglærte ledige. Ligeledes havde de faglærte ledige 29 pct. større chance for at komme i job end de ufaglærte. 54 pct. større jobchancer i lavkonjunktur En sandsynlig forklaring på, at en ledig med en videregående uddannelse særligt i krisetider har markant større chancer for at komme i job end ufaglærte er, at andelen af ufaglærte er højere i de konkurrenceudsatte eksportvirksomheder. Ledigheden for ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse følger i et betydeligt omfang de lediges jobchancer fordelt på uddannelse. Personer med en videregående uddannelse har samlet set den laveste ledighed. Det gælder i særlig grad, hvis man ser bort fra de humanistisk uddannede. Blandt de faglærte er der også en forholdsvis lav ledighed, hvorimod ufaglærte har en over dobbelt så stor ledighed. De ufaglærte har den højeste ledighed Det er især en fordel at have en naturvidenskabelig uddannelse, hvis man bliver ledig. 76 pct. af de ledige med en videregående naturvidenskabelig uddannelse var således i job året efter. Videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab og sundhed synes også at være en fordel, hvis man er blevet ledig. Naturvidenskab er en fordel Jobchancerne er størst for ledige med en uddannelse inden for levnedsmiddel og husholdning, sundhed, samt jern og metal. Her er ledigheden også forholdsvis lav. Levnedsmiddel, sundhed samt jern og metal er en fordel
SIDE 3 Naturvidenskabelige ledige har de største jobchancer Andel af ledige der finder job året efter fordelt på uddannelse, 25 59 årige, 2007, pct. Ledighed Nyansatte ledige Personer med videregående udd. 1,6 62 Naturvidenskabelig 2,3 76 Samfundsvidenskabelig 1,6 66 Sundhed 0,6 65 Humanistisk 3,6 62 Pædagogisk 1,3 61 Teknisk 1,6 56 Øvrige 1,9 59 Faglærte 1,7 51 Levnedsmiddel og husholdning 2,0 60 Sundhed 1,5 54 Jern og metal 1,2 52 Bygge og anlæg 1,3 Handel og kontor 1,7 49 Teknik og industri i øvrigt 3,4 48 Øvrige 2,5 Ufaglærte 3,8 43 4. kvartal 2009: Størst efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse Resultaterne fra DI s virksomhedspanel fra september 2009 viser, at ca. 30 pct. af de adspurgte virksomheder forventer at skulle rekruttere arbejdskraft i 4. kvartal på trods af, at den samlede beskæftigelse ventes at falde. Hver tredje virksomhed rekrutterer i 4. kvartal I den nuværende økonomiske krise er der størst efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. I 4. kvartal 2009 er det 14 pct. af virksomhederne, der forventer at skulle rekruttere personer med en videregående uddannelse. Virksomhederne efterspørger uddannet arbejdskraft
SIDE 4 Der efterspørges flest med videregående uddannelse og afskediges flest ufaglærte Forventninger til rekrutteringer og afskedigelser i 4. kvartal 2009, fordelt på faggrupper < Afskedigelser Ufaglærte Adminstrativt personale Rekrutteringer Faglærte Anmærkning Virksomhederne kan have svaret ja til flere typer arbejdskraft. Videregående uddannelse Ledere 0 4 8 12 16 20 Pct. Kilde DI s virksomhedspanel. Survey blandt 515 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo september 2009 Virksomhedspanelet viser ligeledes, at der er en vis efterspørgsel efter alle uddannelsesgrupper. Resultaterne fra virksomhedspanelet viser ligeledes, at det særligt er de ufaglærte og det administrative personale, som virksomheder forventer at afskedige. Det fleksible danske arbejdsmarked er en klar fordel Danske virksomheder har en relativt høj fleksibilitet i forhold til ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. I internationale sammenligninger er der eksempelvis ingen europæiske lande, der har højere grad af fleksibilitet end Danmark. Relativt høj fleksibilitet i Danmark De forholdsvis korte opsigelsesvarsler betyder, at danske virksomheder er mere risikovillige end virksomheder i andre lande og derfor hurtigere ansætter medarbejdere, når behovet og mulighederne er til stede. Dermed kommer fleksibiliteten også lønmodtagerne til gode. Fordel for alle ledige Muligheden for at skifte job i Danmark er kun i et mindre omfang betinget af konjunkturerne. Stort set uafhængigt af den økonomiske situation opretter og nedlægger danske virksomheder hvert år omkring 300.000 job. Jobskabelsen er stort set uafhængig af konjunkturer
SIDE 5 Mange jobskabelser og jobnedlæggelser uafhængigt af konjunkturerne Jobskabelser og jobnedlæggelser som andel af beskæftigelsen, 1992 2007 1.000 personer 400 < Joboprettelse 3 300 Jobnedlæggelse 2 200 1 Forskel 100 Kilde Danmarks Statistik, IDA og DI-beregninger 0 - -100 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Ledigheden er steget det seneste år og lå i juli 2009 på 103.300 personer. Til trods for en stigning i ledigheden på ca. 60.000 personer og udsigten til fortsatte stigninger i ledigheden kommer de fleste ledige hurtigt i job. Ledigheden rammer faggrupperne forskelligt. Det er særligt a-kasser inden for byggeri samt metalarbejdernes a-kasse og 3F, der har oplevet en markant stigning i ledigheden fra 1. kvartal 2008. Der synes derimod at have været en væsentlig mindre stigning blandt funktionærer og tjenestemænd, HK og blandt akademikerne. En DI-analyse fra august 2009 viser, at 70 pct. af de ledige fra september 2008 var kommet i job allerede inden udgangen af marts 2009. De mange ansættelser hver uge skyldes blandt andet det fleksible danske arbejdsmarked. Stigende ledighed mange kommer tilbage i job Ledigheden rammer forskelligt Stigende ledighed mange kommer tilbage i job Ledige inden for Byg, metal og 3F hurtigst i job. Selv om der har været en særlig stor stigning i antallet af ledige i de a-kasser, som har mange medlemmer ansat som timelønnede i private erhverv, er det omvendt også dem, der kommer hurtigst tilbage i job. Mere end pct. af de nye ledige i 1. kvartal 2009 i a-kasser inden for byggeri, metalarbejdernes a-kasse og 3F er tilbage i job efter 13 uger. Derimod synes det at være akademikerne, der kommer langsomst tilbage i job. Ledige inden for byg, metal og 3F hurtigst i job
SIDE 6 Forsikrede ledige i Byg, 3F og Metal kommer hurtigst tilbage i job Andel nyledige på a-dagpenge i 1. kvartal 2009, der er tilbage i job efter hhv. 8 og 13 uger < Pct. 60 I job efter 13 uger 40 I job efter 8 uger 30 Kilde Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og DI-beregninger 20 10 0 Byg 3F Metal Funktionærer mv. Øvrige NNF Teknik HK Akademikere Overordnet set er der flere, der bliver ramt af ledighed, men der er stadig et betydeligt antal ledige, der kommer tilbage i job relativt hurtigt. Det fleksible arbejdsmarked virker i krisetider. Ligeledes er erfaringerne fra tidligere, at en erhvervskompetencegivende uddannelse hjælper mod ledighed. Det gælder særligt i krisetider.
Gruppe A-kasser Akademikere Akademikere, Civiløkonomer, Erhvervssproglige, Magistre, Ingeniører Funktionærer mv. Børne- og ungdomspædagoger, Danske Sundhedsorganisationer, Folkeskolelærere, Frie Funktionærer, Funktionærer og Tjenestemænd, Journalister, Socialpædagoger, Stats-og teleansatte, Pædagogmedhjælpere Byg Træ-Industri-Byg, El-faget, Blik- og Rør, Malerfaget og Maritime Metal Metalarbejdere Teknisk Business, Funktionærer og Servicefag, Ledere, Teknikere, IT-faget og Merkonomer HK Handels- og kontorfunktionærer 3F 3F NNF NNF Øvrige Danske Lønmodtagere, Kristelig a-kasse, Restaurationsbranchen, Fag og Arbejde, Selvstændige Erhvervsdrivende, Selvstændige, Maritim A-kasse artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH SIDE 7
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk