Undervisningsmateriale for de ældste klassetrin

Undervisningsmateriale for de ældste klassetrin

1. INTRODUKTION 2. EN STADIG MINDRE VERDEN 3. FOTOGRAFIETS GRUNDBEGREBER 3.1 SORT-HVID ELLER FARVE 3.2 KONTRAST 3.3 PERSPEKTIVE 3.4 CLOSE-UP 3.5 DETALJE 3.6 BEVÆGELSE 3.7 ACTION-FOTOGRAFERING 3.8 POSERING OG ISCENESÆTTELSE 3.9 VIRKNINGEN AF TELELINSE OG VIDVINKELLINSE Indhold

Dette materialer er beregnet for elever og lærere i de ældste klasser, hvor eleverne er mellem 12 og 18 år. Eleverne kan arbejde med materialet, og lærerne vil her finde baggrundsoplysninger og instruktioner. Denne manual fokuserer på pressefotografiet og på hvordan nogle af teknikkerne bruges i praksis. Efter at have udført opgaverne, vil eleverne have fået en bedre forståelse af de faktorer, der påvirker selve optagelsesøjeblikket og udvalget af fotos og den rolle som grundbegreber som sorthvid, close-up, detaljer osv. spiller. Opgaverne kan udføres efter et besøg på udstillingen eller uafhængingt af udstillingen, for eksempel som del af undervisningen i kunst- og kulturfag. Vi ser meget gerne, at lærere videregiver deres oplevelse med opgaverne til os på adressen office@worldpressphoto.nl med henvisningen evaluering af undervisningsmaterialet 2006. God fornøjelse! 1. Introduktion

Verden omkring os bliver mindre. I kraft af fjernsyn og nettet synes afstande nogle gange at blive helt ophævet og ukendte og uopdagede steder synes ikke længere at findes. Man kan uden besvær se levende billeder fra den anden side af jordkloden. Et af de mest direkte redskaber til indblik i verden omkring os er stadig fotografiet, især pressefotografernes billeder. De viser os unikke daglige begivenheder. De viser livet, som det er, nogle gange World Press Photo World Press Photo (WPPh) har som organisation beskæftiget sig med fotojournalistik og pressefotografers arbejde siden 1955. Hvert år organiserer vi den mest kendte fotokonkurrence I verden. Ud af tusindvis af indsendte billeder udvælger et ekspertpanel de vindende fotos i 10 forskellige kategorier. Højdepunktet er udvælgelsen af årets pressefoto, World Press Photo of the year. grusomt, nogle gange magisk vidunderligt og nogle gange meget almindeligt. WWPh sammensætter en udstilling af et udvalg af de prisvindende fotos. En oversigt over disse billeder kan findes på www.worldpressphoto.nl. Den årlige udstilling kan ses Pressefotografens arbejde Pressefotografer arbejder ofte under vanskelige forhold. hvert år i mere end 80 byer i hele verden, og fotografierne er inddelt i de følgende 10 kategorier. De registrerer, hvvad der sker I en krig, under en naturkatastrofe, ved demonstrationer og oprør, men også interessante medrivende sportsbegivenheder og hverdagslivets gang. De viser dagligdagen hos de fattige og de superrige. De viser dele af sportskampe eller musikfestivaler. Fotograferne viser, hvad der sker. Men gennem den anvendte fotografiske teknik og valget af emner, viser fotografen, hvad han eller hun finder vigtigt. Fotografier er umiddelbare og stærke. De vækker ofte mere lidenskab end det skrevne ord. Tager man en avis i hånden, er det første man lægger mærke til billedet på forsiden. - Nyheder generelt - Aktuelle temaer - Portrætter - Sportsbilleder - Sportsbilleder - action - Naturbilleder - Kunst og underholdning - Dagligliv - Mennesker i nyhedsstrømmen - Nyhedsspot 2. En stadig mindre verden

På baggrund af WPPh-fotografierne og ni grundbegreber vil vi undersøge de ting, der skal til for at skabe et godt pressebillede. Derefter vil vi undersøge grundbegreberne for så vidt angår teknikker, og til hver teknik er der mulighed for opgaver. Den separate opgave med at skrive en artikel er beregnet til de elever eller grupper, der formodes at have et højere kendskab til emnet end det normalt kan forventes. Dette undervisningsmateriale vil gøre elevernei stand til at opnå mere viden om, hvordan pressefotos bliver til. Til eleverne Tal sammen eller med jeres lærer og vælg en eller flere eller alle opgaver spredt over året. Præsenter resultaterne af hver opgave for gruppen. I kan også afslutte opgaverne med en udstilling i klassen, for hele skolen elleri et andet offentligt forum. I kan lave opgaverne individuelt eller i grupper. Nu fortsætter vi med arbejdsopgaver om de følgende grundbegreber. Til læreren Sørg for at fremskaffe et stort antal aviser med fotos, som eleverne kan arbejde med. Naturligvis er nettet også en god kilde. Fortæl eleverne om hvordan de kan finde specifikke billeder med søgemaskiner som Google. Fremskaf også sakse, skæreunderlag og lim. Når eleverne udvælger fotografier er det nærliggende at gøre opmærksom på, at de også kan vælge dele af billeder. Beskæringsværktøjer kan være til god hjælp her. Fotografer bruger denne teknik til at 3.1 sort-hvid eller farve 3.2 lys-mørk kontrast 3.3 perspektiv 3.4 close-up 3.5 detaljer 3.6 bevægelse 3.7 actionfotografering 3.8 posering og iscenesættelse 3.9 virkningen af specielle linser udvælge dele af det billeder, de vil bruge. Eleverne kan let selv lave deres eget beskæringsværktøj af et stykke karton. Hvis eleverne gerne vil lave billeder til en af opgaverne, skal der fremskaffes en række enkel digitalkameraer. Nogle har måske deres egne digitalkameraer eller et kamera i deres mobilgtelefon. At skrive en artikel Efter denne gennemgang har I nu lært ni grundbegreber inden for fotografi. Med jeres nye viden, vil denne opgave være en udfordring for jer til at bruge den. Udvælg et billede fra en avis eller et magasin og skriv en kort artikel om hvorfor det er et godt pressefotografi. Fotografiets grundbegreber bør selvfølgelig diskuteres i jeres artikler. 3. Fotografiets Grundbegreber

(Mennesker i nyhedsstrømmem. 3. pris Singles Jakob Dall, Denmark, for Dansk Røde Kors. En kvinde beder for sin døde søn i byen Balakot efter jordskælvet i Pakistan 1. November) Da vi er vant til farvefotos er sort-hvide billeder ofte et bevidst valg fra fotografens side. Han eller hun vil gerne skabe en bestemt stemning, der ikke er mulig eller svær at opnå ved hjælp af farvefotografi. I hvilke situationer ville en pressefotograf vælge sort-hvid frem for farve? (Den dramatiske effekt, en nedtrykt stemning i overensstemmelse med emnet og den ønskede udstråling?) Opgave: Lav en sort-hvid kopi af et farvefoto og sammelign det med det originale farvefoto. Beskriv virkningen og forskelle med enkle ord. Fremlæg resultatet i tre dele: det oprindelige billeder, det sort-hvide billede og beskrivelsen. På udstillingen: Find et fotografi, hvor valget af sort-hvid er særlig iøjnefaldende. Beskriv kort brugen af sort-hvid på billedet og forklar, hvorfor det giver billedet en stærkere virkning. 3.1 Sort-hvid eller farve

(Nyheder generelt. 2. pris Singles Andrew Testa, Storbritannien, Panos Pictures for The New York Times. Genbegravelse af ofrene for massakren i Srebrenica, Potocari, Bosnien, 11 July) Brugen af kontrasten mellem lys og skygge var en teknik, som blev anvendt I klassiske malerier af f.eks. Rembrandt og Vermeer. Det er også et fortrinligt redskab til at skabe bestemte stemninger i fotografier eller for at henlede opmærksomheden på en bestemt del af billedet. Under hvilke omstændigheder ville en pressefotograf vælge at bruge denne form for kontrast? (F.eks. ved en afdæmpet stemning, fordi lyset falder på en bestemt måde på et bestemt ting eller fordi fotografen vil vise en bestemt genstand. Opgave: Udvælg ni billeder, der indeholder kontraster mellem lys og mørke, hvor lyskilden L befinder sig på forskellige steder på hvert billede. Arranger billederne og marker placeringen af lyskilden L på billederne. Se på de emner, som tages op i billederne. Kan I finde en sammehæng mellem billederne, hvor lyset kommer fra oven, fra siden eller nedefra? Er der nogen typiske emner og temaer, der hører til en særlig placering af lyskilden? (Hvad med teater- og scenefotos, modefotos, portrætter, interiørbilleder, naturbilleder og arkitekturbilleder?) På udstillingen: Find et billeder, hvor grundbegrebet lysmørk kontrast bruges. Beskriv kort brugen af det og forklar, hvorfor det giver billedet større virkning. 3.2 Lys-mørk kontrast

(Naturbilleder, 3. pris - Singles Halden Krog, South Africa, Strandet fiskerbåd efter tsunami, Banda Aceh, Indonesien, 12. januar. Brugen af perspektiv får fjerne ting til at se mindre ud end når de er tæt på. Hvis man kan se horisonten i et landskab, synes veje, kanaler og rækker af træer der løber parallelt med synsretningen at mødes et i punkt, forsvindingspunktet, i horisonten. Hvis man ikke kan se horisonten, fordi man befinder sig højt oppe f.eks. i et fly, synes forsvindingspunktet ikke længere at eksistere. De parallelle linjer ser ud som parallelle linjer. Det kaldes fugleperspektiv. Opgave: Modsætnigen til fugleperspektiv er myreperspektiv. Tag en række billeder af jer selv fra dette perspektiv. Sørg for at der på et af billederne kommer en lille genstand på tværs som en enorm ting. Placer den i forgrunden. Eksperimenter indtil du er tilfreds. Lav en kort beskrivelse til billedet, der forklarer, hvad det enorme objekt f.eks. laver i jeres skolegård. Find på en sigende titel, der kan øge virkningen. På udstillingen: Find et foto hvor grundbegrebet perspektiv spiller en markant rolle. Beskriv kort brugen af dette grundbegreb og forklar kort brugen af det og hvorfor anvendelsen af det giver billedet en stærkere virkning. 3.3 Perspektiv

Finbarr O Reilly, Canada, Reuters Mother og barn ved et nødhjælpscenter, Tahoua, Niger, 1. August Nærhed er udtryk for intimitet. Close-up gør det muligt at opleve en intimitet, som man ellers ikke ville kunne opnå. Hvorfor vælger en pressefotograf at bruge close-up? (For at bringe genstand eller person tættere på, for at isolere dele af emnet og henlede opmærksomheden på det, for at fremhæve intimitet). Opgave: Tag close-up portrætter af hinanden. Kan i udpege jeres klassekammerater ud fra dele af deres ansigter? Hvorfor? Placer jeres close-ups ved siden af hinanden. Hvad sker der, når man skriver personens navn lige ved siden af portrættet? (Det kan have en fremmedgørende effekt da John jo er mere end en lille smule kind ) På udstillingen: Find et billede, hvor grundbegrebet close-up bruges. Beskriv kort brugen af dette grundbegreb og forklar, hvorfor brugen af de giver billedet en stærkere virkning. 3.4 Close-up

(Kunst og underholdning: 1. pris Billedserier Åsa Sjöström, Sverige Balletskole, Moldova Fotografer bruger ikke altid hele det billede, de tager, men blot en del af det. Dertil bruger de ofte beskæringsværktøjer. Ved at placere beskæringsværktøjet over billedet, kan fotografen skjule en del af billedet og se, hvordan det vil se ud, hvis han eller hun ikke printede hele billedet eller blot en del af det. Hvorfor vil en pressefotograf vælge at bruge en detalje? (For at skjule uønskede genstande, for at skabe indtryk af en historie, for at skabe en uformel atmosfære eller simpelt hen fordi billedet skulle tages i en fart). Opgave: Placer billedet på et stort stykke papir og færdiggør det ved at bruge en blyant eller noget kridt. Hvad sker der uden for billedet? Det kan være en fortsættelse af fortællingen i billedet, men det kan også være noget overraskende. Lad være med at se på hinandens billeder, og lad jer overraske af de andres forslag til deres fortælling. Giv jeres værk en passende titel. På udstillingen: Find et billede hvor grundbegrebet detalje bruges. Beskriv kort brugen af dette grundbegreb og forklar, hvorfor brugen af det giver billedet en stærkere virkning. 3.5 Detaljer

(Aktuelle temaer. 3. pris - Singles Sucheta Das, Indien Der drikkes vand fra en forurenet brønd, Gutri, Indien) Et fotografi fastfryser alle bevægelser. Og dog er det muligt at antyde bevægelse i et billede, f.eks. ved at flytte genstanden ud af fokus. Se f.eks. på det ødelagte billeder, hvor folk lige flytter deres hoved, da fotografen tog billedet. Hovedet fremstår da som en uklar plet. Hvorfor kan en pressefotograf have til hensigt at vise bevægelse i hans eller hendes billeder? (Det giver en fornemmelse af action, fremhæver fart, måske for at understrege de rolige dele af et billede eller simpelt hen fordi der ikke var andet valg Opgave: Find et billede, der antyder eller viser bevægelse fordi en del af billedet er uklart. Skær den del ud af billedet og brug de enkelte dele til en collage. Hvis det er muligt kan I indsætte de uklare partier i den samme retning, dvs. deres bevægelses retning. Hæng kollagen op omgivet af de billeder, som de uklare dele blev skåret ud fra. Kan I stadig genkende de bevægelig dele på collagen? Er bevægelsen forsvundet fra de billeder, hvorfra I tog de uklare partier? under de givne omstændigheder, som hvis man f.eks. bliver fanget i krydsild). Hvordan kan man ellers vise eller antyde bevægelse? (Med en skarpt fokuseret genstand i bevægelse mod en uklar baggrund, jernbaneskinner, ting der hænger i luften osv.) På udstillingen: Find et billede, hvor grundbegrebet bevægelse bruges. Beskriv kort brugen af dette grundbegreb og forklar hvordan brugen af det giver fotografiet stærkere virkning. 3.6 Bevægelse

(Sport Actionbilleder. 2. pris - Singles Sydney Seshibedi, Sydafrika, Sunday Times. Sidney Maluleka i kamp mod Sello Hanong, Johannesburg, 16. september) Som vi så under punkt 3.6 er der forskellige metoder til at vise bevægelse af action. Opgave: Tag et billede der viser action, og skil det ad. Lav f.eks. flere kopier af billedet og skær dem i stykker. Sæt dem sammen igen for at øge virkningen af bevægelsen. På boksebilledet her kan man få den enes hoved og krop til at eksplodere på grund af kraften i det slag han får. På udstillingen: Find et billede, hvor grundbegrebet action bruges. Beskriv kort brugen af dette grundbegreb og forklar, hvor brugen af det giver billedet større virkning. 3.7 Actionfotografering

Mennesker i nyhedsstrømmen. 3. pris serier. Rodrigo Abd, Argentina, Associated Presse. Ungdomsbander i Guatemala. Nogle gange lægger man mærke til fotografens tilstedeværelse, selv om han eller hun ikke ses nogen steder. Det er især tilfældet med portrætter. Den person, der poserer for fotografen vælger selv hvordan han vil stå, eller også giver fotografen anvisninger. Hvorfor vil en pressefotograf vælge at tage portrætter? (For at vise mennesker, samfund eller andre kulturer, for at registrere en vigtig begivenhed, som f.eks. et bryllup. han eller hun mener er vigtigt at få vist på billedet. (Deres ansigt, trofæet, fisken de har fanget, deres bil, huset, venner?) Giv begge billeder passende titler. Læg derefter billedet væk. Lav en collage ved at bruge den ene eller begge tekster og læg igen billedet ved siden af collagen. I skal bruge personer og genstande fra andre billeder. Når I er færdige hænger i collagen og billedet op side om side. Hvordan virker det? (En følelse af fremmedgørelse, det er blevet noget helt andet, man har helt glemt, hvad det første Opgave: Find et portrætfoto, et gruppefoto eller et foto med en iscenesat situation. Beskriv med 100 til 150 ord de billede handlede om, eller der er måske opstået en komisk effekt. instruktioner, som fotografen måske har givet. Ok, hovedet lidt mere til højre. Hagen op. Skriv derefter en kort tekst på samme længde, der beskriver de tanker, der måske er gået gennem hovedet på personen på billedet. Hvilken lejlighed blev billedet taget ved? (Bryllup, fødselsdag, gensynsfest, fejring af en sejr?) Forestil jer personens tanker om, hvad På udstillingen: Find et billede, hvor grundbegrebet posering bliver anvendt. Beskriv kort brugen af dette grundbegreb og forklar, hvorfor brugen af det giver billedet større virkning. 3.8 Posering og iscenesættelse

Mennesker i nyhedsstrømmen. 3. pris serier. Rodrigo Abd, Argentina, Associated Presse. Ungdomsbander i Guatemala. Ved hjælp af en telelinse kan man zoome ind på verden, men man komprimerer den også i nogen grad. Afstanden mellem genstandene i forhold til linsen bliver forvredne og verden ser fladere ud på afstand. Billeder taget med en telelinse har ofte en mystisk atmosfære over sig. Hvorfor? (Fotografen forbliver ubemærket). Hvorfor vælger en pressefotograf at bruge en telelinse? (Fordi de han eller hun fotograferer er hemmeligt, for at forblive uset, for ikke at forstyrre situationen, fordi det er for farligt at gå nærmere og tage billeder). Opgave: Find billeder taget med en telelinse. Inddel dem i mindst tre kategorier med mindst tre billeder per kategori. I kan f.eks. lave kategorier baseret på billedernes emner, de begivenheder billederne handler om eller den lokalitet, hvor billederne blev taget. Hvilke kategorier fandt I frem til? Hvad havde billederne i hver kategori til fælles? På udstillingen: Find et billede, hvor virkningen af speciallinser bliver brugt. Beskriv kort brugen af disse virkninger og forklar, hvorfor anvendelsen af dem giver billederne en stærkere virkning. 3.9 Virkningen af telelinse og vidvinkellinse