Alle tiders legebørn Leg med side 8 Fuld musik i Egeparkerne Se side 4 www.skoleparken.dk Få nysgerrigheden stillet side 12 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET September 2000 11. ÅRGANG??
Støttet byggeri i klar bedring Byggeskadefondens første opgørelse over 1-års eftersyn er opløftende. Resultaterne ved 5-års eftersynene peger også i den rigtige retning I lange tider har Byggeskadefondens årsberetninger stort set kun kastet én slags avisoverskrifter af sig. De har gået på melodien»støttet byggeri fyldt med fejl«. Den må efterhånden skifte toneart. Byggeskadefondens årsberetning for 1999 kan fortælle om en stigende kvalitet. Optimismen bygger både på resultaterne ved de nye 1-års eftersyn og ved 5-års eftersynene. Der blev konstateret alvorlige svigt ved 12 procent af de bebyggelser, som var til 1-års eftersyn og ved 24 procent af de, der var til 5-års eftersyn. I 1998 havde 26 procent af bebyggelserne alvorlige svigt ved 5-års eftersynet. Ingen tvivl i fonden Alvorlige svigt gælder forhold, som kræver indgreb straks eller umiddelbart efter eftersynet, og som fonden normalt vil dække. Fonden er ikke i tvivl om, at forskellen i resultaterne ved 1-års og 5-års eftersyn er udtryk for, at den byggetekniske kvalitet er blevet bedre, selv om tallene ikke direkte kan sammenlignes. En del skader har ganske enkelt ikke nået at vise sig ved 1-års eftersynet. Desuden er flere nye bebyggelser præget af en form, som kaldes minimalisme, og som indeholder flere skjulte konstruktioner, der ikke altid bliver tjekket fuldt ud ved 1-års eftersyn. Lavt byggeri, store forskelle Både 1-års og 5-års eftersyn i 1999 afslører, at andelen af alvorlige svigt er mere end dobbelt så stor blandt private andelsboliger som i andet støttet boligbyggeri. Private andelsboliger har dårligere resultater, uanset hvilke af de andre boligtyper der sammenlignes med her. Andelen af alvorlige svigt ved 1-års/ 5-års eftersyn i forhold til antal bebyggelser har for de forskellige boligtyper disse procenter: Almene familieboliger 11/18, private andelsboliger 22/48, ældreboliger 8/20 og ungdomsboliger 18/9. Andelen af alvorlige svigt er klart højest inden for det lave byggeri, men det er ikke tilfældigt, hvor det sker. De alvorlige svigt i lavt byggeri er mest udbredt i private andelsboliger og i små kommuner. 2
Det viser beregninger, Boligen har foretaget på baggrund af årsberetningens tal fra samtlige 5-års eftersyn i byggeri fra perioden 1990-94. Målt på antallet af lave bebyggelser med alvorlige svigt drejer det sig om 40 procent af de private andelsboliger og 19 procent af det øvrige støttede byggeri samt 25 procent i storbyerne (København, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg) og 30 procent i kommuner under 10.000 indbyggere. Dyrest ikke bedst En klassisk undskyldning for svigt får et skud for boven i det tillæg, der følger årsberetningen. Her kan der læses af en analyse med sammenligning af 100 bebyggelser med og 100 bebyggelser uden væsentlige svigt. Der viste sig ikke at være nogen forskel på kvadratmeterprisen mellem de to kategorier.»det taler for, at det ikke koster noget at bruge indersiden af hovedet«, som sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden, udtrykker det. Årsberetningen viser konkrete eksempler på de 200 bebyggelser i sammenligningen. Tekst, tegninger og billeder viser, hvorfor det er gået godt eller galt. Og ikke nok med det: Navnene på bygherrer og deres rådgivere er nævnt. Andel bebyggelser med alvorlige svigt ved eftersyn i 1999 1-års eftersyn 5-års eftersyn Private andelsboliger........... 22% 48% Andre støttede boliger.......... 10% 18% Andel lave bebyggelser med alvorlige svigt Registreret ved 5-års eftersyn for byggeri fra perioden 1990-94 Storbyer Små kommuner (København, (Under 10.000 Frederiksberg, indbyggere) Odense, Århus og Aalborg) Private andelsboliger........... 30% 43% Andre støttede boliger.......... 18% 24% svigt, som udgør fire femtedele af de væsentlige svigt. Alt i alt venter Byggeskadefonden på den baggrund, at den ene procent af anskaffelsessummen, som den får indbetalt, fortsat vil være tilstrækkelig. Endelig bringer årsberetningen en solstråle på en ellers trist baggrund. Orkanen i december udløste ikke nær så mange skader, som man kunne have frygtet ovenpå de mange alvorlige svigt. Det er udtryk for, at der i forvejen er blevet gjort noget ved de svigt, der er opdaget. Andelen af alvorlige svigt er klart højest inden for det lave byggeri. Flere solstråler De positive træk fra eftersynene i 1999 viser sig også på størrelsen af de udgifter, som udbedringerne af de alvorlige svigt er beregnet til at løbe op i. De er væsentlige lavere end året før.»det ser dermed ud til, at byggeriets parter har taget konsekvensen af den kritik, som blandt andet skiftende byog boligministre de sidste seks-otte år har fremført på baggrund af fondens beretninger«, hedder det. Årsberetningen er optimistisk med hensyn til de kommende år. Der kan ventes færre konstruktive svigt i de byggerier, som har fået grønt lys efter 1. januar i år. Herefter er statiske beregninger en betingelse for at kunne gå i gang med støttet boligbyggeri. Det skulle gerne reducere de konstruktive 3
www.skole Afdelingsbestyrelse og funktionærer holdt rundskuedage i Skoleparken 1. En ide til efterfølgelse. En dejlig sommerdag. 24. maj havde afdelingsbestyrelse og funktionærer i Skoleparken 1 inviteret til åbent hus arrangement for beboerne. I timerne mellem kl. 16 og 20 kunne alle interesserede komme til at bese»staldene«. Det vil sige vaskeriet, varmecentralen, hvor der var fremlagt forskellige statistiker for forbrug af vand, el og gas samt Varmemesterkontoret med bl.a. demonstration af afdelingens hjemmeside på Internettet. Prøv selv på adressen www.skoleparken.dk Desuden kunne man besøge afdelingens sauna og funktionærernes værksted samt garage, traktorer og anden maskinpark. Ligeledes var fritidsudvalget på plads med fremvisning af 4
parken.dk klublokalerne for billard, gymnastik o.s.v. Vi synes selv, at ideen er god og kan varmt anbefale andre afdelinger at gøre ligeså. Især i afdelinger med mange tilflytninger er det en god måde at udbrede kendskabet til faciliteter og muligheder på. Det kunne naturligvis have været dejligt med mange flere fremmødte, men det skønnes at omkring et lille halvt hundrede beboere fandt vej til»rundskuet«i løbet af de fire timer. Benny Sørensen.
I parken netop nu: Alternativt bekæmpelse Søren Duun fik i sommeren 1999 mulighed for at afprøve alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Alternativerne kan erstatte de kendte og miljø skadelige sprøjtemidler. I foråret 1999 blev»dampmetoden«for alvor lanceret, og denne metode er med tiden blevet meget efterspurgt. Den består af en specialbygget lynkoger med en»lang næse«. Lynkogeren fyldes med koldt vand, der efter få minutter koger og sender damp ud via næsen. Næsens udmunding holdes få centimeter over planterne, hvorefter planterne koger ihjel. En miljøvenlig men langsommelig bekæmpelsesmetode. En lynkoger rummer ca. to liter vand og det rækker til max. 20 m 2 alt efter ukrudtsmængde og størrelse. Strømforbruget er cirka en krone per liter vand, hvilket svarer til cirka 10 øre per m 2. Der findes i øjeblikket kun et firma Fiskars der producerer disse lynkogere. For den professionelle bruger er lynkogeren ikke særlig effektiv Til den lille have er lynkogeren ganske udmærket men pas på, hvis arbejdet udføres i sandaler. Flammebehandling En anden metode, som allerede benyttes mange steder, er flammebehandling. Det vil sige afbrænding af ukrudt. Her bliver planten også kogt ihjel, men metoden er dog forbundet med en vis risiko. Især i tørre perioder. I sommeren 1999 skulle en kollega og jeg bekæmpe ukrudt med flammemetoden. Vi var i gang med at fjerne ukrudt på en parkeringsplads og ved nogle indgangspartier, da vi kom lidt for tæt på et bed, hvor der lå en del visne blade. I løbet af få sekunder havde ilden fået fat i de visne blade og bredte sig videre op i busken. Efter få minutter var der ikke meget liv tilbage i de buske. Man skal derfor være meget opmærksom på faren,som lurer når man benytter flammebehandling. En anden ulempe ved flammebehandlingen er, at man stimulerer ukrudtets frø, så spiringshastigheden øges. Grunden hertil er, at man ved afbrænding bruger af den ilt, som er lige ved jordoverfladen og i stedet afleverer en større mængde kuldioxid til frøet, som så vokser hurtigere. Dette var en af årsagerne til at bønderne brændte deres halmstubbe af. Simpelthen for at stimulere den næste afgrøde. I dag er markafbrænding forbudt til gavn for miljøet, men det er en anden snak. Fedtsyrer Firmaet Dæhnfeldt har i gennem nogle år haft et produkt ved navn Gardenline på markedet. Produktet indeholder 40 % fedtsyrer. Fedtsyrer finder man mange steder i naturen og i vores dagligvarer blandt andet i kød og sæbe. Fedtsyre er organisk og kan nedbrydes på få dage. Fedtsyrer blandes med vand, og virker ved at den opløser det beskyttende voks, der sidder på ukrudtets blade, og som hindrer at en voldsom fordampning fra planten finder sted. I løbet af to til tre timer efter behandlingen med fedtsyre hænger ukrudtet, og efter to dage er den visnet helt ned og kan fejes væk. Gardenline har en behageligt duft af kokos. At fedtsyre har en kraftigt syrevirkning fandt jeg ud af efter nogle måneder, hvor jeg brugte det ca. 1 gang om ugen: Sålen på mine nye træsko blev ætset væk. Gardenline koster cirka 350 kroner per liter og rækker til cirka 200 til 300 m 2, hvilket svarer fra 1,16 kroner til 1,75 kroner per m 2. Fedtsyren er desuden skadelig for insekter og tåler ikke frost. Midlet er godkendt som et ukrudtsbekæmpelsesmiddel i Danmark. Eddike til haven Et andet billigt alternativ til Gardenline fandt jeg i Sverige.»Eddike til haven«hed det og kostede 50 svenske kroner for fem liter. Midlet, som var effektivt, bestod af 12 % eddikesyre og vand. Eddikesyre er det samme, som benyttes til afkalkning af kaffemaskiner. Eddikesyre har samme virkning som fedtsyren, der opløser vokset på planterne, endvidere virker eddikesyren som salt ved at trække vandet ud af bladene. Midlet kan man selv fremstille ved at købe en flaske 32 % eddikesyre og blande denne med 2 ltr. vand. Dette giver en 10,6 % blanding. Denne blanding rækker til cirka 5-12 m 2. pr ltr. og koster ca. 26 øre per m 2. Eddikesyren er som fedtsyren organisk og nedbrydes efter få dage i jorden. Vil man forstærke virkningen kan man blande lidt salt i. Eddikesyreblandingen kan holde i årevis og tåler frost. Hvidløg imod ukrudt? Det sidste bekæmpelsesmiddel er meget interessant idet det opstod lidt tilfældigt. Hvidløg imod ukrudt? Da jeg hørte om det første gang, blev jeg en smule forundret. I min familie holder vi meget af at spise hvidløg og har hørt og læst om, hvor godt hvidløg er for mange ting. Men at dette skulle»slå ukrudt ihjel«, overraskede mig meget. 6
af ukrudt Efter at have snakket med dem som havde prøvet dette nye alternative middel, fandt jeg frem til firmaet Agrosam, der solgte det. Forklaringen, som jeg fik via telefonen, var, at man havde opdaget virkningen af midlet på en fabrik, som fremstiller tørrede hvidløgspiller. Når man rensede maskinerne bagefter, brugte man masser af salt og vand. Denne blanding, der også kom til at bestå af rester af hvidløg, blev hældt ud på en gårdsplads, og efterhånden forsvandt ukrudtet. Derfor mente man, at denne blanding af hvidløg, salt og vand blanding måtte være effektivt imod ukrudt. Jeg spurgte, om man havde prøvet en salt og vand blanding uden hvidløg? Det havde man dog ikke. Man indrømmede også at midlet ikke havde solgt så godt som forventet. Blandingen kostede 15 kroner per liter ved køb af en 25 liters dunk, men kan fremstilles billigere selv. Ikke godkendt Bruger du eddikesyrer eller»hvidløgs«blandinger, skal du huske på, at de ikke er godkendt som bekæmpelsesmidler, da man ikke kender de langsigtede skadevirkninger, de eventuelt kan påføre miljøet. Men med mit kendskab til stofferne, tror jeg ikke på, at de gør større skader på miljøet. Vi kender deres indhold og kemiske sammensætninger. Dog kan et overdrevet brug af salt skade stauder, træer og buske og fliser tåler ikke syre i store mængder. Benyttes midlerne med måde begrænser vi skadevirkningerne. Man kan i øvrigt neutralisere syrepåvirkningerne ved at drysse kalk ud på de sprøjtede arealer. Fedtsyren kan der være en smule tvivl om, da denne kan påvirke det mikrobiologiske liv i jorden. Derfor bør det ikke benyttes på steder hvor jorden dyrkes for eksempel i køkkenhaven. Men alene prisen på dette middel kan formentlig også holde de fleste fra at benytte det. Eddikesyren koster kun en tredjedel af fedtsyren. Søren Duun. Store forskelle i vurderingerne Arbejdernes Boligselskab modtog sidst på foråret 2000 meddelelse om grundvurderingerne pr. 1. januar 2000 for boligafdelingerne. Det er grundvurderingerne på denne dato, der danner basis for beregningen af ejendomsskatterne fra 1. januar 2001. For etageejendomme er der tale om uændrede eller nedsatte vurderinger fra 1999, medens der for rækkehusbebyggelser er sket ændringer. Boligselskabets vurderingsudvalg har gennemgået materialet og har forholdt sig til hvor stigningerne i grundværdierne, var større, end hvad der måtte forventes. Generelt foreligger det oplyst, at stigningerne i gennemsnit ligger omkring 8 %, men med store variationer på helt op til 25 procent. På baggrund af vurderingsudvalgets gennemgang er der klaget over grundværdiansættelsen for: Dødsfald Stengårdsparken, hvor der er tale om en stigning på 14,7 procent. Borreparken, hvor der er tale om en stigning på 16,6 procent. Skoleparken 1, hvor der er tale om en stigning på 19,7 procent. Skoleparken 2, hvor der er tale om en stigning på 16,6 procent. Samtidig er der klaget over vurderingen for en del af Moseparken, som følge af opfølgning på ændring i vurderingsprincip. Vurderingsrådet, der er første klageinstans, forventer at kunne give boligselskabet svar inden udgangen af tredje kvartal 2000. Ud over de nævnte klager over vurderingerne pr. 1. januar 2000, mangler der stadig en afklaring af tidligere vurderinger for Skoleparken 1 og Kongshvileparken. Disse forhold er anket til Landsskatteretten, der endnu ikke har behandlet sagerne. Ved Lizzi Madsens død har Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe mistet en meget aktiv og engageret beboerdemokrat. Lizzi Madsen havde i adskillige år været tilknyttet beboerarbejdet i afdelingsbetyrelserne, hvor hun og familien havde bopæl i Stengårdsparken og Skoleparken 1. Med sin utrættelige indsats søgte hun at opfylde de ønsker, som beboerne fremførte. Samtidig engagerede Lizzi Madsen sig dybt i de sociale forhold i boligafdelingerne og var med sin ildhu med til at fremme beboeraktiviteterne lokalt samt i Fritidsudvalget, som hun også stærkt engagerede sig i. Beboerpolitisk rakte kræfterne til også at deltage i det omfattende arbejde, det var at gå ind i bestyrelsesarbejdet i Boligselskabernes Landsforenings 9. kreds. Vi er mange, der takker Lizzi Madsen for indsatsen og vil huske hende som et varmt og engageret menneske, der varetog sit beboerdemokratiske arbejde med en stærk social bevidsthed. Ryno Scheil / Sv.Aa.Hansen 7
Alle tiders lege På et tidspunkt i en hver rask drengs liv, vender man tilbage til forældrenes loft for at se, hvad der er tilbage af det legetøj, der blev gemt væk, da man blev for stor og fik andre interesser end at tøffe rundt på gulvet med en bil fra Tekno eller trække en fjederdreven motorcyklist med styrthjelm på to hjul fra Schuco. Da Kim Kristiansen for en halv snes år siden kiggede på loftet, var der ikke mere tilbage af barndommens legetøj. Det havde forældrene delt ud med rund hånd til fætrene.»så var der ikke andet at gøre end at begynde at samle på legetøj igen, hvis klodset udført. Men så svingede interessen over til modelbiler. Så blev det igen til andre former for mekanisk legetøj og bliklegetøj. Men det første jeg købte var en abe i en trapez. Det var i 1989«, fortæller Kim Kristiansen, der gerne vedstår at han både er et legebarn og en samler. Af alt muligt. Ofte for at bytte med andre. Nogle gange er det glas som byttes med legetøj. Helst bliklegetøj med optræk Andre gange får Kim Kristiansen også legetøj foræret, lige som andre køber til ham. Til rimelige priser forstås. Når det er fødselsdag står gaverne ofte på gammelt legetøj eller bøger om gammelt legetøj. jeg ville have noget«, konstaterer Kim Kristiansen, der bor i Arbejdernes Boligselskab, med et stort smil. Derfor begyndte Kim og Inga der er Kims kone at suse rundt på loppemarkeder for at kigge efter gammelt legetøj. Specielt motorcyklister»specielt kiggede vi efter motorcyklister i miniformat, og dem har jeg da også en hel del af. Blandt andet et par gamle Nimbus er fra BP, der er lidt Ikke til Teknobiler Og når man spørger, om det er noget, Kim ikke samler på, så kommer svaret rimeligt hurtigt: Jeg samler på alting. Bare ikke elektrisk tog og Tekno biler. Dem er er så mange af. Han er heller ikke medlem af en legetøjssamlerklub. Men et par gange om året dukker Kim og Inga selv op med en bod på kræmmermarkeder. Specielt på Bellahøj Kræmmermarkedet altså det om foråret, fordi hverken Kim eller Inga har den store lyst til at stå og fryse på det marked, som holdes i september. Det andet marked, de stiller op med egen bod, er i Forum. Her står man lunt indendøre. Forskel på loppemarkeder»der er stor forskel på loppemarkeder. De steder, hvor man kan gøre de bedste fund er, hvor det er spejdere, som står for indsamlingen og det senere salg. Også på plejehjem kan der være god- 8
børn Kim Kristiansen er tit sammen med sin kone Inga rundt på landets loppemarkeder for at opsnuse og købe gammelt legetøj. Det er der kommet en ganske net samling ud af. Specielt gammel bliklegetøj. bidder at hente. Men vi er ikke alene om at søge efter gammelt legetøj. Der er gået mode i legetøj, med stigende priser til følge, så der er tilfælde, hvor jeg ikke vil give den pris, der forlanges«, fortæller Kim Kristiansen, der selv i en periode drev en antikvitetsforretning i Vangede, men det gav for meget arbejde, når den skulle drives i fritiden. Så nu er det bare hobbydelen, der er tilbage. Men det er ikke kun på loppemarkedet, at legetøjet findes. Også på Internettet søger Kim Kristiansen efter legetøj. Derfor er der indlemmet legetøj fra så fjerne steder som Australien og New Zealand samt Hawaii.»Man skriver lidt frem og tilbage og bliver enige om en pris. Så må man jo tro på hinanden om varen og pengene kommer de rette i hænde, og vi har indtil nu ikke haft problemer med handel via Internettet«, konstaterer Kim Kristiansen. Dukker og nisser Inga Kristiansen er også samler, men det er af bamser, dukker og ikke mindst nisser.»min mor havde en samling dukker og bamser, så det er nok der, jeg har fået interessen. Den ældste bamse er tæt ved hundrede år gammel. I samlingen er også Kims mormors minibamse fra hun var barn. Den sidder pænt i vetrinen og kigger ud med en lille brandbil i favnen«, fortæller Inga Kristiansen. Sæsonens legetøj Ægteparret Kristiansen har så meget legetøj eller også er boligen for lille at det ikke alt sammen er fremme på samme tid. Der er sæson: Kims legetøj må ved juletid vige pladsen for Ingas samling af nisser. Men det vender vi tilbage til, når det lakker mere mod jul. 9
50 års jubilæum i Pileparken 2 AB-kalender Tirsdag 19. september 2000 Introduktionskursus for nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer Torsdag 21. september 2000 Selskabsbestyrelsesmøde Mandag 25. September 2000 Sidste frist for indlæg til Boligbladet for oktober 2000 Torsdag 5. oktober 2000 Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes ved henvendelse til administrationen Torsdag 26. oktober 2000 Selskabsbestyrelsesmøde Lørdag 27. maj kunne Pileparken 2 fejre 50 års jubilæum, som en af de mange afdelinger i boligselskabet, der inden for de seneste par år har rundet den første halve sekel. Afdelingen blev færdig i november 1949, og de første beboere flyttede ind i januar 1950, så selve jubilæumsdagen var i januar, men i afdelingen syntes man, at jubilæumsfesten skulle fejres om sommeren, så festen kunne holdes udendørs. Og der var i dagens anledning arrangeret fest for store og små. Om eftermiddagen var der underholdning for børnene, og om aftenen var der fest for afdelingens beboere. Desværre var vejrguderne i dårligt humør, så det var en regnvåd eftermiddag, men humøret hos deltagerne fejlede bestemt ikke noget, selv om underholdningen var trukket ind i det store telt, som var opstillet til lejligheden. Tirsdag 31. oktober 2000 Boligbladet udkommer Mange gratulanter Selskabslokalerne i Stationsparkerne var godt udnyttet, og stemningen var høj, da varmester Dan Jørgensen tirsdag 1. August 2000 kunne fejre sit 25 års jubilæum i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Beboere, medlemmer af afdelingsbestyrelser og selskabets bestyrelse, kolleger fra andre afdelinger samt administrationen mødte frem ved receptionen og var med til at hylde den popu- Direktør Svend Aa. Hansen ønsker Dan Jørgensen(tv) til lykke med jubilæet. lære varmemester, der samtidig er formand for ejendomsfunktionærernes klub i boligselskabet. Dan Jørgensen er også medlem af boligselskabets bestyrelsen. Endnu en gang til lykke til Dan med jubilæet. Tak En stor tak til alle der var med til at gøre mit jubilæum til en festlig og god dag. Dan Jørgensen 10
Grøn hyldest til Torveparken Endnu en gang har det flotte have- og parkanlæg ved Torveparken påkaldt sig opmærksom langt uden for Arbejdernes Boligselskabs rækker og Gladsaxe Kommunens grænser, idet Friluftsrådet har tildelt Torveparken Byens grønne blad i 2000. For to år siden modtog Torveparken også Byens grønne blad. Denne gang fik Torveparken Byens grønne blad for temaet pleje, som et led i kampagen Byens grønne steder grønne glæder. Om denne kampagne kan du læse mere på www.friluftsraadet.dk Torveparkens arealer plejes efter princippet om, at mennesker i alle aldre skal have glæde af de grønne omgivelser. Interessen fra brugerne er med til at skabe et indholdsrigt område, hvor ukrudt bekæmpes med barkflis, hvidløgssaft, mekanisk eller ved afbrænding. Hvem er bedst til hvad? Boligselskabernes Landsforenings kongres vedtog i 1999, at bestyrelsen skulle sætte en debat i gang blandt medlemmer om lokalt samarbejde. Inden for 18 måneder skulle der holdes møde i hver af de 11 kredse, hvor debatoplægget blev præsenteret. Den 25. maj indkaldte Boligselskabernes Landsforeningens 9. Kreds hvor Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er medlem til en medlemsdebat om lokalt samarbejde. Mødet blev holdt på DSB Kursuscenter Østerport. Efter kredsformand Vinie Hansen havde budt velkommen, tog Bjarne Zetterstrøm fra Boligselskabernes Landsforening over. Debatoplægget belyste den aktuelle struktur og de udfordringer, som den almene boligsektor står over for. Den almene boligsektor har i dag cirka 500.000 lejligheder, der er fordelt på 7.100 afdelinger i 700 boligorganisationer. Så spørgsmålet var om vi er organiseret på den bedste måde. Lokalt samarbejde kan ske på mange niveauer. Lige fra samtaler til samliv. For eksempel sammenlægning af ventelister og/eller samarbejde om markedsføring og opnotering. På lang sigt er målet færre administrationer, og der er flere løsninger at vælge imellem for at nå målet. I alle tilfælde kan eksisterende boligorganisationer og bestyrelser bevares. Man skal starte med at finde ud af hvem, der er bedst til hvad og derefter udnytte denne styrke til alles bedste. Lokalt samarbejde lyder som en god ide for de små boligorganisationer, men da de mest findes i Jylland, er det ikke særligt aktuelt i 9. Kreds, og at få skabt en ordentlig debat var derfor ikke særlig nemt. Annette Andersen 11
Egeparken Egeparkerne 25 år 12
veringen af den sidste af de to afdelinger på dette tidspunkt var afsluttet og må man sige for begge afdelingers vedkommende med et godt og vellykket re- Boligbladet søger at være forud vedrørende afdelinger, der fylder rundt og havde da også noteret sig, at der nok ville ske noget i Egeparkerne. Alligevel lykkedes det for festudvalget i afdelingerne at overraske redaktionen med at holde 25 års jubilæumsfestligheder i Egeparkerne lørdag 12. august 2000. Men i virkeligheden er der lidt snyd med i valget af datoen, for Egeparken 1 er fra 1. april 1974 og Egeparken 2 fra 1. november 1975. At datoen for markering af festlighederne vælges til lørdag 12. august skyldes, dels ønsket om at markere begivenheden ved en fælles festligholdelse, dels at reno- sultat, som virkelig har tilført bomiljøet et reelt løft. Jubilæumsdagen oprandt, og bistået af vejrguderne, afvikledes dagens arrangementer med festligheder for børnene, taler og flaghejsning, hvor en ny flagstang blev indviet og Egeparkernes nye flag blev hejst. Der var også en fodboldkamp mellem de to afdelinger samt konkurrencer, hvor alle kunne deltage. Dagen afsluttedes med fælles fest for beboerne om aftenen i et stort telt, og med et flot festfyrværkeri som punktum. Til lykke med de to gange 25 års jubilæer i Egeparkerne. Foto: Kaj Bonne Mortensen 13
Mulighed for flere almene boliger Med indgåelse af aftalen om kommunernes finanser mellem Kommunernes Landsforening og regeringen er det nu blevet muligt at låne penge til grundkapitalen, hvis kommunerne ønsker at opføre almene boliger eller ombygge plejehjem m.v. Dermed er der skabt mulighed for at bygge flere almene boliger i kommunerne, som netop har begrundet det manglende byggeri af almene boliger med, at de 14 procent af grundkapitalen skulle tages af kommunekassen. Nu er det altså muligt at låne. Muligheden for disse lån træder i kraft fra 1. januar 2001. Nye regler for selskabslokaler Rundt i afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab er der møde- og selskabslokaler, som er omfattet af de nye regler om flugtveje og brandværnsforanstaltninger. Baggrunden for de nye regler er branden i Gøteborg i oktober 1998, hvor 63 unge mennesker omkom og 195 kom mere eller mindre alvorligt til skade. Det nye består i, at alle forsamlingslokaler, der kan rumme mere end 50 personer skal anmeldes til brandmyndighederne og være omfattet af en række retningslinjer. Tidligere gjaldt kravet kun lokaler, hvor der kunne være flere end 150 personer. De nye regler fastsætter, at der som hovedregel skal udarbejdes brand- og evakueringsinstruks. Er der tale om såkaldte ukomplicerede tilfælde, kan udarbejdelsen udelades. Der er krav om, at personale instrueres i ordensregler, brug og placering af brandmateriel samt brand- og evakueringsinstruksens indhold. Før enhver brug af lokalet skal der føres en driftsjournal, hvor den ansvarlige for arrangementet kvitterer for, at blandt andet flugtveje, nød- og panikbelysning, slukningsmateriel er i orden. Samtidig forpligter lejeren sig til at sørge for, at der ikke er flere personer i lokalerne, end de er godkendt til. Der skal også i lokalet være opslag med tydelig angivelse af, hvor mange personer, der må være i lokalet. Er der tale om lokaler som kan rumme mellem 50 og 150 personer kan der af brandmyndighederne fastsættes driftsmæssige forskrifter, som kan omfatte alt lige fra snerydning på de udvendige flugtveje over pynten på juletræer til opstilling af borde og stole i lokalerne. Brandmyndighederne fører en gang om året tilsyn med de lokaler, hvor der er udstedt driftsmæssige forskrifter. Tid til gymnastik og Bowling Fritidsudvalget har søgt Gladsaxe Kommune om tildeling af gymnastiksale og bowlingbaner. Ansøgningen har i år og i første halvdel af 2001 givet os følgende muligheder: Tre timer i gymnastiksal B på Mørkhøj skole. Fredage fra kl. 16.00 til 19.00 frem til 22. juni 2001. Bowlingbaner i perioden frem til 31. maj 2001. Mandage har vi bane 11-13 fra kl.15.00 til 16.00. Torsdage har vi bane 7-9 fra kl. 16.00-17.00. Har du lyst til at komme i betragtning, så skriv til Fritidsudvalget, Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. Haves 3 værelses lejlighed på 76,1 m 2 i Kildeparken 1 (Solnavej) med altan. Husleje 2.450 kroner, 395 kroner i varmebidrag og 122 kroner til hybridnet. I alt 3.057 kroner. Ønskes 4-5 værelsers lejlighed i same område. Husleje max. 5.000 kroner. Henvendelse på telefon 39 66 31 55 eller 26 56 21 74. Haves En lys, venlig og ugenet 3 værelses lejlighed på 80 m 2 med moderniseret køkken og dejlig solrig altan med udsigt til et stort grønt område med store træer. Lejligheden ligger i Kildeparken 1 på Solnavej 90, 1. sal på den modsatte side af toget (- togstøj). Den ligger tæt på offentlig transport og forretninger. Der må holdes kat. Husleje 3.061 kroner incl. varme. Ønskes Da vi venter familieforøgelse, ønsker vi os et rækkehus på 4-5 værelser. Alt har interesse. Henvendelse på telefon 39 67 40 10. 14
Haves Stor 3 værelses lejlighed på 90 m 2 med stor lukket altan/terrasse i Egeparken 1. Nye vinduer og nyt badeværelse samt stort kælderrum og stort fælles vaskeri. Husleje på 4.340 kroner. Ønskes Rækkehus med mindst tre værelser. Henvendelse på telefon 39 66 60 23. Haves Stor 2 værelses stuelejlighed på 68 m 2 i Kildeparken 1. Udsigt til grønne områder. Tæt på offentlig transport og indkøbsmuligheder. Husleje 2.800 kroner incl. vask, varme og tv. Ønskes 4-5 værelses rækkehus eller 4 rums lejlighed. Ikke Høje Gladsaxe. Henvendelse på telefon 39 69 11 72. Haves 2 værelser og 2 kamre på i alt 79 m 2 i Pileparken 2 (stuelejlighed). Stor lukket altan cirka 8 m 2. Husleje per måned 3.554 kroner, varme 474 kroner. Tilladelse til at holde kat. Ønskes 4 rums rækkehus eller 5 rums. Henvendelse på telefon 44 94 03 22. Haves 4 rums lejlighed i Stationsparken 1, husleje 3.806 kroner incl. varme og antenneafgift. Ønskes 2 værelses lejlighed Stationsparken 1 numrene 3 46. Lejlighed i god stand foretrækkes. Henvendelse efter klokken 18 på telefon 39 66 11 84. Haves 3 værelses lejlighed i Pileparken 2. Lyse, store rum med udsigt over grønne områder. Stor glasoverdækket altan med skydedøre. Fælles vaskeri. Husleje 3.211 kroner månedligt. Ønskes Rækkehus i Torveparken eller 4 værelses lejlighed i Mørkhøj. Men andet har også interesse. Henvendelse på telefon 44 94 36 16. Haves Dejlig lys 3 værelses lejlighed på 91,3 m 2 i Høje Gladsaxe i den høje blok længst fra centret, god udsigt, elevator, perfekt lejlighed med grønne områder. Leje incl. kabel-tv og varme 4.348 kroner. Tæt til togstation, busser og gode indkøbsmuligheder samt stor p-plads, vaskeri og masser af fritidsaktiviteter. Ønskes Rækkehus eller lejlighed med have, minimum 4 rum eller 94 m 2. Henvendelse på telefon 39 66 83 69. ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg Telefon 39 69 25 44 Telefax 39 69 24 55 Redaktionsudvalg Finn Sørensen, Tinghøjparken Thomas H. Larsen, medarbejderrepræsentant Pileparken 4 Johnny Frederiksen, Stengårdsparken Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken Benny Sørensen, Skoleparken Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen Anette Andersen, Stationsparken 1 Kjeld Jacobsen Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Bolette koger grøntsagerne inden hun tager dem ind i huset Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, april, juni, september, oktober og december. Næste nummer udkommer tirsdag 31. oktober. Indlæg og annoncer til oktober-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 25. september 2000. Forsidefoto: Kaj Bonne Mortensen. Tryk: Hafnia tryk a-s, Rødovre 15
Sol, sommer og Legoland Fritidsudvalget Lørdag 26. august 2000 var det tid til Fritidsudvalgets sommertur, hvor den første bus kørte fra Buddinge Station klokken 7.10 med kurs mod Billund. Der skulle i alt fem busser til at fragte de næsten 250 deltagere til det jyske. Turen derover gik fint, og det var en dejlig dag derovre med underholdning og seværdigheder for alle. Vejrguderne viste sig fra deres venlige side og lod solen skinne hele dagen. Klokken 18.00 var det atter tid til at vende hjemad. Hjemturen gik også godt og alle havde haft en dejlig dag. 16