mennesker mødes kvinden der drømte om en mand. baseret på myten om Pygmalion.
Synopsis Den græske myte om Pygmalion er historien om en mand, der ikke kunne blive forelsket I sine tids kvinder og endte med at skære sin egen ideal kvinde ud af elfenben. Det er historien om en mand, der forelskede sig I sit eget skaberværk, og som få af Ovids metamorphoser ender den faktisk lykkeligt, med at dukkekvinden kommer til live, og de lever sammen. Med udgangspunkt I denne myte, ønsker vi at skabe et nyskrevet stykke dramatik, der undersøger det moderne menneskes forestilling om den store kærlighed, og de klicheer og illusioner, der hører til længslen efter at møde den ideelle partner. Vi vender rundt på kønnene og sætter i modsætning til Ovid spørgsmålstegn ved hvorvidt det er muligt, at holde fast på sit eget skaberværk, når det får sit eget liv. I stykket møder vi Pyg, hun lever alene, hun følger sine rutiner - går ned med skraldet, går på arbejde og køber letmælk i netto. Hun føler, at hun lever i et tomrum, som om hun venter på at livet skal gå i gang. Teksten opbygges omkring denne tomme hverdag, med gentagelser og rutiner, alla Venter på Godot. Pyg begynder at fantasere om et andet liv, fuld af romantik og magiske møder, der ligner det hun har set i hollywoodfilm. Langsomt skaber hun en mand i sit indre, og taler til ham ned i puden, eller ind i væggen. Hun forestiller sig hvordan han ser ud, hvilken gangart han har, hvordan hans hår er blødt og tykt, hvordan han kan få hende til at grine, og hvordan han forguder hendes skønhedspletter på ryggen. Langsomt som hendes dagdrømme bliver mere og mere alt om gribende, begynder manden at blive virkelig, og komme til live som en legemliggørelse af hendes fantasi. Dermed er der også et underlæggende metalag i stykket der behandler selve skabelsesprocessen fra fantasi til virkelighed. Pludselig er der en mand i Pygs lejlighed. I starten som et nyfødt mystisk væsen af et drømmebillede fragment. Han tager efterhånden mere og mere menneskelig form og et stormfuldt kærlighedsforhold imellem de to indledes. Men hvad sker der når ens skaberværk får sit eget liv? Jo mere manden bliver sin egen, jo mere mister Pyg kontrollen over ham og sine egne følelser, og hun står overfor et af kærlighedens store spørgsmål: om at besidde for sin egen lykkes skyld, eller om det at elske også betyder, at give den anden fri.
Lidt om Teater Tugt og vores formål med forestillingen Teater Tugt består af tre unge kvinder i midten af tyverne, scenograf Simone Bartholin, Instruktør Nynne Roberta, og dramatiker og skuespiller Rosalinde Mynster. Vi skaber altid teater til et ungt publikum og behandler emner, som afspejler vores egen tid og generation, og har stor succes med at trække et yngre publikum ind til teater om unge der rækker ud over det gængse ungdomsteater. Med Mennesker Mødes ønsker vi at undersøge tidens illusioner om kærlighed, der er skabt af både, film, bøger, og det moderne menneskes gennerelle jagt efter det perfekte. Vores kulturhistorie har altid stillet kærligheden op på en piedestal som det ypperste i livet, så det er ikke underligt, at alle går rundt og længes efter den eneste ene. Vi har gang på gang oplevet hvilke forestillinger om kærligheden vores veninder, og vi selv går rundt med. Hvordan fantasien om en mand kan løbe af med en, og ikke leve op til de mænd man går og møder i virkeligheden. Vi søger altid noget uopnåeligt, og sætter os selv i en situation, hvor vi kun kan blive skuffede. Er kærligheden virkelig så narcissistisk, at vi først og fremmest er forelsket i vores egen dagdrøm om en partner - vores eget skaberværk? Er dem vi forelsker os i blot en projektion af, hvordan vi ønsker at se os selv i relation til et andet menneske? Eller er det blot kærlighedens grundvilkår at den altid begynder ved drømmen? Vi arbejder altid i nogle meget fleksible universer, hvor tekst, form og udtryk, bevæger sig i det absurde. Vores erfaring er, at det er igennem det absurde, vi kan endevende vores egen tid, bruge teatrets teatralske rum til at flytte det hverdagsmæssige op på symbolistiske niveauer, og bruge humor til at punkterer vores egne klicheer.
2015. DE RESISTENTE En grotesk postapokalyptisk komedie serie i tre afsnit i en villa på Østerbro. 6 sprøjter fra kulturshot Perfekt første date mellem teater og tv-serie. Dramatikeren har skabt fantastisk tekst og en genistreg af et persongalleri, der er sammensat perfekt. IBYEN http://politiken.dk/ibyen/scene/ece2606512/vi-tager-lige-et-afsnit-mere-skat/ TV2 nyhederne http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-03-05-fie-fra-badehotellet-se-hendes-vilde-teatereksperiment 2014. SOMMERDRENGE 2014: Vildskud, Haut, Teatret ved Sorte Hest, 2015. Ubåden. Teateravisen 'Sommerdrenge' er en ret sprød forestilling. Forestillingens gnist og attraktioner er den udsathed, den søgen og den hudløshed som stykkets tre pubertetsunge, Fisker, Killer og Anna, udsender. 2013. Kære Kat 2013: Teater V Planeten Teatret ved Sorte Hest CPH STAGE Bådteateatret. 2014: Østergasværk Kære Kat handler om alt det farmand ikke vil vide, og alt det hans søn bør vide. Peter Asmussen, dramatiker. Kære Kat giver et begavet, poetisk og velspillet portræt af, hvad et pigesind er. Jeg kan oprigtigt ikke huske, at jeg har set et teaterstykke om lige det emne nogensinde på en dansk scene og jeg har immervæk set en del. Skønt at se, lytte og opleve en generation af unge kvinder, der har så meget at byde på, og som rammer så rent. Laura Bro, skuespiller. Jeg fyldes med håb og optimisme på vegne af fremtidens teater, når en vækstlagsgruppe nyfortolker den absurde teatertradition, som det gøres i Kære Kat. Her ventes der ikke på Godot, men på Kat hvert minut af ventetiden tilbringes i selskab med en gruppe unge kvinder, der debuterer med højest tænkelige overligger. Fornemt! Maria Walbom Vinterberg, instruktør og teaterleder. Læs mere på: www.teatertugt.com
Udsnit af proces i billeder undersøgelse af materialer og udtryksformer.
Vi vil med de oppustelige objekter undersøge, hvordan man kan billedelige gøre afstande ved fx at stå inden og uden for boblen. Og hvordan man kan tranformere scenen og konstruere flere rum i rum og skabe følelsen af isolation og isolerede verdener. Det oppustelige element kan ændre størrelse i løbet af forestillingen - vokse, skrumpe, explodere m.m. Objektet størrelse står i meget stor kontrast til dets vægt, hvilket kan give en dobbelthed i skuespillernes bevægelser, fx at flytte rundt på noget der er 10 gange så stor som en selv. Det skaber en kombination af elegance og brutalitet i bevægelserne.