TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 6. februar 2020 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund Ingen
Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. Meddelelser...3 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet...4 4. Drøftelse af rekrutterings- og fastholdelsessituationen på lærer og pædagogområdet...5 5. Pladsredegørelse 2020 & 2021 på dagtilbuds- og SFOområdet...6 6. Ankesager Familieafdelingen 01.07.2019-31.12.2019...7 7. Orientering fra Familieafdelingen om statistik og anbringelsesområdet...8 8. Gennemgang af ny tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet...9 9. Skolebotanisk Have - søen...10 10. Understøttelse af læselyst i folkeskolen - Tårnby Kommune...13 11. Frigivelse af midler til Chromebooks til Folkeskoleområdet 2020...15 12. Eventuelt...16 Bilagsoversigt...17 Underskriftsside...18 1
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 1. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 19/28207 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: 2
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 2. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 19/28207 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a) Familieafdelingens Statistik december 2019 b) Skolebestyrelsesreferater c) Årshjul 2020 d) Moderniserings- og trivselspuljen på skoleområdet 2019 e) Anvendelse af 16b og 16d på skoleområdet 2019/20 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at punkt a-e tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Familieafdelingens Statistik december 2019 19502/20 2 Åben Skolebestyrelsesreferater 19492/20 3 Åben Årshjul 2020 268954/19 4 Åben Orientering om anvendelse af skolemoderniserings- og trivselspulje 23341/20 på skoleområdet 2019 5 Åben Anvendelse af 16b og 16d på skoleområdet 2019/20 28239/20 3
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 19/28207 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: 4
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 4. Drøftelse af rekrutterings- og fastholdelsessituationen på lærer og pædagogområdet Åben sag Sagsnr.: 20/2661 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget drøfter rekrutterings- og fastholdelsessituationen på lærer- og pædagogområdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Hvordan kan Børne- og Skoleudvalget arbejde for at det bliver lettere at rekruttere og fastholde medarbejdere på skoler og i dagtilbud, således at børnene oplever færre lærer og pædagogskift og har færre vikarer. Kvaliteten i skoler og dagtilbud Organisering af dagen i skoler og dagtilbud og mellem skole og fritid Kommunikation om vores skoler og dagtilbud gøre det mere attraktivt INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1) at udvalget drøfter rekrutterings- og fastholdelsessituationen på lærer- og pædagogområdet. 5
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 5. Pladsredegørelse 2020 & 2021 på dagtilbuds- og SFOområdet Åben sag Sagsnr.: 19/29286 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen har udarbejdet pladsredegørelse på dagtilbuds- og SFO-området for 2020 og 2021, der fremsendes til politisk behandling i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Redegørelsens forslag og konklusioner peger på et behov for oprettelse af 40 yderligere børnehavepladser i området vest i 2020 og 50 SFO-pladser i 2021. Der henvises til bilag, pladsredegørelse 2020 & 2021. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, /MSV 1. at pladsredegørelse for 2020 og 2021 behandles og fremsendes med anbefaling til endelig godkendelse i Økonomiudvalget. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Pladsredegørelse 2020 & 2021 14670/20 6
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 6. Ankesager Familieafdelingen 01.07.2019-31.12.2019 Åben sag Sagsnr.: 19/8531 Sagsansvarlig: tdr.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen fremsender oversigt over antal sager, der er blevet sendt til Ankestyrelsen i perioden 01.07.2019 31.12.2019. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Se bilag opgørelse af ankesager. Der er tillige jf. lukkede bilag vedlagt de enkelte ankesager. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1) at oversigten tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Opgørelse af ankesager 20564/20 2 Lukket 3 Lukket 4 Lukket 7
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 7. Orientering fra Familieafdelingen om statistik og anbringelsesområdet Åben sag Sagsnr.: 19/28207 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen v. Familieafdelingen orienterer udvalget om anbringelsesområdet og Familieafdelingens statistik. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1) at orienteringen tages til efterretning. 8
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 8. Gennemgang af ny tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: 20/2293 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen v/dagtilbudsområdet vil i forlængelse af tidligere udvalgsdrøftelse på december mødet 2019 vedrørende tilsynsrapporter på dagtilbudsområdet orientere udvalget om ny tilsynsmodel udført med materialet KIDS. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Bilagene består af en overordnet og endelig rapport med lederens besvarelse på en række emner, der dækker pædagogik, læringsmiljøer, inklusion, fysiske rammer, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde, ledelse, arbejdspladskultur, personalesamarbejde og sikkerhed, se bilag 1 Samlet rapport Løjtegårdsvej. Herefter følger 3 detaljerede rapporter, som viser resultater på gruppeniveau. Disse rapporter danner grundlag for den samlede rapport og de arbejdspunkter og udviklingspunker, som tilsynet ender op med. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at udvalget tager orienteringen og udarbejdede tilsynsmodel til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Samlet rapport Løjtegårdsvej (8).pdf 21424/20 2 Åben Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Børnehaven Løjtegårdsvej, Lise.pdf 21420/20 3 Åben Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Børnehaven Løjtegårdsvej, Arne.pdf 21421/20 4 Åben Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Tilsynsbesvarelse Løjtegårdsvej.docx 21426/20 9
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 9. Skolebotanisk Have - søen Åben sag Sagsnr.: 20/1418 Sagsansvarlig: dad.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen er i gang med et projekt Genrejsning af Skolebotanisk Have. Projektet skal bl.a. øge tilgængeligheden til søen i forbindelse med undervisning. Dette gøres ved at søens bredder bliver mindre stejle og rørskoven mindskes. Øvrige tiltag i haven og ved søen skal derudover forbedre levevilkårene for flora og fauna og derved optimere biodiversiteten til gavn for lokalområdet samt for skoleundervisningen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På Kommunalbestyrelsen møde d. 27.11.2018 godkendtes det under sag om vision for Tårnby som grøn kommune, at der skulle foretages en tiltrængt renovering af Skolebotanisk Have. Skoleområdet har derfor igangsat et projekt, som Tårnby Kommunes Økonomiudvalg har godkendt d. 21.5.2019. Projektet skal optimere haven således, at den understøtter nutidens og fremtidens undervisningsmetoder. Skolerne og øvrige interessenter er kommet med deres forslag til forbedringen af Skolebotanisk Have. Disse forslag er tænkt ind i ansøgningen til projektet Genrejsning af Skolebotanisk Have. Vi har i den forbindelse fået et projekttilskud fra Friluftsrådet. Genrejsning af søen Det er optimalt for anlægsarbejdet at starte med diverse ændringer langs søens bred som: - ændre sydsiden af søen ved at tage jord af bredden for at skabe en mere fladt skrånende bred. Formålet er at nedsætte risikoen for, at elever falder i, og at eleverne bedre kan arbejde ved vandet. - ændre vest- og østsiden af søen ved at tage jord af, således at vi skaber lavlandslommer, som skaber optimale levebetingelser for padder og større biodiversitet. - oprydning i den nordlige del af søen ved at begrænse rørskoven hensyn til flora og fauna i søen. Grunden til, at styregruppen for projektet ønsker at starte projekt Genrejsning af Skolebotanisk Have med at genoprette og forbedre søens brinker er, at det er mest hensigtsmæssigt at starte med, så man undgår at ødelægge eller tilsmudse de øvrige anlægsprojekter. Samtidig er det godt at starte i havens centrum og styrke levevilkårene for de små insekter, padder og fugleliv gennem øget faunamæssig biodiversitet og gode gemme- og opholdssteder. Ændringen af søens sydlige bred skal godkendes af Tårnby Kommunes Miljøafdeling og Naturstyrelsen m.fl., da søen er underlagt Naturbeskyttelsesloven samt Tårnby Forsyning af hensyn til drikkevandsinteresser, drikkevandsboringer mm. Teknisk Forvaltning samarbejder med Naturskolens biologer, Materielgård og Miljøafdelingen om ændringer af søen, der kan øge herlighedsværdien mht. undervisning og naturtiltag. 10
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 LOVGRUNDLAG Søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens, idet søens areal er over 100 m². Det betyder, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden af søen jf. Kapitel 2 3. En ændring af søens bred vil derfor kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven jf. 50 hos Fredningsnævnet, og kan gives, hvis det ansøgte ikke strider imod fredningens formål, som er at beskytte vilde dyr og planter og beskytte naturtyperne. ØKONOMI Det forventes, at anlægsarbejdet vil koste omkring 150.000 kr. til søens bredder. Den samlede finansiering af projekt Genrejsning af Skolebotanisk Have er godkendt af Økonomiudvalget d. 21/5 2019. Børne- og Kulturforvaltningen medfinansierer 439.506 kr. over 3 år med de budgetterede driftmidler til haven. Herudover er der budgetteret med 300.000 kr. fra Pulje for inventar og forbedringer over tre år. Projektet har derudover fået et projekttilskud fra Friluftsrådet på 440.000 kr. over tre år. Genrejsningen er finansieret af disse midler. Derudover godkendte Økonomiudvalget også d. 21.5.2019 at der kunne søges midler fra andre fonde med henblik på de øvrige forbedringer beskrevet i vedhæftede Finansieringsplan og budget. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, /MSV 1. at søens brinker ændres som beskrevet i vedlagte notat og i afsnittet uddybende bemærkninger for at forbedre biodiversiteten i og omkring søen og indrette den bedre til undervisningsformål for Tårnby Kommunes skoler og institutioner. 2. at der kan etableres en flydebro for at søen bedre kan benyttes til undervisningsformål, når finansiering via fond er imødekommet, 3. at sagen herefter fremsendes til myndighedsbehandling i Teknisk Forvaltning. BILAG Finansieringsplan og budget Notat om ansøgning til Miljøafdelingen om dispensation til at ændre søens brinker Udviklingskoncept.Skolebotanisk Have.500_A3.pdf Genrejsning af Skolebotanisk Have Oversigtsplan over Skolebotanisk Have Ansøgning om udlodningsmidler til Friluftsrådet, projektbeskrivelse Bilag til ansøgning ang. beskrivelse af brugen til Friluftsrådet BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Finansieringsplan og budget til børne og skoleudvalget 11290/20 2 Åben Ansøge miljøafdelingen om dispensation 328713/19 3 Åben Udviklingskoncept.Skolebotanisk Have.500_A3.pdf 190927/16 4 Åben Genrejsning af Skolebotanisk Have 143161/19 11
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 5 Åben Oversigtsplan over skolebotaninskhave 127699/19 6 Åben Ansøgning om udlodningsmidler til friluftsliv 91988/19 7 Åben Tillæg/bilag til ansøgning ang. beskrivelse af brugen 111543/19 12
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 10. Understøttelse af læselyst i folkeskolen - Tårnby Kommune Åben sag Sagsnr.: 20/1037 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ Med Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole er der fra Undervisningsministeriet afsat midler til en tre-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen. Tårnby Kommune har fremsendt ansøgning om tilskud fra puljen til understøttelse af læselyst i folkeskolen. Ansøgningen er imødekommet med et tilsagn om tilskud på kr. 200.000. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Formålet med puljen til understøttelse af læselyst i folkeskolen er, at få flere stærke læsere i folkeskolen og at reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læsning gennem hele skoleforløbet. ØKONOMI Der er givet tilsagn om et tilskud på 200.000 kr. fordelt over 3 år. Rate Tidspunkt Beløb/kr. 1. Januar 2020 80.000 2. Januar 2021 80.000 Slutrate Når rapport og regnskab (skal fremsendes senest 31. august 2022) er gennemgået og accepteret, jf. dog afsnittet Uforbrugte midler i tilsagnsbrevet. 40.000 På serviceområdet Almindelig Undervisning, funktion 03.22.01 ansøges der om tillægsbevillinger til 2020 til modtagelse af midler på -80.000 kr. og til afholdelse af udgifter i samme år med 80.000 kr. til projektet. Samt tilladelse til indarbejdelse af tilsvarende indtægter og udgifter i 2021 og indarbejdelse af indtægter på -40.000 kr. og udgifter på 40.000 kr. i 2022. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at der imødekommes udgiftsneutrale tillægsbevillinger jf. punktet Økonomi at sagen videresendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering /MSV 13
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bevilling- Læselyst_1.doc 8753/20 2 Åben Ansøgning til Læselyst.pdf(1).pdf 8754/20 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 22-01-2020 Indstillingen tiltrådt. 14
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 11. Frigivelse af midler til Chromebooks til Folkeskoleområdet 2020 Åben sag Sagsnr.: 17/21364 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder Økonomiudvalget om frigivelse af økonomiske midler til indkøb af Chromebooks til Folkeskoleområdet i 2020. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I 2018 godkendte Økonomiudvalget IT-strategien for Tårnby Kommunes skolevæsen inkl. SFO-området. Et af de væsentligste mål i IT-strategien for skoleområdet er, at alle elever skal have egen Chromebook for at følge med den digitale udvikling. I den forbindelse har Økonomiudvalget indarbejdet midler på budgettet fra 2019 samt overslagsår til indkøb af Chromebooks til eleverne. I 2019 blev der frigivet 2,300 mill. kr. til indkøb af Chromebooks. ØKONOMI I anlægsbudgettet 2020 er der afsat 2,5 mill. kr. til skole IT. Projekt XA-0000000193. PSP-element XA-0000000193-00001. Børne- og Kulturforvaltningen ansøger om frigivelse af beløbet til Chromebooks til Folkeskoleområdet. PÅTEGNING Økonomi- og Planlægningsafdelingen videresender til Økonomiudvalget, idet ovennævnte ikke giver anledning til yderligere bemærkninger INDSTILLING Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget, /MSV 1. at der frigives 2,5 mill. kr. til indkøb af Chromebooks til Folkeskoleområdet i 2020. 2. at sagen fremsendes til orientering i Børne- og Skoleudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 22-01-2020 Indstillingen tiltrådt. 15
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 12. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 19/28207 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: 16
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Familieafdelingens Statistik december 2019 (19502/20) 2. Skolebestyrelsesreferater (19492/20) 3. Årshjul 2020 (268954/19) 4. Orientering om anvendelse af skolemoderniserings- og trivselspulje på skoleområdet 2019 (23341/20) 5. Anvendelse af 16b og 16d på skoleområdet 2019/20 (28239/20) 5. Pladsredegørelse 2020 & 2021 på dagtilbuds- og SFOområdet 1. Pladsredegørelse 2020 & 2021 (14670/20) 6. Ankesager Familieafdelingen 01.07.2019-31.12.2019 1. Opgørelse af ankesager (20564/20) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 4. (Lukket bilag) 8. Gennemgang af ny tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet 1. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Samlet rapport Løjtegårdsvej (8).pdf (21424/20) 2. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Børnehaven Løjtegårdsvej, Lise.pdf (21420/20) 3. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Børnehaven Løjtegårdsvej, Arne.pdf (21421/20) 4. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Tilsynsbesvarelse Løjtegårdsvej.docx (21426/20) 9. Skolebotanisk Have - søen 1. Finansieringsplan og budget til børne og skoleudvalget (11290/20) 2. Ansøge miljøafdelingen om dispensation (328713/19) 3. Udviklingskoncept.Skolebotanisk Have.500_A3.pdf (190927/16) 4. Genrejsning af Skolebotanisk Have (143161/19) 5. Oversigtsplan over skolebotaninskhave (127699/19) 6. Ansøgning om udlodningsmidler til friluftsliv (91988/19) 7. Tillæg/bilag til ansøgning ang. beskrivelse af brugen (111543/19) 10. Understøttelse af læselyst i folkeskolen - Tårnby Kommune 1. Bevilling- Læselyst_1.doc (8753/20) 2. Ansøgning til Læselyst.pdf(1).pdf (8754/20) 17
Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2020 Underskriftsside Mads Vinterby Paw Karslund Jan R. Jakobsen Dorthe Hecht Ingelise Andersen Lars Hein Ali Qais 18
Bilag: 2.1. Familieafdelingens Statistik december 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19502/20
ANBRINGELSESSTATISTIK - 2019 Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje 38 37 36 36 33 33 33 32 38 40 41 40 Familiepleje - handicap 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 Netværksfamilie 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2 2 2 Netværksfamilie - handicap - - - - - - - - - - - - Kost- og efterskole 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 1 Kost- og efterskole - handicap - - - - - - - - - - - - Eget værelse 5 5 3 1 1 1 1 1 2 2 2 2 Eget værelse - handicap - - - - - - - - - - 1 - Institution - - - - 1 1 1-1 1 1 1 Institution - handicap 2 3 3 2 2 2 2 2 2 3 2 2 Projekter 10 10 10 10 9 9 9 9 9 9 8 8 Projekter - handicap 4 4 4 4 4 4 4 4 4 3 3 3 Familieanbringelse - - - - - - - - - - - - Sikret afdeling - 1 1 1 1 1 1 1 1 - - - Anbringelse 65 66 63 60 58 58 58 56 64 63 63 61 Dagbehandling 2 4 4 8 9 13 13 14 13 16 22 22 Dagbehandling - handicap 4 2 6 5 5 5 5 5 6 5 6 6 Aflastning 9 8 8 8 7 7 7 7 7 7 7 7 Aflastning, handicap 44 / 84 24 24 23 23 23 27 27 26 25 31 32 31 Forebyggelse 39 38 41 44 44 52 52 52 51 59 67 66 Anbringelser modt./refusion 2 3 3 3 3 2 2 2 3 3 3 3 Anbringelser afg./refusion 9 9 11 13 13 13 13 13 12 12 12 12 Refusionssager 11 12 14 16 16 15 15 15 15 15 15 15
Antal sager Udvikling i anbringelse/forebyggelsessager pr. december 2019 69 67 65 63 61 59 57 55 53 51 49 47 45 43 41 39 37 35 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Anbringelse 65 66 63 60 58 58 58 56 64 63 63 61 Forebyggelse 39 38 41 44 44 52 52 52 51 59 67 66
TILGANG / AFGANG / OMPLACERING - 2019 - I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje - - - 1-2 - - 1 4 2 2 2 2-1 6-2 - 1 - - 1 Familiepleje - handicap - - - - - - - - 1 - - - - - - - - - - - - - - Netværksfamilie - 2 - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 - - - Netværksfamilie - handicap - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Kost-/efterskole - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 - - - Kost-/efterskole - handicap - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Eget værelse - - - - - 2-2 - - - - - - - - 1 - - - - - 1 Eget værelse - handicap - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 - - 1 Institution - - - - - - - - 1 - - - - - - 1 1 - - - - - - Institution - handicap - - 1 - - - - 1 - - - - - - - - - - 1 - - 1 - Projekter - - 1-1 - - - - 1 - - - - - - 1 1 1 1-1 - Projekter - handicap - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 - - - Sikret afdeling - - 1 - - - - - - - - - - - - - - - - 1 - - - Familieanbringelse - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Anbringelse - 2 3 1 1 4-3 3 5 2 2 2 2-2 9 1 4 5 2 2 1 2 Dagbehandling - 1 2 - - - 4-1 - 7 3 7 3 1 - - - 1 1 7 1 - - Dagbehandling - handicap - - - 2-4 - 1 - - - - - - - - 1 - - 1 11 1 - - Aflastning - social - - - 1 - - - - - 1 - - - - - - - 1 - - - - - - Aflastning, handicap 44/84-1 - - 1 2 - - - - 4-4 - - 1 1 2 8 2 1 - - 1 Omplacering - - - - 1 - - - 1 - - - Forebyggelse 0 2 2 3 1 6 4 1 2 1 11 3 11 3 1 1 3 3 9 4 19 2 0 1
Tilgang/afgang 2019 pr. december i anbringelsessager 9 Antal sager 5 5 4 4 3 3 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2-1 1 - - 1 1 Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilgang/afgang pr. december 2019 i forebyggelsessager 19 Antal sager 11 11 9 6 4 4
0 2 2 3 1 4 1 2 1 3 3 1 1 3 3 4 2 0 1 Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Sagsstatistik - 2019 Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager. 13 13 14 6 6 4 4 1 2 Afgivet refusion (børn) - social 9 9 11 13 13 13 13 13 12 Modtagerteam - DTH, CLB, LHO 78 66 26 30 33 28 28 29 46 Akutboliglisten 124 145 116 124 131 113 113 128 128 I alt 224 233 167 173 183 158 158 171 188 Rådgivningssager R1 - Elisabeth 23 23 36 38 34 37 37 37 23 R2 - Tanja Z 40 38 37 36 36 35 35 37 40 R3 - Mary 36 31 28 27 24 22 22 23 22 R4 - Tanja H 20 22 22 25 24 25 25 26 22 R5 - Isabella 31 31 21 24 20 27 27 23 26 R6 - Tina 22 22 20 20 20 21 21 21 17 R7 - Emine 22 25 26 26 29 30 30 33 34 R8 - Katja 29 31 32 33 32 35 35 35 36 R9 - Linda 21 20 24 21 24 26 26 25 26 R10 - Stig 26 24 19 18 18 26 26 24 19 R11 - Magnus 27 36 24 23 27 28 28 24 34 R12 - Stine U 28 21 21 23 15 20 20 26 23 R13 - Karin - 5 20 25 25 27 27 26 25 R14 - Melek 32 32 38 41 37 23 23 22 19 BH - social 11 4 - - - - - - - Miriam - - 13 13 12 12 12 4 2 Pervin - - 18 15 12 9 9 8 7 Sarah P - - - - - - - - 1 Sociale sager: SDE 24 15 17 17 14 2 2 2 2
I alt 392 380 416 425 403 405 405 396 378 Gennemsnit pr. plads 33 32 35 35 34 34 34 33 32 Handicapsager: Faglig koordinator 2 5 4 6 6 - - - 0 BH1 - Marc 7 4 4 4 4 - - - 0 BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni 41 46 41 43 47 49 49 51 48 BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Sahine 46 48 40 38 37 42 42 40 42 BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah 54 55 44 44 45 48 48 48 44 BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe 42 40 34 35 34 34 34 31 31 BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C 37 45 42 41 42 44 44 41 42 BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Amalie 26 17 41 40 42 47 47 49 48 BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D 30 29 31 32 31 33 33 33 34 I alt 276 280 273 273 278 297 297 293 289 Gennemsnit pr. plads 39 40 39 39 40 42 42 42 41 Afd. I alt 892 893 856 871 864 860 860 860 855
Okt. Nov. Dec. 2 2 1 12 12 12 42 29 32 105 117 125 161 160 170 36 30 28 39 38 38 20 22 23 29 27 23 19 23 18 16 16 15 32 33 35 35 33 33 29 26 28 13 8 8 27 30 34 24 21 16 25 21 22 20 22 20 0 2 2 2 6 6 6 0 0 0 2 2 2
374 360 351 31 30 29 2 2 1 0 0 0 38 42 42 44 46 44 46 46 40 31 29 30 41 42 45 47 47 47 35 38 37 282 290 285 40 41 41 817 810 806
Bilag: 2.2. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19492/20
TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: 13.01.2020 EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 1/2020 Michael Flies von Linstow, Martin Purdy, Eline Borberg, Lucca Hülsen Damm, Guri Hernes, Christian Moestrup Jessen, Daniel Sandal Gadegaard, Maria Krogh Langner, Nikolaj Borch, Jan Jakobsen, Ole Juhl, Kathie Westgard Damlund og Sussie Nørsø Lasse Erik Dvoracek og Valdemar Sønder Koch Kl. 17.00 i lokale G 0. Fastlæggelse af dagsorden 1. Godkendelse af referat af møde nr. 11 den 5.12.2019 a. Godkendt. 2. Meddelelse fra a. Ledelsen i ii iii b. Bestyrelsen i Vi er ved at være godt kørende igen. Der er en sygemelding i ledelsen, og vi mangler fortsat en ALT-koordinator. Efter sidste personalemøde opleves en lettet stemning blandt ledelse og medarbejdere. Michael og Maria har været til anbefalingsgruppemøde. Anbefalingsgruppen mødes igen d. 22.1.2020. ii FRO-møde afholdes d. 6.2.2020. c. Medarbejdere i. Der har været afholdt et godt personalemøde, og året er startet rigtig godt. ii. Pilotprojektet skaber fortsat bekymring. iii. Der har været to opsigelser blandt pædagogerne. Ansættelsesprocessen er i gang, og der har allerede fundet en ansættelse sted. d. Elevråd i Været på temadag. ii Vil gerne bruge grøntområderne til biodiversitet, samle pant fra udskolingselever samt lave fuglekasser, affaldssortering og det grønne område. 3. Ny National trivselsmåling a. Orientering vedr. trivselsundersøgelse, som åbnes d. 20.1.-20.3. og efterbehandles herefter. 4. Nye regler for fravær og ansøgning om ekstraordinær frihed a. Orientering vedr. de nye regler, som sendes ud snarest. Fravær kan kun godkendes ved ansøgning, og er kun lovligt, hvis det godkendes af skoleleder. 5. Budget 2020 a. Udskydes til næste skolebestyrelsesmøde. 1
TÅRNBY KOMMUNE 6. Drøftelse af brugerundersøgelsen a. Løjtegårdsskolen klarer sig bedst. Ledelse og medarbejdere skal den næste tid arbejde med en handleplan for to temaer, nemlig de fysiske rammer og forebyggelse af mobning. Dette arbejde sættes på dagsordenen for personalemødet. 7. Høring ang. profilskoler og -linjer (bilag) a. Profilskoler- og linjer har været vendt på MED-udvalgsmøde d. 13.1.2020 og sættes ligeledes på dagsordenen til personalemødet d. 24.2.2020. Skolebestyrelsen og medarbejderne opfordres til at gøre sig tanker herom. 8. Mulighed for at afprøve tysk og fransk før valg af tilbudsfag a. Skolebestyrelsen bakker op om afprøvning af fagene forinden af valget. 9. Status på mobilpolitikken a. Skolebestyrelsen tror på mobilpolitikken og dens indhold, og tror på, at flere af udfordringerne vil løse sig med tiden og med vanen. 10. Administrativt ønske om fortsættelse af nuværende fotoløsning a. Skolebestyrelsen bakker op. 11. Eventuelt a. Skoletaskens vægt fx vejer en skoletaske i 4.klasse 7kg, hvilket svarer til ca.25% af barnets egen vægt. Fagprofessionelle anbefaler en max. belastning på 15%. Det foreslås, at man henter skolebøger digitalt. Dette er dog en udfordring. b. Blød introduktion til karakterer. c. Status på trafikken omkring skolen. Gå-busordningen kører, men bliver kun brugt meget lidt. Skiltningen er fortsat meget usynlig. Mødet slut kl. 18.30 2
Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Referat Data om mødet: Møde nr. 10-2019 Dato: onsdag den 18.12.19 Tid: 17.30 20.30 Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Bemærkninger til mødet: Mødeleder: Dorit Ordstyrer: Dorit Afbud fra: Karina Pauser: 5 min Servering: Imran Dagsorden: Bilag Referat Varig hed: Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr. 9 2019 1 Ingen bemærkninger 2. Godkendelse af dagsorden 2 Ingen meddelelser 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter 3a Elevrådet er i gang med forslag til indholdet for fællesskabsdagene hvor temaet er FN s 17 verdensmål. Elevrådet har spurgt ledelsen om snereglerne på skolen kunne justeres så der kunne være mere leg med sne i pauserne, når der er sne. Elevråd, medarbejder og ledelse prøver modeller af for videre bearbejdning i SB. b. formanden 3b 29.4.2020 er der Fælles møde for alle SB i kommunen, faciliteret af elevråd. Teknisk forvaltning chef er med til næste FRO møde for dialog om trafikken. c. skoleledelsen, herunder områdeleder 3c Nyhedsbrev udsendes snart fra ledelsen. Side 1 af 3
c.1 Elev til- og afgang c.2 SFO til- og afgang, personale og børn d. medarbejdere e. andre Punkter til behandling: 4.a Meddelelse til forældre om madordning 3c1 3c2 3d 3e 4.a1 Møbler til gangarealerne er bestilt. Opslagstavler er blevet udskiftet i klasselokalerne. Enkelte klasser er i gang med at afprøve forskellige læringsmiljøer i form af anderledes indretning. To træer er blevet fældet for at mindske risiko for ulykker ved evt. storm. 5 elever indmeldt pga. skoleskift, 1 elev indmeldt som er tilflytter, En elev udmeldt pga. skoleskift Intet nyt. Anja bliver kontaktperson for forældre som evt. gerne vil arbejde for at få en madordning op at stå. Meddelelsen tilrettet og sendes ud. 4.b Budget 2020 første behandling - Og budgetopfølgning 2019 4.c Opfølgning på drøftelser om visionen 4.d Drøftelse af brugertilfredshedsundersøgelsen 4.b1 4.b2 4.c1 4.d1 Medarbejder rep. efterlyser flere midler til uddannelse. SB skal tidligere ind i processen for budgettet så det kan drøftes mere overordnet. SFO budgetterne skal ligeledes med i en tidligere proces for en mere overordnet drøftelse. Budget godkendt. Proces for visionen i gang med medarbejdernes input. Der vil de næste par måneder fortsat arbejdes videre med processen bla. med SFO personale og elever. I februar måned drøfter SB den foreløbige vision de handlinger der følger med. Medarbejdere er ærgerlige over at de ikke har mulighed for dialog omkring undersøgelsens resultater. Det står ikke helt klart for SB om hvordan resultaterne reelt Side 2 af 3
kan bruges. Det er dog værd at bemærke at trafiksikkerhed omkring skolen og madordning er de mest kritiske punkter, men har også en opmærksomhed på på bevægelse og kommunikation mellem skole og hjem. SB ser udbredt tilfredshed med den faglige kvalitet i undervisningen og på SFO. 4.e Kreativitet i skolen 4.e Punkt udsat til næste SB møde. 4.f Revision af principper om kommunikation på baggrund af Aula 4.g Anbefalingsgruppe for trivsel. To SB rep. skal vælges til gruppen. Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre - Status fra forældremøderne 4.f 4.g 5 Princippet skal være mere situationsbestemt, så det bliver tydeligere for forældre at se hvilke kanaler man bruger hvornår. Michael gik kl. 20:13 Ken og Thor udarbejder et udkast. Anja og Dorit, David og Sara er valgt. Udkast til forvaltningen ifht. den store andel der ikke får deres 1.prioritet til det to årige obligatoriske praktisk musiske fag med eksamen. Brevet rundsendes til SB inden det sendes til forvaltningen. 6. Drøftelse af dagsordenspunkter til næste møde/evt. tilpasning af årshjul /Dorit 6 Kaj og Dorit skaber sig et overblik af årshjulet for punkter til næste dagsorden. 7. Aftaler om forplejning ved næste møde 27.01.19 7 Dorit 8. Eventuelt, herunder evt. lukket møde 8. Mødet sluttede kl. 20:30 Side 3 af 3
Bilag: 2.3. Årshjul 2020 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 268954/19
Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i 2020 16. januar kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2020/21 5. Skoleudsættelser for skoleåret 2020/2021 6. Kvalitetsrapport på skoleområdet rapporter for den enkelte skole 7. Naturfagsstrategi i Folkeskolen 8. Bevægelsesstrategi i Folkeskolen 9. Porten 2 klasser undervises sammen på grund af lavt elevtal 10. Drøftelse/input til kommende servicemål i 2021 11. Evaluering og status for servicemål i 2019 i B&K 12. Kompetenceudviklingsdage på dagtilbudsområdet 13. Eventuelt 6. februar kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Temadrøftelse: Kvalitet, kompetencer og rekruttering inden for skole og dagtilbudsområdet 5. Pladskapaciteten på dagtilbudsområdet 6. Familie Afdelingen herunder ankesager 1.7.2019 31.12.2019 7. Familieafdelingen v/karin Støvring orienterer om statistik og anbringelsesrådet 8. Gennemgang af ny tilsynsmodel KIDS v/dorte Stjernø 9. Skolebotanisk Have Søen (Genrejsning af Skolebotanisk Have). 10. Eventuelt 5. marts kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Elever fra anbefalingsgruppen for trivsel på Skoleområde besøger udvalget 5. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet 6. Ankesager vedrørende afslag på søgning til anden skole end distriktsskolen 7. Evaluering af KL Børne topmøde 8. Kvalitetsrapport på skoleområdet, 2. behandling 9. Trivsel på Skoleområdet, Anbefalingsgruppen fremlægger deres vejledende anbefalinger 10. Notat/oversigt over det samlede antal klasser på skoleområdet de næste 5 år 11. Notat over antallet af chromebook på skoleområdet. 12. Eventuelt
2. april kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2020, opfølgning 5. Forbedringspuljen på daginstitutionsområdet 6. Principper for vikardækning i Dagtilbud 7. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2021 på Børne- og Skoleudvalgets område 8. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse/modernisering på skolerne 2020 9. Opfølgning af specialundervisningsområdet, skole 10. Status på Ordblindestrategi 11. Eventuelt 30. april kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Temadrøftelse: Specialundervisning og Inklusion 5. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2021 på Børne- og Skoleudvalgets område 6. Budget 2020, opfølgning på forventet regnskab 7. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2021/22 8. Ferie/fridagsplan 2021/2022 9. Familiegrupper, Dagtilbud 10. Brug af idrætshaller i Folkeskolen 11. Studiepulje 12. Eventuelt 19. maj budgetmøde kl. 9-13.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Budgetforslag 2020-2023 3. Eventuelt 11. juni kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Evaluering af studietur for 10. klasserne. 5. Emneliste, USK 6. Beskrivelse af valgfag 20/21 7. Evaluering af valgfag 2019/20 8. Status på Åben Skole 9. Kommunale sommerferieaktiviteter 2020 10. Handleplaner fra Skole/SFO og klub om opfølgning på brugerundersøgelse forelægges udvalget 11. Handleplan (ønsker til) for fysiske rammer forbedringer indendørs og udendørs sendes til orientering
12. Legepladspulje, dagtilbudsområdet 13. Evaluering af småbørnsteam (ROF + Daginst.) 14. Eventuelt 20. august kl. 14-17 ( institutionsbesøg fra kl. 12.30) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser (herunder notat om FGU Økonomi) 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Temadrøftelse: Pædagogisk Udvikling 5. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 21/22 6. Ankesager Familie Afdelingen 01.01.20 30.06.20 (behandles hvert halve år) 7. Ferie/fridagsplan 2021/22 8. Halvårlig orientering om ulovligt fravær, skoleområdet 9. Børne- og Skoleudvalgets mødeplan for 2021 10. Eventuelt 10. september kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2020 - opfølgning på forventet regnskab 5. Opfølgning på servicemål 2020 6. Evaluering af legepatruljen 7. Elevfravær skoleområdet 2019/20 8. Eventuelt 1. oktober kl. 13-16 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Opfølgning på servicemål 2020 5. Eventuelt 29. oktober kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser, (notat om lærerudskiftning) 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Drøftelse af næste års årshjul, herunder temadrøftelser mv. 5. Orientering om karakterer ved adgangseksamen skoleåret 2019/20 6. Eventuelt 26. november kl. 14-17
1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Temadrøftelse: IT-Strategi 5. Budget 2020 opfølgning på forventet regnskab 6. Effektmål, revidering/justering af mål 7. Evaluering af Sommerferieaktiviteter 2019 8. Opfølgning af Læsehandleplan samt evaluering af ordblindestrategi på Skoleområdet 9. Solkoloniernes Regnskab 2019 10. Eventuelt 10. december kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Orientering om tilsynsrapporter på det samlede dagtilbudsområde (årlig status) 5. Tilretning/justering af Effektmål 6. Orientering om anvendelse af moderniserings- og trivselspulje på skoleområdet 7. Eventuelt Opdateret 23. januar 2020
Bilag: 2.4. Orientering om anvendelse af skolemoderniserings- og trivselspulje p å skoleområdet 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23341/20
TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: 26-11-2019 SAGS NR.: 19/8205 DOK. NR.: 314505/19 SAGSBEH.: Maria Bømler/Inge Rosleff Orientering om anvendelse af moderniserings- og trivselspulje på skoleområdet 2019 Kommunalbestyrelsen har afsat budgetmidler til skoleområdet på i alt 3,6 mio. pr. år over en 4 årige periode (2019 2022) til modernisering/trivsel af de enkelte skoler, i alt 14,4 mio. kr. De 3,6 mio. kr. fordeles til kommunens 9 skoler i 2019 efter antal elever, men med en nedre grænse på tildeling af 200.000 kr. Det er alene den enkelte skole og bestyrelse, der i fællesskab beslutter hvad midlerne skal benyttes til. Det eneste krav der stilles er, at budgetmidlerne benyttes på tiltag, der skaber trivsel og læring rettet mod elever. Det kan eksempelvis være modernisering af skolegård/legeplads eller etablering af gruppemiljøer ude som inde samt indkøb af undervisningsmateriale eller stole. Nedenstående viser fordeling af puljebeløb for 2019 Antal elever (1.9. 2018) Fordeling efter antal elever med nedre grænse på 200.000 kr. Korsvejens Skole 428 295.555 Løjtegårdsskolen 739 510.315 Nordregårdsskolen 373 257.574 Pilegårdsskolen 1.090 752.697 Skelgårdsskolen 851 587.656 Tårnbygårdsskolen 60 200.000 Kastrupgårdsskolen 689 475.788 Skottegårdsskolen 464 320.414 Ungdomsskolen 101 200.000 I alt 4.795 3.600.000 1
TÅRNBY KOMMUNE Udvalget orienteres herunder om skolernes benyttelse af puljemidlerne for 2019: Korsvejens Skole Basketstativer, flytning af chromebook-skab, modernisering af legeplads, leg på streg, motoriseret lærred, indretning af klasselokaler i indskoling. Indretning af klasselokaler. Løjtegårdsskolen Mobilhoteller, basketballstativer, leg på streg, indretning af hyggecafé, udskiftning af låse til gårdtoiletter, bålsted, indkøb af tæpper, sækkestol, spil m.m. til flere klasser. Mindful-kit 5. årgang, 3A indretning/jysk, bord til spil 7.d., puder og vogn 8A, Bord/bænkesæt, loftplader til gårdtoiletter, klapborde, loungeområdet/bord-bænke sæt, støjmåler, væg til loungeområdet, låse til gårdtoiletter, møbler til loungeområdet, musikanlæg på gårdtoiletter og taburet. Nordregårdsskolen Rum-akustisk totalløsning (lyddæmpning), leg på streg, net på boldbane, bordtennisborde, lys til scenen. Der er ikke købt yderligere. Pilegårdsskolen Etablering af hjerterum/akt-lokale (sækkestole, tæpper, madras, inventar m.m.), bordtelt, akustik skærmvæg. Der forventes derudover afholdt puljemidler i 2019 til følgende: Læringsmiljø i fællesarealer, læringsmiljø i klasselokaler (pædagogisk indretning), toiletmodernisering, aktivitetsbane/forhindringsbane, møbler til børnehaveklasser. Foldemadras fra Bilka, 3 sækkestole 4d, inventar til hjerterum, inventar til hjerterum Time timer, forgreningsdåse/harald Nyborg, møbler til M- huset, blandingsbatteri til M-huset, indretning 6A, blandet inventar fra Lekolar, møbler m.m., bordtennis, koldskum, lærings gulvfolie, borde og taburetter, trappe, sofa 4. d, Silent Space 2-pak/grå, massageluftpude, møbler fra Højer, indretning fra JYSK, indretning af fælles arealer og gangarealer og forbedring af forhindringsbane. Skelgårdsskolen Bord og bænkesæt, bordtennisbord m.m. Der forventes derudover afholdt puljemidler i 2019 til følgende: Modernisering af toiletter, forbedring af lillegård, PLC, fodboldmål, tingstedet. Fototapeter, læringsplakater, Go Pro kamera, læringsmøbler, Chromebox PLC, touch skærme til madkundskab og sløjdlokale og koldtvandsfontæner Tårnbygårdsskolen Modernisering af bibliotek. Der forventes derudover afholdt puljemidler i 2019 til udemiljø. 2
TÅRNBY KOMMUNE Udemøbler og sansevægge Kastrupgårdsskolen Ny legeplads, læringsfolier til gulv, gardiner til div. lokaler, lærred til festsal, Legeplads 6-9 år. Der forventes derudover afholdt puljemidler til udemøbler til udskolingen. Gardiner til lokale 45, legeplads 6-9 år, mobile klasserumsløsninger i.f.t kateder og klasserumsmøbler. Skottegårdsskolen Parkour bane, bordtennisbord. Der forventes derudover afholdt puljemidler til modernisering og indretning af håndværk og design lokale. Møbler fra Ikea og Højer og billedkunstlokale Ung Tårnby Forbedring af de indvendige faciliteter i form af gange og lokaler i forbindelse med afholdelse af frikvarter. Læringsmiljøer, Sofa til klasselokale, Samarbejdsborde, Multiflex borde til klasselokale, free Air box væg, 2 sofaer og 1 write on tavle, 4 sofaer til klasselokaler 3
Bilag: 2.5. Anvendelse af 16b og 16d på skoleområdet 2019/20 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28239/20
TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: 29-01-2020 SAGS NR.: 19/28207 DOK. NR.: 27803/20 SAGSBEH.: Maria Bømler Anvendelse af 16b og 16d på skoleområdet 2019/20 Folkeskoleloven 16b Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan under samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler. Korsvejens Skole og Tårnbygårdsskolen har i samarbejde med skolebestyrelserne valgt, at anvende 16b i skoleåret 2019/20. Folkeskoleloven 16d Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Alle skoler i Tårnby Kommune har i samarbejde med deres skolebestyrelser valgt, at anvende 16d i skoleåret 2019/20 på 4. 9. klassetrin. Se vedhæftet bilag for yderligere. 1
Korsvejens Skole Vi lærer til livet Kortere skoledag for specialklassen 7.P (Porten) Skoledagen afkortes med 2 lektioner á 45 minutter for 7.P, således at det samlede lektionstimetal er 32 lektioner om ugen. Dette muliggør, at eleverne kan fastholde koncentrationen og intensiteten i den daglige undervisning trods deres faglige udfordringer, især omkring undervisningens boglige del. Bestyrelsen er positiv indstillet overfor ovenstående. Hanne Larsen Skoleleder Korsvejens Skole
Information til Kommunalbestyrelsen i Tårnby Fra: Jan Bakmand skoleleder og skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolen. Ansøgning vedr. kortere undervisningstid i skoleåret 2019-20 ud fra 16 b i Folkeskoleloven. Tårnbygårdsskolen har i dette skoleår 2018-19 benyttet pg. 16.b i Folkeskoleloven. Skolen vil for skoleåret 2019-20 igen fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering. Det samlede timetal efter folkeskoleloven er en udfordring for skolens elever på mellem og udskolingstrinnet. Eleverne har gennemgribende udviklingsforstyrrelser og er typisk præget af komplekse problemstillinger primært indenfor autismespektret, børn med ADHD samt børn med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder. Eleverne udtrættes hurtigt bl.a. fordi det kræver megen kognitiv energi for dem at lære de fagfaglige færdigheder. Børnene har brug for variation, omsorg, guidning og tæt voksenopfølgning gennem en hel dag. Erfaringen fra de sidste skoleår viser med al tydelighed, at det er det billede, som tegner sig. Ved at afkorte varigheden af den samlede undervisningstid vil der fortsat kunne sættes massivt ind i grupperne og yderligere understøtte den faglige udvikling på tidspunkter, hvor eleverne ikke er for trætte, således at børnene klædes bedst muligt på til tiden efter Tårnbygårdsskolen. Hjelmen til ansøgningen findes i Folkeskolelovens 16b stk. 2 Ansøgningen om kortere undervisningstid er ens gældende for 7 grupper: På mellemtrinnet er det mellemtrinsgruppe MIA, MGB, MGC, MUA og MUD På udskolingstrinnet er det udskolingsgruppe UGA og UGB. På indskolingstrinnet fastholdes det nye gældende timetal på 1100 timer årligt uden yderligere nedsættelser Skolebestyrelsen udtaler følgende: Da elevgruppen på Tårnbygårdsskolen har meget komplekse problemstillinger, har det været en succes at afkorte skoledagen. Skolebestyrelsen ønsker, at der genansøges herom for nogle af de timer, der ligger efter kl. 14.00.. Ansøgningen begrundes med, at erfaringen viser, at særligt tiden efter kl. 14.00 er en betydelig udfordring for skolens elever. Derfor vil den anvendte ressource være langt bedre brugt i tiden mellem 8.00-14.00 med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering på mellem og udskolingstrinnet. Med venlig hilsen Jan Bakmand - Skoleleder på Tårnbygårdsskolen
Meddelelse om anvendelse af 16D 4.-9. klassetrin Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har jf. pressemeddelelse af 23.05 2019 indgået en politisk aftale, der understøtter skolernes mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning jf. lovens muligheder i 16d. Lovtekst» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«skolens oplysninger Ansøgningen er etårig og gælder for skoleåret 2019/20 Skolens navn: Skottegårdsskolen Skoleleders navn: Konstitueret skoleleder Susanne Frøkjær Der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen den: 06.05.2019 Anvendelsen gælder for følgende klassetrin på 4.-9. klassetrin: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6A, 6B, 6C, 7D, 7E, 8D, 9A, 9B, M2 og M3 1
Meddelelse om anvendelse af 16D 4.-9. klassetrin Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har jf. pressemeddelelse af 23.05 2019 indgået en politisk aftale, der understøtter skolernes mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning jf. lovens muligheder i 16d. Lovtekst» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«skolens oplysninger Ansøgningen er etårig og gælder for skoleåret 2019/20 Skolens navn: Skelgårdsskolen Skoleleders navn: Anette Bekker Kjærgård Der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen den: Foråret 2019 det er drøftet på flere SBmøder og er er fuld opbakning fra skolebestyrelsen. Anvendelsen gælder for følgende klassetrin på 4.-9. klassetrin: 4., 5., 6.,7., 8. og 9. klassetrin. 1
Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har jf. pressemeddelelse af 23.05 2019 indgået en politisk aftale, der understøtter skolernes mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning jf. lovens muligheder i 16d. Lovtekst» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«skolens oplysninger Ansøgningen er etårig og gælder for skoleåret 2019/20 Skolens navn: Pilegårdsskolen Skoleleders navn: Klint Pedersen Der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen den: 21.2.2019 Anvendelsen gælder for følgende klassetrin på 4.-9. klassetrin: 4.-9.klassetrin
Meddelelse om anvendelse af 16D 4.-9. klassetrin Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har jf. pressemeddelelse af 23.05 2019 indgået en politisk aftale, der understøtter skolernes mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning jf. lovens muligheder i 16d. Lovtekst» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«skolens oplysninger Ansøgningen er etårig og gælder for skoleåret 2019/2020 Skolens navn: Nordregårdsskolen Skoleleders navn: Niels Bahn Rasmussen Der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen den: Behandlet på mødet 19.6.2019 Anvendelsen gælder for følgende klassetrin på 4.-9. klassetrin: alle 6 klassetrin 1
Meddelelse om anvendelse af 16D 4.-9. klassetrin Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har jf. pressemeddelelse af 23.05 2019 indgået en politisk aftale, der understøtter skolernes mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning jf. lovens muligheder i 16d. Lovtekst» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«skolens oplysninger Ansøgningen er etårig og gælder for skoleåret 2019 /20 Skolens navn: Løjtegårdsskolen Skoleleders navn: Sussie Nørsø Der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen den: 15.08.2019 Anvendelsen gælder for følgende klassetrin på 4.-9. klassetrin: 1
Meddelelse om anvendelse af 16D 4.-9. klassetrin Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har jf. pressemeddelelse af 23.05 2019 indgået en politisk aftale, der understøtter skolernes mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning jf. lovens muligheder i 16d. Lovtekst» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«skolens oplysninger Ansøgningen er etårig og gælder for skoleåret 2019/20 Skolens navn: Korsvejens Skole Skoleleders navn: Hanne Larsen Der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen den: 14.05.19 Anvendelsen gælder for følgende klassetrin på 4.-9. klassetrin: 4A, 4B, 5A, 5B, 6A, 6B, 7A, 7B, 8A, 8B, 9A, 9B, 1
Meddelelse om anvendelse af 16D 4.-9. klassetrin Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har jf. pressemeddelelse af 23.05 2019 indgået en politisk aftale, der understøtter skolernes mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning jf. lovens muligheder i 16d. Lovtekst» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«skolens oplysninger Ansøgningen er etårig og gælder for skoleåret 2019/20 Skolens navn: Kastrupgårdsskolen Skoleleders navn: Christian Bruun-Andersen Der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen den: juni 2019 Anvendelsen gælder for følgende klassetrin på 4.-9. klassetrin: Vi benytter 16D på 4. 9. klassetrin (alle klasser) 1
Bilag: 5.1. Pladsredegørelse 2020 & 2021 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14670/20
TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: 16-01-2020 SAGS NR.: 19/29286 DOK. NR.: 14670/20 SAGSBEH.: Liselotte Pedersen Redegørelse over pladssituationen for dagtilbudsområdet i 2020 & 2021 Forvaltningen har foretaget en optælling af pladssituationen på SFO-området og 0-5 års området med udgangspunkt i allerede indmeldte børn samt den aktuelle venteliste, herunder fødte børn med udgangen af 2019. SFO området Forvaltningen justerer en gang årligt på børnetallet på SFO-området i forbindelse med indskrivningen af børnehaveklassebørn. Indskrivningen til skoleåret 20/21 er foretaget og forvaltningen har derfor et nøjagtigt overblik over ledige eller manglende pladser i 2020. I 2020 vil der i lighed tidligere skulle foretages op- og nedjusteringer. Der vil i forhold til den samlede pladskapacitet komme en mindre nedjustering på SFO-området. I 2021 har forvaltningen optalt de elever/børn, der skal i fritidsklub og sammenholdt dette med den forventede tilgang af børnehaveklasseelever fra elevtalsprognosen. I 2021 er der behov for oprettelse af yderligere SFO-pladser i perioden marts maj måned. Disse måneder er perioden, hvor børn fra børnehaverne oprykkes i SFO. Samlet set vil der skulle oprettes omkring 50 SFO-pladser. Der er i optællingen ikke medtaget tilflyttere. Det skal oplyses, at det på området i forbindelse med tilflytning normalt er muligt, at få tilbudt en SFO plads året rundt. 0-5 års området børnehave og vuggestue/dagpleje Forvaltningen har på 0-5 års området medtaget de aktuelle kendte børn, der har behov for henholdsvis børnehaveplads og vuggestue/dagplejeplads i 2020 og 2021. Der er ikke medtaget et specifikt antal tilflyttere i beregningen, men allerede tilflyttende familier med børn på ventelisten er alle medtaget i optællingen. De tilflytningen børn udgør en større andel, der alle i løbet af 2020 og 2021 vil efterspørge plads på 0-5 års området. Forvaltningen forventer i lighed med tidligere år, at der i de kommende år vil være en nettotilgang af børn til Tårnby i forbindelse med til- og fraflytning. Nedenfor er skitseret antallet af fødte børn i Tårnby Kommune i årene 2015-2019: År Antal børn 2015 462 2016 478 2017 522 2018 433 2019 486 1
TÅRNBY KOMMUNE BEREGNING AF SFO-PLADSER 2020 & 2021 Børn med behov for SFO-plads Skottegårdsskolen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til klub 45 41 Tilgang af børn fra 54 77 skoleindskrivning Antal pladser -9-36 Kastrupgårdsskolen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til klub 64 60 Tilgang af børn fra 71 57 skoleindskrivning Antal pladser -7 +3 Korsvejens Skole Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til klub 40 32 Tilgang af børn fra 22 62 skoleindskrivning Antal pladser +18-30 Nordregårdsskolen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til klub 39 39 Tilgang af børn fra 36 28 skoleindskrivning Antal pladser +3 +11 Løjtegårdsskolen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til klub 87 66 Tilgang af børn fra 56 90 skoleindskrivning Antal pladser +31-24 Pilegårdsskolen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til klub 120 116 Tilgang af børn fra 115 118 skoleindskrivning Antal pladser +5-2 Skelgårdsskolen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til klub 84 92 Tilgang af børn fra 103 104 skoleindskrivning Antal pladser -19-12 2
TÅRNBY KOMMUNE Hele kommunen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra SFO til Klub 479 446 Tilgang af børn fra 457 496 (536 40 elever) skoleindskrivning Antal pladser +22-50 Forvaltningens kommentarer og forslag: 2020 Der vil samlet set ske en mindre nedjustering af antallet af SFO pladser. Der er ca. 22 overskydende SFO pladser i 2020. 2021 Der vil være behov for at oprette et yderligere antal SFO pladser i enkelte skoledistrikter i perioden marts maj måned 2021. Der vil mangle ca. 50 SFO-pladser i 2021. Ifølge elevtalsprognose for skoleåret 2021/2022 forventes 536 elever. Dette tal skal dog fratrækkes forventede skoleudsættelser, hvorfor forvaltningen har fratrukket 40 børn. De seneste år har skoleudsættelserne i øvrigt udgjort mellem 45-50 børn. Forvaltningen vil i lighed med tidligere år justerer børnetallet på SFO-området i forbindelse med udskiftningen af børn i perioden marts maj måned. Der vil således i 2020 og 2021 udarbejdes indstillinger til Økonomiudvalget om op- og nedjusterer i børnetallet. På de efterfølgende sider opgøres 0-5 års området. 3
TÅRNBY KOMMUNE BEREGNING AF BØRNEHAVEPLADSER Børn med behov for børnehaveplads 2020 og 2021 Område ØST Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra børnehave til 108 117 SFO Tilgang af børn fra 128 113 vuggestue/dagpleje Tilgang af børn fra ventelisten 9 10 Manglende pladser 29 6 Område MIDT Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra børnehave til 138 165 SFO Tilgang af børn fra 111 93 vuggestue/dagpleje Tilgang af børn fra ventelisten 6 5 Overskydende pladser 21 67 Område VEST Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra børnehave til 201 213 SFO Tilgang af børn fra 193 179 vuggestue/dagpleje Tilgang af børn fra ventelisten 37 35 Manglende pladser 29 1 Hele kommunen Antal pladser i 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra børnehave til 447 495 SFO Tilgang af børn fra 432 385 vuggestue/dagpleje Tilgang af tilflytterbørn fra 52 50 ventelisten Manglende/Overskydende 37 manglende 60 overskydende Forvaltningens kommentarer og forslag: 2020 Der er et behov for oprettelse af yderligere børnehavepladser i området vest. De manglende børnehavepladser i ØST vil kunne afhjælpes via overskydende børnehavepladser i MIDT, idet der almindeligvis for en del børns vedkommende bliver anvist på tværs af de 2 områder, idet flere familier bor mellem ØST og MIDT området. 4
TÅRNBY KOMMUNE I lighed med sidste år forventer forvaltningen, at behovet for at oprette børnehavepladser vil være omkring september måned 2020. Forvaltningen skal foreslå, at der oprettes 40 børnehavepladser ved Kamerunvej 35, tidligere fritidsklubben Nabogården. Det skal oplyses, at der i 2020 er afsat budgetmidler til en renovering/istandsættelse med henblik på udvidelse af dagtilbudskapaciteten. 2021 Antallet af børn, der skal starte i skole/sfo udgør i 2021 en forholdsvis stor årgang. Det vurderes derfor, at der dels vil være det nødvendige antal børnehavepladser til børn indmeldt i vuggestue/dagpleje, men samtidig også mulighed for at tilgodese tilflyttere. Forvaltningen har fastsat antallet af tilflyttende børn med behov i 2021 til omkring 50 børn. Derudover vil det i forhold til fleksibilitet på 0-5 årsområdet være mulighed for, at ændre enkelte børnehavegrupper til vuggestuegrupper, såfremt der måtte være et behov for yderligere pladser på 0-2 års området. Det vurderes, at det kan blive nødvendigt, idet det samlede antal af børn fra vuggestue/dagpleje, der skal oprykkes til børnehave samlet set er noget færre end tidligere år. Forvaltningen anbefaler, at behovet og kapaciteten nøje følges og eventuelt justeres i forhold til behovet. Det må dog forventes, at der bliver behov for at benytte hele pladskapaciteten, da tendensen de senere år har været, at antal af fødsler og tilflyttende børn til Tårnby har været stigende. Se 0-2 års området på efterfølgende side. 5
TÅRNBY KOMMUNE BEREGNING AF VUGGESTUE / DAGPLEJEPLADSER: Børn med behov for vuggestue/dagplejeplads 2020/2021 Område ØST Antal pladser 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra 128 113 vuggestue/dagpleje til børnehave Tilgang af børn fra venteliste 106 Overskydende pladser 20 Område MIDT Antal pladser 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra 111 93 vuggestue/dagpleje til børnehave Tilgang af børn fra venteliste 103 Overskydende pladser 8 Område VEST Antal pladser 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra 193 179 vuggestue/dagpleje til børnehave Tilgang af børn fra venteliste 204 Manglende pladser 11 Hele kommunen Antal pladser 2020 Antal pladser 2021 Afgang af børn fra 432 385 vuggestue/dagpleje til børnehave Tilgang af børn fra venteliste 413 400 Overskydende pladser 19 Forvaltningens kommentarer og forslag: 2020 Forvaltningen vurderer, at den samlede pladskapacitet på 0-2 års området er tilfredsstillende, men behovet og ventetiden på det samlede område følges nøje. 2021 Forvaltningen vurderer, at den samlede pladskapacitet på 0-2 års området er tilfredsstillende, men behovet og ventetiden på det samlede område følges nøje. I Tårnby Kommune fødes der gennemsnitlig mellem 35-40 børn om måneden. Der har dog de seneste 3 år været stor forskel på det samlede antal fødsler. I året 2017 kom antallet af fødsler helt op på 522 og faldt så til 433 året efter i 2018 for på ny at stige til 486 fødsler i 2019. Det samlede antal af fødsler har naturligvis betydning for ventetiderne på området. 6
TÅRNBY KOMMUNE Et fald eller en stigning på mellem 35-40 fødsler betyder generelt enten en stigning eller et fald på omtrent en måneds ventetid. Antallet af fødsler i 2020 er naturligvis ukendt, hvorfor fødsler og deraf behov følges nøje med henblik på ventetider på 0-2 års området i 2021. Forvaltningens samlede konklusion og forslag: 2020 SFO-området At der i lighed med tidligere foretages justering af de enkelte SFO ers børnetal efter optagelse af kommende børnehaveklassebørn. Op- og nedjusteringer forelægges Økonomiudvalget til behandling. Forvaltningen forventer, at der samlet set vil ske en mindre nedjustering af pladskapaciteten. 0-5 års området Forvaltningen foreslår oprettelse af 40 børnehavepladser ved ibrugtagning af Nabogården omkring september måned 2020. 40 børnehavepladser vil på helårsbasis koste godt 2,5 mio. kr. heraf vil der indkomme forældrebetaling svarende til ca. 0,625 mio. kr., hvilket vil betyde en nettoudgift på 1,875 mio. kr. fra år 2021. I 2020 vil nettoudgiften til 40 børnehavepladser udgøre 625.000 kr. 2021 SFO-området Forvaltningen forventer et behov for at udvide den samlede SFO kapacitet og foreslår oprettelse af yderligere 50 SFO-pladser omkring marts maj måned 2021. 50 SFO-pladser vil på helårsbasis koste godt 1,3 mio. kr. heraf vil der indkomme forældrebetalingen svarende til 0,625 mio. kr., hvilket vil betyde en nettoudgift på 675.000 kr. fra år 2022. I 2021 vil nettoudgiften til 50 SFO-plader fra april måned udgøre ca. 0,5 mio. kr. 0-5 års området I 2021 vil Forvaltningens foreslag til oprettelse af 40 børnehavepladser på Kamerunvej betyde en nettoudgift på 1,875 mio. kr. 7
Bilag: 6.1. Opgørelse af ankesager Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20564/20
TÅRNBY KOMMUNE DATO: 22-01-2020 SAGS NR.: 19/8531 DOK. NR.: SAGSBEH.: Susanne Vestergaard Ankesager i Familieafdelingen NOTAT Klagesagerne omhandler afgørelser for perioden 01.07.2019 31.12.2019 Modsat tidligere år, er der set en hurtigere sagsbehandling af ankesagerne fra Ankestyrelsen. I størstedelen af ankesagerne for ovennævnte periode, har kommunen indbragt klagen til Ankestyrelsen i 2019. Endvidere er der set en væsentlig øgning i antallet af afgjorte ankesager fra Ankestyrelsen i sidste halvår af 2019 (33 sager) sammenlignet med første halvår af 2019 (5 sager). Samlet set er antallet af ankesager i Familieafdelingen ikke steget sammenlignet med 2018. I 2018 blev afgjort 41 ankesager og i 2019 blev der afgjort 38 sager. I perioden har Ankestyrelsen truffet afgørelse i 33 sager. Idet to af sagerne omhandler flere børn og indsatser, er der truffet afgørelse i 37 forhold. Sagerne har omhandlet afgørelser efter servicelovens 11 (forebyggende indsatser), 41 (merudgifter), 42 (tabt arbejdsfortjeneste), 44 (aflastning/afløsning), 50 børnefaglig undersøgelse, 52 (sociale foranstaltninger), 71 (samvær) 76 (efterværn) og efter retssikkerhedsloven 9. Afgørelser I de 37 afgørelser fra Ankestyrelsen har Tårnby Kommune fået medhold i 19 afgørelser, 10 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet behandling, 7 afgørelser er ændret og 1 er afvist. Sager hvor Tårnby Kommunes afgørelse er stadfæstet Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse i 19 forhold vedrørende serviceloven 11 (1 sag), 41 (3 sager), 42 (5 sager) 44/84 (1 sag), 50 (1 sag), 52 (3 sager), 71 (1 sag), 76 (2 sager) og retssikkerhedsloven 9 (2 sager). Sager der er blevet hjemvist til fornyet behandling Ankestyrelsen har hjemvist kommunens afgørelse i 10 forhold vedrørende 41, 42 og 52 Syv af forholdene har omhandlet 42 tabt arbejdsfortjeneste. I en af afgørelserne henviste Ankestyrelsen til, at kommunen skulle tage stilling til, hvordan behovet for hjælp kunne tilgodeses, indtil der eventuelt kunne iværksættes anden støtte i forbindelse med, at der var truffet afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. I yderligere en af sagerne blev kommunen anvist at indhente supplerende oplysninger i forbindelse med den unges samtaleforløb til belysning af, hvorvidt den unge havde behov for at blive hjemme fra skole dagen efter sine samtaler. 1
TÅRNBY KOMMUNE I en anden sag henviste Ankestyrelsen til, at kommunen skulle indhente supplerende oplysninger til belysning af, hvorvidt barnet var i det rette skoletilbud eller om barnet havde behov for et behandlingstilbud i skoleregi. I et af forholdene havde forælderen ansøgt om en øgning af tabt arbejdsfortjeneste for at hente barnet tidligere hjem fra skole. Barnet havde et skoletilbud med vidtgående specialundervisning. Ankestyrelsen henviste blandt andet til, at kommunen skulle indhente yderligere oplysninger om, hvilke tiltag skolen konkret havde iværksat og eventuelt ikke havde afprøvet for at kunne tilgodese barnet behov i skoletilbuddet. I yderligere en sag henviste Ankestyrelsen blandt andet til, at kommunen ikke havde undersøgt, om der var iværksat tilstrækkelig socialpædagogisk støtte som kunne imødekomme barnets behov for struktur. Barnet var tilknyttet et skoledagbehandlingstilbud. Endelig har Ankestyrelsen hjemvist en sag vedrørende 2 søskende, hvor man i forhold til det ene barn henviser til, at der skal indhentes lægelige oplysninger til belysning af barnets samlede funktionsevne. I sagen havde forældrene ikke fundet det relevant at indhente lægelige oplysninger, da lægen ikke kendte barnet. Forælderen var meget utilfreds over Ankestyrelsens hjemvisning og mente ikke, at kommunen kunne fremskaffe de oplysninger, der blev henvist til. I forhold til den anden søskende i samme sag henviste Ankestyrelsen til, at der ikke forelå fagrelevante oplysninger om, hvorvidt barnet kunne være alene hjemme. Kommunen havde forsøgt at få dette forhold belyst, men fagpersonalet omkring barnet kunne ikke udtale sig om netop dette forhold. En af hjemvisningerne har omhandlet aflastning/pasning jævnfør 41 merudgifter. I afgørelsen henviste Ankestyrelsen til, at kommunen skulle undersøge, hvorvidt forælderen havde afholdt nødvendige merudgifter til barnepige til sønnen på 15 år i forbindelse med, at forælderen havde samvær med sine andre børn, som var tvangsanbragt. De resterende to hjemvisninger omhandlede iværksættelse af foranstaltning i form af skoledagbehandling, familiebehandling og kontaktpersonsordning. I en af sagerne henviste Ankestyrelsen til, at kommunen skulle indhente og inddrage aktuelle oplysninger om barnets trivsel, udvikling og behov for støtte samt at der skulle afholdes en børnesamtale i forbindelse med, at der var truffet afgørelse om foranstaltning. Forud for afgørelsen, var udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, som indeholdt alle fagpersoners udtalelser om barnet samtidig med at barnet var blevet inddraget ved en børnesamtale. I den sidste afgørelse omhandlende ansøgning om skoledagbehandling, henviste Ankestyrelsen blandt andet til, at kommunen ikke havde forholdt sig til at barnets tidligere skoletilbud havde beskrevet, at barnet ville kunne profitere af et behandlingstilbud. Ankestyrelsen henviste imidlertid til, at kommunen skulle indhente og inddrage oplysninger om barnets aktuelle trivsel, udvikling og behov for støtte, og herefter tage begrundet stilling til, om der var grundlag for at imødekomme barnets særlige behov for støtte. I sagen traf skolevisitationsudvalget afgørelse om, at barnet skulle tilbydes skoledagbehandling. Afgørelsen blev truffet inden sagen blev hjemvist af Ankestyrelsen. Sager hvor Tårnby Kommunes afgørelse er blevet ændret Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse i 7 forhold vedrørende 42, 50 og 52. Tre af forholdene har omhandlet 42 tabt arbejdsfortjeneste. 2
TÅRNBY KOMMUNE I en af sagerne afgjorde Ankestyrelsen, at barnet var i målgruppen, hvorefter kommunen blev henvist til at tage stilling til om familien var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. I en anden afgørelse vurderede Ankestyrelsen, at der skulle kompenseres med fuld tabt arbejdsfortjeneste og at det var mest hensigtsmæssigt, at det var forælderen, der passede barnet i hjemmet grundet skolevægring. Til orientering havde Familieafdelingen i en af sagerne iværksat massiv støtte og pasning i hjemmet for at hjælpe barnet tilbage i skole, idet det ikke var lykkedes for forælderen igennem de seneste 8 måneder at støtte barnet til at komme i skole. På trods af dette ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. I den anden sag henviste Ankestyrelsen til, at der skulle iværksættes tabt arbejdsfortjeneste til forælderen frem til man afsluttede den børnefaglige undersøgelse og man således herefter ville kunne iværksætte anden støtte. I sagen var Familieafdelingen bekymret for forælderens relation og tilgang til sin 14-årige datter, hvorfor man ikke vurderede at forælderen ville kunne hjælpe sin datter tilbage i sit skoletilbud. I yderligere en af sagerne afgjorde Ankestyrelsen, at der skulle iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Familieafdelingen havde henvist til at der på daværende tidspunkt ikke var en bekymring for begge børns trivsel og udvikling. Til orientering var der 5 måneder forinden udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. I de resterende tre forhold hvor Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse, omhandlede sagerne ophør af foranstaltninger i form af kontaktpersonsordning og familiebehandling. Ankestyrelsen fandt ikke, at det var tilstrækkelig godtgjort, at formålet med indsatsen ikke kunne opnås eller kunne anses for at være opfyldt. Sager der er afvist i Ankestyrelsen Ankestyrelsen har afvist 1 sag, da borgerens klagefrist var overskredet. Afgørelsen omhandlede iværksættelse af 52 foranstaltning. Afslutningsvist vil Familieafdelingen orientere om, at der i forbindelse med, at der er set en øgning i skolevægringssager igennem de sidste år, har haft en skærpet opmærksomhed på bevilling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I den forbindelse har man været særlig optaget af, hvorvidt det har gavnet barnet, at forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet i hjemmet eller om man har skulle iværksætte anden støtte, der kunne hjælpe barnet tilbage i skole. Familieafdelingen den 22. januar 2020 3
Bilag: 8.1. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Samlet rapport Løjtegårdsvej (8).pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21424/20
KIDS RELATIONER Socio-emotionel udvikling Opmærksomhed Sprog og kommunikation Deltagelse og indflydelse Kritisk tænkning og erfaringsdannelse Selvudvikling LEG OG AKTIVITET KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER FYSISKE OMGIVELSER RAPPORT INSTITUTION: Tårnby Kommune Daginst.afd. STARTDATO: 01-10-2019 SLUTDATO: 01-10-2019 DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
Undersøgelse: Børnehaven Løjtegårdsvej Antal besvarelser, som rapporten bygger på: 2 Institutionstype: Hele institutionen/alle institutionstyper Ekstern evaluator inkluderet? Ja Denne rapport indeholder: Opgørelsesskema Søjlediagram Vurdering af de 9 områder Ud fra de forskellige oversigter kan du se, på hvilke områder der er scoret hhv. højt eller lavt i forhold til lavest og højest mulige score, og derved hvilke områder, din institution med fordel kan arbejde videre med at forbedre. Har du inkluderet vurderingsskemaerne i rapporten, kan du også vende tilbage til enkelte områder og se, ved hvilke items der er scoret højt og lavt. På den måde kan spørgsmålene bruges som refleksionsspørgsmål, der kan pege fremad i det videre arbejde. I bogen KIDS kvalitetsudvikling i daginstitutioner kan du få baggrundsviden, læse mere om de forskellige områder og se en liste over supplerende læsning til det videre arbejde. 2 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
Opgørelsesskema (i alt for undersøgelsen) Lavest mulige score Højest mulige score Score % 1. Fysiske omgivelser 21 105 78,5 75 2. Relationer 17 85 69,5 82 3. Leg og aktivitet 16 80 54,5 68 4. Socio-emotionel udvikling 10 50 40 80 5. Deltagelse og indflydelse 8 40 28,5 71 6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 10 50 34,5 69 7. Selvudvikling 5 25 22 88 8. Sprog og kommunikation 9 45 31,5 70 9. Opmærksomhed 9 45 35,5 79 Ialt 105 525 394,5 Den angivne score er gennemsnittet af de forskellige besvarelser. 3 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
1. Fysiske omgivelser De enkelte informanttypers vurderinger Søjlediagram SAMLET SCORE 110 100 90 = Højest mulige score (105) = Lavest mulige score (21) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 1. Fysiske omgivelser De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 1.12 1.13 1.14 1.15 1.16 1.17 1.18 1.19 1.20 1.21 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 4 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
2. Relationer De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE 90 80 = Højest mulige score (85) = Lavest mulige score (17) 70 60 50 40 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 2. Relationer De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 2.9 2.10 2.11 2.12 2.13 2.14 2.15 2.16 2.17 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 5 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
3. Leg og aktivitet De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE 80 70 = Højest mulige score (80) = Lavest mulige score (16) 60 50 40 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 3. Leg og aktivitet De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 3.10 3.11 3.12 3.13 3.14 3.15 3.16 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 6 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
4. Socio-emotionel udvikling De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE 50 = Højest mulige score (50) = Lavest mulige score (10) 40 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 4. Socio-emotionel udvikling De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 7 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
5. Deltagelse og indflydelse De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE = Højest mulige score (40) 40 = Lavest mulige score (8) 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 5. Deltagelse og indflydelse De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 8 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE 50 = Højest mulige score (50) = Lavest mulige score (10) 40 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 6.8 6.9 6.10 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 9 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
7. Selvudvikling De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE 30 = Højest mulige score (25) = Lavest mulige score (5) 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 7. Selvudvikling De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 10 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
8. Sprog og kommunikation De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE 50 40 = Højest mulige score (45) = Lavest mulige score (9) 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 8. Sprog og kommunikation De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6 8.7 8.8 8.9 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 11 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
9. Opmærksomhed De enkelte informanttypers vurderinger SAMLET SCORE 50 40 = Højest mulige score (45) = Lavest mulige score (9) 30 20 10 0 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 9. Opmærksomhed De fire informanttypers besvarelser af de enkelte spørgsmål SCORE 5 4 3 2 1 0 item 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 9.6 9.7 9.8 9.9 Pædagogiske konsulent Gennemsnit 12 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
Vurdering af de 9 områder Fordelt på de enkelte informanttyper % af maximal score 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 Fysiske omgivelser 2 Relationer 3 Leg og aktivitet 4 Socio-emotionel udvikling 5 Deltagelse og indflydelse 6 Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 7 Selvudvikling 8 Sprog og kommunikation 9 Opmærksomhed Pædagogiske konsulent Gennemsnit 13 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
Vurdering af de 9 områder Fordelt på de interne og eksterne informanter % af maximal score 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 Fysiske omgivelser 2 Relationer 3 Leg og aktivitet 4 Socio-emotionel udvikling 5 Deltagelse og indflydelse 6 Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 7 Selvudvikling 8 Sprog og kommunikation 9 Opmærksomhed Eksterne (Pædagogisk konsulent og Ekstern evaluator) 14 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
Eventuelle kommentarer 15 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER
Bilag: 8.2. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Børnehaven Løjtegårdsvej, Lise.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21420/20
KIDS RELATIONER Socio-emotionel udvikling Opmærksomhed Sprog og kommunikation Deltagelse og indflydelse Kritisk tænkning og erfaringsdannelse Selvudvikling LEG OG AKTIVITET KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER FYSISKE OMGIVELSER INDIVIDUEL RAPPORT UNDERSØGELSE: Børnehaven Løjtegårdsvej INSTITUTION: Tårnby Kommune Daginst.afd. INSTITUTIONSTYPE: Børnehave INFORMANT: Lise Kaalund RAPPORT UDSKREVET: 04-12-2019 DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
Denne rapport indeholder: Opgørelsesskema Vurdering af de 9 områder Vurderingsark Ud fra de forskellige oversigter kan du se, på hvilke områder der er scoret hhv. højt eller lavt i forhold til lavest og højest mulige score og derefter gå tilbage til enkelte områder og se, ved hvilke items der er scoret højt og lavt. På den måde kan spørgsmålene bruges som refleksionsspørgsmål, der kan pege fremad i arbejdet med at forbedre kvaliteten i daginstitutionen. I bogen KIDS kvalitetsudvikling i daginstitutioner kan du få mere baggrundsviden, læse mere om de forskellige områder og se litteraturlisten, der kan være nyttig i det videre arbejde. 2 KIDS
Opgørelsesskema Lavest mulige score Højest mulige score Score % 1. Fysiske omgivelser 21 105 74 70,5 2. Relationer 17 85 75 88,2 3. Leg og aktivitet 16 80 54 67,5 4. Socio-emotionel udvikling 10 50 41 82 5. Deltagelse og indflydelse 8 40 27 67,5 6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 10 50 31 62 7. Selvudvikling 5 25 25 100 8. Sprog og kommunikation 9 45 26 57,8 9. Opmærksomhed 9 45 34 75,6 Ialt 105 525 387 3 KIDS
Vurdering af de 9 områder % af maximal score 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 Fysiske omgivelser 2 Relationer 3 Leg og aktivitet 4 Socio-emotionel udvikling 5 Deltagelse og indflydelse 6 Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 7 Selvudvikling 8 Sprog og kommunikation 9 Opmærksomhed 4 KIDS
Vurderingsark FYSISKE OMGIVELSER 1.1. Fysiske omgivelser: rum i rummet Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Rummet er ikke opdelt ud over med borde og stole. Der er legetøj og materialer i reoler ved væggene. Der er nogle enkelte muligheder for, at børnene og de voksne kan fordele sig og danne rum i rummet for samvær og aktiviteter, f.eks opdelt med reoler eller andre rumdelere. Der er enten rum, børnene kan fordele sig i, eller rummet er inddelt, så det giver mulighed for en god fordeling af børn og voksne i forhold til antallet af børn. 1 2 3 4 5 1.2. Fysiske omgivelser: områder for aktiviteter i høj og lav skala Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke områder, hvor børnene kan være aktive, og samtidig områder, hvor børnene kan være i ro. Der er enkelte steder, hvor børnene kan være i aktivitet, eller områder, hvor børnene kan finde ro. Der er en balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder, hvor børnene kan være i fred og finde ro. 1 2 3 4 5 1.3. Fysiske omgivelser: forstyrrelser Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Det er ikke muligt at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andres aktiviteter. Der er nogle områder, hvor der er mulighed for at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andre. Der er mulighed for at have aktiviteter uden at blive forstyrret af andres aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.4. Fysiske omgivelser: tematiserede legeområder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tematiserede legeområder. Der er nogle tematiserede legeområder (f.eks. dukkekrog, køkkenområde, konstruktionsområde). Der er mange gode, afgrænsede og tematiserede legeområder, hvor børnene kan lege. 1 2 3 4 5 1.5. Fysiske omgivelser: Understøtter rummet legen? Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tilstrækkelige materialer/legetøj til rådighed for børnenes leg (her tænkes også på figurer og andet tilbehør til borge, skibe, dukkehuse osv. Der er borge, men ingen figurer osv.). Der er nogle materialer til rådighed for børnene. Der er tilstrækkeligt alders- og kønsrelevant legetøj og materialer til rådighed for alle børn. 1 2 3 4 5 5 KIDS
1.6. Fysiske omgivelser: tilgængelighed for børnene Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Meget legetøj og mange materialer er ikke i børnehøjde, så børnene selv kan tage det i anvendelse. Nogle materialer (f.eks. legetøj, klodser, biler m.v.) er i børnehøjde. Andre materialer (f.eks. spil, puslespil, maling, farver m.v.) er udenfor børnenes rækkevidde, så børnene skal bede de voksne om dem. Materialer og legetøj er tilgængelige for børnene, så de ikke behøver bede de voksne om dem. 1 2 3 4 5 1.7. Fysiske omgivelser: aktiviteter og tydelighed Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Rummene er indrettet, så det er utydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er enkelte steder, hvor det er tydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er tydelighed i rummene, så børnene ved, hvad de må og kan. F.eks. her er man stille, her læser man, her kan man være mere fysisk aktiv. 1 2 3 4 5 1.8. Fysiske omgivelser: Er rummene indbydende? Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er rodet og f.eks. stolet op og ikke klargjort til dagen. Der er gjort klar til dagen, f.eks. stolet ned, men legetøj og materialer er ikke stillet indbydende op. Der er gjort klar til dagen. Legetøj og materialer er stillet indbydende op, så børnene inspireres til lege og aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.9. Fysiske omgivelser: rum og æstetik Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Rummene virker nedslidte. Materialer og legetøj er triste og uindbydende. Rummene er nogenlunde vedligeholdte. Der er nogle velholdte og intakte materialer og legetøj. Rummene er indbydende og velholdte. Materialer og legetøj er velholdte og intakte. 1 2 3 4 5 1.10. Fysiske omgivelser: værksteder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ingen pædagogiske værksteder i institutionen. Når der skal være værkstedslignende aktiviteter, skal det planlægges. Der er nogle pædagogiske værksteder i institutionen, f.eks. træværksted, maleværksted eller bageværksted, men der er kun adgang for børnene, når det er planlagt. Institutionen råder over pædagogiske værksteder, der er åbne og tilgængelige. 1 2 3 4 5 6 KIDS
1.11. Fysiske omgivelser: antal børn i grupperum Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er mere end 24 børnehavebørn i grupperummet. Der er mere end 12 vuggestuebørn i grupperummet. Der er mellem 20 og 24 børnehavebørn i grupperummet. Der er mellem 10 og 12 vuggestuebørn i grupperummet. Der er under 20 børnehavebørn i grupperummet. Der er under 10 vuggestuebørn i grupperummet. 1 2 3 4 5 1.12. Fysiske omgivelser: mulighed for fysisk bevægelse udendørs Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke mulighed for at søge hen til områder for både høj og lav fysisk aktivitet. Der er få muligheder for at søge hen til områder for høj eller lav fysisk aktivitet. Der er muligheder for at søge hen til områder for høj eller lav fysisk aktivitet. 1 2 3 4 5 1.13. Fysiske omgivelser: udendørs legesteder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tilstrækkeligt med legesteder til rådighed i forhold til antallet af børn. Der er nogle få gode legesteder, men ikke tilstrækkeligt til antallet af børn. Der er tilstrækkeligt med gode legesteder til rådighed i forhold til antallet af børn. 1 2 3 4 5 1.14. Fysiske omgivelser: ude områder for aktiviteter i høj og lav skala Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke områder, hvor børnene kan være aktive, og samtidig områder, hvor børnene kan være i ro. Der er enkelte steder, hvor børnene kan være i aktivitet, eller områder, hvor børnene kan finde ro. Der er en balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder, hvor børnene kan være i fred og finde ro. 1 2 3 4 5 1.15. Fysiske omgivelser: ude forstyrrelser Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Det er ikke muligt at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andres aktiviteter. Der er nogle steder, hvor der er mulighed for at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andre. Der er mulighed for at have aktiviteter uden at blive forstyrret af andres aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.16. Fysiske omgivelser: ude tematiserede legeområder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tematiserede legeområder. Der er nogle tematiserede legeområder (f.eks. cykel-/ kørebane, sandkasselege, huse, legetårn). Der er mange gode, afgrænsede og tematiserede legeområder, hvor børnene kan lege. 1 2 3 4 5 7 KIDS
1.17. Fysiske omgivelser: grov- og finmotoriske aktiviteter Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke mulighed for både grov- og finmotoriske aktiviteter på legepladsen. Legepladsen lægger overvejende vægt på grovmotoriske aktiviteter, men der er enkelte områder med finmotoriske aktivitetsmuligheder. Legepladsen understøtter både grov- og finmotoriske aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.18. Fysiske omgivelser: ude Understøtter rummet legen? Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tilstrækkelige materialer/legetøj til rådighed for børnenes leg (f.eks. spande, skovle og cykler, dukker, biler eller lignende). Der er nogle materialer til rådighed for børnene. Der er tilstrækkeligt aldersog kønsrelevant legetøj og materialer til rådighed for alle børn. 1 2 3 4 5 1.19. Fysiske omgivelser: ude tilgængelighed for børnene Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Meget legetøj og mange materialer er ikke tilgængelige for børnene, så de selv kan tage dem i anvendelse. Nogle materialer (f.eks. sandkasseting, bolde, cykler m.v.) er tilgængelige for børnene. Andre materialer (f.eks. værktøj, maling, ler m.v.) er udenfor børnenes rækkevidde, så børnene skal bede de voksne om dem. Materialer og legetøj er tilgængelige for børnene, så de ikke behøver bede de voksne om dem. 1 2 3 4 5 1.20. Fysiske omgivelser: ude aktiviteter og tydelighed Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Legepladsen er indrettet, så det er utydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er enkelte steder, hvor det er tydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er tydelighed i legepladsen, så børnene ved, hvad de må og kan. F.eks. her kan man spille bold, her kan man klatre, lege med dukker eller biler, her kan man cykle. 1 2 3 4 5 1.21. Det fysiske rum: ude vuggestue og børnehave Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Vuggestue og børnehave råder ikke over hver sin legeplads. Vuggestuebørn og børnehavebørn leger på samme legeplads, men med tydelig afgrænsning og aldersrelevant legetøj og legesteder. Vuggestue og børnehave råder over hver sin legeplads, der er indrettet aldersrelevant. 1 2 3 4 5 8 KIDS
RELATIONER 2.1. Samspil ved modtagelse eller afsked med børnene Pædagogen retter sin opmærksomhed på børnene, hilser imødekommende på og anvender børnenes navne, hjælper børnene med at sige godmorgen/farvel og støtter børnene i en god overgang mellem hjem og daginstitution. 2.2. Samspillet mellem pædagogerne og børnene Pædagogerne er imødekommende og lydhøre overfor børnene. 2.3. Samspillet mellem pædagogerne og børnene Pædagogerne taler med børnene om deres oplevelser og ideer. Samværet bærer præg af interesse for børnene. 2.4. Pædagogens hjælp til inddragelse Pædagogen hjælper de børn, der sidder passivt, de børn, der går formålsløst rundt og/eller de børn, der forstyrrer legen for andre, med at blive involveret i leg eller konstruktiv aktivitet. 2.5. Konflikter Pædagogerne hjælper børnene med at løse konflikter, hvis de ikke kan selv, ved at tale om, hvad der skete. Pædagogen lytter til børnenes oplevelser og medinddrager deres oplevelser i løsningen. 2.6. Hjælp til at forstå og indgå i sociale samspil i stedet for at irettesætte og skælde ud Pædagogen hjælper børnene i situationer, hvor de kommer til at handle impulsivt. Pædagogen hjælper børnene med at indgå i sociale samspil. 2.7. De voksne møder barnet som individ Der er tydeligt lagt vægt på, at de voksne kender hvert enkelt barn som en lille person og forholder sig til det enkelte barn. De voksne møder ikke det enkelte barn som blot en del af en gruppe. 9 KIDS
2.8. Underkendelse af barnets perspektiv Barnets perspektiv underkendes. Den voksne reagerer med regulering og/eller irettesættelse. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 2.9. Barnets perspektiv underkendes Barnets perspektiv underkendes. Den voksne reagerer med tvang eller skældud. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 2.10. Tilknytning og støtte Pædagogen er til rådighed og tilbyder sin hjælp, når barnet er usikkert, bange eller ked af det. 2.11. Pædagogens sensitivitet Pædagogen er i sit samspil med barnet opmærksom overfor barnets kropslige og sproglige kommunikation omkring dets behov, dets oplevelser, og hvordan det har det. 2.12. Bekræftelse Pædagogen sætter ord på for at understøtte barnets oplevelse og undersøge, om hun har forstået korrekt, dvs. i overensstemmende med barnets egen oplevelse. 2.13. Pædagogens responsivitet Den voksnes sprog og handling er tilpasset barnets udtryk. Pædagogens handling overfor barnet viser, at hun har forstået barnets perspektiv. 2.14. Pædagogens opmærksomhed overfor alle børn De voksne er opmærksomme overfor og tager kontakt til alle børn. 2.15. Pædagogens opmærksomhed overfor alle børns deltagelse Pædagogen er opmærksom på også at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskabet. 10 KIDS
2.16. Kommunikation Pædagogens engagement og kommunikation er rettet mod børnene snarere end de voksne. 2.17. Kommunikation Pædagogen kommunikerer med børnene i overensstemmelse med børnenes alder og udviklingsmæssige forudsætninger. 11 KIDS
LEG OG AKTIVITET 3.1. Legeformer Der er adgang til forskellige legeformer i institutionen: rolleleg, regelleg, konstruktionsleg og fysisk udfordrende leg. 3.2. Mulighed for at fortsætte legen Børnene har muligheder for at lade legetøjet blive stående, så de kan fortsætte legen senere eller den næste dag. 3.3. Mulighed for længerevarende lege Børnene har mulighed for længerevarende lege uden at blive afbrudt. 3.4. Deltagelse i forskellige legeformer Pædagogen er aktiv i forhold til at tilbyde børnene at deltage i forskellige legeformer. 3.5. Intensitet og engagement i legen Hvor ofte har børnene fordybet leg, der varer længere end 30 minutter for børnehavebørn og alderssvarende for vuggestuebørn? 3.6. Intensitet og engagement i legen Hvor ofte tilbyder pædagogen barnet engagerede og længerevarende samspil om det fælles tredje? 3.7. Beskyttelse af legen Pædagogen er opmærksom på at beskytte legen gennem at sørge for, at andre børn ikke bryder ind i legen (f.eks. fordi de gerne vil være med eller forstyrrer, driller eller løber tværs igennem legeområdet). 12 KIDS
3.8. Facilitering af lege Sætter pædagogen lege i gang i de forskellige legeområder? 3.9. Vokseninitierede aktiviteter Pædagogerne tilbyder børnene forskelligartede aktiviteter. 13 KIDS
LEG OG AKTIVITET 3.10. Aldersrelevante aktiviteter Er de vokseninitierede aktiviteter aldersrelevante? 3.11. Noget, der motiverer alle børn Der er en stor bredde i tilbud til børnene, så alle børn kan finde aktiviteter, der motiverer dem. 3.12. Aktiviteter og engagement Børnene er engagerede og synes at opleve aktiviteter som meningsfulde. 3.13. Opmærksomhed over for børnenes perspektiv i aktiviteter Den voksne gennemfører aktiviteten som planlagt uafhængigt af børnenes perspektiv. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 3.14. Indflydelse på aktiviteter Pædagogen indretter og forandrer aktiviteten i forhold til børnenes engagement og motivation. 3.15. Indflydelse på aktiviteter Det er muligt for børnene at vælge mellem at deltage i de vokseninitierede aktiviteter eller engagere sig i noget andet. 3.16. Opmærksomhed på børn i udsatte positioner Den voksne er opmærksom på at inddrage børn i udsatte positioner i de vokseninitierede aktiviteter. 14 KIDS
Socio-emotionel udvikling 4.1. Trøst til barnet Pædagogen hjælper barnet med at falde til ro, hvis barnet er ked af det eller ophidset. 4.2. At rumme følelser Pædagogen accepterer og rummer barnets følelser (at være sammen med barnet, mens barnet har følelsen, uden at ville ændre følelsen). 4.3. Hjælp til at styre vrede følelser Pædagogen hjælper de børn, der ikke kan styre deres vrede, f.eks. gennem at passe på, at de ikke kommer til at slå andre eller ødelægge deres leg. 4.4. Afledning af følelser Den voksne har vanskeligt ved at rumme barnets følelser, og den voksne afleder derfor barnet fra sine følelser og oplevelser. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 4.5. Ord på følelser Pædagogen viser, at hun har forstået barnets udtryk for følelser korrekt, det vil sige i overensstemmelse med barnets faktiske udtryk. Hun sætter ord på barnets følelser, bekræfter dets oplevelse og viser dermed, hvorvidt hun har forstået barnet korrekt. 4.6. Ansigt-til-ansigt-kontakt Når pædagogen kommunikerer med barnet, har hun ansigt-til-ansigt-kontakt med det enkelte barn om barnets og fælles oplevelser, indre tilstande og følelser. 4.7. Fælles tredje Pædagogen er tit sammen med barnet om det fælles tredje, fx legetøj eller andre ting. Hun deler oplevelserne med barnet, som får mulighed for at opdage, at ting kan føles og opleves på forskellig måde af forskellige personer. 15 KIDS
4.8. Mentalisering mulighed for udvikling af empati Pædagogen hjælper barnet til at være opmærksom på dets følelser, intentioner og udtryk ved at sætte ord og kropsligt udtryk på disse. 4.9. Mentalisering interpersonel Pædagogen kommunikerer med børnene om, hvilke følelser, intentioner og udtryk mennesker kan have. Hun gør dermed børnene opmærksom på hinandens følelser, intentioner og handlinger. 4.10. Mentalisering inddragelse af børnene i det sociale fællesskab Pædagogen er opmærksom på børnenes indbyrdes legerelationer og hjælper alle børnene med at blive inddraget i det sociale fællesskab. 16 KIDS
Deltagelse og indflydelse 5.1. Indflydelse i børneinitierede aktiviteter og leg Børnene har indflydelse på leg og selvvalgte aktiviteter. 5.2. Indflydelse i børneinitierede aktiviteter og leg Børnene vælger selv, hvem de vil lege med. 5.3. Pædagogens inddragelse af børnenes perspektiv Pædagogen lader sig inspirere af børnenes bidrag, så barnet får mulighed for at opleve, at dets bidrag har betydning for fællesskabet. 5.4. Børnenes indflydelse på vokseninitierede aktiviteter Pædagogen lytter til børnenes oplevelse i vokseninitierede aktiviteter og giver disse indflydelse på aktiviteten. 5.5. Børnenes indflydelse på regler og rutiner Børnene har indflydelse på rutiner og regler. De kan f.eks. spise, når de er sultne, eller kan, uden at blive irettesat, lave noget andet, hvis de ikke kan holde ud at sidde stille længere i en samling. 5.6. Børnene bliver mødt som ligeværdige deltagere Børnenes udsagn bliver lyttet til og taget alvorligt. 5.7. Børnenes indflydelse i praksis Børnenes udsagn har indflydelse under hensyntagen til barnets udvikling og alder. 17 KIDS
5.8. indflydelse på at være ude og inde Børnene kan individuelt vælge, om de vil lege ude eller inde. 18 KIDS
Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 6.1. Mulighed for kropslige erfaringer Børnene har mulighed for at få sanse-handle-mæssige erfaringer med verden og bruge kroppen på mange måder. 6.2. Mulighed for mange erfaringer Der er mulighed for at få mange forskellige erfaringer i et stimulerende miljø. Der er f.eks. mange forskellige materialer, bøger, spil, og verdenskort, plakater med verdens dyr o.l. på væggene. 6.3. Viden om verden Der er mulighed for at få mange erfaringer med nærmiljøet og det omgivende samfund, f.eks. på ture ud af huset. 6.4. Kulturelle udtryksformer og værdier Der er mulighed for at få erfaring med forskellige kulturelle udtryk og værdier. Der er f.eks. mulighed for at møde forskellige kulturer og opleve, hvordan man kan forholde sig forskelligt til verden. 6.5. Viden om verden Der er mulighed for, at børnene kan bringe deres viden og erfaringer om verden udenfor institutionen med sig ind i daginstitutionen, f.eks. oplevelser på sommerferier o.l. 6.6. Kommunikation om verden Den voksne kommunikerer med børnene om deres oplevelser og erfaringer med verden. 6.7. Kulturelle genrer Børnene har mulighed for at få kendskab til forskellige genrer inden for f.eks. litteratur, sang, musik, teater, billedkunst, design, arkitektur og IT. 19 KIDS
6.8. Børnene som aktive kulturskabere Der gives rum til børnenes egne kulturelle udtryksformer og aktiviteter både kropsligt, sprogligt og materielt, f.eks. børnerim og remser, udvikling af lege og eksperimenter med forskellige materialer. 6.9. Natur og naturfænomener Børnene har mulighed for at få erfaringer med naturen og naturfænomener. 6.10. Kritisk tænkning Børnene opfordres til at udtrykke deres synspunkter, så de kan danne deres egen mening og opleve, at ting kan gøres på forskellige måder, og at man kan opleve på forskellig måde. 20 KIDS
Selvudvikling 7.1. Barnets fornemmelse af kerneselvet (kerneselv = barnets oplevelse af sig selv som udgangspunkt for oplevelse og handling) Pædagogen tilbyder barnet et intenst ansigt-til-ansigt-samspil, afpasset i forhold til barnet. 7.2. Affektiv afstemning (affektiv afstemning = at stemme sig af følelsesmæssigt i forhold til barnet, men være i stand til at skelne mellem egen og barnets følelser og oplevelser) Pædagogen indlever sig i barnets følelser og oplevelser 7.3. Barnets fornemmelse af det verbale selv (det verbale selv = at knytte ord til barnets oplevelse af sig selv som person) Pædagogen er sammen med barnet om at udtrykke i ord det, som barnet mærker og oplever. 7.4. Barnets fornemmelse af det narrative selv (det narrative selv = oplevelsen, barnet får af sig selv gennem de historier, der fortælles om barnet) Pædagogen interagerer med barnet om at fortælle historier om dets eget liv på en positiv måde. 7.5. Pædagogen spejler barnet positivt, så barnet kan se sig selv som en positiv person i den voksnes mimik, gestus, sprog og kropsholdning. 21 KIDS
Sprog og kommunikation 8.1. Støj Der er gode betingelser for kommunikation, en god fordeling af voksne og børn og et lavt støjniveau. 8.2. Børnene opfordres til dialog De voksne opfordrer børnene til dialog. 8.3. Dialoger over flere led Der er dialog og samtaler mellem børnene og de voksne, hvor samtalen har flere led, altså hvor der bliver stillet flere spørgsmål og givet flere svar både fra den voksne og barnet. 8.4. Kommunikation Dialogen mellem børn og voksne er ligeværdig (det vil sige, at barnets synspunkter også vægtes), og barnet er engageret. 8.5. Kommunikation Dialogen mellem børn og voksne er præget af, at den voksne er belærende. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 8.6. Sprogleg Der lægges vægt på i den daglige praksis, at der leges med sprog, gennem f.eks. rim, remser, sprogleg og sprogfjolleri eller sang og sanglege eller læsning, hvor den voksne og børnene deler deres oplevelser med bogen. 8.7. Sprogstimulerende materialer Der er et rigt og varieret udvalg af velholdte spil og sprogstimulerende materialer. 22 KIDS
8.8. Materialer til sproglæring Der er indrettet med vægt på sprogstimulering og med henblik på muligheder for samtaler gennem meningsfulde dialoger i lege og aktiviteter (f.eks. læsekrog). 8.9. Aktiviteter og kommunikation Personalet iværksætter aktiviteter, der motiverer børnene og giver anledning til kommunikation og kontakt. 23 KIDS
Opmærksomhed 9.1. Enkeltvis, par, grupper Børn og voksne er sammen i fordybelse både enkeltvis, i par og i grupper, efter behov. 9.2. Ratio Der er i gennemsnit tre et halvt barn pr. voksen i vuggestuen og i gennemsnit syv børn pr. voksen i børnehaven. 9.3. Fordybet længerevarende fokuseret opmærksomhed og turtagning i ansigt-tilansigtkontakten Der er længerevarende fokuseret opmærksomhed mellem den voksne og barnet i ansigt-tilansigtkontakt. Den voksne er opmærksom over for barnets udspil til kontakt. Den voksne tilbyder selv barnet kontakt og respekterer, når barnet vender ansigtet væk. 9.4. Fordybet fokuseret opmærksomhed voksne-børn imellem i længere tid Der er fordybet fokuseret opmærksomhed mellem den voksne og barnet i samtaler og aktiviteter. Det er muligt at se på fokus og rettethed, at børn og voksne er engageret i det samme fælles tredje i længere tid. 9.5. Børnenes muligheder for fordybet fælles opmærksomhed i længere tid Der er aldersrelevant vedvarende fokuseret opmærksomhed mellem børnene i den gode leg eller i aktiviteter. 9.6. Skabt mulighed til at være sammen, til at være Der er plads i den pædagogiske praksis til, at de enkelte børn har mulighed for at lave noget sammen med andre og også lave noget for sig selv i fred for andre. 9.7. Imødekommenhed De voksne er imødekommende over for børnenes initiativer og følger deres engagement. 24 KIDS
9.8. Fastholdt opmærksomhed De voksne motiverer/guider børn, der har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden og flagrer fra det ene til det andet. 9.9. Fastholdt opmærksomhed og leg De voksne hjælper og guider de børn, der har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden i leg og samvær med de andre børn. 25 KIDS
Bilag: 8.3. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Børnehaven Løjtegårdsvej, Arne.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21421/20
KIDS RELATIONER Socio-emotionel udvikling Opmærksomhed Sprog og kommunikation Deltagelse og indflydelse Kritisk tænkning og erfaringsdannelse Selvudvikling LEG OG AKTIVITET KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER FYSISKE OMGIVELSER INDIVIDUEL RAPPORT UNDERSØGELSE: Børnehaven Løjtegårdsvej INSTITUTION: Tårnby Kommune Daginst.afd. INSTITUTIONSTYPE: Børnehave INFORMANT: Arne Høgsvig RAPPORT UDSKREVET: 04-12-2019 DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
Denne rapport indeholder: Opgørelsesskema Vurdering af de 9 områder Vurderingsark Ud fra de forskellige oversigter kan du se, på hvilke områder der er scoret hhv. højt eller lavt i forhold til lavest og højest mulige score og derefter gå tilbage til enkelte områder og se, ved hvilke items der er scoret højt og lavt. På den måde kan spørgsmålene bruges som refleksionsspørgsmål, der kan pege fremad i arbejdet med at forbedre kvaliteten i daginstitutionen. I bogen KIDS kvalitetsudvikling i daginstitutioner kan du få mere baggrundsviden, læse mere om de forskellige områder og se litteraturlisten, der kan være nyttig i det videre arbejde. 2 KIDS
Opgørelsesskema Lavest mulige score Højest mulige score Score % 1. Fysiske omgivelser 21 105 83 79 2. Relationer 17 85 64 75,3 3. Leg og aktivitet 16 80 55 68,8 4. Socio-emotionel udvikling 10 50 39 78 5. Deltagelse og indflydelse 8 40 30 75 6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 10 50 38 76 7. Selvudvikling 5 25 19 76 8. Sprog og kommunikation 9 45 37 82,2 9. Opmærksomhed 9 45 37 82,2 Ialt 105 525 402 3 KIDS
Vurdering af de 9 områder % af maximal score 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 Fysiske omgivelser 2 Relationer 3 Leg og aktivitet 4 Socio-emotionel udvikling 5 Deltagelse og indflydelse 6 Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 7 Selvudvikling 8 Sprog og kommunikation 9 Opmærksomhed 4 KIDS
Vurderingsark FYSISKE OMGIVELSER 1.1. Fysiske omgivelser: rum i rummet Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Rummet er ikke opdelt ud over med borde og stole. Der er legetøj og materialer i reoler ved væggene. Der er nogle enkelte muligheder for, at børnene og de voksne kan fordele sig og danne rum i rummet for samvær og aktiviteter, f.eks opdelt med reoler eller andre rumdelere. Der er enten rum, børnene kan fordele sig i, eller rummet er inddelt, så det giver mulighed for en god fordeling af børn og voksne i forhold til antallet af børn. 1 2 3 4 5 1.2. Fysiske omgivelser: områder for aktiviteter i høj og lav skala Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke områder, hvor børnene kan være aktive, og samtidig områder, hvor børnene kan være i ro. Der er enkelte steder, hvor børnene kan være i aktivitet, eller områder, hvor børnene kan finde ro. Der er en balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder, hvor børnene kan være i fred og finde ro. 1 2 3 4 5 1.3. Fysiske omgivelser: forstyrrelser Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Det er ikke muligt at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andres aktiviteter. Der er nogle områder, hvor der er mulighed for at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andre. Der er mulighed for at have aktiviteter uden at blive forstyrret af andres aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.4. Fysiske omgivelser: tematiserede legeområder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tematiserede legeområder. Der er nogle tematiserede legeområder (f.eks. dukkekrog, køkkenområde, konstruktionsområde). Der er mange gode, afgrænsede og tematiserede legeområder, hvor børnene kan lege. 1 2 3 4 5 1.5. Fysiske omgivelser: Understøtter rummet legen? Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tilstrækkelige materialer/legetøj til rådighed for børnenes leg (her tænkes også på figurer og andet tilbehør til borge, skibe, dukkehuse osv. Der er borge, men ingen figurer osv.). Der er nogle materialer til rådighed for børnene. Der er tilstrækkeligt alders- og kønsrelevant legetøj og materialer til rådighed for alle børn. 1 2 3 4 5 5 KIDS
1.6. Fysiske omgivelser: tilgængelighed for børnene Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Meget legetøj og mange materialer er ikke i børnehøjde, så børnene selv kan tage det i anvendelse. Nogle materialer (f.eks. legetøj, klodser, biler m.v.) er i børnehøjde. Andre materialer (f.eks. spil, puslespil, maling, farver m.v.) er udenfor børnenes rækkevidde, så børnene skal bede de voksne om dem. Materialer og legetøj er tilgængelige for børnene, så de ikke behøver bede de voksne om dem. 1 2 3 4 5 1.7. Fysiske omgivelser: aktiviteter og tydelighed Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Rummene er indrettet, så det er utydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er enkelte steder, hvor det er tydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er tydelighed i rummene, så børnene ved, hvad de må og kan. F.eks. her er man stille, her læser man, her kan man være mere fysisk aktiv. 1 2 3 4 5 1.8. Fysiske omgivelser: Er rummene indbydende? Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er rodet og f.eks. stolet op og ikke klargjort til dagen. Der er gjort klar til dagen, f.eks. stolet ned, men legetøj og materialer er ikke stillet indbydende op. Der er gjort klar til dagen. Legetøj og materialer er stillet indbydende op, så børnene inspireres til lege og aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.9. Fysiske omgivelser: rum og æstetik Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Rummene virker nedslidte. Materialer og legetøj er triste og uindbydende. Rummene er nogenlunde vedligeholdte. Der er nogle velholdte og intakte materialer og legetøj. Rummene er indbydende og velholdte. Materialer og legetøj er velholdte og intakte. 1 2 3 4 5 1.10. Fysiske omgivelser: værksteder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ingen pædagogiske værksteder i institutionen. Når der skal være værkstedslignende aktiviteter, skal det planlægges. Der er nogle pædagogiske værksteder i institutionen, f.eks. træværksted, maleværksted eller bageværksted, men der er kun adgang for børnene, når det er planlagt. Institutionen råder over pædagogiske værksteder, der er åbne og tilgængelige. 1 2 3 4 5 6 KIDS
1.11. Fysiske omgivelser: antal børn i grupperum Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er mere end 24 børnehavebørn i grupperummet. Der er mere end 12 vuggestuebørn i grupperummet. Der er mellem 20 og 24 børnehavebørn i grupperummet. Der er mellem 10 og 12 vuggestuebørn i grupperummet. Der er under 20 børnehavebørn i grupperummet. Der er under 10 vuggestuebørn i grupperummet. 1 2 3 4 5 1.12. Fysiske omgivelser: mulighed for fysisk bevægelse udendørs Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke mulighed for at søge hen til områder for både høj og lav fysisk aktivitet. Der er få muligheder for at søge hen til områder for høj eller lav fysisk aktivitet. Der er muligheder for at søge hen til områder for høj eller lav fysisk aktivitet. 1 2 3 4 5 1.13. Fysiske omgivelser: udendørs legesteder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tilstrækkeligt med legesteder til rådighed i forhold til antallet af børn. Der er nogle få gode legesteder, men ikke tilstrækkeligt til antallet af børn. Der er tilstrækkeligt med gode legesteder til rådighed i forhold til antallet af børn. 1 2 3 4 5 1.14. Fysiske omgivelser: ude områder for aktiviteter i høj og lav skala Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke områder, hvor børnene kan være aktive, og samtidig områder, hvor børnene kan være i ro. Der er enkelte steder, hvor børnene kan være i aktivitet, eller områder, hvor børnene kan finde ro. Der er en balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder, hvor børnene kan være i fred og finde ro. 1 2 3 4 5 1.15. Fysiske omgivelser: ude forstyrrelser Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Det er ikke muligt at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andres aktiviteter. Der er nogle steder, hvor der er mulighed for at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andre. Der er mulighed for at have aktiviteter uden at blive forstyrret af andres aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.16. Fysiske omgivelser: ude tematiserede legeområder Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tematiserede legeområder. Der er nogle tematiserede legeområder (f.eks. cykel-/ kørebane, sandkasselege, huse, legetårn). Der er mange gode, afgrænsede og tematiserede legeområder, hvor børnene kan lege. 1 2 3 4 5 7 KIDS
1.17. Fysiske omgivelser: grov- og finmotoriske aktiviteter Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke mulighed for både grov- og finmotoriske aktiviteter på legepladsen. Legepladsen lægger overvejende vægt på grovmotoriske aktiviteter, men der er enkelte områder med finmotoriske aktivitetsmuligheder. Legepladsen understøtter både grov- og finmotoriske aktiviteter. 1 2 3 4 5 1.18. Fysiske omgivelser: ude Understøtter rummet legen? Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Der er ikke tilstrækkelige materialer/legetøj til rådighed for børnenes leg (f.eks. spande, skovle og cykler, dukker, biler eller lignende). Der er nogle materialer til rådighed for børnene. Der er tilstrækkeligt aldersog kønsrelevant legetøj og materialer til rådighed for alle børn. 1 2 3 4 5 1.19. Fysiske omgivelser: ude tilgængelighed for børnene Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Meget legetøj og mange materialer er ikke tilgængelige for børnene, så de selv kan tage dem i anvendelse. Nogle materialer (f.eks. sandkasseting, bolde, cykler m.v.) er tilgængelige for børnene. Andre materialer (f.eks. værktøj, maling, ler m.v.) er udenfor børnenes rækkevidde, så børnene skal bede de voksne om dem. Materialer og legetøj er tilgængelige for børnene, så de ikke behøver bede de voksne om dem. 1 2 3 4 5 1.20. Fysiske omgivelser: ude aktiviteter og tydelighed Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Legepladsen er indrettet, så det er utydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er enkelte steder, hvor det er tydeligt for børnene, hvad de må og kan. Der er tydelighed i legepladsen, så børnene ved, hvad de må og kan. F.eks. her kan man spille bold, her kan man klatre, lege med dukker eller biler, her kan man cykle. 1 2 3 4 5 1.21. Det fysiske rum: ude vuggestue og børnehave Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn. Vuggestue og børnehave råder ikke over hver sin legeplads. Vuggestuebørn og børnehavebørn leger på samme legeplads, men med tydelig afgrænsning og aldersrelevant legetøj og legesteder. Vuggestue og børnehave råder over hver sin legeplads, der er indrettet aldersrelevant. 1 2 3 4 5 8 KIDS
RELATIONER 2.1. Samspil ved modtagelse eller afsked med børnene Pædagogen retter sin opmærksomhed på børnene, hilser imødekommende på og anvender børnenes navne, hjælper børnene med at sige godmorgen/farvel og støtter børnene i en god overgang mellem hjem og daginstitution. 2.2. Samspillet mellem pædagogerne og børnene Pædagogerne er imødekommende og lydhøre overfor børnene. 2.3. Samspillet mellem pædagogerne og børnene Pædagogerne taler med børnene om deres oplevelser og ideer. Samværet bærer præg af interesse for børnene. 2.4. Pædagogens hjælp til inddragelse Pædagogen hjælper de børn, der sidder passivt, de børn, der går formålsløst rundt og/eller de børn, der forstyrrer legen for andre, med at blive involveret i leg eller konstruktiv aktivitet. 2.5. Konflikter Pædagogerne hjælper børnene med at løse konflikter, hvis de ikke kan selv, ved at tale om, hvad der skete. Pædagogen lytter til børnenes oplevelser og medinddrager deres oplevelser i løsningen. 2.6. Hjælp til at forstå og indgå i sociale samspil i stedet for at irettesætte og skælde ud Pædagogen hjælper børnene i situationer, hvor de kommer til at handle impulsivt. Pædagogen hjælper børnene med at indgå i sociale samspil. 2.7. De voksne møder barnet som individ Der er tydeligt lagt vægt på, at de voksne kender hvert enkelt barn som en lille person og forholder sig til det enkelte barn. De voksne møder ikke det enkelte barn som blot en del af en gruppe. 9 KIDS
2.8. Underkendelse af barnets perspektiv Barnets perspektiv underkendes. Den voksne reagerer med regulering og/eller irettesættelse. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 2.9. Barnets perspektiv underkendes Barnets perspektiv underkendes. Den voksne reagerer med tvang eller skældud. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 2.10. Tilknytning og støtte Pædagogen er til rådighed og tilbyder sin hjælp, når barnet er usikkert, bange eller ked af det. 2.11. Pædagogens sensitivitet Pædagogen er i sit samspil med barnet opmærksom overfor barnets kropslige og sproglige kommunikation omkring dets behov, dets oplevelser, og hvordan det har det. 2.12. Bekræftelse Pædagogen sætter ord på for at understøtte barnets oplevelse og undersøge, om hun har forstået korrekt, dvs. i overensstemmende med barnets egen oplevelse. 2.13. Pædagogens responsivitet Den voksnes sprog og handling er tilpasset barnets udtryk. Pædagogens handling overfor barnet viser, at hun har forstået barnets perspektiv. 2.14. Pædagogens opmærksomhed overfor alle børn De voksne er opmærksomme overfor og tager kontakt til alle børn. 2.15. Pædagogens opmærksomhed overfor alle børns deltagelse Pædagogen er opmærksom på også at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskabet. 10 KIDS
2.16. Kommunikation Pædagogens engagement og kommunikation er rettet mod børnene snarere end de voksne. 2.17. Kommunikation Pædagogen kommunikerer med børnene i overensstemmelse med børnenes alder og udviklingsmæssige forudsætninger. 11 KIDS
LEG OG AKTIVITET 3.1. Legeformer Der er adgang til forskellige legeformer i institutionen: rolleleg, regelleg, konstruktionsleg og fysisk udfordrende leg. 3.2. Mulighed for at fortsætte legen Børnene har muligheder for at lade legetøjet blive stående, så de kan fortsætte legen senere eller den næste dag. 3.3. Mulighed for længerevarende lege Børnene har mulighed for længerevarende lege uden at blive afbrudt. 3.4. Deltagelse i forskellige legeformer Pædagogen er aktiv i forhold til at tilbyde børnene at deltage i forskellige legeformer. 3.5. Intensitet og engagement i legen Hvor ofte har børnene fordybet leg, der varer længere end 30 minutter for børnehavebørn og alderssvarende for vuggestuebørn? 3.6. Intensitet og engagement i legen Hvor ofte tilbyder pædagogen barnet engagerede og længerevarende samspil om det fælles tredje? 3.7. Beskyttelse af legen Pædagogen er opmærksom på at beskytte legen gennem at sørge for, at andre børn ikke bryder ind i legen (f.eks. fordi de gerne vil være med eller forstyrrer, driller eller løber tværs igennem legeområdet). 12 KIDS
3.8. Facilitering af lege Sætter pædagogen lege i gang i de forskellige legeområder? 3.9. Vokseninitierede aktiviteter Pædagogerne tilbyder børnene forskelligartede aktiviteter. 13 KIDS
LEG OG AKTIVITET 3.10. Aldersrelevante aktiviteter Er de vokseninitierede aktiviteter aldersrelevante? 3.11. Noget, der motiverer alle børn Der er en stor bredde i tilbud til børnene, så alle børn kan finde aktiviteter, der motiverer dem. 3.12. Aktiviteter og engagement Børnene er engagerede og synes at opleve aktiviteter som meningsfulde. 3.13. Opmærksomhed over for børnenes perspektiv i aktiviteter Den voksne gennemfører aktiviteten som planlagt uafhængigt af børnenes perspektiv. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 3.14. Indflydelse på aktiviteter Pædagogen indretter og forandrer aktiviteten i forhold til børnenes engagement og motivation. 3.15. Indflydelse på aktiviteter Det er muligt for børnene at vælge mellem at deltage i de vokseninitierede aktiviteter eller engagere sig i noget andet. 3.16. Opmærksomhed på børn i udsatte positioner Den voksne er opmærksom på at inddrage børn i udsatte positioner i de vokseninitierede aktiviteter. 14 KIDS
Socio-emotionel udvikling 4.1. Trøst til barnet Pædagogen hjælper barnet med at falde til ro, hvis barnet er ked af det eller ophidset. 4.2. At rumme følelser Pædagogen accepterer og rummer barnets følelser (at være sammen med barnet, mens barnet har følelsen, uden at ville ændre følelsen). 4.3. Hjælp til at styre vrede følelser Pædagogen hjælper de børn, der ikke kan styre deres vrede, f.eks. gennem at passe på, at de ikke kommer til at slå andre eller ødelægge deres leg. 4.4. Afledning af følelser Den voksne har vanskeligt ved at rumme barnets følelser, og den voksne afleder derfor barnet fra sine følelser og oplevelser. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 4.5. Ord på følelser Pædagogen viser, at hun har forstået barnets udtryk for følelser korrekt, det vil sige i overensstemmelse med barnets faktiske udtryk. Hun sætter ord på barnets følelser, bekræfter dets oplevelse og viser dermed, hvorvidt hun har forstået barnet korrekt. 4.6. Ansigt-til-ansigt-kontakt Når pædagogen kommunikerer med barnet, har hun ansigt-til-ansigt-kontakt med det enkelte barn om barnets og fælles oplevelser, indre tilstande og følelser. 4.7. Fælles tredje Pædagogen er tit sammen med barnet om det fælles tredje, fx legetøj eller andre ting. Hun deler oplevelserne med barnet, som får mulighed for at opdage, at ting kan føles og opleves på forskellig måde af forskellige personer. 15 KIDS
4.8. Mentalisering mulighed for udvikling af empati Pædagogen hjælper barnet til at være opmærksom på dets følelser, intentioner og udtryk ved at sætte ord og kropsligt udtryk på disse. 4.9. Mentalisering interpersonel Pædagogen kommunikerer med børnene om, hvilke følelser, intentioner og udtryk mennesker kan have. Hun gør dermed børnene opmærksom på hinandens følelser, intentioner og handlinger. 4.10. Mentalisering inddragelse af børnene i det sociale fællesskab Pædagogen er opmærksom på børnenes indbyrdes legerelationer og hjælper alle børnene med at blive inddraget i det sociale fællesskab. 16 KIDS
Deltagelse og indflydelse 5.1. Indflydelse i børneinitierede aktiviteter og leg Børnene har indflydelse på leg og selvvalgte aktiviteter. 5.2. Indflydelse i børneinitierede aktiviteter og leg Børnene vælger selv, hvem de vil lege med. 5.3. Pædagogens inddragelse af børnenes perspektiv Pædagogen lader sig inspirere af børnenes bidrag, så barnet får mulighed for at opleve, at dets bidrag har betydning for fællesskabet. 5.4. Børnenes indflydelse på vokseninitierede aktiviteter Pædagogen lytter til børnenes oplevelse i vokseninitierede aktiviteter og giver disse indflydelse på aktiviteten. 5.5. Børnenes indflydelse på regler og rutiner Børnene har indflydelse på rutiner og regler. De kan f.eks. spise, når de er sultne, eller kan, uden at blive irettesat, lave noget andet, hvis de ikke kan holde ud at sidde stille længere i en samling. 5.6. Børnene bliver mødt som ligeværdige deltagere Børnenes udsagn bliver lyttet til og taget alvorligt. 5.7. Børnenes indflydelse i praksis Børnenes udsagn har indflydelse under hensyntagen til barnets udvikling og alder. 17 KIDS
5.8. indflydelse på at være ude og inde Børnene kan individuelt vælge, om de vil lege ude eller inde. 18 KIDS
Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 6.1. Mulighed for kropslige erfaringer Børnene har mulighed for at få sanse-handle-mæssige erfaringer med verden og bruge kroppen på mange måder. 6.2. Mulighed for mange erfaringer Der er mulighed for at få mange forskellige erfaringer i et stimulerende miljø. Der er f.eks. mange forskellige materialer, bøger, spil, og verdenskort, plakater med verdens dyr o.l. på væggene. 6.3. Viden om verden Der er mulighed for at få mange erfaringer med nærmiljøet og det omgivende samfund, f.eks. på ture ud af huset. 6.4. Kulturelle udtryksformer og værdier Der er mulighed for at få erfaring med forskellige kulturelle udtryk og værdier. Der er f.eks. mulighed for at møde forskellige kulturer og opleve, hvordan man kan forholde sig forskelligt til verden. 6.5. Viden om verden Der er mulighed for, at børnene kan bringe deres viden og erfaringer om verden udenfor institutionen med sig ind i daginstitutionen, f.eks. oplevelser på sommerferier o.l. 6.6. Kommunikation om verden Den voksne kommunikerer med børnene om deres oplevelser og erfaringer med verden. 6.7. Kulturelle genrer Børnene har mulighed for at få kendskab til forskellige genrer inden for f.eks. litteratur, sang, musik, teater, billedkunst, design, arkitektur og IT. 19 KIDS
6.8. Børnene som aktive kulturskabere Der gives rum til børnenes egne kulturelle udtryksformer og aktiviteter både kropsligt, sprogligt og materielt, f.eks. børnerim og remser, udvikling af lege og eksperimenter med forskellige materialer. 6.9. Natur og naturfænomener Børnene har mulighed for at få erfaringer med naturen og naturfænomener. 6.10. Kritisk tænkning Børnene opfordres til at udtrykke deres synspunkter, så de kan danne deres egen mening og opleve, at ting kan gøres på forskellige måder, og at man kan opleve på forskellig måde. 20 KIDS
Selvudvikling 7.1. Barnets fornemmelse af kerneselvet (kerneselv = barnets oplevelse af sig selv som udgangspunkt for oplevelse og handling) Pædagogen tilbyder barnet et intenst ansigt-til-ansigt-samspil, afpasset i forhold til barnet. 7.2. Affektiv afstemning (affektiv afstemning = at stemme sig af følelsesmæssigt i forhold til barnet, men være i stand til at skelne mellem egen og barnets følelser og oplevelser) Pædagogen indlever sig i barnets følelser og oplevelser 7.3. Barnets fornemmelse af det verbale selv (det verbale selv = at knytte ord til barnets oplevelse af sig selv som person) Pædagogen er sammen med barnet om at udtrykke i ord det, som barnet mærker og oplever. 7.4. Barnets fornemmelse af det narrative selv (det narrative selv = oplevelsen, barnet får af sig selv gennem de historier, der fortælles om barnet) Pædagogen interagerer med barnet om at fortælle historier om dets eget liv på en positiv måde. 7.5. Pædagogen spejler barnet positivt, så barnet kan se sig selv som en positiv person i den voksnes mimik, gestus, sprog og kropsholdning. 21 KIDS
Sprog og kommunikation 8.1. Støj Der er gode betingelser for kommunikation, en god fordeling af voksne og børn og et lavt støjniveau. 8.2. Børnene opfordres til dialog De voksne opfordrer børnene til dialog. 8.3. Dialoger over flere led Der er dialog og samtaler mellem børnene og de voksne, hvor samtalen har flere led, altså hvor der bliver stillet flere spørgsmål og givet flere svar både fra den voksne og barnet. 8.4. Kommunikation Dialogen mellem børn og voksne er ligeværdig (det vil sige, at barnets synspunkter også vægtes), og barnet er engageret. 8.5. Kommunikation Dialogen mellem børn og voksne er præget af, at den voksne er belærende. Sjældent (5) Af og til (4) Jævnligt (3) Ofte (2) Næsten altid (1) 8.6. Sprogleg Der lægges vægt på i den daglige praksis, at der leges med sprog, gennem f.eks. rim, remser, sprogleg og sprogfjolleri eller sang og sanglege eller læsning, hvor den voksne og børnene deler deres oplevelser med bogen. 8.7. Sprogstimulerende materialer Der er et rigt og varieret udvalg af velholdte spil og sprogstimulerende materialer. 22 KIDS
8.8. Materialer til sproglæring Der er indrettet med vægt på sprogstimulering og med henblik på muligheder for samtaler gennem meningsfulde dialoger i lege og aktiviteter (f.eks. læsekrog). 8.9. Aktiviteter og kommunikation Personalet iværksætter aktiviteter, der motiverer børnene og giver anledning til kommunikation og kontakt. 23 KIDS
Opmærksomhed 9.1. Enkeltvis, par, grupper Børn og voksne er sammen i fordybelse både enkeltvis, i par og i grupper, efter behov. 9.2. Ratio Der er i gennemsnit tre et halvt barn pr. voksen i vuggestuen og i gennemsnit syv børn pr. voksen i børnehaven. 9.3. Fordybet længerevarende fokuseret opmærksomhed og turtagning i ansigt-tilansigtkontakten Der er længerevarende fokuseret opmærksomhed mellem den voksne og barnet i ansigt-tilansigtkontakt. Den voksne er opmærksom over for barnets udspil til kontakt. Den voksne tilbyder selv barnet kontakt og respekterer, når barnet vender ansigtet væk. 9.4. Fordybet fokuseret opmærksomhed voksne-børn imellem i længere tid Der er fordybet fokuseret opmærksomhed mellem den voksne og barnet i samtaler og aktiviteter. Det er muligt at se på fokus og rettethed, at børn og voksne er engageret i det samme fælles tredje i længere tid. 9.5. Børnenes muligheder for fordybet fælles opmærksomhed i længere tid Der er aldersrelevant vedvarende fokuseret opmærksomhed mellem børnene i den gode leg eller i aktiviteter. 9.6. Skabt mulighed til at være sammen, til at være Der er plads i den pædagogiske praksis til, at de enkelte børn har mulighed for at lave noget sammen med andre og også lave noget for sig selv i fred for andre. 9.7. Imødekommenhed De voksne er imødekommende over for børnenes initiativer og følger deres engagement. 24 KIDS
9.8. Fastholdt opmærksomhed De voksne motiverer/guider børn, der har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden og flagrer fra det ene til det andet. 9.9. Fastholdt opmærksomhed og leg De voksne hjælper og guider de børn, der har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden i leg og samvær med de andre børn. 25 KIDS
Bilag: 8.4. Tilsynsrapport Løjtegårdsvej - Tilsynsbesvarelse Løjtegårdsvej.docx Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21426/20
Tårnby kommune Daginstitutionsafdelingen Dialog og pædagogisk tilsyn i Tårnby kommune V/ Pædagogisk Konsulent: Arne Høgsvig og Lise Kaalund Det pædagogiske tilsyn føres i overensstemmelse med Vejledning om Dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service. Tårnby kommunes tilsynsmodel har indbygget tre lag: Kontrolaspektet: Kvalitetsstyringsaspektet: Udviklingsaspektet: Borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. Dagtilbuddet er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. Forebygge og gribe ind, så eventuelle problemer ikke udvikler sig. Tilsynsvejledning: Tårnby kommune har valgt at benytte KIDS som tilsynsmodel i kombination med Tårnbys egen tilsynsmodel. Institutionens ledelse skal skriftligt udfylde Tårnbys tilsynsmodel og sende den retur til konsulenten, seneste fem dage før tilsynet. Det er en god ide, at benytte jeres sprogvejleder og fyrtårn i dele af processen. Når Tårnbys tilsynsmodel bliver udfyldt, så er det vigtigt at være opmærksom på, at den skal kunne læses af borgere, da tilsynsmodellen kommer til at ligge på hjemmesiden. Formålet er dels at skabe et fælles udgangspunkt for dialogen, og dels sikre at ledelsen får mulighed for at forberede sig, og derigennem være medskabende til et konstruktivt tilsyn. Side 1 af 21
Grundoplysninger for institutionen: Navn: Børnehaven Løjtegårdsvej Adresse: Løjtegårdsvej 167 Tlf.nr.: 51609411 Institutionstype: Børnehave Normering: Børn i alt: 46 børn Leders navn: Majbritt Elling Souschefs navn: Stella Hoffmann Bestyrelsesformand: Tobias Basse Side 2 af 21
Indholdsfortegnelse 1. Punkter fra sidste tilsyn s.5 - Opfølgning. - Institutionens egne emner. 2. Pædagogik. S.6 - Børneperspektiv. - Læringsmiljøer. - Sprogområdet. - Kulturforståelse. - Inklusion specialpædagogik. - Fysiske rammer. 3. Forældresamarbejde. S.10 - Forældrebestyrelse. - Forældremøder. - Dagligt samarbejde. - Modtagelse/Overlevering. 4. Distrikt netværksmøder. 0-18. S.13 5. Tværfagligt samarbejde. 0-18. S.13 6. Ledelse. S.14 - Kompetenceudvikling, fastholdelse, rekruttering. - Sygefravær. - Arbejdspladsvurdering, APV. - Arbejdspladskultur - Personalesamarbejde. - Virksomhedsplan, årshjul, handleplaner mm. - Økonomi. - Bygninger. - Sikkerhed. - Overgreb på børn og unge. Side 3 af 21
1. Punkter fra sidste tilsyn. Dato for sidste besøg: Maj 2016 Opfølgning. Punkter fra sidste tilsynsbesøg der skal følges op på, udspecificeres på forhånd af konsulenten:. Institutionens egne emner. Punkter institutionen ønsker at drøfte (Skal fremsendes til konsulenten fem dage før tilsynsbesøget). a) b) c) Side 4 af 21
1. Pædagogik. Borgeren som medskaber af egen velfærd. 1. Hvordan arbejder I med borgeren som medskaber af egen velfærd? 2. Har det skabt grobund i forhold til at ændre praksis? 3. Hvilken betydning har det haft for institutionens borgere? 4. Hvad er institutionens udviklingspunkter? Vi lægger stor vægt på at samtale med forældrene om deres børn. Vi arbejder på at sikre en ensrettet indsats for det enkelte barns trivsel og udvikling, og vi tilstræber at være lydhøre og imødekommende, og forventer at der bliver etableret et gensidigt tillidsfuldt samarbejde mellem børnehaven og familien. Som forældre har man mulighed for at få drøftet relevante punkter i forældrebestyrelsen, ved at kontakte formanden, som udarbejder dagsordenen. I børnehaven på Løjtegårdsvej 167, er punkter behandlet på bestyrelsesmøder som: afslapning om eftermiddagen og garderobesnak blevet en del af praksis. Vi inddrager børnene i en del af hverdagens planlægning. De bliver spurgt om ideer til ture ud af huset, de bliver inddraget i indkøb af legetøj og efterfølgende evaluerer vi i plenum. I Børnehaven på Løjtegårdsvej 167, arbejder vi på at få et bedre flow til storegruppen (skolegruppen), således at der tidligt i barnets liv bedre kan aftales fælles fokuspunkter for barnets udvikling både i familie og Børnehave. Vi ønsker at mindske usikkerhed omkring hvornår et barn bør opskrives til 0. klasse, og hvornår man bør overveje skoleudsættelse. Børneperspektiv. 1. Hvordan arbejder I med børneperspektivet i forhold til?: a. FN børnekonvention. b. Dagtilbudsloven, herunder den styrkede læreplan c. Tårnby Kommunes børnepolitik d. Institutionens værdigrundlag https://www.boerneraadet.dk/boernekonventionen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 http://www.taarnby.dk/borger/familie-boern-og-unge/taarnby-kommunes-boernepolitik Side 5 af 21
Vi sikrer omsorg og tryghed til børnene i børnehaven Løjtegårdsvej 167, ved at være opmærksomme og lyttende. Har barnet behov for en pause, tilbydes indetid, et roligt hjørne at slappe af i, eller mulighed for søvn. Vi sikrer at mad og drikke er tilgængeligt og at der er ansvarsfulde og tydelige voksne, der formår at sætte regler og rammer som alle børn kan trives i. Vi sikrer et kontinuerligt læringsperspektiv, ved at være parate til at ændre dagens struktur, for at følge børnenes nysgerrighed den ene dag, ved at præsentere dem for nye muligheder og tiltag, den næste dag. Efterfølgende evaluerer vi forløb eller tiltag ved børnemøde eller til samling. I Tårnby Kommune arbejdes der på at børn og unge tager ansvar for eget liv, og for fællesskabet. De skal opleve ligeværd og solidaritet, og de skal have en forståelse for ligheder og forskelligheder i børnegruppen. I Børnehaven på Løjtegårdsvej 167, får børnene ansvarsopgaver ex. hente alle madkasserne, sikre at alle får tallerkener og glas til frokost, fælles oprydning på legepladsen eller uddeling af frugt og brød. Der bliver lyttet til hinandens ferieoplevelser, weekend historier og stillet spørgsmål og givet respons. Vi lærer børnene at der skal være plads til alle, og at ind i mellem skal man vente på sin tur. Vi lægger vægt på, at se børnene som de mennesker som de er. De skal mødes af voksne som formår at lytte og støtte barnet i dets udvikling, og som kan guide når noget bliver svært. Vi skal være gode og troværdige rollemodeller, som børn og deres forældre kan spejle sig i. 2. Hvordan sikrer I jer at børneperspektivet inddrages i jeres hverdag? Der afholdes samling på stuerne hver dag, hvor alle børn har taleret efter tur. Her har børnene mulighed for at vælge aktiviteter for eftermiddagen og inviterer venner til at deltage. 3. Hvordan systematiserer I jeres praksis? Det er en fast rutine i huset at holde samling, og en fast rutine i huset at afholde stuemøder blandt personalet. Børnenes fortællinger inddrages i planlægningen, i det omfang som det er muligt. 4. Hvad fortæller eller viser jeres refleksion over jeres arbejde med børneperspektivet? Side 6 af 21
Vi har oplevet at selvom personalet har forsøgt at planlægge en spændende tur, har det været børnenes pludselig indskydelser undervejs, som har defineret turens succes. 5. Hvordan kan I blive bedre til at udvikle børneperspektivet? Vi kan oprette en mappe på hver stue, hvor der dagligt nedskrives børns tanker og idéer. 6. Hvad er institutionens udviklingspunkter? En bedre struktur fra personalets side, omkring indsamling af udtalelser fra både børn og deres forældre. Vi mener at vi vil kunne kvalificerer børneperspektivet, ved systematisk at nedskrive udtalelser, så intet bliver glemt eller overset i en travl hverdag. Vi arbejder på at videreudvikle børnehavens læringsmiljø, således at vi imødekommer kravet om en implementering af samtlige punkter i Den styrkede læreplan i Juli 2020. Sociale relationer. a) Hvilke værdier bygger institutionens arbejde med sociale relationer på? Respekt og ligeværd Her skal være plads til alle, med de styrker og sårbarheder som bor i barnet og dets familie. Vi opfordrer til deltagelse i børnehavens traditioner og tilbud, hvor børn og familier har mulighed for at danne relationer på tværs af stuer, alder og interesser. b) Hvordan bærer personalets samvær med børnene præg af interesse og engagement i børnene? De har lyst til at fortælle og dele de gode og de dårlige oplevelser. Alle børn har mindst én voksen som kan give det helt rigtige kram, på en svær dag. Der er plads til humor og til latter, og til at spørge og til at drille. c) Hvilke projekter har I iværksat i forhold til jeres arbejde med sociale relationer? Vi skaber små grupper for børnene i løbet af dagen, hvor de har mulighed for at få øje på hinanden i nye sammenhæng. Vi er opmærksomme på børnenes indbyrdes gode og dårlige relationer, og arbejder målrettet med forståelse og anerkendelse af hinandens personligheder. Side 7 af 21
Læringsmiljøer. a) Hvilke temaer i den pædagogiske læreplan har der været særlig fokus på? Vi arbejder målrettet med sproget og hvordan det får plads i de forskellige læringsrum i Børnehaven. Børn lærer sprog ved at bruge sprog. Vi har stort fokus på hvordan man samtaler med barnet, og vi har delt vores viden med børnenes forældre ved hjælp af plakater med forslag, som er synlige forskellige steder i børnehaven. Vi arbejder på at få et større fokus på naturen på vores legeplads. Vi har fået fældet et gammel træ, der nu ligger så børnene kan opleve alle de små dyr som bor der. Vi har ophængt tavler udendørs, så man kan genkende og tale om de dyr man finder. Ved at skabe et miljø for liv i naturen, åbner vi også for samtaler og viden om vejret som vi mærker og genkender hver dag, uge, måned og år, og hvilke dyr vi ser hvornår. Generelt har vi altid vores opmærksomhed rettet mod sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. Vi arbejder med børnenes venskaber, det at være en god kammerat og det enkelte barns personlige udvikling, ud fra nærmeste udviklingszone. b) Hvordan arbejdes der med børnemiljøperspektivet i den pædagogiske læreplan? Vi bestræber os på at inddrage børnene i beslutninger om hvilke aktiviteter og ture vi skal på, og vi giver børnene mulighed for at have medbestemmelse i deres hverdag. c) Hvordan har institutionen dokumenteret og evalueret den pædagogiske læreplan? Vi har lavet SMTTE planer, vi arbejder hen imod en årlig personaledag med planlægning og evaluering af tidligere og fremtidige pædagogiske læringsplaner, og pt. er vi meget opmærksomme på implementeringen af den nye Styrkede Læreplan. d) Hvordan og hvad evaluerede I på? I børnehaven på Løjtegårdsvej 167 har vi arbejdet med 3 grupper: Frø, Spire og storegruppe. Der har været løbende evalueringer, da børnegrupperne over årene har været varierende i aldersopdelingen. Vi har ligeledes evalueret på projekter på tværs af huset, eksempelvis en bondegårdstur hvor børnene har arbejdet med de forskellige dyr vi skulle se, forud for turen. e) Hvad viste evalueringen af læreplanen? At børnene får størst udbytte af grupper og projekter, når personalet har planlagt og struktureret et forløb og fordelt roller. I dette bliver der taget højde for særligt udsatte børn, efter behov. Side 8 af 21
f) Hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? En særlig opmærksomhed på at inddrage alle børn. Vi har målrettet aktiviteterne således at både gruppen, og det enkelte barn bliver tilgodeset. Sprogområdet. 1. Hvordan tilrettelægges arbejdet med sprogudvikling? Vi har tema-ord som vi arbejder dagligt og målrettet med. Vi har opslag til forældrene og inviterer dem til at samarbejde med os om deres børns sprogudvikling. Alle medarbejdere i Børnehaven Løjtegårdsvej 167, arbejder aktivt med temaordet, som er forslået af sprogvejleder, og hvor detaljerne er udarbejdet af hele personalegruppen. 2. Hvilke indsatser er der iværksat for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen? En fælles ensrettet indsats, med opslag i det miljø hvor fokusordet er relevant. 3. Er der personale på institutionen som har uddannelse i forhold til sprogområdet? Ja, vi har en sprogvejleder i Børnehaven Løjtegårdsvej 167 4. Hvordan samarbejder I med sprogambassadørerne og tale-/hørelærerne? Børnehavens sprogvejleder tager kontakt til henholdsvis sprogambassadørerne og tale- /hørelærerne, efter behov, og på den måde kan vi sikre os at dialogmødet hvor der er en tale-/hørelære til stede, er velkvalificeret. 5. Hvordan sikrer I at alle medarbejdere tager ansvar i forhold til den sproglige udvikling? Det er et fast punkt på personalemødet en gang om måneden, hvor vi evaluerer i plenum. 6. Hvad er institutionens udviklingspunkter? At inddrage arbejdet med børnehavens fokusord, som et fast punkt til den årlige forældresamtale. Kulturforståelse. Side 9 af 21
1. Hvordan arbejder institutionen med, at give børnene kendskab til og forståelse for forskellige kulturer/mangfoldigheder, synlige eller ikke synlige forskelle i mellem mennesker? Ingen familier er ens, og alle har deres helt særlige traditioner. Vi ser ikke alle sammen ens ud, vi bor forskelligt, vores familier er forskellige og vi lever forskelligt. Vi italesætter de ting vi ser, og de ting vi oplever. Vi læser om mangfoldighed og har en god variation af bøger inden for emnet. 2. Hvordan arbejder institutionen hen i mod at skabe lige muligheder for alle? Vi påtager os et ansvar for at de aktiviteter vi laver med børnene, og dem hvor forældre er inviteret. Vi sikre os at alle har mulighed for at deltage på lige fod uanset indkomst eller bopæl, eller familiesammensætning. Eksempelvis har vi lavet en oprindelig bedsteforældre dag om til en bedste-voksen-ven dag i erkendelse af at familier og relationer er forskellige. 3. Hvad er institutionens udviklingspunkter? At skabe større indsigt for børnene i hvordan mennesker lever andre steder i verden. Inklusion børn i udsatte positioner 1. Hvordan definerer I inklusion? Vi ser det som en proces hvor vi imødekommer børn og deres familier, på en måde så de føler at der er plads og mulighed for at blive set og hørt, som dem de er. Børnehaven skal finde en vej i at tilbyde barnet en plads i gruppen, men også give barnet en mulighed for selv at fravælge deltagelse i en periode, hvis det er mest hensigtsmæssigt. 2. Hvordan arbejder I med Tårnby kommunes inklusionspolitik i praksis? Det er et styringsredskab, men vi kunne god ønske os mere konkrete handle anvisninger. 3. Hvordan forholder I jer særligt til udsatte børn og forældre? Når børn/familie er i en særligt udsat position, bestræber vi os på at indgå i et samarbejde, så hurtigt som muligt. Således kan vi målrette og kvalificerer indsatsen for barn/børn/familie tidligt, og i overensstemmelse med gensidige forventninger. Side 10 af 21
4. Hvilke forhindringer støder I på i inklusionsprocessen? Tid 5. Fortæl om den gode historie, hvor jeres inklusionspraksis havde en succesfuld effekt på et barn? I børnehaven på Løjtegårdsvej 167, har vi oplevet succes ved at målrette en ekstra indsats, for et særligt udfordret barn. En medarbejder arbejdede struktureret med barnet, og ofte i mindre børnegrupper. Vi erfarede at indsatsen var hjælpsom for barnet, der oplevede at være vellidt af de andre børn, og således fik en dejlig tid i sin børnehave. 6. Hvordan inddrager I forældregruppen i arbejdet med inklusion? Vi indleder et tæt samarbejde med forældrene, for at sikre bedst mulig og ensartet indsats, for at hjælpe barnet. Vi vejleder og guider forældrene gennem samtaler, vi har mulighed for etablere forbindelse til hjemmevejledning hvis dette måtte være et behov/ønske, og vi er repræsenteret på netværksmøder. 7. Hvordan benytter I jer af Tårnby Kommunes ekspertise i forhold til viden eller inklusionsstrategier? Vi har mulighed for at søge vejledning gennem dialogmøder og fra vejlederkorpset, og ud fra deres vurdering, søge ekstra timer for at tilgodese barnets behov og tarv. 8. Hvilke mål er der sat for udsatte børns læring i institutionens læreplan? https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 Alle børn skal have mulighed for at udvikle sig og for at lære, også børn i udsatte positioner. Vi arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone (Lev Vygotskij). 9. Hvad er institutionens udviklingspunkter? Som forholdsvis nyansat leder, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke besvare dette spørgsmål. Fysiske rammer/pædagogisk indretning herunder udearealer 1. Hvilke pædagogiske principper hviler indretningen på? Side 11 af 21
Vi arbejder på en indretning indendørs, hvor reolers placering på stuen, giver afskærmning med plads til ro og fordybelse. Vi har flere rum i børnehaven, hvor der retningslinjer for hvor mange børn som må være der på samme tid, så også de mere stille og forsigtige børn kan udfolde sig. Vi har puderum og boldrum indendørs, som kan tilgodese behovet for fysiske udfoldelser, på dage og tider hvor legepladsen kan være for våd eller vejret for dårligt. Udendørs er vi påbegyndt et samarbejde med gartnerne, hvor der skal plantes buske på arealer hvor den stille leg også kan få plads. Vi har udendørs legestativer, gynger, karrusel og sandkasse som kan stimulerer sanserne i den vilde og fysiske leg. Om sommeren har vi et badebassin til de varme dage, vi har gamle træstammer som er fulde af liv, til de børn som er nysgerrige omkring insekter og vi har planer om store baljer med urter og blomster, for at tiltrække et rigt dyreliv. I Børnehaven på Løjtegårdsvej 167 har vi plads til alle slags leg, både udendørs og indendørs. 2. Hvilke udfordringer har de fysiske rammer i forhold til den ønskede pædagogik og hvordan forholder I jer til det? Vi arbejder på at finde en god erstatning til boldrummet. Vi ønsker at skabe et rum hvor de største børn kan fordybe sig i læring og mulighed for gruppearbejde. 3. Hvordan sikrer I at de fysiske rammer er fleksible i forhold til forskellige børnegrupper og børn i udsatte positioner. Vi mener ikke at de fysiske ramme skal ændres udover hvad der allerede er planlagt, men vi arbejder løbende på at lave aktiviteter med børnene i forskellige og mindre grupper. Vi mener at vi er i stand til at skabe et godt og varieret læringsrum ved hjælp af de indkøb vi gør af legetøj, bøger og aktiviteter, i samarbejde med børnene. 4. Hvornår har I sidst drøftet de fysiske rammer i personalegruppen? Det er et punkt som jævnligt drøftes på personalemøder, sidste gang d. 18. sept. 2019 5. Hvilke ændringer har drøftelserne ført til i praksis? Aftale med gartnerne om det fysiske miljø på legepladsen, arbejdet er delvis udført. Tanker vedrørende boldrummet er løbende udvekslet, og en plan om nyt tiltag planlagt i budgettet 2020. Vi skal lave en omflytning af reoler og legetøj i vores hal, som er en udfordring, da det også er en flugtvej for ungdomsskolen. Vi ønsker at lave et bedre læringsmiljø, i et rum som i øjeblikket mest er et gennemgangs lokale. Side 12 af 21
6. Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for indkøb af legetøj og legeredskaber? Der kigges på nuværende aldersgruppe, og hvad der interesserer dem. Børnene bliver spurgt om hvad de kunne tænke sig at vi køber, så deres perspektiv bliver inddraget. Vi inddrager viden fra Den styrket læreplan, og bestræber os på at skabe de læringsrum som vi ikke allerede har tilgodeset på nuværende tidspunkt. 3. Forældresamarbejde. Forældrebestyrelse. 1. Hvordan definerer I forældresamarbejdet? Vi oplever forældrene som engageret og tillidsfulde i forhold til samarbejdet om deres børn. 2. Hvilke værdier bygger forældresamarbejdet på? Gensidig respekt og forståelse. 3. Hvordan inddrager I forældrebestyrelsen i forhold til udvikling af læreplaner? På sidste bestyrelsesmøde blev der drøftet sprogudvikling, og vi blev enige om at lave en kobling til den udfordring som personalet oplever pt. med børns manglende selvhjulpenhed. Vores fokusord er blevet Garderobe, der både tilgodeser et stort spænd i samtaler, men også et fokus på at børn selv skal lære at tage deres tøj af og på. 4. Hvilke emner arbejdes der med pt.? Vi har haft en drøftelse omkring børns selvhjulpenhed, og hvordan vi kan skabe en større opmærksomhed hos forældrene. 5. Hvilke udfordringer er der pt.? Vi overvejer muligheder for hvordan vi skal formidle budskabet om at børn skal være mere selvhjulpne, samtidig med at anerkende at hver enkelte familie allerede yder en stor indsats. Vi ønsker at rette opmærksomheden på hvilke succesoplevelser barnet får ved at kunne selv, og hvorledes det styrker barnets identitetsdannelse og selvtillid. Side 13 af 21
6. Hvilken forskel gør forældresamarbejdet for børnene? Vi håber at kunne se flere børn og deres forældre i garderoben, give sig god tid til at tale med deres børn om alt fra knapper, sutsko og gummistøvler til sommer, snevejr og våde sokker. Vi håber at også de, vil guide børnene i hvordan man finder ærmet i jakken og tager skoene rigtigt på. 7. Hvordan udvikler I forældresamarbejdet i distriktet? Jeg er forholdsvis ny leder i jobbet, og er i en opstartsfase i forhold til distriktet. Løjtegårdskvarteret begynder at være aktivt, nu hvor skoleindskrivningerne finder sted. Forældremøder. 1. Hvor ofte afholder I forældremøder? En gang om året 2. Hvordan skaber I de gode forældremøder som forældrene kommer til? Udsende en relevant dagsorden med inddragelse af en aktiv forældrebestyrelse. Dagligt samarbejde. 1. Hvordan forstår og praktiserer I forældresamarbejdet i dagligdagen? Vi bestræber os på at tage os tid til en garderobesnak eller en telefonsamtale efter behov. Har vi oplevet noget usædvanligt godt/skidt med et barn, bliver forældrene altid informeret. Leders dør står altid åben, hvis det er en udfordring at få en travl medarbejder i tale. Leder er altid til stede og tilgængelig ved forældrekaffe 1. mandag i måneden fra kl. 15-17. 2. Hvilke eksempler på forældreinitiativer er blevet implementeret i praksis? Afslapning om eftermiddagen har været et tiltag forslået af forældrebestyrelsen, og som nu er en del af hverdagens rutiner i børnehaven. 3. Hvilke udfordringer oplever I, i forhold til det daglige samarbejde? Side 14 af 21
Det kan være en udfordring at finde tid til en garderobesnak, i en travl hverdag. 4. Har institutionen udviklet en strategi i forhold til forældresamarbejdet? Inddragelse af leder i alle forhold omkring børnene, så en indledende samtale mellem forældre og leder kan skabe mulighed for en kvalificeret samtale med stuepersonalet på et senere tidspunkt. Modtagelse/ Overlevering. 1. Hvordan arbejder I med den kommunale overleveringsplan i praksis? Vi laver overleveringsskemaer til relevante skoler og vi deltager i overleveringsmøderne. 2. Hvordan er jeres modtagelsesprocedure kommunikeret med forældrene og hvordan følger I op på overleveringen med forældrene? Nye børn modtager et velkomstbrev med posten, ugen før børnehavestart. Efter et par dage, eller hurtigst muligt, har vi en samtale med forældrene hvor vi forventningsafstemmer hvordan den første tid i børnehaven skal/bør forløbe. Vi har møde med de kommende skolebørns forældre i efteråret, hvor vi taler sammen om hvorvidt et barn er skoleparat eller ej, og hvordan de næste måneder i børnehaven skal forløbe. 3. Hvilke ændringer medførte opfølgningen i praksis? Vi oplever en ro hos forældrene i det tætte samarbejde vi har omkring deres barn/børn. 4. Hvordan drøfter I modtagelse/overlevering i distriktet? Før i tiden var der et netværk med Løjtegårdsskolen, nu er der oprettet et nyt netværk, så det er på et planlægningsstadie på nuværende tidspunkt. 4. Distrikts netværksmøder Side 15 af 21
1. Hvilket udbytte har I af Distrikt netværksmøderne? Som ny leder, får jeg et større kendskab til hvad der er fokus i dette Distrikt, gennem ledere med mange års erfaring. 2. Hvordan kan det udvikles? Det kan jeg ikke svare på, på nuværende tidspunkt. 3. Innovative ideer? Det kan jeg ikke svare på, på nuværende tidspunkt. 5. Tværfagligt samarbejde 1. Hvilke faggrupper samarbejder I med? Vi samarbejder med distriktets skoler omkring de børn som skal overgå til skoleregi. Vi samarbejder med b.la. psykologer, tale/høre lærere, ergo terapeuter, vejlederkorpset og andre institutioner i Kommunen. 2. Er der klarhed omkring hvordan de forskellige faggrupper inddrages i samarbejdet? Ja, ellers har vi mulighed for at indhente vejledning fra distriksnetværket og de pædagogiske vejledere. 3. Har I forslag til hvordan det tværfaglige samarbejde kan udvikles? Det kan jeg ikke svare på, på nuværende tidspunkt. 6. Ledelse Kompetenceudvikling, fastholdelse, rekruttering. 1. Beskriv kort personalets sammensætning og uddannelsesmæssige baggrund? Side 16 af 21
Der er ansat 3 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere, samt en leder med pædagogisk baggrund. Vi har pt. ansat en vikar som er PAU uddannet. 2. Hvilken kompetenceudvikling har personalet deltaget i sidste år? Souschef er blevet uddannet som Fagligt Fyrtårn, for at tilgodese opstart og vedligeholdelse af Den styrkede læreplan som skal være implementeret i juli 2020. 3. Foreligger der en uddannelsesplan for personalet? Nej 4. Hvilke ledelsesmæssige overvejelser ligger der til grund i forhold til rekrutteringsstrategi? Jeg har endnu ikke været i en situation hvor en ny ansættelse var nødvendig, men jeg har en holdning til at personalet skal være velkvalificeret i forhold til Tårnby Kommunes fordeling af timer mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere. 5. Hvilke ledelsesmæssige overvejelser gør du dig i forhold til fastholdelse? At gøre personalemøderne relevante og interessante. At uddelegerer ansvarsområder og inddrage personalet i pædagogiske overvejelser og tiltag. At skabe gode arbejdsforhold, med plads til nytænkning. 6. Hvordan implementerer du ny faglig viden i institutionen? På personalemøder. Arbejdspladskultur 1. Er der en fælles forståelse for normer og værdier på institutionen? Med en nyansat leder, er det en fælles opgave at finde plads til både traditioner og nytænkning. 2. Hvornår har I sidst drøftet jeres normer og værdier? Side 17 af 21
Hver gang vi har personalemøde, og i hverdagen hvor det er god skik at stille spørgsmål og at undre sig. 3. Hvilke ændringer førte jeres drøftelser til i praksis? En ny måde at fordele voksenresurser i storegruppen på og således opprioriterer opmærksomheden på overgangen mellem børnehave og skole. Vi får udvidet vores legeplads, som både er at tilgodese naturtemaet i den styrkede læreplan, men også som er et emne som flere medarbejdere brænder for. Personalesamarbejde. 1. Fungerer personalesammensætningen tilfredsstillende? Ja 2. Hvordan tager du initiativer til at få kendskab til at sikre pædagogernes virke, viden og udvikling? Ved at lytte til deres idéer, tanker og erfaringer, og ved at forholde mig nysgerrigt til deres udtalelser. 3. Får du overholdt de gældende regler for VUS samtalerne? Ja, planlagt til december 2019 4. Hvad gør I for at styrke samarbejdet hos medarbejderne? Der afholdes stuemøder hver uge, og personalemøder hver måned. 5. Hvordan stiller I jer til rådighed for personalet? Døren til kontoret er altid åben, og der er altid mulighed for at afsætte tid til en samtale, hvis behovet opstår. 6. Hvilke udfordringer er der pt.? Tid er en vigtig faktor, når man gerne vil samarbejde om det bedste for børnene, men ferie, afspadsering og sygdom kan bliver en forhindring. Økonomi. Side 18 af 21
Før tilsynet har vi været i dialog med Økonomiteamet. 1. Er der noget i forhold til økonomien du vil drøfte? Nej Bygninger. Før tilsynet har vi været i dialog med Teknisk Forvaltning. 1. Er der noget i forhold til bygninger du vil drøfte? Mulighed for at få installeret en udendørs vandhane/udekøkken så hurtigt som muligt. 2. Hvad tænker I om institutionens fremtoning? Udendørs plankeværk og bygning kunne godt trænge til renovering. Sikkerhed. (Hygiejne, fødevare, brand, ulykker) 1. Lever dagtilbuddet op til de sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbarnsdød? http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2001/pjecen/pjece.html Ikke relevant i børnehaven. 2. Overholder institutionen cirkulære om barneseler? https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/51b777fadccf45bfaf778654de3bc6a9.ash Ikke relevant i daglig praksis. 3. Overholder institutionen reglerne omkring befordring af børn? https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2298 Ja Side 19 af 21
4. Overholder institutionen kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=26410 Ja 5. Kan institutionen overholde Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/9d04cf32ec89412d9c602154ff652e3d.ashx Ja 6. Overholder institutionen anvisninger i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Vi har kun køkken til personale brug http://www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/hygiejne_og_indretning 7. Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsen vejledning? http://mfvm.dk/soeg/?id=8865&l=0&q=r%c3%a5d+og+regler+skoler+og+institutioner http://www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/hygiejne_og_indretning Vi serverer ikke mad i børnehaven 8. Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 Ikke relevant 9. Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Nej 10. Hvordan sikres en god hygiejne blandt børn og voksne? Der er indført rutiner omkring håndvask efter toiletbesøg, håndvask før vi spiser. Der bliver sprittet af efter bleskift, og (næsten) hver gang der bliver pudset en næse. 11. Hvornår har institutionen sidst haft besøg af brandtilsynet? Side 20 af 21
Maj 2019 12. Hvilke problemstillinger og løsninger blev der taget op? Der bør anskaffes røgalarmer til stuerne, men det er kun et krav hvis man overnatter i institutionen. 13. Hvordan forebygger institutionen ulykker, inde, ude og på tur? Ved at overholde gældende regler om sikkerhed. Overgreb på børn og unge 1. Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til seksuelle krænkelser? At personalet forholder sig nysgerrigt og undrende til et barns opførsel, som kan opfattes som tegn på at dets trivsel eller sundhed er i fare. 2. Har du sammen med personalet drøftet hvordan gråzoner kan håndteres? Ikke på nuværende tidspunkt, da jeg er forholdsvis nyansat leder. 3. Er du bekendt med og har udbredt Tårnby Kommunes handleguide omkring seksuelle overgreb? Jeg er bekendt med den, men har ikke udbredt min viden blandt personalet endnu. Men det har den tidligere leder i Børnehaven Løjtegårdsvej 167. 4. Er der udarbejdet en handleplan for hvordan du vil håndtere: Jeg følger handleanvisningerne som er beskrevet i Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. a. Det krænkede barn samt dennes familie? XXX b. Den mistænkte krænker? XXX c. De øvrige ansatte? XXX Side 21 af 21
Bilag: 9.1. Finansieringsplan og budget til børne og skoleudvalget Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11290/20
Budget for finansiering Beløb Årligt beløb i 3 år Beløb i alt på 3 år Beløb fra Friluftsrådet 146.667 kr. 440.000 kr. Finansiering (forventede indtægter) B&K budgetterer haven med B&K-Pulje til inventar og forbedringer. Godkendt i ØK d. 21.maj 19 Indtægter årligt Indtægter over 3år 146.667 kr. 439.506 kr. 100.000 kr. 300.000 kr. 393.334 kr. Fondsmidler (vi søger andre fonde). På samlet beløb 600.000 kr. 600.000 kr. Indtægter i alt over 3 år Indtægter i alt 1.179.506 kr. 1.779.506 kr. Forventede udgifter Udgifter 1. år Udgifter 2. år Udgifter 3. år Udgifter i alt Tegning, planlægning og honorar Havearkitekt: forprojekt (år 0 er udført) 11.200 kr. Forventet honorar, detailplanlægning 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr. I alt til tegning, planlægning og honorat Rydning Rydning af eksisterende anlæg ved bygning samt i diverse beplantninger samt bortskaffelse Fældning af træer I alt til rydning Søen Søen afretning af søbred I alt til søen Haven 50.000 kr. 50.000 kr. 150.000 kr. 41.200 kr. 100.000 kr. 150.000 kr. Planter og delvis plantning (Sommerfugleskoven, blomstermarken, blomsterløg-skovbund, frugthaven) Nyplantninger langs skel ind mod virksomhed (80 meter) 53.000 kr. 50.000 kr. I alt til haven 103.000 kr. Skolehaver Skolehaver, muld og afsætning, belægning og planter Komposthaven I alt til skolehaver 50.000 kr. 20.000 kr. 70.000 kr. Gårdrum og huse Gårdrum 100.000 kr.
Nedlægning af fliser og andre belægninger inkl. materialer: Drivhus 30 kvm inkl. montering Pavillon 30 kvm inkl. montering I alt til gårdrum og huse Udstyr og inventar Udstyr til udebrug Udstyr til undervisning (mikroskoper osv.) Inventar til drivhus I alt til udstyr og inventar Brugervenlighed og sikkerhed Hjerterstarter + redningskrans Info tavler, låsesystem og opstilling: I alt til brugervendlighed og sikkehed 25.000 kr. 300.000 kr. 100.000 kr. 20.000 kr. 85.000 kr. 20.000 kr. 35.000 kr. 30.000 kr. 525.000 kr. 125.000 kr. 65.000 kr. År 1 År 2 År 2 Forventede udgifter i alt 396.200 kr. 413.000 kr. 370.000 kr. 1.179.200 kr. Søger andre fonde til Overdækninger, trædæk og brændehugger hjørne Interaktivt spil/app til naturformidling Inventar til pavillon Udstyr til undervisning (mikroskoper osv.) Flydebro Laboratorium/udekøkken, vand og el. Vedvarende energi herunder: solvarmer, solcelle panel og vindmølle 100.000 kr. 90.000 kr. 100.000 kr. 15.000 kr. 75.000 kr. 50.000 kr. 150.000 kr. Solur Solsystem - planetstien I alt ansøgning af midler fra andre fonde 10.000 kr. 10.000 kr. 600.000 kr.
Bilag: 9.2. Ansøge miljøafdelingen om dispensation Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 328713/19
TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: 10-12-2019 SAGS NR.: 19/9646 DOK. NR.: 328713/19 SAGSBEH.: Dorthe Adamsen Til Tårnby Kommunes Tekniske Forvaltning - Miljøafdelingen Vedrørende dispensation til at ændre på søens brinker i Skolebotanisk Have Børne- og Kulturforvaltningen er i gang med et projekt Genrejsning af Skolebotanisk Have. Vi har i den forbindelse fået et projekttilskud fra Friluftsrådet og Tårnby Kommunes Økonomiudvalg har godkendt en medfinansiering til projektet. I projektet ønsker vi at ændre på søen i Skolebotanisk Have af hensyn til biodiversiteten og til børnenes læringsmuligheder i haven. Beskrivelse af søen Arealet af vandspejlet plus den våde rørsump er ca. 2750 m². Ved sydsiden er bredden stejl ned til vandspejlet, og vandet forholdsvis dybt ved kanten. De øvrige sider af søen er domineret af rørskov, der breder sig ud over vandspejlet. Forslag til forbedringer Det er ønsket, at søens bund langs brinkerne to steder skal være mere flade, således at tilgangen til vandet bliver nemmere og mere sikker for børnene. Endvidere ønsker vi to lavbundede vandhuller adskilt fra den øvrige sø af hensyn til frøer og haletudser, der ellers vil blive spist af fiskene i søen. Vi foreslår, at der ved sydsiden tages jord af bredden for at skabe en lidt mere fladt skrånende bred. Formålet er, at nedsætte risikoen for at børn falder i, og at eleverne bedre kan arbejde ved vandet. De sten, der ligger i søkanten, kan tages op og bruges andre steder. Der ændres på vest- og østsiden af søen ved at der tages jord af, således at vi skaber lavlandslommer, som skaber optimale levebetingelser for padder og øger biodiversiteten. oprydning i den nordlige del af søen ved at begrænse rørskoven, så denne ikke breder sig yderligere og man lettere kan komme til vandspejlet og så vandetemperaturen kan blive højere i sommerhalvåret til gavn for padderne. Indfangning af fisk, der ikke er hjemmehørende arter og som forringer biodiversiteten og spiser padderne. Etablering af flydebro så eleverne bedre kan få kontakt til vandspejlet. 1
TÅRNBY KOMMUNE Vedr. læringsmål, til orientering: Efter genrejsning af Skolebotanisk Have er der planer om mange aktiviteter, som understøtter Tårnby Kommunes vision om at blive en endnu grønnere kommune. Grøn kommune i Tårnby skal fremover udvides til også at omfatte indsatser for at opretholde og styrke biodiversiteten i kommunen i forbindelse med drifts- og anlægsopgaver. Der er også planer om en tiltrængt renovering af Skolebotanisk Have til støtte for skolernes undervisning om stofkredsløb og biodiversitet. Skolebotanisk Have skal være med til at højne elevernes læring. Dette kan ske gennem læringsmedarbejdernes arbejde med at udvikle elevernes faglige forståelse, styrke bevægelse i undervisningen samt få mere variation i skoledagen. Dette kan blive understøttet i konkrete og praksisnære forløb i Skolebotanisk Have med fokus på biodiversitet og i arbejdet med at skabe en forståelse for FN s-verdensmål. Dispensation til at ændre på søens brinker i Skolebotanisk Have Søen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, idet søens areal er over 100 m². Det betyder, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden af søen jf. Kapitel 2 3. En ændring af søens bred vil derfor kræve godkendelse af Tårnby Kommunes Miljøafdeling og dispensation fra Naturbeskyttelsesloven jf. 50 hos Fredningsnævnet, og kan gives, hvis det ansøgte ikke strider imod fredningens formål, som er at beskytte vilde dyr og planter og beskytte naturtyperne. Styregruppen for genrejsning af Skolebotanisk Have ansøger derfor via Tårnby Kommunes Miljøafdeling om tilladelse til at til at ændre på søens brinker i Skolebotanisk Have og indfange uønskede fisk. Vi ser frem til at høre fra jer. Venlig hilsen Styregruppen for genrejsning af Skolebotanisk Have Dorthe Adamsen Skolekonsulent TÅRNBY KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, SKOLEAFDELINGEN AMAGER LANDEVEJ 76 2770 KASTRUP TEL. 32 47 11 11 MOBIL 20 52 80 07 MAIL dad.bk@taarnby.dk WWW.TAARNBY.DK 2
Bilag: 9.3. Udviklingskoncept.Skolebotanisk Have.500_A3.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 190927/16
SKOLEBOTANISK HAVE UDVIKLINGSKONCEPT, 1:500 Merle Skovgaard, 10-03-2016 KROP & BEVÆGELSE Beplantning indbyder til leg. Piletunnel, kvashegn, træstuppe OPHOLD & VIDEN Planter brugt i f.eks. medicin. Bålplads SKOVEN "Vildere" beplantning SANSNING Planter med duft/farver GRØN SLØJD MODERNE SKOLEHAVER Skolehaver Spiselige træer og buske LAR Lokal Afledning af Regnvand Formidling af brug af regnvand
Bilag: 9.4. Genrejsning af Skolebotanisk Have Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 143161/19
Økonomiudvalget d. 21-05-2019 Genrejsning af Skolebotanisk Have Åben sag Sagsnr.: 19/13051 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Jan Jakobsen Resumé Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at iværksætte et projekt om genrejsning af Skolebotanisk Have, så stedet igen kan fungere som aktivt læringsmiljø. Den eksisterende Skolebotanisk Have renoveres og udvikles til tidssvarende mødested for børn, unge og gamle. I haven vil der være fokus på biodiversitet og formidling af planter, dyr og naturhaver. Skolebotanisk Have vil give muligheder for aktiviteter, læring og trivsel for dagplejen, vuggestuer, børnehaver, skoler, udsatte unge, demente borgere, frivillige m.v. Flere aspekter af projektet henhører under FNs verdensmål. Økonomiudvalget bedes godkende, om Børne- og Kulturforvaltningen må ansøge og modtage midler fra forskellige fonde. I ansøgning til én af fondene Friluftsrådet, er der krav om medfinansiering. For at imødekomme dette, ønsker Børne- og Kulturforvaltningen at afsætte 100.000 kr. via skoleområdets pulje til inventar og forbedringer over de næste tre år. Uddybende bemærkninger Den 27. november 2018 godkendte Kommunalbestyrelsen, at visionen for Tårnby som grøn kommune fremover udvides til også at omfatte indsatser for at opretholde og styrke biodiversiteten i kommunen i forbindelse med drifts- og anlægsopgaver. På mødet blev det også besluttet at foretage en tiltrængt renovering af Skolebotanisk Have til støtte for skolernes undervisning om stofkredsløb og biodiversitet. Skolebotanisk Have er et unikt sted, men havens potentialer benyttes ikke optimalt for tiden, da haven for nuværende er groet til og virker slidt. Med midler til genrejsning og en tydelig formidling om mulighederne for arbejdet med de naturvidenskabelige kompetencer og sundhed i haven, kan det få Skolebotanisk Have til igen at blive et undervisningssted af høj kvalitet samt skærpelse af et fokus på sundhed og trivsel. Projektet understøtter i særdeleshed Tårnby Kommunes vision om at blive mere grøn. Der er tillige også et stort behov for og ønske om mere bevægelse og sundhed i kommunen. Under FN s verdensmål om bæredygtig udvikling skal der være fokus på; biodiversitet, livet på land, livet i vand, sundhed og trivsel, bæredygtig energi, bæredygtige byer og lokalsamfund. I projektet ønsker forvaltningen at ansøge midler fra forskellige fonde, som kan være med til finansiering af projektet Genrejsning af Skolebotanisk Have. Forvaltningen søger om midler over tre år for i alt kr. 1.100.000,-. Heraf søges Friluftsrådets Fond for 500.000 kr., hvor der er et krav om medfinansiering. Der ansøges endvidere om midler fra Nordea-fonden, 400.000 kr. og 15. juni foden på 100.000 kr. samt Spar Nord Fonden, 100.000 Borgerinddragelse Borgere, herunder f.eks. ældre borgere, plejehjems- og institutionsbeboere og foreninger med fokus på naturfag/en grøn profil, vil have mulighed for at besøge og bruge haven efter aftale. Dette vil give mulighed for medhjælp til vedligehold i sektioner.
Økonomiudvalget d. 21-05-2019 Haven vil også kunne løfte et savn for nogen borgere, der tidligere har levet tæt på have og natur, men ikke længere har mulighed eller kræfter. Som besøgshave vil haven herudover appellere med sine dufte, farver og lyde til at blive et mødested for borgere. Økonomi Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at afsætte 100.000 kr. pr. over de næste 3 år via puljen på skoleområdet inventar og forbedringer for at imødekomme kravet om en medfinansiering til genrejsning af Skolebotanisk Have. Puljen udgør i alt ca. 1,4 mio. kr. Økonomiudvalget bedes samtidige godkende, om hvorvidt Børne- og Kulturforvaltningen må ansøge og modtage midler fra forskellige fonde; Nordea-fonden kr. 400.000,-, 15. juni fonden kr. 100.000,-, Spar Nord Fonden kr. 100.000,-. Projektet tilknyttes serviceområde Almen undervisning 03.22.01 Folkeskoler. Midlerne såfremt disse bevilges skal således indregnes i budgetår 2020 og overslagsår til 2023. I budgettet er der i forvejen afsat driftsmidler på kr. 131.502,- samt Tårnbygårdsskolens drift på kr. 15.000,- pr. år. Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at godkende at der søges midler fra Friluftsrådet på kr. 500.000,- over tre år til genrejsning af Skolebotanisk Have at godkende medfinansiering på kr. 300.000,- over tre år via pulje til inventar og forbedringer på skoleområdet at godkende at der søges midler fra Nordea-fonden på kr. 400.000,- (engangsbeløb) uden medfinansiering at godkende at der søges midler fra 15. juni fonden på kr. 100.000,- (engangsbeløb) uden medfinansiering at godkende at der søges midler fra Spar Nord Fonden på kr. 100.000,- (engangsbeløb) uden medfinansiering /MSV Bilag Der gøres opmærksom på, at i bilaget Ansøgning inkl. budget_skolebotanisk Have 107889.pdf skal der ses bort fra det inkluderede budget, idet budgettet er blevet revideret. Se det reviderede budget i bilaget Finansieringsplan med medfinansiering og budget Beslutning i Økonomiudvalget den 21-05-2019 Indstillingen tiltrådt. Afbud: Jan Jakobsen BILAGSFORTEGNELSE: Ansøgning inkl. budget_skolebotanisk Have 107889.pdf Oversigtsplan over skolebotaninskhave Finansieringsplan med medfinansiering og budget Tillæg/bilag til ansøgning ang. beskrivelse af brugen
Bilag: 9.5. Oversigtsplan over skolebotaninskhave Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 127699/19
Bilag: 9.6. Ansøgning om udlodningsmidler til friluftsliv Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91988/19
Ansøgning om udlodningsmidler til friluftsliv Ansøgning nr. 107432 - Genrejsning af skolebotanisk have Tema: Naturformidling som løftestang Ansøger Postadresse Tårnby kommune Amager Landevej 76 Amager Landevej 76 2770 Kastrup 2770 Kastrup Kontaktperson 32471111 Jesper Johnsen Hovedstaden - Tårnby http://www.taarnby.dk 42420898 CVR nummer og ansøgertype: 20310413 Kommunal/offentlig institution Projektet: jesper.johnsen@gmail.com Kort beskrivelse af projektets indhold Den eksisterende skolebotaniske have renoveres og udvikles til et tidssvarende mødested for børn, unge og gamle. I haven er der fokus på biodiversitet og formidling af planter, dyr og naturhaver. Den skolebotaniske have vil give muligheder og baggrund for aktiviteter, læring og socialt samvær mellem mennesker, herunder børnehavebørn, skolebørn, udsatte unge, demente beboere, frivillige ældre i området. Baggrund for projektet På hjørnet af Brønderslev Allé og Bjørnbaksvej ligger en hengemt gammel have. Området var oprindeligt et stykke mosejord, der var for vådt til at opdyrkes og svært at afhænde grundet de sumpede forhold. I 1968 nedsatte Tårnbys biologilærere et udvalg, som skulle finde en ny måde at skaffe planter til undervisningen. Valget faldt på at etablere en skolebotanisk have på den mosede plet, og i 1971 stod projektet færdig med en udgravet sø på 3.000 m2 og en samling af de mest almindelige danske plantearter. Siden da har mange skoleklasser stiftet bekendtskab med haven som en del af deres biologiundervisning og området bruges stadig rekreativt og af specialklasser. Dog er fordums formidlingselementer slidt væk, og området har derfor ikke længere funktion som undervisningsområde. Nærværende projekt ønsker at genoplive den Skolebotaniske Have med en oprensning af søen og etablering af undervisningselementer. Beskrivelse af projektets målgruppe Projektet vil skabe mulighed for at kommunens børn, ældre, handicappedekan lærer om betydningen af økosystemer, biodiversitet og bæredygtighed gennem aktiv opgaveløsning i en udfordrende have. Det er det samme som i formål. - Skoleelever vil her få mulighed for at få løftet naturfagsundervisning til et højere niveau med naturligt tilhørende eksperimenter og undersøgelser. Fra de mindste børns elementære nysgerrighed, til de ældste elevers baggrundsmateriale for opgaver og rapporter. - Med sin centrale placering vil haven være et naturligt udflugtsmål for daginstitutioner, og til deres emnearbejder som f.eks. fra haver til maver. - Besøgshave for ældre medborgere, samt beboere på plejehjem og nærliggende handicap institutioner. Hvilken forskel vil projektet gøre for målgruppen? Haven vil være et sted hvor børn i alle aldre får syn for naturens mange cyklusser og nedbrydningskæder. Side 1 af 4
Lige fra hele årets gang i vand og på land i farver, vækst og forfald, til de enkelte spiringsforsøg, den spiselige natur og læring om forskellige materialers nedbrydningstid. Haven vil præsentere naturen som et sted det er rart og spændende at opholde sig i. Den mangfoldighed i indretning som projektet lægger op til vil på så mange måder bidrage med tværfaglige elementer og muligheder til en varieret skoledag, - udekøkken, udesløjd, lede, finde, tælle, måle, leg og en frokost i det fri. I forhold til ældre medborgere vil haven kunne løfte et savn for dem der gennem livet har levet tæt på have og natur, men ikke længere har muligheden eller kræfterne. Den vil i sin opdeling give mulighed for medhjælp til vedligehold i sektioner. Som besøgshave vil haven med sine farver, dufte, og lyde stimulerer sanser og appellerer til mødested for plejehjems- og institutionsbeboere. Beskrivelse af projektets organisering Idé og initiativtagere er Jesper Johnsen (primær kontaktperson og leder af opgaverne), ledelse og naturfagsmedarbejdere på Tårnbygårdsskolen (p.t. primærbruger), Løjtegårdsskolen, SFO Impulsen, samt Grønne foreninger i kommunen. Øvrige interessenter og mulige samarbejdspartnere: Tårnby naturskole, ideer, netværk, undervisningsmaterialer. Naturskolen ligger på fredet område, skolebotanisk have kunne være et supplement hvor der kan tillades eksperimenter med f.eks jordtyper, stensætninger og brændestabler. Produktionsskolen, insekthoteller, højbede og jordbearbejdning Københavns Universitet, viden og mulige forskningsprojekter, f.eks. insekttælling Ældresagen Plejehjem og handicapinstitution Tidsplan for projektets udførelse Projektet forventes påbegyndt 01.04.2019 og afsluttet 01.09.2019 Hvordan bidrager projektet til at forbedre mulighederne for aktivt friluftsliv og oplevelser i naturen? I grove træk opdeles haven i mindre områder, der har hver sit tema mht. dyre- og planteliv. Der vil naturligvis ikke være en skarp afgrænsning mellem de forskellige områder, men ved at placere udvalgte planter, der f.eks. tiltrækker sommerfugle, i et solåbent område og ikke i skyggen, skaber man betingelser, der er optimale og får dermed en vellykket plantebestand. Som tiltrækker sommerfugle og giver store oplevelser og temaet Sommerfugleskoven bliver en succes. Sommerfugleskoven: en samling af forskellige urter og buske, der tiltrækker sommerfugle, mens de blomstrer. Placeres tæt ved en siddeplads, så man kan sidde roligt og betragte de smukke og flittige vinger. Blomstermarken: et område, der fræses op hvert forår for at man kan så eller udplanter blomsterplanter. Udføres af børnehavebørn, skolebørn, frivillige, demente aftales hvert år hvem og hvad der skal i jorden. Luges hen over foråret. Klip en buket eller nyd bare farver og dufte hen på sommeren. Krible-krable-land: her lægges sten og brædder ud på skovbunden, så man kan vende dem og se hvad der gemmer sig af insekter, snegle og padder under dem. Her sættes også brændestakke, som giver redeplads for smådyr og fugle samt er det fineste insekthotel. Her laves også kvashegn af afskårne grene, der både giver plads til gærdesmutte og andre småfugle samt en pindsvinefamilie, hvis man er heldig. I Krible-krable-land hænges der også fuglekasser op i træerne måske vil en ugle flytte ind? Forårets blomsterløg-skovbund: de tidligste forårsblomster er af afgørende betydning for at bier (vilde og tamme ) og andre insekter, der har brug for nektar og pollen fra det tidlige forår. Samtidig er en blomstrende skovbund et kærkomment syn for store som små gæster i haven. Skovbadning: japansk begreb for at bade sig i skovens træer, farver, lyde og dufte ved blot at være tilstede mellem gamle træer. Derfor skal det ligge længst væk fra trafikstøjen. Børnehave for planter: en lille planteskole hvor børn kan så frø fra træer og buske, helst fundet og opsamlet i haven om efteråret/vinteren og dernæst sået ud i såbede. Her er der meget læring i at se på de forskellige Side 2 af 4
træer og buske frø/frugter og se hvordan de spirer. Hvad kommer først frem af et frø? Spiren eller roden? Brændehuggerens hjørne: brænde til bål laves af grene og stammer fra træerne, der fældes i haven. Et havltag holder brændet tørt og der laves et par huggeblokke, hvor man kan få varmen og afløb for sin energi. Brændet kløves med kiler og en mukkert eller en kløvehammer ikke en økse Overdækning (halvtag): med en regntæt siddeplads udendørs kan en tur i skolebotanisk have ikke gå helt galt pga. regn. Arkitekturen skal være lidt rå og kun opfylde det basale behov med tag over hovedet måske et trægulv i bunden. Frugthaven: eksisterende frugttræer bevares og der plantes lidt flere kantes måske med bærbuske. Her kan laves siddepladser, hvor borde-bænkesæt stilles ind under træerne. Naturcirkus: her laves gøgl og balancekunst under træerne (en valnød vokser her allerede). Naturmaterialer som sten, reb og træ bruges til at skabe balancestier, armringe, klatrevægge (i begrænset skala) og andre bevægelsesudfordringer. Kan også bruges til udendørs genoptræning - også af fysioterapien på de lokale plejehjem. Ved søen: bålplads og picnic-areal indrettes ved badebroen praktisk talt som nu. Dog kan der sættes en selvlukkende låge i ved indgangen til badebroen, så man som voksen med ansvaret for mange børn, har ro i sindet, når man opholder sig her. Skolehaver: der anlægges 7 separate skolehaver (én til hver folkeskole i kommunen) i det lysåbne område ud mod Brønderslev Allé. Hver have er omkranset af en lav hæk, forskellig fra naboens. Sådan kommer man til at kende 7 forskellige lave buske. I skolehaverne dyrkes der produktive grønsager som f.eks. radiser, krydderurter, squash, ærter og bønner. Jorden gødes med kompost, der fabrikeres i haven. Der skal formodentlig arbejdes noget med sneglebekæmpelse hvert forår. Der sættes en stæremast/stærehotel op i kanten af skolehavernes område for at bejle til de nyttige fugle. Komposthaven: i skyggen af de store træer anlægges kompostpladser, hvor affaldet fra børnenes haver stakkes op og komposterer. På komposten kan plantes hokkaidogræskar og andre squash/græskartyper. Skyggehaven: Under de store træer mod Brønderslev Allé er der tæt af rødder og meget skyggefuldt. Hvad kan gro under sådanne forhold? Det lærer man i skolebotanisk have ved selvsyn. Vandets verden: lokal afledning af regnvand øvelser og læring om regn og vand ligger i det område, hvor søens overskudsvand ledes ud og over i en anden regnvandssø. Her kan elever udvikle en fiks løsning med vanding af skolehaverne, hvis det bliver aktuelt. Hvordan bidrager projektet til at øge målgruppens naturforståelse? Projektet vil for børn i al sin væsentlighed koble bolig viden fra bøger og film med naturfaglige aktiviteter i naturen hvor man rør og gør, - handler. Alene det at opholde sig i naturen og kunne vise/se de mange spændende og underfundige ting der sker, er et løft fra et traditionelt klasselokale. For ældre og handicappede vil naturen som et sted der kan give ro, og stimulere på samme tid, være egnet til at styrke mentale processer og skabe stemninger. I hvor høj grad er der frivillige involveret i projektets planlægning og udførelse? Jesper Johnsen og Ole Juhl (pædagogisk leder på Løjtegårdsskolen) er de bærende kræfter i projektet sammen med Tårnby kommune. Hvordan vil målgruppen blive informeret om projektet? På skoleområdet er der orienteret om projektet på et skoleledermøde i juni/18, ligesom skolekonsulent Dorte Adamsen (Naturfagskonsulent) er inddraget omkring den forvaltningsmæssige placering af koordineringen af brug af haven. Tårnby naturskole vil gerne bruge haven til andre formål end de muligheder de har nu. Da de er lidt mere begrænset i brugen af Amager fællede grundet fredningen. Det har også været på tale at skovløberne kunne få en aktiv rolle i at være med til at passe haven. Daginstitutionsafdelingen er orienteret via deres ledere. Plejehjem, ældresagen og handicapinstitutionen har givet skriftlige tilsagn om at deltage/brugslyst Hvordan vil projektets fremtidige drift/vedligeholdelse blive sikret? Side 3 af 4
Tårnby Kommune afsætter et driftsbudget på 60.000 kr./år fra 2019. Der vil ydermere blivesøgt om kommunal støtte på 30% af det samlede budget. Yderligere kommentarer Haven vil være et naturligt sted for foreninger med naturfag som udgangspunkt at holde møder i, og eventuelt ved lokaleudvidelse have som fast mødested. I så fald kan de også indtænkes i en vedligelsesplan. Budget ekskl. moms: Lav et fyldestgørende budget for hele projektet. Alle udgifter og indtægter skal fremgå af budgettet (et uddybende budget må gerne vedlægges som bilag). Hvis ansøger er momsregistreret skal projektets budget opgives ekskl. moms. Beløb der søges om: 1.000.000,00 kr. Er ansøger momsregistreret? Ja Som udgangspunkt betragtes offentlige institutioner som momsregistrerede Forventede udgifter: og frivillige foreninger som ikke-momsregistrerede. Budgettet skal indeholde ALLE de udgifter, I forventer at få for at kunne gennemføre projektet, også selv om I kun søger støtte til udvalgte udgiftsposter. Udgifterne skal opdeles i henholdsvis materialer og intern og ekstern løn. Specifikation af undervisningsmaterialer, undersøgelsesudstyr, friluftsudstyr mm. skal vedhæftes som bilag. Materialer: Intern løn: Ekstern løn: I alt: Rydning af eksisterende anlæg, jordarbejde, fældning af træer 120.000,00 120.000,00 Etablering af vandets verden og planter 130.000,00 130.000,00 Skolehaver, gårdrum 290.000,00 290.000,00 Bygninger og andet fast materiale 783.000,00 783.000,00 Havearkitekt, plejeplan og fremtidig drift 51.200,00 51.200,00 Oprensning af sø 115.000,00 115.000,00 Konsulentbidrag til Kåre Fog 5.000,00 5.000,00 Forventede udgifter i alt: 1.438.000,00 56.200,00 1.494.200,00 Finansiering: Husk at anføre ALLE forventede indtægter. Her nævnes kommune, anden offentlig instans, Vil søge/ Har fået: I alt: forening, organisation, fonde eller andre sponsorer har søgt: Tårnby Kommune 450.000,00 450.000,00 Nordeafonden 200.000,00 200.000,00 Beløb ansøgt fra udlodningsmidler til friluftsliv: 1.000.000,00 Forventede indtægter i alt: 1.650.000,00 Vedhæftede bilag: Planoversigt Skolebotanisk have, sø Beskrivelse af skolebotanisk have Samarbejdsaftale med region hovedstaden Samarbejdsaftale med ældresagen Tegning over nyetablering af sø Samarbejdsaftale med KBH universitet Budget Side 4 af 4
Bilag: 9.7. Tillæg/bilag til ansøgning ang. beskrivelse af brugen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111543/19
TÅRNBY KOMMUNE DATO: 25-04-2019 SAGS NR.: 19/9646 DOK. NR.: 111543/19 SAGSBEH.: DAD VEDRØRENDE: Tillæg/bilag til ansøgning nr. 107889 ang. beskrivelse af brugen af Skolebotanisk Have Efter genrejsning af Skolebotanisk Have er der planer om mange aktiviteter, som understøtter Tårnby Kommunes vision om at blive en endnu grønnere kommune. Grøn kommune i Tårnby skal fremover udvides til også at omfatte indsatser for at opretholde og styrke biodiversiteten i kommunen i forbindelse med driftsog anlægsopgaver. Der er også planer om en tiltrængt renovering af Skolebotanisk Have til støtte for skolernes undervisning om stofkredsløb og biodiversitet. Skolebotanisk Have skal være med til at højne elevernes læring. Dette kan ske gennem læringsmedarbejdernes arbejde med at udvikle elevernes faglige forståelse, styrke bevægelse i undervisningen samt få mere variation i skoledagen. Dette kan blive understøttet i konkrete og praksisnære forløb i Skolebotanisk Have, med fokus på biodiversitet og i arbejdet med at skabe en forståelse for FN sverdensmål. I Tårnby Kommune er strategi for naturvidenskab ved at blive revideret. Den nye Strategi for matematik, science og det naturfaglige (som vedtages inden 1/7), har en vision: I fællesskab udvikler vi naturfag- og matematikkulturen til gavn for børns, unges og voksnes læring. Visionen bliver underbygget af tre indsatsområder 1. Styrke kompetenceudviklingen af læringsmedarbejdere i forskellige læringsmiljøer 2. Styrke udviklingen af arbejdsmetoder og læringsmiljøer på 0-18 års området 3. Styrke børn, unge og voksnes bæredygtige bevidsthed I arbejdet med 1. indsats er en central komponent, at det skal være praksisnære læringsforløb og opkvalificering i at udnytte Tårnby Kommunes fortrinlige lokalområde herunder Skolebotanisk Have. I forhold til kompetenceudviklingen er der afsat midler til, at der både skal være et naturfagsnetværk og en Sciencegruppe. Naturfagsnetværket skal indgå i et kommunalt fagligt netværk, formidle til og få viden fra skolernes fagudvalg, hjælpe lærerne i de naturfaglige fag på skolen til at få kendskab til og viden om undervisning i forskellige læringsmiljøer. Sciencegruppen er i høj grad med til at skabe mere viden, videndeling og debatter om den enkeltes skolens naturvidenskabelig kultur og gennem denne viden udvikle og udføre arrangementer, som alle børn 0-18 år og læringsmedarbejder kan deltage i. Disse arrangementer kan være med til at skabe indsigt og kenskab til Skolebotanisk Have. I arbejdet med 2. indsats er det vigtigt, at det faglige indhold og metode skal være tidssvarende og varierende. Undervisningen skal også ske i lokalområdet, som Skolebotanisk Have, hvor der er mulighed for at arbejde på en anden måde end i klasselokalet. Det er vigtigt, at der bliver skabt en rød tråd i arbejdsmetoder og læringsmiljøer, derfor er Skolebotanisk Have ikke kun for skolerne, men for alle institutionerne i kommunen. Tårnby Naturskole vil gerne understøtte dette ved at tilbyde forløb, der understøtter dette i Skolebotanisk Have. I arbejdet med 3. indsats er der fokus på at arbejde med FN s 17 verdensmål om bæredygtigt udvikling. Skolebotanisk Have er et oplagt sted at for kendskab til og arbejde med forståelsen for mange af de 17 verdensmål. Eleverne vil ikke på samme måde få kendskab, forståelse og oplevelse ved at arbejde i de grønne områder tæt på skolen, da det er langt bedre med et område som Skolebotanisk Have, der har forskellige biotoper tæt på hinanden. Eleverne kan i Skolebotanisk Have arbejde med at få konkret/praksis erfaring med, hvordan biodiversiteten af insekter og planter er forskellige alt efter, om det er i søen, vandhul, i skov, blomsterhaver, skolehaver eller i område med næringsfattig jord. Insekthotellerne kan bidrage til kendskabet til livet på land, hvor insekternes forunderlige liv og formering skal skabe forståelse og indsigt. Søen og vandhullet skal bidrage til kendskabet livet i vand. Gennem arrangementer styrkes læringsmedarbejdernes kendskab til og mulighederne i haven. Det er hensigten, at pædagoger, lærere, naturfagsnetværket, sciencegruppen, Naturskolen og skolekonsulenten over tid samler undervisningsmateriale, der kan understøtte læringen i haven, både digitalt 1
TÅRNBY KOMMUNE så der er mulighed for at få ideer til forløb før, under og efter et besøg i haven og som fysik materiale i havens pavillon. Der er også et stort behov for og ønske om mere bevægelse og sundhed. Skolebotanisk Have kan være et godt sted at have fokus på dette - både gennem hele processen fra jord til mave, og da der er plads og rum til bevægelse. Både arbejdet med den naturfaglige undervisning og sundhedsperspektivet i Skolebotanisk Have kan understøtte arbejdet med elevernes læring og trivsel. Med venlig hilsen Dorthe Adamsen Skolekonsulent TÅRNBY KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, SKOLEAFDELINGEN AMAGER LANDEVEJ 76 2770 KASTRUP TEL. 32 47 11 11 MOBIL 20 52 80 07 MAIL dad.bk@taarnby.dk 2
Bilag: 10.1. Bevilling- Læselyst_1.doc Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8753/20
Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup Tilskud fra puljen til understøttelse af læselyst i folkeskolen (bevillingsbrev) Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf: 3392 5000 Fax:3392 5567 www.uvm.dk Tårnby Kommune har fremsendt en ansøgning om tilskud fra puljen til understøttelse af læselyst i folkeskolen: Projektnummer: 142104 Projektets titel: Understøttelse af læselyst i folkeskolen - Tårnby Kommune Projektansvarlig: Tårnby Kommune E-post: kommunen@taarnby.dk Ansøgt beløb: kr. 200.000,00 Pulje: GRUND7906 Læselyst i folkeskolen Kontaktperson: Karina Jansen 19. december 2019 Sags nr.: 010.535.581 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har behandlet ansøgningen og meddeler hermed, at ansøgningen er imødekommet med et tilsagn om tilskud på: kr. 200.000,00 Udgiften afholdes på finanslovens 20.89.01.29. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med grundskole, klub- og fritidstilbud med tilsagnsordning Formål Med Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole fra januar 2019 er der afsat midler til en 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen. Formålet med puljen til understøttelse af læselyst i folkeskolen er at få flere stærke læsere i folkeskolen og at reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læsning gennem hele skoleforløbet. Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i alle fag, og der er en sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det. Bemærk, at der fra ca. medio januar 2020 vil foreligge et inspirationsmateriale til arbejdet med læselyst på https://emu.dk/læseindsats.
2 Begrundelse for afgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget i alt 79 ansøgninger, hvor der samlet er blevet ansøgt om 15,7 mio. kr. Ansøgningsfeltet illustrerer den store interesse, der er for at arbejde med dette område. Alle ansøgninger er imødekommet med et tilskud. Børne- og Undervisningsministeriet har besluttet ekstraordinært at forhøje budgetrammen for puljen med 6,2 mio. kr. med henblik på bedre at kunne understøtte indsatsen for at øge læselyst og sætte fokus på læsning gennem hele skoleforløbet. Vurdering af ansøgning Det er styrelsens vurdering, at ansøgningen opfylder betingelserne for tilskud, og det er sandsynliggjort i ansøgningen, hvordan de planlagte indsatser understøtter puljens formål inden for det ansøgte tema. Vilkår for tilskuddet Tilsagnet om tilskuddet forudsætter, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, samt Vejledning om pulje til understøttelse af læselyst i folkeskolen og vilkårene i dette brev. Følgende rammer for projektet skal overholdes: Læseindsatsen skal fremme puljens formål ved at bidrage til at øge elevernes læselyst. Læseindsatsen skal være direkte relateret til ét af de tre temaer: o Læsemotivation gennem faglig læsning - faglig læsning med fokus på læselyst (på mellemtrin og i udskolingen). o Lystlæsning i fritiden understøttet af PLC (på mellemtrin og i udskolingen). o Forældres betydning for lystlæsning (i indskolingen og på mellemtrinnet). Læseindsatsen skal være afsluttet senest ved udgangen af skoleåret 2021/22. Kommunen skal sikre en koordineret læseindsats på tværs af deltagende folkeskoler. Erfaringer fra læseindsatsen skal kunne udbredes til øvrige skoler i kommunen. Manglende overholdelse af tilskudsbetingelserne kan medføre bortfald af tilsagnet om tilskud eller krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud til styrelsen. 2
3 Udbetaling Tilskuddet udbetales i følgende rater: Rate Tidspunkt Beløb/ kr. 1. Snarest muligt 80.000,00 2. Januar 2021 80.000,00 Slutrate Når rapport og regnskab er gennemgået og accepteret, jf. dog afsnittet Uforbrugte midler i dette brev. 40.000,00 Ændringer i projektet Projektet skal gennemføres i overensstemmelse med den ansøgning som styrelsen senest har godkendt. Såfremt der ønskes ændringer i tema eller deltagende folkeskoler, skal sådanne forelægges styrelsen til godkendelse, inden ændringerne igangsættes, da tilsagnet om tilskuddet ellers vil kunne bortfalde. Afrapportering Kommunen skal fremsende følgende til styrelsen: Rapport Den afsluttende rapport skal forholde sig til den ansøgning, som styrelsen har godkendt. Det skal fremgå af rapporten, hvordan og i hvilken grad formålet med projektet er blevet opfyldt. Rapporten skal som minimum indeholde en kort beskrivelse af: Hvilke folkeskoler, der har deltaget i læseindsatsen. For hver folkeskole skal det oplyses: o Antallet af deltagere i læseindsatsen fordelt på klassetrin. o I hvilken grad deltagelsen i læseindsatsen vurderes at har virket positivt på elevernes læselyst og læseglæde. o Hvordan erfaringer fra læseindsatsen er blevet/vil blive videreformidlet til de øvrige skoler i kommunen. Regnskab Afsluttende regnskab aflægges efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2019 om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Undervisningsministeriets puljemidler mv. (puljebekendtgørelsen). Der stilles følgende krav til regnskabet: Regnskabet skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt. 3
4 Regnskabet skal omfatte såvel styrelsens tilskud til projektet som kommunens egenfinansiering og eventuelle tilskud m.v. fra anden side. Regnskabet skal underskrives af ledelsen og ledsages af en ledelseserklæring. Udgifter i regnskabet skal være specificeret på institutionsniveau. Lønudgifter skal i regnskabet opgøres med antal timer og sats pr. time. Ved aflæggelsen af regnskabet skal skabelonen Regnskabsskema: Pulje til understøttelse af læselyst i folkeskolen anvendes. Skabelonen er vedlagt dette brev og vil også kunne findes i tilknytning til puljesiden under puljeoversigten på ministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/puljer. Tilskudsberettigede udgifter Tilskuddet forudsættes anvendt til indsatser, der direkte er forbundet med gennemførelse af den læseindsats på de deltagende skoler, der understøtter det ansøgte tema. Tilskuddet kan anvendes til fx køb af ydelser fra andre, frikøb af fagpersonale, indkøb af materialer (for maks. 25 pct. af tilskudsbeløbet), etc. Ved udgifter til løn forudsættes det, at lønniveauet så vidt muligt tager afsæt i relevante overenskomster for de involverede personalegrupper. Ved frikøb af undervisningspersonale på uddannelsesinstitutioner forudsættes de timelønssatser anvendt, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets oversigt over timelønssatser for det år, hvor tilskuddet bliver givet. Tilskuddet kan ikke anvendes til: Rejser og ophold Anskaffelse af udstyr Etableringer og ombygninger Revisorerklæring og revisionsprotokol Tilskuddet er omfattet af 16 i puljebekendtgørelsen. Der stilles ikke krav om revision af det afsluttende regnskab. Bilag til regnskab Der skal ikke vedlægges bilag til regnskabet. Regnskabsmaterialet skal dog kunne fremsendes, hvis styrelsen beder om det. 4
Regnskabsmaterialet skal opbevares af kommunen i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. 5 5
Uforbrugte midler Gennemføres projektet med en lavere samlet udgift end forudsat, skal eventuelle uforbrugte midler, som er blevet udbetalt til kommunen tilbagebetales til styrelsen. 6 Frister Rapport, regnskab og ledelseserklæring skal fremsendes senest 31. august 2022. Henvendelser om tilskuddet Alle henvendelser til styrelsen om tilskuddet, herunder fremsendelse af rapport, underskrevet regnskab og ledelseserklæring skal ske til puljefou@uvm.dk. Projektnummer og projekttitel skal angives i e- mailens emnefelt. Regnskabet (den udfyldte skabelon) skal endvidere fremsendes som excel-fil. Med venlig hilsen Malene Baag Center for Institutionsdrift og Administration Assistent Direkte tlf: +45 33 95 48 37 Malene.Baag@stukuvm.dk Bilag: Vejledning om pulje til understøttelse af læselyst i folkeskolen Regnskabsskema: Pulje til understøttelse af læselyst i folkeskolen (skabelon) 6
Bilag: 10.2. Ansøgning til Læselyst.pdf(1).pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 06. februar 2020 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8754/20