Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
|
|
|
- Jacob Lindholm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præciserer i Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde, at det er en betingelse, at nedsættelse af tiden til understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. I vejledningen bliver det også præciseret, at der altid skal gives understøttende undervisning, men at omfanget ikke er nærmere fastsat. Det betyder, at der i praksis skal være minimum én lektions understøttende undervisning om ugen på alle klassetrin. Det er skolelederen, der ansøger kommunalbestyrelsen om godkendelse, og der skal forinden indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på den pågældende skole. Godkendelse kan kun gives i op til 1 skoleår ad gangen. Tidsbegrænsningen er fastsat med henblik på at sikre, at der løbende foretages en vurdering af, om nedsat undervisningstid og flere voksne i klassen fortsat er den rigtige løsning for den pågældende klasse. Der skal altså foretages en konkret vurdering af behovet i den enkelte klasse som grundlag for ansøgning og beslutning om konvertering af understøttende undervisning til to-voksen-undervisning. Det fremgår endvidere af 16 b, stk. 2, at såfremt kommunalbestyrelsen godkender en afkortning af undervisningstiden ved at konvertere understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene. Kommunalbestyrelsen har i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen fastlagt fordelingen af timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning i Frederiksberg Kommune.
2 Eksempler på anvendelse af folkeskolelovens 16b Børne- og Ungeområdet beskriver herunder to modeller for anvendelse af folkeskolelovens 16b: Model A, hvor der gives én ugentlig time, dvs. 40 årlige understøttende undervisningstimer, på alle klassetrin, og øvrig understøttende undervisning konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen, og Model B, hvor en time om ugen, dvs. 40 årlige understøttende undervisningstimer, konverteres til to-voksen-undervisning. Model A: Beskrivelse af modellen I indskolingen gives der én ugentlig time, dvs. 40 årlige understøttende undervisningstimer, og øvrig understøttende undervisning konverteres til tovoksen-undervisning i fagundervisningen. Der kan til klasser på mellemtrinnet og i udskolingen med særlige behov gives tilladelse til, at der gives én ugentlig time, dvs. 40 årlige understøttende undervisningstimer, og øvrig understøttende undervisning konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.
3 Modellens konsekvens for skoledagens længde Da antallet af årlige timer til understøttende undervisning, jf ovenstående tabel, varierer mellem klassetrinene, vil konsekvensen af Model A for skoledagens længde også variere mellem klassetrinene, og det vil betyde, at der ikke længere kan tales om en enslydende årsnorm for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Faglig konsekvens af modellen Det fremgår af folkeskoleloven, at den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Herunder tiltag som faglig fordybelse, dele af bevægelsesaktiviteterne, lektiearbejde m.v. Skolerne vil indenfor den reducerede længde af skoledagen fortsat være forpligtet til at leve op til de indholdsmæssige krav til undervisningen, der er i folkeskoleloven, herunder kravet om bevægelse, åben skole og obligatoriske emner mv.
4 Økonomisk konsekvens af modellen Indskoling: Gennemføres Model A generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 4 ugentlige timer i skoleugerne, svarende til en samlet merudgift på 7,2 mio.kr. årligt pr. skoleår. Mellemtrin: Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov at den understøttende undervisning nedsættes til én ugentlig time, og at øvrig understøttende undervisning konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 2 timer om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca kr. pr. klub, ialt ca kr. pr. skoleår. Udskoling: Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud. Model B Beskrivelse af modellen 40 årlige understøttende undervisningstimer konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen i indskolingen. Der kan til klasser på mellemtrinnet og i udskolingen med særlige behov gives tilladelse til, at 40 årlige understøttende undervisningstimer konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen. Modellens konsekvens for skoledagens længde 40 årlige undervisningstimer med tilknyttet pausetid svarer til ca. 49 årlige timer, svarende til 1,25 time pr. uge, og 15 minutter pr. skoledag.
5 Faglig konsekvens af modellen 40 årlige timers understøttende undervisning udgør mellem 17 og 29% af ressourcen til understøttende undervisning på de enkelte klassetrin. Konvertering af 40 timers understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen medfører, at skolerne i mindre grad får mulighed for at leve op til folkeskolelovens formålsbeskrivelse for den understøttende undervisning, men får mulighed for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i klasserne. Økonomisk konsekvens af modellen Indskoling: Gennemføres Model B generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 1,25 ugentlig time i skoleugerne, svarende til en samlet merudgift på 2,56 mio.kr. pr. skoleår. Mellemtrin: Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov konvertering af 40 årlige understøttende undervisningstimer til tovoksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 1,25 time om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca kr. pr. klub, ialt ca kr. pr. skoleår.
6 Udskoling: Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud. Økonomi Gennemføres Model A generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 4 ugentlige timer i skoleugerne, svarende til en samlet merudgift på 7,2 mio.kr. årligt pr. skoleår. Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov at den understøttende undervisning nedsættes til én ugentlig time, og at øvrig understøttende undervisning konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 2 timer om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca kr. pr. klub, ialt ca kr. pr. skoleår. Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud. Konvertering af den øvrige understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil for alle klassetrin være udgiftsneutral. Gennemføres Model B generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 1,25 ugentlig time i skoleugerne, svarende til en samlet merudgift på 2,56 mio.kr. pr. skoleår. Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov konvertering af 40 årlige understøttende undervisningstimer til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 1,25 time om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca kr. pr. klub, ialt ca kr. pr. skoleår. Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud.
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning
Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd [email protected] Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Spørgsmål og svar om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen Indhold
Spørgsmål og svar om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen Indhold 1. Spørgsmål om rammerne for deltagelse... 2 1.1 Kan man søge om deltagelse i forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske
Forvaltningen sender ministeriets brev til kommunens skoler sammen med vedlagte følgebrev.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til aflæggerbordet ved BUU-møde den 23. september 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har den 26. august 2015 fremsendt brev
Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b
Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b Børne- og ungdomsudvalget udsatte på sit møde den 27. april 2016 behandlingen af en række ansøgninger
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Til samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning
Til samtlige kommunalbestyrelser Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning En række kommuner har kontaktet
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skovvejens Skole. Før Dagsorden
Skovvejens Skole Skolebestyrelse Møde nr. 3 Torsdag d. 3. november 2016 Kl. 18.00 18.30 Økonomi KL. 18.30 21.00 Ordinært møde Møder: Tirsdag d. 13/12 (Kildebjerg) tirsdag d. 31/1 (Jyderup) Onsdag d. 1/3
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Referent: Gitte Rask Cannon Afbud: Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad?
Mødetype: SKB Deltagere: Forældrevalgte Elevrepræsentanter Medarbejdere Skolens ledelse Dato og sted: 11/4 2016 19-21 Facilitator: Ivan Bährentz Referent: Gitte Rask Cannon Afbud: Emne (og ansvarlig) Hvad
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
