2015/09/18 A93A00192KDA A11A01679 6 x 14 ml 6 x 6 ml 400 Diagnostisk reagens til kvantitativ in vitro-bestemmelse af glykeret protein (fruktosamin) i serum eller plasma ved kolorimetri. QUAL-QA-TEMP-0846 Rev.9 Applikationsudgivelse a Serum, plasma: Fructo (ikke til brug i USA) 4.xx Tilsigtet anvendelse (ikke til brug i USA) a reagens er beregnet til kvantitativ, in vitro-diagnostisk bestemmelse af glykeret protein (fructosamin) i serum eller plasma ved kolorimetri. Klinisk interesse Fructosamin fungerer som et tidsgennemsnitligt indeks over blodsukkernivauet på langt sigt og muliggør kontrol af den glykæmiske status hos diabetikere (1). Bestemmelse af fructosamin er et passende alternativ til bestemmelse af hæmoglobin A1c hos patienter med hæmoglobinvarianter. Koncentrationerne af glykerede proteiner (glycohæmoglobin, glykeret albumin eller glykerede totale proteiner) er generelt godkendt til glucosekontrol hos diabetikere. Forskellige andre metoder til bestemmelse af fructosamin, såsom affinitetskromatografi og thiobarbitursyre, er mere komplicerede, mere tidskrævende og er vanskelige at sammenligne mellem laboratorier (1, 2). Denne analyse er baseret på netrotetrazolium-blå-metoden (3) og muliggør simpel, præcis og nem automatiseret bestemmelse af ikkeenzymatisk glykering af serumproteiner. Eftersom serumproteiner har en kortere levetid end hæmoglobin (albumins halveringstid: 19 dage, erythrocytters levetid: ca. 120 dage), muliggør bestemmelse af fructosamin kontrol af blodets glucosestatus under en kortere periode a Modifikation: Kapitel tilføjet. (1 til 3 uger) end bestemmelse af glykeret hæmoglobin (6 til 8 uger) (4). En ændring af serumniveauet af fructosamin indikerer en øget ubalance i metabolismen, inden en ændring af niveauet af HbA1c forekommer. Efter behandling reduceres fructosaminniveauet hurtigere end niveauet af HbA1c (5). Metode Reagens R1 + R2 (NBT reagens/buffer) er tilsat prøven. Denne kolorimetriske analyse er baseret på ketoaminers evne til at reducere nitrotetrazolium blå (NBT) i et basisk miljø. Hastigheden af formazandannelse er direkte proportional med fructosaminkoncentrationen. Tilstedeværelse af uricase i reagenset eliminerer eventuel interferens fra urinsyre, og tilsætning af vaskemiddel eliminerer matrixeffekter. Reaktionshastigheden måles med fotometri ved 546 nm. Reagenser er klar til brug. Reagens 1 + Reagens 2: Nitrotetrazolium-blå Natriumcholat KCl Kaliumphosphatbuffer Kaliumcarbonatbuffer, ph 10,3 Uricase (arten Arthrobacter) 0,57 mmol/l 4,9 mmol/l 49 mmol/l 49 mmol/l 250 mmol/l 2,8 KU/I Rensemiddel 2,1% 1 / 5
skal anvendes i henhold til denne reagensvejledning. Producenten kan ikke garantere ydeevnen, hvis der anvendes andre fremgangsmåder. Håndtering 1. Brug tragten i æsken og overfør indholdet af et glas R2 til et glas R1. 2. Sæt hætte på glasset igen og homogeniser blandingen ved at vende den forsigtigt. Blandingen vil være klar til brug efter 30 minutter. 3. Hæld den nødvendige mængde opløsning til en arbejdsdag i et 15, 10 eller 4 ml reagensglas. 4. Placer glasset i position 1 i et af de ledige områder. Anvend venligst en af følgende: et 15 ml reagensglas et 10 ml reagensglas + en specifik adaptor et 4 ml reagensglas + en specifik adaptor Kontrol Til intern kvalitetskontrol skal der anvendes: Fructo Control N, ref. A11A01681 (medfølger ikke) 3 x 1 ml (frysetørret) Fructo Control P, ref. A11A01682 (medfølger ikke) 3 x 1 ml (frysetørret) Hver kontrol skal analyseres dagligt og/eller efter en kalibrering. Frekvensen af kontroller og konfidensintervallerne skal svare til laboratoriets retningslinjer og de landespecifikke forskrifter. Nationale og regionale bestemmelser bør følges ved testning af kvalitetskontrolmaterialer. Resultaterne skal ligge inden for de fastlagte konfidensgrænser. Hvert laboratorium skal etablere en procedure, som skal følges, hvis resultaterne overskrider konfidensgrænserne. Nødvendige materialer, der ikke er vedlagt b R1 + R2 Automatiseret klinisk kemi-analysator: 400 Kalibrator: Fructo Cal, ref. A11A01680 Kontroller: Fructo Control N, ref. A11A01681, og Fructo Control P, ref. A11A01682 Standardlaboratorieudstyr. 5. Hvis der er skum, skal det fjernes med en plastikpipette. 6. Placer reagensracket i det afkølede 400- reagensrum. En let farvning af opløsningen påvirker ikke analyseresultatet. Vigtigt: Kassér det resterende reagens, når dagen er omme. Kalibrator Til kalibrering skal der anvendes: Fructo Cal, ref. A11A01680 (medfølger ikke) 3 x 1 ml (frysetørret) Prøve c Serum. Plasma i EDTA eller heparin. Andre antikoagulanter end de, der er angivet heri, er ikke blevet testet af HORIBA Medical og anbefales ikke til anvendelse sammen med denne analyse. Stabilitet (6): Ved 20-25 C: 3 døgn Ved 2-8 C: 2 uger Ved -20 C: 2 måneder Gentagen nedfrysning og optøning bør undgås. Bland godt efter optøning. Prøver med udfældning skal centrifugeres inden analyse. b Modifikation: ændring af nødvendige materialer. c Modifikation: anbefaling er tilføjet. 2 / 5
Referenceområde (7, 8) Fructosaminkoncentrationer blev bestemt hos 555 tilsyneladende raske individer mellem 20 og 60 år. Efter dette studie blev referenceområdet fastsat til 205-285 µmol/l for ikke-diabetiske voksne. For en gruppe patienter med dårligt kontrolleret diabetes var den gennemsnitlige fructosaminværdi 396 µmol/l (referenceområde: 228-563 µmol/l). En fructosaminkoncentration over referenceområdet indikerer hyperglykæmi, der har varet mindst 1-3 uger. Da værdierne kan variere i henhold til alder, kost, køn og den geografiske fordeling, bør hvert enkelt laboratorium udarbejde sit eget referenceområde. De værdier, der angives her, er kun vejledende. Ved diagnosticering skal resultaterne af fructosaminbestemmelsen altid sammenlignes med data fra anamnesen og resultaterne af kliniske og andre undersøgelser. Bemærk (9, 10): I tilfælde af hydræmi (f.eks. under graviditet) kan det være nyttigt at etablere forholdet mellem fructosamin og totale proteiner: Fructosamin relativt (µmol/l) = Fructosamin målt (µmol/l) x 72 (g/l) / Total protein målt (g/l) Korrektion ifølge albuminniveauet anbefales ikke. Dysproteinæmi kan medføre fejlagtige resultater. Opbevaring og stabilitet Reagenser i uåbnede kassetter er stabile op til udløbsdatoen på etiketten, hvis de opbevares mellem 2-8 C og er beskyttet mod lys. Efter det er rekonstitueret, er stabilt i 28 døgn ved 2-8 C. Affaldshåndtering Der henvises til de lokale lovbestemmelser. Reagens 1 (R1): Farligt H318: Forårsager alvorlig øjenskade. H412: Skadeligt med langtidsvirkninger for organismer, der lever i vand. P280: Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/ øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse. P305 + P351 + P338: VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsætskylning. P310: Ring omgående til en GIFTINFORMATION eller en læge. P273: Undgå udledning til miljøet. P501: Indholdet/beholderen bortskaffes i henhold til alle lokale, regionale, nationale og internationale regulativer. Må ikke indtages. Undgå kontakt med hud og slimhinder. Overhold forholdsreglerne for standard laboratoriebrug. Reagensglassene er beregnet til engangsbrug og skal kasseres i overensstemmelse med lokale lovbestemmelser. Se sikkerhedsdatabladet, som følger med reagenset. Produktet må ikke anvendes, hvis der er synlige tegn på biologisk, kemisk eller fysisk forringelse. Det er brugerens ansvar at kontrollere, at dette dokument er relevant for det anvendte reagens. Ydeevne på 400 Nedenstående ydelsesdata er opnået på 400- analyseinstrument. Antal test: ca. 600 test Prøvevolumen: 10 µl/test Detektionsgrænse: Detektionsgrænsen bestemmes i henhold til Valtecprotokollen (11) og er lig med 13 µmol/l. Generelle forholdsregler d Dette reagens er kun beregnet til professionel in-vitrodiagnosticering. Kun efter ordination. Dette reagens er klassificeret som farligt i henhold til direktiverne (EF) nr. 1272/2008. d Modifikation: ændring af klassificering. 3 / 5
Nøjagtighed og præcision: Repeterbarhed (inden for kørselspræcision) Tre prøver med lav, middel og høj koncentration og to kontroller er blevet testet 20 gange i henhold til anbefalingerne i Valtec-protokollen (11). Gennemsnitsværdi µmol/l CV % Kontrolprøve 1 267,75 1,97 Kontrolprøve 2 525,55 1,24 Prøve 1 264,00 2,13 Prøve 2 404,50 1,61 Prøve 3 539,60 1,46 Reproducerbarhed (total præcision) 2 prøver (lave og høje niveauer) og 2 kontroller testes i duplikat i 20 dage (2 serier om dagen) i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP5-A-protokollen (12). Gennemsnitsværdi µmol/l CV % Kontrolprøve 1 257,96 3,08 Kontrolprøve 2 488,96 2,60 Prøve 1 343,09 3,90 Prøve 2 450,48 3,67 Måleområde: Analysen bekræftede målingsområdet fra 13 til 900 µmol/l med en automatisk efterfortynding på op til 1800 µmol/l. Reagenslineariteten er blevet vurderet op til 900 µmol/l i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP6-Pprotokol (13). Korrelation: 100 patientprøver (serum og plasma) korreleres med et kommercielt reagens, der er taget som reference, i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP9-A2 protokollen (14). Ligningen for den allometriske linje, der er opnået ved hjælp af Passing-Bablock-regressionsproceduren (9), er: Y = 0,98 X + 3,34 (µmol/l) med en korrelationskoefficient r 2 = 0,99. Interferens: Hæmoglobin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 278 µmol/l (480 mg/dl). Triglycerider: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til på 7 mmol/l (612,5 mg/dl). Total bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 150 µmol/l (8,8 mg/dl). Direkte bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 105 µmol/l (6,0 mg/dl). Andre begrænsninger gives af Young i form af en liste over stoffer og foranalysevariabler kendt for at påvirke denne metode (15, 16). Kalibreringsstabilitet: Reagenset blev kalibreret på dag 0. Kalibreringsstabiliteten er blevet kontrolleret ved at teste to kontrolprøver. Kalibreringsstabiliteten er 21 døgn. Bemærk: Rekalibreringen anbefales, når reagenslots ændrer sig, og når resultaterne af kvalitetskontrollen falder uden for det etablerede område. Applikationsudgivelse: 4.xx Reference 1. Armbruster DA. Clin. Chem. (1987) 33: 2153-2163. 2. Furth AJ. Anal. Biochem. (1988) 175: 347-360. 3. Johnson RN, Metcalf PA, Baker JR. Clin. Chim. Acta. (1983) 127: 87-95. 4. Tahara Y, Shima K. Diabetes Care (1995) 18: 440-447. 5. Martina WV, Martijn EG, van der Molen M, Schermer JG, Muskiet FA. J. Clin. Chem. (1993) 39: 2259-2265. 6. Schleicher ED, Vogt BW. Clin. Chem. (1990) 36: 136-139. 7. Guder WG, Narayanan S, Wisser H, Zawta B. List of analytes preanalytical variables. Broschure im samples: From the patient to the laboratory. Darmstadt: GIT Verlag (1996). 8. Schleicher ED, Olgemöller B, Wiedenmann E, Gerbitz KD. Clin. Chem. (1993) 39: 625-628. 9. Passing H, Bablock W. A new biometrical procedure for testing the equality of measurements from two different analytical methods. J. Clin. Chem. Clin. Biochem. (1983) 21: 709-20. 4 / 5
10. Bablock W et al. A general regression procedure for method transformation. J. Clin. Chem. Clin. Biochem. (1988) 26: 783-790. 11. Vassault A, Grafmeyer D, Naudin C et al. Protocole de validation de techniques (document B). Ann. Biol. Clin. (1986) 44: 686-745. 12. Evaluation of Precision Performance of Clinical Chemistry Devices. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP5-A (1999) 19 (2). 13. Evaluation of the Linearity of Quantitative Analytical Methods. Proposed Guideline, CLSI (NCCLS) document EP6-P (1986) 6 (18). 14. Method Comparison and Bias Estimation Using Patient Samples. Approved Guideline, 2 nd ed., CLSI (NCCLS) document EP9-A2 (2002) 22 (19). 15. Young DS. Effects of Drugs on Clinical Laboratory Tests. 4 th Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3: 143-163. 16. Young DS. Effects of Preanalytical Variables on Clinical Laboratory Tests. 2 nd Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3: 120-132. 5 / 5