Omvisning og opgaveløsning på Hjorths Fabrik. Hjorths Fabrik havde både deres egen lergrav i Sose og deres egen skov ved Onsbæk, syd for Rønne. Minimum to mand var i konstant arbejde med udvinding, rensning og forarbejdning af ler til produktionen. Samtidig havde fabrikken folk ansatte i deres skov for at fælde og transportere brænde til fabrikkens to store keramikovne. Både ler og brænde blev leveret i gården her, hvorefter leret blev renset og brændet stakket. Her er et par vognmænd på arbejde ved Lergraven en vinterdag. Foto Peter Hjorth, ca.1910. Vi starter i Slemmeriet. Her blev det ler, der var blevet renset for sten og strå atter til fast form. Prøv at gennemskue hvorledes systemet virker. Systemet kan kun indeholde en vis mængde vandholdigt ler ad gangen.
Filterpresse fra Wedgwood fabrikken i England Lerkælderen. Efter leret er flyttet fra filterpressens lærred, lægges lerpladerne til modning i fabrikkens lerkælder. Leret har efter renselsesprocessen fået sin molekylestruktur forstyrret. Under modningen finder grundstofferne tilbage til deres oprindelige orden, og leret bliver igen plastisk at arbejde med. Kan I komme i tanke om andre syntetisk fremstillede råstoffer? Glas & plastik er eksempelvis syntetiske råstoffer. Nævn andre industrier, der forædler lokale råstoffer før brug? Drejestuen. Her blev både drejet på frihånd efter mål, og visse produkter blev inddrejet i gibsforme. De fine figurer blev enten støbt eller presset ind i delbare forme.
Girafferne er stadig i produktion, de er designet af Gertrud Kudielka i 1950 erne. Gips kvæsteform til figur af Star Wars gangsteren Jabba the Hutt Prøv at sammenligne disse fremgangsmåder med eksempelvis glasproduktionen og chokoladeproduktionen på Bornholm.
Drejestuen på Hjorths Fabrik i Rønne. Værkstedet fremstår i dag, som det stod i 1871. I midten en aldrende Lauritz Hjorth. Lauritz Hjorth døde i 1912. Foto Bornholms Museum, Peter Hjorth. Prøv at nævne de uddannelses- og arbejdsmuligheder, der var på Bornholm i 1850 erne.
Gertrud Kudielka i sit studie. Gertrud Kudielka.(1896-1984) Kudielka kom fra nutidens Slovenien og flyttede til Bornholm i 1930. Hun var siden 1949 fastansat på Hjorths Fabrik. Kudielkas arbejder er et godt eksempel på, hvorledes Hjorths produktion blev forenet med nye teknikker og et nyt formsprog. Det har til alle tider været vigtigt for keramikindustrien af have udveksling med andre europæiske pottemagere. Stort set alle de figurer, der i dag stadig produceres, er efter hendes design. Fabrikken havde gennem tiderne også glæde af kunstnere og studerende fra Kunsthåndværkerskolen i København. Zahrtmann var en af dem, og han sendte, blandt andet, tegninger af græske vaser hjem til fabrikken, hvor de siden kom i produktion. Den dag i dag, har fabrikken praktikanter fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, og Hjorths Fabrik uddeler også legater med arbejdsophold til internationale keramikkere. Nævn nutidige bornholmske firmaer, der har importeret specifik viden fra andre lande. Se mere hos http://beerticker.dk/jan-paul-fra-svaneke-bryghus-portraetteres-i-lokalavisenbornholm-34976
Støbestuen eller den gamle malerstue. Her blev stentøjsleret fra Sose dekoreret. Fotografiet fra 1910 erne er taget af Peter Hjorth. I dag bruger vi værkstedet til at støbe vores stel, der er glaseret med Rønne granit. Reklamefoto af stellet til Muji kampagnen 2014 Kender I til samlere af Hjorths keramik, eller har familien noget af vores keramik stående?
Støbestuen eller den gamle malerstue. Vores støbeler blandes med vand til massen opnår en flødeagtig konsistens. Massen hældes i de tørre gibsforme og står, alt efter modellen, i ca.10 min. I mens opsuger gipsen vandet fra støbemassen. Og en væg af ler tilbagestår, når det resterende ler hældes ud igen. Prøv selv! Nævn andre materialer og industrier, der anvender støbning som proces.
Når emnet er tørt, brændes det første gang, ved forglødningstemperatur. Siden skal det glaseres. Læg mærke til hvor tætpakket ovnen er, så længe der ikke er glasur på produkterne. Peter Hjorth: Ovnen fyldes. Ca. 1910.
Glasurværkstedet. Alle vores glasurer er blandet af grundstofferne I ser omkring jer her. Nogle opskrifter er fra Senmiddelalderen og er overleveret fra koreanske og japanske glasurtraditioner. Hans Hjorth var en af Nordeuropas pionerer i udviklingen af stentøjsbrænding og brugen af stentøjsglasurer. Nogle glasurer er opfundet her, og kendes bare af os på Hjorths Fabrik. Eksempelvis indeholder den brune glasur, fra vores stel, både Rønne granit og Sose ler. Stellet er derfor et stykke af det bornholmske grundfjeld, som kunden får lov at tage med sig hjem. Nævn andre produkter der er helt særegne for det sted hvor de er produceret. Glasurstuen. Prøv selv forsigtigt at dyppe koppen ned i glasuren.
Keramisk glasur består af smeltede eller sintrede lag af mineraler, det vil sige glas og metaloxider. Glasuren dannes i sin endelige form i glasurbrændingen af keramikken. Oftest er leret brændt én gang til fx 800 grader Celsius, hvilket kaldes forglødning. Det forårsager en kemisk ændring i leret, hvorved vandet ikke kun tørres ud, men leret ændres kemisk, og kan herefter ikke opblødes ved kontakt med vand. Det brændte ler er dog stadig porøst og kan derfor opsuge vandet i glasuren. Efter første brænding kan glasuren påføres i form af en vandbaseret vælling og herefter brændes keramikken igen. Mineraler (aske eller salt) kan også tilsættes under anden brænding. Glasur er ofte en blanding af flere mineraler som kridt, feldspat, kvarts og farvende metaloxider som kobberoxid, koboltoxid, tinoxid og titaniumoxid. Bestanddelene i glasuren og deres blandingsforhold afgør glasurens smeltepunkt og egenskaber som farve, krakelering og hårdhed. Stentøjsbrænding og glasering gør leret til klippe igen og Hjorths keramik er således syrebestandigt og kan derfor bruges til opbevaring af kemikalier Temperaturen ved glasurbrændingen er højere end ved førstegangsbrændingen. Under glasurbrændingen kan atmosfæren i ovnen være ilt-rig eller ilt-fattig; det påvirker glasurens farve. For eksempel bliver glasur med kobberoxid grøn i en oxiderende atmosfære, mens oxidet reduceres helt eller delvist til metalliske kobberkrystaller i glasuren ved en reducerende brænding, og røde farver opstår. Transferteknikken, Teknikken består af emaljefarver, der trykkes på papir. Papiret kan siden fugtes og lægges på overfladen af keramikken, som en slags overføringsmærke. Papiret trækkes forsigtigt af og farven sider tilbage på overfladen, herefter brændes keramikken. Wedgewood var pioner i transferteknikken og også den første til at introducerer dampmaskinen som energi til at drive de nye maskiner i keramikindustrien. Selv vand og vindkraft fandt plads på hans fabrik. Til sammenligning brugte Hjorths kun håndkraft og håndmalede alle sine produkter. Hvilket de til stadighed gør. John Sadler kakkel med tranferteknik. Wedgwood (fulde navn: Josiah Wedgwood and Sons) er en britisk producent af lertøj og porcelæn, der oprindeligt blev grundlagt i 1759 af Josiah Wedgwood.
Ovnrummet. Her ser I de gamle brændefyrede ovne. De er fra 1910 og blev brugt frem til 1964, hvor vi fik vores nuværende gas og el ovne. Keramikken blev brændt i lerkapsler, således at genstande ikke kunne ødelægges under brændingen. Især det sortbrændte keramik var farligt at lave. Ved ca. 1000 C hældes petroleum og olie ind i ovnrummet. Det var noget farligt noget, det rystede og buldrede i hele ovnen sagde Erik Hjorth om disse brændinger. Den eksplosive flammeudvikling dæmpedes dog hurtig, ved at mindske tilføjelsen af ilt. Flammerne sodede skærven på keramikken og sværtede den sort. De forbrændte olierester blev siden fjernet, fra keramikkens overflade, ved at trille genstandende i bakker af sand. Selv i dag, 100 år efter, kan man lugte petroleum på disse sorte vaser. Sortbrændt terrakotta af Peter Hjorth Saggers (UK) eller ovnkapsler, var endnu en engelsk opfindelse, der beskyttede keramikken for forurening under brændingen.
Mange nye produktionsformer og hjælpemidler kom til Danmark fra England og The Industrial Cradle, som man kaldte Midtengland under den industrielle revolution. Helt tilbage til Lauritz Hjorths tid havde fabrikken samhandel og videnudveksling med virksomheder i England. Fabrikken Søholm begyndte sin virksomhed i 1835 med at producere bornholmsk fajance og pottemagervarer Søholm, Danmarks arbejderfabrik fra 1929-1996. Fabrikken Søholm er den af de mange bornholmske keramikfabrikker, der har haft længst levetid. Fabrikken blev etableret i 1835 og producerede keramik helt frem til 1996. I 1920ernes depressionsperiode gik det dårligt for fabrikken. Kan I nævne andre årsager end de økonomiske, til keramikkens deroute, tænk her på nye materialer og brands som Madam Blå emalje & Magrethe skålen af plastik. I 70-erne og 80erne var keramikindustrien, i både England og Danmark, igen ved at bukke under overfor billigere produkter fra blandt andet Sydeuropa. Siden flyttede Europas keramikproduktion helt ud til Asien, sammen med tekstilproduktionen. Nævn andre industrier, der er udflyttet til Asien eller Afrika. Nævn de typiske årsager til udflytningen af produktion.
Her ses Hjorths Fabriks personale fra 1962, mange var kunstnere udefra og studerende fra Kunsthåndværkerskolen. Prøv at nævne en eller flere familiemedlemmer / bekendte, der arbejder i et produktionsfirma i dag.
Butikken & Lageret Meget af den keramik vi stadig producerer i dag, er designet af anden- og tredjegeneration af Hjorths Familien. Det er en stor del af Hjorths brand, at de historiske design stadig laves her efter de oprindelige teknikker. Andre kulturer sætter stor pris på netop de kulturhistoriske kvaliteter i vores brand. Eksempelvis blev Hjorths inviteret til en stor salgsudstilling i Tokyo under Muji brandet. Fra Muji flagship store i Tokyo, Japan i 2014. Kählers Keramiske fabrik var endnu en af Hjorths samtidige. Og Kähler er et godt eksempel på et brand, der har, kunne rejse sig fra støvet. Kähler er i dag mere en oplevelses- og detailindustri end en produktionsvirksomhed. Se mere her: http://www.kahlerdesign.com/history/family
Ville I kunne se jer selv arbejde der? Måske ikke med keramik, men med markedsføring og oplevelsesdesign. Nævn andre firmaer der bruger Heritage som fortælling. Hvis jeg nævner tøjfirmaet Abercrombie & Fitch, hvilke andre kan I da nævne? Oprindelig Abercrombie & Fitch annonce fra omkring 1890 erne. Bagerst ses en 1:1 kopi af Bertel Thorvaldsens relief. Foran ses et udvalg af fabrikkens stentøj fra ca. 1920 til ca. 2000. Desuden to terrakottavaser i græsk stil fra 1880erne. Foto Lars Serena, Bornholms Museum.
Foto fra særudstilling med Hanne Marie Leth Andersen. Familiesammenføring, Julekrybbe 2015 Prøv at finde frem til de nyeste produkter, både i udstillingen og her i butikken. Prøv at finde forskellen på hvorledes industrier markedsfører deres produkter i dag, til sammenligning med i 1850 erne. Se eksempler her: http://mølgaard-marcussen.dk/