SBSYS nr. 07.00.10-Ø00-1-14 Spørgsmål til Affaldsgebyrer 2015 Forslag I forbindelse med udvalgsbehandlingen af dagsordenspunktet vedrørende Affaldsgebyrer 2015 Forslag den 11. november 2014, blev det besluttet at udsætte punktet til et ekstraordinært møde den 19. november 2014. Det blev samtidigt besluttet at eventuelle spørgsmål til eller ønsker om supplerende oplysninger skulle fremsendes til Teknik og Miljø. Der er i alt blevet modtaget 24 spørgsmål. Nedenfor opstilles de modtagne spørgsmål og svar Der er modtaget følgende spørgsmål fra udvalgsmedlem Ingerlise Thaysen (Venstre) Spørgsmål 1) Når et byråd/udvalg har en tilføjelse til en beslutning, kan forvaltningen så undlade at handle på denne tilføjelse med den begrundelse, at man ikke finder, det er lovligt uden at orientere byråd/udvalg? Byrådet vedtog den 17. december 2013 Affaldshåndteringsplan 2013-2024 på baggrund af sagsfremstillingen og påtegningen fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2013. Af sagsfremstillingen fremgår nedenstående beslutningspunkter. 1. Affaldshåndteringsplan 2013-2024 godkendes endeligt med de ændringer, der foreslås i medfør af de indkomne høringssvar. 2. Der gives anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb jævnfør skema over anlægsudgifter, som fremgår af sagsfremstillingen. 3. Afledte driftsudgifter indarbejdes i Affald og Genbrugs driftsbudget jævnfør skema over driftsudgifter, som fremgår af sagsfremstillingen. 4. Anlægsudgifter og øgede driftsudgifter finansieres dels af Affald og Genbrugs tilgodehavende ved kommunen, dels ved en stigning i affaldsgebyrerne fra 2015 med 13 % på tømningsgebyrerne og 15 % på husholdnings- og virksomhedsgebyrerne. Vedtagelsen skete med nedenstående påtegning fra mødet i Teknik og Miljøudvalget d. 3. december 2013. Indstillingen tiltrådtes, med den tilføjelse, at beslutningen om indsamling af madaffald først træffes endeligt, når der er fundet en afsætningsmulighed for det organiske affald og at der arbejdes med de nødvendige tiltag for at holde priserne i ro. Ved byrådets vedtagelse blev det således besluttet at implementere et affaldssystem som beskrevet i affaldshåndteringsplanen. Et affaldssystem der baserer sig på kildesortering i fire fraktioner hos borgerne. Afflad og Genbrug har efterfølgende påbegyndt implementeringen af affaldshåndteringsplanen. Der blev i foråret 2014 gennemført en screening af afsætningsmulighederne for kildesorteret organisk dagrenovation (KOD).
I tiden før udbuddet af KOD undersøgte Teknik og Miljø, som ønsket i udvalgsbeslutningen, afsætningsmulighederne for KOD en. I den forbindelse var Teknik og Miljø i kontakt med følgende potentielle lokale aftagere af KOD en Horsens Vand. Horsens Vand kunne dog ikke nå at tilbyde en løsning fra juni 2015, og det vil også kræve at Horsens Kommune/Horsens Vand laver et forbehandlingsanlæg. Drøftelser om tiden efter august 2017 pågår på leder-niveau. Horsens Bioenergi vil ikke umiddelbart kunne modtage mere materiale, ligesom det vil kræve at Horsens Kommune/Horsens Bioenergi laver et forbehandlingsanlæg, samt at Arla mfl. accepterer brug af KOD if. arealer, der skal bruges til mejeri-produkter. Horsens Bioenergi ville kunne få problemer med at komme af med deres slam hos deres gylleleverandører. DAKA var ikke afklarede med om de ville gå ind i markedet (servicerede kun virksomheder). Sidenhen er DAKA kommet noget tættere på at beslutte det. Det kan måske forventes, at DAKA bliver en aftager efter august 2017 og at DAKA selv etablerer forbehandlingskapacitet. Konklusionen på screeningen var, at der var afsætningsmuligheder for KOD en, men at der ikke var nogen lokale aftagere. Det skal i den forbindelse nævnes, at lokal forankring ikke er et lovligt sagligt hensyn at lægge til grund for afsætningen af det kildesorterede materiale. Efter gennemførelsen af et EU-udbud af transporten og behandlingen af KODén modtog Horsens Kommune i maj 2014 tilbud fra fire bydende heraf HCS Transport & Spedition A/S, som var billigste tilbudsgiver. Ingen lokale virksomheder afgav tilbud ved licitationen. HCS Transport & Spedition A/S hører til blandt de største i Danmark indenfor transport, herunder ikke mindst affaldstransport og den indsamlingsydelse, der ofte følger med. De opererer stort set over hele landet herunder i Horsens og omkringliggende områder. HCS Transport & Spedition A/S er indstillet på at kommunens udbud kun garanterer dem KOD de ca. 2 år, som kontrakten varer. Teknik og Miljø indgik på denne baggrund kontrakt med HCS Transport & Spedition A/S, da tilbuddet var i overensstemmelse med affaldshåndteringsplanens forudsætninger, herunder de økonomiske forudsætninger i sammenligning med forbrændingsprisen. Det skal bemærkes, at forvaltningen er delegeret kompetence til at indgå aftaler på op til 25 mio. kr. uden politisk godkendelse, hvis det sker indenfor de bevillingsmæssige rammer. Frem til kontraktens udløb efter 2 år vil KOD en være genstand for undersøgelse af de fremtidige afsætningsmuligheder og andre virksomheder herunder lokale vil blive inddraget i processen. Der har derfor ikke - som anført i spørgsmålet - været tale om en undladelse af handlepligten efter den trufne udvalgsbeslutning, da der har været gennemført en afdækning af afsætningsmulighederne. Spørgsmål 2) Når byråd /udvalg i tilføjelse skriver at der arbejdes med de nødvendige tiltag for at holde priserne i ro. Skal det så ikke opfattes, som man præciserer, at der ikke må ske prisstigninger. Hvad er formålet med at skrive det ellers? Ved byrådets vedtagelse blev det således besluttet at implementere et affaldssystem som beskrevet i affaldshåndteringsplanen. Et affaldssystem der baserer sig på kildesortering i fire fraktioner hos borgerne, afhentning af affaldsbeholdere på borgernes grund i parcelhuskvarterer og nedgravede beholdere og/eller containere i bymæssige bebyggelser. Borgerne får groft sagt genbrugsstationen lige uden for hoveddøren eller meget tæt på bopælen og vil meget let kunne komme af med dåser, flasker, papir og pap som i dag ellers kræver en tur til genbrugspladsen eller en miljøstation.
Ved byrådets vedtagelse blev der desuden givet anlægsbevillinger og rådighedsbeløb til implementeringen og der blev endvidere indarbejdet udgifter til den afledte drift i budgettet. Såvel anlægsudgifterne som driftsudgifterne finansieres ved Affald og Genbrugs tilgodehavende hos kommunen og ved takststigninger. Takststigninger der var anslået til henholdsvis 13 % og 15 % i sagsfremstillingen, der blev behandlet i december 2013. Takststigningerne er altså en integreret del af affaldshåndteringsplanen og de bevillingsmæssige konsekvenser, der blev vedtaget i december 2013. Uden stigningerne kan anlægsudgifterne og driften ikke finansieres og affaldshåndteringsplanen ikke gennemføres som skitseret. I fald gebyrerne ikke skulle stige i forhold til 2014-niveau, ville det være en anden affaldsordning der skulle etableres end den, der er vedtaget af byrådet, og en anden end den, der er givet bevilling til, og som er indarbejdet i budgettet. Affald og Genbrug har under implementeringen af affaldshåndteringsplanen taget de nødvendige tiltag og tilrettelagt udbuddene og processen på en måde, der har vægtet økonomien højest. Det fremgår klart af både affaldshåndteringsplanens planlægningsdel og af selve indstillingen til Teknik og Miljøudvalget i december 2013, at implementeringen af den beskrevne affaldshåndteringsplan vil medføre øgede drifts- og anlægsudgifter, som vil medføre en gebyrstigning, der blev anslået til henholdsvis 13 % og 15 %. Som det fremgår af sagsfremstillingen til mødet d. 11. november 2014, og de viste eksempler, vil der blive tale om gebyrstigninger for enfamiliehuse som er under disse procentsatser. De anslåede gebyrstigninger er således blevet reduceret. Spørgsmål 3) Hvis der alligevel sker stigninger, skal man så ikke orientere byråd/udvalg? I det omfang der sker overskridelser af bevillinger udover det politiske vedtagne skal forvaltningen orientere det politiske niveau. Det skal bemærkes at de fremlagte gebyrstigninger for 2015 ligger inden for de stigninger, der indgik i de bevillingsmæssige konsekvenser, der blev vedtaget af byrådet d. 17. december 2013. Samtidig skal det bemærkes, at affaldsordningen består af mange delelementer og mange særskilte udbud. Det er derfor ikke muligt, at bedømme om de økonomiske forudsætninger for affaldshåndteringsplanen og herunder gebyrstigningerne holder, før der har været afholdt en lang række udbud og indhentet priser. En højere udgift end forventet på en del af affaldsordningen kan jo modsvares af en mindre udgift på en anden. Det er først i oktober måned 2014 otte måneder før den nye affaldsordning var berammet til at træde i kraft at Affald og Genbrug har fået indhentet nok priser til at bedømme om forudsætningerne samlet set er korrekte. Det er disse forudsætninger, der ligger til grund for sagsfremstillingen og det gebyrblad, der blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget d. 11. november 2014. Som det fremgår, er gebyrstigningerne under de henholdsvis 13 % og 15 %, der indgik i de bevillingsmæssige konsekvenser, som byrådet vedtog i december 2013. Spørgsmål 4 På mødet blev oplyst, at man havde forespurgt hos Horsens Vand, om man der havde mulighed for evt. at aftage organisk materiale? Når man kunne spørge der, hvorfor kunne man så ikke spørge ved det nye biogas anlæg, el hos Vejle kommune eller hos Grindsted kommune?
Det nye biogasanlæg er blevet spurgt. De var meget interesserede, men kunne ikke umiddelbart modtage mere materiale. Ligeledes vil det kræve at Horsens Kommune/Horsens Bioenergi laver et forbehandlingsanlæg, samt at Arla mfl. accepterer brug af KOD i forbindelse med arealer der skal bruges til mejeriprodukter. Der har været sparring med Vejle Kommune (på medarbejder-niveau). Vejle Kommnue kunne godt se perspektiver i at modtage Horsens Kommunes KOD til det anlæg, de ønsker at anlægge. Men der kan gå flere år før dette anlæg står færdig. Af samme grund har Vejle Kommune indgået aftale (via offentligt udbud) med deres hidtidige aftager Komtek Miljø (Holsted) om fortsat levering. Der har været sparring med Billund Energi, som aftager KOD fra Billund Kommune (herunder fra den tidligere Grindsted Kommune). Billund Energi afgav tilbud, som ikke var konkurrencedygtigt. Spørgsmål 5: Under drøftelserne i udvalget var der efter min mening aldrig tvivl om, at man ikke var indstillet på lang transport af materialet. Det var et vigtigt argument overfor borgerne, at man kunne anvende det i nær området. Kunne det ikke have været stillet som en betingelse i licitationsmaterialet? Et sådant udvælgelseskriterie vil ikke være et lovligt og sagligt kriterie at lægge til grund for udvælgelsen. Spørgsmål 6 Hvorfor vil der være en stigning i gebyrerne til virksomhederne på 15 % når de ikke får ændrede vilkår i deres sortering? For virksomhederne sker der ændringer, bl.a. ved ændring fra ugetømning til 14 dages tømning samt skifte fra sække til beholdere. Ligesom gebyrerne fra 2015 også omfatte forrentning og afskrivning af beholderne. Gebyrerne for tømning af virksomhedernes brændbare dagrenovation (BD) følger husholdningernes gebyrer. Gebyrerne for virksomhederne omfatter gebyr til tømning af dagrenovationslignende affald, gebyr til brug af genbrugspladser og fast affaldsgebyr. Gebyret til tømning af dagrenovationslignende affald stiger gennemsnitligt 13 %. Gebyr til brug af genbrugspladser stiger 7 %. Det faste affaldsgebyr, som omfatter administrationsomkostninger, udarbejdelse af regulativer, anvisning af affald, betaling til Miljøstyrelsen for drift af deres 2 databaser m. m. stiger kun med ca. 2 % (den alm. prisfremskrivning) Gennemsnitligt vil virksomhedernes samlede gebyr således stige mindre end de 15 % som der var lagt op til i indstillingen til vedtagelse af affaldshåndteringsplanen. Spørgsmål 7: Man regner med at anlægsinvesteringerne til indkøb og nedgravning af beholderne bliver ca. 6 mio. kr. dyrere end først antaget. Hvad bliver den samlede pris for alle nedgravede beholdere og hvor mange regner man med? I affaldshåndteringsplanen blev etableringsprisen undervurderet. Totalprisen for indkøb og etablering forventes at blive 12 mio. kr. for de første 30 stationer, der indkøbes i 2015 svarende til en styk pris på 400.000 kr., hvoraf cirka 200.000 kr. vedrører selve beholderne og 200.000 kr. nedgravning og medfølgende ledningsarbejder.
Der er desuden planlagt nedgravet yderligere 42 stationer over årene 2016, 2017 og 2018. Affaldshåndteringsplanen lægger op til nedgravede affaldsstationer i Horsens Midtby for at minimere, at der står mange beholdere på fortovet ude foran hver enkelt ejendom ved ejendomme uden direkte adgang til baggård. De øgede investeringer kan holdes indenfor den planlagte gebyrstigning, da afskrivningstiden er blevet revurderet fra 8 til 20 år. Spørgsmål 8: Hvilke fordele skulle der være for boligforeninger selv at foretage indkøb og nedgravning? Når boligforeninger selv investerer i nedgravede affaldsstationer vil gebyret blive reduceret svarende til Horsens Kommunes udgifter til forrentning, afskrivning og etablering samt renholdelse og geninvestering af nedgravede affaldsstationer. Boligforeninger vil ofte kunne etablere de nedgravede affaldsstationer billigere end kommunen, da de kan etablere stationerne steder, hvor der ikke skal foretages ledningsarbejder. Når boligforeningerne selv investerer i de nedgravede affaldsstationer giver det boligforeningerne større fleksibilitet i valg af design, antal stationer og placering således deres beboere betjenes på den mest hensigtsmæssige måde. Spørgsmål 9: Hvad bliver det samlede beløb for indkøb af containere til enfamiliehuse samt hvad regner man ca. pris for den enkelte husstand? Der forventes indkøbt ca. 25.000 stk. 240 l 2-delte beholdere til restaffald og organisk affald og ca. 25.000 stk. 240 l 2-delte beholdere til papir og emballageaffald. Indkøbspris for de i alt ca. 50.000 beholdere bliver ca. 30 mio. kr. ved en forventet pris på 600 kr. pr. stk. (inkl. udgifter til samling, chipning, udkørsel m.m.). Hver husstand skal have to beholdere. Den forventede indkøbspris er oplyst af rådgiver der har erfaring med området og har udarbejdet udbudsmateriale for andre kommuner. Spørgsmål 10: Hvis alle havde betalt deres egne containere og materiel til opsamling jf. den nuværende metode, hvordan ville prisen så have været mht. til stigning? I gebyrerne for enfamilieejendomme er der indregnet forrentning og afskrivning af 2 stk. 2-delte 240 l beholdere. Der er regnet med en afskrivning over 8 år og en rente på 4 %, hvilket giver et beløb på 88,50 kr. pr. beholder pr. år. Regneeksemplet for enfamilieejendomme, der skifter fra stativ til beholdere og som selv køber beholderne, vil se således ud: Tømningsgebyr: 974,00 kr. i 2014 falder til 910,50 kr. i 2015 (fald på ca. 6,5 %) Husholdningsgebyr: 812,00 kr. 2014 stiger til 961,50 kr. i 2015 (stigning på ca. 18,4 %) Samlet betaling: 1.786,00 kr. i 2014 stiger til 1.872,00 kr. 2015 (samlet stigning på ca. 4,8 %) inkl. alm. prisfremskrivning på 1,74 % ~ en reel stigning på 3,1 %.
Men ejendomsejerne vil så selv skulle betale ca. 1.200 kr. for de 2 beholdere på hjul og for fremtiden selv betale ved skader på materiel samt udgifter til reinvestering om ca. 8 år, som er disse beholderes stipulerede levetid. Alle ovennævnte beløb er eksklusive moms. Spørgsmål 11 Der blev på mødet oplyst at prisen på renovationsgebyr i Renosyd for en 190 l beholder er 2836 kr. På forespørgsel og ved søgning på hjemmesiden får jeg svaret 2157,50 kr. Hvori består den forskel? Prisen på 2836 kr. for renovationsgebyr i Renosyd er på udvalgsmødet oplyst ud fra følgende sammensætning, som er sammenlignelig med det kommende system i Horsens Kommune: Obligatorisk tømning af 190 l beholder hver 14. dag hentet på standplads + obligatorisk tømning af emballagebeholder + frivillig tømning af papirbeholder + obligatorisk miljøgebyr. Den i spørgsmålet formulerede pris formodes sammensat af: Obligatorisk tømning af 190 l beholder hver 14. dag hentet ved skel + obligatorisk tømning af emballagebeholder + obligatorisk miljøgebyr, men ingen papirafhentning. For at kunne sammenligne priserne er det nødvendigt at vælge samme afhentningssted (skel eller stand) og også at medregne den frivillige tømning af papirbeholder i Renosyds pris, da tømning af papirbeholder bliver obligatorisk i Horsens Kommune. Spørgsmål 12 Når vi skal gå fra at genbruge 19 % til 45 % så vil vi få mere materiale til salg. Hvor meget regner man at få ind i ekstraindtægter? Ved gebyrberegningen er der foretaget et forsigtigt skøn på de variable priser på papir og emballagesalget. Under forudsætning af, at ordningen er fuldt implementeret, og underforudsætning af, at det nuværende prisniveau kan fastholdes kan der forventes en merindtægt på papir på 650.000 kr. i 2018 i forhold til 2013, men en merudgift på 800.000 kr. til afsætning af plast, metal og glas emballager. Organisk affald afsættes som en ny selvstændig fraktion hvor der forventes en udgift på 2.000.000 kr. Udgiften til afsætning af brændbart dagrenovation vil falde med 2.600.000 kr. Ovenstående giver samlet en mindre udgift på 450.000 kr. om året på behandling af affald. Spørgsmål 13 Hvilken besparelse indregner man ved at nedlægge de nuværende miljøstationer? Og hvilken tidshorisont regner man med nedlæggelserne? De første miljøstationer planlægges fjernet primo 2016 og planlægges nedtaget i takt med implementeringen af affaldshåndteringsplanen, og nedlægges i takt med at behovet for dem forsvinder. Nedtagning af miljøstationer og evt. gensalg af disse vurderes at gå lige op med udgifterne til retablering af belægningsarealerne. Mindreudgiften til tømning af miljøstationerne er indregnet i den samlede tømningsafgift. Spørgsmål 14 Når vi afleverer organisk affald, hvor rent skal det så være, og hvor vil denne kontrol foregå?
Der er over for aftager af KOD en ikke garanteret et 100 % rent produkt. Horsens Kommune har indikeret over for aftager, at der kan forventes højst 20 % ikke organisk affald i affaldsfraktionen. Hvis de forventede 20 % ikke overholdes, vil det ikke få økonomiske konsekvenser for kommunen i forhold til denne entreprise. Skraldemanden foretager ved tømning en visuel kontrol og Horsens Kommunes personale vil også kontrollere i omlastehallen under omlastning. Fejlsorteringen beregnes på forbehandlingsanlægget, hvor det fejlsorterede frasorteres og vejes før det går til forbrænding. Spørgsmål 15 Hvor længe skal materialet ligge før det transporteres videre? Affaldet bliver hurtigst muligt læsset i tætsluttende containere. Som hovedregel afhentes KOD en senest hverdagen efter det er indsamlet. Affaldet er blevet komprimeret i skraldebilen således perkolatet (væsken) ikke bliver læsset af sammen med KOD en i omlastehallen. Perkolatet vil blive ledt i kloak til rensningsanlægget. Spørgsmål 16 Var prisen for afbrænding af restaffald også i udbud? Hvorledes var priserne for de 3 laveste i så fald? Det er valgt ikke at udbyde afbrænding af restaffaldet i første omgang, men i stedet at forlænge den eksisterende aftale med forbrændingsanlægget i Horsens med 1 år. Forlængelsen har baggrund i at den aftalte pris var - og fortsat er - meget attraktiv for kommunen. Den forlængede aftale løber kun til 31.12.2015 og kan ikke forlænges yderligere, hvorfor der gennemføres et udbud i løbet af foråret 2015. Der er modtaget følgende spørgsmål fra udvalgsmedlem Jørgen Korshøj (Venstre) Spørgsmål 17 Hvilke tiltag er der taget for at holde priserne i ro? Se svar under spørgsmål nummer 2. Spørgsmål 18, 19 og 20 Lejerbo i Brædstrup Søndergade 3 består af 19 lejligheder, skal de have 38 beholdere eller nedgravet stationer? Hærvejens boligforening Indre Ringvej 2-18 Brædstrup, hvor der er 3 fritliggende blokke der er 42 lejligheder, skal der være nedgravede stationer. Hvad bliver prisen pr. lejlighed i de to boligforeninger? Boligområder og boligforeninger med mange lejligheder og/eller mange enkeltstående huse har oftest fælles affaldsløsninger og har mulighed for at vælge den affaldsløsning, der passer bedst til områdets/boligforeningens behov.
For at finde den rette fælles løsning, får hvert boligområde et tilbud om vejledning, således affaldssystemet bliver tilpasset det enkelte boligkompleks. Områderne er så forskellige, at det er nødvendigt, at se på de enkelte forhold for at finde den bedste og billigste løsning. Enkelt stående huse/dobbelthuse har typisk 2 valg muligheder: 2 to-delte beholdere pr. beboelseslejlighed Etablering af affalds-øer, hvor affaldet typisk opsamles i minicontainere Tæt bebyggede områder med mange lejligheder har typisk 2 valgmuligheder: Affalds-øer som det typisk er i dag (Horsens Kommune stiller materiellet til rådighed) Nedgravede affaldsbeholdere på egen ejendom. Her skal bl.a. vurderes plads til lastbil og afstand fra den enkelte beboers opgang. Der kan typisk være 40-60 lejligheder om en nedgravet affaldsstation. De økonomiske konsekvenser for den enkelte boligforening/boligområde afhænger af mange variable og herunder ikke mindst, hvor mange husstande den enkelte løsning betjener samt den konkrete løsning de har i dag. Vælges en nedgravet løsning vil Affald og Genbrug typisk anbefale at 50 husstande kobles på denne løsning. Betjener den nedgravede løsning færre husstande vil prisen for den enkelte husstand blive tilsvarende dyrere. I forhold til de konkrete boligforeninger der spørges til, kan der laves følgende beregninger på mulige løsninger Indre Ringvej 2-18, 8740 Brædstrup har i dag 4 x 800 l + 1 x 750 l minicontainer. Affald og Trafik foreslår, at der etableres nedgravede beholdere: o Restaffald: 4 m 3, der tømmes hver uge. o Madaffald: 1,2 m 3, der tømmes hver 2. uge. o Emballage: 3 m 3, der tømmes hver 4. uge. o Papir: 4 m 3, der tømmes hver 2. uge. Gebyret for den nye ordning vil være 51.737,50 kr. og det nuværende gebyr er 49.706,25 kr. svarende til en stigning på 2.031,25 kr. og 48,36 kr. pr. husstand (alle priser er inklusive moms). Hertil kommer indkøb, forrentning og afskrivning af de nedgravede beholdere. Søndergade 3 A-C, 8740 Brædstrup har i dag 4 x 400 l minicontainere. Her vil vi anbefale minicontainere i 1 eller 2 affalds-øer. Hvis der fysisk er plads til det, vil tømningen for hele bebyggelsen være: o Restaffald: 5 x 660 l minicontainer der tømmes hver 14. dag. Hvis der fysisk ikke er plads til det kan der laves ugentlig. o Madaffald: 1 x 240 l samt 1 x 360 l beholdere til madaffald der tømmes hver 14 dag. o Emballage: 3 x360 l beholdere der tømmes hver 4. uge. o Papir: 4-5 x 660 l minicontainere der tømmes hver 4. uge. Gebyret for den nye ordning vil være 32.867,50 kr. og det nuværende gebyr er 22.978,75 kr. svarende til en stigning på 9.888,75 kr. og 520,46 kr. pr. husstand (alle priser er inklusive moms). Samlet set bor mellem 9.000 og 10.000 husstande i lejligheder i flerfamiliesejendomme eller boligområder der har fælles affaldsløsninger, og som derfor vil skulle have en skræddersyet løsning, hvor prisstigningerne vil have forskelligt omfang. Der er modtaget følgende spørgsmål fra udvalgsmedlem Niels Peter Bøgeballe (Socialdemokraterne). Spørgsmål 21 Hvis Teknik- og Miljøudvalget beslutter at udskyde sin beslutning, hvilken umiddelbar konsekvens vil den beslutning have for vores nuværende serviceniveau i perioden frem til 2018?
Hvis beslutningen udskydes, vil det nuværende serviceniveau forsætte. Borgerne vil fortsat skulle levere deres plast, pap, papir, dåser og glas på genbrugsstationerne eller miljøstationerne og vil derfor ikke få den serviceforbedring, som en genbrugsstation ved hoveddøren er. Spørgsmål 22 Hvad vil de økonomiske konsekvenser være af at udskyde implementeringen af den nye affaldsplan helt til 2018 eller ved at tage det i 2 etaper, hvor man først leverer en løsning for papir, karton, metal, plast og glas for senere at levere en løsning for mad- og restaffald? Hvis implementeringen deles i to etaper, vil det fordyre det at skulle levere beholdere ud til alle husstande og til anlæg af de nedgravede beholdere. Den administrative omkostning til håndtering af skift i systemer vil fordyres, da borger skal kontaktes, og der skal ske dataoverførsler i diverse edb-systemer af to gang. Det vil ligeledes fordyre hele informationsdelen, da alle borgere i så fald skal informeres over to gange og borgerne vil blive forvirret om hvad de skal. Endvidere vil det problematisere udbud og kontrakt med renovatør, da det ny system skal indføres i etaper med forskellige krav til renovationsbiler. Det vil give korte kontraktperioder og dermed formentlig højere priser. Samtidig vil det medføre at enkelte af de gennemførte udbud vil skulle annulleres med omkostninger til følge som dette måtte have. Disse omkostninger kan ikke anslås på nuværende tidspunkt. Endelig skal det bemærkes, at der allerede er brugt mange administrative ressourcer, ansat ekstra personale og hyret ekstern konsulentbistand for et betragteligt beløb. Beløbet er umiligt at gøre præcist op, men beløber sig formentlig til et sted mellem 2 og 4 mio. kr. Spørgsmål 23 I forlængelse heraf (spørgsmål 22, red.); hvor længe vil Teknik- og Miljøudvalget reelt kunne udskyde beslutningen, når den skal træde i kraft i 2018, og vi skriver 2015 om kort tid? Affald og Trafik vil som minimum skulle bruge to år til at skifte til et affaldssystem, der overholder målsætningen om 45 % genanvendelse i 2018. Dette betyder, at beslutningen kan udskydes til ultimo 2015. Tiden vil skulle bruges til udarbejdelse af udbud, gennemførelse af udbudsprocessen, produktion og levering, etablering af nedgravede affaldsstationer, kontakt til borger og individuelle løsninger til boligforeningerne mm. Spørgsmål 24: Hvis indkøbet af affaldsbeholdere flyttes fra et centralt indkøb ud til den enkelte forbruger, vil dette have nogen mærkbar konsekvens for serviceniveauet eller økonomisk fordel for forbrugeren? Borgerne vil i givet fald skulle købe beholderen ved Horsens Kommune. Prisen for køb af beholder vil da skulle inkludere levering, montering af sorteringsvejledning og chipning af beholder. Horsens Kommune vil da kunne købe beholderne til en fordelagtig pris. Horsens Kommune skal indkøbe beholderne for at sikre, at beholderne hos borgerne kan tømmes af renovatørens biler, at affald kommer i de rigtige rum i renovationsbilen og at chipningen passer til kommunens edb-system.
En sådan løsning vil også være administrativ tung, da der vil skule laves individuelle regninger for hvert enkelt køb. (ca.100 kr.). Det vil koste administration at skulle skrive til borgerne, hvis en beholder går i stykker. En løsning, hvor borgeren selv skulle finde en leverandør kan ikke gennemføres af flere årsager: Borger vil så selv skulle finde leverandør og skal selv købe beholder og få den transporteret hjem. Der vil ikke kunne opnås mængde rabat. Borger risikerer at den beholder borger har købt ikke passer til renovationsbilen, så den ikke kan liftes op i bilen eller at affaldet falder i det forkerte rum og borger bliver påbudt at købe en anden beholder. Kommunen risikerer større mængder fejlsorteret affald. Borgerne ville stadig skulle betale et gebyr for udgifter til chipning af beholderen, da dette kun kan udføres af kommunen og kommunen derfor skal have en mand ud på ejendommen for at gøre dette. Kommunen får administration med at tjekke, at de købte beholdere tilmeldes og opkræves det korrekte tømningsgebyr.