Forenklet prospekt FORENKLET PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Invest Ansvar for prospekt Hedgeforeningen Jyske Invest er ansvarlig for prospektets indhold. Vi erklærer herved, at oplysningerne i prospektet os bekendt er rigtige og ikke som følge af undladelser har forvansket det billede, som prospektet skal give. Silkeborg, den 18. marts 2010 Bestyrelsen Svend Hylleberg (formand) Henrik Braüner Bent Knudsen Steen Konradsen
INDHOLD 1 SÆRLIGE FORBEHOLD... 4 2 FORENINGENS NAVN, ADRESSE OG REGISTRERINGSNUMMER... 4 3 FORENINGENS FORMÅL... 4 4 AFDELINGERNE... 5 4.1 Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier... 5 4.2 Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer... 10 4.3 Jyske Invest Hedge Valuta... 15 5 GENERELT OM RISIKORAMMER... 19 5.1 Ændring af risikorammer... 19 5.2 Tilladelige afvigelser fra de numeriske risikorammer... 19 6 GENERELT OM NØGLETAL... 19 6.1 Formue... 19 6.2 Afkast... 19 6.3 Standardafvigelse... 19 6.4 Administrationsomkostninger... 19 6.5 ÅOP (Årlig omkostningsprocent)... 19 7 BESKATNING AF AFDELINGERNE... 20 8 BESKATNING AF MEDLEMMERNE... 20 9 LØBENDE EMISSION... 21 10 TEGNINGSSTED... 21 11 BETALING... 21 12 ANDELENS REGISTRERING OG STØRRELSE... 21 13 INDLØSNING... 21 14 OFFENTLIGGØRELSE AF PRISER VED EMISSION OG INDLØSNING... 21 15 RETTIGHEDER... 22 16 OMSÆTTELIGHED... 22 2
17 VEDTÆGTER... 22 18 REGNSKABSRAPPORTER... 22 19 INFORMATIONER... 22 20 INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKAB... 22 21 DEPOTSELSKAB... 22 22 FINANSIELLE MODPARTER OG PRIME BROKER... 24 23 AFTALER OM RÅDGIVNING... 24 23.1 Aftale med Jyske Bank A/S Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier... 24 23.2 Aftale med Jyske Bank A/S Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer... 25 23.3 Aftale med Jyske Bank A/S Jyske Invest Hedge Valuta... 26 24 REVISION... 27 25 VEDERLAG... 27 26 PROSPEKT, ÅRSRAPPORT MV.... 27 27 FORVENTET FINANSKALENDER... 27 28 KLAGEANSVARLIG... 28 29 OFFENTLIGGØRELSE... 28 3
1 Særlige forbehold Dette prospekt, der er udarbejdet på dansk, henvender sig til danske investorer. Det er udarbejdet i overensstemmelse med danske regler og EU-lovgivning. Prospektet er indsendt til Finanstilsynet i Danmark i henhold til kapitel 11, jf. kapitel 16 a i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. Prospektet er ikke et tilbud om køb eller en opfordring til at gøre tilbud. Oplysninger i dette prospekt kan ikke betragtes som rådgivning om investerings- eller skattemæssige forhold, og investorer opfordres til at søge individuel rådgivning hos egne rådgivere. Distribution af dette prospekt kan i visse lande være underlagt særlige restriktioner. Personer, der kommer i besiddelse af dette materiale, er forpligtet til selv at være opmærksom på og undersøge sådanne restriktioner. Oplysninger i dette materiale er ikke et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring til at gøre tilbud ikke er tilladt, eller til personer over for hvem, et sådant tilbud eller en sådan opfordring til at gøre tilbud ikke er tilladt. De andele, der er omfattet af prospektet, må ikke udbydes eller sælges i USA, Canada og Storbritannien, og dette prospekt må ikke udleveres til investorer hjemmehørende i eller på lignende måde tilknyttet disse lande. Ethvert forhold omtalt i nærværende prospekt, herunder investeringspolitik og risikorammer, kan inden for lovgivningens og vedtægternes rammer ændres efter bestyrelsens beslutning. Prospektet erstatter enhver tidligere udgave af prospektet for de forhold, som er omhandlet heri, således at tidligere udgavers sådanne formuleringer ophører med at være gældende fra dette prospekts offentliggørelsesdato, som fremgår af sidste afsnit. 2 Foreningens navn, adresse og registreringsnummer Hedgeforeningen Jyske Invest Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Tlf. (+45) 89 89 25 00 Fax (+45) 89 89 65 15 Mail invest@jyskeinvest.dk Foreningen er stiftet den 9. februar 2006. Foreningen er registreret i Finanstilsynet under FT-nr. 19002 og CVR-nr. 29520992 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 3 Foreningens Formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler og investere disse i de finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og risikoprofil samt kapitel 16 a i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. Risikoprofilen er endeligt defineret i vedtægterne og risikorammer, der fastlægges af foreningens bestyrelse. 4
4 Afdelingerne 4.1 Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier ISIN Kode DK0060037372 SE-nr. 29376808 FT-nr. 190021 Oprettelse 23.05.2006 Certifikatudstedende Akkumulerende Max. emissionstillæg i % 2,20 Heraf tegningsprovision til formidler 1,50 Heraf kurtage og alle øvrige direkte handelsudgifter 0,154 ved køb af finansielle instrumenter Heraf øvrige markedsafledte udgifter ved 0,171 køb af finansielle instrumenter Heraf markedsføringsomkostninger 0,375 Max. indløsningsfradrag i % 0,30 Formidlingsprovision i % 0,75 Rådgivningsprovision i %* 0,25 *Udover fast rådgivningsprovision betales et afkastafhængigt honorar. Se afsnittet Aftaler om rådgivning. Bemærk, at de angivne emissions- og indløsningsomkostninger kan overskrides i perioder med usædvanlige markedsforhold, som medfører en stigning i de øvrige markedsafledte udgifter ved køb eller salg af afdelingens finansielle instrumenter. Såfremt en sådan situation opstår, vil foreningen i denne periode oplyse om de konkrete emissionsog indløsningsomkostninger på www.jyskeinvest.dk. 4.1.1 Investeringspolitik Investeringerne foretages i overensstemmelse med afdelingens mål og investeringspolitik. Midlerne kan anbringes i følgende instrumenter: aktier, omsættelige aktielignende værdipapirer samt værdipapirer, hvormed der kan erhverves aktier ved tegning, ombytning eller kontant betaling, swaps med aktier eller aktieindeks som underliggende aktiv, finansielle futures og tilsvarende afledte finansielle instrumenter (herunder værdipapirudlån) baseret på aktier, aktieindeks eller valuta. Herudover kan midlerne anbringes i statsobligationer udstedt af et zone A-land med en restløbetid på op til 12 måneder samt på pengemarkedet, fx som kontante indskud i kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et zone A-land, jf. tillæg til vedtægterne. Der må foretages investeringer på børser i EU eller børser, som er medlem af eller tilknyttet World Federation of Exchanges som affiliates eller correspondents. Der kan også investeres på børser, der er Full Member eller Associate Member af Federation of European Securities Exchanges (FESE). Maksimalt 20% af afdelingens formue må investeres på andre børser og i unoterede aktier. Der må herudover indgås finansielle kontrakter, som handles OTC. Udvælgelsen af korte og lange aktiebaserede positioner sker ud fra specifikke forventninger til selskabernes fremtidige økonomiske udvikling. Forskellen i kursudviklingen mellem lange og korte positioner kan forstørres ved hjælp af gearing (investering for lånte midler), og risikoen herved er begrænset af rammer for gearingsrisiko samt de til enhver tid af bestyrelsen fastlagte risikorammer. Afdelingens midler kan pantsættes som sikkerhed for afdelingens forpligtelser (se under afsnittet Generelt om risikorammer). Afdelingen har ikke noget benchmark. 4.1.2 Indskud i kreditinstitutter med hjemsted i zone A land Afdelingen kan ubegrænset indskyde midler i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et zone A land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. 5
4.1.3 Overordnet strategi Investeringsstrategien er at kombinere korte og lange aktiebaserede positioner på en sådan måde, at der skabes positive afkast, uanset om aktiemarkedet generelt stiger eller falder. Målet for afdelingen er at skabe et positivt årligt afkast. Afdelingens strategi, der går ud på at være uafhængig af aktiemarkedets generelle retning, benævner vi markedsneutral. Den markedsneutrale strategi vil i international sammenhæng blive klassificeret på linje med hedgeforeninger, der benytter strategien market neutral. 4.1.4 Hvordan opnås markedsneutralitet? Afdelingen kan både tjene på stigende og faldende aktiekurser. Den traditionelle investering i aktier foretages ved at eje en aktie typisk kaldet lang position. Afdelingen har også mulighed for at tjene på faldende aktiekurser ved at etablere korte positioner. En kort position etableres ved at låne et antal aktier, som efterfølgende sælges på aktiemarkedet. Hvis aktierne herefter falder i kurs, opnås en gevinst, idet aktierne kan tilbagekøbes til en lavere kurs, når de skal leveres tilbage til udlåner. Markedsneutralitet opnås ved at kombinere lange og korte positioner på en værdimæssig balanceret måde. Kombinationen af lange og korte positioner betyder, at der opnås et positivt afkast, når kursforskellen mellem de to positioner ændres i den ønskede retning, uanset om de finansielle markeder generelt stiger eller falder. Hvis afdelingen eksempelvis forventer, at Microsoft aktien vil opleve en langt bedre kursudvikling end Cisco aktien, kan foreningen etablere en lang position i Microsoft og en kort position i Cisco af tilsvarende værdi. Det samlede afkast af den korte og lange position vil udelukkende afhænge af forskellen i kursudviklingen mellem de to aktier. Afdelingen vil tjene penge i et stigende aktiemarked, hvis Microsoft stiger mere end Cisco, og afdelingen vil tjene penge i et faldende aktiemarked, hvis Microsoft falder mindre end Cisco. Det afgørende for investeringsstrategiens succes er derfor ikke udviklingen på det generelle aktiemarked, men derimod porteføljemanagernes evne til at forudsige de enkelte aktiers relative kursudvikling. 4.1.5 Investeringsproces Investeringsstrategiens succes afhænger af porteføljemanagernes evne til at skelne gode aktier fra dårlige. Hedgeforeningen benytter en investeringsproces, hvor vurderingen af aktier er sat i system. Aktierne vurderes ud fra en række faktorer som værdiansættelse, udviklingen i indtjeningen og størrelsen af virksomhedens gæld. Hver aktie tildeles en samlet score, baseret på målingen af de individuelle faktorer. Foreningen forventer, at billige kvalitetsaktier med økonomisk fremgang (aktier, der scorer højt) vil opleve en mere positiv udvikling i kursen end dyre aktier, hvor virksomheden oplever ringe økonomisk fremgang (aktier, der scorer lavt). Hedgeforeningen screener ugentligt et større antal aktier ud fra ovennævnte kriterier. De bedste investeringsideer analyseres efterfølgende i dybden. Afdelingens midler investeres i lange positioner i højtscorende aktier og korte positioner i lavtscorende aktier, så de markedsmæssige, sektormæssige og valutamæssige risici begrænses. Selv om hedgeforeningen har stor tiltro til strategien om at købe højtscorende aktier og samtidig etablere korte positioner i aktier med lav score, så vil strategien ikke virke i alle perioder. Fra tid til anden kan lavtscorende aktier give et bedre afkast end højtscorende aktier, hvorved afdelingen vil lide tab. Et eksempel på en sådan periode er tiden forud for it-boblen i 2000, hvor dyre, tabsgivende teknologiaktier oplevede større stigninger i kursen end billige kvalitetsaktier. Et andet eksempel er under finanskrisen i 2008 og 2009. Udover investering i aktier kan afdelingen anvende de øvrige instrumenter som nævnt i punkt 6.1.1. 4.1.6 Investeringspolitik, risikoprofil og risikofaktorer Det er afdelingens investeringspolitik at begrænse den risiko, der er knyttet til aktiemarkedets generelle risiko gennem en markedsneutral investeringsstrategi. Midlerne skal investeres på en sådan måde, at risikoprofilen afspejler en middel risiko. Risikoen for afdelingen vil således være lavere end den risiko, der er forbundet med det globale aktiemarked, målt ved afkastets standardafvigelse. Afkastet vil i udpræget grad afhænge af kompetencerne hos teamet af porteføljemanagere. Hvis ikke managerne kan identificere lange positioner, som kursmæssigt overgår udviklingen for de korte positioner, vil investorerne lide tab. Processen med at udvælge aktier er derfor den væsentligste risikofaktor. Afdelingen påtager sig papirspecifikke risici gennem de lange positioner, hvor uventede negative ændringer i en virksomheds økonomiske forhold kan give afdelingen tab, der svarer til købesummen for den pågældende aktie. De papirspecifikke risici får øget betydning for de korte positioner, idet der teoretisk eksisterer en uen- 6
delig risiko for tab på en kort position. Der er således en risiko for, at afdelingen kan gå konkurs. Medlemmerne kan ikke tabe mere end deres indskud i foreningen. For at mindske de papirspecifikke risici spredes investeringerne ud over flere aktier. Ud fra afdelingens definerede risikorammer må investeringen i en enkeltaktie højst udgøre 10% af formuen. Afdelingen kan anvende gearing i sin investeringsstrategi. Gearing er investering for lånte midler, hvilket øger udsvingene i afkastet, og dermed også risikoen. Bestyrelsen opstiller en øvre grænse for gearing. Afdelingen påtager sig modpartsrisici. Dette vil typisk ske, når afdelingen indgår en aftale om aktie-swap eller andre finansielle kontrakter, ligesom der er en modpartsrisiko over for prime broker (specialiseret børsmægler), hvis afdelingen har et tilgodehavende. Der er opstillet en øvre grænse for den samlede modpartsrisiko i forbindelse med OTC-instrumenter ( Over The Counter eller ikke-børsnoterede finansielle instrumenter). En risiko, som afdelingen påtager sig. Afdelingen investerer i udenlandske aktiver. Det medfører eksponering mod valutaer, hvor udsvinget kan påvirke afkastet. Valutarisikoen begrænses af de rammer for risiko, der er opstillet for afdelingen (se under afsnittet Generelt om risikorammer). Der opstår risiko for likviditeten (likviditetsrisikoen), hvis en investering ikke kan afvikles i rette mængde inden for en given periode. Afdelingen vil fortrinsvis investere i likvide papirer, og risikorammerne indeholder en øvre grænse for porteføljens samlede likviditetsrisiko. Afdelingen har ingen ramme for renterisikoen, da vi vurderer, at denne risiko er beskeden. Afdelingen har en beskeden renterisiko på kontantformuen, som ikke er dækket af. Bestyrelsen opstiller heller ikke rammer for den operationelle risiko, som vi vurderer er begrænset. Vurderingen er foretaget ud fra investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, kontrolprocedurer, datasikkerhed og ud fra investeringsforvaltningsselskabets nød- og beredskabsplaner for fysiske forhold og forsyninger, itudstyr, centrale styrings- og backupsystemer og ud fra selskabets aftaler med eksterne partnere. Afdelingen påtager sig en juridisk risiko, idet korte positioner etableres gennem låneaftaler eller finansielle kontrakter, som ikke er standardiserede juridiske dokumenter. Den faktiske retsstilling ved de indgåede aftaler kan derfor afvige fra det, vi forventer. Dele af risikomålingen bygger på statistiske beregninger og simuleringer. Vi understreger, at den faktiske risiko kan afvige fra den forventede risiko, da den forventede risiko er historisk betinget. Desuden afhænger de statistiske beregninger af estimationsmetode og observationsperiode, ligesom de statistiske beregninger er baseret på metodemæssige forudsætninger, som kan vise sig at være utilstrækkelige, når det handler om at forudsige fremtidige risici. Kontrol af risikoen foretages i en separat organisatorisk enhed, som ikke er involveret i investeringsprocessen. 4.1.7 Risikorammer Bestyrelsen har opstillet nedenstående numeriske risikorammer, se også afsnit Generelt om risikorammer. Parameter Nedre Øvre Positions- og markedsrisiko Nettoeksponering i % af formuen, note 1-50% 50% Kvadreret korrelationskoefficient (vs. MSCI World), 0 0,50 note 2 Beta (vs. MSCI World), note 3-0,50 0,50 Udsving i afkast Standardafvigelse (volatilitet) på 1 års sigt, note 4 3% 15% Standardafvigelse (volatilitet) på 3 års sigt, note 4 5% 26% Standardafvigelse (volatilitet) på 5 års sigt, note 4 7% 34% 7
Koncentrationsrisiko Numerisk nettoeksponering mod enkeltaktie i % af formuen, note 5 0% 10% Valutarisiko Valuta nettoeksponering i % af formuen, note 6-20% 20% Sektorrisiko Sektor nettoeksponering i % af formuen, note 7-20% 20% Gearingsrisiko Markedsværdi af samlede lange aktiepositioner i % af 50% 300% formuen, note 8 Numerisk markedsværdi af samlede korte aktiepositioner 50% 300% i % af formuen, note 9 Bruttoeksponering, note 10 100% 1500% Likviditetsrisiko Likviditet i porteføljens lange aktiepositioner (dage), note 11 Likviditet i porteføljens korte aktiepositioner (dage), note 11 Modpartsrisiko Positiv markedsværdi af OTC-instrumenter i % af formuen, note 12 0 7 0 7 0% 50% Noter: 1) Nettoeksponering beregnes som markedsværdien af lange aktiepositioner, fratrukket den numeriske markedsværdi af korte aktiepositioner. Opgørelsen medregner eksponeringer opnået gennem finansielle instrumenter. Likvide midler herunder valuta regnes ikke med i opgørelsen. En nettoeksponering omkring 0 afspejler et værdimæssigt balanceret forhold mellem korte og lange aktierelaterede positioner. 2) Den kvadrerede korrelationskoefficient angiver graden af sammenhæng mellem afdelingens afkast og afkastet fra MSCI World, som er et indeks for verdens etablerede aktiemarkeder. Den kvadrerede korrelationskoefficient kan antage værdier mellem 0 og 1, hvor en værdi på 0 tages som udtryk for, at afkastene er uafhængige af hinanden. Uafhængighed mellem aktivers afkast gør det muligt at sprede risikoen. 3) Beta angiver følsomheden i afdelingens afkast ved udsving i aktiemarkedets afkast målt ved MSCI World. En beta på 1 indikerer, at afdelingens afkast følger aktiemarkedets afkast tæt. En beta på 0 indikerer, at afdelingens afkast er uafhængigt af aktiemarkedets udsving i afkast. 4) Standardafvigelse er et udtryk for variation i afkastet. Ved en lav standardafvigelse ligger de enkelte delperioders afkast tæt på det gennemsnitlige afkast for samtlige delperioder. Ved en høj standardafvigelse varierer afkastet meget omkring gennemsnittet. Standardafvigelsen på hhv. 1, 3 og 5 års sigt er angivet akkumuleret for hver periode, og standardafvigelsen på 3 og 5 års sigt er dermed ikke opgjort p.a. 5) Nettoeksponering mod en enkeltaktie beregnes for hver aktie som markedsværdien af lange aktiepositioner, fratrukket den numeriske markedsværdi af korte aktiepositioner. Opgørelsen medregner eksponeringer, opnået gennem finansielle instrumenter. Enhver nettoeksponering mod en enkeltaktie må numerisk maksimalt udgøre 10% af formuen, for at sikre at risikoen spredes. 6) Den valutamæssige nettoeksponering beregnes for hver enkelt valuta ved at fratrække den numeriske markedsværdi af korte aktiepositioner fra markedsværdien af de lange aktiepositioner ± urealiseret gevinst/tab på swaps og futures ± likvider/kontantlån ± urealiseret gevinst/tab på valutaterminsforretninger. Grænserne for den valutamæssige nettoeksponering gælder for alle valutaer, undtagen danske kroner. 8
7) Den sektormæssige nettoeksponering beregnes for hver enkelt sektor ved at fratrække den numeriske markedsværdi af korte aktiepositioner fra markedsværdien af de lange aktiepositioner, hvor sektoreksponeringen fra finansielle instrumenter regnes med. Der opereres med de 10 overordnede MSCI/GICS sektorer. 8) Ved en lang aktieposition forstås en position, der giver gevinst ved en kursstigning for den pågældende aktie, aktieinstrument (herunder swap) eller aktieindeks. 9) Ved en kort aktieposition forstås en position, der giver gevinst ved et kursfald for den pågældende aktie, aktieinstrument (fx swap) eller aktieindeks. Bemærk, at opgørelsen af markedsværdi er numerisk. 10) Bruttoeksponering defineres som samlede nettopositioner i procent af formuen. Ved samlede nettopositioner forstås summen af 1) Kursværdien af de samlede lange nettopositioner i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, råvareinstrumenter eller indeks, 2) Likvide midler og 3) Den numeriske kursværdi af de samlede korte nettopositioner i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, råvareinstrumenter eller indeks. 11) Likviditeten i porteføljens lange og korte aktiepositioner defineres som en vægtet gennemsnitlig likviditet af aktiepositionerne, hvor der med likviditet for en enkelt position forstås antal aktier i porteføljen (målt numerisk), divideret med medianen af de sidste 22 børsdages handelsvolumen for det pågældende selskab. 12) Modpartsrisikoen (relateret til aktie-swap) beregnes som den positive markedsværdi af OTC-instrumenter inklusiv fremtidige tilgodehavender. I en netting-aftale kan negative markedsværdier modregnes i positive markedsværdier for samme modpart. 4.1.8 Den typiske investor Ved at supplere en traditionel portefølje med en markedsneutral investering, kan investor opnå større spredning af risikoen. Det giver investor et forbedret forhold mellem afkast og risiko. Den typiske investor i Jyske Invest Hedge Markedsneutral Aktier forventes at investere ud fra en tidshorisont på mindst 3 år. Tidshorisonten er afstemt efter afdelingens risikoprofil, som er middel (set i forhold til en investering i aktier, der er forbundet med høj risiko, og en investering i traditionelle obligationer, der er forbundet med lav risiko). 4.1.9 5 års nøgletal Da afdelingen er startet i februar 2006 er der endnu ikke 5 års nøgletal. 2006* 2007 2008 2009 Formueværdi i mio. kr. 882 1.841 1.131 683 Afkast i % afdeling 3,68 26,76-29,91-1,22 Standardafvigelse i % afdeling - - - 16,38 Administrationsomkostning i % ** 0,78 3,38 1,54 1,53 ÅOP - 5,43 4,00 2,62 * angiver, at afdelingen er startet i løbet af et kalenderår. 1. års data dækker derfor ikke over et helt kalenderår - angiver at der ingen data er for pågældende afdeling/år **eksklusiv omkostninger til lån af aktier men inklusiv afkastafhængigt honorar 9
4.2 Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer ISIN Kode DK0060089175 SE-nr. 30103564 FT-nr. 190022 Oprettelse 02.07.2007 Certifikatudstedende Akkumulerende Max. emissionstillæg i % 2,50 Heraf tegningsprovision til formidler 1,25 Heraf kurtage og alle øvrige direkte handelsudgifter 0,00 ved køb af finansielle instrumenter Heraf øvrige markedsafledte udgifter ved køb af 1,00 finansielle instrumenter Heraf markedsføringsomkostninger 0,25 Max. indløsningsfradrag i % 1,00 Formidlingsprovision i % 0,75 Rådgivningsprovision i % 0,15 Bemærk, at de angivne emissions- og indløsningsomkostninger kan overskrides i perioder med usædvanlige markedsforhold, som medfører en stigning i de øvrige markedsafledte udgifter ved køb eller salg af afdelingens finansielle instrumenter. Såfremt en sådan situation opstår, vil foreningen i denne periode oplyse om de konkrete emissionsog indløsningsomkostninger på jyskeinvest.dk. 4.2.1 Investeringspolitik Investeringerne foretages i overensstemmelse med afdelingens mål og investeringspolitik. Midlerne kan anbringes i følgende instrumenter: - Obligationer - Valuta - Afledte finansielle instrumenter, herunder værdipapirudlån, baseret på rente og valutabaserede fordringer - Indskud i kreditinstitutter med hjemsted i zone A lande Afdelingen må anvende afledte finansielle instrumenter på udækket basis. De afledte finansielle instrumenter kan omfatte et bredt spektrum af instrumenter, herunder børsnoterede futures og optioner. Ligeledes må der investeres i ikke-noterede kontrakter (OTC). Dette omfatter blandt andet repo-forretninger, reporeverseforretninger, swaps, swaptioner, caps, floors, forwards og optioner. Afdelingen må også anvende gearing (investering for lånte midler). Risikoen ved gearing og anvendelsen af derivater på udækket basis er begrænset af de risikorammer, som er fastlagt af bestyrelsen. Afdelingen må investere på børser i EU eller børser, som er medlem af World Federation of Exchanges. Der kan også investeres på børser, der er Full Member eller Associate Member af Federation of European Securities Exchanges (FESE). Andelen af obligationer noteret på andre børser og unoterede obligationer må maksimalt udgøre 30% af afdelingens samlede beholdning af værdipapirer. Derudover må afdelingen indgå ikkenoterede kontrakter (OTC). Afdelingens midler kan pantsættes som sikkerhed for foreningens forpligtelser. Afdelingen har ikke noget benchmark. 4.2.2 Overordnet strategi Investeringsstrategien er at kombinere investeringer i rentebærende instrumenter - i mindre grad også valutapositioner - på en sådan måde, at der skabes et positivt afkast, uanset om obligationsmarkedet stiger eller falder. Målet for afdelingen er at skabe et årligt afkast, der overstiger den danske reporente og som samtidigt er forholdsvis ukorreleret med obligationsmarkedet generelt. Den markedsneutrale strategi vil i international sammenhæng blive klassificeret på linje med hedgeforeninger, der benytter strategien Fixed income arbitrage. Fixed income Arbitrage er typisk den mindst volatile kategori af hedgeforeningsstrategier og betydeligt mindre volatil end både et sammenligneligt aktie- og obligationsindeks. Historiske afkast er dog ingen garanti for fremtidigt afkast. Desuden er foreningens gearingsniveau tilrettelagt således at den forventede volatilitet (og afkast) er større end gennemsnittet for kategorien af fixed income arbitrage strategier. 4.2.3 Hvordan opnås markedsneutralitet? 10
Traditionel investering i obligationer er kendetegnet ved at eje en obligation typisk kaldet en lang position. Afdelingen har dog også mulighed for at tjene på faldende obligationskurser (stigende renter) ved at etablere korte positioner. En kort position kan etableres på flere måder. Typisk vil afdelingen låne obligationer som umiddelbart sælges i markedet. Når obligationerne på et fremtidigt tidspunkt skal leveres tilbage, købes de i markedet. Hvis renten i mellemliggende periode er steget, vil positionen typisk være gevinstgivende. Etablering af en kort position sker oftest gennem en reporeverse-forretning. Alternativt kan korte positioner etableres via futures, swaps, optioner eller andre OTC-derivater. Markedsneutralitet kan således opnås ved at kombinere lange og korte positioner således at rentefølsomheden på de lange positioner modsvares af tilsvarende negative rentefølsomheder på de korte positioner. 4.2.4 Investeringsproces Afdelingens strategi er at købe obligationer, som vurderes at være billige og sælge obligationer, som vurderes at være for dyre. Herved afdækkes den generelle renterisiko, og tilbage er risikoen for, at renten på de to obligationer udvikler sig forskelligt den såkaldte rentespændsrisiko. Hvis det går som forventet, vil prisforskellen mellem de dyre og de billige obligationer blive udjævnet. Det vil medføre en gevinst for afdelingen. Når prisforskellen er tilstrækkeligt lille, lukkes strategien. Ofte er sådanne strategier baseret på, at der er en øvre og nedre grænse for et givent rentespænd. Når rentespændet nærmer sig en af grænserne, vil afdelingen lægge sine positioner om, så den er klar til, at rentespændet vender den anden vej igen. Det kaldes også en mean reversion trade. Ofte vil den billige obligation give en højere rente end den dyre. Hvis det er tilfældet, er der tale om en såkaldt carry-trade. Et typisk eksempel på en carry-trade er at købe en billig realkreditobligation og afdække dens markedsrisiko ved at sælge en dyrere stats- eller realkreditobligation. En sådan strategi udmærker sig ved at tjene penge på grund af den løbende positive carry, hvis positionen holdes længe nok. Alle strategier underbygges med informationer om flow. Det vil sige analyser af fremtidige forventede købsog salgsbehov fra aktører i obligationsmarkedet, herunder realkreditinstitutternes og statens udstedelsesmønster samt debitorernes låneoptagelse og konverteringsadfærd. Som udgangspunkt vil strategierne i høj grad udspringe fra de nordiske rentemarkeder, dvs. Danmark, Sverige og Norge. Afdækningen af renterisiko vil ofte blive foretaget i euro. Hvis markedsforholdene kræver det, kan strategien for afdelingen over tid ændre fokus. Dette kan blandt andet ske ved ændret geografisk fokus, dog inden for de til enhver tid gældende risikorammer, som fastlægges af bestyrelsen. 4.2.5 Investeringspolitik, risikoprofil og risikofaktorer Det er afdelingens investeringspolitik at begrænse renterisikoen, der er knyttet til investering i internationale obligationer gennem en markedsneutral investeringsstrategi. Midlerne skal investeres på en sådan måde, at risikoprofilen afspejler en middel risiko. Risikoen for afdelingen vil således være lavere end den risiko, der er forbundet med det globale aktiemarked, men større end risikoen, der er forbundet med traditionelle obligationer. Risikoen er målt ved afkastets standardafvigelse. Afkastet vil i udpræget grad afhænge af kompetencerne hos teamet af porteføljemanagere og de eksterne rådgivere. Hvis de ikke kan identificere obligationer, der er prisfastsat for højt eller for lavt, vil investorerne lide tab. Processen med at udvælge obligationer er derfor den væsentligste risikofaktor. Afdelingen påtager sig papirspecifikke risici, hvor uventede ændringer i bl.a. konverteringsadfærd kan give afdelingen tab. Gentagne tab kan føre til et samlet tab, der er større end formuen. Der er således en risiko for, at afdelingen kan gå konkurs. Medlemmerne kan ikke tabe mere end deres indskud i afdelingen. Afdelingen tilstræber at begrænse renterisikoen gennem en markedsneutral investeringsstrategi. Den maksimale renterisiko er fastsat i rammerne (se afsnit om risikorammer). For at mindske de papirspecifikke risici spredes investeringerne ud over flere obligationer. Det tilstræbes, at investeringerne placeres i flere lande. Derudover anvendes der fortrinsvis obligationer med en høj rating. Der er opstillet rammer for forholdet mellem non-investment grade og investment grade obligationer samt landefordelingen (se afsnit om risikorammer). Der opstilles ikke rammer for antallet af obligationer, der skal investeres i. 11
Afdelingen påtager sig kredit- og modpartsrisici. Det vil typisk ske, når afdelingen køber obligationer eller indgår aftaler om finansielle kontrakter i form af OTC-instrumenter ( Over The Counter eller ikkebørsnoterede finansielle instrumenter), hvor afdelingen har et tilgodehavende. Der tilstræbes en begrænset kreditrisiko ved at begrænse adgangen til non-investment grade obligationer. Der er opstillet rammer for forholdet mellem non-investment grade og investment grade obligationer (se afsnit om risikorammer). Der er ikke opstillet en øvre grænse for den samlede modpartsrisiko i forbindelse med OTC-instrumenter. Afdelingen kan investere i udenlandske aktiver. Det medfører eksponering mod valutaer, hvor udsvinget kan påvirke afkastet. Valutarisikoen begrænses af de rammer for risiko, der er opstillet for afdelingen. (se afsnit om risikorammer). Der opstår likviditetsrisiko, hvis en investering ikke kan afvikles i rette mængde inden for en given periode. Afdelingen har mulighed for at investere i illikvide papirer. Det tilstræbes, at en forsvarlig andel investeres i likvide papirer. Der er ikke opstillet rammer for likviditetsrisikoen. Afdelingen forsøger at udnytte skævheder i prisdannelsen på rentebærende papirer ved at udnytte udviklingen i rentespænd mellem obligationer. Derved opstår der rentespændsrisiko. Den maksimale rentespændsrisiko er begrænset af rammerne, der er opstillet for afdelingen (se afsnit om risikorammer). Bestyrelsen har ikke opstillet rammer for den operationelle risiko, som vi vurderer, er begrænset. Vurderingen er foretaget ud fra investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, kontrolprocedurer, datasikkerhed og ud fra investeringsforvaltningsselskabets nød- og beredskabsplaner for fysiske forhold og forsyninger, itudstyr, centrale styrings- og backupsystemer og ud fra selskabets aftaler med eksterne partnere. Afdelingen kan anvende gearing i sin investeringsstrategi. Gearing er investering for lånte midler, hvilket øger udsvingene i afkastet, og dermed også risikoen. Bestyrelsen har opstillet en øvre grænse for gearing. Afdelingen påtager sig en juridisk risiko, idet der etableres positioner gennem låneaftaler eller finansielle kontrakter, som ikke er standardiserede juridiske dokumenter. Den faktiske retsstilling ved de indgåede aftaler kan derfor afvige fra det, vi forventer. Dele af risikomålingen bygger på statistiske beregninger og simuleringer. Vi understreger, at den faktiske risiko kan afvige fra den forventede risiko, da den forventede risiko er historisk betinget. Desuden afhænger de statistiske beregninger af estimationsmetode og observationsperiode, ligesom de statistiske beregninger er baseret på metodemæssige forudsætninger, som kan vise sig at være utilstrækkelige, når det handler om at forudsige fremtidige risici. Kontrol af risikoen foretages i en separat organisatorisk enhed, som ikke er involveret i investeringsprocessen. 4.2.6 Risikorammer Bestyrelsen har opstillet nedenstående numeriske risikorammer, se også afsnit Generelt om risikorammer. Parameter Positions- og markedsrisiko Samlet numerisk renterisiko i % af formuen(varighed), note 1 Udsving i afkast Standardafvigelse (volatilitet) på 1 års sigt, note 2 Standardafvigelse (volatilitet) på 3 års sigt, note 2 Standardafvigelse (volatilitet) på 5 års sigt, note 2 Koncentrations- og kreditrisiko Minimal andel investeret i investment grade obligationer i % af obligationernes nettoeksponering, note 3 og 4 Ramme 25 % 15 % 26 % 34 % 75 % 12
Maksimal andel investeret i obligationer for et enkelt land i % af obligationernes nettoeksponering, note 3 Valutarisiko Valuta nettoeksponering i % af formuen, note 5 100 % 250 % Gearingsrisiko Bruttoeksponering, note 6 12.500 % Markedsværdi af samlede lange obligationspositioner omregnet til en 10-årig ækvivalent 2.500 % statsobligations i % af formuen, Note 7 Rentespændsrisiko Samlet rentespændsrisiko i % af formuen, note 8 25 % Noter: 1) Den samlede renterisiko(målt ved risikonøgletallet varighed) opgøres på basis af summen af ændringerne af kursværdierne for afdelingens positioner i obligationer og pengemarkedsinstrumenter, inklusive ændringen i nutidsværdien af betalingerne, der knytter sig til anvendelsen af afledte finansielle instrumenter ved en rentestigning på ét procentpoint. 2) Standardafvigelse er et udtryk for variation i afkastet. Ved en lav standardafvigelse ligger de enkelte delperioders afkast tæt på det gennemsnitlige afkast for samtlige delperioder. Ved en høj standardafvigelse varierer afkastet meget omkring gennemsnittet. Standardafvigelsen på henholdsvis 1, 3 og 5 års sigt er angivet akkumuleret for hver periode, og standardafvigelsen på 3 og 5 års sigt er dermed ikke opgjort p.a. 3) Ved en samlet nettoeksponering i obligationer forstås summen af kursværdien af de samlede lange obligationspositioner og den numeriske kursværdi af de samlede korte obligationspositioner. 4) Investment grade er defineret som obligationer, der som minimum har en rating på Baa fra Moody s Investor Services eller BBB fra Standard & Poor s. Undtaget herfra er dog danske realkreditobligationer og ikkeratede obligationer med en meget høj kreditværdighed. 5) Den valutamæssige nettoeksponering beregnes for hver enkelt valuta ved at trække den numeriske markedsværdi af korte positioner fra markedsværdien af de lange positioner ± urealiseret gevinst/tab på finansielle instrumenter ± likvider/kontantlån. Grænserne for den valutamæssige nettoeksponering gælder for alle valutaer, undtagen danske kroner. 6) Bruttoeksponering defineres som de samlede nettopositioner i procent af formuen. Ved samlede nettopositioner forstås summen af i) kursværdien af de samlede lange nettopositioner i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, råvareinstrumenter eller indeks, ii) likvide midler og iii) den numeriske kursværdi af de samlede korte nettopositioner i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller indeks. 7) Varigheden og nutidsværdien beregnes for afdelingens lange obligationspositioner. Disse værdier må ikke overskride varigheden og nutidsværdien for den 10-årige ækvivalente statsobligation (benchmarkobligation), når denne er gearet 2.500% (svarende til en gearing på 25). Derved vil det være muligt at geare enkelte positioner med kort løbetid mere end 2.500% af afdelingens formue. Samlet set vil gearingsrisikoen dog svare til gearingsrisikoen, der opnås ved at geare den 10-årige ækvivalente statsobligation 2.500% af afdelingens formue. Varigheden beregnes ud fra definitionen, anvendt i note 1. 8) Opgørelsen sker på basis af summen af ændringerne af kursværdierne for afdelingens positioner i obligationer og pengemarkedsinstrumenter, inklusive ændringen i nutidsværdien af betalinger, der knytter sig til anvendelsen af afledte finansielle instrumenter ved henholdsvis en indsnævring og udvidelse af rentespændet mellem de købte og solgte obligationer målt ved forskellen på den effektive rente på 0,1%. 13
4.2.7 Den typiske investor Ved at supplere en traditionel portefølje med en markedsneutral obligationsinvestering, kan investor opnå større spredning af risikoen. Det giver investorerne et forbedret forhold mellem afkast og risiko. Den typiske investor i Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer forventes at investere ud fra en tidshorisont på mindst 3 år. Tidshorisonten er afstemt efter afdelingens risikoprofil, som er middel (set i forhold til en investering i aktier, der er forbundet med høj risiko, og en investering i traditionelle obligationer, der er forbundet med lav risiko). 4.2.8 5 års nøgletal Da afdelingen er startet i maj 2007 er der endnu ikke 5 års historik. 2007* 2008 2009 Formueværdi i mio. kr. 960 158 161 Afkast i % afdeling 1,75-84,37 40,36 Standardafvigelse i % afdeling - - - Administrationsomkostning i %** 1,03 2,10 1,80 ÅOP 6,47*** 3,12 2,48 * angiver, at afdelingen er startet i løbet af et kalenderår. 1. års data dækker derfor ikke over et helt kalenderår - angiver at der ingen data er for pågældende afdeling/år ** inklusiv afkastafhængigt honorar til og med 2008 *** ÅOP er omregnet til et heltårstal. Se afsnittet: Generelt om nøgletal 14
4.3 Jyske Invest Hedge Valuta ISIN Kode DK0060141513 SE-nr. 31042011 FT-nr. 190023 Oprettelse 27.08.2008 Certifikatudstedende Akkumulerende Max. emissionstillæg i % 1,75 Heraf tegningsprovision til formidler 1,50 Heraf kurtage og alle øvrige direkte handelsudgifter 0,00 ved køb af finansielle instrumenter Heraf øvrige markedsafledte udgifter ved 0,00 køb af finansielle instrumenter Heraf markedsføringsomkostninger 0,25 Max. indløsningsfradrag i % 0,00 Formidlingsprovision i % 0,75 Rådgivningsprovision i %* 0,25 *Udover fast rådgivningsprovision betales et afkastafhængigt norar. Se afsnittet Aftaler om rådgivning. Bemærk, at de angivne emissions- og indløsningsomkostninger kan overskrides i perioder med usædvanlige markedsforhold, som medfører en stigning i de øvrige markedsafledte udgifter ved køb eller salg af afdelingens finansielle instrumenter. Såfremt en sådan situation opstår, vil foreningen i denne periode oplyse om de konkrete emissions- og indløsningsomkostninger på jyskeinvest.dk. 4.3.1 Investeringspolitik Investeringerne foretages i overensstemmelse med afdelingens mål og investeringspolitik. Midlerne kan anbringes i følgende instrumenter: - Valuta - Obligationer - Pengemarkedsinstrumenter - Afledte finansielle instrumenter, herunder værdipapirudlån baseret på rente- eller valutarelaterede fordringer. - Indskud i kreditinstitutter med hjemsted i zone A-lande. Der er ingen begrænsninger i afdelingens andel af unoterede instrumenter. Afdelingen må anvende afledte finansielle instrumenter på udækket basis. De afledte finansielle instrumenter kan omfatte et bredt spektrum af instrumenter, herunder børsnoterede futures og optioner. Ligeledes må der investeres i ikke noterede kontrakter (OTC). Afdelingen må også anvende gearing (investering for lånte midler). Risikoen ved gearing og anvendelsen af derivater på udækket basis er begrænset af de risikorammer, som er fastlagt af bestyrelsen. Afdelingens midler kan pantsættes som sikkerhed for foreningens forpligtelser. Afdelingen har ikke noget benchmark. 4.3.2 Overordnet strategi Investeringsstrategien er at kombinere investeringer i finansielle instrumenter på en sådan måde, at kortsigtet ubalance på valutamarkederne kan udnyttes til at skabe et positivt afkast, uanset øvrige markedsbetingelser. Målet for afdelingen er at skabe et årligt afkast, der overstiger Nationalbankens udlånsrente med mindst 3%. Investeringsstrategien ville i Mercer Investment Consultings sammenhæng blive klassificeret på linje med Intra-week discretionary strategy. Selv om afdelingens strategi historisk har udvist højere afkast i forhold til risiko end aktiemarkedet generelt, er det dog ingen garanti for det fremtidige afkast. 4.3.3 Investeringsproces Afdelingens strategi er at udnytte kortsigtet ubalance på valutamarkederne til at skabe et konsistent absolut afkast. Strategien er, ved hjælp af positioner i valutainstrumenter med kort- og mellemlangt sigte, at købe 15
valutaer, som vurderes at være billige og sælge valutaer, som vurderes at være for dyre. Dette efterlader en risiko for en for afdelingen uhensigtsmæssig kursudvikling de to valutaer imellem og dermed et negativt afkast. Derimod vil en hensigtsmæssig kursudvikling de to valutaer imellem skabe et positivt afkast for afdelingen. Når en position indgås, og en risiko dermed tages, fastlægges et niveau for, hvor meget denne position maksimalt må give af tab (stop loss niveau). Dette niveau fraviges som udgangspunkt ikke. Samtidigt fastlægges et mål for, hvor meget positionen forventes at give i positivt afkast (take profit niveau). Take profit niveauet kan løbende flyttes for at sikre optimalt afkast. I givet fald flyttes stop loss niveauet ligeledes for at beskytte allerede opnået positivt afkast eller minimere positionens potentielle negative afkast. En position og dermed en risiko, indgås først efter en struktureret investeringsproces, som bygger på følgende faktorer: Makroøkonomiske forhold Politik Renteforventninger og rentespænd Inflationsforskelle Udbud og efterspørgsel Forventede temaer Global risikovillighed Udvikling i andre aktivklasser Volatilitet Teknisk analyse Kvantitativ analyse Endvidere understøttes en position af informationer om flow. Det vil sige analyser af fremtidige forventede købs- og salgsbehov fra aktører i valutamarkederne. Dette analysearbejde udføres ved hjælp af rådgivers egen analyse samt adgang til eksterne kompetencenetværk. 4.3.4 Investeringspolitik, risikoprofil og risikofaktorer Det er afdelingens investeringspolitik at håndtere risikoen, der er knyttet til investering i internationale valutamarkeder, gennem afdækningsstrategier. Midlerne kan investeres på en sådan måde, at risikoprofilen afspejler en høj risiko. Risikoen for afdelingen vil således være på niveau med den risiko, der historisk set har været forbundet med det globale aktiemarked. Risikoen er målt ved afkastets standardafvigelse. Afkastet vil i udpræget grad afhænge af kompetencerne hos teamet af porteføljemanagere og de eksterne rådgivere. Hvis de fejlvurderer prisfastsættelsen på valutaer, vil investorerne lide tab. Processen med at udvælge valutaer er derfor den væsentligste risikofaktor. Afdelingen påtager sig bl.a. risici ved at indgå valutaterminsforretninger, hvor uventede valutakursændringer, renteændringer el.lign. kan give afdelingen markante tab. Gentagne tab kan føre til et samlet tab, der er større end formuen. Der er således en risiko for, at afdelingen kan gå konkurs. Medlemmerne kan ikke tabe mere end deres indskud i foreningen. Den altovervejende eksponering i afdelingen er valutarisiko. Afdelingen tilstræber derfor at håndtere valutarisikoen gennem forskellige afdækningsstrategier af valutaeksponeringen. Den maksimale valutarisiko er fastsat i rammerne (se afsnit om risikorammer). Afdelingen tager hovedsageligt positioner i instrumenter med kort løbetid. Herved minimeres afdelingens renterisiko. For at minimere afdelingens renterisiko er der fastsat rammer for løbetiden for pengemarkeds-instrumenter (positionsrisiko). For at mindske specifik risiko til den enkelte valutakomibination, kan positionerne spredes ud over flere valutakombinationer. Herved kan effekten af et voldsomt udsving på valutamarkedet reduceres. Der opstilles rammer for den maksimale størrelse af nettoposition i en enkelt valuta (koncentrationsrisiko). Der opstilles ikke rammer for positionsstørrelsen i DKK. Afdelingen påtager sig modpartsrisici. Dette vil typisk ske, når afdelingen indgår aftaler om finansielle kontrakter i form af OTC-instrumenter ( Over The Counter eller ikke-børsnoterede finansielle instrumenter), hvor afdelingen har et tilgodehavende. Det tilstræbes, at modpartsrisikoen begrænses ved kun at handle med modparter med en Investment Grade kreditrating eller med modparter med en ubetinget høj kreditværdighed. Der er opstillet rammer for mindstekravet til modparternes kreditværdighed (se afsnit om risikorammer). Der er ikke opstillet en øvre grænse for den samlede eksponering mod enkelte modparter i forbindelse med OTCinstrumenter. 16
Der opstår risiko for likviditeten (likviditetsrisikoen), hvis en investering ikke kan afvikles i rette mængde inden for en given periode. Afdelingens likviditetsrisiko er dog stærkt begrænset, da der primært tages positioner i meget likvide valutaer. Dvs. valutaer, som på indgåelsestidspunktet vurderes at være likvide og frit omsættelige. Der kan dog på valutamarkedet uden varsel opstå illikviditet, som kan gøre det vanskeligt at afhænde positioner. Det vurderes dog, at likviditetsrisikoen er af begrænset omfang og betydning, hvorfor der ikke er opstillet rammer for likviditetsrisikoen. Bestyrelsen har ikke opstillet rammer for den operationelle risiko, eftersom vi vurderer, at den er begrænset. Vurderingen er foretaget ud fra investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, kontrolprocedurer, datasikkerhed og ud fra investeringsforvaltningsselskabets nød- og beredskabsplaner for fysiske forhold og forsyninger, it-udstyr, centrale styrings- og backupsystemer og ud fra selskabets aftaler med eksterne partnere. Afdelingen kan anvende gearing i sin investeringsstrategi. Gearing er investering for lånte midler, hvilket øger udsvingene i afkastet og dermed også risikoen. Bestyrelsen opstiller en øvre grænse for gearing. Eftersom der anvendes gearing i afdelingen, er der en risiko for, at afdelingen kan blive påvirket af ekstreme udsving i valutamarkederne. For at overvåge konsekvenserne af ekstreme udsving i valutamarkederne, gennemføres der jævnligt såkaldte stress-test. Afdelingen påtager sig en juridisk risiko, idet der etableres positioner gennem låneaftaler eller finansielle kontrakter, som ikke er standardiserede juridiske dokumenter. Den faktiske retsstilling ved de indgåede aftaler kan derfor afvige fra det, vi forventer. Dele af risikomålingen bygger på statistiske beregninger og simuleringer. Vi understreger, at den faktiske risiko kan afvige fra den forventede risiko, da den forventede risiko er historisk betinget. Desuden afhænger de statistiske beregninger af estimationsmetode og observationsperiode, ligesom de statistiske beregninger er baseret på metodemæssige forudsætninger, som kan vise sig at være utilstrækkelige, når det handler om at forudsige fremtidige risici. Kontrol af risikoen foretages i en separat organisatorisk enhed, som ikke er involveret i investeringsprocessen. 4.3.5 Risikorammer Bestyrelsen har opstillet nedenstående numeriske risikorammer. Parameter Koncentrationsrisiko Maksimal nettoeksponering i en enkelt fremmedvaluta (med undtagelse af EUR) i % af maksimal tilladt valutaindikator 1, se note 1, note 6 og under Gearingsrisiko Maksimal nettoeksponering i EUR i % af maksimal tilladt valutaindikator 1, note 2 og note 6 Ramme 50% 100% Udsving i afkast Standardafvigelse (volatilitet) på 1 års sigt, note 3 25% Standardafvigelse (volatilitet) på 3 års sigt, note 3 44% Standardafvigelse (volatilitet) på 5 års sigt, note 3 56% Modpartsrisiko Mindst acceptable kreditvurdering af modpart, note 4 Positions- og valutarisiko Maksimal løbetid for pengemarkedsinstrumenter, note 5 Maksimal værdi for valutaindikator 1 i % af formuen, note 6 Investment Grade 397 dage 1.500% Gearingsrisiko Bruttoeksponering, note 7 4.000% 17
Maksimal værdi for valutaindikator 1 i % af formuen, note 6 1.500% Noter: 1) Eksponeringen beregnes som den numeriske nettoeksponering i den enkelte fremmedvaluta sat i forhold til den maksimal tilladte værdi af valutaindikator 1 (se note 6). Dette forhold må ikke overstige 50%. Nettoeksponering beregnes for hver enkelt valuta ved at trække den numeriske markedsværdi af korte positioner fra markedsværdien af de lange positioner ± urealiseret gevinst/tab på finansielle instrumenter ± likvider/kontantlån. Rammen gælder for alle valutaer undtaget EUR og DKK. Det er muligt at øge eksponeringen i EUR ud over de 50%. Der er ingen restriktioner for DKK, da fremmedvaluta defineres som alle valutaer undtagen DKK. 2) Eksponeringen beregnes som den numeriske nettoeksponering i den enkelte fremmedvaluta sat i forhold til værdien af valutaindikator 1 (se note 6). Dette forhold må ikke overstige 100%. Rammen gælder kun EUR. For alle andre valutaer må eksponeringen ikke overstige 50% (se note 1). 3) Standardafvigelse er et udtryk for variation i afkastet. Ved en lav standardafvigelse ligger de enkelte delperioders afkast tæt på det gennemsnitlige afkast for samtlige delperioder. Ved en høj standardafvigelse varierer afkastet meget omkring gennemsnittet. Standardafvigelsen på hhv. 1, 3 og 5 års sigt er angivet akkumuleret for hver periode, og standardafvigelsen på 3 og 5 års sigt er dermed ikke opgjort p.a. 4) Modparter, der accepteres under denne ramme, skal være såkaldte Investment Grade-selskaber. Investment Grade- selskaber er defineret som selskaber, der som minimum har en kortsigtet rating på Baa fra Moody s Investor Services eller BBB fra Standard & Poor s. For selskaber, der ikke er ratede, er det et krav, at de har en ubetinget høj kreditværdighed. 5) Afdelingen må kun tage positioner i pengemarkedsinstrumenter, der på emissionstidspunktet har en løbetid på maksimalt 397 dage, eller pengemarkedsinstrumenter, der har en restløbetid på højest 397 dage. 6) Valutaindikator 1 beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Indikatoren udtrykker derved et forenklet mål for afdelingens positioner i fremmed valuta. 7) Ved bruttoeksponering forstås afdelingens samlede nettopositioner i procent af den samlede formue. Ved en nettoposition i et værdipapir, pengemarkedsinstrument eller indeks forstås forskellen mellem summen af kursværdien af lange positioner og summen af kursværdien af korte positioner i det enkelte værdipapir, pengemarkedsinstrument eller indeks, inklusive underliggende lange og korte positioner i værdipapiret, pengemarkedsinstrumentet eller indekset, der knytter sig til anvendelsen af afledte finansielle instrumenter. 4.3.6 Den typiske investor Ved at supplere en traditionel portefølje med Jyske Invest Hedge Valuta kan investor opnå større spredning af risikoen. Det giver investorerne et forbedret forhold mellem afkast og risiko. Den typiske investor i Jyske Invest Hedge Valuta forventes at investere ud fra en tidshorisont på 3-5 år. Tidshorisonten er afstemt efter afdelingens risikoprofil, som er høj og cirka på niveau med traditionelle aktieinvesteringer. 4.3.7 5 års nøgletal Da afdelingen er oprettet i maj 2008 er der endnu ikke 5 års historik. 2008* 2009 Formueværdi i mio. kr. 31 33 Afkast i % afdeling 5,53 3,93 Standardafvigelse i % afdeling - - Administrationsomkostning i % 1,29** 2,60 ÅOP 5,41*** 2,85 * angiver, at afdelingen er startet i løbet af et kalenderår. 1. års data dækker derfor ikke over et helt kalenderår - angiver at der ingen data er for pågældende afdeling/år 18
** administrationsomkostningerne er eksklusiv omkostninger til lån af aktier men inklusiv afkastafhængigt honorar *** ÅOP er omregnet til et heltårstal. Se afsnittet: Generelt om nøgletal 5 Generelt om risikorammer 5.1 Ændring af risikorammer For at fastholde afdelingernes risikoprofil, er der fastsat risikorammer, der kan ændres af foreningens bestyrelse, uden at afdelingernes overordnede risikoprofil bliver ændret. Navnenoterede medlemmer skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændre en afdelings risikorammer, have skriftlig besked. Ændringerne træder først i kraft efter at afdelingernes medlemmer har haft mulighed for at indløse deres andele. 5.2 Tilladelige afvigelser fra de numeriske risikorammer Bestyrelsen tillader, at de numeriske risikorammer, jf. ovenfor, må afviges uden medlemmernes forudgående underretning i forbindelse med en samlet daglig emission eller indløsning på mere end 10% af formuen. Afvigelsen må maksimalt forekomme i en periode på 8 bankdage efter emissions- eller indløsningsdatoen (tilpasningsperioden). Afdelingerne må ikke aktivt påtage sig yderligere risiko i tilpasningsperioden, end den risiko indløsningen eller emissionen har foranlediget. Tilpasningsperioden sikrer, at afdelingernes investeringsaktivitet ikke påvirker kursdannelsen på en ugunstig måde, set med medlemmernes øjne. Dette opfattes ikke som en overskridelse af foreningens samlede risikoramme. Afvigelserne tillades af hensyn til medlemmerne, da en kortere tilpasningsperiode kan betyde, at hedgeforeningens investeringsaktivitet påvirker kursdannelsen på en ugunstig måde, set med medlemmernes øjne. Tilladelige afvigelser fra de numeriske risikorammer meddeles ikke til Finanstilsynet eller til medlemmerne, ligesom de heller ikke vil fremgå af prospektet. 6 Generelt om nøgletal 6.1 Formue Formuen pr. afdeling er opgjort til kursværdi ultimo året. 6.2 Afkast Der advares mod at drage slutninger om det kommende resultat på grundlag af historiske afkast. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 6.3 Standardafvigelse Beregning af standardafvigelse er baseret på 3 års datagrundlag, hvorfor der ikke er angivet standardafvigelser for afdelingerne, da de ikke har eksisteret i 3 år endnu. 6.4 Administrationsomkostninger Hver af foreningens afdelinger afholder sine egne omkostninger. Fælles omkostninger ved foreningens virksomhed i et regnskabsår deles ultimo hver måned mellem afdelingerne i forhold til medlemmernes formue ultimo måneden. Specielle forhold kan gøre, at der også tages hensyn til det investerings- og administrationsmæssige ressourceforbrug ved fordelingen. Ved fællesomkostninger forstås de omkostninger, som ikke kan henføres til de enkelte afdelinger, herunder blandt andet honorar til bestyrelse og direktion eller Jyske Invest Fund Management A/S De samlede administrationsomkostninger dog undtaget resultatafhængig honorering må for hver afdeling ikke overstige 2% af den højeste formueværdi inden for regnskabsåret. De samlede administrationsomkostninger inklusive resultatafhængig honorering må for hver afdeling ikke overstige 10% af den højeste formueværdi inden for regnskabsåret. Foreningens bestyrelse kan beslutte at indgå aftale med foreningens investeringsrådgiver om resultatafhængig honorering, se under afsnittet om Aftaler om rådgivning. 6.5 ÅOP (Årlig omkostningsprocent) ÅOP er sammensat af 4 delelementer: Årlige administrationsomkostninger i procent 19
Handelsomkostninger opgjort i procent af den samlede formue Maksimalt emissionstillæg, som det fremgår af prospektet Maksimalt indløsningsfradrag, som det fremgår af prospektet. Seneste årlige administrationsomkostninger i procent og seneste handelsomkostninger ved løbende drift i procent + maksimalt emissionstillæg i procent og maksimalt indløsningsfradrag i procent. Den samlede procent for det maksimale emissionstillæg og det maksimale indløsningsfradrag divideres med 7, fordi beregningen er baseret på, at investor holder sin investering i 7 år. Hvor en afdeling er oprettet i løbet af året, er ÅOP omregnet til helårstal. Ved første tegningsperiode for en ny afdeling er ÅOP beregnet ved, at årlige administrations- og handelsomkostninger er skønsmæssigt fastsat ud fra erfaringer med tilsvarende afdelinger eller markedskutymer. ÅOP vil blive reberegnet i løbet af et regnskabsår, hvis der ændres væsentligt i emissionstillæg og/eller indløsningsfradrag. 7 Beskatning af afdelingerne Afdelingerne er akkumulerende og omfattet af selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 19. 8 Beskatning af medlemmerne Det følgende er en generel beskrivelse af de danske skatteregler, der forventes at finde anvendelse. Købere, der er omfattet af specielle regler eller anvender andelene til erhvervsmæssige formål, er ikke omfattet af beskrivelsen. Medlemmer, som er hjemmehørende i Danmark Beskatningsreglerne i Danmark tager sigte på at beskatte investeringsafkast opnået gennem foreningen efter tilsvarende principper, som gælder ved direkte investering i finansielle instrumenter. Lovpligtig indberetning til skattemyndighederne af afkast, kursgevinst og -tab mv. sker gennem det pengeinstitut, hvor andelene er deponeret. Ved investering for frie midler sker beskatningen efter et lagerprincip. Det betyder, at et medlem beskattes af forskellen mellem andelens kursværdi ved årets begyndelse og kursværdien ved årets udgang. Hvis andelen erhverves i løbet af året, er det forskellen mellem anskaffelsessummen og ultimoværdien, der beskattes. Sælges andelen i løbet af året, er det forskellen mellem primoværdien og salgssummen, der beskattes. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og foreningen har forskelligt indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af foreningens indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af foreningens indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For et medlem, der er en fysisk person, beskattes gevinst som kapitalindkomst, og tab fratrækkes som kapitalindkomst. For et selskabsmedlem, herunder almindelige og erhvervsdrivende fonde, medregnes både gevinst og tab i den skattepligtige selskabsindkomst. Fonde bør altid undersøge beskatningen med fondens revisor, da der er flere undtagelser til denne hovedregel, og fondens formål og vedtægter kan have betydning for beskatningen. Ved investering af børneopsparingsmidler, beskattes investeringsafkastet ikke i bindingsperioden. Ved investering af pensionsmidler, sker beskatningen efter regler i Pensionsafkastbeskatningsloven. Anbringelse af midler henhørende under virksomhedsskatteordningen, i andele betragtes som hævning af et tilsvarende beløb fra ordningen. Det betyder, at midler under virksomhedsordningen ikke bør investeres i andele i udloddende afdelinger. Investeringer bør alene foretages i skattefri akkumulerende afdelinger. Investering af midler, der indgår i virksomhedsskatteordningen, kan derfor foregå i hedgeafdelingerne. Beskatning sker efter lagerprincippet, således som beskrevet ovenfor ved investering for frie midler. Medlemmer, som ikke er hjemmehørende i Danmark Medlemmer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, beskattes efter reglerne i det land, hvori de er bosat/skattemæssigt hjemmehørende. 20