Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2014 Mere gas fra Københavns spildevand
Gas Innovations Inspiring Clean Energy International Gas Union Research Conference 17.-19. september 2014 i Tivoli Congress Center København Vær med, når den globale gasverden mødes i København for at præsentere og diskutere den nye teknologi, der bliver nøglen til fremtidens gasmarked. REGISTRERING NU ÅBEN Nye energigasser og deres rolle Samspil mellem gas og VE Udnyttelse af gasinfrastrukturen Gas-to-power og Power-to-gas LNG-revolutionen Skifergas Læs mere og tilmeld dig IGRC2014 Newsletter på www.igrc2014.com I regi af IGU og organiseret af Dansk Gasteknisk Center
I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 2 april 2014 103. årgang Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening 3 4 5 6 8 9 10 12 15 16 18 20 22 24 26 27 29 Træpiller versus gas Naturgas erstatter olie EU godkender biogasstøtteordning Antallet af gasulykker igen rekordlavt Sjusk med sikkerhed i forsamlingshuse Revision af indreguleringsprocedurer Energinet.dk får medhold i langvarig strid Mere grøn naturgas fra renseanlæg Ny version af GasproSA er klar HMN fik analyseret sin beredskabskultur Ny ordning for energirenovering Erfaringsudveksling for ledningsfolk Fra affaldspose til gasbil og bus To gasfærger mellem Danmark og Norge EUDP-ansøgninger med DGC-deltagelse En legende i gasbranchen takker af Nye bestyrelser for gasselskaberne Træpiller versus gas Debatten om træpillers bæredygtighed og fornuften i en massiv dansk satsning på træpiller har fyldt meget i medierne i den senere tid. Fra at være et ukontroversielt, miljøvenligt element i dansk energi- og klimapolitik er træpillerne nu gået over til at blive et omdiskuteret emne, både med hensyn til miljø og ressourceudnyttelse. Danmark skal i løbet af godt fem år erstatte kul og naturgas med 4-5 mio. tons træpiller, der i vidt omfang skal importeres fra lande fjernt fra Danmark. Ingeniøren omtaler det som en træpille-bonanza med bind for øjnene. En bred vifte af forskere fra alle lejre udtrykker bekymring for, om træpillerne kommer fra bæredygtigt skovbrug og efterlyser fælles krav. Situationen i Danmark og Europa betegnes som presset og uholdbar. Diskussionen om træpillers bæredygtighed vil nok fortsætte en rum tid endnu, og det er selvfølgelig i alles interesse, at vi får en saglig afklaring af problematikken hurtigst muligt. Danmarks energisystem er under omlægning mod massiv brug af træpiller, og vi må så vidt muligt sikre os, at der ikke sker alvorlige fejlinvesteringer af hensyn til både økonomi, miljø og klima. Vi kan i Dansk Gas Forening ikke bidrage til den saglige afklaring af træpillernes bæredygtighed. Men det er en hjertesag for os ved enhver given lejlighed at gøre opmærksom på de betydelige fordele, der er ved gassen i det danske energisystem. Gas transporteres i rørledninger energieffektivt og uden miljømæssigt negative påvirkninger. Gas efterlader ingen restprodukter fra forbrændingen og ingen helbredsskadelige partikler. Gas tilfører energisystemet den fleksibilitet, der vil være afgørende for at tilpasse stadigt mere fluktuerende vindmøllestrøm i elproduktionen. Gassystemet er Danmarks suverænt største energilager. Gas kan kombineres med mange former for vedvarende energi og baner vejen for en gradvis overgang til mere VE i energisystemet i takt med, at VE-teknologierne modnes. Alle disse væsentlige fordele går tabt, når man konverterer fra gas til træpiller på kraft- og kraftvarmeværker. Vi er bestemt ikke alene om troen på gas som et afgørende element i dansk energiforsyning også på langt sigt. En central rapport om dansk energiforsyning, udarbejdet af Syddansk Universitet og Cowi, konkluderer ifølge Ingeniøren, at...biogas er på alle måder det foretrukne valg, hvis Danmark skal høste de største klimagevinster. Derfor skal vi hurtigst muligt sørge for en større del af energiforsyningen fra biogas, og træpiller må kun være en overgangsordning. Debatten vil fortsætte, og der er god grund til at være optimistisk med hensyn til en fornuftig rolle for gassen også i fremtiden. Sagen træpiller versus gas er langt fra afgjort, og vi vil dække den intensivt, både her i bladet og på DGF s arrangementer i løbet af 2014. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Renseanlæg Avedøre bliver vært for demonstrationsprojekter i international klasse med nye metoder til produktion af bionaturgas. Foto: BIOFOS Gasteknik nr. 2 2014 3
K o r t n y t For 190 mia. kr. ekstra i Nordsøen Den danske del af Nordsøen rummer olie og gas, som kan skabe en ekstra indtægt på 190 mia. kroner til det danske samfund. Det viser en ny rapport, som brancheforeningen Olie Gas Danmark offentliggjorde i februar. Ifølge rapporten er der et potentiale på 1.400 millioner olietønder, svarende til 40 % af den samlede olie- og gasproduktion fra 1972 frem til i dag. Nordsøen har i årtier været med til at skabe velfærd, vækst og arbejdspladser. Nu viser vores rapport, at vi har mulighed for at hente en betydeligt større mængde olie og gas fra Nordsøen. Hvis vi tør tænke lidt anderledes og sætter ind med handling, så kan Nordsøen mange år frem i tiden fortsætte sit traditionelt høje bidrag til det danske samfund, siger Martin Næsby, direktør i brancheforeningen Olie Gas Danmark. Hele rapporten kan hentes på www. oilgasdenmark.dk. Ingen olie og gas i Nena-1 DONG E&P A/S har som operatør for tilladelse 1/12 boret efterforskningsboringen Nena-1 (5605/14-1) i den vestlige del af den danske del af Nordsøen. Der blev ikke fundet olie eller gas i boringen, oplyser Energistyrelsen. Markant nedskrivning på gaslager Energinet.dk s årsresultat for 2013 blev på 37 mio. kr. efter skat, mod 261 mio. kr. i 2012. Resultatet er negativt påvirket af en nedskrivning på 500 mio. kr. af virksomhedens aktiver i Energinet. dk Gaslager A/S som følge af et presset marked og deraf faldende omsætning, men samtidigt positivt påvirket med 398 mio. kr. af en nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 25 % til 22 %. Omsætningen var uændret 9,8 mia. kr. Gaspriser upåvirket af Krim-krisen Indtil nu har den ukrainske krise ikke påvirket forsyningen af naturgas til EU-landene, hvor gaslagrene er godt fyldt op. Markedsprisen for gas på de europæiske gasbørser er vendt tilbage til niveauet før krisen i Ukraine. Markedsdeltagerne synes således ikke at indregne risiko for afbrydelser i gasforsyningen fra Rusland i prisen, forklarer Jeppe Danø, markedsdirektør for Energinet.dk s afdeling for Gasmarked. Naturgas har erstattet olie i over 30.000 af danske boliger på ti år Fra 2003 til 2013 er fyringsolien blevet skiftet ud med naturgas til opvarmning i hele 32.489 danske boliger, viser en ny opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for HMN Naturgas I/S. Opgørelsen er baseret på data fra BBR-registret (Bolig- og Bygningsregistret), som administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Tallene er opgjort for alle danske kommuner og gælder helårsbeboelse: parcelhuse, rækkehuse, lejligheder m.m. Ifølge adm. direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, kan udviklingen bl.a. hænge sammen med, at råvarepriserne på gas og olie ikke længere automatisk følges ad. Siden 2006 har gassen været billigere end olie. Og ifølge tal fra Energitilsynet er prisen på fyringsolie siden 2009 steget næsten dobbelt så meget som prisen på naturgas. Ifølge HMN Naturgas I/S kan en familie med et standardhus og et gennemsnitligt forbrug spare mellem 10.000 og 15.000 kr. om året på varmeregningen ved at skifte oliefyret ud med et moderne gasfyr. Jo ældre oliefyret er, desto mere vil der kunne spares ved at gå over til naturgas. I forbindelse med skiftet kan der gøres brug af håndværkerfradraget, og der gives endvidere et engangstilskud til køb af gasfyr. Tilskuddet kommer fra puljen af energisparebidrag og udbetales, idet opvarmning med naturgas er mere energieffektivt end olie. Også store miljøfordele Konverteringerne fra olie til naturgas har også betydning for miljø og klima, påpeger Susanne Juhl, HMN Naturgas I/S. Hvis man sammenligner et gammelt oliefyr med et nyt gasfyr, vil udledningen af CO 2 være ca. 40 % mindre ved at bruge gas. Ved at bruge naturgas i stedet for olie bliver der samtidig mindre forurening med sundhedsskadelige partikler, såsom sod, svovl og NO X er. Dette har jo været kendt i mange år, men i gasbranchen har vi måske ikke fået kommunikeret disse ting klart nok ud i den brede offentlighed, siger Susanne Juhl. Ifølge HMN Naturgas I/S ligger op mod 30.000 huse med oliefyr i områder, klos op ad naturgasnettet. Hvis disse huse skifter til naturgas, vil det medføre en årlig besparelse på tilsammen 60.000 tons CO 2, viser beregninger, som HMN Naturgas I/S har foretaget på baggrund af offentligt tilgængelige tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet. Regeringen vil ikke genåbne energiaftalen Når klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) om kort tid inviterer de syv partier bag klima- og energiaftalen til forhandlinger, drejer det sig alene om de virksomheder, der er særlig hårdt ramt af den stigende betaling til omlægningen til grøn energi, den såkaldte PSO-afgift. Ikke om en genforhandling af energiaftalen fra 2012, skriver Politiken.»Jeg indkalder til nogle samtaler om den del af industrien, som er meget elintensiv. Jeg opfatter det absolut ikke som relevant at snakke om at ændre ambitionerne i energiaftalen«, siger han. Aftalen omfatter blandt andet en stor udbygning af biogas, nye vindmøller på land og to nye havmølleparker. Det finansieres ligesom i tidligere energiaftaler af PSO-afgiften, som følger elprisen: Den stiger, når el bliver billigere, fordi lavere elpriser skaber behov for højere tilskud til vedvarende energi. Men PSO en stiger ikke så meget, som elprisen falder, påpeger Rasmus Helveg Petersen. 4 Gasteknik nr. 2 2014
Kh oe rat d enry t Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen, indviede 28. januar Haldor Topsøe og E.ON Danmarks fælles cleantechsatsning, hvor E.ON aftager overskudsvarme fra Haldor Topsøes produktion af katalysatorer. Spildevarmen erstatter halvdelen af naturgasforbruget og sparer de ca. 1.700 fjernvarmekunder for gennemsnitlig 2.000 kr. på den årlige varmeregning. EU godkender biogas-støtteordning Europa-Kommissionen har accepteret Danmarks fortolkning af mulighederne for at kombinere driftsstøtte og investeringsstøtte til biogas. Biogasanlæg vil dermed kunne få energiaftalens forhøjede støttesatser, selvom de har fået investeringsstøtte fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram eller fra andre statslige støtteordninger. De nye støttesatser til biogas til elproduktion og opgradering blev statsstøttegodkendt af Kommissionen i november 2013. Godkendelsen var betinget af, at støttemodtagerne ikke samtidig modtog investeringsstøtte til de samme udgifter. Denne betingelse er fortsat gældende, men Kommissionen har nu accepteret Danmarks fortolkning af, hvornår der er tale om de samme udgifter. Energinet.dk sænker gastarifferne Den 1. oktober 2014 sænker Energinet.dk tarifferne på både transport af gas og kapacitets- og mængdebetalingen. Det betyder, at tarifferne overordnet set for gasåret 2014-15 sænkes med minimum 11 % i forhold til dette gasår. Det er et fald på 56 % siden gasåret 2005-06, hvor Energinet.dk blev operatør af gastransmissionssystemet. Konklusionen er, at driftstilskud til elproduktion og opgradering af biogas kan forenes med anlægstilskud til biogasproduktionsanlægget. Dette gælder også i tilfælde, hvor biogasanlæg og elproduktions- eller opgraderingsanlæg har samme ejer. Driftstilskud kan ydermere forenes med investeringstilskud til elproduktionsanlæg eller opgraderingsanlæg. Biogasanlæg vil dermed kunne få energiaftalens forhøjede støttesatser, selvom de har fået investeringsstøtte fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Det samme er tilfældet, hvis investeringsstøtten kommer fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) eller fra andre statslige støtteordninger. De øjeblikkeligt lave transporttariffer skyldes i overvejende grad tilbageførsel af overdækning akkumuleret i tidligere år, som svarer til knap 50 % af omkostningsbasen. Tilbageførsel af overdækning forventes tilendebragt fra gasåret 2016-17, hvorefter priserne vil stige i takt med markedsudviklingen, oplyser Energinet.dk Nordjysk biogasselskab konkurs En konkurs i Vester Hjermitslev Energiselskab kommer til at koste Jammerbugt Kommune et beløb i millionklassen. Med konkursbegæringen kan kommunale garantier på op mod 4,8 mio. kr. være tabt. Garantien blev givet i 2004/2006 til en renovering og ombygning af biogasanlægget, der er landets ældste. Anlægget leverer dog fortsat fjernvarme til de 160 husstande, der er tilsluttet anlægget. Det er nu solgt til BioFuel Technology - en midtjysk virksomhed, der i forvejen arbejder indenfor branchen - og som vil drive biogasanlægget videre som et anpartsselskab. Brintprojekt på Lolland afsluttet Siden 2007 har den lollandske landsby Vestenskov været forsøgsby for oplagring af vindenergi gennem brint, og 35 familier har beredvilligt åbnet hoveddøren for forskere og journalister fra hele verden. Men nu er forsøget forbi, og de såkaldte mikrokraftvarmeanlæg skal fjernes igen, skriver DR P4 Sjælland. Projektet har været ramt af en række uheld, da teknologien med at omlagre vindenergi til brint, der blev til strøm og varme hos borgerne i Vestenskov, endnu er på forsøgsstadiet. De sidste anlæg, som er leveret fra IRD Fuel Cells i Svendborg, forsvinder fra Vestenskov omkring 1. maj, og der er endnu ingen udsigt til, at mikrokraftvarmeanlæggene bliver sat i masseproduktion. Mærsk skyder milliarder i oliejagt Mærsk har i flere år investeret for lidt i sin olieforretning. Det vil koncernen nu råde bod på med nye investeringer på mellem 100 og 200 milliarder kroner frem mod 2020, skriver Børsen. De nye milliardinvesteringer skal være med til at sikre Mærsk noget nær en fordobling i olieproduktionen. Vores balance er i dag rigtig godt kapitaliseret, så vi er fuldstændig trygge ved at kanalisere flere penge over i olieefterforskningen. Vores olieinvesteringer kommer til at ligge på mellem 16 og 27 mia. kr. om året i olieefterforskning frem til 2020, siger Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen til Børsen. Produktionen i Maersk Oil har været hastigt faldende og nåede i slutningen af 2013 bunden med 235.000 tønder olie dagligt, skriver avisen. Gasteknik nr. nr. 2 22014 2014 5 5
S i k k e r h e d Af Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen Antallet af gasulykker rekordlavt igen i 2013 Statistikken for 2013 viser det laveste niveau i antallet af gasulykker siden starten af 1990 erne. De gode takter fra de seneste år fortsætter altså. Med kun 13 gasulykker i alt blev 2013 året med det hidtil laveste antal registrerede ulykker siden starten af halvfemserne; nemlig 1,3 ulykker pr. 100.000 gasforbrugere 1. Antallet af registrerede hændelser, Sikkerhedsstyrelsen har fået kendskab til via gasselskaber, medier, politi eller forbrugere, ligger på et højere niveau end tidligere år. Gennemsnittet for antal registrerede hændelser er ca. 39 hændelser på årsbasis for perioden 2005-2013, og med 44 hændelser i 2013 ligger året lidt over gennemsnittet. Flere registrerede hændelser; men fortsat færre ulykker. Stabilt, lavt niveau Antallet af gasulykker ser altså generelt ud til at have nået et stabilt, lavt leje. Gennemsnittet de seneste syv år (2007-2013) er på ca. 17 ulykker om året, mens der i perioden 2001-2006 i gennemsnit skete ca. 28 ulykker om året. Ulykker udgjorde ca. 30 % af alle registrerede hændelser i 2013. Set i forhold til tidligere år ligger niveauet et godt stykke under gennemsnittet på ca. 47 % for perioden 2005-2013. I forhold til 2012 har der i 2013 totalt set været et par brande mere, en eksplosion mindre og halvt så mange forgiftningshændelser. Antal ulykker pr. 100.000 gas- 1) Gasforbrugere er i denne sammenhæng antal installationssteder, opgjort på baggrund af de årlige indmeldinger fra gasselskaberne. forbrugere pr. år er for første gang siden starten af halvfemserne næsten identisk for naturgas, flaskegas og bygas; hhv. ca. 1,2; 1,3 og 1,2. Ingen dødsfald, få personskader Heldigvis kom vi, set med gasstatistikkens øjne, igennem 2013 uden dødsfald. Gennemsnittet for dødsfald de seneste syv år (2007-2013) har været under 1 pr. år (0,6). Til sammenligning har der i perioden 2000-2006 i gennemsnit været 2 dødsfald pr. år. Udviklingen går også her i den rigtige retning og ligger på et ret stabilt, lavt leje. Da vi i Danmark gennem mange år har haft et højt sikkerhedsniveau på gasinstallationer (generelt set) og meget få dødsulykker, har det været interessant at følge med i udviklingen af personskader. Det vil sige opgørelse over ikke blot dødsfald, men totalantallet af tilskadekomne forårsaget af gasulykker. Ser vi således på udviklingen af personskaderne i forhold til det totale antal ulykker, kunne vi i 2013 konstatere det laveste niveau (54 %) siden 2005, hvor opgørelserne på personskader blev startet. Ca. 23 % af ulykkerne i 2013 fandt sted i én- og tofamiliehuse, 23 % i etageboliger, og industrien tegnede sig ligeledes for ca. 23 %. Forretninger og gartneri tegnede sig hver ca. 8 % af årets ulykker. Generelt for ulykkesstatistikken I lighed med tidligere år er følgende kriterier afgørende for, hvornår et registreret uheld medtages som en ulykke: Hændelser, som har medført personskade som følge af forgiftning, forbrænding eller eksplosion. Hændelser, som har medført skade på bygninger eller omgivelser efter brand eller eksplosion. Ved hændelser, som har medført skade på gasinstallationer eller gasforbrugende udstyr, beror det på et skøn, om hændelsen registreres som en ulykke. Bygas Bygasområdet holder fortsat sit lave niveau i antallet af ulykker med kun to ulykker i 2013. Området ligger dermed langt under middelværdien, der er på ca. 7 ulykker pr. år siden 1992. Antallet af bygasinstallationer udgjorde 170.163 (opgjort pr. 31.12.2013), og antallet af installationssteder Biogas Brint Bygas Naturgas F-gas Lightergas I alt Brand 0 0 1 1 3 1 6 Eksplosion 0 0 1 2 2 0 5 Forgiftning 0 0 0 2 0 0 2 I alt 0 0 2 5 5 1 13 6 Gasteknik nr. 2 2014
S i k k e r h e d Antal gasulykker 1982-2013 er støt faldende for syvende år i træk. Ser vi over den seneste niårige periode, er der næsten lige så mange brande som eksplosioner og cirka halvt så mange forgiftningshændelser (6 brande, 7 eksplosioner og 4 forgiftningshændelser). Flaskegas I 2013 har der været fem ulykker på flaskegasområdet. Også her ligger vi godt under middelværdien, der er på ca. 9 ulykker pr. år siden 1992. Ser vi over den seneste niårige periode, er der næsten lige så mange brande som eksplosioner på flaskegasområdet og ekstremt få forgiftningshændelser (26 brande, 27 eksplosioner og to forgiftningshændelser). Antallet af flaskegasinstallationer skønnes på baggrund af oplysninger fra leverandørerne at være 400.000 i 2013. Antallet af installationer er støt stigende. Styrelsen har på flaskegasområdet gennemført en fælles nordisk markedsovervågningsindsats på absorptionskøleskabe 12 V (gas/el) og er p.t. i gang med en ny fælles nordisk markedsovervågnings indsats på lavtryksregulatorer samt en national markedsovervågningsindsats på campingudstyr beregnet til brug med engangsdåser. Naturgas Naturgasområdet er med sine 407.979 forbrugere (installationssteder opgjort pr. 31.12.2013) det største område. På trods af det har der i 2013 kun været registreret fem ulykker. Det er et fald i forhold til 2012, hvor der var ni ulykker. På naturgasområdet ligger vi i 2013 således godt under middelværdien, der er på ca. 11 ulykker pr. år siden 1992, og det er det laveste niveau pr. 100.000 gasforbrugere siden 2006. Antallet af installationssteder er dog generelt faldet de seneste fem år. Fordelingen af ulykkerne inden for naturgasområdet i 2013 viser, at der er sket dobbelt så mange eksplosioner og forgiftningshændelser som brande. Ser vi over den seneste niårige periode, er der lige så mange forgiftningshændelser som eksplosioner og under halvt så mange brande (37 forgiftningshændelser, 37 eksplosioner og 16 brande). Øvrige energigasser Biogas: For ottende år i træk har der i 2013 ikke været anmeldt hændelser på biogasområdet. Brint: For første gang indgår brintområdet i gasstatistikken. Der har i 2013 ikke været anmeldt hændelser på brintområdet. Antallet af brintinstallationer udgjorde 27 (opgjort pr. 31.12.2013). Lightergas: Der har været anmeldt én hændelse på lightergasområdet i 2013. Ser vi generelt på antallet af gasulykker med personskade til følge pr. 100.000 gasforbrugere, er det faldet de seneste tre år. Udviklingen siden 1992 viser, at 2013-niveauet på 1,7 ulykker er et af de laveste. I 2013 var der én ulykke med to personer, der kom til skade i forbindelse med en eksplosion på flaskegasområdet, men fortsat flest personskader på naturgasområdet: tre ulykker, herunder fire kulilteforgiftede og én person, der blev svært tilskadekommen efter en eksplosion. Gasteknik nr. 2 2014 7
S i k k e r h e d Af Lone Hansen, Sikkerhedsstyrelsen Forsamlingshuse sjusker med sikkerheden Brug en autoriseret vvsinstallatør, når der skal laves flaskegasinstallationer eller tilsluttes gasforbrugende apparater. Dårlig forbrænding kan føre til forbud mod at anvende dele af et gaskomfur. Sikkerhedsstyrelsen har besøgt ti forsamlingshuse, og de fleste steder var der problemer med gassikkerheden. De ti forsamlingshuse var fordelt over hele landet. Der blev fundet utætte gasslanger, defekte gasapparater, forkert udførte installationer og utætte installationer i ni af de ti forsamlingshuse, hvor Sikkerhedsstyrelsen i efteråret 2013 var på tilsyn. Ingen af forsamlingshusene havde en serviceaftale med en autoriseret vvs-installatør, og mange steder var man ikke klar over, at installation af flaskegas og service på installationer og udstyr kræver en autoriseret vvsinstallatør. Kun i ét af de ti forsamlingshuse var installationer og udstyr til flaskegas i orden, da Sikkerhedsstyrelsen gennemførte tilsynet. installationer og gasforbrugende apparater mange steder var defekte og dårligt vedligeholdte. Hvis en gasslange eller gasovn er utæt, eller et gasapparat forbrænder gassen dårligt, så der udvikles kulilte, er der en alvorlig sikkerhedsrisiko for dem, der bruger forsamlingshuset. Ved et tilsyn fra Sikkerhedsstyrelsen vil den slags fejl betyde et forbud mod at bruge installationen eller apparatet, indtil en autoriseret vvs-installatør har udbedret fejlen. Ejerens eller brugerens ansvar Ifølge Gasreglementets afsnit A er det ejeren eller brugeren, der har ansvar for, at installationsarbejde og service på en flaskegasinstallation bliver udført af en autoriseret vvs-installatør. Man må ikke selv tilslutte apparater, udskifte slanger eller lave andet arbejde på en installation med flaskegas, og man må heller ikke frakoble eller fjerne apparater, som er fast installeret. Derudover bør man sikre sig, at der bliver udført jævnlige eftersyn på installationen og udstyret. Både rør, slanger og tilsluttede apparater skal vedligeholdes, så de ikke kommer til at udgøre en risiko for dem, der bruger forsamlingshuset. Fik forbud mod anvendelse Fire steder var der fejl ved installationerne, som var så alvorlige, at der blev udstedt forbud mod at bruge installationen, indtil den var bragt i orden. I ni af de besøgte forsamlingshuse var der gasudstyr eller installationer med fejl, som førte til påbud om at få forholdene bragt i orden. Gennemgangen af gasinstallationer og udstyr i de ti forsamlingshuse afdækkede, at både I flere forsamlingshuse udstedte Sikkerhedsstyrelsen ved tilsynene forbud mod at bruge gasblus og andet udstyr. 8 Gasteknik nr. 2 2014
G a s k v a l i t e t Revision af indreguleringsprocedurer Af Michael Westergaard, Gastech-Energi Det er nu ca. tre år siden, at Bjarne Spiegelhauer, DGC, rejste landet rundt og underviste alle aktive A-certifikatindehavere i indregulering ved svingende gaskvalitet. I den mellemliggende periode har branchen opnået erfaringer med den nye situation, specielt i det syd- og sønderjyske område. Erfaringerne viser, at ser man bort fra en del forvirring om udfyldelse af G20-mærkat og indregulering af visse kedeltyper, har svingende gaskvalitet ikke givet anledning til problemer. Også for store anlæg er der gennemført efteruddannelse af serviceteknikerne. Her blev der indført et helt nyt område, nemlig miljømålinger ved svingende O 2 %. Formålet er at afdække NO x - og CO-kurverne for at eftervise, at installationen under drift med svingende gaskvalitet lever op til luftvejledningens grænseværdier. En smuk tanke, som i de fleste tilfælde ganske enkelt ikke er praktisk muligt at gennemføre. Varmeanlæggene er ikke i stand til at optage den energimængde, der produceres under en sådan proces. Det samme har i mange tilfælde gjort sig gældende ved definering af kippunkt i dellastpunkterne ved indregulering af modulerende brændere. Bortset fra det, viser erfaringerne også her, at svingende gaskvalitet ikke har givet problemer. DGC-vejledning udgået Den 19. februar havde DGC indkaldt branchen til møde. Her deltog repræsentanter fra servicebranchen, kedel- og brænderleverandørerne, gasselskaberne og Sikkerhedsstyrelsen. Formålet med mødet var en evaluering af de nuværende indreguleringsmetoder i forhold til varierende gaskvaliteter, herunder behovet for justering af vejledningerne og andre hjælpeværktøjer. På mødet blev de førnævnte erfaringer fremlagt, ligesom det blev fremført, at DGC-vejledning nr. 57 i dag er overflødig og derfor foreslås fjernet. DGC meddelte, at de input man har fået, vil blive forelagt gasselskabernes fagudvalg for gasinstallationer. På udvalgets efterfølgende møde var der enighed om at fjerne kravet om G20-mærkat samt at lade DGC-vejledning nr. 57 udgå. Problematikken om indregulering af store gasbrændere vil blive lagt i udvalgsarbejde, hvor udvalget får til opgave at revidere DGC-vejledning nr. 5, Indregulering af større gasbrændere. Fagudvalget vil tage initiativ til, at gasservicefirmaer og øvrige aktører bliver nærmere informeret om, hvordan procedurerne for indregulering af gaskedler og -brændere vil være fremover. Dansk Gas Forening Gastekniske Dage 2014 14. - 15. maj Har du husket at tilmelde dig Gastekniske Dage 2014? Dansk Gas Forening og Branceforeningen for Biogas præsenterer et spændende program på de Gastekniske Dage. Se hele programmet på www.gasteknik.dk SPONSORER Gasteknik nr. 2 2014 9
G a s l a g r i n g Af Lone M. Ottesen, Energinet.dk Energinet.dk får medhold i langvarig strid Det var i orden, at Energinet.dk udskyllede saltkaverne TO-8 ved gaslageret i Ll. Torup. Det har Natur- og Miljøklagenævnet afgjort. Men afgørelsen indeholder stramninger for udskylningen af de sidste kaverner. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens godkendelser af Energinet.dk s pilotprojekt ved gaslageret i Ll. Torup ved Viborg. Til trods for klager var alt i orden, da myndighederne gav Energinet.dk lov til at udskylle en af de syv kaverner underjordiske hulrum der udgør gaslageret. Udskylningen sker for at kunne vedligeholde og udskifte det udstyr, der sikrer, at gassen opbevares forsvarligt under jorden. Natur- og Miljøklagenævnet har også afgjort, at Energinet.dk ikke skal lave en ny VVM-undersøgelse, hvis selskabet beslutter sig for at fortsætte udskylning af de resterende seks kaverner. Gennemført over to år Pilotprojektet kørte fra september 2011 til december 2013. For at kunne udskifte sikkerhedssystemet skulle kavernerne tømmes for gas. Det skete ved at fylde de enorme hulrum, der er skabt i underjordiske salthorste, med brakvand fra Hjarbæk Fjord. Ud over at skubbe al gassen ud opløste vandet samtidigt saltet i kavernens vægge. Den mættede saltopløsning blev fortyndet, så den fik samme saltkoncentration som fjordvandet, inden den blev ledt ud i Lovns Bredning. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kommer knap halvandet år efter, at pilotprojektet begyndte. Faktisk blev udledningen afsluttet i september 2013, mens hele projektet blev afsluttet Gaslagerchef Leif Hansen kort før jul med montering af nye ventiler i kavernen. Energinet.dk finder det tilfredsstillende, at godkendelsen er stadfæstet. Og vi mener, at vi kan opfylde de nye krav, siger gaslagerchef Leif Hansen. Debatten fortsætter Udskylningen har i årevis skabt debat i lokalområdet, og afgørelsen fra klagenævnet bliver også diskuteret. Til trods for at nævnet stadfæster myndighedernes godkendelse til Energinet.dk, tolker interesse- og miljøorganisationer afgørelsen som en sejr. Bl.a. skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside: Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er truffet, og DN har vundet klagesagen. Energinet.dk har ikke tilladelse til at fortsætte med at udskylle de sidste seks hulrum i Lille Torup gaslager nord for Viborg. Stramninger fra klagenævnet Klagenævnets afgørelse forhindrer imidlertid ikke Energinet.dk i at udskylle de sidste seks kaverner, men hvis Energinet.dk går videre, skal gaslageret ifølge klagenævnet opfylde yderligere krav til dokumentation mv. Baggrunden for de nye vilkår er bl.a., at fire tungmetaller, som blev udledt med vandet fra salthorsten, enkelte gange under gennemførelsen af pilotprojektet overskred de fastsatte grænseværdier. Det betyder stramningerne De skærpede vilkår betyder, at Energinet.dk skal undersøge udledningsvandet for endnu flere stoffer og tungmetaller - alt i alt 25 stoffer. Energinet.dk skal dokumentere, om stofferne og metallerne synker til bunds, påvirker f.eks. fisk eller bliver opløst. Specialister fra Rambøll er nu i gang med undersøgelser, som skal dokumentere, hvor stofferne ender. Myndighederne kan opsætte vilkår for flere målestationer ved Lovns Bredning, som på månedsbasis skal skabe mere dokumentation. Arbejdet med udskylningen 10 Gasteknik nr. 2 2014
G a s l a g r i n g Udskylningen af kaverne TO-8 foregik med hjælp fra en 22 meter høj rig, som blev brugt til at montere og demontere en rørledning i kavernen. Den gjorde det muligt først at fylde kavernen med ferskvand til at opløse saltet og derefter tømme den igen for saltvandet. (Foto: Lars Holm) skal være færdigt før 2020, da Lovns Bredning er et Natura 2000-område, og der ikke må udledes tungmetaller efter 2020. Det giver Energinet.dk seks år til at blive færdige med de sidste seks udskylninger. Ifølge Leif Hansen er den største udfordring blandt de skærpede krav at dokumentere, hvor de stoffer og metaller, der kommer op med saltvandet, forsvinder hen. Stofferne blev i svundne tider aflejret på havbunden, og de findes også i det havvand, udskylningsvandet pumpes ud i. Udledningsmængden matcher, bortset fra få overskridelser, de naturlige værdier. Ingen påklage af afgørelsen Trods de nye udfordringer, har Energinet.dk valgt ikke at påklage klagenævnets afgørelse. Vi bruger energien på at arbejde benhårdt med at opfylde de nye vilkår, som klagenævnet har opsat for den videre udskylning, siger Leif Hansen. Energinet.dk afventer lige nu en tilbagemelding fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen på afrapporteringsrapporten fra pilotprojektet. Leif Hansen forventer senest en tilbagemelding 1. juli i år. Hvis Energinet.dk efter tilbagemeldingen fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen fortsætter udskylningen, er det forventningerne, at udskylningen af den næste kaverne er i gang omkring den 1. december i år. Vedligeholdelsen og udskylningen af én kaverne tager ca. et års tid. Ll. Torup Gaslager Består af syv menneskeskabte hulrum (kaverner) i ca. en km s dybde i en kæmpe salthorst, som er fem km i diameter. Eiffeltårnet vil kunne stå i de største kaverner. Gaslageret kan rumme 700 mio. m 3 gas. Det jyske gaslager udgør sammen med et gaslager i Stenlille ved Sorø en vigtig del af den danske forsyningssikkerhed. De to gaslagre kan tilsammen rumme 2000 mio. m 3 naturgas nok til at forsyne Danmark i 60 dage. Trykket i gaslagrene er op til 207 bar - vand i vandhanen kommer ud med at tryk på mellem fire og seks bar. Gaslageret blev etableret af DONG mellem 1983 og 1996. Sikkerhedssystemet skal udskiftes for at sikre forsyningssikkerheden. Over 100 klager I forbindelse med Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens godkendelser af pilotprojektet fik styrelserne knap 100 klager. Bl.a. fra Foreningen Fjordvenner, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Foreningerne var bange for udledningens effekt på dyr og miljø på grundlag af dårlige erfaringer fra dengang, hvor gaslageret blev etableret. Gasteknik nr. 2 2014 11
B i o g a s Af Dines Thornberg, BIOFOS og Henrik Rousing, HMN Renseanlæg Avedøre kan bidrage til mere grøn naturgas EUDP støtter forsøg med anvendelse af enzymer og bakterier til bedre og billigere opgradering af biogas til naturgasnettet. Et af Danmarks største renseanlæg skal i de kommende to år være vært for to spændende projekter om opgradering og metanisering af biogas. Herved bliver Renseanlæg Avedøre anlægsvært for demonstrationsprojekter i international klasse. Demonstrationsanlæggene opføres på Renseanlæg Avedøre, der drives af det nyligt fusionerede spildevandsselskab, BIOFOS. Det har en ambition om at blive CO 2 - neutralt i 2020, og disse projekter er vigtige bidrag til at nå målet. I dag nyttiggøres biogassen på Renseanlæg Avedøre ved afbrænding i en gasmotor, hvorved der dannes elektricitet og varme. Flere alternativer Der er en ikke-udnyttet overskudsvarme på Renseanlæg Avedøre, når forbrændingsanlægget medtages. Varmen udnyttes ikke i dag med drift af gasmotor, hvorfor anlæggets CO 2 -footprint kan forbedres. Derfor er forskellige alternative muligheder for anvendelse af biogassen overvejet i de senere år. Gassen kunne leveres til bygasnettet i København på linje med biogassen fra Renseanlæg Lynetten. Det har også været drøftet med Arriva at anvende gassen til busdrift. Endelig kan gassen opgraderes til ren metan og bidage til mængden af grøn gas på naturgasnettet. For HMN Gassalg er det en ambition at øge den grønne gasandel væsentligt, og projektet er derfor et vigtigt strategisk tiltag for HMN. BIOFOS overvejer endvidere muligheden af at udvide kapaciteten af gasproduktionen, da anlægget i dag har mere rådnetankskapacitet, end der er nødvendigt til at behandle slammet fra renseanlægget. BIOFOS står overfor valget mellem enten at anskaffe endnu en gasmotor eller at eksportere gassen til naturgasnettet. BIOFOS har for et par år siden startet drøftelser om salg af biogas til HMN, som nu har ført til en aftale med HMN om at opstille et opgraderingsanlæg, så biogassen omdannes til ren metan til naturgasnettet. Afsætning af biogassen til HMN nødvendiggør samtidig en omlægning af varmesystemet omkring rådnetanke og bygninger på Renseanlæg Avedøre. Ombygninger på renseanlægget Renseanlæg Avedøre er et af de få anlæg i Danmark, der brænder eget slam. Denne proces er dimensioneret som autotherm, dvs. forbrændingsvarmen er i balance med fordampningsvarme fra vandet i det afvandede slam, der ledes til forbrænding. Der er faktisk en ikke-udnyttet varme fra forbrændingsanlæggets hedtoliekreds. I dag er der et relativt stort varmeforbrug på opvarmning af det slam, der går ind i rådnetankene. Det bliver nemlig ikke genvundet i det udgående slam. Det er imidlertid planen fremover at veksle i en slam/slam varmeveksler. Samtidig skal der opføres et varmebufferlager, så flere forskelige kilder kan bidrage til varmebalancen i rådnetanke og bygninger. Figur 1. Nyt varmegenvindingssystem på renseanlæg Avedøre 12 Gasteknik nr. 2 2014
B i o g a s Renseanlæg Avedøre forventes med et nyt opgraderingsanlæg at kunne levere betydelige mængder metan til naturgasnettet. Som resultat af disse ændringer vil det blive muligt for Renseanlæg Avedøre at eksportere alt produceret biogas til naturgasnettet fremover. Behov for opgradering Biogas indeholder ca. 60-65 % metan og 35-40 % CO 2 samt mindre mængder siloxaner og svovlbrinte (H 2 S), så biogassen skal renses og opgraderes, før den opfylder kravene til at kunne leveres ind på naturgasnettet. Siloxanerne, som stammer fra hårshampoo og deodoranter, skal fjernes sammen med H 2 S. Det gøres forholdsvist let ved at sende gassen gennem et aktivt kulfilter. For at biogas accepteres på naturgasnettet, skal metanprocenten op på 97,3 % (97,8 % inkl. måleusikkerhed). Teknikken til fjernelse af CO 2 er kendt, og der findes på markedet en række metoder til at opgradere biogassen. Scrubning er en af dem, men der findes flere typer, som alle er baseret på CO 2 ens evne til at reagere med andre stoffer. Vand og amin er de mest udbredte absorbenter, men fælles for alle typer er, at der er tale om store investeringer i anlæg og høje driftsomkostninger til processen. Enzymforbedret opgradering Tidligt i samarbejdet drøftede Renseanlæg Avedøre og HMN muligheden for at bruge biogassen til at teste en ny teknik for opgradering. Renseanlæg Avedøre har med sin gasmotor en stor fordel som vært for et testanlæg, idet gasmotoren kan virke som backup, når og hvis der under testforløbet skulle opstå udfordringer med teknikken, herunder omstillinger og tilpasninger af teknikken. Den nye teknik er baseret på aminer, men er tilsat et enzym til forbedret fjernelse af biogassens indhold af CO 2. Enzymet kulsyreanhydrase er kendt som accelerator for CO 2 -absorption og har været studeret i årtier. Enzymet er et af de hurtigste kendte enzymer i naturen og er til stede i alle levende organismer. Enzymets opgave er at transportere CO 2 ind og ud af kropsvæv som lunger og muskler. Enzymets manglende evne til at forblive aktivt i længere tid i industrielle processer, hvor der forekommer høje temperaturer, ændrede phværdier og urenheder, har indtil nu forhindret enzymets kommercielle anvendelse. Akermin Inc. har løst problemet Akermin Inc. er en bioteknologivirksomhed, placeret i St. Louis, Missouri, USA, der har fokuseret på at udvikle økonomiske carbon management-teknologier. Firmaet har løst problemet med at indkapsle enzymerne i en unik beskyttende polymerfilm, der sikrer enzymerne forlænget levetid i hårde industrielle miljøer. Fra testanlæg i USA, hvor der fjernes CO 2 fra røggas på et kraftværk, er der gode erfaringer med både enzymernes evne til at fjerne CO 2 og med enzymernes levetid i processen. Med baggrund i erfaringerne herfra skal der laves et fuldskalaopgraderingsanlæg til biogas, der på årsbasis kan håndtere de 2,0-2,6 mio. m 3 metan, som rådnetankene på Avedøre kan levere. Enzymerne, der anvendes, kommer fra Novozymes A/S, som er verdens førende indenfor bioinnovation og sælger mere end 700 forskellige produkter i 130 lande. Velkendte eksempler er enzymer til vaskemidler og fremstilling af 2. generations bioetanol. Støttes af EUDP-midler Selvom der er gode erfaringer med teknikken fra testanlæg, er der tale om et udviklingsprojekt, så uden tilskud fra Energistyrelsens EUDP-program (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program) var projektet ikke blevet igangsat. Af et samlet projekt på godt 41 mio. DKK støtter EUDP med 21 mio. DKK. I projektet deltager også Ammongas A/S, en dansk ingeniørvirksomhed, der har leveret opgraderingsanlæg i både Dan- > > > Gasteknik nr. 2 2014 13
B i o g a s Renseanlæg Avedøre kan bidrage... Figur 2. Principdiagram for projekterne. mark og Norge, og de skal bygge anlægget. Dansk Gasteknisk Center skal forestå målinger og udredninger af driftsresultaterne for anlægget samt vurdere kvaliteten af opgraderingen. Projektet er godt i mål, når vi har bevist, at enzymforbedret opgradering nedbringer omkostningerne og gør det billigere at sende biogas ind på naturgasnettet. Alt andet lige vil det øge tilgangen af grøn gas til naturgasnettet, hvilket er helt i tråd med HMN s strategi for området. 1. juli 2015 bliver gassen sendt igennem anlægget og ud på naturgasnettet. Demonstrationen af anlægget løber indtil april 2017. Power-to-gas med mikroorganismer Sideløbende med opgraderingsprojektet gennemføres et andet projekt, hvor den CO 2, som fjernes fra biogassen, skal omdannes til metan. Det sker ved, at CO 2 en sendes videre til et naboprojekt, hvor Electrochaea sammen med en række projektdeltagere vil demonstrere et metaniseringsanlæg i fuldskala. Baseret på erfaringer fra testanlægget på Århus Universitet (Foulum) skal dette fase 2-forsøg forsynes med brint fra et elektrolyseanlæg, leveret af Hydrogenics Europe N.V. Anlægget har en kapacitet på 1 MW. Brint fra elektrolysen blandes med CO 2 fra biogassen og sendes igennem metaniseringsanlægget, som indeholder archaea-mikroorganismer. Archaea-organismen har sin oprindelse i islandske vulkaner, hvor den omdanner brint og CO 2 til metan. Processen er regulerbar, idet mangel på brint og CO 2 sender bakterierne i en dvaletilstand, som ophører, når forsyningen af brint og CO 2 genoptages. Afhængig af lave elpriser Elektrolysen er afhængig af lave elpriser, og en del af projektet er at finde tidspunkter, hvor der er rigeligt med el og dermed lave priser, enten på almindelige vilkår eller ved at levere regulérkraftydelser. Gassen, som produceres fra anlægget, kan lagres via naturgassystemet, og hermed er ønsket om systemintegration opnået. Ilt fra elektrolysen skal tilledes Renseanlæg Avedøres luftningstanke og vil herved bidrage til rensningen af spildevandet. Elektrochaeas proces virker uanset om der tilføres urenset biogas eller som her CO 2 fra biogasopgraderingen, og projekterne skal demonstrere forskellige kombinationer af blandinger mellem biogas og CO 2. Dette projekt støttes med 27 mio. DKK fra Energinet.dk s forskningspulje ForskEL. De endelige detaljer i samarbejdsaftalen for projektet er ikke i skrivende stund forhandlet færdige, og med respekt herfor nævnes projektdeltagerne, som udover Electrochaea og Hydrogenics er NEAS Energy A/S, der skal levere markedsmodeller for elprisen. Derudover deltager Insero Business Service og AUDI AG, Renseanlæg Avedøre som anlægsvært og HMN som aftager af metanen. 14 Gasteknik nr. 2 2014
S t ø r r e a n l æ g Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s Ny version af GasproSA er klar De første kurser i programmet Gaspro Større Anlæg (GasproSA-2014) til energiberegninger for større kedelcentraler er planlagt! Computerprogrammet GasproSA til energiberegninger har gennemgået en omfattende revision. Programmet kan nu afvikles på computere, tablets, ipads og principielt også smartphones, både med og uden internetforbindelse. Fremtidige opdateringer og andet information fås fremover via nettet. Programmet har allerede i sin hidtidige form vundet stor anvendelse blandt professionelle rådgivere, leverandører og anlægsejere i forbindelse med afdækning og ikke mindst dokumentation af mulige energibesparelser på kedelanlæg til rumopvarmningsformål. Denne position forventes forstærket med den omfattende opdatering, som programmet nu har været igennem. Flere nye features Udover ændringer af selve afviklingsplatformen er programmet blevet forsynet med en række nye features. De omfatter flere brændselsmuligheder, mulighed for angivelse af varmtvandscirkulationssystem, eventuel delvis udnyttelse af overfladetab fra komponenter, eventuel kortslutning mellem frem- og returløb. Desuden er der lavet udvidede muligheder for sommerstop af kedler og varmtvandsproduktion. Programmet rummer nu mulighed for eventuelt valg af nogle standard bestykninger for ventiler, rør, pumper mv. Programmet er opdateret omkring angivelse af kedeldata samt for radiatoranlæg og opdateret, hvad angår beregning af varmetab fra komponenter. Programmet arbejder dynamisk, hvilket betyder, at de energimæssige konsekvenser af ændringer straks vises. Den omfattende opdatering af GasproSA er finansieret af Gasselskabernes Energispareudvalg, Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU-GI) og DGC. Et brugerpanel har medvirket ved revisionen. Læs mere om GasproSA-2014 og anskaffelse heraf på DGC s hjemmeside www.dgc.dk under kurser. SMS-varsling om gasimport nedlægges Gasdistributionsselskabernes varslingstjeneste for varierende gaskvaliteter bliver nu nedlagt. Tjenesten blev oprettet i forbindelse med importstart af europæisk gas i 2010, men fremover henvises til www.energinet.dk. Varierende gaskvaliteter er nu, efter tre år, blevet en integreret del af hverdagen for alle i branchen. Energinet.dk s nye forbedrede importmuligheder gør endvidere, at der importeres gas i så store mængder, at der i hele landet kan forventes blandingsgas og i perioder ufortyndet importgas. En del af denne gas tilføres gaslagrene og vil så senere blive trukket ud som en blandingsgas. Som eksempel kan nævnes, at der blev importeret gas fra det europæiske net næsten uafbrudt i hele 2013. Hertil skal så lægges, at der nu er påbegyndt injicering af bionaturgas, både i distributionsnet, fordelingsnet og transmissionssystemet. Udbygningen af biogasproduktionen forventes at fortsætte de nærmeste år. Alle disse faktorer gør en relevant varslingstjeneste umulig at vedligeholde. Normal forsyning Al gas, der kommer ind i gastransmissionsnettet, dvs. fra Nordsøfelterne, fra lagrene eller via import over grænsen, kontrolleres af Energinet.dk døgnet rundt og opfylder Gasreglementets bestemmelser, herunder at Wobbetallet ligger i intervallet 14,1 15,5 kwh/nm 3. Ligeledes skal bionaturgas overholde Gasreglementets bestemmelser. Dette overvåges kontinuerligt af distributionsselskaberne. Unormal forsyningssituation Gasreglementet indeholder en mulighed for unormal forsyningssituation, hvor forsyning med gas i Wobbetalsområdet 13,9 14,1 kwh/nm 3 under særlige betingelser kan accepteres. Varsling opretholdes for denne særlige forsyningssituation. Bjarne Koch, DONG Energy Gasteknik nr. 2 2014 15
S i k k e r h e d Af Jens Utoft, Gasteknik HMN fik analyseret sin beredskabskultur To studerende på ny professionsbacheloruddannelse i katastrofe- og risikoledelse udarbejdede rapport efter syv ugers praktik hos HMN i Gladsaxe. Det er kun to måneder siden, at det første hold på en helt ny professionsbacheloruddannelse, katastrofe- og risikomanager, blev udklækket på professionshøjskolen Metropol i København. Men ifølge HMN s vagtcentralchef Erik Wolf-Petersen er det en uddannelse, som gasbranchen fremover kan få stor glæde af. Hans synspunkt er blevet styrket, efter at to af de studerende fra den nye uddannelse har afsluttet syv ugers praktik hos HMN med aflevering af en 12-siders rapport om Beredskabskulturen i HMN. Det var lidt tilfældigt, jeg fik øje på denne nye uddannelse, som jeg så en mulighed for at støtte, fortæller Erik Wolf-Petersen. Efter et møde med repræsentanter for uddannelsen, der viste sig at have et større behov for praktikpladser, skrev han en teaser om, hvad HMN havde brug for. Jeg ville gerne have en analyse af vores beredskabskultur. Vi står overfor et generationsskifte, og har brug for at vide, hvordan vi bevarer kulturen, eller hvordan vi ændrer den, hvis det er det, vi ønsker, siger Erik Wolf-Petersen. Han har det overordnede ansvar for beredskabet og er koordinator for HMN Øst, mens Søren K. Andersen er koordinator for Vest. Rettet mod bred vifte af jobs Den nye uddannelse retter sig ifølge praktikkordinator Maren Egedorf fra Metropol mod en bred vifte af virksomheder og organisationer, herunder de kommunale beredskabstjenester, Beredskabsstyrelsen, internationale hjælpeorganisationer og sikkerhedsbranchen, men også vitale forsyningsvirksomheder, herunder vandforsyning, el- og gasbranchen samt transportbranchen. Det er således tale om en generalistuddannelse inden for et begrænset fagområde, hvor der er fokus på det handlingsbaserede. Uddannelsen består af 14 moduler med hver sit afgrænsede fagområde og varer 3 1 / 2 år, hvoraf praktik samlet udgør et år. I en af praktikperioderne skal man løse en konkret opgave for en konkret virksomhed, sådan som det har været tilfældet med de to studerende hos HMN. Uddannelsen er meget bred og gør de færdiguddannede i stand til både til at kigge fremad (planlægge og lede) og til at tage del i det daglige beredskab. Der optages 35 studerende hvert halve år. Stor tilfredshed med praktik De to studerende har været i praktik hos HMN fra 25. november 2013 som en del af modulet Organisation og Ledelse. De har begge været meget tilfredse med forløbet, hvor de både har følt sig taget godt imod, men også taget alvorligt. Begge er nu i gang med 2. år af deres uddannelse (modul 5), der er mere internationalt orienteret. 28-årige Kim Dinesen har som mål med uddannelsen at komme til at arbejde internationalt. Han har tidligere arbejdet fem år i militæret, hvor han har været udsendt tre gange. Herudover har han boet tre år i Sydøstasien. Hans kone er fra Malaysia. Men uddannelsen har åbnet mine øjne for, at der også er spændende og vigtige opgaver nationalt, siger Kim Dinesen. Næste praktikperiode i udlandet Også den 26-årige Ruben Bay- Madsen satser på at bruge uddannelsen internationalt. Min familie har deltaget meget i humanitært arbejde på Afrikas Horn. Jeg har boet der som barn i fem år og selv været volontør for en svensk organisation, men vil nu gerne have mine erfaringer suppleret med formelle kompetencer, siger Ruben Bay-Madsen. Næste praktikperiode for de to studerende kommer til at foregå i udlandet. Kim skal i praktik i Thailand, hvor han skal arbejde med flygtninge fra Burma, mens Ruben tager til Uganda for at hjælpe flygtninge fra Sydsudan. Sidste år af uddannelsen har mest fokus på ledelse inden den afsluttende bacheloropgave. Tilfører ny viden Erik Wolf-Petersen ser gode muligheder for folk med den nye uddannelse såvel i gasbranchen som i andre former for forsyningsvirksomhed. Virksomhederne kan profitere af den viden, de studerende medbringer, siger han og tilføjer, at behovet ikke kun gælder plan- 16 Gasteknik nr. 2 2014
S i k k e r h e d Fra venstre Kim Dinesen, Ruben Bay-Madsen og praktikkordinator Maren Egedorf, Metropol, samt Erik Wolf-Petersen i HMN s vagtcentral. lægning af indsatsen i forbindelse med de daglige beredskabsopgaver ved ledningsbrud og lignende. Rundt om i verden sker der katastrofer, som vi aldrig havde forestillet os, fx 11. september i USA og terrorangrebet med saringas i Tokyos metro, siger Erik Wolf-Petersen. Han tilføjer, at HMN gerne vil tiltrække kompetente medarbejdere og derfor er nødt til at tage medansvar for, at der også er nogen at trække på. Derfor vil HMN gerne fortsat tage imod praktikanter fra uddannelsen. Jeg vil samtidigt gerne opfordre andre beredskabskoordinatorer til at bruge uddannelsen aktivt. Personligt har jeg fået meget ud af den udfordring, det har været at have de to studerende i praktik, siger Erik Wolf-Petersen. Byd ind med opgaver Den opfordring falder i god jord hos praktikkoordinator Maren Egedorf: Vi vil gerne have vores studerende ud til så bred en vifte af virksomheder, som muligt. Vi udvider derfor hele tiden vores netværk af praktiksteder og har oprettet en database Matchpol hvor virksomheder kan lægge opgaver ind, som de gerne vil have løst af vores studerende, siger Maren Egedorf. Konklusioner i rapporten I deres afsluttende rapport konkluderer de to studerende bl.a.: Igennem de mange interview med medarbejdere og ledere i de forskellige funktioner i den tekniske afdeling finder vi en klar forståelse for vigtigheden af et godt beredskab hos HMN. Alle de medarbejdere som vi har talt med har et stort fokus på beredskabet i deres hverdag. De teknikere, som følger en fast vagtplan og kører ud, når beredskabet bliver iværksat, har ligeledes stor fokus på de sikkerhedsprocedurer, som skal overholdes, fx sikkerhedsafstand til klemning af gasledninger ved overgravninger, og altid at huske at medbringe en gasdetektor. Det er vigtig at bibeholde en decentraliseret ledelsesstruktur, som placerer ansvaret ud til den enkelte medarbejder. Ansættelsesforløbene, kurser og øvelser er alle ting, der sætter dagsordenen og fremmer motivationen for nye ansatte. For at styrke beredskabskulturen kan man fokusere på virksomhedens profil udadtil ved at være meget bevidst om, hvordan man fremtræder i beredskabssituationer. Slutteligt må subkulturene i HMN ikke udfordre den overordnede beredskabskultur, hedder det i rapporten. HMN s beredskab HMN s beredskab dækker hele døgnet og hele året. Det omfatter knapt 100 udgående medarbejdere og dækker alle rør- og installationstyper samt it. Der er konstant 17 personer på vagt, geografisk placeret rundt i forsyningsområdet. En døgnbemandet vagtcentral tager sig af alle kundehenvendelser uden for normal arbejdstid. De hjælper og rådgiver kunder, der har driftsforstyrrelser på deres naturgasfyrede kedel, entreprenører der skal bruge ledningsoplysninger, samt overvåger og balancerer gasnettet. Det er også her, man ringer til, hvis man kan lugte gas eller har gravet en gasledning over. Vagtcentralen sender så den/ de relevante tekniker(e) ud på opgaven og støtter med tegninger, kundeoplysninger og øvrig koordinering af indsatsen. I 2013 modtog beredskabet: 643 meldinger om gaslugt indendørs på GR-A installationer 197 meldinger om gaslugt udendørs 404 meldinger om overgravede/beskadigede gasledninger, hvorfra de 306 var gravet over med gasudslip, 82 var lettere beskadiget, og i 16 af tilfældene var der ingen skade. Gasteknik nr. 2 2014 17
E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Kåre Groes, Energistyrelsen Ny godkendelsesordning for energirenovering Energistyrelsen søsætter nu BedreBolig, som skal gøre det enkelt og overskueligt for boligejerne at få energirenoveret deres huse. Som led i Vækstplan DK lancerer Energistyrelsen nu en ny frivillig godkendelsesordning med navnet BedreBolig. Under ordningen kan byggeriets virksomheder blive godkendt til at levere en samlet rådgivningsydelse til boligejerne før, under og efter energirenovering, og markedsføre sig som godkendt af Energistyrelsen under BedreBolig-ordningen. Målet er at gøre det lettere og mere motiverende for boligejerne at komme i gang med energirenovering, som er et komplekst område for de fleste boligejere. De kan med ordningen nøjes med at henvende sig ét sted for at få en samlet pakke til at energiforbedre boligen. Pakken kan indeholde såvel kortlægning af potentialet i boligen som den efterfølgende byggeledelse, afhængig af boligejerens ønsker. Hvordan bliver man godkendt Fagpersoner som arkitekt- og ingeniørvirksomheder og håndværksvirksomheder, herunder vvs- og el-installatørvirksomheder, kan opnå godkendelse under den frivillige ordning. Der er dog to hovedkriterier, som skal være opfyldt. Virksomheden skal for det første have et kvalitetsstyringssystem, som skal være enten godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ. Og for det andet skal mindst én medarbejder have fulgt en BedreBolig-uddannelse, som sigter på at udvikle en række kompetencer, som er vigtige for at levere en tillidsvækkende og kompetent rådgivning på området. Virksomheder, der i forvejen er autoriseret som vvs- eller elinstallatørvirksomhed, kan bygge oven på det kvalitetsstyringssystem, de har i forvejen, og for de flestes vedkommende også anvende den samme kontrolinstans til godkendelse af kvalitetsstyringssystemet. Informationer om godkendte kontrolinstanser forventes i løbet af marts at blive offentliggjort på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Sikkerhedsstyrelsen godkender kontrolinstanserne. Kan bruges i markedsføringen Virksomheder under ordningen får ret til at benytte ordningens logo og at kalde sig BedreBoligrådgiver. Desuden vil virksomhederne komme til at optræde på hjemmesiden www.bedrebolig.dk, som Energistyrelsen lancerede i januar 2014. Ordningen vil desuden i løbet af 2014 og 2015 blive bakket op af en større markedsføringsindsats fra Energistyrelsens side. Stor interesse for at blive BedreBolig-rådgiver Den helhedsorienterede rådgivning om energirenovering, som er kernen i den nye ordning, skal varetages af såkaldte BedreBoligrådgivere, der har gennemgået en ny uddannelse udformet specielt til ordningen. BedreBolig-rådgiverne vil følge boligejerne fra de første overvejelser om energirenovering, til byggearbejdet er udført. Rollen som BedreBolig-rådgiver er der mange, som er interesserede i at indtage. Der var nemlig rift om de første pladser, da der den 6. januar i år blev åbnet for tilmelding til det første uddannelsesforløb. BedreBolig lanceres i første omgang i ni kommuner, der skal afprøve ordningen blandt aktører og boligejere frem til forsom- 18 Gasteknik nr. 2 2014
E n e r g i b e s p a r e l s e r Termofotografering kan være med til at kortlægge potentialet for energibesparelser, fx ved at afsløre utætheder i isoleringen. meren 2014. I andet halvår 2014 lanceres ordningen i hele landet. Fleksibel uddannelse BedreBolig-uddannelsesforløbet er sammensat af et mix af klasseundervisning og e-læring. De første hold på uddannelsen startede den 20. januar, hvor der uddannes ca. 150 rådgivere. Her i forsommeren starter nye hold. Når Energistyrelsen derefter har evalueret afprøvningsforløbet i de ni udvalgte kommuner, vil der blive startet nye uddannelseshold med henblik på den landsdækkende lancering af ordningen til efteråret. Både det nystartede og det kommende uddannelsesforløb er uden brugerbetaling. Også fokus på finansiering Udover uddannelsen af BedreBoligrådgivere indeholder ordningen også en ydelse, der skal lette boligejernes muligheder for at sikre finansiering til energirenoveringer. En BedreBolig-plan med et budget skal gøre den økonomiske betydning af en energirenovering mere gennemskuelig. Hele formålet med BedreBolig er at gøre det nemmere for boligejere at energirenovere. Den proces handler i høj grad også om finansiering. Ordningen skal derfor også gøre det lettere for både boligejeren, bank og andre finansielle institutioner at danne sig et fuldt overblik over de økonomiske fordele ved at energirenovere en bolig. Vil du vide mere? BedreBolig er udviklet i løbet af 2013 i samarbejde med en bred gruppe af interessenter, herunder brancheforeninger, faglige foreninger, energiselskaber, banker, realkreditinstitutter m.fl. Læs mere om ordningen på www.bedrebolig.dk. GASDETEKTOR PS200 DIN LIVLINE - 1-knaps styring - LEL/O2/CO/H2S - Hørlig, synlig og - Løftehøjde 30 mtr. vibrationsalarm - Fuldt certificeret Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com Gasteknik nr. 2 2014 19
G a s t r a n s p o r t Af Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center a/s Erfaringsudveksling for ledningsfolk Gasselskabernes fagudvalg for Gastransport (FAU GT) havde den 5. marts samlet ledningsfolk hos Naturgas Fyn i Odense. Naturgas Fyns lyse og rummelige atriumgård på Ørbækvej i Odense dannede 5. marts rammen for en ERFA-dag for 55 ledningsfolk fra DONG, HMN, Aalborg Gasforsyning, HOFOR og naturligvis Naturgas Fyn, arrangeret af Gasselskabernes fagudvalg for Gastransport, FAU GT. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas Fyn, bød velkommen og fortalte kort om det danske naturgasnet og den betydning og vigtighed, som samarbejdet mellem gasselskaberne har både nu og i fremtiden. Henning Espersen fortalte om PE-rør herunder hvordan de håndteres, hvad de kan holde til, når vi flytter på dem, f.eks. når andre ledninger skal krydse eksisterende gasledninger, og hvad skrabning af sorte fittings mv. indebærer. John Thorn, HMN, havde først et indlæg om fjernvarmekrydsninger. Han fortalte blandt andet om kommunernes planlægning, hvorefter han talte om krydsning af naturgasledninger og fjernvarme- og andre ledninger, herunder krav til afstand og temperatur. Efter kaffepausen gjorde John Thorn så rede for DS 475. Sikkerhed og gas til transport Beredskabskoordinator Søren K. Andersen, HMN-Vest, fortalte om sikkerhed i relation til bionaturgas og om odorant/undersøgelser. Han kom også ind på sikkerheden i forbindelse med overgravninger, brande, eksplosioner mv. Herefter gik turen ud i den friske luft, hvor Niels Kristian Mortensen fremviste NGF s gastankstation, ligesom han gennemgik de enkelte dele af anlægget og viste, hvordan man tanker en gasbil. Efter en god frokost, hvor der summede af ERFA henover bordene, var det tid til at se på udstyr. Der var servicevogne fra både DONG, HMN og NGF. Desuden havde DONG deres ATV med. Den vakte begejstring. Der var servicevogne fra både DONG, HMN og NGF. Desuden havde DONG deres ATV med. Den vakte begejstring. 20 Gasteknik nr. 2 2014