Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007
Indhold Indhold Indledning...3 Resumé...4 Indtjening Udviklingen i det gennemsnitlige resultat pr. ansat...5 Primært resultat pr. ansat 2002-2006...6 Andel af virksomheder med underskud...6 Andel af virksomheder med resultat før renter pr. ansat > 100 t.kr...7 Branchens pengebinding Balancesum pr. ansat...8 Anlægsaktiver pr. ansat...8 Soliditet og likviditet Soliditetsgrad...10 Andel af virksomheder med mindre end soliditet...10 Likviditetsgrad...11 Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital...12 Afkast af investeret kapital...13 Investeret kapital pr. ansat...13 Afkast af investeret kapital...14 Andel af virksomheder med et afkast på mindre end...14 Analyse af geografiske forskelle Fordeling af resultater på regioner...15 Faresignaler...16 Bilag...17 Kontaktoplysninger...18 2
Indledning Indledning Deloitte præsenterer den årlige analyse af den økonomiske udvikling i vvs-branchen. Udgangspunktet for analysen har været virksomheder, der arbejder med vvs i Danmark. Der er alene medtaget virksomheder med 5 eller flere, og analysen bygger på offentliggjorte årsrapporter for aktie- og anpartsselskaber. Enkelte virksomheder er udeladt af analysen på grund af særlige forhold, som ville medføre, at undersøgelsen ikke giver et korrekt billede af branchen. Analysen omfatter herefter ca. 890 vvs-virksomheder i Danmark. Årsrapporterne omfatter regnskabsår, som afsluttes i 2006, så for virksomheder med forskudt regnskabsår er der tale om regnskabsåret 2005/06. Ud over generelle konklusioner om udviklingen i branchen har vi analyseret mulige sammenhænge mellem branchens resultater og virksomhedernes størrelse. Vi har foretaget opdelingen i virksomheds-størrelse ud fra følgende kriterier: 5-10 (ca. 50% af virksomhederne i undersøgelsen) 11-20 (ca. 30% af virksomhederne i undersøgelsen) 21-40 (ca. af virksomhederne i undersøgelsen) > 40 (ca. af virksomhederne i undersøgelsen). Virksomhederne i analysen beskæftiger i alt næsten 14.000, og målt på er der tale om 4 stort set lige store grupper. De medtagne virksomheder er vvs-installatører og blikkenslagerforretninger. Blandt de omfattede virksomheder er der også virksomheder, som samtidig opererer i andre brancher. Ca. hver 4. virksomhed opererer i mere end en branche, mens hver 14. virksomhed beskæftiger sig i mere end 2 brancher. Det har ikke været muligt at udarbejde omsætningsafhængige nøgletal, da en række virksomheder ikke oplyser omsætningen. Vi har i stedet valgt at sammenholde indtjening mv. i forhold til antal, idet det er den bedste indikator for aktiviteten i de forskellige virksomheder. Vi henviser i øvrigt til bilaget på side 17 for definitionen af anvendte hovedog nøgletal. Vi håber, at du finder analysen interessant. Vi hører gerne både ris og ros samt besvarer spørgsmål, som du er velkommen til at sende direkte til mig på bodgaard@deloitte.dk. God læselyst! Bo Odgaard 3
Resumé Resumé Undersøgelsen har identificeret følgende: Trenden fra de 2 seneste år med stigende indtjening er fortsat i 2006. Det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er steget fra 31 t.kr. i 2004 til 51 t.kr. i 2006 svarende til en stigning på i alt 60% på 2 år. Trods den positive udvikling er mere end hver 7. vvs-virksomhed underskudsgivende. Mere end hver 3. virksomhed (3) har haft underskud i mindst 1 år inden for de seneste 3 år. Historisk har de største virksomheder (med mere end 40 ) realiseret markant lavere indtjening pr. ansat end øvrige virksomheder, men i de 2 seneste år har disse virksomheder haft stor fremgang, og indtjeningen er nu næsten på niveau med de øvrige grupper. De mindste virksomheder (med 5-10 ) binder markant flere penge i anlægsaktiver målt pr. ansat end øvrige grupper, hvilket medfører, at virksomhedernes investerede kapital målt pr. ansat er større end øvrige gruppers. Disse virksomheder skal således realisere en bedre indtjening end de øvrige grupper for at opnå et acceptabelt resultat. Hver 4. virksomhed har en soliditetsgrad under, og 22% af virksomhederne har en likviditetsgrad under 1. Disse virksomheder er forholdsvis sårbare over for eventuelle uforudsete forhold. Branchen fortsætter trenden med markant forbedrede afkast, samtidig med at den investerede kapital alene er steget med inflationen over hele analyseperioden. I 2006 udgør afkastet af den investerede kapital 18,2% mod 15,9% i 2005 og 12,6% i 2004. 21-40 har i hele analyseperioden realiseret det bedste afkast af den investerede kapital, og 2006-afkastet anddrager 20%. Næsten hver 3. virksomhed har realiseret et afkast af den investerede kapital under 10%, hvilket er utilfredsstillende henset til aktivitetsniveauet i branchen. Hver 5. virksomhed har endda realiseret et afkast på mindre end. Et afkastmål på 10% må være et minimum henset til risikoen ved at drive virksomhed. Modsat tidligere år har grupperne med de større virksomheder (med mere end 20 ) i 2006 den mindste andel af virksomheder, som realiserer et afkast på mindre end. af vvs-virksomhederne har faretruende regnskabstal, da disse virksomheder både har en lav soliditet (lavere end ) og et afkast af investeret kapital under 10%. Disse virksomheder bør såfremt det ikke allerede er sket iværksætte en række indtjeningsforbedrende tiltag og eventuelt også nogle soliditetsforbedrende tiltag. Erfaringsmæssigt kan en vvs-virksomhed forbedre sin indtjening og værdiskabelse ved følgende tiltag: Fokusering for dermed at øge kompetencerne inden for udvalgte områder og således forøge effektiviteten. Anvendelse af it-systemer som understøttelse af vvs-virksomheden. Projektstyring, således at effektiviteten fastholdes. Systematisk anvendelse af for- og efterkalkulationer. Simple rapporteringsmodeller, som sikrer, at virksomheden har indsigt i, hvor indtjeningen skabes. Regelmæssig fakturering for blandt andet at mindske pengebindingen. 4
Indtjening Indtjening Vi har analyseret udviklingen i branchens indtjening. Ud over udviklingen i det ordinære resultat, som svarer til resultatet før skat og ekstraordinære poster, har vi analyseret udviklingen i det primære resultat. Primært resultat defineres som resultat før finansielle poster. Forskellen mellem primært og ordinært resultat består således af resultatet af finansielle poster. Det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er steget fra 31 t.kr. i 2004 til 51 t.kr. i 2006 svarende til en stigning på i alt 60% på 2 år. Udviklingen i det gennemsnitlige resultat pr. ansat (t.kr.) 55 50 45 Primært resultat 40 Ordinært resultat 35 30 25 20 I de efterfølgende analyser anvendes primært resultat, idet der derved korrigeres for den givne kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anvende primært resultat kan den nystartede virksomhed sammenlignes med den velkonsoliderede virksomhed. Trenden fra de 2 seneste år med stigende indtjening er fortsat i 2006. Det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er steget fra 31 t.kr. i 2004 til 51 t.kr. i 2006 svarende til en stigning på i alt 60% på 2 år. Som det ses af de efterfølgende analyser, er den historiske variation mellem virksomhederne blevet kraftigt reduceret i de 2 seneste år. Der er dog fortsat en række forskelle mellem de forskellige størrelsesgrupperinger. 5
Indtjening Primært resultat pr. ansat 2002-2006 (t.kr.) 70 60 50 40 5-10 11-20 21-40 > 40 30 20 10 0 Af ovenstående graf ses det, at de største virksomheder (med mere end 40 ) historisk har haft en markant dårligere indtjening end øvrige grupper. I de 2 seneste år har virksomheder med mere end 40 dog haft stor fremgang, og indtjeningen er nu næsten på niveau med de øvrige grupper. Gruppen med 5-10 har i 2006 en fremgang på ca. og har i 2006 således fortsat realiseret den højeste indtjening målt pr. ansat. For at årsagsforklare ovennævnte forskelle i dels niveauet for og dels udviklingen i indtjeningen er det undersøgt, hvor stor en andel af virksomhederne i de enkelte grupper, der har givet underskud i de enkelte år: Trods den positive udvikling er mere end hver 7. vvs-virksomhed underskudsgivende. Mere end hver 3. virksomhed (3) har haft underskud i mindst 1 år inden for de seneste 3 år. Andel af virksomheder med underskud 4 40% 3 30% 2 20% 5-10 11-20 21-40 > 40 Gennemsnit 10% 0% Underskud i 1 af de seneste 3 år Det fremgår af ovenstående graf, at mere end hver 7. virksomhed har underskud i 2006. For alle grupper er der en nedgang i andel af virksomheder, som har underskud, og i gruppen med de største virksomheder er der nu klart forholdsmæssigt færrest med underskud, idet alene hver 13. virksomhed har underskud i 2006. Modsat er der i gruppen med de mindste virksomheder den største relative andel med underskud. Af grafen ses det også, at mere end hver 3. virksomhed (3) har haft underskud inden for de seneste 3 år. Underskud kan ofte henføres til enkelte projekter enten i form af fejlkalkulationer eller mangelfuld styring af større projekter. Vi anbefaler generelt, at virksomhederne har fokus på for- og efterkalkulationer og projektstyring. 6
Indtjening Det ses af opdelingen i det primære resultat i forhold til virksomhedsstørrelser på forrige side, at virksomheder med 5-10 har den højeste indtjening pr. ansat på trods af den forholdsvis høje andel, som realiserer underskud. Dette skyldes spredningen i de realiserede resultater, hvilket nedenstående graf underbygger. Grafen illustrerer, hvor stor en andel af virksomhederne, der har realiseret et primært resultat på mere end 100 t.kr. pr. ansat. Andel af virksomheder med resultat før renter pr. ansat > 100 t.kr. 2 20% Virksomheder med 5-10 Virksomheder med 11-20 Virksomheder med 21-40 Virksomheder med > 40 10% 0% Det fremgår af ovenstående graf, at i 2006 har mere end 20% af virksomheder med 5-10 realiseret et primært resultat på mere end 100 t.kr. pr. ansat, og i hele analyseperioden har denne gruppe haft den største andel af overnormale resultater. Dette kan formentlig henføres til enten påvirkningen af ejerens arbejdsindsats kontra aflønning eller af egentlige nicheaktiviteter. I 2006 er der blandt virksomhederne med mere end 40 en markant større andel med flotte resultater. 7
Branchens pengebinding Branchens pengebinding I nærværende afsnit har vi nærmere vurderet branchens pengebinding. Indledningsvist har vi analyseret virksomhedernes gennemsnitlige balancesum pr. ansat, og analysen har identificeret forskelle mellem de forskellige grupper. Balancesum pr. ansat pr. ansat 480 480 460 460 440 420 400 380 440 420 400 380 Virksomheder 5-10 med 5-10 Virksomheder 11- med 11-20 20 Virksomheder 21- med 21-40 40 Virksomheder > 40 med > 40 360 360 340 340 320 320 300 300 De mindste virksomheder har i hele analyseperioden haft de største balancesummer pr. ansat, hvilket primært kan henføres til, at den gennemsnitlige investering i anlægsaktiver, jf. nedenfor, er markant større for disse virksomheder. Dette indikerer, at de større virksomheder har nogle stordriftsfordele, når det drejer sig om pengebinding i anlægsaktiver. Af ovenstående graf ses det dog endvidere, at de største virksomheder fra 2004 til 2006 har forøget den gennemsnitlige balancesum pr. ansat fra 347 t.kr. til 424 t.kr., og denne gruppe har herefter den næsthøjeste balancesum pr. ansat, hvilket forøger kravene til indtjening. De mindste virksomheder (med 5-10 ) binder markant flere penge i anlægsaktiver målt pr. ansat end øvrige grupper, hvilket medfører, at virksomhedernes investerede kapital målt pr. ansat er større end øvrige gruppers. Anlægsaktiver pr. ansat (t.kr.) 150 140 130 120 110 5-10 11-20 21-40 > 40 100 90 80 70 60 8
Branchens pengebinding Det er vanskeligt for virksomhederne løbende at påvirke størrelsen af anlægsaktiverne. Det er derimod i højere grad muligt at påvirke investeringen i arbejdskapital, som ligeledes er analyseret. Arbejdskapitalen er et udtryk for den investering, der er i debitorer og varelager, fratrukket rentefri kredit hos virksomhedernes leverandører. Arbejdskapital for branchen (indekstal) 145 145 135 135 Debitorer pr. pr. ansat Varelager pr. pr. ansat Kreditorer pr. pr. ansat Arbejdskapital netto 125 125 115 115 105 105 95 95 85 85 Som det ses af ovenstående graf, er arbejdskapitalen fra 2002 til 2006 steget med ca. 2 målt pr. ansat. Som det også fremgår af ovenstående, skyldes stigningen i arbejdskapitalen en stigning i debitorer pr. ansat med 40%, som dog til dels opvejes af en stigning i varekreditorerne med 38%. Vi skal generelt anbefale, at der i virksomhederne er en konstant fokus på hurtig fakturering, som ud over en positiv effekt på pengebindingen også på sigt kan reducere tab. 9
Soliditet og likviditet Soliditet og likviditet Nøgletallet soliditetsgrad er udtryk for egenkapitalen i forhold til balancesummen og viser dermed, hvor solide virksomhederne er. Nedenfor fremgår dels den gennemsnitlige soliditetsgrad og dels soliditetsgraden for de enkelte grupper. Soliditetsgrad 36% 34% 32% 30% 28% 26% 5-10 11-20 21-40 > 40 Gennemsnitlig 24% 22% 20% Som det fremgår af ovenstående, har soliditetsgraden været svagt faldende gennem analyseperioden. Generelt set viser analysen, at jo større virksomhederne er, jo mindre soliditetsgrad. Dette dækker primært over, at en større del af de mindre virksomheder er overkapitaliserede. Vi har desuden undersøgt, hvor mange virksomheder der har en soliditetsgrad under. Hver 4. virksomhed har en soliditetsgrad under. Andel af virksomheder med mindre end soliditet 4 40% 3 30% 2 5-10 11-20 21-40 > 40 Gennemsnitlig 20% 10% Som det fremgår af ovenstående, er der tale om en væsentlig andel i samtlige størrelser af virksomheder, som har en meget lav soliditetsgrad. Gennem hele analyseperioden har ca. 2 af virksomhederne haft en soliditetsgrad under, hvilket må betragtes som utilfredsstillende. Disse virksomheder bør forøge deres egenkapital eller nedbringe deres forpligtelser, hvorved de bliver mere robuste ved eventuelle indtjeningsudsving. 10
Soliditet og likviditet 22% af virksomhederne har en likviditetsgrad under Likviditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad 1. En anden måde at vurdere virksomhedernes evne til at kunne modstå uventede forhold på er nøgletallet likviditetsgrad, der er beregnet som forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser. Nedenstående graf viser, at likviditetsgraden de seneste år har været rimelig konstant, om end en gennemsnitlig likviditetsgrad på 1,24 ikke er høj. Som udgangspunkt er det et tegn på risiko for mangel på kapital, hvis likviditetsgraden er under 1. Andelen af disse virksomheder har været svagt faldende de seneste år, og i 2006 har ca. 22% af samtlige virksomheder en likviditetsgrad under 1. Likviditetsgrad 1,30 1,30 1,25 1,25 1,30 1,30 1,25 Andel af virksomheder med 6 likviditetsgrad 6 under 1 (højre akse) Andel af virksomheder Gennemsnitlig 5 med likviditetsgrad 5 6 likviditetsgrad (venstre akse) under 1 (højre akse) Andel af Andel af virksomheder virksomheder med med likviditetsgrad 6 likviditetsgrad under 1 (højre under 1 (højre akse) akse) Gennemsnitlig Gennemsnitlig likviditetsgrad 5 likviditetsgrad (venstre akse) (venstre akse) 1,20 1,25 1,20 1,20 Gennemsnitlig 4 4 5 likviditetsgrad (venstre akse) 4 1,15 1,20 1,15 1,15 3 4 3 3 1,10 1,15 1,10 1,10 2 3 2 2 1,05 1,10 1,05 1,05 2 1,00 1,05 1,00 1,00 2002 2002 2003 2002 2003 2004 2003 2004 2005 2004 2005 2006 2005 2006 2006 1,00 11
Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital Vi har i nærværende afsnit vurderet virksomhedernes afkast i forhold til den faktiske investerede kapital i virksomhederne. Ved at sammenholde afkastet med den samlede investerede kapital tages der højde for forskelle i finansieringsstrukturen, herunder forskelle i soliditetsgrader. Det er således muligt at sammenligne gældstunge og egenkapitalstærke virksomheder. Den investerede kapital er opgjort som balancesum eksklusive likvide midler fratrukket rentefrie kreditter som leverandørgæld og hensatte forpligtelser. Afkastet er i analysen opgjort som resultat før renter plus eventuelle positive finansielle poster. De positive finansielle poster er blandt andet resultat fra tilknyttede virksomheder, som Grafer Chart Grafer 24 24 Chart 24 indgår i balancesummen. Branchen fortsætter trenden med markant forbedrede afkast, samtidig med at den investerede kapital alene er steget med inflationen over hele analyseperioden. I 2006 udgør afkastet af den investerede kapital 18,2% mod 15,9% i 2005 og 12,6% i 2004. Afkast Afkast af investeret af investeret kapital kapital Afkast af investeret kapital Indeks Indeks Indeks 160 150 140 130 160 150 140 130 120 160 150 140 130 120 19% 19% 19% 17% 17% 17% 13% 13% Investeret Investeret kapital Investeret kapital pr. pr. ansat kapital ansat pr. (indeks) ansat (indeks) (indeks) Afkast Afkast pr. pr. ansat Afkast ansat pr. (indeks) (indeks) ansat (indeks) Afkast Afkast af af investeret investeret kapital Afkast kapital af investeret kapital 120 110 110 100 110 100 13% 11% 11% 100 90 90 11% 9% 9% 90 80 80 70 80 70 9% 7% 7% 70 60 60 7% 60 Page 1Page 1 Som det fremgår ovenfor, fortsætter branchen trenden med markant forbedrede afkast, samtidig med at den investerede kapital alene er steget med inflationen over hele analyseperioden. I 2006 udgjorde afkastet 18,2% mod Page 15,9% 1 i 2005 og 12,6% i 2004. Ovenstående afkast har vi i den efterfølgende graf opdelt i forhold til virksomhedsstørrelse. 12
Afkast af investeret kapital Investeret Afkast af investeret kapital pr. kapital ansat 350 2 325 20% 300 275 250 10% 5-10 Virksomheder med Virksomheder 5-10 med 11-20 Virksomheder med Virksomheder 11-20 med 21-40 Virksomheder med Virksomheder 21-40 med > 40 Virksomheder 225 200 175 0% 2002 2002 2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 Det ses af ovenstående graf, at virksomheder med mere end 40 fra 2004 til 2006 har haft en betydelig fremgang. Afkastet udgjorde i 2004 gennemsnitlig 3%, mens afkastet i 2006 udgør 16%. Det ses endvidere, at virksomheder med 21-40 generelt har klaret sig bedst i analyseperioden, hvilket kan henføres til den generelt gode indtjening pr. ansat i analyseperioden, samtidig med at gruppen har den laveste investering pr. ansat, jf. nedenstående graf. Som det fremgår nedenfor, er den investerede kapital pr. ansat lavere, jo flere medarbejdere virksomhederne har ansat, hvilket medfører, at de store virksomheder har et lavere resultatkrav for at opnå det samme afkast som de mindre virksomheder. De største virksomheder har i 2006 realiseret en stigning i den investerede kapital på 12%, men har fortsat den næstmindste investering pr. ansat. Investeret kapital pr. ansat 350 325 300 275 5-10 11-20 21-40 > 40 250 225 200 175 Endvidere har vi analyseret fordelingen af andel virksomheder efter afkastet af den investerede kapital. Vi mener som udgangspunkt, at der som minimum bør realiseres et afkast af den investerede kapital på 8-10%. Vi har derfor opdelt det opnåede afkast nedenfor, hvor afkast under efter vores opfattelse er et klart utilfredsstillende niveau, mens afkast mellem og 10% er et mindre tilfredsstillende niveau. 13
Afkast af investeret kapital Næsten hver 3. virksomhed har realiseret et afkast af den investerede kapital under 10%, hvilket er utilfredsstillende henset til aktivitetsniveauet i branchen. Hver 5. virksomhed har endda realiseret et afkast på mindre end. 100% 90% 80% 70% Afkast af investeret kapital 38% 44% 44% 50% 5 > 10-5-10% 60% 50% 40% 30% 14% 17% 12% 16% 14% 16% 13% 12% < 20% 10% 26% 31% 28% 20% 20% 0% Af ovenstående graf fremgår det, at 20% af alle vvs-virksomheder har et klart utilfredsstillende afkast i 2006 set i forhold til den investerede kapital, og at yderligere 12% har et mindre tilfredsstillende afkast i 2006. Næsten 1/3 af vvs-virksomhederne har således fortsat et mindre tilfredsstillende afkast på trods af, at der er et højt aktivitetsniveau i 2006. Det er dog positivt, at udviklingen fortsætter i den rigtige retning. Endelig har vi analyseret, hvor stor en andel af virksomhederne i de enkelte grupper, der har realiseret et klart utilfredsstillende afkast af den investerede kapital. Modsat tidligere år har grupperne med de større virksomheder (med mere end 20 ) i 2006 den mindste andel af virksomheder, som realiserer et afkast på mindre end. Andel af virksomheder med et afkast på mindre end 50% 4 40% 3 30% 5-10 11-20 21-40 > 40 2 20% 10% Det fremgår af grafen, af andelen af virksomheder med et afkast på mindre end er faldet for virksomheder med mere end 20, og især for virksomheder med mere end 40, som er faldet fra 32% til 11%. Modsat er der blandt de mindste virksomheder en mindre stigning i andele af virksomheder, som har et utilfredsstillende afkast. 14
Analyse af geografiske forskelle Analyse af geografiske forskelle Vi har nedenfor analyseret, om der er forskelle mellem virksomhederne afhængigt af, hvilken del af Danmark virksomhederne er beliggende i. Analysen, som alene vedrører 2006, har taget udgangspunkt i regionerne. For at reducere den statistiske usikkerhed er virksomheder med mere end 40 undladt af analysen. t.kr. Fordeling af resultater på regioner (5-40 ) 65 20% 60 55 18% 16% Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 50 45 14% 12% Afkast af investeret kapital (%) 40 10% 35 8% 30 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland 6% Som det fremgår af ovenstående graf, har virksomhederne i Region Midtjylland i lighed med sidste år realiseret den største indtjening pr. ansat med et afkast på 60 t.kr. pr. ansat. Desuden er indtjeningen i Region Nordjylland kraftigt forbedret fra 2005 med 35 t.kr. pr. ansat til 56 t.kr. i 2006. Virksomhederne øst for Storebælt realiserer det laveste afkast pr. ansat. Dette opvejes dog af, at disse virksomheder har den laveste investering pr. ansat, hvilket primært kan henføres til følgende forhold: Virksomhederne øst for Storebælt har generelt investeret mindre beløb i anlægsaktiver, da virksomhederne oftere bor i lejede lokaler. Virksomhederne vest for Storebælt binder flere penge i arbejdskapital i form af debitorer og varelager. Henset til at virksomhederne øst for Storebælt har et mindre finansieringsbehov, opnår de dermed et afkast på den investerede kapital på niveau med virksomhederne vest for Storebælt. 15
Faresignaler Faresignaler Som beskrevet i afsnittet Soliditet og likviditet har ca. hver 4. virksomhed (26%) en soliditetsgrad under, hvilket gør disse virksomheder sårbare over for uforudsette forhold, især hvis deres indtjening på forhånd ikke er tilfredsstillende. Vi har desuden i afsnittet Afkast af investeret kapital konstateret, at næsten hver 3. virksomhed (32%) har et afkast under 10%, hvilket ikke er tilfredsstillende i en periode, hvor der alt andet lige er gode vilkår for at skabe et attraktivt afkast. Vi har nedenfor undersøgt, hvor stor en andel der har en faretruende soliditetsgrad samtidig med et lavt afkast. af vvs-virksomhederne har faretruende regnskabstal, da disse virksomheder både har en lav soliditet (lavere end ) og et afkast af investeret kapital under 10%. Af matrixen ovenfor ses det, at af vvs-virksomhederne i 2006 realiserede et ikketilfredsstillende afkast, samtidig med at de samme virksomheder har en stor gældsandel. Disse virksomheder bør snarest muligt iværksætte tiltag, så de kommer væk fra dette område og som minimum får forbedret indtjeningen på kort sigt og dermed på længere sigt får en højere soliditetsgrad. 16
Bilag Bilag Anvendte hoved- og nøgletal: Primært resultat: Ordinært resultat: Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger Resultat før skat og ekstraordinære poster Soliditetsgrad: Egenkapital / balancesum x 100 Likviditetsgrad: Arbejdskapital: Anlægsaktiver: Investeret kapital: Omsætningsaktiver / kortfristede gældsforpligtelser Varelager + varedebitorer leverandørgæld Immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver Balancesum likvider, varekreditorer og hensættelser Afkast af investeret kapital: Primært resultat tillagt positive finansielle indtægter / investeret kapital x 100 17
Udgiver Adresse Installatørfokusgruppen Deloittes markedsgruppe Real Estate Deloitte Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 20 70 00 Fax: +45 89 20 70 05 E-mail: silkeborg@deloitte.dk www.deloitte.dk Kontaktpersoner: Bo Odgaard +45 89 20 70 00 bodgaard@deloitte.dk Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Per Therkelsen +45 63 14 66 00 ptherkelsen@deloitte.dk Tværkajen 5 5100 Odense C Jakob B. Ditlevsen +45 89 41 41 41 jditlevsen@deloitte.dk Åboulevarden 31 8100 Århus C Dorte Larsen +45 79 12 84 44 dlarsen@deloitte.dk Frodesgade 125 6701 Esbjerg Peter Wulff Andersen +45 98 79 60 00 petandersen@deloitte.dk Gøteborgvej 18 9200 Aalborg Sv Lars Ørum Nielsen +45 75 53 00 00 larsornielsen@deloitte.dk Egtved Allé 4 6000 Kolding Lars B. Nielsen +45 75 92 72 22 larnielsen@deloitte.dk Nørre Allé 11 7000 Fredericia Jan Thietje +45 74 42 99 11 jthietje@deloitte.dk Kongevej 28 6400 Sønderborg Søren Strandby +45 36 10 20 30 sstrandby@deloitte.dk Weidekampsgade 6 2300 København S Thomas Ennistein +45 36 10 20 30 tennistein@deloitte.dk Weidekampsgade 6 2300 København S Jens Jørgen Bay Simonsen +45 58 55 48 00 jesimonsen@deloitte.dk Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Keld Danielsen +45 45 94 50 00 kdanielsen@deloitte.dk Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 21 lokale kontorer landet over de 4 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores godt 2.000 medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte Touche Tohmatsu er en organisation af medlemsfirmaer, hvis primære opgave er at tilbyde professionelle ydelser og rådgivning. Vi fokuserer på kundeservice gennem en global strategi, som udføres lokalt i 140 lande. Med adgang til dybtgående viden hos 150.000 mennesker på verdensplan leverer vores medlemsfirmaer og deres tilknyttede firmaer ydelser inden for fire overordnede kompetencer: Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory. Vores medlemsfirmaer servicerer mere end 80 procent af verdens største selskaber og store nationale virksomheder, offentlige institutioner, lokalt vigtige kunder og succesrige, hurtigt voksende, globale selskaber. På grund af lovgivning og lignende tilbyder visse medlemsfirmaer ikke ydelser inden for alle fire forretningsområder. Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), dets medlemsfirmaer og deres respektive datterselskaber og associerede selskaber. Som schweizisk organisation er hverken Deloitte Touche Tohmatsu eller nogen af dets medlemsfirmaer ansvarlige for hinandens handlinger eller mangel på samme. Hvert medlemsfirma er en separat og uafhængig juridisk enhed, som opererer under Deloitte, Deloitte & Touche, Deloitte Touche Tohmatsu eller andre lignende navne. Ydelser leveres af medlemsfirmaerne eller deres datterselskaber eller associerede selskaber og ikke af Deloitte Touche Tohmatsu-organisationen. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2007 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu