Installationsbranchen 2018 INSTALLATIONSBRANCHEN

Transkript

1 Installationsbranchen 2018 INSTALLATIONSBRANCHEN

2 2

3 Indhold / Installationsbranchen 2018 Indhold 4 Indledning til installatøranalyse 6 Installationsbranchen generelt 12 El-installatører - 17 El-installatører med den bedste indtjening 20 Vvs-installatører - 25 Vvs-installatører med den bedste indtjening 26 Teknikentreprenører 28 Optimering af installatørvirksomheden - 28 Har din virksomhed en strategi? - 28 Risikostyring - 30 Godt ledelseshåndværk gavner bundlinjen - 30 Får du nøjagtig og rettidig rapportering til at kunne lede virksomheden? - 31 Optimerede processer og systemer sikrer maksimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer - 31 Etablering af en professionel bestyrelse eller et advisory board - 32 Konsolidering i branchen 34 Data og robotter kan øge bundlinjen med op til 50 procent 35 Grundlag for analysen 36 Deloittes branchegruppe 37 TEKNIQ Installationsbranchen 38 Anvendte hoved- og nøgletal 39 Kontaktpersoner 3

4 Indledning til installatøranalyse / Installationsbranchen 2018 Indledning til installatøranalyse Der er travlt i installationsbranchen. I 2017 var aktiviteten ca. 3,3 % større end året før. Indtjeningen er dog ikke fulgt med. De seneste regnskaber viser en gennemsnitlig overskudsgrad på 4,6 % - det samme niveau som året før. Vvsinstallatørerne tjente 6,7 % af omsætningen, elinstallatørerne 5,9 % og de store virksomheder, teknikentreprenørerne, nåede en overskudsgrad på 1,3 %. Det kan bestemt ikke kaldes en prangende indtjening. Det er ikke godt nok i betragtning af det høje aktivitetsniveau og den betydelige risiko, der i dag kan være knyttet til tekniske installationsopgaver. Vvs-installatørernes omsætning er i gennemsnit steget med lige knapt fire procentpoint (3,8 %), og derved er det også i år vvs-installatørerne som vokser mest. El-virksomhederne har i det forgangne år øget omsætningen med knapt tre procentpoint (2,9 %). Væksten i installationsbranchen drives primært af den gunstige udvikling i samfunds- og privatøkonomien, som dels giver rum for en fortsat høj aktivitet i byggeriet, hvor både det private og det offentlige byggeri, for eksempel sygehusbyggeriet, fortsat ligger på et højt niveau, ligesom boligbyggeriet stiger. Hertil kommer at erhvervslivet i stigende omfang investerer i energieffektive installationer og optimerer logistik- og produktionssystemer med avancerede løsninger indenfor styring og automation. Det er tydeligt, at der er store geografiske og regionale forskelle i installationsvirksomhedernes resultater. I hovedstadsregionen og i og omkring de større provinsbyer er aktivitetsniveauet højt, mens installatører i provinsen og i særdeleshed regioner som Syddanmark oplever en mere afdæmpet vækst, eller måske endog et fald i forretningsaktiviteten. Indtjeningsevnen i branchen er fortsat under pres På trods af et fortsat relativt højt aktivitetsniveau og en pæn vækst i omsætningen, er branchens indtjeningsevne stort set uændret. Overskudsgraden i installationsbranchen ligger i gennemsnit på 4,6 %, når teknikentreprenørernes meget lave overskudsgrad på 1,3 % medregnes, hvilket er på samme niveau som sidste år. Vvs-installatørerne har fortsat branchens bedste indtjeningsevne, men overskudsgraden falder fra 7,3 % i 2016 til 6,7 % i For el-installatørernes vedkommende, er indtjeningen på samme niveau som sidste år med en marginal stigning i overskudsgraden, fra 5,8 % i 2016 til 5,9 % i Det er paradoksalt, at vvs-virksomhedernes indtjening går tilbage, og at el-virksomhederne ikke forbedrer indtjeningen mere i en periode med stor aktivitet og høj efterspørgsel. Det kan der være flere forklaringer på. Den væsentligste forklaring er hård konkurrence fra både indenlandske og udenlandske virksomheder, som presser branchens priser og avancer i bund, og gør det svært for virksomhederne at kompensere for stigende udgifter og omkostninger til løn, materialer, værktøj, brændstof, mv. Alene personaleomkostningerne, der typisk udgør mellem % af installationsvirksomhedernes samlede omkostninger, stiger for eksempel med 2,1 % i gennemsnit. Et andet forhold, der medvirker til at presse indtjeningen, er lang procestid fra et tilbud afgives, og til kunden accepterer. Det gælder f.eks. ved udbud på entrepriseopgaver og lignende større opgaver og projekter, og har den konsekvens, at virksomhederne udfører opgaven til priser, der ikke er ajourført i forhold til omkostningsudviklingen, og som derfor er lavere, end hvis det samme tilbud blev kalkuleret i dag. Endelig spiller virksomhedernes risikostyring, projektledelse og opgavestyring en betydelig rolle for indtjeningen, og mangelfuld risikostyring, forsinkelser og om-igen -arbejde er for nogle virksomheders vedkommende faktorer, som forringer lønsomheden. Der er også tydelige regionale forskelle at spore i forhold til virksomhedernes evne til at tjene penge. Installationsvirksomheder i region Midtjylland og Syddanmark - hvor forretningsaktiviteten 4

5 Indledning til installatøranalyse / Installationsbranchen 2018 stiger relativt mindst har den højeste gennemsnitlige indtjening pr. medarbejder. I region Syddanmark bidrager hver ansat til virksomhedens overskud med cirka kr. om året, tæt fulgt af region Midtjylland, hvor hver ansat i gennemsnit bidrager med en indtjening på i gennemsnit ca kr. Installationsvirksomheder i region Nordjylland har den ringeste indtjening, på trods af at aktivitetsniveauet her stiger relativt mest. I de nordjyske installationsvirksomheder falder indtjeningen pr. medarbejder med ca. 40 % sammenlignet med sidste år, og hver ansat bidrager i gennemsnit kun til indtjeningen med knapt kr. pr. år. Teknikentreprenørerne øger både aktivitetsniveau og indtjening De største installationsvirksomheder, teknikentreprenørerne, som tæller i alt syv virksomheder, har øget aktivitetsniveauet, og er samtidig blevet bedre til at tjene penge. Omsætningen er steget med 3,5 %, dvs. mere end gennemsnittet for den samlede el- og vvs-branche, og overskudsgraden er øget fra 0,5 % i 2016 til 1,3 % i Flere teknikentreprenører har i det seneste år gennemført organisatoriske ændringer og øget fokus på styring af omkostninger og risici. Disse initiativer har vist sig at have en positiv effekt på virksomhedernes bundlinje. Vi håber, at analysen vil give dig ny og nyttig viden om udviklingen i installationsbranchen, og at du kan bruge den som inspiration til at optimere din virksomhed. Du ønskes god læselyst Niels Jørgen Hansen Administrerende direktør TEKNIQ René Andersen Partner Deloitte Gennemsnitstallene dækker også blandt teknikentreprenørerne over en betydelig spredning mellem de enkelte virksomheder. Nogle teknikentreprenører leverer gode og stabile resultater, som ligger betydeligt over gennemsnittet, mens andre har svingende resultater, eller endog er underskudsgivende. Det er imidlertid positivt at teknikentreprenørerne som gruppe er blevet bedre til lønsom vækst, men overskudsgrader på 1-2 % er lavt, og understreger at virksomhederne er særdeles følsomme overfor udsving i forretningen, stigende omkostninger eller tabsgivende projekter. 5

6 Generelt / Installationsbranchen 2018 Installationsbranchen generelt Fortsat pæn vækst i installationsbranchen Forretningsaktiviteten i installationsbranchen vokser fortsat, men dog knapt så hurtigt som i de to forudgående regnskabsår. Installationsbranchen omsætter i 2017 for i alt 50,2 mia. kr., hvilket er en fremgang på 3,3 procentpoint sammenlignet med året før. Det er aktuelt vvs-installatørerne, der vokser mest. Vvs-installatørerne øger i gennemsnit omsætningen med knapt 4 procentpoint til i alt 21,7 mia. kr., mens aktivitetsniveauet hos el-installatørerne stiger med knapt 3 procentpoint, til i alt 28,5 mia. kr. Det er positivt, at væksten i installationsbranchen fortsætter, på trods af stigende konkurrence og generel mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er dog væsentligt at understrege, at væksten især er koncentreret omkring hovedstaden og de større byer, og at der er betydelige regionale forskelle på aktivitetsniveauet. Væksten drives af en solid og stabil udvikling i dansk økonomi samt en fortsat høj byggeaktivitet, hvor både store offentlige byggerier som eksempelvis supersygehusene giver aktivitet, ligesom både det private og offentlige boligbyggeri stiger. Også aktiviteter inden for reparation, vedligeholdelse og service stiger i 2017, især som følge af en generel positiv udvikling i samfundsøkonomien, politiske initiativer som bl.a. energi- og klimapolitik samt den grønne Boligjobordning, der tilskynder private boligejere til at igangsætte opgaver i boligen, som giver arbejde til både el- og vvs-installatørerne. Svagt stigende beskæftigelse i installationsbranchen Beskæftigelsen i installationsbranchen var kraftigt stigende i perioden 2014 til 2016, mens stigningen i 2017 er begrænset. Det skyldes i sagens natur, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, både indenlandsk og udenlandsk, er begrænset. I 2017 har installationsbranchen beskæftiget lidt over personer, hvilket er en stigning på ca. 1,7 % i forhold til Der er kommet flest nye i beskæftigelse hos vvs-installatørerne, hvor stigningen i 2017 er på ca. 2,5 %, hvorimod el-installatørerne stiger med ca. 1,2 %. Den samlede omsætning i installationsbranchen stiger mere end beskæftigelsen, hvilket resulterer i en øget omsætning pr. medarbejder. Det er positivt at se en stigning i omsætningen pr. ansat i 2017, da de forudgående to år har vist en negativ udvikling. Stigningen i omsætningen pr. ansat i 2017 udgør for el-installatørerne 1,6 % og for vvs-installatørerne 1,7 %. Installationsbranchen omsætning Omsætning, mia. kr ,6 27,7 20,9 Installationsbranchen, i alt VVS-branchen Omsætning pr. ansat i t.kr. Omsætning i kr El-branchen Installationsbranchen, i alt VVS-branchen Antal beskæftigede i installationsbranchen Antal beskæftigede, i alt El-branchen ,2 28,5 21, I 2017 udgjorde den gennemsnitlige omsætning i hele installationsbranchen t.kr. pr. ansat. Det fordeler sig med en omsætning hos vvs-installatørerne på t.kr. pr. ansat og t.kr. pr. ansat hos el-installatørerne. Installationsbranchen, i alt VVS-branchen El-branchen 6

7 Generelt / Installationsbranchen 2018 Personaleomkostningerne stiger mindre end frygtet Når vi ser på installationsbranchens omkostninger og indtjeningsevne, er det baseret på de virksomheder, som har pligt til at indberette regnskaber, og derfor ikke den fulde installatørbranche. Men denne type virksomheder udgør en meget stor del af den samlede installatørbranche og er derfor repræsentativ for den samlede branche. De gennemsnitlige lønomkostninger i installationsbranchen, som i en typisk installationsvirksomhed udgør mellem procent af de samlede omkostninger, stiger med gennemsnitligt 2,1 %. Personaleomkostningerne stiger mest hos vvs-installatørerne, hvor stigningen udgør 2,8 %. Mere moderat er stigningen i de gennemsnitlige personaleomkostninger hos el-installatørerne og teknikentreprenørerne, hvor personaleomkostningerne stiger med henholdsvis 1,3 % og 2,3 % i forhold til Installationsvirksomhedernes indtjening er fortsat presset på trods af stigende aktivitet På trods af et højt aktivitetsniveau og pæn vækst i omsætningen hos både el- og vvs-virksomhederne tjener branchen som gennemsnit ikke flere penge. El-installatørernes overskudsgrad er i 2017 kun steget marginalt med 0,1 procentpoint, fra 5,8 % i 2016 til 5,9 % i Personaleomkostninger pr. ansat Teknikentreprenører Overskudsgrad EL VVS Gennemsnit 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Teknikentreprenører EL VVS Vvs-installatørerne, som har den største fremgang i omsætningen, tjener i gennemsnit mindre end sidste år. I vvs-branchen falder overskudsgraden med 0,6 procentpoint i forhold til Overskudsgraden hos vvs-installatørerne udgjorde i 2017 gennemsnitligt 6,7 %, og er dermed på niveau med indtjeningen i 2014 og Årsagen til faldet i indtjeningen er at omsætningen stiger mindre end omkostningerne pr. ansat. Teknikentreprenørerne kæmper fortsat med lav overskudsgrad, der i 2017 udgør 1,3 %. Der er dog en betydelig positiv udvikling sammenlignet med 2016, men det understreger, at denne gruppe af installationsvirksomheder fortsat i betydelig grad er eksponeret for udsving i forretningsaktiviteten, stigende omkostninger og tabsgivende projekter. 7

8 Generelt / Installationsbranchen 2018 For vvs-installatørerne stiger omkostningerne forholdsmæssigt mere end omsætningen, hvilket resulterer i et kraftigt fald i indtjeningen pr. ansat. I 2015 og 2016 var der betydelig positiv vækst for vvs-installatørerne, men i 2017 falder indtjeningen til ca. 62 t.kr. pr. ansat, hvilket svarer til et fald på 8,6 % i forhold til Vvs-installatørerne har dog fortsat en højere indtjening pr. ansat, når der sammenlignes med el-installatørerne og teknikentreprenørerne. Det modsatte er tilfældet for el-installatørerne. Deres gennemsnitlige omsætning stiger mere end udviklingen i omkostningerne. Derfor har el-installatørerne i 2017 realiseret en stigende indtjening pr. ansat, på 1,3 %, i forhold til Den gennemsnitlige indtjening pr. ansat hos el-installatørerne udgør nu gennemsnitligt lidt over 52 t.kr. Den gennemsnitlige indtjening pr. ansat hos teknikentreprenørerne er dog fortsat væsentligt lavere end hos el- og vvs-installatørerne. I 2017 er indtjeningen steget til 15 t.kr. pr. ansat mod det historisk lave niveau i 2016 på 6 t.kr. pr. ansat. Primært resultat pr. ansat Teknikentreprenører EL VVS Soliditetsgrad 41% 37% Det er paradoksalt, at vvs-virksomhedernes indtjening går tilbage, og at el-virksomhederne ikke forbedrer indtjeningen mere i en periode med stor aktivitet og høj efterspørgsel. Det kan der være flere forklaringer på. Den væsentligste forklaring er hård konkurrence fra både indenlandske og udenlandske virksomheder, som presser branchens priser og avancer i bund, og som gør det svært for virksomhederne at kompensere for stigende udgifter og omkostninger til løn, materialer, værktøj, brændstof mv. Alene personaleomkostningerne, der typisk udgør mellem % af installationsvirksomhedernes samlede omkostninger, stiger med 2,1 % i gennemsnit. 33% 29% 25% Teknikentreprenører EL VVS Et andet forhold, der medvirker til at presse indtjeningen, er lang procestid fra et tilbud afgives, og til kunden accepterer. Det gælder f.eks. ved udbud på entrepriseopgaver og lignende større opgaver og projekter, og har den konsekvens, at virksomhederne udfører opgaven til priser, der ikke er ajourført i forhold til omkostningsudviklingen, og som derfor er lavere, end hvis det samme tilbud blev kalkuleret i dag. Endelig spiller virksomhedernes projektledelse og opgavestyring en betydelig rolle for indtjeningen, og mangelfuld risikostyring, forsinkelser og om-igen -arbejde er for nogle virksomheders vedkommende faktorer, som forringer lønsomheden. Der er også tydelige regionale forskelle at spore i forhold til virksomhedernes evne til at tjene penge. Installationsvirksomheder i Midtjylland og Syddanmark - hvor forretningsaktiviteten stiger relativt mindst har den højeste gennemsnitlige indtjening pr. 8

9 Generelt Installationsbranchen 2018 medarbejder. I region Syddanmark bidrager hver ansat til virksomhedens overskud med cirka kr. om året, mens en ansat i region Midtjylland bidrager med i gennemsnit ca kr. Installationsvirksomheder i region Nordjylland har den ringeste indtjening på trods af, at aktivitetsniveauet her stiger relativt mest. I de nordjyske installationsvirksomheder falder indtjeningen pr. medarbejder med ca. 40 procentpoint sammenlignet med sidste år, og hver ansat bidrager i gennemsnit til indtjeningen med kun knapt kr. pr. år. Også for teknikentreprenørernes vedkommende er der stor forskel på indtjeningsevnen. Enkelte teknikentreprenører leverer pæne og stabile resultater fra år til år, mens andre har leveret mere svingende resultater og i nogle tilfælde givet underskud. Det medvirker til at trække det samlede gennemsnit for denne gruppe af installationsvirksomheder ned. Flere teknikentreprenører har i det seneste år foretaget både ledelsesmæssige og organisatoriske ændringer og har øget fokus på styringer af omkostninger og risici. Disse initiativer har vist sig at have en positiv effekt på virksomhedernes bundlinje. Installationsbranchen har et fornuftigt økonomisk fundament Soliditetsgraden, der er udtryk for virksomhedens egenfinansieringsgrad via egenkapital, er svagt faldende i I 2017 falder den ca. 1 procentpoint i forhold til 2016 og udgør nu gennemsnitligt 34,1 %. På trods af den svagt faldende soliditetsgrad har installationsvirksomhederne dog generelt et fornuftigt økonomisk fundament til at kunne modstå eventuelt hårdere tider. Hvor vvs-installatørerne historisk har haft den bedste indtjening, er det el-installatørerne, der har den højeste soliditetsgrad, som er næsten 3 procentpoint højere i Teknikentreprenørernes soliditetsgrad er i 2017 gennemsnitligt på 26 % efter et fald på ca. 1 procentpoint. 9

10 Installatørbranchen

11 Installatørbranchen

12 El-installatører / Installationsbranchen 2018 El-installatører El-installatørerne oplever i 2017 fortsat en pæn vækst i forretningsaktiviteten med en fremgang på 2,9 procentpoint. Væksten er dog mere afdæmpet end i Indtjeningen hos el-installatørerne er svagt stigende samlet set, men er et resultat af markant stigning i indtjeningen hos de mindre el-installatører og negativ udvikling i indtjeningen hos de største el-installatører. Soliditetsgraden hos el-installatørerne er dog fortsat høj og sikrer el-installatørerne et godt økonomisk fundament. Overskudsgraden er svagt stigende I 2017 udgør den gennemsnitlige overskudsgrad 5,9 %, hvilket er en svag stigning på 0,1 % i forhold til Det er samtidig det højeste niveau i de seneste fire år. De største el-installatører med mere end 100 ansatte har oplevet et fald i overskudsgraden i 2017 til 3,5 % fra 4,9 % i Det er et markant fald, og det er nu den virksomhedsstørrelse med den laveste overskudsgrad. El-installatørerne med ansatte har modsat realiseret en flot fremgang på 1,3 procentpoint og har i 2017 en overskudsgrad på 5,8 % tæt på det gennemsnitlige niveau. De mindre el-installatører med færre end 25 ansatte har overskudsgrader, der stiger med ca. 1 procentpoint set i forhold til 2016, hvor de oplevede et fald i indtjeningen. Overskudsgraderne i 2017 er også de højeste for denne størrelse virksomhed i de seneste fire år. Tre ud af fem regioner har vækst i overskudsgraden i 2017 i forhold til Overskudsgrad - virksomhedsstørrelse El-installatører 8% 6% 4% 2% 0% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Overskudsgrad - region El-installatører 8% 6% Gennemsnit Bedst ser det ud for el-installatørerne i Region Syddanmark, der har den højeste overskudsgrad på gennemsnitligt 7,2 %. Derudover har overskudsgraden været stigende i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor der også har været meget høj aktivitet i branchen. På trods af den høje aktivitet i Region Hovedstaden er den gennemsnitlige overskudsgrad på 5,3 % fortsat lavere end landsgennemsnittet. El-installatørerne i Region Sjælland ligger på niveau med året før, hvor Region Nordjylland er faldet betydeligt i indtjeningen i Den gennemsnitlige overskudsgrad blandt de nordjyske el-installatører er gået fra 5,3 % i 2016 til et historisk lavt niveau på 3,5 % i Det lave niveau er påvirket af større underskud i 2017 hos flere større nordjyske el-installatører. 4% 2% 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit 12

13 El-installatører / Installationsbranchen 2018 Svagt stigende indtjening pr. ansat Indtjeningen pr. ansat er steget 1,3 % i 2017, fra lidt under 52 t.kr. i 2016 til ca. 52,5 t.kr. i Denne udvikling er drevet af, at den gennemsnitlige el-installatør har øget omsætningen mere end den gennemsnitlige omkostningsstigning. Der er meget stor forskel på indtjeningen pr. ansat, når el-installatørerne opdeles i virksomhedsstørrelser. De største virksomheder med flere end 100 ansatte har realiseret den største negative udvikling i 2017, hvor indtjeningen pr. ansat er faldet med 15 t.kr. i forhold til 2016, svarende til et fald på 30 %. Til gengæld har virksomhederne med medarbejdere haft en meget positiv udvikling i 2017, hvor indtjeningen pr. ansat steg med lidt over 30 % i forhold til El-installatører af denne størrelse lå tidligere år betydeligt under indtjeningen pr. ansat i forhold til øvrige virksomhedsstørrelser, men er i 2017 kommet op på niveau med indtjeningen hos den gennemsnitlige el-installatør. El-installatører med færre end 25 ansatte klarer sig absolut bedst i branchen, når der måles på indtjeningen pr. ansat. Den højere indtjening pr. ansat hos de mindre el-installatører har også været gældende tidligere år, men i 2017 er forskellen blevet markant større. Den mindre el-installatør tjener nu næsten dobbelt så meget som de største el-installatører målt pr. ansat. Store regionale forskelle 2017 har indtjeningsmæssigt været det bedste år for el-installatørerne i Region Midtjylland og Syddanmark i forhold til Denne positive udvikling i indtjeningen pr. ansat har desuden medført, at region Midtjylland og Syddanmark nu er de to bedst indtjenende regioner målt pr. ansat. Region Nordjylland er den region, hvor el-installatørerne har den laveste indtjening, hvilket er et resultat af, at flere af de større nordjyske virksomheder har leveret store underskud i Primært resultat pr. ansat - virksomhedsstørrelse El-installatører ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Primært resultat pr. ansat - region El-installatører Gennemsnit Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit 13

14 El-installatører / Installationsbranchen 2018 Den gennemsnitlige indtjening pr. ansat i Region Nordjylland faldt med næsten 40 % i 2017 i forhold til 2016, og er nu på et niveau, som ligger under halvdelen af indtjeningen pr. ansat i Region Syddanmark. På trods af den meget høje aktivitet i Region Hovedstaden er indtjeningen pr. ansat her fortsat på samme niveau som i 2015 og Soliditetsgrad - virksomhedsstørrelse El-installatører 50% 46% 42% El-installatørerne har fortsat et godt økonomisk fundament El-installatørernes gennemsnitlige soliditetsgrad er faldet marginalt og udgør 37 % i Soliditeten falder marginalt på trods af en gennemsnitlig stigende indtjening blandt samme el-installatører. Det kan derfor konkluderes, at el-installatørerne binder forholdsvist flere penge end tidligere i balancen, herunder primært tilgodehavender fra salg. 38% 34% 30% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Herved agerer el-virksomhederne - populært sagt - bank for kunderne og tilbyder dem en gratis kassekredit. Det gratis udlån binder likviditet, koster el-installatørerne penge og har en negativ effekt på bundlinjen. Det kan derfor anbefales, at el-installatørerne giver deres betalings- og kreditbetingelser et servicetjek og arbejder på at optimere processerne omkring fakturering og debitorstyring, så betalingen for udførte opgaver inddrives hurtigere. Tidligere år så vi store forskelle i soliditetsgraderne hos de forskellige virksomhedsstørrelser. De seneste to år har der dog ikke været markante forskelle, og soliditetsgraden er derfor passende høj hos alle virksomhedsstørrelser. Soliditetsgrad - region El-installatører 45% 41% 37% 33% 29% El-installatørerne ser derfor ud til at være relativt modstandsdygtige i tilfælde af dårligere tider. De el-installatører, der har oplevet et dyk i soliditeten, er de større virksomheder med flere end 50 ansatte. De mindre el-installatører med færre end 25 ansatte har udnyttet deres gode år i 2017 til at supplere egenkapitalen. Egenkapitalen udgør således nu cirka 38 % af virksomhedens samlede aktiver for de mindre virksomheder. 25% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit Skiftes perspektivet til region frem for virksomhedsstørrelse, bliver spredningen i el-installatørernes soliditet større. I 2017 har den gennemsnitlige el-installatør i Region Nordjylland en soliditetsgrad på 27 %, hvorimod den gennemsnitlige el-installatør i Region Midtjylland har en soliditetsgrad på næsten 43 %. Den relativt lave soliditet i Region Nordjylland kan henføres til den negative udvikling i indtjeningen, der har medført den laveste soliditet i 2017 inden for de seneste fire år. De midtjyske virksomheder har derimod drevet en god forretning med indtjeningsforbedringer, hvoraf en stor del af de positive resultater er forblevet på egenkapitalen. 14

15 El-installatører / Installationsbranchen 2018 Kraftigt stigende arbejdskapital Arbejdskapitalen pr. ansat for den gennemsnitlige el-installatør steg med over 5 % i 2017 i forhold til Dette betyder, at bindingen i arbejdskapitalen er forøget markant mere i forhold til væksten i aktiviteten. El-installatørerne med medarbejdere oplevede den største stigning i arbejdskapital pr. ansat, svarende til 14 % i 2017 i forhold til Stigningen kan henføres til den øgede aktivitet, der også har øget indtjeningen hos denne virksomhedsstørrelse markant i De største virksomheder med flere end 100 ansatte binder flere penge i arbejdskapitalen end de øvrige virksomhedsstørrelser. Den stigende arbejdskapital kan primært henføres til en stigning i tilgodehavender hos kunderne. El-installatørerne er derfor blevet dårligere til at få pengene i kassen end tidligere. Den gennemsnitlige tid, el-installatørerne har penge til gode hos kunderne, er steget fra 56 dage i 2016 til 61 dage i Manglende fokus på inddrivelse af tilgodehavender hos kunderne øger risikoen for tab. Derudover mindsker det fleksibiliteten til eksempelvis at foretage nødvendige investeringer, når indtjeningen ikke står rettidigt på virksomhedens bankkonto. Marginalt forbedret rentabilitet El-installatørernes rentabilitet er i 2017 forbedret med lidt under 1 procentpoint i forhold til 2016, og afkastet af den investerede kapital stiger til 24,4 %. Indtjeningen pr. ansat har generelt været stigende for el-installatørerne, hvilket derfor også påvirker afkastet af den investerede kapital positivt. Den samlede investerede kapital er på niveau med tidligere, på trods af stigende binding i særligt tilgodehavender fra salg. De største el-installatører med flere end 100 ansatte har rentabilitetsmæssigt, ligesom indtjeningsmæssigt pr. ansat haft den mest negative udvikling i 2017 i forhold til Arbejdskapital pr. ansat - virksomhedsstørrelse El-installatører % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Afkast af investeret kapital - virksomhedsstørrelse El-installatører Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Fordeling på afkast af investeret kapital El-installatører 100% 80% 60% 58% 66% 65% Gennemsnit 66% Afkastet er faldet til 16,5 %, hvilket er næsten 3 procentpoint lavere end i Samme størrelse el-installatører oplevede i 2017 et større fald i indtjeningen, hvorfor de har formået at holde pengebindingen i balanceinvesteringer nede. El-installatørerne med medarbejdere har oplevet en forbedring i rentabiliteten i 2017, hvilket betyder, at rentabiliteten i 2017 har nået det højeste niveau inden for de seneste fire år. 40% 20% 0% 9% 9% 7% 8% 17% 14% 15% 13% 16% 11% 13% 13% AIK < 0% AIK 0-10% AIK 10-15% AIK > 15% Den positive udvikling er drevet af, at virksomhedernes indtjening er steget forholdsmæssigt mere end bindingen i investeret 15

16 El-installatører / Installationsbranchen 2018 kapital. Rentabilitetsevnen for virksomhederne med ansatte er dog ikke steget med samme grad som indtjeningen pr. medarbejder, hvilket betyder, at el-installatørerne i størrelsesordenen ansatte har bundet mere kapital pr. ansat i 2017 end Andelen af el-installatører med høje afkast af den investerede kapital er steget til 66 % i 2017, hvilket er 1 procentpoint mere end i Det er 13 % af el-installatørerne, som har negativt afkast af den investerede kapital, hvilket er på niveau med En anden måde at måle rentabiliteten på er ved beregning af afkastningsgraden. Denne er udtryk for indtjeningen set i forhold til den samlede binding i balancen. Afkastningsgraden lå i 2017 på gennemsnitligt 11,6 %, hvilket er en marginal fremgang på 0,3 procentpoint i forhold til Udviklingen i afkastningsgraden for de enkelte størrelser virksomheder er sammenlignelig med udviklingen i indtjeningen pr. ansat. Derfor er der generelt ikke en stigende binding i den samlede balancesum, på trods af den stigende binding i tilgodehavender fra salg. Afkastningsgrad - virksomhedsstørrelse El-installatører 16% 12% 8% 4% 0% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Andel af virksomheder med over- og underskud El-installatører 100% 80% 18% 13% 15% 15% Gennemsnit Flere el-installatører har overskud I 2017 havde 86 % af el-installatørerne sorte tal på bundlinjen, hvilket er en lille forbedring i forhold til Andelen af el-installatører med overskud tre år i træk udgør 68 %, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til Næsten hver tredje el-installatør har inden for de seneste tre år haft et underskud og derfor en ustabil indtjening. Det vidner om en branche med mange virksomheder med resultater tæt på nul og en sårbarhed over for risikofyldte enkeltopgaver. 60% 40% 20% 0% 82% 2014 Overskud 87% 2015 Underskud 85% % 68% 2017 Overskud seneste tre år Den største andel af virksomheder med underskud er blandt de største el-installatører med flere end 100 ansatte. Her har mere end hver femte virksomhed underskud i En hård konkurrence på store installatøropgaver er én af årsagerne til den store andel, der har været voldsomt stigende i 2017 i forhold til

17 El-installatører / Installationsbranchen 2018 Andelen af virksomheder i forøget risiko for konkurs er uændret El-installatørerne har generelt et fornuftigt økonomisk fundament, men andelen af el-installatører i forøget risiko for konkurs er i 2017 på 8 %, hvilket er samme niveau som i Af de el-installatører, som i 2016 var i forøget risiko for konkurs, er 16 % af virksomhederne opløst. 32 % af disse virksomheder ligger fortsat i samme gruppe og kæmper med både indtjeningen og en lav soliditet. Lidt over halvdelen af virksomheden har formået at komme ud af den forøgede risiko for konkurs, der primært er sket ved en forbedret soliditet. En virksomhed er efter vores vurdering i forhøjet risiko for at gå konkurs, hvis både soliditetsgraden er under 15 %, og virksomhedens afkast af den investerede kapital er under 10 %. Lav soliditet og lavt afkast er tegn på en virksomhed, som har svært ved at skabe en gevinst af de indskudte penge, samt at virksomheden i vid udstrækning er afhængig af fremmedfinansiering. Hvis virksomheder skal ud af den forøgede risiko for konkurs og overleve på langt sigt må de blive rentable og derved skabe den fornødne likviditet til at modstå eventuelt hårde tider. Det kan gøres ved at fokusere på indtjeningen og skabe positive resultater, men virksomhederne må også arbejde på at mindske pengebindingen i balancen. Herved kan belastningen af lån hos eksterne långivere mindskes og finansieringsomkostninger gøres mindre. At frigøre kapital kan ske ved hurtigere fakturering, opfølgning på tilgodehavender og ved at nedbringe lagre. Samtidig kan virksomhederne prøve at forhandle bedre betalingsvilkår hos leverandører, men det kan være vanskeligt, hvis virksomheden er økonomisk presset. 3.1 El-installatører med den bedste indtjening Den fjerdedel af el-installatørerne, som har den bedste indtjeningsevne, øger i 2017 indtjeningen pr. ansat med over 10 %. Det er betydeligt mere end hos den gennemsnitlige el-installatør, hvor indtjeningen pr. ansat steg med 1,3 % i Forskellen mellem de bedst indtjenende el-installatører og de øvrige er dermed øget markant, og de bedste el-installatører tjener nu mere end tre gange så meget som gennemsnittet. Der er en lang række forhold, der spiller ind i relation til at opnå en høj indtjening som el-installatør. Andel af virksomheder med underskud - virksomhedsstørrelse El-installatører 25% 20% 15% 10% 5% 0% Branchens sundhed Farezonen Soliditet >15% <15% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Afkast af investeret kapital <10% 19% 68% 8% 5% Gennemsnit >10% <10% >10% Soliditet >15% <15% Primært resultat pr. ansat (gns.) og top 25% El-installatører Branchens sundhed Farezonen Afkast af investeret kapital 23% 64% 8% 5% Gennemsnit Top 25% Vi har i afsnittet optimering af installationsvirksomheden beskrevet en række af disse forhold, som virksomhederne og ledelsen kan arbejde med for at øge indtjeningen. 17

18 Installatørbranchen

19 Installatørbranchen

20 Vvs-installatører / Installationsbranchen 2018 Vvs-installatører Vvs-virksomhederne oplever i 2017 fortsat en pæn vækst i forretningsaktiviteten med en omsætningsfremgang på 3,8 procentpoint. På trods af stigende aktivitet, oplever vvs-branchen et markant fald i indtjeningen, hvor overskudsgraden falder til 6,7 %. Den faldende indtjening har betydet, at flere vvs-installatører har utilfredsstillende afkast og en forøget risiko for konkurs. De mindre vvs-installatører klarer sig fortsat godt med tilfredsstillende indtjening, og regionalt har vvs-installatørerne i Region Midtjylland realiseret historisk høje overskudsgrader. De største vvs-installatører er presset på overskudsgraden Den gennemsnitlige overskudsgrad hos vvs-installatørerne er faldet med 0,6 procentpoint og udgør i ,7 %. Det er på niveau med 2014 og Faldet i den gennemsnitlige overskudsgrad skyldes kraftigt faldende indtjening hos de største vvs-installatører. For virksomheder med ansatte er overskudsgraden faldet med næsten 3 procentpoint og er nu på det laveste niveau i fire år. De største vvs-installatører har gennemsnitligt negativ overskudsgrad, der primært skyldes meget store underskud hos flere af virksomhederne i Den markante negative udvikling blandt de større vvs-installatører skyldes en hårdere konkurrence og stigende omkostninger. Vvs-installatørerne med ansatte har uændrede overskudsgrader i forhold til 2016 og ligger fortsat på et højt niveau med 7,1 %. De mindre vvs-installatører med 5-10 og ansatte har marginalt stigende overskudsgrader i 2017 og stiger til ca. 8 %. Overskudsgrad - virksomhedsstørrelse Vvs-installatører 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Overskudsgrad - region Vvs-installatører Gennemsnit Betydelige regionale forskelle i overskudsgraderne Regionsopdelt ser vi meget store forskelle i overskudsgraderne hos vvs-installatørerne. Region Midtjylland har klart den bedste gennemsnitlige overskudsgrad, der i 2017 oversteg hele 10 %. Historisk har denne regions vvs-installatører klaret sig godt på indtjeningen, men har i 2017 løftet det til et historisk flot niveau. Region Hovedstaden har gennemsnitlige overskudsgrader på 7,7 %, hvor stigningen i 2017 er på 0,4 procentpoint. Vvs-installatørerne i denne region har nu haft stigende overskudsgrader to år i træk. De øvrige tre regioner har oplevet faldende overskudsgrader i 2017, hvor Region Nordjylland falder med mere end 2 procentpoint i forhold til Det er dog fortsat Region Syddanmark, der gennemsnitligt har den laveste overskudsgrad på 3,5 %, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet. 12% 8% 4% 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit 20

21 Vvs-installatører / Installationsbranchen 2018 Vvs-installatørerne i Region Midtjylland får næsten tre gange mere indtjening på bundlinjen ud af en omsætningskrone end vvs-installatørerne i Region Syddanmark. Vi kan dermed konstatere, at der er meget store regionale forskelle i overskudsgraden, der primært kan henføres til de store regionale forskelle i aktivitetsniveauerne. Kraftigt faldende indtjening pr. ansat Den gennemsnitlige indtjening pr. ansat faldt i 2017 med næsten 9 % i forhold til året før. Det store fald sker efter to år med vækst. Det store fald i branchens indtjening kan primært henføres til udviklingen blandt de større vvs-installatører med mere end 50 ansatte. Virksomhederne med ansatte oplevede en forringelse i indtjeningen pr. ansat på lidt over 40 % i 2017 og har nu en gennemsnitlig indtjening på 37 t.kr. pr. ansat. Dette skyldes især, at nogle af virksomhederne har realiseret meget store underskud. Årsagerne til underskuddene er i årsrapporterne forklaret med dels tabsgivende projekter, dels eksterne forhold, der har medført øgede omkostninger i De største vvs-virksomheder med mere end 100 ansatte har gennemsnitligt en negativ indtjening på 19 t.kr. pr. ansat, hvilket er meget kritisk. Primært resultat pr. ansat - virksomhedsstørrelse Vvs-installatører ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Primært resultat pr. ansat - region Vvs-installatører Gennemsnit De mindre vvs-virksomheder med færre end 25 ansatte præsterede i både 2016 og 2017 den største indtjening pr. ansat. Regionale forskelle i indtjeningen er øget i 2017 For fjerde år i træk er der vækst i indtjeningen pr. ansat i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Vvs-installatørerne i Region Midtjylland har dog en betydeligt højere indtjening pr. ansat end Region Hovedstaden, der henholdsvis udgør 93 t.kr. pr. ansat og 76 t.kr. pr. ansat. De øvrige tre regioner har oplevet markante fald i indtjeningen. Regionerne med størst indtjening er også regionerne med de højeste aktuelle aktivitetsniveauer. 0 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit 21

22 Vvs-installatører / Installationsbranchen 2018 De regioner, der har den ringeste indtjening i 2017, er Region Nordjylland og Region Syddanmark, der begge har oplevet markant nedgang i indtjeningen pr. ansat på henholdsvis 38 % og 47 %. Den negative udvikling skyldes især betydelige underskud blandt nogle af regionernes største vvs-installatører i For år tilbage var der ikke så store forskelle på indtjeningen pr. ansat regionerne imellem. Men i 2017 har den bedst indtjenende region, Midtjylland, en indtjening, der er mere end tre gange så høj pr. ansat i forhold til den lavest indtjenende region, Syddanmark. Faldende soliditet, men fortsat godt økonomisk fundament Den gennemsnitlige soliditet hos vvs-installatørerne er faldet næsten 1 procentpoint i 2017 og udgør nu 34 %. Udviklingen kan henføres til den faldende indtjening samtidig med et fortsat højt aktivitetsniveau. Soliditetsgrad - virksomhedsstørrelse Vvs-installatører 40% 36% 32% 28% 24% 20% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Soliditetsgrad - region Vvs-installatører Gennemsnit De største fald i soliditetsgraden kan henføres til vvs-installatører med ansatte. Virksomhederne med mere end 100 ansatte er steget med 2 procentpoint til 26 %. Dette er en positiv udvikling for de største vvs-installatører, navnligt set i lyset af en kraftigt faldende indtjening. De største vvs-installatører har derfor formået at reducere bindingen i balancesummen væsentligt i Soliditetsniveauet er ikke økonomisk kritisk, men et niveau under 30 % øger sårbarheden ved udsving i forretningsaktiviteten. Samtidig kan det betyde, at eksterne långivere kræver en højere forrentning af lån til virksomhederne, hvilket gør det endnu sværere at forbedre indtjeningen. 40% 36% 32% 28% 24% 20% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit De mindre vvs-installatører med færre end 25 ansatte har soliditetsgrader i niveauet %. Det er et pænt niveau og gør derfor disse virksomheder mere modstandsdygtige i tilfælde af nedgangsperioder. På trods af meget store forskelle i soliditetsgraden fordelt på virksomhedsstørrelser er der ikke markante forskelle, når man sammenligner vvs-virksomhedernes soliditetsgrader på tværs af regioner. Vvs-installatørerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland har det bedste økonomiske fundament med en soliditetsgrad på gennemsnitligt %. Disse regioner har også haft de bedst indtjenende vvs-installatører de seneste år, hvorfor der er en direkte sammenhæng hertil. Vvs-installatørerne i Region Nordjylland oplevede i 2017 et fald i soliditetsgraden på 4 procentpoint og har nu den laveste regionsopdelte soliditetsgrad på 29 %. 22

23 Vvs-installatører / Installationsbranchen 2018 Lavere binding i arbejdskapital I 2015 og 2016 steg bindingen i arbejdskapital pr. ansat kraftigt. I 2017 er denne udvikling vendt og falder i 2017 til 136 t.kr. pr. ansat, hvilket er et fald på over 2 %. Det største fald ses hos vvs-installatører med ansatte. De har en lavere binding i 2017 på hele 45 t.kr. pr. ansat. På trods af den lavere binding i arbejdskapital er vvs-installatørernes gennemsnitlige debitor-dage steget fra 70 dage i 2016 til 72 dage i Vvs-installatørerne er derfor blevet en anelse dårligere til at få pengene i kassen end tidligere. Ligesom for el-installatørerne er der her tale om en slags bank for kunderne. Det gratis udlån binder likviditet, koster vvs-installatørerne penge, og har en negativ effekt på bundlinjen. Det kan derfor anbefales, at vvs-installatørerne giver deres betalings- og kreditbetingelser et servicetjek, og arbejder på at optimere processerne omkring fakturering og debitorstyring, så betalingen for udførte opgaver inddrives hurtigere. Arbejdskapital pr. ansat - virksomhedsstørrelse Vvs-installatører ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Afkast af investeret kapital - virksomhedsstørrelse Vvs-installatører Gennemsnit Manglende fokus på inddrivelse af tilgodehavender hos kunderne øger risikoen for tab. Derudover mindsker det eksempelvis virksomhedens økonomiske fleksibilitet og mulighed for at foretage nødvendige investeringer, når indtjeningen ikke står på virksomhedens bankkonto rettidigt. De store vvs-installatører trækker branchens gennemsnitlige afkast ned Vvs-branchens afkast af den investerede kapital er i 2017 faldet med næsten 2 procentpoint efter to år med stigende afkast. Det er et betydeligt fald i afkastet. Virksomheder med færre end 50 ansatte realiserer i 2017 afkast af den investerede kapital på niveau med 2016 eller marginal stigning. Så det er vvs-installatører med mere end 50 ansatte, der trækker det gennemsnitlige afkast ned. Den investerede kapital målt pr. ansat er i 2017 stort set uændret i forhold til 2016, hvorfor den negative udvikling alene kan henføres til de markante fald i indtjeningen for samme størrelse vvs-installatører. Færre virksomheder med tilfredsstillende afkast af den investerede kapital Det er fortsat 66 % af vvs-installatørerne, som har et tilfredsstillende afkast af den investerede kapital på mere end 15 %. Men andelen af vvs-installatører med afkast af den investerede kapital på under 10 % eller negativt afkast er øget med næsten 2 procentpoint. Spredningen i branchens afkast er derfor øget betydeligt i 2017 set i forhold til % 20% 10% 0% -10% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Fordeling på afkast af investeret kapital Vvs-installatører 100% 80% 60% 40% 20% 0% 60% 10% 15% 15% 60% 8% 14% 18% 65% 8% 14% 13% Gennemsnit 66% 6% 16% 12% AIK < 0% AIK 0-10% AIK 10-15% AIK > 15% 23

24 Vvs-installatører / Installationsbranchen 2018 Rentabiliteten kan også måles ved beregning af afkastningsgraden. Denne er udtryk for indtjeningen set i forhold til den samlede binding i balancen. Afkastningsgraden lå i 2017 på gennemsnitligt 11,9 %, hvilket er en tilbagegang på mere end 1 procentpoint i forhold til Udviklingen i afkastningsgraden for de enkelte størrelser virksomheder er sammenlignelig med udviklingen i indtjeningen pr. ansat. Derfor er der generelt ikke en stigende binding i den samlede balancesum, på trods af den stigende binding i tilgodehavender fra salg. Marginalt flere vvs-installatører med overskud I 2017 havde 85 % af vvs-installatørerne overskud, hvilket er på niveau med Andelen af vvs-installatører med overskud tre år i træk udgør næsten 65 %, hvilket er et lille fald i forhold til 2016 hvor andelen udgjorde 66 %. At det fortsat kun er to ud tre vvs-installatører, der har overskud, viser, at indtjeningen i branchen generelt set er presset, og at virksomhederne arbejder under risici, som gør, at mange virksomheder leverer resultater meget tæt på underskudsgrænsen. Opdelt på virksomhedsstørrelser ses det, at næsten hver femte vvs-virksomhed med ansatte har underskud. Samme virksomhedsstørrelse har gennemsnitligt realiseret en pæn indtjening i 2017, hvorfor indtjeningen hos virksomheder med ansatte er markant spredt fra højest til lavest indtjenende. Afkastningsgrad - virksomhedsstørrelse Vvs-installatører 20% 15% 10% 5% 0% -5% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Andel af virksomheder med over- og underskud Vvs-installatører 100% 80% 60% 40% 20% 0% 17% 83% 21% 79% 15% 85% 15% 85% Gennemsnit 65% Overskud seneste tre år Overskud Underskud Hos de mindre vvs-installatører giver 16 % underskud, hvilket er et fald i forhold til 2016 på 2 procentpoint. De mindste virksomheder har historisk også været mest sårbare over for enkelte projekter med dårlig økonomi. Hos vvs-installatørerne med ansatte er der alene 11 % af virksomhederne, der har underskud i Disse virksomheder oplevede i 2017 et kraftigt fald i indtjeningen i forhold til 2016, men størstedelen af virksomhederne har alligevel været i stand til at skabe overskud, om end det er kraftigt nedadgående. Flere vvs-installatører er i øget risiko for konkurs Den faldende indtjening i vvs-branchen har betydet, at flere vvs-installatører er i øget risiko for konkurs set i forhold til Andelen i denne gruppe er steget med 1 procentpoint, hvilket er en betydelig stigning. Stigningen kan primært henføres til et faldende afkast af den investerede kapital. En virksomhed er efter vores vurdering i forhøjet risiko for at gå konkurs, hvis både soliditetsgraden er under 15 %, og virksomhedens afkast af den investerede kapital er under 10 %. Lav soliditet 24

25 Vvs-installatører / Installationsbranchen 2018 og lavt afkast er tegn på en virksomhed, som har svært ved at skabe en gevinst af de penge, som er skudt ind i virksomheden, samt at virksomheden i vid udstrækning er afhængig af fremmedfinansiering. Af de vvs-installatører, som i 2016 var i forøget risiko for konkurs, er 20 % blevet opløst det seneste år. Yderligere 38 % af de virksomheder ligger fortsat i samme kategori og kæmper med både indtjeningen og en lav soliditet. Det er derfor alene ca. to ud af fem virksomheder, der har formået at komme ud af den øgede risiko for konkurs, der primært er sket ved en forbedret soliditet. Hvis virksomhederne skal ud af den forøgede risiko for konkurs og overleve på langt sigt, må de blive rentable og derved skabe den fornødne likviditet til at modstå eventuelle hårde tider. Det kan gøres ved at fokusere på indtjeningen og skabe positive resultater, men virksomhederne må også arbejde på at mindske pengebindingen i balancen. Herved kan belastningen af lån hos eksterne långivere mindskes og finansieringsomkostninger gøres mindre. At frigøre kapital kan ske ved hurtigere fakturering, opfølgning på tilgodehavender og ved at nedbringe lagre. Samtidig kan virksomhederne prøve at forhandle bedre betalingsvilkår hos leverandører, men det kan være vanskeligt, hvis virksomhederne er økonomisk presset. 4.1 Vvs-installatører med den bedste indtjening Den fjerdedel af vvs-installatørerne med den bedste indtjeningsevne tjener næsten tre gange mere pr. ansat end den gennemsnitlige vvs-installatør. De bedste vvs-installatører har haft nedgang i indtjeningen pr. ansat ligesom branchen som helhed. Dog alene et fald på 4 %, mens indtjeningen blandt de øvrige vvs-installatører falder med næsten 9 %. Der er derfor sket en endnu større spredning i vvs-branchen i 2017 mellem de bedst indtjenende vvs-installatører og de øvrige virksomheder i branchen. Det er derfor tydeligt, at selvom markedet generelt er mere presset end i 2016, er de bedste vvs-installatører mere manøvredygtige. De har formået at reducere effekten af nedgangen, og fastholde en højere indtjening end de øvrige vvs-installatører. Andel af virksomheder med underskud - virksomhedsstørrelse Vvs-installatører 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Branchens sundhed Farezonen Soliditet >15% <15% Afkast af investeret kapital <10% 21% 63% 10% 6% Gennemsnit Branchens sundhed Farezonen >10% <10% >10% Soliditet Primært resultat pr. ansat (gennemsnit) og top 25% Vvs-installatører >15% <15% Afkast af investeret kapital 19% 64% 9% 7% Gennemsnit Top 25% Der er en lang række forhold, der spiller ind, hvis man skal opnå en høj indtjening som vvs-installatør. Vi har i afsnittet optimering af installationsvirksomheden beskrevet en række af disse forhold, som virksomhederne og ledelsen kan arbejde med for at øge indtjeningen. 25

26 Teknikerentreprenører / Installationsbranchen 2018 Teknikentreprenører Teknikentreprenørerne oplever fremgang i aktivitet og resultat på bundlinjen. De største installationsvirksomheder, teknikentreprenørerne, der omfatter i alt syv virksomheder, har i 2017 samlet set øget omsætningen med 3,5 %. Det vil sige mere end gennemsnittet for den samlede installationsbranche. Teknikentreprenørerne har imidlertid øget antallet af medarbejdere med 4,3 %, hvorfor omsætningen målt pr. ansat er lavere i 2017 sammenlignet med Det er positivt, at teknikentreprenørerne har forbedret indtjeningsevnen markant i forhold til Overskudsgraden stiger fra 0,5 % i 2016 til 1,3 % i På trods af den pæne stigning ligger niveauet langt under installationsbranchen som helhed, og også langt under den samlede byggebranche generelt. Teknikentreprenørernes overskudsgrad er derfor ikke tilfredsstillende og er et resultat af hård konkurrence, stigende omkostninger til materialer og lønninger, mangelfuld projekt- og risikostyring, og deraf følgende tab på projekter. Der er meget stor forskel på indtjeningsevnen teknikentreprenørerne imellem. I 2017 havde to ud af syv underskud, hvor det i 2016 var tre ud af syv. De syv største virksomheder i installationsbranchen har i gennemsnit mere end fordoblet indtjeningen pr. ansat, fra lidt over 6 t.kr. i 2016 til knapt 15 t.kr. pr. ansat i På trods af forbedringen ligger 2017-resultatet dog fortsat langt fra resultat i 2015, hvor indtjeningen toppede med næsten 27 t.kr. pr ansat. Overskudsgrad Teknikentreprenører 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Teknikentreprenører Primært resultat pr. ansat Teknikentreprenører Soliditetsgrad Teknikentreprenører 31% 30% Teknikentreprenører Indtjeningen pr. ansat er også betydeligt lavere, når der sammenlignes med den øvrige installatørbranche. El-installatørerne havde i 2017 en gennemsnitlig indtjening pr. ansat på 52 t.kr., og for vvs-installatørerne var den gennemsnitlige indtjening pr. ansat på 62 t.kr. Soliditetsgraden for teknikentreprenørerne er fortsat faldende på trods af positiv indtjening. Årsagen er generel højere binding i investeret kapital som følge af større aktivitet og investeringer. 29% 28% 27% 26% 25% 24% Teknikentreprenører 26

27 Forventninger til fremtiden Bygge- og anlægsbranchen

28 Optimering af installationsvirksomheden / Installationsbranchen 2018 Optimering af installationsvirksomheden Vores analyse af 2017-regnskaberne hos el- og vvs-installatørerne viser tydeligt, at der er meget stor forskel i indtjening mellem de virksomheder i både el- og vvs-branchen, som har den bedste indtjeningsevne, og så resten af branchen. Virksomhederne med den bedste indtjening tjener tre gange så meget som de øvrige installatører, og forskellen er blevet større de seneste år. En lang række forhold har indflydelse på, hvorvidt en installatør får maksimal indtjening ud af virksomheden, hvoraf nogle er: En fastlagt strategi, som virksomheden styres efter. En struktureret risikovurderingsproces, der udnytter ressourcer og kompetencer og samtidig mindsker risici. En fokuseret og udviklet ledelse. En til virksomheden tilpasset ledelsesrapportering. Optimerede forretningsprocesser og forrentningssystemer. Vi vil i de efterfølgende afsnit uddybe ovenstående nærmere. Derudover ser vi tendenser til en professionalisering af virksomhedernes bestyrelser samt en konsolidering i branchen. Vi har derfor ligeledes berørt disse emner i særskilte afsnit. 6.1 Har din virksomhed en strategi? Det er ikke en let øvelse at udarbejde en strategi, som giver den samlede virksomhed retning og mål, og som kan implementeres. Det kræver involvering af ledelsen, viden omkring styrker og svagheder i virksomheden, viden om markedet og konkurrentbilledet, til- og fravalg og en vilje til at afsætte tid og ressourcer til at implementere strategien. Fravalgene er ofte de sværeste at foretage og gennemføre. De strategiske valg skal være overordnede og langsigtede. Viser de sig dog at være forkerte, eller er der væsentlige forhold, der ændrer sig, skal man være klar til at ændre sin strategi. Planlægningshorisont Eksempel De strategiske valg skal suppleres med taktiske og operationelle mål og beslutninger. De er mere konkrete og kortsigtede og er direkte forankret i hverdagen. Det er vigtigt, at den samlede strategi er realistisk og kan gennemføres. Hvis den daglige ledelse og nøglemedarbejderne i virksomheden ikke tror på strategien, er den dødsdømt fra starten. Udvikling af en strategi En simpel strategiproces behøver ikke at bestå af mere end fem faser og kan se ud som figur 2 på modsatte side. 6.2 Risikostyring I de mindre og mellemstore installationsvirksomheder består risikostyringen ofte i til- og fravalg af enten entreprisetyper, bestemte typer af opgaver og bestemte kunder, uden at der nødvendigvis ligger en specifik analyse bag. De største virksomheder i installationsbranchen har etableret risikostyringssystemer og har udpeget en eller flere i virksomheden, der har en særlig rolle i forhold til at vurdere de risici, som virksomheden påtager sig i forbindelse med, at der bydes på konkrete opgaver. Installationsvirksomheden bør ikke påtage sig risici, som er for store, og som kan medføre betydelige tab for virksomheden. Til- og fravalg af opgaver i tilbudsfasen Installationsvirksomheder bruger mange ressourcer på at udarbejde og afgive tilbud til offentlige og private bygherrer. Ressourcerne bliver anvendt på prækvalifikationer, gennemregning af tilbud, skrivning af tilbudsmateriale mv. En række opgaver ligger uden for installationsvirksomhedens strategi, har en utilfredsstillende økonomi eller en urealistisk tidsplan, og nogle opgaver har virksomheden slet ikke ressourcer eller kompetencer til at udføre. Sådanne opgaver bør virksomheden allerede tidligt i processen vælge fra (se figur 1). Strategisk 3-5 år - Udvikling af nicheydelser - Langsigtede vækstmål Taktisk Operationelt 1-12 mdr dage - Digitaliseringsprojekt - Ansættelse af flere konduktører - Projektledelse - Risikostyring - Udskiftning af maskinel 28

29 Optimering af installationsvirksomheden / Installationsbranchen 2018 Figur 1. Til- og fravalg af opgaver i tilbudsfasen Opgave identificeres/kommer ind Indledende gennemgang Er opgaven indenfor den fastlagte strategi? Nej Ja Er opgavegiver/bygherre nogle vi ønsker at arbejde for? Ja Er entrepriseform acceptabel? Nej Nej Opgave fravælges Ja Kan garanti stilles? Nej Opgave fravælges Nej Ja Er risici acceptable? Ja Har opgaven en acceptabel økonomi? Ja Nej Ja Nej Kan risici reduceres til et acceptabel niveau? Nej Nej Er tidsplanen realistisk? Kan de fremskaffes? Nej Ja Har vi de fornødne kompetencer til at udføre opgaven? Opgave fravælges Ja Ja Ja Har vi de fornødne ressourcer til at gennemføre opgaven? Ja Bør vi anvende vores ressourcer på andre opgaver i stedet? Nej Ja Kan de fremskaffes ved køb/nyansættelse eller gennem underleverandør? Nej Opgave fravælges Nej Tilbud udarbejdes med henblik på at vinde opgaven Figur 2. Simpel strategiproces Vision, mål og værdier Kunder, projekttyper og geografi Hvordan skal målene realiseres? Hvad kræver det? Hvordan gennemføres planerne? Eksempler: - Være den bedste VVSinstallatør i Nordjylland - Vinde tre projekter mere inden for to år på +5 mio. kr. - Omsætningsmål på 100 mio. kr. - Overskudsgrad på 8 % - Anerkendt for høj kvalitet Eksempler: - Kommuner og regioner - Privatkunder - Kun erhvervskunder - Kun opgaver på Sjælland - Service eller ingen serviceopgaver Eksempler: - Opkøb af andre virksomheder - Særlige investeringer - Ansættelse af flere projektledere - Nye projektsystemer Eksempler: - Ansættelse af flere medarb. - Udvidelse af garantirammen - Udvidelse af kassekreditten - Nødvendige investeringer Eksempler: - Udarbejde stillingsbeskrivelse for nye projektledere - Kontakte headhuntere - Kontakte banken 29

30 Optimering af installationsvirksomheden / Installationsbranchen Godt ledelseshåndværk gavner bundlinjen Højeffektive medarbejdere er engagerede i opgaverne, kunderne og virksomheden. Engagementet opstår, når medarbejderne oplever, at deres chef er en dygtig leder. God ledelse er, ligesom alt andet godt håndværk, udtryk for, at man mestrer forskellige værktøjer. Det ledelsesmæssige håndværk går som udgangspunkt ud på, at man kan sætte retning og skabe en tillidsbaseret kultur med oprigtig interesse for medarbejderne. Samtidig skal man dog kunne vise vilje til at drive forretningen på en fair måde, hvor der skabes resultater, og alles indsats anerkendes. Det giver et godt engagement og drive, som igen giver gode resultater. Udstik kursen Men det vigtigste først: Der skal sættes retning. Som leder skal man gøre op med sig selv, hvor man vil hen. Hvad er det for en virksomhed, man vil have? Hvilke opgaver, kundetyper og specialer vil man dyrke? Man skal kunne forklare disse mål både over for medarbejderne og for virksomhedens omgivelser. Samtidig skal man kunne beskrive, hvordan målet ser ud, hvordan man skal kunne nå det og hvorfor. Hvis man som leder ikke ved, hvor man vil hen, er det de færreste medarbejdere, som umiddelbart vil slutte trop. Og det er helt sikkert ikke de mest motiverede og engagerede, der blot følger med uden at kende målet. Det handler om tillid Tillidsfulde medarbejdere producerer mest. Tillid skal her forstås som en kultur, hvor der åbent kan diskuteres, og hvor fejl er noget, man taler om, så man kan mindske risikoen for gentagelser. Tillidsbaserede teams er robuste, arbejder mere og viser større kreativitet, fordi alle tør give mere af sig selv. Det kræver dog, at lederen viser det nødvendige mod til også at snakke om egne fejl. En af vejene til større engagement, og til en tillidsbaseret kultur, er at vise oprigtig interesse for medarbejderne som de mennesker, de er. At blive set som et helt menneske, styrker de indbyrdes forhold. Dermed bliver det muligt for lederen at komme medarbejderen i møde med det, der er særligt vigtigt for den enkelte uden at det behøver koste mere. Eksempelvis kan større fleksibilitet for nogle være mere værd end højere løn. Det kræver dog, at man ved, hvad der er væsentligt for de enkelte medarbejdere at man interesserer sig for dem hver især. Fair handlekraft som drivkraft Handlekraft er et nøgleord, som viser, at man som leder har viljen til at drive sin forretning. Det skaber tryghed for medarbejderne, og trygge medarbejdere yder mere og har mere fokus på opgaverne og kunderne. Hvis man som leder ikke træffer beslutninger, så vælter organisationen fuldstændig som hvis man træder for langsomt i cyklens pedaler. Lederens beslutninger kan ikke altid tilfredsstille alle. Det er et vilkår. Men man bør altid forsøge at være fair. En fair leder respekteres for at gøre det nødvendige, og meget accepteres, så længe beslutningerne opleves som retfærdige at de kan forklares og forsvares. Hvis man ikke kan stå på mål for sine beslutninger, skal man måske overveje, om de er rigtige. Resultater er selvforstærkende I sidste ende kommer meget engagement og drive fra de resultater, virksomheden skaber. Alle vil gerne være en del af en succes. Det er lederens opgave at sikre, at hver succes, hvert gode resultat, hvert afsluttet projekt, tilfredse kunder osv. kommunikeres ud i virksomheden, så alle oplever at være en del af den fælles succes. Det er i det hele taget god ledelse så vidt muligt at fremhæve succeserne eksternt, så andre kan se, at netop medarbejderne her er del af en succes. Det motiverer, giver anerkendelse og gavner virksomhedens omdømme både over for kunder og i arbejdet med at tiltrække og fastholde medarbejdere. 6.4 Får du nøjagtig og rettidig rapportering til at kunne lede virksomheden? Ledelsesmæssige beslutninger træffes altid bedst på et aktuelt og oplyst grundlag. Derfor er det vigtigt, at der er løbende ledelsesrapportering. Ledelsesrapporteringen skal tilpasses den enkelte installationsvirksomhed, så informationerne heri svarer overens med de særlige fokus- og målepunkter som virksomheden styrer efter. Eksempler på informationer i en ledelsesrapportering kunne være følgende: Finansiel månedsrapportering sammenholdt med budget Oversigt over aktuelle projekter med dækningsgrader 30

31 Optimering af installationsvirksomheden / Installationsbranchen 2018 Oversigt over effektiviteten hos medarbejderne sammenholdt med tidligere perioder Likviditetsbehov for de kommende 3-6 måneder Oversigt over igangværende projekttilbud sammenholdt med aktuel kapacitet Rapporteringen skal være helt aktuel, hvorfor det er vigtigt, at der etableres interne processer, der sikrer hurtige periodeafslutninger. 6.5 Optimerede processer og systemer sikrer maksimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer Den teknologiske udvikling er ikke kun et forhold, der rammer det, installationsbranchen arbejder med. Det er i høj grad også et forhold, der ændrer på de muligheder for optimering af de virksomhedsinterne processer. Det er snart en generation siden, at bogholderiet blev digitaliseret og der er sket meget siden. Særligt i de seneste år har vi set en kraftig udvikling i digitale sagsstyringsværktøjer, som kombinerer med time- og materialeregistrering for såvel medarbejdere og arbejdsopgaver, og selvfølgelig direkte forbundet til økonomisystemet. Flere systemer giver endog mulighed for automatiske registreringer til brug for virksomhedens kvalitetsledelsesrapportering. Hele denne it-infrastruktur i virksomheden kan bistå med, at de administrative opgaver, i forhold til sags- og arbejdsmængden, bliver kraftigt reduceret, hvilket i sig selv gavner bundlinjen. Indførelse af disse systemer giver den yderligere fordel, at systemerne, for at virke optimalt, kræver, at virksomheden gennemtænker og logisk tilrettelægger egne interne procedurer, og følger dem. Hermed bliver det at indføre digitale værktøjer i virksomhedsdriften til løftestangen for at have forretningsgange, der passer til virksomhedens opgaver, størrelse og kultur. Det giver samlet en større klarhed over virksomheden. Det giver en større effektivitet, at alle ved, hvad og ikke mindst hvordan man gør tingene her i virksomheden. Denne proces vil også i mange situationer kunne skabe den ekstra produktivitet, der reducerer behovet for flere medarbejdere. Den samlede klarhed, som optimerede processer, i samspil med digitale værktøjer, gør det lettere og enklere at være medarbejder. Det gør virksomheden mere overskuelig at drive. Og det bliver, med stor sandsynlighed, lettere at være kunde. Samlet vil det kunne bidrage til at fastholde og tiltrække medarbejdere, reducere den administrative tid i virksomheden og give kunderne en bedre oplevelse, som igen vil fastholde flere kunder. Heraf skulle der gerne kunne skabes en bedre økonomi i virksomheden. 6.6 Etablering af en professionel bestyrelse eller et advisory board Der er generelt en tendens til, at antallet af installatører med en professionel bestyrelse er stigende, hvilket ligeledes er tilfældet i andre brancher. Oftest er det familien, der sidder med i bestyrelsen, hvilket ikke nødvendigvis giver en tilstrækkelig sparring til ejeren og den daglige ledelse. Ønsker man en mere professionel bestyrelse, skal bestyrelsesmedlemmernes kompetencer gerne være forskellige fra hinanden og være afstemt i forhold til det, ejerne ønsker, at de skal bibringe virksomheden. Det kan være, at virksomheden står over for et digitaliseringsprojekt, har et ønske om bedre interne kontroller, skal have mere fokus på risikostyring eller lignende. Her kan bestyrelsesmedlemmer med kompetencer og erfaringer inden for de pågældende områder bidrage positivt. En bestyrelsespost er ikke en livstidsstilling, så når der ikke længere er behov for medlemmernes kompetencer, bør de blive udskiftet med nye medlemmer, der kan bidrage med andre kompetencer. Sparringen med den daglige ledelse er vigtig. Bestyrelsen skal turde stille krav til den daglige ledelse og skal følge op på fastlagte planer. Eksempler på emner, som bestyrelserne beskæftiger sig med i øjeblikket: Risikostyring og accept af større opgaver Digitalisering IT-sikkerhed Interne kontrol- og overvågningsprocedurer Økonomiopfølgning Generationsskifte eller salg af installationsvirksomheden Konklusionen er, at det betaler sig at arbejde struktureret og langsigtet med at udvikle virksomheden de kompetencer, som er i virksomheden for derved at skabe en højere indtjening. Det er også muligt at etablere et advisory board, således at den daglige ledelse kan få en passende sparring om særlige forhold og generel udvikling af virksomheden. Et advisory board er ikke lige så formaliseret som en bestyrelse og kan eksempelvis anvendes ved konkrete projekter eller kortvarige behov for sparring. 31

32 Optimering af installationsvirksomheden / Installationsbranchen Konsolidering i branchen Installationsopgaverne bliver større og mere komplekse, og der stilles stadigt større krav til planlægning, dokumentation, uddannelse, administrative forhold, digitalisering, investeringer i medarbejdere mv. Processerne omkring opgaverne bliver tungere at håndtere. Da de administrative omkostninger således stiger, skal der flere opgaver igennem produktionen for at skabe et større dækningsbidrag. Såfremt de danske installationsvirksomheder fortsat vil gøre sig gældende og have de fornødne ressourcer og grundlag for udvikling, er der behov for, at virksomhederne i installationsbranchen vokser. Installationsbranchen har ikke mange deciderede virksomhedshandler set i forhold til andre brancher historisk set. Overdragelse kan være et salg til tredjemand, overdragelse til medarbejdere, generationsskifte eller lukning af virksomheden. Er din virksomhed klar til overdragelse? Når en installationsvirksomhed skal sælges til tredjemand, er der som hovedregel et ønske fra ejerkredsen om at opnå den højest mulige pris. Det kan blandt andet opnås ved at gøre virksomheden klar til salg. Salgsmodning: Økonomiopfølgning, der viser, at virksomheden kan realisere de lagte budgetter. Løbende projektopfølgning, der dokumenterer, at projektlederne kan styre de igangværende projekter. Optimering af arbejdskapitalen. Processer/forretningsgange for de væsentligste områder. Orden i juridiske forhold, det vil sige underskrevne aftalegrundlag på alle projekter, opdaterede ansættelseskontrakter mv. Opdatering af hjemmeside. Generelt orden i penalhuset, det vil sige minimering af juridiske tvister, så få overforfaldne debitorer som muligt, opdatering af anlægskartotek, oprydning på varelageret og i virksomheden generelt. Ingen omkostninger af privat karakter i virksomheden. Ovenstående skal helst være opfyldt før et salg over en så lang periode som muligt, altså gerne to-tre år før et eventuelt salg. Etablering af en ledergruppe, der kan varetage driften uden den nuværende ejers involvering. Udarbejdelse af budgetter, resultatopgørelse, balance, likviditet og forudsætninger. En salgsproces kan f.eks. se således ud: Indledende overvejelser vedr. salgsproces Udarbejdelse af salgsmateriale Udvælgelse af potentielle købere Forhandling Gennemførelse Analyse af virksomheden Klargøring til salg Udarbejdelse af værdiansættelse Informationsindsamling Udarbejdelse af salgsmateriale Forberedelse af materiale til datarum Identifikation af mulige købere Kontakt til mulige købere Fortrolighedserklæring Indledende forhandlinger Yderligere analyser Vurdering af tilbud Præsentation af virksomheden Forhandlinger Overvejelser om skat og struktur Aftalegrundlag Due diligence Afsluttende forhandlinger Færdiggørelse af aftalegrundlag Kommunikation til interessenter 32

33 Installatørbranchen

34 Data og robotter kan øge bundlinjen med op til 50 procent / Installationsbranchen 2018 Data og robotter kan øge bundlinjen med op til 50 procent Der er mange penge at spare for virksomheder i installationsbranchen, hvis man bruger data til at sortere de projekter fra, som ikke er rentable, lyder budskabet fra Deloittes ekspert. Var prisen sat forkert? Var man ikke effektiv nok? Eller var noget helt tredje skyld i, at virksomhedens seneste projekt endte med at plette årets resultat? Det kan analyser af virksomhedens data være med til at afsløre. Aktører i installationsbranchen kan derfor med fordel kaste sig over databehandling samt lade robotter og algoritmer klare papirarbejdet, mener Peter Pontoppidan, der er senior manager i Deloitte. Pontoppidan arbejder til daglig med styring og optimering af virksomheder, og ifølge ham er der mange penge at spare ved at drive forretningen digitalt. I en branche som denne, hvor aktørerne har omkring seks procent afkast på bundlinjen, er der rigtig mange penge at hente ved at styre sine projekter på baggrund af data og ved at automatisere manuelle arbejdsopgaver. Der er stor værdiskabelse i at drive forretningen på denne måde og at øge bundlinjen med procent, siger Pontoppidan. For at gøre det, er der to håndtag at dreje på. Automatisér og skær fra Den første er effektiviteten, og her kan installatører med fordel automatisere opgaver såsom fakturastyring og tidsregistreringer. Desuden spildes der for meget tid på dårlige IT-systemer, der ikke er ordentligt forbundet, påpeger Pontoppidan. Robotter er en billig måde at få systemerne til at tale sammen på frem for at gå ud og investere i helt nye systemer. Til dels skal man bruge sine økonomiske data til at blive knivskarp på, hvilke projekter der er gode og dårlige, og til at spotte de markeder, som er rentable at være til stede på. Dels skal man bruge sine data som en early warning, så der blinker en advarselslampe, når dataene viser, at et projekt er ved at blive en underskudsforretning, siger han. Følg projekterne tæt Når man får et tidligt praj, kan man som projektleder nå at rette fejlen, inden projektet bliver til en dårlig forretning, siger Peter Pontoppidan. Man skal helt tydeligt kunne se, om det eksempelvis er en bedre forretning at lave projekter for energivirksomheder end for boligejerforeninger. Det handler om at vide, hvad hvert enkelt projekt bidrager med på bundlinjen, og det kræver, at man har en god økonomisk styringsmodel, hvor aktiviteterne registreres helt ned på projektniveau, siger han og tilføjer: Man vil højst sandsynligt opdage, at markant flere projekter bidrager negativt på bundlinjen, end man lige går og tror. Det er ofte dem, man kalder sine strategiske projekter og strategiske kunder. Men i virkeligheden er det meget få kunder, det giver mening at beholde af strategiske årsager. Resten kan godt skæres fra. Den anden knap, som kan optimere forretningen, er evnen til at sige nej til urentable projekter. Det kan være svært undervejs i projektet at nå at opdage, at det giver underskud. Det kræver et detaljeret kendskab til sine projekter, påpeger Pontoppidan. Og her kommer data ind i billedet: 34

35 Grundlag for analysen / Installationsbranchen 2018 Grundlag for analysen Analysen er udarbejdet af Deloittes branchegruppe for Installatører i samarbejde med TEKNIQ Installationsbranchen. Analysen er gennemført i oktober Analysen omfatter el- og vvs-installatører samt teknikentreprenører. Analysegrundlaget er i alt virksomheder, og bygger på de seneste fire års nøgletal og resultater. Vi har anvendt data fra virksomhedernes seneste årsregnskaber og suppleret med andre offentligt tilgængelige oplysninger om branchen og de enkelte virksomheder. Nøgletalsberegninger baseret på omsætningstal afspejler ikke direkte den fuldstændige branche, idet blot 94 virksomheder på et tidspunkt i den fireårige periode har oplyst omsætning. For de virksomheder, der ikke har oplyst omsætning, anvendes en faktorberegning til at kalkulere omsætningen baseret på bruttoresultatet og fortjenesten. For at maksimere størrelsen af populationen er konkursramte virksomheder også medtaget i deres respektive aktive regnskabsår. Datagrundlaget bliver hvert år påvirket af datarevidering, og resultaterne kan derfor afvige en smule fra år til år. Analysen er derfor mest velegnet som et overbliksbillede af den aktuelle branchesituation, samt hvordan vi på nuværende tidspunkt vurderer branchen historisk. De virksomheder i analysen er fordelt på forskellige underbrancher. Fordelingen er foretaget ud fra de branchekoder, som virksomhederne selv har registreret. Teknikentreprenører er direkte udvalgt og omfatter de absolut største installationsvirksomheder, kendetegnet ved at de arbejder med både el- og vvs-entrepriser. Ved beskrivelsen af installationsbranchens samlede aktivitet i afsnit 2 er informationer om branchens omsætning og beskæftigelse baseret på informationer fra Danmarks Statistik. Det er væsentligt at bemærke, at populationen af virksomheder i denne analyse er sammensat anderledes end i sidste års analyse, Forretningsbarometer 2017, som blev udarbejdet af TEKNIQ. Ændringen i populationen indebærer, at det talmateriale i analysen, som baserer sig på regnskaber fra el- og vvs-installatører, ikke i fuldt omfang er sammenligneligt med sidste års analyse. Antal virks ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Total El VVS Teknikentreprenører

36 Deloittes branchegruppe / Installationsbranchen 2018 Deloittes branchegruppe Branchegruppen består af et tværfagligt team af revisorer og rådgivere med særlig viden om og indsigt i installationsbranchen. Branchegruppens medlemmer betjener dagligt en lang række virksomheder inden for installationsbranchen. Vores viden og indsigt i byggeriets vilkår vokser derfor dag for dag. Analyseansvarlig hos Deloitte Når det gælder fagområder, fordeler vi os på alt fra revision, regnskab, økonomi, finansiering, IT-løsninger, skat og moms vedrørende køb og salg af virksomheder til anden relateret rådgivning. Da vi i det daglige arbejder tæt sammen med installationsvirksomheder, er vi i stand til at forstå de udfordringer, som virksomhederne står over for. Og vi kan se de muligheder og løsninger, som kan være med til at gøre en forskel for såvel den enkelte virksomhed som for branchen som helhed. Branchegruppens formål er at udvikle og levere løsninger, som skaber værdi for vores kunder. Vi tilbyder integrerede rådgivningsydelser, og vores filosofi er, at vi kan tilføre værdi til enhver opgave lille som stor. René Andersen reandersen@deloitte.dk

37 TEKNIQ Installationsbranchen / Installationsbranchen 2018 TEKNIQ Installationsbranchen TEKNIQ er en branche- og arbejdsgiverorganisation, der fremmer installationsvirksomheders udvikling gennem målrettet interessevaretagelse, fokuseret medlemsservice og fremsynede udviklingsaktiviteter. TEKNIQ repræsenterer omkring tekniske installationsvirksomheder inden for el- og vvs-branchen. Installationsbranchen beskæftiger medarbejdere heraf er lærlinge. Branchens samlede årlige omsætning beløber sig til cirka 50 mia. kr. Medlemmerne beskæftiger sig med tekniske installationer. Det gælder både traditionelle områder inden for el, vand og varme og andre områder som intelligente bygningsinstallationer (IBI), indeklima og ventilation, telekommunikation, automatisering, sikring og overvågning, sprinkling, tag- og facadearbejde, energieffektivisering samt vedvarende energi. TEKNIQ arbejder med disse strategiske indsatsområder: Kvalificeret arbejdskraft Branchen skal sikres adgang til flere medarbejdere med de relevante kvalifikationer. Dynamiske overenskomster TEKNIQs overenskomster skal udvikles, så de enkelte virksomheder kan udvikle deres produktivitet, konkurrenceevne og muligheder for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Samarbejdet mellem virksomhed og medarbejdere skal styrkes. Branche i udvikling Det skal være lettere og overskueligt for de enkelte virksomheder at forberede sig på nye muligheder og vilkår. Foreningsfællesskab Foreningsarbejdet skal udvikles i en periode, hvor medlemmers interesser herfor bliver mere varierede. TEKNIQ skal være tæt på medlemmerne, så organisationens arbejde er forankret i og i overensstemmelse med medlemmernes behov. Analysen er udarbejdet af: Henrik Carøe Gjellebøl Udviklingschef hcg@tekniq.dk Bjørn Hove Konsulent bho@tekniq.dk Styrket rolle Installationsvirksomheden skal være slutkundens primære samarbejdspartner i forhold til tekniske installationer og energieffektivisering. Det gælder i forhold til rådgivning, design, installation, indregulering og service. Gode rammer for at drive installationsvirksomhed I en periode med stigende regulering skal relevant lovgivning og tekniske regler udformes under hensyntagen til installationsvirksomheders behov og forhold. 37

38 Anvendte hoved- og nøgletal / Installationsbranchen 2018 Anvendte hoved- og nøgletal Investeret kapital = [Samlede aktiver] - [Værdipapirer] - [Likvide midler] - [Pensioner] - [Leverandørgæld] - [Igangværende arbejder, a conto] - [Anden gæld] - [Periodeafgrænsningsposter (aktiver)] Afkast af investeret kapital = [Primært resultat] / [Investeret kapital] Primært resultat pr. ansat = [Primært resultat] / [Ansatte] Arbejdskapital = [Omsætningsaktiver] - [Kortfristet gæld] Finansielle aktiver = [Andre finansielle aktiver] + [Finansielle anlægsaktiver] + [Værdipapirer] + [Likvide midler] Finansielle forpligtelser = [Pensioner] + [Andre hensættelser] + [Hensættelser] + [Ansvarlig lånekapital] + [Langfristet gæld til kreditinstitutter] + [Langfristet bankgæld] + [Anden langfristet gæld] + [Langfristet gæld] + [Kortfristet gæld til kreditinstitutter] + [Kortfristet bankgæld] Reel gæld = [Investeret kapital] - [Egenkapital] Finansiel gearing = [Investeret kapital] / [Egenkapital] Likviditetsgrad = [Omsætningsaktiver] / [Kortfristet gæld] Overskudsgrad = [Primært resultat] / [Nettoomsætning] Afkastningsgrad = [Primært resultat] / [Samlede aktiver] Soliditetsgrad = [Egenkapital] / [Samlede aktiver] 38

39 Kontaktpersoner / Installationsbranchen 2018 Kontaktpersoner Oversigt over kontaktpersoner i Deloittes branchegruppe René Andersen Revision, København reandernsen@deloitte.dk Thomas Frommelt Revision, København tfrommelt@deloitte.dk Bo Odgaard Revision, Silkeborg bodgaard@deloitte.dk Peder Østergaard Revision, Aarhus peoestergaard@deloitte.dk Heino Hyllested Tholsgaard Revision, Odense htholsgaard@deloitte.dk Anders Flou Revision, Odense aflou@deloitte.dk Per K. Therkelsen Revision, Odense ptherkelsen@deloitte.dk Sami Nikolai El-Galaly Revision, Aalborg selgalaly@deloitte.dk Allan T. Pedersen Revision, Kolding alpedersen@deloitte.dk