Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend Møller 2m NgC Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Vand og miljø Energi, udvikling og global opvarmning Det danske landskab og landskabet omkring Hadsten Vejr og klima Jordens opbygning og udbredelsen af naturkatastrofer Side 1 af 6
Titel 1 Vand og miljø Kernestof: J.Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden, s. 265-277, 231-233 (jf. 32-35, 250-251 under titel 4 om havet og havstrømme) Pdf. P.Paludan-Müller: Det globale miljø s. 49-53. (iltsvind i Østersøen) Avisartikler: Turkanasøen og Sao Paulos vand- mangel. Oversvømmelserne ved Elben i 2013 og København august 2014. Pdf. Andet uv-materiale: Satellitbilleder / Internet DVD Naturens kræfter Vand 8 blokke a 95 min Vandets kredsløb. Grundvandsdannelse, forbrug af grundvand og kilder til grundvandets forurening. "Flodens opgaver" og vandløbets tre stadier, (dannelsen af de frugtbare flodsletter med de store befolkningskoncentrationer). Årsager til de mange oversvømmelseskatastrofer ved de store floder, fx Elben i 2013. Vandføring i Lilleåen. Iltsvind i havet / Østersøen Vandbalance og vandknaphed og regionale eksempler fra Danmark, Sahel i Afrika / Turkana sø og Sao Paulo. Global opvarmning og konsekvenserne for havet og ferskvandet på land. Hvilke vandproblemer kan vi forvente i fremtiden (fx i Danmark, i Middelhavsområdet og i Kina) som en følge af den globale opvarmning (jf. titel 2 og 4)? Klasseundervisning, gruppearbejde. Eksperimentelt arbejde: Illustration af vands kredsløb og grønlandspumpen. Feltarbejde: Måling af Lilleåens vandføring (3 elevtimer) Side 2 af 6
Titel 2 Energi, udvikling og global opvarmning Kernestof: J.Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden, s. 62-79, 279-293, 312-321, 15-35. Andet uv-materiale: Internetsøgning og avisartikler 11 blokke a 95 min Dannelse af olie og naturgas. Nordsøens olie og naturgasforekomster - dannelse, udvinding, udnyttelse og reserver. Fordele ved naturgas frem for kul og olie. Skifergas. Vandkraft og andre vedvarende energityper. Kæmpedæmning som De tre slugters dæmning. Fordele og ulemper ved de vedvarende energikilder. Landegrupper. Energiforbruget og erhvervsudvikling og energiforbruget i rige, mellemindkomst og fattige lande (energiforbrugets geografiske variation). Kulstofkredsløbet hvad har vi gjort og hvad kan vi / bør vi gøre i fremtiden? Fremtidens bolig og trafik (elbilen privat >< kollektiv trafik fx den nye letbane i Århus)? Klimaændringer på langt sigt og på kort sigt. Drivhuseffekt (menneskeskabt><naturlig), Global opvarmning og koblingen til de fossile brændstoffer. Konsekvenser af global opvarmning. COP 21. Klasseundervisning, gruppearbejde. Eksperimentelt arbejde: Hvad kan det enkelte menneske gøre for at mindske CO2 udslippet til atmosfæren? Træning i eksamensspørgsmålsformulering i relation til forskellige emner under overskriften Energi og global opvarmning, herunder også udvælgelse af relevante bilag. Side 3 af 6
Titel 3 Det danske landskab og landskabet omkring Hadsten Kernestof: J.Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden, s. 211-237. Andet uv-materiale: Per Smed: Landskabskort over Midtjylland og 4-cm kort over Hadsten. Google Earth. DVD: Når landet skaber sig. Om Danmarks dannelse (istiden). 7 blokke a 95 min Karakterisering og identificering af forskellige landskabstyper på kort og ude i landskabet. Istider og mellemistider årsager? Erosion og landskabets dannelse og udvikling (smeltevandets, åens og isens formning af landskabet med udgangspunkt i vands kredsløb). Den glaciale landskabsserie (bakkeø, hedeslette, randmoræne og moræneflade). De store dale, tunneldalen dannet under isen og smeltevandsdalen dannet foran isranden under isens tilbagetrækning ved istidens slutning. Eksempler fra lokalområdet. Kyster, vandløbets (jf. Lilleåen under titel 1) og vindens formning af landskabet. Eustasi og isostasi. Arealanvendelsen med lokale eksempler. Klasseundervisning og gruppearbejde Ekskursion i lokalområdet. Skriftlig øvelse: Feltrapport med en identifikation af østjyske istidslandskaber og eks. på arealanvendelse. Geografiske koordinater. (elevtid 3 time) Side 4 af 6
Titel 4 Vejr og klima Kernestof: J.Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden, s. 239-263, (jf. også 15-35 læst under titel 4). Andet uv-materiale: Satellitbilleder / Internet Vejrudsigten på TV 9 blokke a 95 min Atmosfærens opbygning. Atmosfærens energibalance, herunder naturlig og menneskeskabt drivhuseffekt. Albedo-effekten og tilbagekobling (jf. titel 3) Lufttryk, vinde og den globale vindcirkulation (passater, vestenvinde og monsuner). Nedbør, herunder også regntyper. Vejr og klima i Danmark og på Island, herunder også kyst- og fastlandsklima. Vejret i troperne / Monsunasien. Havet, havstrømme og klima, Grønlandspumpen og dybhavsstrømme, El Niño. Vahls klimazoner og plantebælter. Fremtidens vejr og konsekvenser af global opvarmning (jf. titel 3). Klasseundervisning, gruppearbejde. Eksperimentelt arbejde: Vejrdata fra forskellige vejrstationer og DMI Power-point over forskellige emner vedrørende Island. Elevtid 2 timer Side 5 af 6
Titel 5 Jordens opbygning og udbredelsen af naturkatastrofer Kernestof: J.Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden, s. 197-209, 130-137 (jf. også s. 31-32 under titel 2) Andet uv-materiale: Video, internet m.m. Google Earth http://www.geus.dk/viden_om/ddj/ddj.pdf Den dynamiske jord s. 9-12 og 17-23 og Geoviden 4 2011 Når jorden skælver (om jordskælv, tsunami Sumatra og Japan jordskælvet) Avisartikel om Islands vulkaner ( Vulkaner er natu- rens egne miljø- og klimaskurke ) 6 blokke a 95 min Kort om Jorden og livets udvikling og den geologiske cyklus. Danmarks undergrund og dateringsmetoder. Jordskælv og vores viden om jordens indre. Wegeners teori om kontinentaldrift og hans beviser. Den geografiske udbredelse af naturfænomener som jordskælv og vulkaner. Vulkantyper og deres tilknytning til bestemte pladerande. Sammenhængen mellem pladetektonik, pladerande og naturkatastrofer. Jordskælv (fx Sumatra-skælvet i 2004 eller Japan-skælvet ved Sendai i 2011) og vulkanudbrud (fx Vesuv i år 79, Laki år1783 eller Eyjafjallajökull i 2010 på Island) og naturkatastrofers betydning for livet på jorden. Medierne og naturkatastrofer og Islands vulkaner på godt og ondt. Klasseundervisning, gruppearbejde, Internetsøgning. Studietur til Island. PP-oplæg med en AT-analyse af en udvalgt naturkatastrofe (Ng og religion) Elevtid 2 timer. Power-point over forskellige emner vedrørende Island. Elevtid 2 timer Side 6 af 6