Hvad sagde vi!...om "De Andre". Den udlændingepolitiske debat i Folketinget 1961 1999.

Lars Jørgensen Hvad sagde vi!...om "De Andre". Den udlændingepolitiske debat i Folketinget 1961 1999. Ph.d-afhandling RUC, Institut for historie og samfundsforhold, april 2006 Vejleder: Lennart Berntson

Forsideillustration: Andersen, Karen (1978), p.48.

Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering... 7 1.2. Afgrænsninger... 7 1.3. Tidligere forskning og litteratur... 9 1.4. Metodiske problemer, kildemateriale, (nød)løsninger og standpunkter... 12 1.4.1. Om kategorier... 14 1.4.2. Udlændingespørgsmålet... 18 1.5. Nationen, staten og folket den danske version... 19 1.5.1. Udlændingespørgsmålet, velfærdsstaten og modviljen... 22 1.5.2. Sammenfatning... 27 1.6. Folketinget og den politiske kultur... 28 1.7. Integration et begreb med flere betydninger... 33 1.7.1. Assimilationspolitik... 36 1.7.2. Integrationspolitik... 37 1.7.3. Integrationspolitikken mellem teori og praksis... 40 Kapitel 2. Før Danmark fik en indvandrerpolitik... 43 2.1. Udenlandske arbejdere løntrykkere eller kulturel berigelse?... 45 2.1.1. Højkonjunktur og boligmangel... 48 2.1.2. Elkær-Hansen udvalget... 49 2.2. Fremmedarbejderne, fællesskabet og fællesmarkedet... 52 2.2.1. Det midlertidige stop med permanente virkninger... 57 2.3. Sammenfatning... 58 Kapitel 3. Indvandrerstoppet og den fortsatte indvandring... 60 3.1. Når solen atter står højt på himlen...... 62 3.1.1. Indvandrere og EF-debat... 65 3.1.2. Gæstearbejdernes tilpasningsproblemer... 69 3.2. Indvandrerstop med undtagelser... 73 3.2.1. Indvandring og medlemskab af EF... 78 3.2.2. Efter 1973... 84 3.2.3. Fremmedarbejdere bliver til indvandrere... og flygtninge... 89 3.2.4. (Tal)strømme af indvandrere... 91 3.2.5. Gammelpartiernes positioner og attituder... 92 3.2.6. Konservativ retspolitik eller Fremskridtspartiets nye mærkesag?... 94 3.3. Forespørgsel nr. 1 om indvandrerfamiliernes situation... 97 3.3.1. Udlændingedebatten udenfor Folketinget... 103 3.4. Sammenfatning... 105 Kapitel 4. Integration målsætning og/eller proces?... 107 4.1. Ret og pligt... 109 4.1.1. Fronterne trækkes op... 112 4.1.2. Redegørelse om regeringens indvandrerpolitik... 118 4.1.3. Funktionel integration... 123 4.1.4. Integration et spørgsmål om kultur... 129 4.2. Udlændingeloven revideret... 132 4.2.1. Noget at gøre rede for... 135 4.2.2. Verdens mest liberale udlændingelov... 141 4.3. Danmark et socialkontor for alverdens lande?... 146 4.4. Udenfor det gode selskab Fremskridtspartiet i selvvalgt eksil... 149 i

Hvad sagde vi! om de andre 4.4.1. Tak Margrethe, men for hvad?... 157 4.4.2. Danmark for danskerne?... 162 4.4.3. Det eneste parti med samvittigheden i orden... 171 4.4.4. På kant med konventionen?... 174 4.5. Nej, Ikke en krone!... 177 4.5.1. Flere stramninger... 184 4.5.2. Dansk, det er noget man taler... 188 4.6. EF pakken... 192 4.7. Partiernes indre splittelse... 195 4.7.1. Folkets røst og flygtninge... 205 4.7.2. Integrationsdebattens (og indvandrernes) genkomst... 211 4.8. Sammenfatning... 217 Kapitel 5. Dansk integrationspolitik smeltedigel eller krudttønde?... 222 5.1. Brudflader og vaklende partidisciplin... 229 5.1.1. Integration uden hensyn... 238 5.2. Europæisk integration... 244 5.3. En ny start? Regeringsskiftet januar 1993... 249 5.3.1. Bosniske flygtninge og endnu et kommunalt oprør... 254 5.3.2. "Hvis freden havde været lige om hjørnet..."... 261 5.4. "... udlændingepolitikken skal være stram og humanistisk..."... 267 5.4.1. Den korte hukommelse... 278 5.5. LOV nr. 474 af 01/07/1998: Mangfoldighedens eller landsbytossernes triumf?284 5.6. Sammenfatning... 300 Kapitel 6. Konklusioner... 305 6.1. Summary... 327 Litteratur og kilder... 330

Kapitel 1. Indledning Kapitel 1. Indledning Det 20. århundrede er blevet kaldt folkevandringernes århundrede. Den amerikanske antropolog James Clifford konstaterede i slutningen af 1980erne meget rammende, at Forskellighed møder man i det tilstødende nabolag, det velkendte dukker op ved verdens ende 1. Eller som cand.polit. og journalist Hans Kornø Rasmussen effektfuldt afsluttede sin bog Flygtninge og indvandrere i Europa (1996) med et citat fra en reklameposter i Londons Heathrow lufthavn: ingen steder i verden er mere end 18 timer herfra 2. Især har de seneste års udvikling, både i Østeuropa og i Den tredje Verden, forøget opmærksomheden om det multikulturelle eller multietniske samfund. Mindre opmærksomhed har der tilsyneladende været om det forhold, at folkevandringerne frem til 1960erne hovedsageligt var europæere, der migrerede internt eller til andre dele af verden, samt at vedtagelsen af FN s flygtningekonvention i 1951 primært skete for løse et europæisk problem opstået i kølvandet af de nye grænsedragninger efter de to verdenskrige. 3 Hvis det, som hævdet bl.a. af den canadiske jurist James C. Hathaway, blandt magthavere i Europa og andre steder tidligere opfattedes som en kilde til fælles rigdom og velstand at modtage fremmede 4, da ses migration i dag ligefrem som en trussel mod både den internationale og nationale sikkerhed, stabilitet og velfærd 5. Indvandring og nationalstaternes muligheder for regulering heraf er blevet et emne til diskussion i sikkerhedspolitiske organisationer som NATO og OSCE. I Danmark har en i global sammenhæng særegen homogen befolkningssammensætning 6 gjort sit til, at en forholdsvis beskeden indvandring gennem de seneste år har været genstand for stor politisk, mediemæssig og folkelig opmærksomhed. 1 Her citeret fra Preis, Ann-Belinda Sten (1996). p. 19. 2 Op.cit. p. 168. Med tanke på de flygtninge og illegale immigranter, som en stor del af Kornø Rasmussens bog omhandler må citatet dog nok siges mere at repræsentere en idealiseret opfattelse end en konkret virkelighed. 3 Konvention om flygtninges retsstilling, kap. 1 afs. B(1) [i oversættelse]: for denne konventions formål skal ordene begivenheder indtrådt inden den 1. januar 1951 i artikel 1, afsnit A betyde enten (a) begivenheder, indtrådt i Europa inden den 1. januar 1951: eller (b) begivenheder, indtrådt i Europa eller andetsteds inden den 1. januar 1951 Konventionen blev i 1967 udvidet med et protokollat, som ophævede den tidsmæssige og geografiske begrænsning. 4 Hathaway, James C. (1991): The practice of sheltering those compelled to flight was not percieved as a burden but rather as a necessary incident of power, and indeed as a source of communal enrichment p.1. 5 Se f.eks. Huntington, Samuel P. (1996). 6 I de senere år er der i en række sammenhænge sat spørgsmålstegn ved den særegne danske homogenitet selv hvis vi taler Danmark indenfor nutidens grænser - netop udfra det forhold, at det danske samfund kontinuerligt gennem århundreder har modtaget større eller mindre grupper af migranter, som adskilte sig sprogligt, religiøst og/eller etnisk fra majoritetssamfundet. Karakteristisk har dog været, at disse i kortere eller længere tid har levet segregeret fra det omgivende samfund og derefter i betydeligt omfang har assimileret sig med lokalbefolkningen. Se f.eks. Østergård, Uffe (1992) og Østergaard, Bent (1983). 1

Hvad sagde vi! om de andre Forestillingerne om de globale befolkningsbevægelser og deres indvirkning på forhold i Danmark har med den øgede fokusering på det multikulturelle samfund afstedkommet en stigende interesse for spørgsmål om målsætningerne i den danske udlændinge- og integrationspolitik. Der kan enkelt formuleret iagttages to retninger i opfattelsen af det multietniske samfund, der er ved at vokse frem: Den ene retning ser en sådan udvikling som værende i konflikt med eller ligefrem en trussel mod eksisterende sociale, økonomiske og politiske strukturer 7. Ifølge denne opfattelse må indvandrere, dels begrænses konsekvent i antal, dels assimileres groft sagt efter doktrinen skik følge eller land fly. Eller i det mindste strengt henlægge eventuelle eksotiske eksesser som majoritetsafvigende påklædning, ikke-kristne religiøse ritualer og indlæring af modersmål til privatsfæren, således som tidligere tiders indvandrere efter alt at dømme har gjort det i udstrakt grad. Overhovedet at tale om et fremvoksende multietnisk samfund er i følge denne opfattelse et vidnesbyrd om en fraværende, fejlslagen eller mangelfuld integrationspolitik. Den anden retning ser det, bl.a. med udgangspunkt i de kommende års ændringer i befolkningens aldersfordeling, som en nødvendighed for et fortsat højt velfærdsniveau, at det danske samfund får tilført arbejdskraft fra den 3. verden, hvor den demografiske udvikling i modsætning til Europa viser et betydeligt fødselsoverskud 8. Som en naturlig konsekvens heraf må danskerne acceptere andre kulturelle og religiøse traditioner samt give plads til andre normer og værdier 9. Det synes klart, at der imellem disse to positioner også eksisterer forskellige nuanceringer af holdningerne til integration, men det synes ligeså klart, at disse i den hidtidige politiske debat har haft vanskelige vilkår og beskeden gennemslagskraft. Det danske samfund har især siden begyndelsen af 1970erne ubestrideligt oplevet en øget indvandring beskeden eller ej og siden 1980erne særligt fra lande udenfor Europa 10. Hertil kan yderligere tilføjes, at sammensætningen af udenlandske statsborgere i Danmark fra 1980ernes midte ændrede sig således, at en stadig større del udgjordes af asylsøgere og flygtninge. Disse omstændigheder, må man formode, har været medvirkende til, at fokus over en årrække har ændret sig i diskussionen om, hvordan majoritetssamfundet skulle forholde sig til de forskelle, der er mellem indvandrernes kulturer og vor egen/egne livsform(er) og kultur(er), og som vel at mærke er blevet tillagt betydning. 7 Se f.eks. Camre, Mogens (1996). 8 Se f.eks. Kornø Rasmussen, Hans (1996): der [kan] være tungtvejende demografiske årsager til, at det inden for en overskuelig fremtid bliver nødvendigt med en egentlig indvandring p.167. 9 Skov Christensen, Hans: Angsten for det ukendte. Kronik i Politiken d.11.01.00 Der er en enorm kulturel gevinst at hente i den etniske smeltedigel. 10 Indtil 1961 var (med undtagelse af 1955) andelen af udvandrere markant højere end antallet af indvandrere. Gennem 1960erne var tallene stort set de samme. For en nøjere gennemgang af migrationen til og fra Danmark, se Pedersen, Søren i Coleman, David; Wadensjø, Eskil (1999), pp. 233 265. 2

Kapitel 1. Indledning Et særligt forhold ved udlændingedebatten har været et skift i holdninger både i de politiske partier, i dominerende interesseorganisationer som f.eks. fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer samt i de redaktionelle linjer i den trykte presse. I den offentlige debat har opfattelsen således ændret sig på centrale punkter siden 1960ernes begyndelse. Både hvad angår reguleringen af indvandringen, indvandreres (herunder flygtninges) og deres families mulighed for ophold samt ikke mindst til, hvad vi kan kalde den kulturelle udfordring. Der er således tale om, at holdningerne til integration som politik og begreb, set i et længere perspektiv ikke uden problemer lader sig indplacere i en traditionel højre eller venstrefløj. Det er klart, at alene den ovenfor nævnte stigning i antallet af indvandrere og asylsøgernes større andel heraf, samt ændringerne i sammensætningen mht. afsenderlande har været af betydning for de forandrede positioner i opinionen og i debatten. Ligesom ændringer i øvrigt på den verdenspolitiske scene naturligvis har haft betydning, men det er alligevel interessant, at spørgsmålet over en forholdsvis kort årrække har været præget af en vis grad af ideologisk ustabilitet. Der kan tales om en usikkerhed eller i begyndelsen måske mangel på interesse som også afspejler sig i den overordnede politik på udlændingeområdet. 1960ernes ikke-politik og 1970ernes tysk inspirerede gæstearbejder-politik, der med en mere instrumentel fokusering overvejende koncentrerede sig om arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål blev i begyndelsen af 1980erne afløst af en såkaldt "integrationspolitik", som i et stort omfang byggede på erfaringer fra Sverige. I princippet anerkendte denne politik, at visse hensyn måtte tages til indvandrernes kulturelle baggrund og understregede universelle egalitære velfærdsstatslige værdier. Uden at det dog kan hævdes, at der var tale om egentlig multikulturalisme fik kultur, kulturmøde eller sammenstød og talløse andre varianter heraf som begreber i stigende grad opmærksomhed. Indvandrer- og flygtningepolitikken byggede m.a.o. på princippet om at skabe ligestilling mellem danskere og indvandrere ved at give alle samme rettigheder, pligter og tilbud. I indenrigsministerens rapport "Integration af indvandrere i Danmark - beskrivelse og forslag til bedre prioritering" (sep. 1990) formuleredes målsætningen for første gang som ønsket om, at...indvandrerne indgår i samfundslivet på linie med danske statsborgere [...] uden at den enkelte indvandrer, mod sin vilje mister de identitetsbærende træk fra den hidtidige kulturbaggrund... 11. Man kan hævde, at med formuleringen af en integrationspolitisk målsætning, 11 Op.cit. pp. 7-8. Rapporten udarbejdedes af en tværministeriel arbejdsgruppe på baggrund af beslutningsforslag nr. B11 af 17.1189. Den indvandrerpolitiske redegørelse fra 1983, talte om at indvandrerne skal integreres i det danske samfund med en rimelig grad af hensyntagen til deres kulturelle baggrund (her citeret fra Integration, betænkning nr. 1337, 1997), p.45). Uagtet, at de konkrete politiske tiltag, måske ikke ændredes mærkbart, er der dog tale om en sproglig glidning i 1990-redegørelsen i retning af gensidig tilpasning. 3

Hvad sagde vi! om de andre som eksplicit anerkender muligheden for kulturel mangfoldighed indenfor nationalstatens grænser, så må tilhængere af assimilationstankegangen opleve, at selve grundlaget for samfundet i bogstavelig forstand smuldrer bort. I en konsensusorienteret velfærdsstat som den danske med høj grad af universalisme, er det ikke let at forholde sig pragmatisk til. Måske skal en del af forklaringen på, at integrationsdebatten i Danmark påkalder sig så stærke følelser, findes i denne omstændighed. Det kan synes som et af flygtninge- og indvandrerdebattens mange paradokser, at netop pluralismen har trange kår i diskussionen om integrationspolitikkens mål og midler, da fronterne polariseres stadig skarpere, om end efter nye og atypiske (parti)politiske mønstre. De etniske minoriteter er i løbet af 1980erne og 1990erne blevet et emne, der på det partipolitiske plan tilsyneladende kan udgøre forskellen mellem vælgermæssig succes eller fiasko. Man kan måske sige, at de etniske minoriteter i Danmark ufrivilligt er blevet eksponenter for (mindst) to forhold, der vedrører grundvilkår for individet i det moderne danske samfund: For det første for nogle hjemlige samfundsforandringer og i det politiske landskab store eller små som det endnu kun er muligt at ane konturerne af, men som uanset nuværende omfang forventes at ville påvirke forhold og privilegier i velfærdssamfundet, der i brede dele af befolkningen i Danmark hidtil har været anset for universelle og umistelige. For det andet for en globaliseringsproces, som, hvad enten den er virkelig eller forestillet, udfordrer majoritetssamfundets nationalstatslige identitets- og kulturbegreb. Man kan på en sådan baggrund stille sig spørgsmålet, om den intense offentlige opmærksomhed er en ligefrem følge af en stigning i større eller mindre samfundskonflikter, som involverer de etniske minoriteter? Eller om konflikterne også skabes og intensiveres i takt med øget offentlig omtale af såvel hjemlige begivenheder som af omstændigheder, der ofte ikke en gang direkte vedrører danske forhold? Det betyder, at der stilles store krav til den, som ønsker at forholde sig til spørgsmål om indvandrere og flygtninge i Danmark. På alle niveauer i den offentlige opinion fremkalder meningstilkendegivelser ved deres blotte tilkendegivelse ofte stærke reaktioner, som ligger fjernt fra, hvad vi tidligere har set i forbindelse med andre selv nok så følsomme emner 12. Der har tilsyneladende udviklet sig en debatkultur, som må siges at være ret usædvanlig efter 12 I de seneste 30 35 år har eksempelvis spørgsmål som vedrørte pornografi- og abortlovgivning, homoseksuelles rettigheder eller EF/EU nok kunne få sindene i kog, men dog alligevel kun undtagelsesvis bragt de deltagende parter i strid f.eks. med injurielovgivningen. En stævning for injurier respektive for brud på straffelovens paragraf 266 B den såkaldte racismeparagraf er, når talen falder på de etniske minoriteter om ikke hverdagskost, så dog almindeligt forekommende. 4

You are reading a preview. Would you like to access the full-text? Access full-text

Litteratur og kilder Gür, Thomas: Staten och nykomlingarna. En studie av den svenska invandrarpolitikens idéer. City University Press. Stockholm 1996. Gaasholt, Øystein; Togeby, Lise: I syv sind. Forlaget Politica. Århus 1995. Hamburger, Charlotte: Assimilation eller integration? Dansk indvandrerpolitik og tyrkiske kvinder. Forlaget Politica, Århus 1989. Hammer, Ole: Ryd forsiden, indvandrerne er her... også! i Dokumentation om indvandrere 3, 1984. Mellemfolkeligt Samvirke, København 1984. Hammer, Ole: Den kulturelle udfordring at arbejde med indvandrere og flygtninge. Socialpolitik Forlag, København 1989. Hammer, Ole: Fremmede iblandt os. Fremmedarbejderne i Danmark. Synspunkt nr. 23. Det danske Missionsselskabs forlag, Hellerup 1975. Hammer, Ole: Regler og bestemmelser om indvandrere. Dokumentation om indvandrere. Særskrift nr. 2, Mellemfolkeligt Samvirke, København 1981. Hammer, Ole: Håndbog mod Racisme. IND-sam og Mellemfolkeligt Samvirke, København 1986 Hansen, Birte; Jensen, Carsten (red.): Statskundskab. Grundbogen i Statskundskab. Akademisk Forlag. København 1998. Hansen, Carsten Svane: Tal dansk din hund. Om et Danmark i racismens skygge 1. Kirkernes raceprogram. Systime, Herning 1992. Hansen, Carsten Svane: Rejs hjem din hund. Om et Danmark i racismens skygge 2. Kirkernes raceprogram. Systime, Herning 1992. Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst i Danmark. Bd. II 1914 1983. Akademisk Forlag, København 1983. Hathaway, James C.: The Law of Refugee Status. Butterworth. Toronto, 1991. Hauge, Hans; Horstbøll, Henrik (red.): Kulturbegrebets kulturhistorie. Aarhus Universitetsforlag, Århus 1988. Hjarnø, Jan: Fremmedarbejdere. En etnologisk undersøgelse af arbejdskrafteksportens virkninger i Tyrkiet. Nationalmuseet, København 1971. Hobsbawn, Eric: Age of Extremes. The Short Twentieth Century 1914 1991. Abacus, London 1994. Holm, Adam; Jarlner, Michael; Jespersen, Per Michael (red.): Islam i Danmark. Tanker om en tredje vej. Gyldendal, Kbh. 2002. 333

Hvad sagde vi! om de andre Holm, Mogens: Befolkninger i bevægelse : migration i slutningen af det 20. århundrede. CUF notat december 1994. Center for udviklingsforskning, København 1994. Horst, Christian: Arbejdskraft: Vare eller menneske? Migration og vesteuropæisk kapitalisme Kultursociologiske Skrifter nr. 10. Akademisk Forlag, Kbh. 1980. Huntington, Samuel P.: The Clash og Civilizations and the Remaking of World Order. Simon & Schuster. New York, 1996. Hussain, Mustafa; et al: Medierne, minoriteterne og majoriteten en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. Nævnet for etnisk ligestilling. Indenrigsministeriet. København 1997. Hvenegård-Lassen, Kirsten: Grænseland. Minoriteter, rettigheder og den nationale idé. Det Danske Center for Menneskerettigheder. København 1996. Ignatieff, Michael: Blood and Belonging. Journeys into the New Nationalism. Vintage, London 1994. Integration. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeren nedsatte Integrationsudvalg. Betænkning nr. 1337. Indenrigsministeriet, København maj 1997. Integration af indvandrere i Danmark - beskrivelse og forslag til en bedre prioritering. Indenrigsministeriet, København september 1990. Jarvad, Pia: Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955 1998, Gyldendals røde ordbøger. Gyldendal, København 1999. Jensen, Bent: Politikerne og dig. Om det politiske liv i Danmark. Spektrum, København 1993. Jensen, Bent: De fremmede i dansk avisdebat fra 1870 erne til 1990 erne. Rockwool Fondens Forskningsenhed, Spektrum, København 2000. Jensen, Henrik: Ofrets århundrede. Samleren, København 1998. Jensen, Henrik: Partigrupperne i Folketinget. Jurist- og økonomforbundets Forlag, København 2002. Just Jeppesen, Kirsten: Unge indvandrere En undersøgelse af andengeneration fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Socialforskningsinstituttet, Kbh. 1989 (Rapport 89:6) Jørgensen, Lars: Velfærdsstaten på retur? Udviklingen i velfærdsstaten og den velfærdspolitiske debat i Danmark 1973 1985. Upubliceret specialeafhandling ved Historisk institut, Københavns Universitet 1993. Kjærsgaard, Pia: - men udsigten er god... Midtvejserindringer. Peter Asschenfeldts Nye Forlag. København 1998. Krag, Helen; Warburg Margit (eds): Minoriteter. En grundbog. Fjorten synsvinkler på minoritetsstudier. Spektrum, København 1992. 334

Litteratur og kilder Krarup, Søren: Forsvar for familien. Gyldendal, København 1977. Krarup, Søren: Fordringen. Lindhardt og Ringhof. København 1982. Krarup, Søren: Synd Tappert! Bidrag til en folkelig frimodighed. Tidehvervs Forlag, København 1990. Knudsen, Fabienne: Integrationsdebatten i Danmark og Frankrig. mellem universalisme og partikularisme. Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg 1998. Konvention og Protokol vedrørende flygtninges retsstilling. Dansk Flygtningehjælp. Eget tryk 1976. Kristiansen, Michael; Larsen Thomas: Niels Helveg Petersen manden og magten. Børsen, København 1996. Kurrild-Klitgaard, Peter et.al.(red.): Valg, vælgere og velfærdsstat. Festskrift til Hans Jørgen Nielsen. Forlaget Politiske Studier, København 2000. Körmendi, Eszter: Os og de andre. Socialforskningsinstituttet, København 1986. Langlouis, Herman; Tornøe, Claus W.: Udlændingeloven. Jurist- og økonomforbundets Forlag. 2. udgave, København 1993. Larsen, Alex Frank: Komplot mod Folkestyret. Forlaget Gonzo, København 1992. Larsen. Aksel: Hvad er fællesmarkedet? En redegørelse udgivet af Socialistisk Folkeparti. København 1961. Larsen, Claus Habenicht: Det bosniske eksperiment Flygtningeliv i Mellemtiden. Det Danske Center for Menneskerettigheder. Kbh. 1995 Lov nr. 474 af 01/07/1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Retsinformation, København 1998. Lowe, Rodney: The Welfare State in Britain since 1945. Macmillan, London 1987. Lund, Stig G. (dansk red.) Børn i Europa. Tidsskrift nr. 2, marts 2002. BUPL, København 2002. Madsen, Jacob Gaarde: Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. Magtudredningen, Århus 2000. Miles, Robert: Racism. Routledge. London 1989. Milward, Alan: The European Rescue of the Nation-State. Routledge, London 1992. Mogensen, Gunnar Viby; Matthiessen, Poul Chr.: Mislykket integration? Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Spektrum, København 2000. 335

Hvad sagde vi! om de andre Mogensen, Gunnar Viby; Matthiessen, Poul Chr. (red.): Integration i Danmark ved årtusindeskiftet. Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Rockwool fondens forskningsenhed, Aarhus Universitetsforlag, Århus 2000. Mortensen, Jens: Fremmedarbejdernes levevilkår i Danmark. En empirisk analyse af baggrunden for fremmedarbejdernes levevilkår i Danmark. Specialeopgave ved Institut for Statskundskab, Århus Universitet. Århus 1979. Mørck, Yvonne: Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Forlaget Sociologi, København 1998. Nannestad, Peter: Solidaritetens pris. Holdningen til indvandrere og flygtninge i Danmark 1987 1993. Aarhus Universitetsforlag, Århus 1999. Necef, Mehmet Ümit: Jeg vil ikke være en simpel fremmedarbejder som min far. Odense Universitetsforlag, Odense 1994. Necef, Mehmet Ümit: Den danske debat om indvandrere og flygtninge 1964 2000 synspunkter i og på forskningen. I Den jyske historiker nr. 89, juni 2000: Krig, korstog og kolonisering. Nevald, Annelise: Et udvalg af litteratur om Danmark og EF i perioden december 1970 maj 1977. Juristforbundets Forlag, København 1977. Nielsen, Hans Jørgen: EF på valg. Columbus. Kbh. 1993. Nielsen, Jesper og Kjersgård, Stefan: Da tegnefilmene skød med skarpt. Amerikanske tegnefilm under den 2. verdenskrig og myter om fjenden. Upubliceret specialeafhandling i historie og engelsk, RUC 1998. Nielsen, Jesper Overgaard: Politisk kultur: Begrebets udvikling og "staten" som eksempel. I KONTUR nr. 7 (2003) pp. 51 59. Nielsen, Poul V.: Fremskridtsarbejderen: Kammerat eller fjende. Demos, København 1977. Nyboe Andersen, Poul: Danmarks vej ja til EF. Forlaget Aktuelle Bøger. EF-biblioteket 5, København 1972. Olsen, Olaf (red): Gyldendal og Politikens danmarkshistorie bd. 14 og 15. København 1991. Palm, Anne Mette (red): Danmark 30 år i EU et festskrift. Gyldendal, København 2003. Pedersen, Dorte; Pedersen, Ove Kaj: Den politiske beslutningsstruktur i Danmark fagbevægelsens rolle og muligheder. COS-arbejdspapir nr. 1. Handelshøjskolen i København 1997. Pedersen, Dorte et. al.: Politisk Journalistik. Forlaget Ajour, Danmark Journalisthøjskole. Århus 2000. 336

Litteratur og kilder Pedersen, Dorte: Lederne og BUPL den politiske omverden. Upubliceret debatoplæg. København 2002. Pedersen, Mogens N.: En kortfattet oversigt over det danske partisystems udvikling. i Politica 1989, nr. 21, 3. Aarhus Universitets Forlag, Århus 1989. Preis, Ann-Belinda Sten: Flygtninge, sandheden og andre gåder. Munksgaard-Rosinante, København 1996. Preis, Ann-Belinda Sten (ed): Kan vi leve sammen? Integration mellem politik og praksis. Munksgaard-Rosinante, København 1998. Petersen, Carl Heinrich: Danske revolutionære. Ideer, bevægelser og personligheder. Borgens Forlag, Kbh. 1970. Rapport Integration 2001, Integrationsverket Norrköping 2001. Rapport om forslag til Århus Kommunes flygtninge- og indvandrerpolitik. Århus, januar 1996. Rapport om Torslunde Ishøj kommunes indvandrere. 1974. Rasmussen, Gunnar: Det småborgerlige oprør. Demos, København 1976. Rasmussen, Hans Kornø: Flygtninge og indvandrere i Europa. Handelshøjskolens Forlag, København 1996. Regeringen redegørelse for en samlet indvandrerpolitik. København 1992. Ringsmose, Jens: "Kedeligt har det i hvert fald aldrig været...". Fremskridtspartiet 1989-1995. Syddansk Universitetsforlag, Odense 2003. Robdrup, Jens: Omkring Glistrup. Stig Vendelkærs Forlag. København 1977. Rossen, P: Tyrkiske gæstearbejdere. Århus, 1971. Rothstein, Klaus (red): Flugt og eksil. Dansk Flygtningehjælp, København 1996. Ryborg, Ole Vigant: Det utænkelige NEJ...! Historien om 6 måneder, 9 dage og 17 timer, der rystede Europa. Informations Forlag. Schultz Forlag. Kbh. 1998. Sartori, Giovanni: Parties and Party Systems. Cambridge University Press, Cambridge 1976. Schierup, Carl-Ulrik: På kulturens slagmark. Mindretal og størretal taler om Danmark. Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg 1993. Schultz, Flemming Peter; Risbjerg Nielsen, Mikkel: Fra konsensus til kritik en undersøgelse af fire indsamlinger til fordel for det internationale flygtningearbejde. kap. 3. Upubliceret specialeafhandling, RUC 1998. 337

Hvad sagde vi! om de andre Schwartz, Jonathan, Matthew: Reluctant Hosts: Denmarks Reception of Guest Workers. Akademisk Forlag, København 1985. Scocozza, Benito; Jensen, Grethe: Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår. Politikens Forlag, København 1996. Seeberg, Peter (red): Ubekvemme udfordringer. Aktuelle tendenser i den danske og europæiske indvandrerdiskussion. Odense Universitetsforlag, Odense 2001. Seip, Anne-Lise: Om velferdsstatens framvekst. Universitetsforlaget, Oslo, 1981. Social Forskning, temanummer, december 2000: Etniske minoriteter i velfærdssamfundet. Social Årsrapport 2000. CASA og Socialpolitisk forening. Socialpolitisk forlag, København 2000. Skutnabb-Kangas, Tove: Minoritet, sprog og racisme. Forlaget Tiden. København 1990. Skutnabb-Kangas, Tove et al.: Ud af det kulturelt lukkede rum: Om nationalstat, etnicitet og racisme. I Holmen, Anne et.al. (red.): Minoriteter og uddannelse. Københavnerstudier i tosprogethed, bd. 18, Danmarks Lærerhøjskole, København 1993. Statistik om Indvandrere. Indenrigsministeriet, København 1983 1998. Swienty, Tom (red.): Danmark i Europa 1945 93. Munksgaard, København 1994. Sørensen, Jørgen Würtz: Der kom fremmede. Migration, Højkonjuktur, Kultursammenstød. Fremmedarbejdere i Danmark frem til 1970. Arbejdspapir nr. 1. Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet, Århus 1988. Sørensen, Jørgen Würtz: Hvor dansk? Så dansk! Den politiske debat om indvandrerintegration i 70erne og 80-erne. Arbejdspapir nr. 11. Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet, Århus 1988. Sørensen, Jørgen Würtz: Fordomme, Fjendebilleder, Identitet. Artikler og kronikker fra 1988. Arbejdspapir nr. 32. Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet, Århus 1989. Sørensen, Jørgen Würtz: Assimilation/Integration. Begreber, Ideologi, Politik. Arbejdspapir nr. 36. Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet, Århus 1989. Sørensen, Jørgen Würtz: Kulturmøde/Kulturkonfrontation. Tendenser i 80-ernes debat om danskerne og de fremmede. Arbejdspapir nr. 60. Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet, Århus 1990. Sørensen, Ninna Nyberg: Globale drømme. Migration og udvikling i et transnationalt perspektiv. CUF notat, november 1995. Center for udviklingsforskning, København 1995. 338

Litteratur og kilder Thomsen, Birgit Nüchel (red): Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945. Odense Universitetsforlag, Odense 1994. Togeby, Lise et. al: Magt og demokrati i Danmark - hovedresultater fra magtudredningen. Aarhus Universitetsforlag. Århus 2003. Tägil, Sven; Persson, Hans-Åke; Ståhl, Solveig (eds.): Närhet och Nätverk regionernes återkomst? Meddelanden från Erik Phillip-Sörensens Stiftelse nr. 5. Lund 1994. Vesselbo, Eyvind: I går, I dag, I overmorgen. Indvandrer rapport på initiativ af Ishøj kommune. Ishøj, 1990. Vesselbo, Eyvind: I går, I dag, I overmorgen. Indvandrer rapport II. Indvandrer rapport på initiativ af Ishøj kommune. Ishøj, 1996. Westergård Andersen, Harald: Dansk politik i går og i dag. Fremad, København 1982. Widgren, Jonas: Svensk Invandrarpolitik: en faktabok. Liber Läromedel, Lund 1980. Worre, Torben: Dansk vælgeradfærd. Akademisk Forlag, København 1987. Zip Sane, Henrik: Billige og villige? Fremmedarbejdere i fædrelandet ca. 1800 1970. Farums Arkiver & Museer. Farum 2000. Østergaard, Bent: Indvandrernes danmarkshistorie. Gjellerup, København 1983. Østergaard, Bent:...Og verden kom til Danmark. Forlaget Hjulet. København 1991. Østergård, Uffe: Europas ansigter. Nationale stater og politiske kulturer i en ny og gammel verden. Munksgaard-Rosinante,. København 1992 (paperback 1998). 339